BR — Byretterne
AM2021.04.23B
Retten i Kolding Udskrift af dombogen
DOM
afsagt den 23. april 2021 Rettens nr. 2-7291/2020 Politiets nr. 3700-84266-00001-19 Anklagemyndigheden mod T cvr-nummer ... Anklageskrift er modtaget den 29. juli 2020.
T er tiltalt for overtrædelse af tv-overvågningslovens § 5, stk. 2, jf. stk. 5, jf. § 4 c, stk. 1, ved den 28. december 2018, kl. 14.00, fra et ikke nærmere kendt sted i Danmark, uberettiget at have vide- regivet billedoptagelser med personoplysninger, der var optaget i forbindelse med tv-overvågning i krimi- nalitetsforebyggende øjemed, idet virksomheden via sin officielle Facebook-side retsstridigt uploadede en videooptagelse fra virksomhedens tv-overvågning, der viser flere personer, der begår tyveri af en iPhone fra virksomhedens butik beliggende Vej1 i Kolding.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bøde på ikke under 50.000 kr. Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Sagens oplysninger
1
Tiltalte ved administrerende direktør X1 har forklaret, at videooptagelsen stammer fra et af tiltaltes to tv-overvågningssystemer i butikken i Kolding. Videoen viser 2-3 personer kommer ind i butikken, hvor de afmonterer, og forsøger at afmontere alarmer på telefoner og bortfjerner en telefon. Videoen er et sam- menklip fra tv-overvågningen og lagt op på tiltaltes officielle Facebook-side.
Tiltalte var på det tidspunkt udsat for gentagne tyverier fra sine forretninger rundt om i landet. Det var ty- vebander, som huserede fra forretning til forretning. På blot en måned blev der stjålet for ca. 250.000 kr. På et år indgav tiltalte 49 politianmeldelser, uden at det førte til anden reaktion fra politiet, end der blev sendt kvitteringer for anmeldelserne.
Det har været meget frustrerende, fordi tyvebanderne også optræder eks- tremt aggressivt overfor personalet, når de forsøger at gribe ind og forhindre tyverier. Videoen blev lagt op på Facebook som en slags nødværge og nødråb for at vise, at der må være en grænse. Potentielt 87.500 personer har set videoen, og 353 har i kommentarsporet udtalt deres støtte. Videoen er stadig på hjemmesiden.
Han mener, tv-overvågningsloven ikke er overtrådt, fordi videoen ikke er af særlig god kvalitet og kun viser gerningsmændene skråt bagfra. Der er ikke modtaget klager over videoen. Tiltalte er en virksomhed med 23 butikker i Danmark og ca. 150 fuldtidsansatte, hovedsageligt unge menne- sker. Der er desuden netsalg og salg til erhvervskunder. Den årlige omsætning er omkring 750 mio. kr.
Datatilsynet har den 8. juli 2020 afgivet en udtalelse.
Rettens begrundelse
og afgørelse Tiltalte har erkendt de faktiske omstændigheder i tiltalen med undtagelse af, at videoen skulle indeholde personoplysninger i tv-overvågningslovens betydning. Retten finder, efter at have set videoen, at det i praksis, eventuelt i kombination med andre oplysninger, vil være muligt at identificere de personer, som videoen viser som gerningsmænd. Tiltalte er derfor skyldig efter tiltalen.
Ved udmåling af straffen efter tv-overvågningslovens § 5, stk. 2, jf. stk. 5, jf. § 4 c, stk. 1, skal det taget i be- tragtning, at der ved indførslen af lovens § 4 c, stk. 1, i 2018 blev tilsigtet en væsentlig forhøjelse af det hid- tidige bødeniveau.
Det skal videre tages i betragtning, at overtrædelsen blev foretaget bevist, at potentielt mere end 85.000 personer har set videoen, og at tiltalte er en virksomhed med en oplyst omsætning på år- ligt ca. 750 mio. kr. Herefter findes straffen passende at burde udmåles til en bøde på 50.000 kr.
Thi kendes for ret
: Tiltalte T skal betale en bøde på 50.000 kr. 2
Tiltalte skal betale sagens omkostninger. Peter Toftager retsassessor /lnp/marb Udskriftens rigtighed bekræftes. Retten i Kolding, den 27. apriI 2021 Louise Petersen retsassistent 3
