BS-44409/2021-BOR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 179.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN PÅ BORNHOLM

DOM

afsagt den 22. februar 2022

Sagen er behandlet for lukkede døre.

Sag BS-44409/2021-BOR

Mor 1 (beskikket advokat Finn Roger Nielsen)

mod

Mor 2 (beskikket advokat Peter Paldan Sørensen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Familieretten har modtaget sagen den 19. november 2021.

Sagsøgerens påstande: Sagsøgeren Mor 1 har fremsat påstand om, at sagsøgte Mor 2 skal anerkende, at sagsøgeren og sagsøgte skal have fælles forældre-myndighed over Barn, født Dato 2017.

Sagsøgeren har endvidere fremsat en endelig påstand om samvær, hvorefter Barn skal have samvær med sagsøgeren som følger:

Løbende samvær: Weekend i ulige uger fra fredag kl. 14.00 (af hensyn til færgeafgang kl. 14.30), hvor sagsøgeren afhenter Barn i institution, og hvor sagsøgeren herefter afle-

2

verer Barn til sagsøgte søndag kl. 16.00 (af hensyn til færgeafgang kl. 16.30) i færgelejet i Ystad. Feriesamvær: Vinterferie: i ulige år i skolernes vinterferie fra fredag kl. 17.00 til søndag kl. 17.00 ni dage senere.

Påskeferie: I lige år fra fredag før Palmesøndag kl. 17.00 til mandag 2. Påskedag kl. 17.00 ti dage senere.

Sommerferie: Hvert år hhv. syv sammenhængende dage samt fjorten sammenhængende dage i skolemes sommerferie fra søndag kl. 17.00 til søndag kl. 17.00 hhv. syv dage senere og fjorten dage senere.

Sommerferiens placering: I ulige år har samværsforælderen fortrinsret til at vælge sommerferiesamværets nærmere placering, hvilket skal meddeles bopælsforælderen skriftligt senest den l. marts samme år. Gives meddelelse ikke inden for den anførte frist, så overgår retten til at vælge til bopælsforælderen, som da skal vælge sit valg af sommerferie, samværets placering inden den L april samme år.

I lige år har bopælsforælderen fortrinsret til at vælge sommerferie samt samvæ-rets nærmere placering, hvilket skal meddeles samværsforælderen skriftligt se-nest den 1. marts samme år. Gives meddelelse ikke inden for den anførte frist, så overgår retten til at vælge til samværsforælderen, som da skal meddele sit valg af sommerferie, samværets placering inden den 1. april samme år.

Overholdes fortrinsretten ikke, således at den overgår til den anden forælder, ændrer dette ikke på rækkefølge af, hvilken forælder der vælger først ved efter-følgende ferieperioder. Således kan en forælder da være førstevælger flere år i træk.

Efterårsferie: I lige år i skolernes efterårsferie har samværsforælder fra fredag kl. 17.00 til søn-dag kl. 17.00 ni dage senere.

Jul og Nytår: I ulige år fra den 23. december kl. 17.00 til den 27. december kl. 17.00 har samværsforælder samvær.

I lige år fra den 27. december kl. 17.00 til den 2. januar kl. 17.00 har samværsfor-ælder samvær.

3

Løse helligdage, pinse, Kristi Himmelfartsdag og Store Bededag: Hvis det løbende samvær falder op til eller i forbindelse med løse helligdage, konverteres samværet til feriesamvær, ligesom samværet udvides til at omfatte den/de pågældende løse helligdage, hvilket for så vidt angår Kristi Himmelfart også omfatter fredagen. Det udvidede samvær begynder og slutter på samme klokkeslæt og sted, som weekendsamværet.

Bortfald: Det løbende samvær bortfalder helt, hvor samværet helt eller delvist ligger i bopælsforælderens ferie med fællesbarnet i skoleferierne.

Automatisk erstatningssamvær: Ved aflysning af løbende samvær, hvor aflysningen ikke er begrundet i samværsforælderens forhold, har samværsforælderen ret til automatisk erstat-ningssamvær på samme dag og i samme tidsramme i den efterfølgende uge set i forhold til det aflyste samvær.

Samværsforælderen skal hurtigst muligt - efter at have modtaget oplysning om, at samværet er aflyst - meddele bopælsforæl-deren, at denne ønsker sig at benytte af retten til erstatningssamvær. Ellers bort-falder retten hertil. Hvis dette afslås af bopælsforælderen, har samværsforælde-ren 48 timer til at indbringe sin begæring for fogedretten, hvis samværet fast-holdes.

Sagsøgtes påstande: Sagsøgte har for så vidt angår sagsøgerens påstand om fælles forældremyndig-hed påstået sagen afvist, subsidiært påstået frifindelse.

Sagsøgte har for så vidt angår sagsøgerens påstand om samvær fremsat påstand om, at der for tiden ikke fastsættes samvær.

Oplysningerne i sagen Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Sagsøgte er Barns biologiske mor og eneindehaver af foræl-dremyndigheden.

Statsforvaltningen har den 13. juni 2017 afslået at registrere sagsøgeren som Barn medmoder. Det fremgår af Statsforvaltningens afslag: ”…

Statsforvaltningen finder ikke, at betingelserne for, at Mor 1 kan registreres som medmor efter børneloven er opfyldt.

Af børnelovens $ 27a fremgår det, at en kvinde kan registreres som med-mor tilet barn, der bliver født af en kvinde, der er behandlet med assisteret

4

reproduktion af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons an-svar.

Forud for behandlingen skal der gives samtykke til behandlingen. Den sundhedsperson, der forestår behandlingen eller under vis ansvar behand-lingen udføres, skal også underskrive samtykket.

Efter bekendtgørelse om Statsforvaltningens behandling af sagerom fader-skab og medmoderskab § 12, skal samtykke gives på en blanket godkendt af Ankestyrelsen.

Under behandlingen af sagen er det oplyst, at der er tale om hjemmeinse-mination, hvor der ikke har medvirket en sundhedsperson.

Statsforvaltningen har ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke har medvir-ket en sundhedsperson, og at man ikke kan se bort fra det samtykkekrav, der er i loven.

Statsforvaltningen har endvidere lagt til grund, at Mor 1 ikke selvkan underskrive samtykke og erklæring om medmoder-skab i sin egenskab som sundhedsperson, allerede ud fra almindelige reg-ler om habilitet.

…”

Sagsøgeren og sagsøgte har den 21. januar 2020 til Familieretshuset indgivet an-søgning om forældremyndighed til andre end barnets biologiske forældre. Det fremgår af ansøgningen:

”…

Vi, Mor 2 (biologisk mor) og Mor 1 (ved fødslen mamma) ønsker at ansøge om at få fælles forældremyndighed over vores datter Barn. Vi mener begge at det tjener Barn bedst ikke bare at have to stabile voksne forældre i hendes liv i praksis, men også juridisk.

…”

På et møde den 28. februar 2020 i Familieretshuset trak sagsøgte ansøgningen for sin del.

Af Familieretshusets brev den 10. marts 2020 til sagsøgte fremgår: ”…

Da du trak din ansøgning omkring godkendelse af aftale om fælles foræl-dremyndighed efter Forældreansvarslovens § 13, stk. 2, har vi afsluttet den del af sagsbehandlingen.

5

Vedrørende samvær mellem Barn og Mor 1 efter Forældreansvarslo-vens § 20 stk. 2, kan vi oplyse, at Mor 1 betragtes som Barns "nærmeste pårørende" i lovens forstand.

Det medfører, at lovens øvrige regler omkring samvær også gælder for Mor 1, og at hun derfor sidestilles som "forælder", også selvom hun ikke er registreret som medmor.

…”

Under familierettens behandling af sagen (model B), har Børnesagkyndig deltaget under parternes afgivelse af forklaringer og familierettens forligsbestræbelser.

Forklaringer

Mor 1 har forklaret blandt andet, at hun har kendt sagsøgte siden 2012. De flyttede sammen efter nogle måneder. De flyttede sam-men i sagsøgtes lejlighed på Christianshavn, hvor de boede indtil de sammen købte huset i haveforeningen Adresse 1. De blev gift i 2016. Da boede de stadig i lejligheden på Christianshavn. Derefter flyttede de ud i haveforenings-huset. Samtidig var hun næsten færdiguddannet som Uddannelse 1.

Da de mødte hinanden, arbejdede sagsøgte i køkkenet hos sin gudmor på Christianshavn, og ellers arbejdede sagsøgte som Stilling 1. Senere er sagsøgte gået i gang med at arbejde med nogle kreative ting. Efter de blev gift, ville de gerne have et barn sammen. De oprettede sig på hjemmesiden ”Regn-buebarn.dk” og kom i kontakt med Person, som er donor til Barn.

Person kom hjem til dem og gjorde det han skulle i en kop på badeværelset, hvorefter sagsø-geren med en engangssprøjte inseminerede sagsøgte. Inden de overhovedet gik i gang optog de i en video hjemme hos Person, hvor de alle tre var til stede, og hvor det klart blev ridset op, at Person udelukkende var donor og ikke ville få et økonomisk eller dagligt ansvar i relation til barnet.

Han ville godt være tilgæn-gelig, når Barn blev gammel nok til at spørge efter ham, men han ville ikke have forpligtigelser i forhold til hende. Det var aftalt, at sagsøgeren skulle være registreret medmor, mens sagsøgte skulle være den biologiske mor og Person var donor. Aftalen blev videodokumenteret af Person, men sagsøgeren er ikke i be-siddelse af videoen.

Sagsøgeren deltog i alle undersøgelser, der var under graviditeten, ligesom hun også var med til fødslen. Sagsøgte var indlagt i en uges tid op til fødslen, idet sagsøgte havde svangerskabsforgiftning. Efter de kom hjem, fungerede de lige som så mange andre nybagte børnefamilier, men Barn blev ikke ammet særlig længe, da sagsøgtes mælk ikke var fed nok, og Barn fik derfor flaske i stedet for.

Sagsøgte havde den fulde barsel, da sagsø-geren ikke var blevet registreret som medmor. Sagsøgeren tog fri en uge lige ef-ter fødslen, hvor sagsøgte var indlagt. I en kort periode efter fødslen arbejdede sagsøgeren hjemmefra, men endte med at sige sit arbejde op for at gå hjemme med Barn. Sagsøgeren oprettede en privat dagpleje, hvor hun havde et par

6

børn. Senere blev Barn også indkørt i denne, da hun var blevet gammel nok. Sagsøgte genoptog ikke jobbet som Stilling 1. De havde en aftale om, at sagsøgte skulle fokusere på sin Karriere i stedet. Sagsøgte har også taget en Uddannelse 2. I perioden indtil de flyttede til Bornholm blev Barn passet af både sagsøgeren og sagsøgte.

Foreholdt bilag 2 forklarede sagsø-geren hun forstår det sådan, at fordi hun selv inseminerede sin kone, hvorfor der ikke var en sundhedsperson til stede, kan hun ikke betragtes som medmor. Foreholdt bilag 3 forklarede sagsøgeren, at det altid har været planen, at Person kun skulle være donor, og at han kun skulle stå til rådighed, hvis Barn øn-skede at tale med ham, når hun bliver ældre.

Både sagsøgeren og sagsøgte har altid begge været med til Barns lægebesøg mv. I slutningen af 2019 besluttede de at flytte til Bornholm. De havde brug for at komme ud af deres hamsterhjul. Sagsøgte ville gerne starte et Virksomhed 1. Det var også billigere til for-målet at købe en gård på Bornholm. Der var kontakt mellem Barn og Person det første stykke tid i perioden inden de flyttede til Bornholm.

Sagsøgeren hu-sker en episode, hvor Barn kom til skade, og Person havde svært ved at finde ud af, hvad hans rolle var i dette og hvor meget kunne han sige. Person og sagsøgte havde en kontrovers i flere dage, hvor de skrev frem og tilbage indtil sagsøgte udelukkede Person og tilkendegav, at han ikke skulle være en del af de-res datters liv. Sagsøgeren mener, at det skete i 2018.

Før det havde Person været på besøg til kaffe eller frokost for at se Barn, men havde ikke samvær med hende. Person boede i By 1. Person er i dag gift med to børn og har efterføl-gende fået 5 andre donorbørn. Ansøgningen om fælles forældremyndighed (bi-lag 5) blev iværksat, fordi sagsøgeren og sagsøgte gik fra hinanden. Inden de endeligt gik fra hinanden, ville de have ordnet det juridiske omkring Barn.

De blev sent i forløbet bekendt med, at de kunne dele forældremyndigheden, hvil-ket ingen tidligere havde oplyst dem om. Det var sagsøgte, der indsendte bilag 5. Familieretshuset bekræftede, at blanketten var underskrevet af dem begge (bilag 4). De var begge til møde i Familieretshuset den 21. februar 2020. Nu ville sagsøgte ikke vedgå delt forældremyndighed, uanset hendes underskrift herpå.

De prøvede at aftale samvær og fik det tilrettelagt for en periode. Sagsøgeren flyttede fra den fælles bopæl på Bornholm til Aalborg, hvor hun havde fundet en ny kæreste. Hun boede i Aalborg i ca. et år og flyttede derefter tilbage til Kø-benhavn, da forholdet i Aalborg ophørte.

Mens hun var i Aalborg, facetimede hun fast med Barn og havde også løbende samvær med Barn, hvilket dog besværliggjordes af, at Corona brød ud i Danmark i februar/marts 2020 og med-førte nedlukning. Samværet bestræbte de på fandt sted en gang i måneden. Sagsøgeren rejste til Bornholm i forbindelse med samvær, også mens hun stadig boede i Aalborg.

På Bornholm lejede hun et hus, hvor hun og Barn kunne have samvær i 1-2 overnatninger. Ellers foregik samvær i København hos deres gamle naboer i haveforeningen, hvilket var et ønske fra sagsøgte, og hvor sagsøgeren lejede sig ind, indtil hun fik sin egen lejlighed. Sagsøgeren har gen-nemført samvær med Barn på Bornholm eller i København mindst 10 gange.

7

Sagsøgte har 5 eller 6 gange aflyst samvær. Sagsøgeren har mange gange efters-purgt samvær, men har ikke fået noget svar eller fået at vide, at det ikke kan lade sig gøre. Samværet med Barn har været meget naturligt og Barn er fal-det ret godt ind i deres normale rytmer og relation. Sagsøgeren har ikke oplevet situationer, hvor der har været behov for en grænsesætning.

Det har gået stille og roligt, og Barn har hygget sig og leget. Sagsøgeren og Barn har været for-skellige steder, bl.a. i Zoologisk Have mv. og på naturlegeplads. Afleveringer har foregået ved, at sagsøgeren og sagsøgte har drukket en kop kaffe sammen for at vise Barn, at der ikke er noget farligt ved, at de sidder i samme rum. Barn lider af børneeksem, som er behandlingskrævende med diverse cremer og salver.

Nogle gange, når sagsøgeren har haft Barn på samvær, har ekse-men været meget slem, hvorfor sagsøgeren har smurt creme på i flere dage, hvorefter hævelserne er aftaget lidt. Barn er kommet på samvær, hvor det tøj hun har haft på var beskidt og skiftetøjet var beskidt, ligesom Barn heller ikke havde en tandbørste med. Det har været et problem for sagsøgeren at se på, at der ikke blevet taget bedre hånd om Barn.

Sagsøgeren sagde til sagsøgte, at hun ikke skulle tænke over det med skiftetøj, fordi sagsøgeren ville foretage indkøb, så Barn også havde en garderobe hos hende. Sagsøgeren ved ikke, hvorfor sagsøgte stoppede samværene. Sagsøgte blokerede for sagsøgeren på alle medier, så sagsøgeren ikke kunne kontakte sagsøgte. Sagsøgeren rettede herefter henvendelse til Familieretshuset.

Gården på Bornholm blev købt af sagsøgeren og sagsøgte samt sagsøgte mor for 1/3 til hver. Da de blev skilt, overdrog sagsøgeren sin 1/3 til sagsøgte og blev afregnet herfor. Da de købte gården, flyttede tillige sagsøgtes mor og far også ind på gården. Sagsøgtes far har adresse i en lejlighed i Adresse 2 i København, men han bor på gården.

Engang, hvor sagsøgtes far ikke havde styr på opbevaringen på gården af sin hjertemedicin, blev der en konflikt mellem sagsøgeren og sagsøgtes far, da hjer-temedicinen var efterladt i børnehøjde. Sagsøgtes far røg også pot dagligt. Barn fik fat i hjertemedicinen og endte på akutmodtagelsen på Bornholms Ho-spital. Sagsøgeren er med tanke på Barn fortsat bekymret over sagsøgtes fars daglige potrygning.

Det er påtalt over for kommunen og Familieretshuset, men ingen har handlet på det. Efter at sagsøgeren flyttede fra Bornholm, har hun kun været på øen i forbindelse med samvær. Hun skulle have været til et møde i Familieretshuset i sommeren 2021, men det blev aflyst. Efterfølgende blev mø-det afholdt digitalt. Sagsøgeren har fået lejlighed i København, og er ved at flytte ind. Hun er også ved at tage kørekort.

Hun har fået job på et bosted for udviklingshæmmede i København. Hun kan ikke genkende noget af det som Person har skrevet i sit indlæg den 1. november 2021. Han udtaler sig om noget han ikke har været en del af. Sagsøgte har fortalt sagsøgeren, at Barn er begyndt at spørge til sin far efter hun var startet i børnehave. Sagsøgeren ude-lukkes af sagsøgte fra at deltage i mødet mellem Person, Barn og sagsøgte.

Sagsøgeren føler, at Person er drejet rundt på en tallerken. Sagsøgeren har opret-tet en forsikring, der ved sagsøgerens død inden hun er x-antal år, vil blive ud-betalt til Barn. Hun har også oprettet en børneopsparing til Barn, ligesom

8

hun også har skrevet testamente til fordel for Barn. Sagsøgeren og sagsøgte er meget forskellige personer. Sagsøgte står for det fri og kreative, og sagsøgeren står for det lidt mere samfundsborgerlige bl.a. at det er vigtigt, at man har en uddannelse at falde tilbage på. Sagsøgeren vil gerne bidrage til, at Barn også får den vinkel ind i sit liv. Hun føler ikke, at Person kan være en far for Barn.

Han har sin egen familie og har aldrig ageret som far over for Barn. Det er sagsøgeren, der har været der fra starten af. Person har aldrig skiftet en ble eller haft Barn i bad. Sagsøgerens forældre bor i Jylland. De blev skilt for mange år siden. Hun ser dem til jul, nytår, påske og fødselsdage. Hun har 4 mindre søskende. De bor alle i Jylland. Hun taler med sine søskende næsten hver dag. De har et tæt forhold.

Hun er ikke i et nyt forhold, men hun ses med en. Hun arbejdede ikke, da hun boede i Aalborg, fordi skilsmissen tog hårdt på hende, og hun var derfor sygemeldt. Hun har ikke andre børn. Hun og sagsøgte gik fra hinanden, fordi de ikke elskede hinanden mere, og fordi sagsøgeren havde fundet en anden kæreste. Hun har en 1-værelses lejlighed på 30 m2 med eget bad og køkken. Det er en lejelejlighed.

Hun begynder i sit nye job, når denne sag er overstået. Sagsøgeren har ikke haft samvær med Barn siden juli 2021, og der har ikke været kontakt via telefon eller facetime med Barn, idet sagsøgte har blokeret for sagsøgeren. Hun har ikke et anstrengt forhold til sagsøgtes bror og mor. Hun deltager gerne i et forløb med overvågede samvær.

Adspurgt af den børnesagkyndige har sagsøgeren forklaret, at Barn var ca. 2 -2½ år, da hun flyttede fra sagsøgte. Forinden var Barn et livsglad barn, om-end en smule introvert. Hun oplever Barn som et glad barn og meget eventyr-lysten, deltagende, kærlig og omsorgsfuld. Barn sov og spiste som andre børn og var nem at trøste.

Da sagsøgte flyttede til Aalborg, så hun Barn enten på Bornholm eller i København for at være sammen med hende, men aldrig i Aal-borg. Hun har også facetimet med Barn indtil sagsøgte blokerede hende. Det var højst en gang om måneden, at hun så Barn fysisk. Det blev også besvær-liggjort af Corona, aflysninger og manglende svar fra sagsøgte.

De første gange var samværet med Barn uden overnatning, men ellers har det været med overnatning. Det er gået uden problemer, og sagsøgeren har sendt billeder til sagsøgte. Barn har flere gange givet udtryk for, at hun savner sagsøgeren, både når de var sammen og på facetime. Sagsøgeren er bange for, at Barn må-ske taber på det i det lange løb, hvis tingene er for løse og at der ikke er nogen der vil hjælpe.

Sagsøgte er ikke nogen dårlig mor. Sagsøgerens familie har ikke som sådan noget forhold til Barn. Dog har sagsøgerens ældste lillesøster og dennes to børn et tæt forhold til Barn. Hun bestrider, at der skulle have været en episode i Virksomhed 2, som beskrevet af sagsøgte. Sagsøgeren har aldrig råbt ad Barn eller andre børn. Da Barn klemte sin finger ovnen, græd hun meget og sagsøgeren trøstede hende.

Da Barn var faldet lidt ned, tjekkede sagsøgeren leddene og ringede til vagtlægen for at høre, hvad de skulle stille op. Hun fik at vide, at hun skulle give Barn en Panodil junior og se det an til dagen efter. Person mente, at sagsøgeren i stedet skulle have givet Barn ingefær.

9

Sagsøgte Mor 2 har forklaret blandt andet, at hun er uddannet Uddannelse 2 samt Stilling 2. Hun og sagsøge-ren mødte hinanden og flyttede sammen i 2012 og flyttede fra hinanden i fe-bruar 2020. Sagsøgte kan bekræfte sagsøgerens forklaring om forløbet omkring beslutningen om at få et barn. Sagsøgte havde gennem længere tid følt sig pres-set til at få et barn.

Sagsøgte syntes også, at det var vigtigt, at de lærte donoren at kende. De brugte en del måneder på at ses med Person for at finde ud af, hvad han var for en person, inden de gik i gang med projektet. Sagsøgeren har epi-lepsi, hvilket var bestemmende for, at det blev sagsøgte, de valgte til at bære barnet. Inseminationen foregik som af sagsøgeren forklaret. Der skulle 4 forsøg til før sagsøgte blev gravid.

Ved de tre første forsøg forestod sagsøgeren insemi-nationen. Da det var en voldsom oplevelse for sagsøgte, valgte hun den fjerde gang selv at gøre det. Sagsøgte tog den fulde barselsorlov. Hun mener, at sagsø-geren meldte sig syg, da sagsøgte var indlagt med svangerskabsforgiftning, og at sagsøgeren tog fri i en eller to uger efter fødslen. Sagsøgte var ret medtaget efter fødslen.

Efter fødslen og de en til to ugers fri vendte sagsøgeren tilbage på arbejdet. Efter et halvt år ville sagsøgeren gerne etablere en privat pasningsord-ning i deres hjem. Sagsøgte havde en blandet fornemmelse herom og følte sig også lidt presset til at gå i gang med projektet. Sagsøgeren etablerede sin pri-vate børnepasning, da Barn var et halvt år gammel.

Sagsøgte var ked at, at hendes barsel blev fyldt op med to og siden tre børn. De boede i haveforenin-gen på det tidspunkt. Efter barslen begyndte sagsøgte en uddannelse som Uddannelse 2. Hun vendte også tilbage til handicapfaget, hvor hun havde nattevag-ter for at få tingene til at hænge sammen. Det var ikke sagsøgtes opfattelse, at sagsøgeren evnede at have 3 til 4 børn alene i den private børnepasning.

Sagsøgte hjalp derfor til hver dag. De besluttede at flytte til Bornholm for at komme ud af ”hamsterhjulet” , og de ville gerne prøve noget andet. Sagsøgte ville meget gerne ud af byen. De flyttede til Bornholm i december 2019. De købte gården sammen med sagsøgte mor med 1/3 til hver. Sagsøgtes mor flyt-tede med. Stuehuset på gården er på 158 m2. Det blev opdelt, så hendes mor havde sin egen bolig på 48 m2.

Allerede da de flyttede til Bornholm gik det ikke godt mellem sagsøgeren og sagsøgte, og kort før flytningen kunne sagsøgte mærke, at deres forhold ikke ville vare. Hun måtte selv forestå pakningen i for-bindelse med flytningen, da sagsøgeren lå syg med stress. Sagsøgte følte sig meget alene. Hun kunne mærke, at konfliktniveauet blev højere og højere ikke kun mellem dem, men også med sagsøgtes familie.

Der var to episoder, som var udslagsgivende for sagsøgte. Den ene var i Virksomhed 2 i By 2, hvor Barn ved en lejlighed lagde sig på gulvet og græd, fordi hun ikke må få noget legetøj med hjem, og hvor sagsøgeren tog fat i kraven på Barns tøj og løftede hende op så hun nærmest blev kvalt og lagde Barn over skulderen og gik ud af Virksomhed 2, mens sagsøgte skyndte sig efter.

Nogle dage efter skulle Barn puttes, hvor sagsøgeren forestod dette og sad vagt uden for værelset. Sagsøgte opfattede det som at sagsøgeren var ret presset over, at Barn blev ved med at være vågen

10

og blev ved med at søge op og ud. Til sidst råbte sagsøgeren ad Barn og sagsøgte kunne høre gråden ændre sig til at lyde hikstende og ulykkelig. Sagsø-geren forlod værelset, mens sagsøgte gik ind og trøstede Barn. Sagsøgeren sagde noget i retning af, at ”hvis du altid tager den på den måde, skubber du mig bevidst ud til at være den onde og gøre dig til den gode” .

Efter episoden sagde hun til sagsøgeren, at hun ville skilles. Det var omkring juletid 2019. Sagsøgeren flyttede ud af forholdet før den 15. februar 2020. Sagsøgte er senere blevet bekendt med, at sagsøgeren allerede da havde en ny kæreste. De aftalte ikke noget konkret vedrørende. samvær med Barn. Der er korrekt, at de sam-men indsendte ansøgningen til Familieretshuset om fælles forældremyndighed.

Sagsøgte underskrev den kun for at få fred fra sagsøgerens pres. Alt var meget højspændt og ulykkeligt. I begyndelsen gav sagsøgeren udtryk for, at hun gerne ville have, at Barn kom til Aalborg, hvilket sagsøgte ikke ville have. Sagsøgte ville have, at der var mindre transporttid for Barn. De blev enige om at mødes på Bornholm.

Sagsøgte lagde også vægt på, at Barn kunne være på samvær i en vant ramme hos deres tidligere naboer i haveforeningen i København. Barn har haft samvær med sagsøgeren 7 gange. Første gang kom sagsøgeren til Bornholm, og samværet varede et par timer over to dage på Område i By 2. De resterende gange har det været med overnatning både på Bornholm og i København.

Når samværet har været i København, har sagsøgte også været i København. Samværene ophørte i april 2021. Facetimesamtalerne ebbede ud i juni. Samværet ophørte, fordi sagsøgte begyndte at se nogle bekymrende ting hos Barn. Sagsøgte blev kontaktet af sagsøgerens ekskæreste, der fortalte, at sagsøgte havde grund til at være bekymret for Barn.

Sagsøgte er ikke indstil-let på, at der skal være samvær mellem Barn og sagsøgeren på nuværende tids-punkt. Det vil ikke tjene Barns bedste. Barn er et følsomt barn, men er nu i en rigtig god udvikling, efter at sagsøgte traf beslutningen og at afbryde samværene med sagsøgeren. Barn har været et ængsteligt barn, som har haft svært ved at vise fremmede tillid. Det har slidt unødigt hårdt på Barn.

Barn gemte sig under bordet før facetimesamtalerne. Barn har haft svært ved at være alene, og at sagsøgte gik fra hende, men det går rigtig godt nu. Sagsøgte har et tæt samarbejde med børnehaven. Barn begyndte hos en privat børne-passer i By 3, da Barn var 2½ år gammel. Derefter begyndte hun i børneha-ven. Sagsøgte har haft et tæt samarbejde både med børnepasseren og nu børne-haven.

Det sidste halve år har Barn kunnet sove selv på eget værelse, og er tryg ved at tage på legeaftaler med nogen, og hun begynder at have tillid til at åbne op for de mennesker, der kommer på gården. Sagsøgte har ikke en ny kæ-reste. Hun passer sin forretning og bor fortsat sammen med sin mor på gården. Sagsøgtes mor er førtidspensionist og arbejder som Stilling 3 ved Kirke 1, Kirke 2 og Kirke 3.

Sagsøgtes far bor ikke hos sagsøgte. Han har været der meget, navnlig i coronatiden. Han er hjertepatient og er fysisk sårbar og har passet me-get på, men han bor i København. Det er korrekt, at han ryger pot, men hun vil ikke beskrive det som et misbrug. Hun antager, at han ryger pot et par gange om ugen. Det er korrekt, at der var en episode, hvor sagsøgeren fortalte, at

11

Barn sad med sagsøgtes fars hjertemagnyler, der havde ligget i en skuffe højt oppe. Ved eftertælling konstateredes, at Barn ikke havde indtaget nogen af pillerne, hvilket en blodprøve på akutmodtagelsen bekræftede. Der har altid været et anstrengt forhold mellem sagsøgeren og sagsøgtes far. Sagsøgerens forhold til sagsøgtes mor har været fint. Sagsøgerens forhold til sagsøgtes bror har været svingende.

Sagsøgtes økonomi er lille, men god. Hun omsatte for om-kring 200.000 kr. i 2021 og forventer at komme op på 300.000-350.000 kr. i år. Hun har ”vind i sejlene” på sit Virksomhed 3 og Virksomhed 4 har antaget 4 af hen-des Udeladt, og der er et marked for Terapi på Bornholm.

Sagsøgte synes, at sagsøgerens beskrivelse af Barn ved aflevering, hvor hun skulle have haft beskidt tøj på og ubehandlet eksem, er meget groft formuleret. Det er er korrekt, at Barn har børneeksem. Det er også korrekt, at det udløses i perioder. Sagsøgte har aldrig set Barn med blodskorper bag ørerne eller lig-nende. Barn kradser sig meget, når hun har det.

Efter anvisning fra lægen er der altid tale om en afvejning af, om man skal gennemtvinge at smøre et Barn ind eller lade det være som det er. Sagsøgte har haft en rigtig fin kontakt til Barn også selv om det er smertefuldt for hende at blive smurt ind, når eksemen har været voldsom. Hvis man ikke holder pauser fra hormon-cremen, kan det ifølge lære og apotek senere få dårlige følger.

Hun genkender ikke, at Barn skulle være blevet afleveret i beskidt tøj. Hun kan sagtens have glemt tandbør-sten en enkelt gang. Da Barn klemte fingeren i ovnen, og sagsøgeren gav hende en panodil, blev sagsøgeren meget spids og sagde, at det var hende der havde en faglig uddannelse, og det var hende, der var hendes mor. Sagsøgeren og Person råbte ad hinanden.

Sagsøgte kunne mærke, at for at hun og Barn kunne være i det og have fred, var hun nødt til at skubbe enten Person eller sagsøgeren ud. Hun valgte at skubbe Person ud, da hun levede sammen med sagsøgeren. Sagsøgte har efterfølgende talt meget med Person. Allerede fra be-gyndelsen har Person vist Barn interesse.

Han kom også på besøg som den før-ste efter fødslen, og de besøgte ham et par dage senere til hans fødselsdag. De er kommet i hinandens hjem, indtil hun fandt at måtte vælge Person fra og sagsø-geren til. Kreativt set minder Person og sagsøgte minder mere om hinanden end sagsøgeren gør. Hvis hun gav Person ret i noget, og hun ikke talte sagsøgerens sag, skældte sagsøgeren hende ud.

Hendes far har egen lejlighed i København, men har været meget af tiden på Bornholm. Når hun har formuleret, at hele fa-milien flyttede til Bornholm, var det også hendes bror. De skulle have stedet op at stå. Det var en gammel gård, og der var meget at lave. Det første halve år var de alle på ejendommen hele tiden for at sætte den i stand. Coronaen gjorde det heller ikke nemmere.

Hendes bror bliver 44 år til april og bor for sig selv. Han har ikke helbredsmæssige eller psykiske udfordringer. I en udtalelse af 27. sep-tember 2021 er Barn beskrevet som en ængstelig pige med hyppig og utrøste-lig gråd. Barn er heldigvis ikke længere sådan. Der er pædagoger, som Barn føler sig tryg ved, ligesom hun også interagerer mere og mere med de andre børn. Barn har legeaftaler både hjemme og hos andre.

Det er lidt sværere hos andre, men hun er dog begyndt at kunne være hos to andre fra børnehaven. På

12

nuværende tidspunkt er det ikke relevant med samvær til sagsøgeren. Hvis ret-ten desuagtet træffer bestemmelse herom, kan hun blive nødt til det, men hun ville være ked af det på sit barns vegne. Samvær er ikke relevant, før Barn selv er gammel nok til selv at kunne udtrykke, at hun gerne vil se sagsøgeren, velsagtens omkring 8-9 års alderen.

Hun mener ikke, at det vil tjene Barns bedste at skulle se sagsøgeren på nuværende tidspunkt. Da sagsøgeren og sagsøgte boede sammen, var det huslige så som tøjvask og madlavning en fæl-les opgave. Hun følte sig presset til at skrive under på en aftale om fælles foræl-dremyndighed.

I mellemtiden blev sagsøgte bekendt med, at sagsøgeren i læn-gere tid havde haft en forhold, mens de var gift og hvor længe det havde stået på. Hun havde derfor mistet tilliden til sagsøgeren. Et barn har ikke nødvendig-vis ret til to forældre, men har ret til de bedste forældre. Det er et hårdt arbejde at være enlig mor.

Hun ville nyde at kunne aflevere sit barn et sted, hvor sagsøgte ville være tryg ved det, så sagsøgte kunne få den ro. Hvis Barn skulle betale en pris for, at sagsøgte kunne få den frihed som enlig mor, ville hun ikke kunne se sig selv i øjnene. Sagsøgte forklarede endvidere, at hun ikke har taget stoffer.

Også et eventuelt overvåget samvær i Familieretshusets regi for at få genetableret en relation til den sociale forældre vil være en meget unødvendig indgriben i Barns liv. Sagsøgeren har ikke vist sig som en stabil forælder. Det ville være at udsætte Barn for yderligere svigt. Sagsøgte kan på de sociale medier se, at sagsøgeren igen har en kæreste i Nordjylland.

Samvær – overvåget eller ej – er for risikofyldt for Barn i Barns nuværende alder.

Adspurgt af den børnesagkyndige har sagsøgte forklaret, at hun er bekymret for sagsøgerens evner som forælder og for sagsøgerens temperament, og om sagsøgeren formår at støtte Barn på den rigtige måde. Hun mener, at det på den lange bane vil have voldsomme omkostninger for Barn at være for meget sammen med sagsøgeren. I de to år, hvor de boede sammen udviklede Barn sig fint om end lidt stille.

Sagsøgte har været meget hjemme, da sagsøgeren drev sin private dagpleje, og hun har været vidne til, at sagsøgeren har råbt og skreget ind i hovedet på børnene og sat børn ind i et tilstødende lokale, når for-ældrene var gået, og hvor børnene sad og skreg. Sagsøgte har set ekstrem for-skelsbehandling og har været set ting i sagsøgerens adfærd, som sagsøgte skammer sig meget over.

Sagsøgtes mor aflaster sagsøgte en gang i mellem. Sagsøgtes mor og Barn har et godt forhold. De spiser sammen 5-6 gange om ugen og har nogle fælles rutiner. Barn ser også sagsøgtes bror rigtig meget. Sagsøgte syntes, at det er meget sigende, at sagsøgeren hellere ville flytte til Aalborg end blive på Bornholm i nærheden af Barn.

Sagsøgte mener ikke, at det har nogen betydning i Barns liv, at hun ikke ser sagsøgeren mere. Barn har oplevet et svigt, hvilket sagsøgte har mærket. Barn har været meget for-virret især omkring facetime, som var meget intenst i starten med 3 gange om ugen. Det blev meget omfattende og hele tiden, og sagsøgte syntes, at det blev svært for Barn at være i.

Sagsøgte har virkelig gjort sig umage for, at sagsøge-ren og Barn så hinanden og bevarede en relation som ikke var facetime.

13

Sagsøgte har i forløbet presset Barn på en måde, som hun i dag fortryder. Hun har brugt meget lang tid på at samle Barn op. Når der var samvær og sagsøgeren sagde, at det havde været uproblematisk, var det ikke bagefter uproblematisk. Hvis Barn skal have samvær med sagsøgeren, må sagsøgte få noget hjælp til at forberede Barn bedst muligt. Sagsøgte er meget ked af det forhold hun har været i og de oplevelser, hun har haft i forholdet.

Familierettens begrundelse og resultat

Ad sagsøgerens anmodning om fælles forældremyndighed. Forældreansvarslovens § 13, stk. 2, fastsætter, at forældremyndigheden ved af-tale, der er godkendt af Familieretshuset eller familieretten kan overføres til an-dre end forældre.

Efter parternes forklaring og oplysningerne i Familieretshusets brev af 10. marts 2020, lægger retten til grund som ubestridt, at parterne på tidspunktet, hvor an-søgning om forældremyndighed til andre end barnets biologiske forældre blev indgivet til Familieretshuset, havde aftalt, at sagsøgeren skulle have del i foræl-dremyndigheden, men at sagsøgte under Familieretshusets behandling af an-søgningen fragik aftalen for sin del, hvorfor Familieretshuset ikke godkendte af-talen.

Da en aftale om forældremyndighed efter § 13, stk. 2, skal godkendes af Famili-eretshuset eller familieretten for at være gyldig, og da familieretshuset ikke har godkendt parternes aftale, idet sagsøgte fragik denne inden godkendelsen, samt da familieretten ikke finder grundlag for i forældreansvarslovens § 13, stk. 2, at godkende den fragåede aftale mod sagsøgtes ønske, frifinder familieretten sagsøgte for sagsøgerens påstand om fælles forældremyndighed.

Ad sagsøgerens anmodning om samvær. Forældreansvarslovens § 20, stk. 2, bestemmer, at der kan fastsættes samvær for et barn med andre end forældre, eksempelvis en social forælder.

Efter de foreliggende oplysninger, herunder parternes forklaringer om Barns tilknytning til sagsøgeren under parternes samliv og ved Barns samvær med sagsøgeren i en periode efter samlivsophævelsen, finder retten, at sagsøgeren må anses for en social forælder for Barn, og retten finder det efter de forelig-gende oplysninger om tilknytningen indtil sagsøgte foranledigede samvær og anden kontakt afbrudt bedst for Barn, at en tilknytning mellem Barn og sagsøgeren genetableres gennem en samværsordning.

Da der siden juni 2021 ikke har været samvær eller anden kontakt mellem Barn og sagsøgeren, og da der i en længere periode forud for samværsophøret kun blev praktiseret samvær i et meget begrænset omfang, finder retten det

14

bedst for Barn, at der til brug for fastsættelse af det nærmere omfang af en samværsordning afholdes en række overvågede samvær i Familieretshusets regi som nærmere bestemt nedenfor.

Når samværene er gennemført, indgiver Familieretshuset en rapport om sit ind-tryk af forløbet af de overvågede samvær, hvorefter familieretten træffer afgø-relse om det fortsatte samvær.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte Mor 2 frifindes for sagsøgeren Mor 1's påstand om fælles forældremyndighed over Barn, født Dato 2017.

Barn skal med ca. 3 ugers mellemrum have 5 overvågede samvær uden overnatning med Mor 1 i Familieretshusets regi efter Familieretshusets nærmere bestemmelser om samværenes længde og pla-cering.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.