SS-1915/2021-OLR

SD12A -

DOM

Nævningesag

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 37.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 25. februar 2022 af Østre Landsrets 24. afdeling (landsdommerne Steen Mejer, Peter Mørk Thomsen og Thomas Petersen (kst.) med nævninger).

24. afd. N nr. S-1915-21: Anklagemyndigheden mod 1) Tiltalte 2 (cpr.nr. 150594-….) (advokat Martin Cumberland, besk.) 2) Tiltalte 1 (cpr.nr. 190392-….) (advokat Janus Malcolm Pedersen, besk.)

Retten i Nykøbing Falsters dom af 23. juni 2021 er anket af Tiltalte 2 med på-stand om frifindelse i forhold 6. Endvidere er dommen anket af Tiltalte 1 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har i forhold til begge tiltalte påstået domfældelse efter anklageskrif-tet samt skærpelse.

Forurettede har nedlagt påstand om, at de tiltalte in solidum skal betale 1.240 kr. i erstatning for ødelagt tøj, 4.730 kr. i godtgørelse for svie og smerte og 30.000 kr. i tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26.

- 2 -

De tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse, idet de dog – som i byretten – ikke har haft bemærkninger til opgørelsen af erstatningskravet på 1.240 kr. for ødelagt tøj.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af Tiltalte 1 og Tiltalte 2 samt vidnerne Forurettede og Vidne 4.

De i byretten af vidnerne Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte 1 har forklaret supplerende bl.a., at hans kone, Person 1, havde for-talt ham nogle ting vedrørende Forurettede, herunder at Forurettede havde været voldelig over for hende og deres søn. Han har mødt Forurettede nogle gange. Han bryder sig ikke om ham, men har ikke nogen holdning til ham. Forurettede var ikke hans bekymring.

Episoden i fængslet, hvor Forurettede havde bedt nogen overfalde ham, fandt sted under hans afsoning på Søbysøgård. Han havde den 30. august 2020 ikke nogen konflikt med Forurettede og havde slet ikke regnet med at høre fra ham igen nogensinde. På Restaurant 1 talte de kort om, at Forurettede også var der, men ellers talte de ikke om Forurettede.

De skiftede på et tidspunkt bord, idet de frøs og satte sig ved et bord med varmelamper. Det er ikke korrekt, at de skiftede bord for at kunne holde øje med Forurettede. Forurettede må være paranoid, hvis han tror, at det er tilfældet. Han forlod stedet, da det lukkede kl. 00.00 sammen med Person 1 og Tiltalte 2. De havde parkeret på parkeringspladsen ved Restaurant 1.

Det er en af de eneste parkeringspladser i området, hvorfor der var nogen aktivitet. Da de stod på parkeringspladsen, kom en politipatrulje og noterede deres navne. De var på parkeringspladsen i måske 20-30 minutter. Han husker ikke, hvornår optagelsen fra parkeringspladsen er lavet, og han ved ikke, hvem der taler på optagelsen, eller hvad der blev sagt. Det var Forurettede, der senere på natten tog kontakt til dem.

Forurettedes søster, Vidne 2, begyndte at sende beskeder indeholdende trusler til dem. Han er ikke bekendt med, at Tiltalte 2 tog kontakt til Forurettede. Han talte ikke selv med Forurettede, men fik at vide, at Forurettede ville mødes med dem. Han husker ikke, hvem der sagde, at Forurettede ville mødes med dem. Det undrede ham ikke, at Tiltalte 2 skulle deltage i mødet. De havde festet, og de var alle i godt humør.

Han talte ikke med Tiltalte 2 om, hvad der skulle ske under mø-det ud over, at der skulle være sket noget med en bil, som de skulle tale om. Det var natur-ligt, at han gik med for at tale med Forurettede, som er hans kones ekskæreste. Han havde en kniv liggende i den lejlighed, hvor han boede sammen med Person 1. Det er den kniv, man ser på videoen. Han havde købt kniven under en rejse.

Kniven har nok ligget i nogle flytte-kasser, som blev flyttet over i deres nye fælles lejlighed. Kniven opbevarede han i et skab.

- 3 -

Han gik med Tiltalte 2 uden for lejligheden for at vente på Forurettede. De ventede i 15-20 minut-ter. Han havde ikke noget med ud, da han gik ud første gang. Da Forurettede ikke kom, gik han ind i lejligheden igen, mens Tiltalte 2 blev ude på gaden. Det var først, da han hørte larm og hjulspin fra gaden, at han tog et knojern og gik ud igen. Tiltalte 2 vidste ikke, at han tog et knojern med.

Tiltalte 2 var slet ikke i lejligheden på det tidspunkt, hvor han besluttede at medbringe knojernet. Da han kom ud, gik han over mod en bil, der holdt parkeret på forto-vet. Han kom gående mod bilen. Han kunne ikke se Forurettede, idet det var mørkt. Han gik i retning mod bilens forlygter. Da han kom nærmere bilen, kom Forurettede pludselig farende ud ad bilen. Forurettede kom fra bilens forreste passagersæde.

Han så to eller tre personer stå på den anden side af bilen. Han har efterfølgende fået at vide, at det var Tiltalte 2 og Vidne 4. De to befandt sig lige på den anden side af bilen, der var en lidt høj model. Han ved ikke, om de to kunne se, hvad der skete på den side af bilen, hvor Forurettede og han befandt sig.

Forurettede sagde højt, at han ville slå ham ihjel, mens han fægtede med en kniv, som han forsøgte at ramme ham i halsen og hovedet med. Han blev bange og chokeret. Det var liv eller død. Han har tidligere været udsat for drabsforsøg, og han reagerede på, at han blev angrebet. Hans far blev dræbt i 2018, hvor han også blev forsøgt dræbt. Den episode har medført, at han har PTSD i dag.

Alle de skader, der blev konstateret på ham efterfølgende, stammer fra Forurettedes overfald på ham. Han blev ramt af kniven på albuen, da han vægrede for sig. Han husker ikke, at han skulle have fået skader fra arbejde på et kolonihavehus. Han kunne mærke, at nogen hev i ham, men han ville afværge angrebet. Han vil tro, at det var Tiltalte 2, der forsøgte at hive ham væk. Det skete før, han fik fat i kniven.

Hans fokus var på ikke at blive ramt af kniven, så han fik vredet sig fri af den person, der forsøgte at hive ham væk. Han fik fravristet Forurettede kniven, hvilket gjorde Forurettede endnu mere vild. Forurettede forsøgte at slå og sparke ham, ligesom han forsøgte at få fat på kniven igen. Han stak ud efter Forurettede med kniven, men troede ikke, at han ramte ham. Forurettede var fortsat helt vild.

Forurettede stod med bagenden inde i bilen og kroppen ude af bilen, da han stak ud efter Forurettedes højre arm. Han stak med kniven, idet Forurettede forsøgte at få fat i kniven. Han stak ud med kniven igen og kunne mærke, at kniven ramte Forurettede. Han troede, at han ramte Forurettede i armen. Det kan være, at kniven ramte Forurettede i ryggen, da Forurettede bevægede sig.

Forurettede røg på et tidspunkt op på siden af bilen ved bagdøren, hvor de kæmpede om kniven. Han stak kun ud med kniven to gange. Han vil tro, at hullerne i forsiden af Forurettedes trøje er kommet ved, at Forurettede har bevæget sig under kampen. Han lagde ikke mærke til, hvad det var for en kniv, som Forurettede havde med, og som han fik fravristet ham.

Det kunne muligvis have været en køkkenkniv, men han ved det ikke. Han holdt kniven i højre hånd, da han stak ud med kniven mod Forurettedes arm. Kniven må have ramt Forurettede i højre side af ryggen, idet Forurettede var helt vild og bevægede sig. Han blev bange i situationen og opfattede det som et spørgsmål om liv eller

- 4 -

død. Han tænkte kun på at overleve episoden og forsvare sig selv. Så snart Forurettede stoppede og begyndte at trække sig, trak han sig også. Han smed kniven fra sig og ved ikke, om den landende på jorden eller i bilen. Forurettedes venner kan muligvis have fjernet kniven. Efter han smed kniven, trak han sig tilbage mod lejligheden. Han var chokeret over det, der var sket. Han tænkte ikke over at ringe 112.

Politiet kom 5-10 minutter efter, at episoden var sluttet. Han har ikke ønsket at udtale sig til politiet, da hans samarbejde med dem i denne sag har været dårlig. Politiet har chikaneret ham bl.a. i forbindelse med planlægningen af hans bryllup. Han var ikke tilknyttet rocker-/bandemiljøet på gerningstidspunktet.

Forevist foto fra januar 2020, hvor han ses iført en T-shirt med påskriften AK81, forklarede han, at han deltog i en fest, hvor han og flere andre var iført denne trøje. Han er ikke en del af AK81. Han ved ikke, om Forurettede har kontakter i bandemiljøet, men Forurettede har selv udtalt, at han har kontakter i Satudarah.

Tiltalte 2 har forklaret supplerende bl.a., at det er korrekt, at de skiftede bord, da de sad på Restaurant 1. Det var for at rykke sig tættere hen mod en varmelampe og ikke for bedre at kunne holde øje med Forurettede. Hvis det var meningen, at der skulle være en konfrontation med Forurettede, kunne de have taget den der. De opholdt sig kun omkring 5 minutter på parkeringspladsen ved Restaurant 1.

Det er nok ham, der har optaget videoen fra parkeringspladsen, men han lagde ikke mærke til, hvad der blev sagt. Han har ikke lagt mærke til, at nogen har sagt, at nogen skulle have ”smask” . Hans fokus på parkeringsplad-sen var, at der var ankommet en politibil. Der blev lavet noget hærværk på en bil, som han troede tilhørte Forurettede. Det viste sig at være Person 2's bil.

Der opstod en kontakt mellem Person 1, Person 2 og Vidne 2 om hærværket på Person 2's bil. Han tog kontakt til Forurettede for at få redt trådene ud. Han ved ikke, hvorfor kontakten ikke var til Person 2. Det var nok hans initiativ, at de skulle mødes med Forurettede. De var i Person 1's og Tiltalte 1's lejlighed, da han tog kontakt til Forurettede.

Han sagde til Tiltalte 1, at de skulle tale med Forurettede om hærværket på bilen. Det var aftalen, at ham og Tiltalte 1 skulle tale med Forurettede. De talte ikke om, hvem der skulle føre ordet under mødet, eller hvad de skulle sige. Der var også noget bagvedliggende ”fnidder” vedrørende Forurettede og Person 1, som de kunne få talt om. Der blev ikke talt om våben på noget tidspunkt.

På et tidspunkt, mens de stod og ventede på Forurettede på gaden, forsvandt Tiltalte 1. Han lagde ikke mærke til, at Tiltalte 1 var væk. Han vidste ikke, hvor Tiltalte 1 var, da bilen ankom. Vidne 4, som han kendte, steg ud ad bilen. Han talte med Vidne 4. Der var god stemning. Han stod på ene side af bilen sammen med Vidne 4. De stod på bilens førerside. Vidne 4 stod ved førerdøren, og han stod lidt bag bilen.

Der gik 30 sekunder til et minut, indtil han registrerede tumult på den anden side af bilen. Han gik over på den anden side af bilen, hvor han så Forurettede stå halvt inde i bilen, og Tiltalte 1 stod hen over Forurettede. Tiltalte 1

- 5 -

var meget ophidset. Han forsøgte at trække Tiltalte 1 væk. Han har nok fået blod på sine buk-ser, da han forsøgte at trække Tiltalte 1 væk. Da han ikke kunne få Tiltalte 1 væk, forlod han ste-det. Han hjalp ikke med at skaffe gerningskniven af vejen. Han gik tilbage til Person 1's lej-lighed, hvor han talte med Person 4. Person 4 nævnte, at Forurettede måske var tilknyttet Satudarah.

Det ville ikke være så godt, hvis det var tilfældet, idet HA har en aftale med Satudarah. Han ved ikke, hvorfor han skrev, som han gjorde i korrespondancen den 30. august 2020 med Person 3. Beskeden, hvor han skrev ”… klaskede en fra de gule i går fordi han spillede dum …” , husker han ikke. Henvisningen til de ”gule” og senere til ”sort og gul ” vedrørte Satudarah.

Han fandt ud af, at Forurettede ikke var tilknyttet Satudarah, hvorfor han skrev, at der var styr på det. Han havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at det ville udvikle sig, som det skete. Da han gik udenfor for at tale med Forurettede, havde han en drink med. Hvis han havde vidst, at der skulle ske noget, ville han ikke have taget en drink med, og han ville ikke have haft sin vest på.

Forurettede har forklaret supplerende bl.a., at hans forhold til Person 1 sluttede, mens han afsonede. Det sluttede forholdsvis fredeligt. I 2015 har der været nogle husspek-takler mellem dem, men ikke siden. Da han afsonede på Søbysøgård holdt han sig på sin egen afdeling for ikke at skabe problemer med Tiltalte 1, der afsonede i en anden afdeling. Han havde forud for episoden ikke noget kendskab til Tiltalte 2.

Han havde ingen relation til Tiltalte 2. Han er ret sikker på, at Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skiftede plads på Restaurant 1, så de kunne holde øje med ham. Det var ret ubehageligt, og han sørgede for at holde sig væk og vente med at forlade stedet, indtil de gik. På parkeringspladsen så han, at Person 2's bil var blevet skadet.

Tiltalte 2 skrev senere på natten til ham, at de gerne ville tale med ham om det, der var sket med Person 2's bil. Han ved ikke, hvorfor de ikke ville tale med Person 2. Han ønskede, at de kunne få redt trådene ud. Selvom det var Person 2's bil, der havde fået skader, kom han ikke med til mødet, da han ikke ville have noget med Tiltalte 2 og Tiltalte 1 at gøre.

Han tog Vidne 4 med til mødet, idet Vidne 4 kendte Tiltalte 2. Han regnede ikke med, at det kunne gå galt. Han tænkte ikke over, hvorfor de ikke blot kunne tale sammen i telefo-nen. Han var ikke klar over, at der var noget under opsejling, da han den 30. august 2020 talte med Tiltalte 2. Ellers ville han aldrig være kommet. Tiltalte 2 havde undskyldt over for Vidne 2 i telefonen.

Heller ikke da han ankom, følte han, at der var noget under opsejling. Det virkede fredeligt. Ellers ville han heller ikke være steget ud af bilen. Han blev ramt af et hårdt slag, så snart han steg ud af bilen. Han blev angrebet bagfra. Han registrerede, at der var noget, der blev knust ved slaget, og han tænker, at det kunne være en flaske. Det var et hårdt slag med en hård genstand.

Slagene kom hurtigt efter hinanden, og han ved ikke, om det var slag eller spark. Han stod halvt inde i bilen, da slagene faldt. Han kunne

- 6 -

ikke mærke knivstikkene, men bemærkede, at blodet fossede ud af ham. Han faldt ned. Mens han lå ned, blev han fortsat slået eller sparket. Han registrerede ikke, at Tiltalte 2 for-søgte at få Tiltalte 1 væk. Han så ikke kniven på noget tidspunkt. Han så ikke nogen kamp om kniven og deltog ikke selv i nogen kamp. Tiltalte 1 gik på et tidspunkt over på den anden side af bilen.

Han forsøgte at komme på benene to gange, men faldt sammen. Han ved ikke, hvordan Tiltalte 1 har fået skader. Han har blot koncentreret sig om sig selv. Vidne 4 prøvede at stoppe overfaldet. Han hørte Vidne 4 råbe, at de skulle lade ham være. Han tror ikke, at Tiltalte 2 forsøgte at hive Tiltalte 1 væk. Tiltalte 2 stod på den modsatte side af bilen.

Han ved ikke, om Tiltalte 2 på et tidspunkt kom over på den side af bilen, hvor han var. Overfaldet standsede, da politiet kom. Politiet kom ret hurtigt. Måske indenfor få minutter. Han skal til udredning for PTSD. Han har fået angst og depression. Hans lungekapacitet bliver dår-ligere og dårligere, og han har svært ved at varetage sit arbejde. Han er nu sygemeldt på grund af overfaldet.

Vidne 4 har forklaret supplerende bl.a., at han ikke har sagt alle de ting, som han er refereret for. Han var frustreret, da han afgav forklaring i byretten. Politiet havde hentet ham på en dårlig måde. Så han sagde bare noget, og så gik han igen. Forurettede kontaktede ham den 30. august 2020, og de kørte sammen ud til stedet, hvor han mødte Tiltalte 2. Det var kun ham og Forurettede, der kørte til stedet.

Forurettede sagde ikke noget om, hvad de skulle, eller hvad det handlede om. Forurettede virkede stille og rolig. Forurettede spurgte ham blot, om de skulle køre en tur. Da de ankom til stedet, talte han kortvarigt med Tiltalte 2. Forurettede blev til at be-gynde med siddende i bilen. Han gik over for at tisse lige ved siden af. Pludselig opstod noget tumult.

Der var en bil mellem ham og tumulten, men han kunne godt se, hvad der foregik. Det var svært at se, hvad der skete på den anden side af bilen. Han kunne ikke se noget, men kun høre noget tumult. Der blev råbt, og han så nogle fagter. Han hørte ikke lyden af noget, der splintredes. Tiltalte 2 stod lige ved siden af vidnet, da tumulten opstod. Tiltalte 2 så chokeret ud. Han var også selv overrasket.

Tiltalte 2 løb over på den anden side af bilen, hvor tumulten var. Han kunne til at begynde med ikke se, om tumulten var mellem Tiltalte 1 og Forurettede. Han så Tiltalte 2 forsøge at trække Tiltalte 1 væk. Det lykkedes ikke. Herefter forsvandt Tiltalte 2. Han så ikke, hvor Tiltalte 2 gik hen, men Tiltalte 2 var væk. Han nåede ikke selv at blande sig. Politiet kom meget hurtigt.

Han stod da og talte med Tiltalte 1, der virkede stille og rolig. De talte ikke om det, der var sket. Han havde drukket alkohol, men husker ikke, om han var påvirket. Han ved ikke, om Forurettede havde taget en kniv med. Han så ikke nogen kniv, men han så, at Forurettede blødte, da politiet kom. Han havde efterfølgende nogle skader. Det var politiet, der påførte ham skaderne. Han blev slået i bilen af politiet.

De var flere betjente om at holde ham.

- 7 -

Personlige oplysninger Tiltalte 2 er foruden de afgørelser, der er nævnt i byrettens dom, dømt ved Retten i Nykøbing Falsters dom af 25. november 2011 med bøde på 2.500 kr. for over-trædelse af færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1. Om Retten i Nykøbing Falsters dom af 28. juni 2013, der er nævnt i byrettens dom, fremgår det af sagens akter suppleren-de, at fængselsstraffen var gjort betinget. Tiltalte 2 er desuden dømt ved Retten i Svendborgs dom af 16. juli 2021 med fængsel i 3 måneder for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1.

Tiltalte 1 har om sine personlige forhold forklaret supplerende bl.a., at han siden byrettens dom er blevet tilbudt arbejde, som han kan påbegynde når som helst.

De tiltalte har været forsat varetægtsfængslet under anken.

Landsrettens begrundelse og resultat

Bevisvurderingen: Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår:

”Alle nævninger og dommere udtaler:

Landsretten tiltræder byrettens beskrivelse af, hvad der kan lægges til grund om den vold, som Tiltalte 1 udøvede over for Forurettede den 30. august 2020, idet landsretten dog finder det yderligere bevist, at Tiltalte 1 tildelte Forurettede flere spark på kroppen.

Landsretten er således enig med byret-ten i, at det findes bevist, at Tiltalte 1 flere gange slog Forurettede i ansig-tet, og at han stak Forurettede to gange i ryggen med en kniv. I hvert fald nogle af slagene mod Forurettedes hoved blev påført med et knojern.

At slagene blev udført med et knojern er imidlertid ikke omfattet af tiltalen og indgår derfor ikke i det ger-ningsindhold, som Tiltalte 1 kan findes skyldig i. Landsretten tiltræder end-videre, at det ikke findes bevist, at Tiltalte 1 slog Forurettede på kroppen, eller at han slog ham med en flaske i hovedet.

Som anført finder landsretten det imid-lertid bevist – allerede på baggrund af Tiltalte 1's egen forklaring herom – at Tiltalte 1 tillige tildelte Forurettede flere spark på kroppen.

- 8 -

Det tiltrædes endvidere, at der ikke er grundlag for at henføre Tiltalte 1's handlinger under straffelovens § 13, stk. 1 eller 2, der omhandler nødværge.

Også ef-ter bevisførelsen for landsretten – og af de grunde der er anført af byretten – anses det således for bevist, at Tiltalte 1 selv medbragte den kniv, som han an-vendte under overfaldet, og Tiltalte 1's forklaring om, at han fravristede Forurettede kniven må herefter tilsidesættes.

At kniven blev medbragt af Tiltalte 1 – og ikke Forurettede – støttes desuden af, at gerningsvåbnet efterfølgende ikke kunne findes på gerningsstedet og således må være skaffet af vejen, hvilket i hvert fald Forurettede efter overfaldet ikke var i stand til.

Hertil kommer, at det fremgår af en optagelse, der stammer fra parkeringspladsen ved Restaurant 1 få timer forud for overfaldet, at en af de tiltalte talte om en person, som de ledte efter, og som de havde talt om, at de skulle ”smaske” . Det fremgår da også af Tiltalte 1's egen forklaring, at han medbragte i hvert fald et knojern til det efterfølgende møde, som fandt sted på initiativ af de tiltalte.

Henset hertil og til oplysningerne om forløbet op til gerningstidspunktet i øvrigt finder landsretten det bevist, at det har været hen-sigten med at sætte Forurettedes stævne, at Forurettede skulle overfaldes. Der er herefter ingen holdepunkter for at antage, at overfaldet på Forurettede skete som led i nødværge omfattet af straffelovens § 13, stk. 1 eller 2.

Landsretten tiltræder herefter i det hele byrettens bevisresultat for så vidt angår be-skrivelsen af den vold, som Tiltalte 1 udsatte Forurettede for, idet lands-retten dog tillige finder det bevist, at Tiltalte 1 tildelte Forurettede flere spark på kroppen. Endelig tiltrædes byrettens bevisresultat vedrørende spørgsmålet om nødværge.

Tilbage står herefter i forhold til Tiltalte 1 at vurdere, om Tiltalte 1 ved overfaldet havde forsæt til at dræbe Forurettede, således at forholdet henføres under straffelovens § 237, jf. § 21, eller om forholdet – som sket ved byrettens dom – må henføres under straffelovens § 245, stk. 1.

Efter personundersøgelsen af Forurettede og forklaringen fra vicestatsobducent Vidne 3 kan det lægges til grund, at Forurettede blev ramt to gange i ryggen med en kniv. Det ene knivstik var gået ind lige under højre skulderblad med retning ind i brystkassen. Stikket havde en kanallængde på mindst 7 cm og havde skåret sig ind gennem musklen og ribben, hvorefter det var endt i højre lunges under-lap. Dette knivstik var påført med en sådan kraft, at det medførte brud på 7. og 8.

- 9 -

ribben, hvoraf i hvert fald det ene ribben var overskåret. Det andet stik gik igennem og endte i bløddelsvæv. Længden af stikkanalen var ca. 10 cm og gik fra ryggen og helt ud i siden på kroppen og frem mod forsiden af hoften. Ved behandling på hospi-talet blev det skønnet, at Forurettede havde haft et blodtab på i alt 2500 ml, og det må efter de lægelige oplysninger lægges til grund, at Forurettede som følge af knivoverfaldet havde været i livsfare, idet han uden den akutte, kompetente lægelige behandling næppe havde overlevet.

Ifølge Tiltalte 1's egen forklaring må det lægges til grund, at han havde et al-vorligt modsætningsforhold til Forurettede, som han mente tidligere havde udøvet vold imod bl.a. hans kone, ligesom han mente, at Forurettede havde forsøgt at få ham overfaldet, mens de begge afsonede på Søbysøgård.

Under hensyn til farligheden af den kniv der må være anvendt under overfaldet, til den kraft som de to knivstik må være påført med og placeringen af disse, finder landsretten, at Tiltalte 1 i hvert fald må have indset det som en mu-lighed, at Forurettede ville afgå ved døden som følge af knivstikkene. Vi finder endvidere, at Tiltalte 1 – der som nævnt havde et alvorligt modsætningsfor-hold til Forurettede – har forholdt sig psykologisk accepterende til, at Forurettede kunne dø som følge af de knivstik, som han med stor kraft tildelte ham.

På denne baggrund finder landsretten, at Tiltalte 1 har haft forsæt til at dræbe Forurettede, hvorfor han findes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21.

For så vidt angår Tiltalte 2 finder landsretten – med samme begrun-delse som byretten – at det er bevist, at der mellem Tiltalte 1 og Tiltalte 2 var en aftale eller fælles forståelse om, at Forurettede skulle overfaldes.

Dette er også kommet til udtryk på den videooptagelse fra parkeringspladsen ved Restaurant 1 få timer forud for overfaldet, hvor en af de tiltalte talte om en person, som de ledte efter, og som de havde talt om, at de skulle ”smaske” . Det tiltrædes endvidere, at Tiltalte 2 aktivt medvirkede til overfaldet allerede ved at ind-gå aftalen med Forurettede om at komme til gerningsstedet.

Som anført af byretten havde Tiltalte 2 kort forud for overfaldet set og lavet en videooptagelse af Tiltalte 1, der stod og fægtede med en kniv, hvorfor Tiltalte 2 i hvert fald må have anset det for overvejende sandsynligt, at overfaldet indebar brug

- 10 -

af kniv. Ved vurderingen af Tiltalte 2's rolle i overfaldet har landsretten – som byretten – endvidere lagt vægt på hans efterfølgende korrespondance med Person 1 og en ukendt person, hvor det omtales bl.a., at en person blev ”kla-sket” , fordi han spillede dum, og at personen ”fik (2 x knytnæve emoji) og (kniv emoji)” .

Det tiltrædes endvidere, at volden mod Forurettede ikke er gået ud over, hvad Tiltalte 2 måtte påregne i situationen, om end landsretten alene finder det godtgjort, at Tiltalte 2 havde forsæt til grov vold, men ikke at Forurettede skulle dræbes ved overfaldet.

Tiltalte 2 frifindes derfor for medvir-ken til overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, idet forholdet i det hele herefter henføres under straffelovens § 245, stk. 1.

Landsretten tiltræder derfor byrettens bevisresultat i relation til Tiltalte 2, idet han herefter findes skyldig i samme omfang som fastslået ved byrettens dom.”

Sanktionsspørgsmålet: Samtlige nævninger og dommere udtaler vedrørende strafudmålingen for Tiltalte 1:

Normalstraffen for drabsforsøg er fængsel i 6 år. Tiltalte 1 er flere gange tidligere straffet for vold, herunder grov vold. Forholdet i denne sag er begået i prøvetiden for prøveløsladelsen for en dom, hvor han var blevet idømt fængsel i 7 måneder for vold, hvorfor straffen skal fastsættes som en fællesstraf omfattende en reststraf på 75 dage, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2.

Drabsforsøget i denne sag er endvidere begået få uger efter prøveløsladelsen, hvorfor der er tale om et hurtigt recidiv til ligeartet kriminali-tet. Ved straffens fastsættelse er der endvidere henset til forholdets karakter i øvrigt, hvor det tillige er tillagt vægt, at overfaldet fandt sted efter en vis planlægning i forhold til at få forurettede til at indfinde sig på gerningsstedet.

Med disse bemærkninger har samtlige nævninger og dommere stemt for at fastsætte straf-fen til fængsel i 6 år og 6 måneder.

Samtlige nævninger og dommere udtaler vedrørende strafudmålingen for Tiltalte 2:

- 11 -

Der er ved straffens fastsættelse lagt vægt på karakteren og omfanget af volden i sagens forhold 6, herunder at tiltalte medvirkede aktivt ved at hidkalde forurettede til gerningsste-det. Der er endvidere lagt vægt på, at Tiltalte 2 tidligere er straffet for grov vold, og at forurettede blev bragt i livsfare som følge af overfaldet, ligesom forurettede kan for-vente varige alvorlige mén efter overfaldet.

Endelig skal der ved straffens fastsættelse hen-ses til færdselsforholdene og til, at straffen i forhold 6 skal fastsættes som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, til Retten i Svendborgs dom af 16. juli 2021, hvor han blev straffet med fængsel i 3 måneder for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1.

Med disse bemærkninger stemmer samtlige nævninger og dommere for at fastsætte til-lægsstraffen til fængsel i 2 år og 9 måneder.

Samtlige nævninger og dommere har stemt for at stadfæste byrettens resultat for så vidt angår frakendelsen af førerretten.

Erstatning: De juridiske dommere stadfæster – med samme begrundelse som byretten – Forurettedes krav på erstatning og godtgørelse, ligesom det tiltrædes, at kravet på svie og smerte ikke er blevet taget under påkendelse. For så vidt angår kravet på godtgørelse efter erstatningsan-svarslovens § 26, stk. 3, bemærkes, at landsretten ikke har fundet grundlag for at forhøje beløbet som følge af, at alene den ene af de tiltalte ved landsrettens dom er blevet fundet skyldig i drabsforsøg.

Konklusion: Straffen for Tiltalte 1's vedkommende forhøjes til fængsel i 6 år og 6 måneder.

Straffen for Tiltalte 2's vedkommende forhøjes til fængsel i 2 år og 9 måneder.

I øvrigt stadfæstes byrettens dom, herunder byrettens bestemmelse om førerretsfrakendel-se, konfiskation og erstatning.

T h i k e n d e s f o r r et :

Tiltalte 1 straffes med fængsel i 6 år og 6 måneder.

Tiltalte 2 straffes med fængsel i 2 år og 9 måneder.

- 12 -

I øvrigt stadfæstes byrettens dom.

De tiltalte skal hver især betale de dem påhvilende sagsomkostninger for landsretten.