AM2021.08.19Ø

[AM2021.08.19Ø] Københavns Byrets

DOM

- 24. juni 2021 - SS 1-10786/2021 - DB 0100-84141-00020-21

Anklagemyndigheden mod T , født maj 1974.

Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskriftet er modtaget den 4. maj 2021.

T er tiltalt for 1. tyveri efter straffelovens § 276, ved den 20. september 2020 ca. kl. 10.00 på torvet i By1 , i forening og efter forudgående aftale eller fæl- les forståelse med en pt. uidentificeret medgerningsmand, på tricklignende vis, fra F1 at have stjålet en pung indeholdende et VisaDankort med kortnummer … , hvilket hævekort der efterfølgende blev misbrugt som anført i forhold 2-10.

2.-10. databedrageri efter straffelovens § 279a, ved den 20. september 2020, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med en pt. uiden- tificeret medgerningsmand, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket eller søgt at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling, idet de under anvendelse af det i forhold 1 stjålne hævekort med rette pinkode foretog eller forsøgte at foretage transaktioner for i alt 7.065,78 kr., herunder ved:

a. kl. 10.11 i hæveautomat tilhørende Bank1 på … i By1 , at have hævet 2.000 kr. b. kl. 10.12 i hæveautomat tilhørende Bank1 , beliggende på … i By1 , at have hævet 2.000 kr. c. kl. 10.12 i hæveautomat tilhørende Bank1 , beliggende på … i By1 , at have hævet 500 kr. d. kl. 10.18 i hæveautomat tilhørende Bank2 , beliggende på … i By1 , at have hævet 1943,83 kr. e. kl. 11.17 i hæveautomat tilhørende Bank1 , beliggende på … i By2 , at have hævet 100 kr. f. kl. 11.18 i hæveautomat tilhørende Bank1 , beliggende på … i By2 , at have hævet 100 kr. g. kl. 11.19 i hæveautomat tilhørende Bank1 , beliggende ... i By2 , at have hævet 100 kr. h. kl. 11.30 i Adresse 1 i By2 , at have hævet 321,65 kr.,

i. kl. 14.54 i hæveautomat tilhørende Bank1 beliggende … i Vejle, at have forsøgt at hæve et ukendt beløb.

11. tyveri efter straffelovens § 276, ved den 20. september 2020 ca. kl. 10.55 på Adresse 2 i By2 , i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med en pt. uidentificeret medgerningsmand, på tricklignende vis, fra F2 at have stjålet en pung indeholdende et VisaDankort med kortnummer … , hvilket hævekort der efterfølgende blev misbrugt som anført i forhold 12-15.

12.-15. databedrageri efter straffelovens § 279a, ved mellem den 20. og 21 september 2020, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med en pt. uidentificeret medgerningsmand, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket eller søgt at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling, idet de under anvendelse af det i forhold 11 stjålne hævekort med rette pinkode foretog eller forsøgte at foretage trans- aktioner for i alt 8.908,63 kr., herunder ved

a. på ukendt tidspunkt i hæveautomat tilhørende Bank4 , beliggende på … i Odense, at have hæ- vet 2.000 kr., b. på ukendt tidspunkt i hæveautomat tilhørende Bank4 , beliggende … i Odense, at have foreta- get køb af valuta for 2.908.63 kr., c. den 21. september kl. 12.21 i hæveautomat tilhørende Bank2 , på ukendt sted at have hævet 2.000 kr., d. den 21. september kl. 08.28 i hæveautomat tilhørende Bank2 , på ukendt sted at have hævet 2.000 kr.

16.-20. databedrageri efter straffelovens § 279a, ved den 15. januar 2021 i tidsrummet mellem ca. kl. 10.40 og 11.10, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket eller søgt at påvirke resultatet af en elektronisk databe- handling, idet tiltalte under anvendelse at et stjålet et VisaDankort med kortnummer … tilhørende F3 med rette pinkode foretog transaktioner for i alt 7984,49 kr., herunder ved

a. den 15. januar 2021 kl. 10.42 i hæveautomat tilhørende Bank1 beliggende på … i Korsør, at have hævet 2.000 kr. b. den 15. januar 2021 kl. 10.45 i hæveautomat tilhørende Bank1 beliggende på … i Korsør, at have hævet 3.784,49 kr.

c. den 15. januar 2021 kl. 11.05 i hæveautomat tilhørende Bank1 beliggende på … i By3 , at have hævet 100 kr. d. den 15. januar 2021 kl. 11.07 i hæveautomat tilhørende Bank1 beliggende på … i By3 , at have hævet 100 kr. e. den 15. januar 2021 kl. 11.08 i hæveautomat tilhørende Bank2 på ukendt sted, at have hævet 2.000 kr.

21. tyveri efter straffelovens § 276, ved den 18. januar 2021 ca. kl. 11.00 bag Adresse 3 i Haderslev, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med en pt. uidentificeret medgerningsmand, på tricklignende vis, fra F4 at have stjålet en pung indeholdende 570 kr. i kontakter, diverse personlige kort, herunder et hævekort fra Bank1 med kortnummer … , hvilket hævekort der efterfølgende blev forsøgt misbrugt som anført i forhold 22.

22. databedrageri efter straffelovens § 279a, ved den 18. januar 2021 ca. kl. 12.25 i en hæveautomat tilhørende F5 i Aabenraa for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket eller søgt at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling, idet tiltalte under anvendelse af det det i forhold 21 anførte hævekort forsøgte at foretage 6 hævninger á 1.000 kr.

23. tyveri efter straffelovens § 276, ved den 18. januar 2021 ca. kl. 11.20 ved Adresse 4 i Haderslev, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med en pt. uidentificeret medgerningsmand, på tricklignende vis, fra F6 at have stjålet en pung indeholdende 1.500 kr. i kontanter samt diverse personlige kort.

24. forsøg på tyveri efter straffelovens § 276, jf. § 21, ved i umiddelbar forlængelse af det i forhold 23 passerede, i forening og efter forudgående aftale eller fæl- les forståede med en pt. uidentificeret medgerningsmand, på tricklignende vis, at have forsøgt at stjæle en pung fra F7 , hvilket forehavende mislykkedes, idet F7 opdagede tyveriet.

25. tyveri efter straffelovens § 276, ved den 19. januar 2021 ca. kl. 10.00 på Torvet i Silkeborg, i forening og efter forudgående aftale eller fæl- les forståelse med en pt. uidentificeret medgerningsmand, fra F8 at have stjålet en pung indeholdende 4.000 kr. i kontanter og diverse personlige kort, herunder et VisaDankort med kortnummer … , hvilket hæ- vekort der efterfølgende blev forsøgt misbrugt som anført i forhold 26.

26. databedrageri efter straffelovens § 279a, ved den 19. januar 2021 kl. 10.32 i en hæveautomat tilhørende F9 i By4 , i forening og efter forudgå- ende aftale eller fælles forståelse med en pt. uidentificeret medgerningsmand, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket eller søgt at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling, idet de under anvendelse af det i forhold 25 stjålne hævekort forsøgte at hæve 1.938,62 kr.

27. tyveri efter straffelovens § 276, ved i tidsrummet mellem den 19. januar 2021 og den 21. januar 2021 ca. kl. 13.25 i Hobro, fra F10 at have stjålet en pung indeholdende ca. 500 kr. i kontanter, diverse personlige kort, herunder et VisaDankort med kortnummer … , hvilket hævekort der efterfølgende blev misbrugt som anført i forhold 28-36.

28.-36. databedrageri efter straffelovens § 279a, ved i tidsrummet mellem den 21. januar 2021 og den 23. januar 2021, i forening og efter forudgående af- tale eller fælles forståelse med en pt. uidentificeret medgerningsmand, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket eller søgt at påvirke resultatet af en elektronisk data- behandling, idet de under anvendelse af det i forhold 27 stjålne hævekort foretog eller forsøgte at foretage transaktioner for i alt 16.000 kr. herunder ved

a. den 21. januar 2021 ca. kl. 13.25 i Bank5’s hæveautomat på … i Hobro at have hævet 2.000 kr., b. den 21. januar 2021 ca. kl. 13.55 i Bank1’s hæveautomat på … i By5 at have hævet 5.000 kr., c. den 21. januar 2021 ca. kl 13.55 i Bank1’s hæveautomat på ... i By5 at have hævet 1.000 kr., d. den 21. januar 2021 ca. kl. 15.40 i Bank1’s hæveautomat på … i Århus at have forsøgt at hæve kontanter, e. den 22. januar 2021 ca. kl. 06.25 i Bank1’s hæveautomat, … i Vejle at have hævet 6.000 kr., f. den 22. januar 2021 ca. kl. 06.25 i Bank6’s hæveautomat, … i Vejle at have hævet 2.000 kr. g. den 22. januar 2021 ca. kl. 08.10 i Bank1’s hæveautomat, … i Kolding at have forsøgt at hæve kontanter, h. den 22. januar 2021 ca. 08.30 i Bank1’s hæveautomat, … i Vejle at have forsøgt at hæve kon- tanter i. den 23. januar 2021 ca. 08.30 i Bank6’s hæveautomat, … i Vejle at have forsøgt at hæve kon- tanter.

37.

tyveri efter straffelovens § 276, ved den 21. januar 2021 i tidsrummet mellem ca. kl. 10.30 og ca. kl. 11.30 i Adresse 5 i Brønderslev, fra F11 at have stjålet en pung indeholdende ca. 400 kr. i kontanter, diverse personlige kort, herunder Visa- Dankort … , hvilket hævekort der efterfølgende blev forsøgt misbrugt som anført i forhold 38-40.

38-40. databedrageri efter straffelovens § 279a, ved den 21. januar 2021, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, retsstridigt at have påvirket eller søgt at påvirke resultatet af en elektronisk databehandling, idet de under anvendelse af det i forhold 37 stjålne hævekort foretog eller forsøgte at foretage transaktioner for i alt 11.996,69 kr. herunder ved

a. den 21. januar 2021 ca. kl. 11.00 i Bank3’s hæveautomat på … i Brønderslev at have hævet 7.573,25 kr. b. den 21. januar 2021 ca. kl. 11.05 i Bank3’s hæveautomat på … i Brønderslev til at have hævet 2.423,44 kr. c. den 21. januar 2021 ca. kl. 11.10 i Bank7’s hæveautomat, … i Brønderslev til at hæve 2.000 kr.

41. overtrædelse af udlændingelovens § 59 b, stk. 2, ved forud for den 22. februar 2021 ca. kl. 07.15, hvor tiltalte blev anholdt ved Grænsekontrollen ved Peber- holmen i Kastrup, at være indrejst her i landet, uagtet at tiltalte ved Retten i Svendborgs dom af 14. august 2017 blev idømt 9 måneders fængsel og indrejseforbud gældende indtil den 30. september 2023.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 3, og 24, nr. 2, og § 32, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 4, nr. 6, udvises med indrejsefor- bud i et af retten fastsat tidsrum, subsidiært at tiltalte meddeles en advarsel om udvisning, dog mindst 12 år.

Tiltalte har erkendt sig skyldig.

Forsvareren har påstået forhold 1-40 bedømt som ét forhold af tyveri pr. hævekort, strafbortfald, subsidi- ært rettens mildeste dom samt frifindelse for udvisningspåstanden.

Anklagemyndigheden har på vegne Bank1 ad forhold 2-10 nedlagt påstand om en erstatning på 6.690,78 kr. med tillæg af procesrente fra den 13. oktober 2020.

Anklagemyndigheden har på vegne Bank1 ad forhold 16-20 nedlagt påstand om en erstatning på 7.984,49 kr. med tillæg af procesrente fra den 29. januar 2021.

Anklagemyndigheden har på vegne Bank1 ad forhold 28-36 nedlagt påstand om en erstatning på 16.000,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 26. januar 2021.

Anklagemyndigheden har på vegne Bank3 ad forhold 38-40 nedlagt påstand om en erstatning på 11.621,69 kr.

Tiltalte har i det hele anerkendt erstatningspligten og den størrelsesmæssige opgørelse af kravene, men har påstået frifindelse for betaling af renter forud for den 24. januar 2021.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnet V1 .

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"... ad forhold 41, at han er indrejst i Danmark flere gange. Han er indrejst i september 2020 og igen i januar 2021. Den 22. februar 2021, hvor han blev anholdt, var han i færd med at indrejse i Danmark. Han vidste, at han havde haft et indrejseforbud. Han vidste også, at det gjaldt i 2 år (maks. 3). En per- son ved navn X1 har ringet til nogen i Danmark og fået at vide, at indrejseforbuddet var udløbet.

Det kan godt passe, at han fik indrejseforbuddet ved en dom ved Retten i Svendborg i august 2017. Det blev ikke sagt, da han fik dommen, hvor lang tid indrejseforbuddet gjaldt. Han husker, at nogen én gang har ringet, mens han sad i fængsel, og sagt noget om indrejseforbuddet, men han husker ikke hvad.

Det blev sagt, at han snart skulle hjem, og at han havde indrejseforbud, men han husker ikke, hvad der blev sagt om perioden. Den er muligvis blevet nævnt, men han husker det ikke.

Efter anklagerens dokumentation af bilag 8-1, forkyndelse af indrejseforbud, og forevisning af blan- ketten for tiltalte forklarede tiltalte, at det ikke er hans underskrift nederst på dokumentet. Det er i øvrigt rigtigt, hvad der blev læst op. Dog var han ikke klar over, at indrejseforbuddet gjaldt for 6 år.

Tiltalte forklarede ad forhold 1, at det nok er rigtigt. Han husker bare ikke datoen. Han erkender for- holdet. Det var X2 , der stjal pungen. X2 er X1’s hustru. Han var sammen med X2 , da hun stjal pungen. X2 bad ham om at snakke med den, der skulle stjæles fra, for at aflede den pågældendes opmærksomhed. Sådan er det sket gang på gang. Når X1 står op om morgenen, giver han besked om, hvem tiltalte skal være sammen med den dag. Det kunne være X2 , X2’s søster eller en tredje kvinde. Tiltalte sov i bilen under turene til Danmark. Det siger ham ikke noget, at der blev begået to tyverier på én dag.

Tiltalte forklarede ad forhold 2-10 efter at være forevist video fra Bank1 med klokkeslættet 10.14, at han genkender sig selv som den, der hæver penge i pengeautomaten. Det er X2 , der er med ham henne ved automaten. Han husker ikke hvilket hævekort, der blev brugt, eller hvornår de havde fået fat i det. Det var ikke hans eget kort. Koden er blevet fundet i pungen. Han husker ikke, hvornår pun- gen var taget. X2 fik ham til at prøve at hæve flere gange og i forskellige pengeautomater, indtil kortet ikke kunne bruges mere.

Tiltalte forklarede ad forhold 11-15, at det godt kan passe, at de har stjålet to forskellige punge fra to forskellige damer på den samme dag. Det er foregået på den måde, han lige har forklaret om. Det kan godt passe, at der er foretaget hævninger på det samme kort over to dage. Han blev bedt om at forsøge at hæve igen og igen. Nogle gange kunne det godt være sådan, at et kort virkede næste dag, selvom det var holdt op med at virke dagen før.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han bor i Hamborg i Tyskland. Der har han boet i 16-17 år. Han er låsesmed og mekaniker og har arbejde i Hamborg. Hans mor og hans hustru gik begge bort i 2014, og det var begyndelsen til hans problemer. Han havde brugt mange penge på moderens be- gravelse, og da hans hustru så også døde, var han nødt til at låne penge til hendes begravelse i Ru- mænien.

Han lånte 1.500 euro af X1 . X1 er familienavnet. X1 hedder derudover … . Han brugte pengene på sin kones begravelse. Det var en nabo, der anbefalede ham at låne af X1 , som tiltalte ikke kendte i forvejen. Aftalen var, at han skulle betale 2.250 euro tilbage efter 30 dage. Det var hans plan at sælge en bil, han havde, for at skaffe pengene. Der skete så det, at hans søster total- skadede bilen.

Han henvendte sig ikke til X1 , for han var bange for ham. Efter tre måneder opsøgte X1 ham i Rumænien, hvor han havde været siden begravelsen.

X1 sagde, at han ikke skulle være bekymret, men at han nu skulle arbejde for X1 , der ville give ham nogle opgaver. Så kunne han betale sin gæld på den måde. Tiltalte fik ikke kendskab til opgaver- nes karakter og havde ingen tanker om, at det kunne være noget kriminelt. X1 sagde, at tiltalte sammen med tiltaltes søster og tiltaltes datter skulle køre med X1 til Düsseldorf, og det gjorde de.

Han havde i mellemtiden mistet sin bopæl i Hamborg, fordi han havde været længe væk. Han havde fortsat arbejde i Hamborg. Da de var ankommet til Düsseldorf, sagde X1 , at de skulle videre til Dan- mark. De kørte til Danmark i to biler. X1 kørte sammen med den ene af kvinderne i den ene bil, og tiltalte kørte sammen med den anden af kvinderne i den anden bil.

I Danmark skulle han i første om- gang blive siddende i bilen. Så kom X1 og gav ham et hævekort og sagde, at tiltalte skulle gå hen til en bank og hæve 15.000 kr. Det gjorde tiltalte. Tiltalte kunne se, at det ikke var et rumænsk navn på kortet. Derfor nægtede han at hæve, da han blev bedt om det anden gang. Han sagde, at det ville give ham problemer.

Han fik så tæsk, og han blev skåret i halsen, ansigtet og hovedet. Han blev opereret på hospitalet i Odense. Han skulle have trukket spidsen af kniven ud fra sit hoved. Han kørte med X1 tilbage til Tyskland. Det virkede som om, at X1 var bange for, at tiltalte ville kontakte politiet i Danmark. Det var også det, tiltalte havde lyst til. Efter et stykke tid ville X1 igen have ham med til Danmark.

Han spurgte flere gange, hvornår han var gældfri, og X1 sagde hver gang noget om, at han skulle have tålmodighed, og at han snart var gældfri. Han opholdt sig hos X1 i Düsseldorf. Han kunne godt være gået derfra, men problemet var, at X1 havde tiltaltes søsters og tiltaltes datters pas i beva- ring. Derfor følte tiltalte sig skakmat. Hans søster var mindreårig.

Søsteren og datteren var ikke med på turene til Danmark, men fik til opgave at tigge på gaden i Tyskland. Han skylder fortsat X1 5.500 euro. Hans medvirken til forholdene har medvirket til at nedbringe gælden.

X1 sagde før turen i februar, at han ville blive gældfri efter den tur. Det var i 2014 eller 2015, at de første gang var i Danmark. I de følgende tre år fik han tæsk, nærmest på daglig basis. Han er også ble- vet udsultet og fik nogle gange besked på at sove på jorden udenfor.

Han fik for eksempel tæsk en- gang, hvor han var kommet til at køre for stærkt ved en fartkontrol, sådan at X1 også var blevet fotograferet af det automatiske kamera. Pigen X3 , som er nævnt i retten i Svendborgs dom fra 2017, er en pige, som er i samme situation som ham, og som X1 også benytter sig af.

Han ville også i 2017 have fortalt det danske politi om, hvad han blev udsat for, men efterforskerne sagde, at han kun skulle svare ja eller nej på deres spørgsmål.

Efter at have afsonet dommen fra Retten i Svendborg blev han udsendt til Rumænien. Efter et par uger henvendte han sig til det rumænske politi og anmeldte, hvad han havde været udsat for. Han fortalte alt, hvad der var sket. Ca. to dage efter kom X1 til Rumænien for at hente ham med hjem. X1 sagde, at nu skulle de lave en aftale, og tiltalte troede, at nu skulle gælden sættes ned.

Så snart de var kommet hjem til X1 , viste X1 ham papirer vedrørende hans anmeldelse til politiet i Ru- mænien og spurgte, hvad det var for noget. Tiltalte blev forbløffet og bange. Han fik tæsk, og X1 sagde, at hans datter og søster ville havne på gaden. Tiltalte sagde så, at han nok skulle fortsætte med turene. Hans datter og hans søster er nu i marts 2021 kommet i sikkerhed i England.

Tiltalte er nu ikke bange for X1 mere. Det, han har fortalt i dag, har han ikke fortalt for selv at slippe for straf, men for at få X1 straffet. X1 har et hus i Vejle, som er udgangspunkt for X1 i Danmark. X1 har også en pige dér, som har begået rigtig mange flere forhold i forhold til dem, tiltalte er tiltalt for i denne sag.

På turene til Danmark kører X1 altid forrest og fortæller dem i den anden bil, hvor de skal køre hen. X1 har også nogle folk i Odense og andre steder. I september 2020 var X1 i den ene bil, og tiltalte og X2 var i den anden bil. De var 10-12 dage i Danmark. Tiltalte sov i bilen i en skov i Vejle, hvor der er et kasino. Det er altid samme fremgangsmåde, de har benyttet, når de har været af sted.

Tiltalte forklarede ad forhold 16-20, at han den 15. januar 2021 igen var i Danmark sammen med X1 og X2 . Det var igen for at stjæle kort og hæve penge på dem.

Forevist videoklip fra den 15. januar 2021 kl. 10.42 genkender han sig selv på videoklippet. Det passer godt nok, at de hævede penge fem gange i løbet af formiddagen med ikke ret lang tids mellemrum, og det passer også godt nok, at han var i Korsør den dag.

Tiltalte forklarede ad forhold 21-22, at han var i Haderslev sammen med X2 . Han mener, at de stjal en pung. Det var ham, der anvendte kortet. De tvang ham til at prøve at hæve igen og igen, selv om han hver gang kom og sagde, at det ikke kunne lade sig gøre.

Tiltalte forklarede ad forhold 23 og 24, at det passer godt nok, at de samme dag i Haderslev stjal en pung mere og endvidere forsøgte at stjæle en pung, hvilket mislykkedes. Med hensyn til det mislyk- kede forsøg var tiltalte gået i gang med at tale med kvinden for at aflede hendes opmærksomhed. Kvinden mærkede imidlertid X2’s hånd i sin taske, og så måtte de opgive og gå. Når han afleder de forskellige personers opmærksomhed, sker det f.eks. ved, at han spørger, hvor der ligger et hospital.

Tiltalte forklarede ad forhold 25 og 26, at det er korrekt, at han var sammen med X2 i Silkeborg den 19. januar 2021. Det var for at lave det samme som sædvanlig.

Forevist forhold 26, bilag 3-2, er det fotos af tiltalte og X2 , der ses i fotomappen.

Tiltalte forklarede ad forhold 27-36, at det er korrekt, at han var i Hobro sammen med X2 , og at de stjal en pung fra en dame. Det passer også godt nok, at de derefter kørte rundt de følgende dage og hævede penge på et kort fra pungen i forskellige byer i Jylland.

Forevist video fra 21. januar 2021 kl. 13.53 bekræftede han, at det er ham, der ses ved pengeauto- maten.

Tiltalte forklarede ad forhold 37-40, at det er korrekt, at han også var i Brønderslev sammen med X2 . Han kan ikke huske, om de stjal en pung i Brønderslev, men det er korrekt, at han hævede nogle penge på et kreditkort. Forevist videoklip fra 21. januar 2021 kl. 11.03.50 er det ham og X2 , der ses ved en hæveautomat. Når han og X2 var af sted, blev X1 hjemme i Vejle.

X1 havde mange an- dre end dem til at arbejde for sig. Det var X1 , der hver dag bestemte, hvilken rute de skulle køre. Når han havde hævet penge, skulle han holde pengene i hånden, indtil han og X2 nåede hen til bi- len, hvor han skulle give X2 beløbet. Det var forbudt at putte pengene i lommen, for de havde tidli- gere været ude for andre, der ikke havde taget alle pengene op af lommen igen.

X1 og X2 talte sammen i løbet af dagen. Hun rapporterede alt, hvad der var sket, også hvor meget de havde fået hævet. ...

Tiltalte forklarede supplerende, at det var på Odense Hospital, at han fik opereret knivspidsen ud af hovedet. Han lod alle sine id-papirer blive i bilen i den forbindelse. Hospitalet spurgte slet ikke om id, men skyndte sig at foretage operationen. Det var så meningen, at han skulle afvente, at politiet kom. men X1 hentede ham så i stedet. Hospitalet spurgte, hvad han hed, og han svarede bare ”T” .

Han har ikke oplyst sit efternavn. Det blødte fra hans hoved. Han kender til X1’s rumænske adresse, hvor X1 er registreret. X1 er ikke registreret på adressen i Düsseldorf. Tiltalte kender ikke X1’s adresse i Vejle og ved ikke, om X1 er registreret der. Det var politiet i Botosani, han henvendte sig til. Han talte først med en betjent, der henviste ham til en civilklædt betjent.

Denne bad ham om at skrive en skriftlig anmeldelse. I den skrev han, hvordan han blev tvunget til Danmark for at begå kri- minalitet, at han blev udsat for vold, og at han havde været i fængsel i Danmark. Han bad om hjælp til at befri sin familie, som var gidsler i Tyskland.

Den civilklædte betjent modtog den skriftlige anmel- delse, og det var den X1 kunne fremvise for ham, da X1 havde hentet ham tilbage til Tyskland et par dage efter. Tiltalte har ikke arbejdet i Hamborg siden 2016.

Tiltalte forklarede supplerende ad forhold 41, at han blev anholdt ved den danske grænsekontrol på Peberholmen. ... Forsvareren foreviste på sin telefon dele af en facebookprofil i navnet "X2" . Profilen havde mange facebook-venskaber, herunder med flere ved navn X1 .

Tiltalte forklarede hertil, at der er tale om den X2 , han har forklaret om. ”X2” er ikke hendes rig- tige navn. Man ser billeder af X1 og X1’s datter, og der er også en videosekvens med X2 og et barnebarn. Han er ikke selv blandt X2’s facebook-venner."

V1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"Vidnet forklarede, at hun er leder af Center Mod Menneskehandel, som er en del af Socialstyrelsen. De arbejder ud fra en politisk vedtaget handlingsplan. De er sat i verden for at identificere ofre for menneskehandel, primært ud fra samtaler med de pågældende med henblik på at finde ud af, om der er indikation herfor. Sagerne kommer ofte ind ved, at politiet ringer via deres hotline.

I den kon- krete sag mener hun, at det var forsvareren, der henvendte sig. I tilfælde, hvor der er en retssag, vur- derer de ikke, om der foreligger menneskehandel. Det er op til retten. I andre sager vurderer de det selv. De har særlige sociale tilbud til ofre for menneskehandel. I andre sager er det Udlændingestyrel- sen, der træffer afgørelsen ud fra de indikatorer, de har påvist.

Det er altid Center mod Menneske- handel, der har samtalerne med de pågældende. De vurderer, om der er indikationer for menneske- handel ud fra samtalerne sammenholdt med deres almindelige viden på området. Det er socialfaglige konsulenter, der afholder samtalerne. Hun er selv jurist. I forbindelse med samtalen udfyldes et af- krydsningsskema vedrørende de forskellige indikationer, der kan være.

Endvidere laves der en beskri- velse af den fortælling, den pågældende har. Sagen går derefter videre til en chefkonsulent og en ju- rist. Når der er tale om en sag, der skal vurderes af retten, bliver der så lavet en udtalelse, som hun godkender som leder. Der foretages ikke nogen efterprøvelse af de oplysninger, den pågældende gi- ver under samtalen.

Det er kun, hvis de vurderer, at der kan være en sammenhæng mellem kriminali- teten og indikatorerne for menneskehandel, at de afgiver en udtalelse til brug for retten. Ellers gør de ikke noget. Kriterierne for menneskehandel er fastsat ved Palermo-protokollen, som Danmark er internationalt forpligtet til at følge. Der benyttes nogle særlige teknikker i forbindelse med samta- lerne.

Det er ikke alt, de skal have at vide. Man er opmærksom på kun at spørge om det, der er rele- vant i forhold til menneskehandel. Det er ting som udnyttelse af en sårbar position, trusler, vold, in- despærring og udnyttelse af magtpositioner. De sammenholder indholdet af samtalen med deres ge- nerelle viden. Nogle gange har de også baggrundsinformation fra andre personer i samme sag.

De har også generelle oplysninger fra politisamarbejde, andre myndigheder og NGO'er. De har et videns- center, som ikke kun er til gavn for dem selv, men også skal gøre nytte i forhold til domstole og andre myndigheder. De driver også oplysningsvirksomhed med undervisning. Hos dem kommer tvivl om, hvorvidt der foreligger menneskehandel det potentielle offer til gode.

De vil hellere hjælpe en for meget end en for lidt med sociale tilbud. De har sager, hvor de ud fra forklaringen afviser, at der fore- ligger menneskehandel. Der skal noget til, før de konstaterer, at det er tilfældet. Der er samlet 60- 100 personer årligt, der vurderes som ofre for menneskehandel. Når sagerne er afgjort, får de afgø- relserne ind fra blandt andet Udlændingestyrelsen og anklagemyndigheden.

Dette antal svarer til mellem en tredjedel og lidt under halvdelen af dem, de har haft samtaler med. Der er nogle tilfælde, hvor forklaringerne slet ikke hænger sammen, og der er andre tilfælde, hvor de pågældende er i en ulykkelig situation, men alligevel ikke har været udsat for menneskehandel.

De modtager ikke politi- rapporter i de konkrete sager, men får nogle gange supplerende oplysninger i forbindelse med hot- line-samtalen. Med hensyn til om de er bekendt med, at der er en sagsgruppe svarende til den fore- liggende sag, kender de til, at ofre i et vist omfang menneskehandles til kriminalitet. Det er en vok- sende gruppe.

Gennem årene har den største gruppe været nigerianske kvinder handlet til prostitu- tion. Gruppen af handlede til kriminalitet angår ikke specielt rumænere, men de kender til rumænske forhold, fattigdom og gældssætning. De har blandt andet været involveret i Hvepsebosagen, der handlede om identitetstyveri fra personer i et fattigt område i Rumænien.

I de sager, som Udlændin- gestyrelsen afgør, modtager Udlændingestyrelsen afkrydsningsskemaet, hvor der også er referat af samtalen. Man kan krydse af ved de forskellige mulige indikatorer, og øverst er der også et skema, hvor det ud en socialfaglig vurdering krydses af, om der foreligger menneskehandel, mistanke om

menneskehandel, at det ikke kan vurderes, om der foreligger menneskehandel, eller om der ikke fo- religger menneskehandel. Der er ikke tale om en juridisk vurdering. Skemaet er skridtet før en udta- lelse som den i den foreliggende sag, hvor man har fremhævet det væsentlige fra afkrydsningsske- maet. Udtalelsen er ikke udtryk for en vurdering. I de fleste tilfælde følger Udlændingestyrelsen den socialfaglige vurdering, hvis den går ud på, at der foreligger menneskehandel."

Øvrige oplysninger i sagen Der er dokumenteret fra politirapport af 16. juni 2021 vedrørende henvendelse til OUH, (forhold 41, bilag 10), politirapport af 17. juni 2021 vedrørende forespørgsel sundhedsvæsen generelt (forhold 41, bilag 10- 1), politirapport af 16. juni 2021 vedrørende søgning på navnet X1 (forhold 41, bilag 11), rapport af 16. juni 2021 vedrørende forespørgsel EAS og IP, Rumænien (forhold 41, bilag 12), Bank1’s anmedelse af 13. oktober 2020 (forhold 2, bilag 2), Bank1’s anmeldelse af 29. januar 2021 (forhold 16, bilag 1-1), Bank1’s mail af 22. januar 2021 kl. 11.21 (forhold 21, bilag 3), politirapport, "Nets" forhold 26, (bilag 3-1), Bank1’s anmeldelse af 28. januar 2021 (forhold 28, bilag 2) og Bank3’s mail af 16. februar 2021 kl. 9.03 (forhold 38, bilag 1).

Personlige oplysninger Tiltalte er af betydning for sagen tidligere straffet

ved Retten i Svendborgs dom af 14. august 2017 efter straffelovens § 276, § 279 a, jf. § 285, jf. til dels § 21 og § 290 med fængsel i 9 måneder. Udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Løsladt den 7. september 2017, reststraf 114 dage, prøvetid 2 år.

I en udtalelse, som Socialstyrelsen, Center mod Menneskehandel, den 9. juni 2021 har afgivet til brug for sagen, hedder det:

"Center mod Menneskehandel (CMM) finder, at der er flere indkatorer på, at T har været udsat for menneskehandel, som det er beskrevet i internationale konventioner og dansk lovgivning på områ- det, jf. vedlagte bilag. Til grund herfor ligger T’s fortælling til medarbejder fra CMM d. 19. maj 2021.

Af fortællingen fremgår indikatorer på, at T er rekrutteret til udnyttelse i form af strafbare handlin- ger. Der fremgår også indikatorer på, at der er gjort brug af udnyttelse af T’s sårbare position, ud- nyttelse af en vildfarelse, vold, frihedsberøvelse og anden utilbørlig fremgangsmåde og misbrug af magt.

CMM finder, at T i 2014 befandt sig i en sårbar position grundet økonomiske problemer. Med det afsæt blev han rekrutteret af en landsmand (herefter benævnt bagmanden) ved indgåelse af et gældsforhold, hvor bagmanden lånte T penge. Da T ikke kunne betale den oprindelige gæld til den aftalte tid, blev beløbet hævet til mere end det dobbelte af, hvad han havde lånt. Han fik heref- ter besked på at tage arbejde for bagmanden for at afbetale på gælden.

CMM finder, at bagmanden har gjort brug af udnyttelse af en vildfarelse ved at fortælle T , at han skulle være chauffør på en tur til Danmark, og ved at undlade at fortælle, hvad arbejdet gik ud på. Ved ankomst blev T udnyttet til at begå strafbare handlinger, ved at være chauffør, når bagmanden og hans familie begik tyverier, og ved at hæve penge på de visakort, som familien stjal.

T blev ifølge fortællingen til CMM tvunget til at begå de strafbare handlinger over en længere år- række. Tvangen bestod i bagmandens brug af trusler, særdeles grov vold, frihedsberøvelse i form af indespærring og ved anden utilbørlig fremgangsmåde ved at undlade at give T mad og drikke i for- bindelse med frihedsberøvelsen.

Af fortællingen fremgår også, at T undervejs undslap bagmanden og anmeldte det kriminelle for- hold til politiet i Rumænien. Han har til CMM oplyst, at han efterfølgende blev opsøgt i Rumænien af bagmanden og fire-fem øvrige mænd, som havde fået adgang til den anmeldelse, som T havde ind- givet. CMM finder således indikatorer på, at bagmanden også har gjort brug af misbrug af magt i den årelange fastholdelse af T i udnyttelsen."

Styrelsen for International Rekruttering og Integration har til brug for udvisningsspørgsmålet afgivet en ud- talelse af 18. juni 2021, hvori det hedder blandt andet:

"Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Dan- marks internationale forpligtelser.

Efter udlændingelovens § 26 a, skal der ved afgørelsen om udvisning tages særligt hensyn til, om de omstændighedr, der kan begrunde udvisning, er en følge af, at udlændingen har været udsat for menneskehandel, og om dette forhold taler imod udvisning.

Såfremt retten finder, at T er offer for menneskehandel og de omstændigheder, der kan berunde udvisningen er en følge heraf, kan Styrelsen for International Rekruttering og Integration ikke til- træde anklagemyndighedens påstand om udvisningsspørgsmålet.

Finder retten ikke, at pågældende er offer for menneskehandel eller at omstændighederne, der kan begrunde udvisningen er en følge af at pågældende er offer for menneskehandel, kan Styrelsen for International Rekruttering og Integration på baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kri- minalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 1 år og 6-9 måne- ders varighed, sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, tiltræde ankla- gemyndighedens indstilling om udvisningsspørgsmålet."

Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 22. februar 2021.

Rettens begrundelse

og afgørelse Forhold 1-40

Ved tiltaltes erkendelse heraf sammenholdt med det i øvrigt foreliggende findes det bevist, at tiltalte har handlet som beskrevet i anklageskriftet.

I de forhold, hvori der er rejst tiltale for databedrageri, er der tale om hævninger og forsøg herpå af danske penge eller fremmed valuta fra hæveautomater ved uberettiget anvendelse af hævekort. Retten finder, at der rettelig er tale om tyveri og forsøg herpå, jf. herved U 2001.1980/2 H og TFK 2009.48 ØL.

Retten finder ikke, at praksis for denne form for kriminalitet er ændret ved Vestre landsrets dom af 28. fe- bruar 2014, der angik forhold, hvor der oprettedes firmaer med tilhørende dankortterminaler og hertil knyttede konti, hvorefter der skete uberettiget brug af andres dankort til at overføre beløb fra dankortinde- havernes konti til de konti, der var tilknyttet dankortautomaterne uden nogen fysisk borttagelse af penge. Det kan ikke føre til andet resultat, at Vestre Landsret ad sagens forhold 1, hvor det i anklageskriftet var an- ført, at kriminaliteten var sket ved brug af "off-line procedure", mere generelt udtalte:

"Særligt bemærkes det vedrørende spørgsmålet, om forholdet må anses for databedrageri efter straffelovens § 279 a eller tyveri efter straffelovens § 276, at uberettiget brug af et kort og en termi- nal til hævning som udgangspunkt er omfattet af straffelovens § 279 a, uanst om transaktionen sker on-line eller off-line.

Ved en sådan transaktion sker der påvirkning af resultatet af elektronisk databe- handling og dermed indgreb i grundlaget herfor. Derimod indebærer denne form for datakriminalitet typisk ikke, som ved tyveri, borttagelse af en fremmed rørlig ting, jf. Straffelovrådets betænkning om datakriminalitet nr. 1032 1985, side 30 ff. og 80 ff., og forslag til lov om ændring af straffeloven nr.

L 221, Folketingstidende 1984/85, Tillæg A, spalte 4373 ff."

Retten finder, at der foreligger 40 forskellige forhold af tyveri og forsøg herpå efter straffelovens § 276, jf. til dels § 21, og ikke som forsvareren har gjort gældende kun ét forhold pr. kort.

Forhold 41 Ved tiltaltes erkendelse sammenholdt med det i øvrigt foreliggende findes det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen. Retten har i den forbindelse lagt til grund, at indrejseforbuddet, herunder dets varighed er blevet forkyndt for tiltalte den 5. september 2017, og at overtrædelsen af indrejseforbud- det herefter kan tilregnes tiltalte som forsætlig eller uagtsom.

To voterende stemmer efter tiltaltes forklaring sammenholdt med vidnet V1’s forklaring og udtalelsen fra Center mod Menneskehandel for at lægge til grund, at tiltalte begik kriminaliteten som led i, at han var of- fer for menneskehandel. Én voterende stemmer navnlig under hensyn til, at indikationerne på, at tiltalte er offer for menneskehandel, alene hidrører fra, hvad tiltalte selv har oplyst, og at tiltalte ikke fremkom med sådanne oplysninger i forbindelse med den sag om ligeartet kriminalitet, der blev afgjort ved Retten i Svendborgs dom af 17. august 2017, for ikke at lægge til grund, at tiltalte er offer for menneskehandel.

Der er træffes herom afgørelse efter stemmeflertallet, således at det i det følgende lægges til grund, at tiltalte har været udsat for menneskehandel, og at kriminaliteten er en følge heraf.

Straffen fastsættes efter straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, jf. til dels § 21, og udlændingelovens § 59 b, stk. 2, jf. i det hele straffelovens § 83, 1. pkt, jf. § 82, nr. 6, til fængsel i 9 måneder.

Retten har ved straffastsættelsen taget udgangspunkt i kriminalitetens karakter og omfang, og at berigel- seskriminaliteten i det væsentlige er begået i forening, har præg af organiseret og professionel kriminalitet og er ligeartet til den ved Retten i Svenborgs dom af 17. august 2017 pådømte kriminalitet.

Retten har endvidere tillagt det betydelig vægt, at tiltalte begik kriminaliteten som følge af, at han var offer for menneskehandel, og retten har fundet, at dette taler afgørende for at fastsætte straffen under den i udlændingelovens § 59 b, stk. 2, angivne strafferamme.

Efter det ovenfor anførte er der hjemmel til udvisning i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 2.

I lovforslag nr. 197 af 28. marts 2007 om ændring af udlændingeloven, hvorved § 26 a blev foreslået indsat i udlændingeloven, hedder det blandt andet:

"Med lovforslaget gennemføres de ændringer af udlændingeloven, der følger af regeringens nye handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker, der løber fra 2007-2010. Visse af ændrin- gerne er endvidere nødvendige for, at Danmark kan ratificere Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel. Danmark undertegnede den 5. september 2006 konventionen. Ved lovforsla- gets vedtagelse vil Folketinget samtidig efter grundlovens § 19 meddele samtykke til ratifikation af protokollen.

Det indgår som et element i handlingsplanen, at ofre for menneskehandel skal tilbydes en refleksi- onsperiode, der blandt andet skal anvendes til at forberede hjemsendelsen. Refleksionsperioden ud- vides i forhold til den gældende ordning, således at udrejsefristen kan fastsættes til op til 100 dage, hvis den pågældende samarbejder om en forberedt hjemsendelse.

Som led i bestræbelserne på at sikre en bedre hjemsendelse for denne persongruppe ønsker regerin- gen at ændre udvisningspraksis, således at udlændinge, der har været udsat for menneskehandel ikke længere udvises af Danmark med indrejseforbud, men alene udsendes. Det er en forudsætning, at de omstændigheder, der kan begrunde udvisning, utvivlsomt relaterer sig til, at den pågældende har været udsat for menneskehandel, og at der ikke er hensyn til den offentlige orden, der gør, at den pågældende bør udvises.

Der henvises til afsnit 2. ...

2. Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker 20072010.

Regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel fra 2002 og tillægget til handlingsplanen om børn fra 2005 har dannet ramme om regeringens hidtidige indsats vedrørende handel med men- nesker. Handlingsplanerne løb til udgangen af 2006.

Regeringen har lanceret en ny handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker. Handlings- planen, der løber fra 2007-2010, skal sikre en styrket og helhedsorienteret indsats mod menneske- handel. Planen omfatter både forebyggende, støttende og efterforskningsmæssige aktiviteter samt en øget koordinering af samarbejdet mellem de sociale organisationer og myndigheder.

Der skal i forbindelse med udmøntningen af handlingsplanen oprettes et Videns og Koordinations- center for Menneskehandel (VKM) med det formål at sikre mulige ofre for menneskehandel en for- bedret og koordineret behandling, mens de opholder sig i Danmark. Videns og Koordinationscentret skal på kvindehandelsområdet blandt andet stå for at koordinere den sociale indsats i hele landet samt sikre et operationelt arbejde mellem de involverede aktører.

Udlændingeservice skal i samarbejde med Videns og Koordinationscenteret for Menneskehandel drage omsorg for, at de pågældende tilbydes sundhedsfremmende behandling, psykologhjælp, juri- disk bistand og socialpædagogisk hjælp for at bearbejde deres oplevelser. Der kan ligeledes tilbydes andre aktiviteter, der styrker kvinderne.

Det indgår endvidere i handlingsplanen, at udlændinge, der har været udsat

for menneskehandel, skal have mulighed for at opholde sig på et krisecenter, som passer til deres konkrete situation, samt tilbydes en refleksionsperiode, der blandt andet skal anvendes til at forbe- rede hjemsendelsen. Refleksionsperioden udvides i forhold til den gældende ordning, således at ud- rejsefristen kan fastsættes til op til 100 dage, forudsat at den pågældende samarbejder om en forbe- redt hjemsendelse.

Den forberedte hjemsendelse dækker over et tilbud om psykologisk, juridisk og socialpædagogisk hjælp samt sundhedsfremmende behandling. På den måde vil den enkelte blive styrket og dermed mindre sårbar for at blive handlet igen, når den pågældende vender tilbage til hjemlandet. Den for- beredte hjemsendelse indebærer også, at den pågældende vil blive modtaget af en organisation i hjemlandet, når dette er muligt.

De sociale organisationer og NGO'er i Danmark vil samarbejde med organisationer i hjemlandene om et samlet forløb, således at forløbet i Danmark bliver fortsat i hjem- landet. I den forbindelse vil det internationale netværk blive udbygget, således at der opbygges tæt kontakt til NGO'er og sociale myndigheder i hjemlandene.

Der skal ligeledes opbygges god kontakt til myndighederne i hjemlandet, således at disse kan assistere ved hjemsendelsen.

2.1. Udlændinge, der har været udsat for menneskehandel, skal ikke udvises med indrejseforbud, men alene hjemsendes

2.1.1. Gældende ret Baggrunden for udvisning af udlændinge, der har været udsat for menneskehandel, er typisk ulovligt ophold eller ulovligt arbejde. Endvidere kan udvisning efter straffelovens regler for dokumentfalsk komme på tale, fordi de pågældende er indrejst i Danmark med falsk pas eller falsk visum.

Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, 2. pkt., fastsættes der et indrejseforbud på 1 år i forbindelse med udvisning for ulovligt ophold. Tilsvarende gælder med hensyn til ulovligt arbejde, hvor der kan ske udvisning, hvis den pågældende ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder. Det er Udlændingeservice, der har kompetencen til at træffe beslutning om udvisning i

disse tilfælde. Sager om udvisning grundet grovere overtrædelser efter straffeloven afgøres normalt af domstolene. Det gælder blandt andet sager om udvisning for dokumentfalsk. I sager vedrørende dokumentfalsk meddeles der normalt et indrejseforbud på 5 år, når udlændingen ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, jf. udlændingelovens § 32, stk. 3.

De omstændigheder, som ligger til grund for udvisning af de pågældende udlændinge, hænger såle- des typisk sammen med, at den pågældende har været udsat for menneskehandel.

2.1.2. Regeringens overvejelser om en ny udvisningspraksis Som det fremgår ovenfor, jf. afsnit 2, indgår det i regeringens nye handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker 2007-2010, at der skal iværksættes en forberedt hjemsendelse af udlæn- dinge, der har været udsat for menneskehandel.

Regeringen finder, at udvisningspraksis for denne persongruppe bør ændres som led i bestræbel- serne på at sikre en bedre hjemsendelse, således at de pågældende ikke længere udvises af Danmark med indrejseforbud, men alene udsendes.

Det er en forudsætning, at det kan lægges til grund, at den pågældende udlænding har været udsat for menneskehandel, at de omstændigheder, der kan begrunde udvisning, relaterer sig til, at den på- gældende har været udsat for menneskehandel, og at hensynet til den offentlige orden ikke tilsiger, at der sker udvisning.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7. ... Til nr. 7 Det foreslås i § 26 a, at der ved afgørelsen om udvisning skal tages særligt hensyn til, om de omstæn- digheder, som kan begrunde udvisning, er en følge af, at udlændingen har været udsat for menne- skehandel, og om dette forhold taler imod udvisning.

Bestemmelsen gælder både i forbindelse med administrativ udvisning og udvisning ved dom.

Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at det kan lægges til grund, at den pågældende udlæn- ding har været udsat for menneskehandel, og at de omstændigheder, der kan begrunde udvisning, relaterer sig til, at den pågældende har været udsat for menneskehandel. Endvidere forudsætter be- stemmelsens anvendelse, at hensynet til den offentlige orden ikke tilsiger, at der sker udvisning.

Med hensyn til administrativ udvisning dvs. afgørelser om udvisning, der træffes af Udlændingeser- vice vil omstændigheder, der kan begrunde udvisning, og som relaterer sig til, at den pågældende har været udsat for menneskehandel, typisk være ulovligt ophold eller ulovligt arbejde, jf. udlændingelo- vens § 25 b og § 25 a, stk. 2, nr. 1. I sådanne tilfælde skal der således under henvisning til bestemmel- sen i § 26 a sammenholdt med karakteren af de overtrædelser, der er omfattet af § 25 b og § 25 a, stk. 2, nr. 1 normalt ikke ske udvisning.

Derimod kan bestemmelsen i § 26 a normalt ikke anvendes, hvis der er tale om, at den pågældende er omfattet af udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 2, om udlændinge, der er dømt for ulovlig besid- delse af euforiserende stoffer, fordi dette ikke relaterer sig til menneskehandlen. I sådanne tilfælde skal der derfor ske udvisning med indrejseforbud som hidtil.

Udlændingeservices vurdering af, om den pågældende har været udsat for menneskehandel, svarer til den vurdering, som Udlændingeservice foretager ved vurderingen af, om udrejsefristen kan fast- sættes til 30 dage, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit 2.2.1.

Med hensyn til spørgsmål om udvisning ved dom vil omstændigheder, der kan begrunde udvisning, og som relaterer sig til, at den pågældende har været udsat for menneskehandel, f.eks. kunne være dokumentfalsk, fordi den pågældende er indrejst i Danmark med falsk pas eller falsk visum. I sådanne tilfælde skal der således under henvisning til bestemmelsen i § 26 a normalt ikke nedlægges påstand om udvisning.

Visse former for kriminalitet er så grov, at der bør ske udvisning, selvom overtrædelsen relaterer sig til, at den pågældende har været udsat for menneskehandel. Det vil som udgangspunkt gælde med hensyn til de overtrædelser af straffeloven, der er nævnt i udlændingelovens § 22, nr. 4-7. Det vil så- ledes f.eks. kunne være tilfældet, hvis den pågældende straffes for grov vold mod en af de personer, der står bag menneskehandlen.

Anvendelsen af § 26 a i sager om udvisning ved dom forudsætter ligesom det gælder i forbindelse med administrative sager om udvisning at det kan lægges til grund, at udlændingen har været udsat for menneskehandel. Udvisningsspørgsmålet er i disse tilfælde knyttet til en straffesag, hvis rejsning hører under anklagemyndighedens kompetence. Anklagemyndigheden skal således vurdere, om om- stændigheder som nævnt i § 26 a bør føre til, at der ikke skal nedlægges påstand om udvisning.

Anklagemyndigheden skal på sædvanlig vis indhente en udtalelse fra Udlændingeservice, forinden der nedlægges påstand om udvisning, jf. udlændingelovens § 57, stk. 1, og Rigsadvokatens Medde- lelse nr. 5/2006, afsnit 2.3., men det er anklagemyndigheden, der tager endelig stilling til, om betin- gelserne i § 26 a er opfyldt, således at der ikke skal nedlægges påstand om udvisning.

Undladelse af at nedlægge påstand om udvisning af den pågældende udlænding kan kun ske, hvis der er begået overtrædelser af straffeloven med tilknytning til en sag, hvori den pågældende udlænding har været udsat for menneskehandel.

Den gældende bestemmelse i § 26 finder anvendelse ved siden af § 26 a, der således er et supple- ment til den konkrete vurdering, der altid skal foretages i forbindelse med spørgsmålet om udvis- ning."

Det fremgår af de citerede lovbemærkninger, at formålet med indsættelsen af § 26 a i udlændingeloven var, at udlændinge, der har været udsat for menneskehandel, som udgangspunkt ikke skal udvises med ind- rejseforbud, men alene hjemsendes.

Det taler således imod udvisning, at den begåede kriminalitet er en følge af, at tiltalte har været udsat for menneskehandel, og kriminaliteten findes under hensyn til det i lov- bemærkningerne anførte ikke at være så grov, at udgangspunktet bør fraviges.

I overensstemmelse med Styrelsen for International Rekruttering og Integrations udtalelse tages udvisningspåstanden herefter ikke til følge, jf. udlændingelovens § 26 a.

De nedlagte erstatningspåstande tages efter retsformandens bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

: Tiltalte, T , straffes med fængsel i 9 måneder.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 48.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Hannah Krog.

Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til Bank1 betale 30.675,27 kr. med tillæg af procesrente fra den 24. juni 2021, til betaling sker.

Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til Bank3 betale 11.621,69 kr.

Koch Clausen

:::::::::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets 16. afdelings

DOM

-- 19. august 2021 S-1945-21 (landsdommerne Annette Dam Ryt-Hansen, Mikael Friis Rasmussen og Anne Malling Hansen (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod T , født maj 1974, (advokat Hannah Krog, besk.)

Københavns Byrets dom af 24. juni 2021 (1-10786/2021) er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse efter anklageskriftet samt skærpelse, herunder at tiltalte udvises af Danmark med indrejsefor- bud.

T har tillige anket med påstand om strafbortfald, subsidiært formildelse, mere subsidiært stadfæstelse.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet V1 .

Tiltalte har forklaret blandt andet, at han af en bekendt blev henvist til at låne penge af X1 . Tiltalte mød- tes med X1 og tilbød sin bil – en VW Passat – som sikkerhed for lånet, hvilket X1 imidlertid afslog. Til- talte skulle blot betale de 2.250 euro tilbage i løbet af 30 dage. De indgik en mundtlig aftale herom. Tiltalte

var bange for X1 og opsøgte ham derfor ikke igen. X1 var kendt i byen som en kriminel. Det vidste han godt, da han lånte pengene af X1 . På et tidspunkt blev tiltalte opsøgt af X1 , som sagde, at han havde arbejde til tiltalte i Tyskland. Tiltalte rejste til Tyskland og tog sin datter med. Da tiltalte senere kom til Dan- mark, blev hans datter i Tyskland sammen med bl.a. tiltaltes søster.

I Danmark sagde tiltalte til X1 , at han ikke ville udføre de opgaver, som X1 pålagde ham. X1 svarede, at han var i besiddelse af tiltaltes dat- ters og søsters pas, hvilket tiltalte opfattede som en trussel. Efter at være sendt tilbage til Rumænien efter afsoning rettede tiltalte straks henvendelse til politiet for at få stoppet X1 .

Det er rigtigt, at han i 2017 ikke sagde til politiet i Danmark, at han havde været udsat for menneskehandel. Han fik ikke mulighed for at fortælle det, idet politiet sagde, at han blot skulle svare ja eller nej på deres spørgsmål. Han fortalte det heller ikke i retten i 2017, idet han da var forvirret og ikke helt sig selv. Han overvejede på det tidspunkt selvmord.

Da han senere kom tilbage til Danmark, gik han ikke til politiet, idet han hele tiden var sammen med X1 og de andre og derfor ikke havde mulighed for at gå til politiet. Han var på intet tidspunkt alene. Desuden havde rumænsk politi ikke hjulpet ham, da han anmeldte forholdet der, hvorfor han var i tvivl om, hvorvidt politiet i Danmark ville tage det alvorligt.

Det er rigtigt, at han hverken ved anholdelsen eller i grundlovsforhøret fortalte, at han havde været udsat for menneskehandel. Han fortalte det først, da hans søster og datter var kommet i sikkerhed i England. Han fortalte da om menneskehandel til sin forsvarer, og siden fortalte han det til politiet.

Tiltalte og X1 kommer fra det samme område i Rumænien, hvorfor tiltalte kendte X1 . Han var klar over, at X1 beskæftigede sig med udlån af penge og også, at han havde truet folk. Tiltalte vidste dog ikke, at X1 var så kriminel, som tilfældet er. Om opgaverne i Danmark havde X1 alene sagt, at tiltalte skulle passe på, idet X1 mindede tiltalte om, at han havde tiltaltes datters og søsters pas.

Under afsoningen af Retten i Svendborgs dom havde tiltalte ingen kontakt med X1 . I september 2017 var hans datter og sø- ster fortsat i Tyskland. De var blevet tilbageholdt af X1 siden 2014. Han turde godt fortælle om X1 og menneskehandel til de rumænske myndigheder, idet det var hans eneste mulighed for at få stoppet X1 .

At det rumænske politi ikke har oplysninger om hans henvendelse, må skyldes, at nogen i politiet har udle- veret hans anmeldelse direkte til X1 . I foråret 2021 fik tiltalte af en ven i Rumænien telefonisk besked om, at tiltaltes datter og søster var kommet i sikkerhed i England.

Registreringen af, at en person med tiltal- tes navn og fødselsdato, den 22. marts 2021 er blevet behandlet på Hvidovre Akutmodtagelse, må skyldes, at tiltaltes id-kort, som X1 er i besiddelse af, er blevet benyttet af en anden person. Han ved ikke, om det også er sket ved andre lejligheder, men han ved, at der er købt telefoner i tiltaltes navn. Tiltaltes nuvæ- rende id-kort er fra 2019.

Han skylder nu 5.000 euro til X1 .

Vidnet V1 har forklaret blandt andet, at Center mod Menneskehandel (CMM) modtager sager via en tele- fonisk hotline. Det er mest politiet og andre myndigheder, der indrapporterer. I den foreliggende sag var det tiltaltes forsvarer, der kontaktede CMM. CMM laver ikke opsøgende arbejde i fængsler med henblik på afdækning af menneskehandlede personer.

I den foreliggende sag har CMM ikke haft særlig baggrundsin- formation, og CMM har ikke efterforsket tiltaltes oplysninger nærmere. Antallet af personer, der bliver menneskehandlet til Danmark, var stigende indtil 2016, hvorefter tallet har ligget på 60-100 personer om året. Tallet omfatter alle, der af en myndighed eller domstol er anset for at have været udsat for menneske- handel.

CMM bedømmer ud fra en række nærmere fastlagte kriterier, om en person er blevet menneske- handlet. Det sker, at CMM afviser, at en person er blevet menneskehandlet, selv om det er vedkommendes egen opfattelse.

CMM indsamler baggrundsinformation fra en lang række samarbejdspartnere, herunder både nationale og internationale myndigheder og sociale organisationer. CMM har et tæt samarbejde med politiet og ankla- gemyndigheden, herunder om en styrket indsats, idet måderne, menneskehandel foregår på, hele tiden udvikler sig. Hvis CMM bliver opmærksom på nye metoder eller tendenser, giver de den viden videre til po- litiet.

Antallet af personer, der er handlet til økonomisk kriminalitet i Danmark, er stigende. Ofre for menne- skehandel er typisk tilbageholdende med at anmelde det til myndighederne. Det skyldes mistillid til syste- met og frygt for konsekvenserne. Der skal undertiden gennemføres flere samtaler med en person, før det kan fastslås, om vedkommende er blevet handlet.

Den, der er blevet menneskehandlet, vil ofte først for- tælle om det, når der er opbygget et tillidsforhold til CMM-medarbejderen. Nogle gange er der behov for yderligere, uddybende samtaler for afklaring. CMM’s største samarbejdspartnere er Udlændingestyrelsen, politiet og Center Sandholm. Ca. halvdelen af dem, der henvender sig, bliver i sidste ende vurderet til at have været udsat for menneskehandel.

Hun vurderer, at området for menneskehandlede personer er præ- get af mørketal. CMM modtager systematisk tilbagemelding fra Udlændingestyrelsen om personer, der en- deligt er anset for menneskehandlet. I langt de fleste sager er myndighederne enige i CMM’s vurderinger. Hun er ikke klar over i hvor høj grad, domstolene følger CMM’s vurdering.

Hun vil tro, at der skal mere til, før domstolene anser en person for at være menneskehandlet, end hvis der er tale om en ren socialfaglig vurdering.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten endvidere dokumenteret fra en mail af 6. juli 2021 fra de rumænske politimyndighe- der til dansk politi.

Personlige oplysninger Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet I overensstemmelse med sin erkendelse er tiltalte af byretten fundet skyldig i alle sagens forhold, idet for- holdene 2-10, 12-20, 22, 26, 28-36 og 38-40 dog er henført under straffelovens § 276, jf. til dels § 21. Ankla- gemyndigheden har anket dommen bl.a. med påstand om, at disse forhold henføres under straffelovens § 279 a.

Landsretten finder, at de gerningsindhold, som tiltalte i hvert af de ovennævnte forhold har realiseret, efter forarbejderne til straffelovens § 279 a og efter fast retspraksis må anses som fuldbyrdet databedrageri efter denne bestemmelse, jf. herved f.eks. UfR 2014.1688 V, TfK 2015.653 V og TfK 2020.731/2 Ø.

Landsretten finder på denne baggrund, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med anklageskriftetog her- ved i forholdene 1-40 har gjort sig skyldig i 40 forskellige forhold af tyveri og forsøg herpå samt databedra- geri.

Strafudmåling I forbindelse med strafudmålingen er der spørgsmål om, hvorvidt tiltalte har været offer for menneskehan- del, og om der derfor er grundlag for strafbortfald eller strafnedsættelse.

Oplysningerne om, at tiltalte har været offer for menneskehandel, hidrører alene fra hans egen forklaring herom. Forklaringen må forstås således, at tiltalte allerede fra 2014 eller 2015 var offer for menneskehan- del.

Som anført af byrettens mindretal, gjorde tiltalte i forbindelse med straffesagen i 2017 – hvor han blev straffet med fængsel i 9 måneder for overtrædelse af straffelovens § 276, § 279 a, jf. § 285, jf. til dels § 21, og § 290 – imidlertid ikke gældende eller forklarede om, at han havde været udsat for menneskehandel.

Forklaringen herom er først fremkommet kort tid inden hovedforhandlingen i byretten, idet tiltalte hverken ved anholdelsen i februar 2021 eller i grundlovsforhøret forklarede om menneskehandel. Tiltaltes forklaring fremstår på en række punkter ukonkret, herunder med hensyn til bagmandens nærmere identitet og op- holdssteder i Danmark, ligesom forklaringen ikke nærmere er underbygget af andre oplysninger i sagen.

Tværtimod er tiltaltes forklaring om bl.a. en anmeldelse til det rumænske politi i 2017 og om en operation på Odense Universitetshospital svært forenelige med disse myndigheders oplysninger. De anførte omstæn- digheder svækker i betydelig grad troværdigheden af tiltaltes forklaring om, at han har været udsat for menneskehandel.

På den anførte baggrund, og da Center mod Menneskehandels udtalelse af 9. juni 2021 og vidnet V1’s forklaring ikke kan føre til en anden bedømmelse, finder landsretten efter en samlet vurdering, at tiltalte ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at han har været udsat for menneskehandel. Der er derfor ikke grundlag for strafbortfald eller strafnedsættelse.

Straffen, der herefter fastsættes i medfør af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276, jf. til dels § 21, § 279 a, og udlændingelovens § 59 b, stk. 2, forhøjes til fængsel i 1 år og 9 måneder. Ud over overtrædelsen af udlæn- dingelovens § 59 b, stk. 2, har landsretten navnlig lagt vægt på berigelseskriminalitetens omfang og organi- serede karakter og på, at tiltalte tidligere er straffet for helt ligeartet kriminalitet.

Udvisning Tiltalte, der er rumænsk statsborger, har ikke haft lovligt ophold i Danmark, og betingelserne for udvisning i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 3, og § 24, nr. 2, er opfyldt.

Da tiltalte er EU-statsborger, kan udvisning dog kun ske, hvis det vil være i overensstemmelse med de prin- cipper, der efter EU-retten gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.

Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1, skal en begrænsning i retten til fri bevægelighed og ophold kunne begrundes i hensynet til bl.a. den offentlige orden eller sikkerhed. Efter artikel 27, stk. 2, skal udvisningen

være i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommen- des personlige adfærd. Den personlige adfærd skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trus- sel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse.

Tiltalte er nu straffet for 40 forhold af tyveri og forsøg herpå samt databedrageri. Tiltalte er endvidere straf- fet for overtrædelse af udlændingelovens § 59 b, stk. 2, ved at være indrejst her i landet i strid med et på- lagt indrejseforbud. Efter forholdenes karakter og grovhed finder landsretten, at tiltaltes adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse.

Tiltalte er som anført rumænsk statsborger og uden tilknytning til Danmark, og forholdene er begået ved og kort tid efter hans indrejse i Danmark. Tiltalte er tidligere ved dom af 14. august 2017 for tilsvarende beri- gelseskriminalitet straffet med fængsel i 9 måneder og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år.

Den aktuelle kriminalitet sammenholdt med tiltaltes tidligere kriminalitet må anses for at være udslag af en systematisk adfærd som led i tiltaltes ophold i Danmark. Efter en samlet vurdering finder landsretten, at udvisning af tiltalte med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, må anses for en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge uro eller forbrydelse, jf. Den Europæiske Men- neskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2, og ikke stridende med proportionalitetsprincippet i opholdsdi- rektivets artikel 27, stk. 2, 1. led, sammenholdt med artikel 28, stk. 1.

Tiltalte udvises derfor af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Konklusion Tiltalte straffes med fængsel i 1 år og 9 måneder og udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

I øvrigt stadfæstes dommen, for så vidt den er anket.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod tiltalte, T , ændres, således at tiltalte straffes med fængsel i 1 år og 9 måne- der.

Tiltalte udvises af Danmark.

Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandig. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.

I øvrigt stadfæstes dommen, for så vidt den er anket.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten, dog således at statskassen endeligt afholder 4.000 kr. + moms af forsvarerens salær.

Simon Kristoffer Fisker studentermedhjælper