Tilbage til sager

BRByretterne

AM2022.11.15B

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
15-11-2022
Sagsemne
detail, erhvervsforhold
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2022.11.15B] Retten i Aarhus’

DOM

- 15. november 2022 - 6-244/2022 - 4200- 94121-00004-20

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født august 1978

Anklageskrift er modtaget den 16. december 2021.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1.

Lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år § 5, stk. 1, jf. § 2a, stk. 1, stk. 2 og stk. 4, ved som indehaver af Virksomhed, cvr …, der er erhvervsdrivende sælger af alkohol og tobak, på hjemmesi- den www.Virksomhed.dk, som konstateret ved kontroltilsyn den 31. juli 2020 og den 28. september 2020, at have undladt at sikre sig imod salg af tobaksvarer til personer under 18 år, samt salg af drikkevarer med en alkoholvolumenprocent på 1,2 eller derover til personer under 16 år, ligesom der ikke var synlig skiltning udarbejdet af Sundhedsstyrelsen med, at salg af tobaksvarer og alkoholdige drikkevarer kun sker ved kun- dens forevisning af gyldig billedlegitimation, såfremt sælgeren er i tvivl om hvorvidt kunden opfylder lovens aldersgrænser,

2. Bekendtgørelse om registrering af køretøjer § 114, stk. 3, jf. § 85, stk. 1, ved den 25. august 2021 kl. 11.15, som indehaver af Virksomhed, cvr … , at være ansvarlig for at varebilen med registreringsnummer … , der er registreret til udelukkende erhvervsmæssig brug, blev ført ad Vej ud for nr. … i By, selv om køretøjet ikke var forsynet med virksomhedens navn eller logo der entydigt identifi- cerer virksomheden.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en bødestraf på 11.000 kr. Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1 og erkendt sig skyldig i forhold 2.

Sagens oplysninger

Tiltalte har forklaret, at det er rigtig, at han er indehaver af Virksomhed og sælger alkohol og tobak via hjemmesiden www.Virksomhed.dk. Han havde ikke skiltning om aldersgrænser på hjemmesiden den 31. juli

2020, da Sikkerhedssstyrelsen ved et kontroltilsyn gjorde ham opmærksom på det. Han havde ikke et al- derskontrolsystem i sommeren 2020, men han fik det indført i månederne efter. Han er i tvivl om, hvornår det blev bragt i orden på hjemmesiden, men det var omkring september eller oktober 2020. De fik deres web-firma til at udføre det efter den 31. juli 2020. Det var både et pop-op billede og en information om al- derskrav ved køb af tobak og alkohol. Han mener, at der bliver skiltet med alderskravet i hvert fald i beta- lingsvinduet på hjemmesiden.

Forevist bilag 1.11, side 2, har han forklaret, at han tror, at oplysningen ligger nederst, hvor der er oplysnin- ger om kontrolrapport. Han ved ikke, om det var bragt i orden den 28. september 2020, men det er bragt i orden nu.

Han har bragt det i orden, og han er forundret over, at han skal mødes med en bøde i den størrelse, som der står i anklageskriftet. Hvis han ikke havde foretaget sig noget for at opfylde kravene, var det noget an- det. De fik deres web-firma til at udbedre det, og det gik måske ikke hurtigt nok. Men de gjorde imidlertid noget. Man har aldrig været i stand til at betale via hans hjemmeside.

Fra hjemmesiden printer de i butik- ken bestillingen som en ordrebekræftelse og kører derefter ud med varerne. Det er ham, der kører ud med varerne og modtager betaling ved aflevering. Han har en aftale med visiterede borgere via Kommune, hvor han udbringer varer i hele Kommune. Der kan betales for varerne ved levering eller via PBS, når der er tale om gentagne leveringer.

Visitationsordningen kører igennem Sundhed og Omsorg i Kommune. Der er kun tale om visiterede borgere indenfor Kommune. Der bliver trukket beløb for købmandsvarer via PBS. Han taster selv beløbene fra hjemmesiden ind via Nets, efter at bestilling er sket. Herefter sker betalingen via PBS.

Til forhold 2 har han forklaret, at det er rigtigt, at bilen ikke var forsynet med virksomhedens navn eller logo. Han var ikke klar over, at det var et krav i loven, at der skulle være angivet virksomhedsnavn eller logo på varebilen.

Rettens begrundelse

og afgørelse Forhold 1: Efter sagens oplysninger lægger retten til grund, at Sikkerhedsstyrelsen den 31. juli og den 28. september 2020 udførte kontroltilsyn på hjemmesiden www.Virksomhed.dk, der drives af Tiltalte som indehaver af Virksomhed, cvr … , hvorved Sikkerhedsstyrelsen konstaterede, at der ikke på hjemmesiden var et alders- kontrolsystem og heller ikke synlig skiltning med information om, at salg af alkohol kun kan finde sted ved kundens forevisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden opfylder aldersgræn- serne for salg af alkoholholdige drikkevarer.

Tiltalte har forklaret, at han efter kontroltilsynet den 31. juli 2020 kontaktede sin webmaster, men at der nok gik nogen tid med udbedringen af hjemmesiden, og at forholdene måske ikke var bragt i orden før efter den 28. september 2020. Han har endvidere forklaret, at der ikke kan betales direkte på hjemmesiden, idet der er tale om et system med visitation i Kommune, hvor kunderne efterfølgende betaler til hans forretning enten via PBS eller ved leveringen af de bestilte varer.

Efter sagens oplysninger lægger retten herefter til grund, at der i den periode, hvor der foregik kontroltil- syn, har været detailsalg af tobak og alkohol på hjemmesiden, idet betaling efter bestilling af varerne dog er sket enten via PBS eller ved levering på kundens adresse.

Det fremgår af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år § 2a, stk. 4, at butikker, hvor der foregår detailsalg af alkoholholdige drikkevarer, ved synlig skiltning, der er udarbejdet af Sund- hedsstyrelsen, skal informere om, at salg kun kan finde sted ved kundens forevisning af gyldig billedlegiti- mation, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden opfylder aldersgrænserne for salg af alkoholholdige drikkeva- rer.

Af forarbejderne til lov nr. 327 af 23. marts 2013 (LFF 2013-01-10 nr. 113), hvorved § 2a blev indsat i loven, fremgår, at ved "butikker" også forstås salg på internettet. Det fremgår endvidere, at ved "synlig skiltning" forstås, at det umiddelbart skal være muligt at orientere sig om skiltningen i forbindelse med betalingskas- ser og lignende.

Det må således antages, at lovens § 2a, stk. 4 også dækker situationer, hvor de sker salg af tobak og alkohol via hjemmesider, og at der kan stilles krav om, at der på hjemmesiden skal være synlig skiltning eksempel- vis ved indkøbskurven.

Da der på hjemmesiden www.Virksomhed.dk er foregået salg af tobak og alkohol uden synlig skiltning udar- bejdet af Sundhedsstyrelsen, hvilket er konstateret ved kontroltilsyn den 31. juli og 28. september 2020, er der sket overtrædelse af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år § 2a, stk. 4.

Efter lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år § 2a, stk. 1 og stk. 2 skal den, der erhvervsmæssigt sælger tobaksvarer og alkohol, kræve fremvisning af gyldig billedlegitimation, hvis sælge- ren er i tvivl om, hvorvidt kunden er fyldt 16 år.

Ved internethandel er der ikke som ved salg i en butik en direkte kontakt mellem sælger og køber, hvorved sælger konkret kan vurdere og dermed komme i tvivl om kundens alder. En sådan direkte kontakt synes for- udsat ved formuleringen af bestemmelserne i lovens § 2a, stk. 1 og stk. 2, hvor fremvisning af gyldig billed- legitimation skal kræves, hvis sælgeren er i tvivl om, at kunden er fyldt 16 år.

Efter ordlyden af lovens § 2a, stk. 1 og stk. 2, sammenholdt med strafbestemmelsen i § 5, stk. 1, finder ret- ten ikke, at der kan stilles krav om etablering af et mere generelt alderskontrolsystem ved salg af tobak og alkohol, der foregår via internethandel på en hjemmeside, eller at der kan pålægges straf for manglende etablering af et sådant system, idet dette må kræve klar lovhjemmel.

Herefter frifindes Tiltalte for overtrædelse af lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 18 år § 2a, stk. 1 og stk. 2.

Forhold 2: Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes til en bøde på 11.000 kr., jf. lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer un- der 18 år § 5, stk. 1, jf. § 2a, stk. 4, og bekendtgørelse om registrering af køretøjer § 114, stk. 3, jf. § 85, stk. 1.

Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

: Tiltalte skal betale en bøde på 11.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 10 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

AM2022.11.15B
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/372270d0-1d63-4e57-b573-c84021cda2a2