OLR — Østre Landsret
SS-128/2022-OLR
OL-2022-Ø-00185
SD10N -
DOM
Bevisanke (Nye regler)
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 116.7px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 8. juni 2022 af Østre Landsrets 1. afdeling (landsdommerne Annette Dam Ryt-Hansen, Peter Thønnings og Jørgen Jørgensen (kst.) med domsmænd).
1. afd. nr. S-128-22: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (Født 1954) 1) (advokat Poul Hauch Fenger, besk.)
Retten på Frederiksbergs dom af 6. januar 2022 (sagsnr. 9928/2021) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Anklagemyndigheden har korrigeret tiltalen i forhold 1-12, således at det med urette mod-tagne beløb nedsættes og samlet udgør 1.507.300 kr. Tiltalte har ikke haft bemærkninger til dette.
Forklaringer Der er for landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte.
Den i byretten af vidnet politiassistent Vidne afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
- 2 -
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han i Vichy modtog en fransk fødselsat-
test, ikke et pas. Ved nærmere overvejelse fik han i Vichy et fransk id-kort. Det fremgik af dette id-kort, at han var fransk statsborger. Da han meldte sig ind i FOA, benyttede han navnet Forurettede, hvilket navn er det eneste, han har benyttet i Danmark frem til anholdelsen. Hans fødselsnavn er Tiltalte.
Det er aldrig faldet ham ind at oplyse til de danske myndigheder, at hans fødselsnavn er Tiltalte, og at han er født i Guinea. På et tidspunkt henvendte han sig til Københavns Kommune for at undersøge muligheden for at ændre sit navn til Tiltalte. Det er over 10 år siden. Han havde lyst til at gå fra navnet Forurettede til sit fødselsnavn. Det blev oplyst, at det kostede 3.000 kr. at få en så-dan navneændring.
Dette havde han ikke råd til. Ønsket om navneændring var ikke be-grundet i, at han havde lavet noget dumt. Baggrunden var, at han skulle giftes med en kvinde i Guinea. Dette kunne kun gennemføres, hvis han skiftede navn. Hvis han som æg-temand optrådte som Forurettede, kunne han ikke blive gift med kvinden i Guinea. Kvinden på ”bryllupsfotografierne” i sagens bilag blev han ikke gift med. Ægteskabet kom ikke i stand.
Hendes forældre tillod det ikke. På fotografierne ses en forlovelsesfest – ikke et bryllup. Den første kvinde, han indgik ægteskab med, boede i Bronx i USA. Hun ophol-der sig stadig i USA.
Han forlod Guinea i 1970’erne. Landet blev ledet af en diktator – Præsident – og sikkerhedsstyrkerne slog folk ihjel helt vilkårligt. Erhvervsklimaet var også dårligt. Han forlod Guinea i 1974 og tog til Senegal. Han arbejdede for et amerikansk selskab. Senegal var i 1974 et selvstændigt land. Da han forlod Guinea, havde han et ”skolekort” med sig som sit eneste identitetspapir. Han var endnu ikke 18 år og kunne ikke få udstedt et id-kort i Guinea. Nogle slægtninge, som opholdt sig i Senegal, hjalp ham med at skaffe identitets-papirer – en slags ”laissez-passer” . Det blev vist kaldt et ”chef conduit” .
Han hørte, mens han befandt sig i Senegal, at nogle slægtninge opholdt sig i Frankrig. Det blev sagt, at de var glade for at bo i Frankrig. Disse slægtninge hjalp ham herefter med at få en billet til en færge fra Dakar til Marseille. Han havde da sit senegalesiske ”chef condu-it” med sig. Han havde ikke problemer med at indrejse i Frankrig. Der var alene identitets-kontrol ved ombordstigningen i Dakar.
Efter sin ankomst til Marseille rejste han videre til Bordeaux. Han mistede i den forbindelse sit ”chef conduit” . Han modtog ikke juridisk råd-givning i Guinea, Senegal eller Frankrig. Det var svært at finde blivende, fast beskæftigelse i Frankrig – han havde mest sæsonbetonet arbejde. Han modtog ikke sociale ydelser under
- 3 -
sit ophold i Frankrig. Senere i Paris fik han kontakt til to personer. De kunne mod betaling skaffe ham en fransk fødselsattest. Han oplyste sin fødselsdato til de to. Han mødtes med dem senere på Gare du Nord, og de gav ham en fødselsattest. På den udleverede fødselsat-test, som angav den rigtige fødselsdato, stod navnet Forurettede. Han havde forven-tet, at de to personer ville aflevere noget til ham, der var ”godt” . De to havde ikke sagt, at der ville stå et andet navn på den fødselsattest, han fik. Han håbede, at navnet Tiltalte ville figurere på attesten, men i stedet stod der navnet Forurettede.
Da han ansøgte om dansk indfødsret, regnede han med, at dette var muligt, da han jo er født i 1954, før Guinea blev et selvstændigt land. Guinea blev først selvstændigt i 1958 – Guinea var indtil da en fransk koloni. Han har også tilskrevet en officiel myndighed i Nan-tes, som har arkiver fra de tidligere franske kolonier, for at kunne blive reintegreret i Frankrig.
I 2006 henvendte han sig af samme grund til den franske ambassade i Køben-havn, men dette førte ikke til noget. Disse henvendelser var begrundet i, at han stod for at skulle indgå ægteskab med den føromtalte kvinde i Guinea. Det var et problem i forbindel-se med ægteskabet, at han hed Forurettede.
Han forsøgte ikke at skjule sit navn Tiltalte for de to betjente, som henvendte sig for at ransage hans lejlighed i juli 2021. Der var ikke en tolk til stede med politiet.
Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret blandt andet, at han ikke er bekendt med, at han har et andet statsborgerskab end dansk. Han har ikke haft pas eller andre identifika-tionspapirer fra Guinea. Han anser sig udelukkende som dansk statsborger.
Han har besøgt Guinea nogle gange. Han har ikke længere familie i Guinea. Hans helbred er ikke godt. Hans syn er nedsat, og han har ikke længere syn på sit venstre øje. Han har diabetes og for højt blodtryk. Han tror, at der ikke vil være mulighed for at få en ordentlig lægebehandling i Guinea.
Han har ikke en ide om, hvilke personer i Guinea, der er ført gentagne telefonsamtaler med fra hans mobiltelefon i dagene op til hans anholdelse i juli 2021. Han har efter oplysninger i sagens bilag i 2007 og igen i september 2020 overført pengebeløb til en person ved navn Person i Guinea. Den pågældende er ikke et familiemedlem, men blot en gammel ven, som han lærte at kende under sit ophold i Frankrig. Den pågældende handler
- 4 -
med brugte varer. Tiltalte havde i sin besiddelse ved anholdelsen visitkort fra en læge, en tandlæge og en vekselerer med adresser i Conakry, Guinea. Det er personer, han har mødt for mange år siden eller har været i sporadisk kontakt med. Det er ikke familiemedlemmer. Han har foretaget rejser til Guinea i 2018 og 2019 – hver af 1½-2 måneders varighed. Han besøgte i den forbindelse nogle folk i Guinea.
Tiltalte har under anken fortsat været frihedsberøvet.
Landsrettens begrundelse og resultat
Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter det korrigerede anklageskrift i forhold 1-12 og i forhold 13-16.
Landsretten tiltræder herunder, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at tiltalte henset til omstændighederne ved købet af en fransk fødselsattest nogen tid efter sin an-komst til Frankrig – med et andet navn end hans fødenavn – og den efterfølgende udstedel-se af fransk id-kort var vidende om, at han herved etablerede sig som fransk statsborger under en falsk identitet. Det bemærkes i tilknytning til dette, at der i sagen ikke er under-byggede oplysninger om, at tiltalte har ansøgt franske myndigheder om opnåelse eller an-erkendelse af statsborgerskab i Frankrig under sit fødenavn.
Vedrørende forhold 1-12 tiltrædes endvidere, at tiltalte ved i den omhandlede periode kon-tinuerligt som medlem over for FOA at have benyttet den falske identitet for den nu danske statsborger Forurettede forsætligt har afgivet urigtige oplysninger til FOA med for-sæt til at opnå uberettigede udbetalinger til sig. Der er ikke indtrådt forældelse for overtræ-delserne i forhold 1-12, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3.
Vedrørende forhold 13-14 bemærkes desuden, at det fremgår af ansøgningerne, at tiltalte underskrev disse under navnet Forurettede, uagtet dokumentet reelt ikke hidrørte fra personen Forurettede.
Landsretten finder, at straffen, der fastsættes med hjemmel som anført af byretten – dog at straffelovens § 174 citeres direkte – bør forhøjes til fængsel i 1 år og 9 måneder. Landsret-ten har herved henset til de forhold, som byretten har anført.
- 5 -
Landsretten tiltræder byrettens bestemmelser om frakendelse af dansk statsborgerskab og udvisning med indrejseforbud for bestandig. Landsretten har henset til de grunde og de proportionalitetsafvejninger, som byretten har anført. Det bemærkes, at det efter oplysnin-gerne om tiltaltes personlige forhold ved proportionalitetsafvejningen i begge henseender tillige må lægges til grund, at tiltalte fortsat har aktiv kontakt til personer i Guinea.
Byrettens afgørelse om konfiskation tiltrædes.
Landsretten stadfæster derfor dommen med den anførte ændring vedrørende straffens fast-sættelse.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at straffen forhøjes til fængsel i 1 år og 9 måneder.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
(Sign.)
