Tilbage til sager

BRByretterne

SS-2300/2021-ARH

OL-2021-BYR-00203

Afgørelse / Dom
Dato
15-04-2021
Sagsemne
Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 og § 221, til dels jf. § 225 - voldtægt - ved at have tilsneget sig samleje uden samtykke
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

D37.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 237.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Retten i Aarhus

D O M

afsagt den 15. april 2021

Rettens nr. 72-2300/2021 Politiets nr. 4200-72317-00001-21

Anklagemyndigheden mod Tiltalte Født Dato

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 9. marts 2021.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 216, stk. 1 og § 221, til dels jf. § 225 - voldtægt - ved den 19. januar 2021 om natten i et sommerhus på Adresse ved Område i Odder, at have stukket fingre op i skeden på Forurettede og haft samleje med hende, der ikke havde samtykket heri, idet Forurettede havde sagt nej til at have samleje med tiltalte, hvorefter tiltalte tilsneg sig samleje med Forurettede, der forvekslede tiltalte med Vidne 1.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf i 2 år og 6 må-neder.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Forurettede har påstået, at tiltalte til hende skal betale 100.645 kr. med procesrente efter erstatningsansvarslovens § 16. Beløbet dækker godt-gørelse for tort med 100.000 kr. og godtgørelse for svie og smerte med 645 kr.

Tiltalte har bestridt pligten til at betale godtgørelse og kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte, og af vidnerne Forurettede (for lukkede døre), Vidne 2, Vidne 1, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5.

Std 75284

side 2

Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Der er den 19. januar 2021 kl. 13.30 foretaget en personundersøgelse af Forurettede, hvor der blev foretaget aftørring med vatping fra blandt an-det skedeåbning og skedebund.

Det fremgår af erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser af 17. feb-ruar 2021, at der fra materiale fra vaginalindgang og vagina blev påvist tegn på sædvæske, men ikke sædceller.

Det fremgår videre af erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser af 17. februar 2021, at dna-profilen for de påviste biologiske spor fra materiale fra vaginalindgang og vagina, taler for, at en del af det undersøgte dna i sæd-cellefraktionen stammer fra tiltalte, og at dna-profilen for sædcellefraktionen blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at ob-servere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte.

Beregningen er baseret på hyppigheder af dna-faktorer i den danske befolkning og forudsætter, at ingen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til Tiltalte.

Dna-profilen for restcellefraktionen taler imod, at det undersøgte dna stam-mer fra Tiltalte frem for en tilfældig anden person.

Kriminalforsorgen har i udtalelse af 15. marts 2021 blandt andet anført:

"... Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen. ..."

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han boede hjemme ved sine forældre før fængslingen. Hans forældre ville gerne have været med til retsmødet, men de accepterede på grund af corona og personfølsomme op-lysninger, at de ikke skulle møde. Han er butikselev, og der er kun tre i for-retningen. Han elsker at arbejde i butikken.

Hans forældre har talt med inde-haveren, og han kan vende tilbage til butikken, når han bliver løsladt. Der har været skoleophold, mens han har været fængslet, og han skal til eksamen i maj, hvorefter han er uddannet den 31. juli 2021. Han regner med at kunne fortsætte med at arbejde i butik, men han ved ikke, om han kan få fast an-

side 3

sættelse i den butik, hvor han er i lærer, da de plejer at have elever. Han går meget op i fodbold.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 19. januar 2021.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Retten lægger efter tiltaltes og Forurettedes forklaring til grund, at Forurettede havde haft samleje med tiltaltes ven Vidne 1 på et værelse i sommerhuset, og at tiltalte efterfølgende, mens Forurettede var ude at ryge en cigaret, lagde sig ind i sengen på det værel-se, som Forurettede og Vidne 1 havde benyttet. Retten lægger videre til grund, at Forurettede efterfølgende lagde sig ind i værelset ved siden af tiltalte, og at lyset var slukket.

Tiltalte har forklaret, at han og Forurettede herefter lå og talte sam-men i sengen med ansigterne mod hinanden, og at han ikke var i tvivl om, at Forurettede vidste, hvem han var, og at hun blandt andet rørte hans hår, som var længere end Vidne 1's. Han følte, at hun var med på at have sex, da hun kyssede igen. Han har ikke haft en finger op i skeden på hende, men de forsøgte at have samleje, hvilket dog mislykkedes, fordi han ikke kunne få rejsning. Han har videre forklaret, at Forurettede herefter satte sig op i sengen og sagde "er det dig", hvilket han undrede sig over, fordi de lige havde kysset og snakket sammen.

Forurettede har heroverfor forklaret, at hun lå med ryggen mod tiltal-te, og at hun ikke kunne se, at det var tiltalte, der lå i sengen og ikke Vidne 1, som tidligere havde ligget i sengen.

Hun har videre forklaret, at de ikke talte sammen, og at tiltalte havde sin hånd nede i hendes trusser, hvor han havde en finger oppe i hendes skede, og at han rørte hende på brysterne og tog hendes trøje af, hvorefter de begyndte at have samleje, alt imens hun troede, at hun havde sex med Vidne 1. Hun havde sin hånd på hans lår imens.

Det var først, da hun på et tidspunkt vendte sig, at det gik op for hende, at det var tiltalte, hvorefter hun satte sig op og afbrød samlejet, alt imens hun sagde, "hvad fanden - er det dig".

Det fremgår af erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser af 17. feb-ruar 2021, at dna-profilen for de påviste biologiske spor fra materiale fra va-ginalindgang og vagina, taler for, at en del af det undersøgte dna i sædcelle-fraktionen stammer fra tiltalte, og at dna-profilen for sædcellefraktionen blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at ob-servere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte.

Forurettedes forklaring støttes således af den retsgenetiske undersø-gelse, hvorfor retten tilsidesætter tiltaltes forklaring og lægger til grund, at

side 4

tiltalte stak en finger op i skeden på Forurettede, og at de herefter havde samleje.

Spørgsmålet er herefter, om der er tale om voldtægt, herunder om Forurettede havde samtykket.

Der er i bemærkningerne til § 1, nr. 1, i forslag til lov om ændring af straffe-loven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse) lovforslag nr. 85 af 11. no-vember 2020, anført:

”… Det er personernes adfærd umiddelbart i sammenhæng med og på tids-punktet for samlejet, som er afgørende for vurderingen af, om der fo-religger samtykke. Flirtende adfærd, kys tidligere på aftenen, eller det forhold, at en person er gået med en anden person hjem, kan ikke i sig selv anses som samtykke til et samleje.

Et samtykke må - navnlig ud fra retssikkerhedshensyn - vurderes ob-jektivt ud fra oplysningerne om personens deltagelse i samlejet, herun-der personens ord og handlinger, og ikke ud fra personens indre over-bevisning. Dette indebærer f.eks., at en person, som efter sin indre overbevisning ikke ønsker et samleje, men som alligevel vælger at gå med til samlejet, vil skulle anses for at have samtykket i samlejet.

Det indebærer endvidere, at det forhold, at en person ikke har haft fuld viden om eller indsigt i en række forhold, der kan have haft betydning for, at vedkommende valgte at deltage i samlejet, ikke udelukker, at der er samtykket i samlejet.

I de tilfælde, hvor en person f.eks. er ble-vet ”snydt” til samleje gennem usande påstande om, at den anden per-son var en berømthed eller havde en særlig alder, status, beskæftigelse eller lignende, må samlejet anses for gennemført med samtykke. Er der tale om tilsnigelse af samleje med en person, som forveksler ger-ningsmanden med en anden, vil forholdet dog kunne være strafbart ef-ter straffelovens § 221. …”

Det afgørende er herefter om Forurettede ved sin adfærd umiddelbart i sammenhæng med og tidspunktet for samlejet ud fra en objektiv vurdering samtykkede i at have samleje.

Efter Forurettedes forklaring finder retten det bevist, at hun ved sine handlinger i tilknytning til samlejet samtykkede i at have samleje, og at til-talte stoppede sine handlinger, da Forurettede rejste sig op og konsta-terede, at han var en anden, end hun havde forudsat. Det er herefter ikke be-vist, at tiltalte voldtog Forurettede, hvorfor tiltalte ikke er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1. Det forhold, at Forurettede ikke vidste, at det var tiltalte, hun havde samleje med, at hun tidligere

side 5

havde givet udtryk for, at hun ikke ville bytte partner, og at hun ikke ville have samtykket, hvis hun havde fået at vide, at det var tiltalte, der lå i sen-gen, kan ikke føre til et andet resultat.

Efter oplysningerne om, at tiltalte havde lagt sig i den seng, hvor Forurettede kort forinden havde haft samleje med Vidne 1 uden at give sig til kende, selvom lyset var slukket, og efter Forurettede og Vidne 2's forklaring om, at de tidligere havde afvist at bytte partner, har tiltalte ikke haft grund til at tro, at Forurettede ville have et seksuelt forhold med ham.

Som følge heraf, og efter vidnerne Vidne 2, Vidne 4 og Vidne 5's *) forklaringer om Forurettedes reaktion umiddelbart efter episoden, er det bevist, at tiltalte er skyldig i at have tilsneget sig samleje med Forurettede, der forvekslede ham med Vidne 1. Tiltalte er herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 225, jf. til dels § 221.

Tiltalte straffes med fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 221, jf. til dels § 225.

Retten har lagt vægt på grovheden af forholdet. Retten har uanset tiltaltes gode personlige forhold ikke fundet grundlag for at gøre nogen del af straf-fen betinget.

Forurettedes påstand om godtgørelse for svie og smerte - 3 dage, tages til følge. Efter karakteren af den krænkelse som Forurettede har været udsat for, tager retsformanden påstanden om godtgørelse for tort til følge med 20.000 kr.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte straffe med fængsel i 6 måneder.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede betale 20.645 kr. med til-læg af procesrente fra den 15. april 2021.

Dommer

*) Rettet i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, således at "Vidne 3's" er erstattet med "Vidne 5's".

Retten i Århus, den 21. april 2021.

side 6

Dommer

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 og § 221, til dels jf. § 225 - voldtægt - ved at have tilsneget sig samleje uden samtykke
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/95