OLR — Østre Landsret
SS-521/2022-OLR
OL-2022-Ø-00180
ALO003
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 116.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Den 31. maj 2022 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i Nordhavn.
Som dommere fungerede landsdommerne Joachim Kromann, Gitte Rubæk Pedersen og Troels Kjersgaard (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
9. afd. nr. S-521-22: Anklagemyndigheden mod 1) Kærende 1, tidligere Udenlandsk virksomhed 1 2) Kærende 2, tidligere Udenlandsk virksomhed 2 (begge v/advokat Dominika Sylwia Prokop)
Ingen var indkaldt eller mødt.
Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Retten i Odense (5-213/2022) med bilag, rettens fremsendelsesbrev af 28. februar 2022, kæreskrift af 22. februar 2022 fra advokat Dominika Prokop på vegne af Kærende 1, tidligere Udenlandsk virksomhed 1, Polen, og Kærende 2, tidligere Udenlandsk virksomhed 2, Polen, og anklagemyndighedens brev af 18. marts 2022 med bemærkninger til kæremålet.
Kærende 1, tidligere Udenlandsk virksomhed 1 og Kærende 2, tidligere Udenlandsk virksomhed 2 har kæret Retten i Odenses kendelse af 9. februar 2022 om godkendelse og opretholdelse af politiets beslaglæggelse af polsk indregistreret sættevognstrækker, Reg. nr. 1, med påstand om, at beslaglæggelsen ophæves.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
- 2 -
Kærende 1, tidligere Udenlandsk virksomhed 1 og Kærende 2, tidligere Udenlandsk virksomhed 2 har til støtte for påstanden navnlig gjort gældende, at betingelserne for konfiskation efter færdselslovens § 133 a, stk. 2, ikke er opfyldt, da konfiskation af sættevognstrækkeren vil være uforholdsmæssigt indgribende, og at der derfor ikke er grund til at antage, at sættevognstrækkeren bør konfiskeres, jf. retsplejelovens § 802, stk. 1, nr. 2, og UfR 2022.145 V.
Kærende 2, tidligere Udenlandsk virksomhed 2 har gjort, hvad der var muligt for at sikre, at selskabets chauffører holder sig ædru i arbejdstiden, og adgangen til at gøre et eventuelt erstatningskrav gældende over for den nu afskedigede chauffør er reelt illusorisk.
Dette er da også baggrunden for, at der ved Retten i Odenses dom af 21. januar 2022 skete frifindelse for påstanden om konfiskation, og det forhold, at dommen er anket af anklagemyndigheden, kan ikke føre til et andet resultat.
Anklagemyndigheden har gentaget sine anbringender for byretten og supplerende anført, at byrettens dom af 21. januar 2022 mod chaufføren er anket til landsretten navnlig på grund af den skete frifindelse for konfiskationspåstanden, samt at senere konfiskation af sættevognstrækkeren kan blive illusorisk, hvis beslaglæggelsen ikke opretholdes.
Efter votering afsagdes
k e n d e l s e :
Den ukrainske chauffør af den polsk indregistrerede sættevognstrækker er i overensstemmelse med sin erkendelse ved Retten i Odenses dom af 21. januar 2022 kendt skyldig i overtrædelse af færdselslovens § 53, stk. 1, ved den 9. januar 2022 at have ført sættevognstrækkeren med en alkoholpromille på mindst 3,05. Mistankekravet i retsplejelovens § 802, stk. 1, nr. 1, er herefter opfyldt.
Efter færdselslovens § 133 a, stk. 2, skal k onfiskation ske bl.a. i tilfælde, hvor ejeren af et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, har gjort sig skyldig i spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på over 2,00 promille.
I tilfælde, hvor køretøjet føres af en anden person end køretøjets ejer, og føreren har gjort sig skyldig i bl.a. spirituskørsel med en alkoholkoncentration i blodet under eller efter kørslen på over 2,00 promille, skal konfiskation endvidere ske, medmindre konfiskation må anses for uforholdsmæssigt indgribende, navnlig henset til ejerens
- 3 -
mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt ved en eller flere af de overtrædelser, der nævnes i 1. pkt., og for at tage alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til den anden person.
Af forarbejderne til bestemmelsen i § 133 a, stk. 2, jf. Folketingets Transportudvalgs betænkning af 15. marts 2021 over lovforslag nr. L 127 om ændring af færdselsloven (Skærpet indsats mod vanvidskørsel), fremgår bl.a., at der må anlægges en helhedsvurdering af sagens samlede omstændigheder.
Ved den påankede byretsdom blev den ukrainske chaufførs arbejdsgiver og leasingtager, Kærende 2, tidligere Udenlandsk virksomhed 2, og leasinggiver, Kærende 1, tidligere Udenlandsk virksomhed 1, frifundet for påstanden om konfiskation af sættevognstrækkeren.
Landsretten lægger efter sagens oplysninger, herunder de for byretten i forbindelse med straffesagen afgivne forklaringer, til grund, at der ved de polske myndigheders udstedelse af EU-arbejdstilladelse til den ukrainske chauffør blev indhentet en straffeattest på chaufføren, der også var gjort bekendt med arbejdsgiverens nultolerancepolitik over for alkohol mv., og som havde underskrevet et tillæg til ansættelseskontrakten om, at indtagelse af alkohol mv. er bortvisningsgrund.
Det lægges endvidere til grund, at den ukrainske chauffør straks efter kørslen i spirituspåvirket tilstand i Danmark blev afskediget, og at hans indtjeningsmuligheder herefter er begrænsede.
Efter en samlet helhedsvurdering af de foreliggende oplysninger finder landsretten, at konfiskation af den sættevognstrækker med en oplyst værdi på ca. 450.000 kr., som den ukrainske chaufførs arbejdsgiver Kærende 2, tidligere Udenlandsk virksomhed 2 har leaset hos Kærende 1, tidligere Udenlandsk virksomhed 1, må anses for uforholdsmæssigt indgribende. Da der under disse omstændigheder ikke er tilstrækkeligt grundlag for at antage, at sættevognstrækkeren vil blive konfiskeret i medfør af færdselslovens § 133 a, stk. 2, findes betingelsen i retsplejelovens § 802, stk. 1, nr. 2, ikke opfyldt.
Landsretten tager herefter Kærende 2's, tidligere Udenlandsk virksomhed 2 og Kærende 1's, tidligere Udenlandsk virksomhed 1 påstand om ophævelse af beslaglæggelsen af den polsk indregistrerede sættevognstrækker til følge.
- 4 -
T h i b e s t e m m e s :
Beslaglæggelsen af Kærende 2's, tidligere Udenlandsk virksomhed 2 og Kærende 1's, tidligere Udenlandsk virksomhed 1 sættevognstrækker med Reg. nr. 1 ophæves.
Sagen sluttet.
Retten hævet.
