OLR — Østre Landsret
AM2025.02.11Ø
OL-2025-Ø-00009
AM2025.02.11Ø Københavns Byrets
DOM
Dato: 24. august 2023 Rettens sagsnr.: 1-20337/2023 Politiets sagsnr.: 3300-71282-00002-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juni 1996 Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæringen er modtaget den 3. august 2023. Tiltalte er tiltalt for (Kopieret fra straffepost og berigtiget i overenstemmelse med den rejste tiltale) 1.
Overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 30, 152 og 185, samt lægemiddellovens § 104, stk. 2, jf. § 39, stk. 1, ved den 19. januar 2023 ca. kl. 23.00 i forbindelse med indrejse til Danmark fra Tyskland i en togkupé i et tog fra Tyskland til Danmark, samt på Padborg Station, Jernbanegade 11 i Padborg, med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag, at have indført 2.704 gram amfetamin og 1.114,94 gram ketamin, samt til eget forbrug 10,2 gram gammahydroxybutansyre (GHB), tre flasker á 30 ml og én flaske á 24 ml poppers indeholdende amylnitrit – svarende til i alt 114 ml samt 50 læge middelpiller bestående af 7 stk. piller indeholdende det aktive stof benzodiazepin, 33 stk. indeholdende gabapentin, 1 stk. indeholdende quetiapin og 9 stk. indeholdende sildenafil. 2.
Overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 30, ved den 20. januar 2023 ca. kl. 17.30 i Esbjerg Arrest, Jyllandsgade 101 i Esbjerg, at have været i besiddelse af ét gram amfetamin til eget brug. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskeres 2.705 gram amfetamin (koster 6, 7 og 8 og koster i forhold 2), 10,2 gram gammahydroxybutansyre (GHB) (koster 1), 1.114,94 gram ketamin (koster 2, 3 og 24), tre flasker ”Jungle Juice” á 30 ml og én flaske ”Brutus” á 24 ml poppers indeholdende amylnitrit (koster 23), og 50 lægemiddelpiller (koster 17, 18, 19, 21 og 22).
Tiltalte har erkendt sig skyldig. Tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden. Oplysningerne i sagen Der er afgivet forklaring af tiltalte. Denne forklaring, som er i overensstemmelse med tiltalen, fremgår af retsbogen. Personlige oplysninger Af 808-undersøgelse af 28. marts 2023 fremgår det at, det anbefaledes at indhente en mentalundersøgelse af tiltalte.
Der er dokumenteret side 27-29 af retspsykiatrisk erklæring af 12. juli 2023. Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har været ædru i syv måneder. Det er fantastisk. Det er det længste, han har været ædru i sit voksne liv. Han vil gerne komme i uddannelse som elektriker. Han har gennem ført to år på gymnasiet.
Han har mulighed for at komme ind på en uddannelse som elektriker for at uddanne sig til offshore-elektriker. Han kan starte i august og ellers til januar. Fængslet har sørget for, at hvis han får en ikke alt for lang straf, så kan han starte i Brøndby Hus. Han vil gerne starte mis brugsbehandling. Han skal dog være i et udslusningssted, før han kan tage sin uddannelse. Han vil gerne ud og rejse og arbejde.
Det giver jobbet som elektriker ham mulighed for. Han vil også gerne væk fra sit miljø. Han skal naturligvis afsone, hvor der også er andre, men så skal han væk fra sit miljø.
Tiltalte er tidligere straffet ved dom af 29. april 2016 med 40 dages betinget fængsel for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, §3, jf. §1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, og § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 4 og § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 4, liste B, nr. 16, nr. 131, nr. 119, nr. 208 og nr. 20 i medfør af straffelovens § 56, stk. 1 mod en prøvetid på 1 år fra endelig dom under tilsyn af kriminalforsorgen. ved bøde af 17. juli 2017 (Tyskland) med 10 dagbøder af 10 euro for besiddelse af stof til eget forbrug.
Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 19. januar 2023.
Rettens begrundelse
og afgørelse Forhold 1 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Forhold 2 Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de op lysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.
Straffastsættelse Straffen fastsættes til fængsel i 4 år, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 30, 152 og 185, samt lægemiddellovens § 104, stk. 2, jf. § 39, stk. 1 hvoraf 3,5 år bliver gjort betinget, jf. straffelovens § 58, stk.1, sidste punkt, jf. § 56..
Den ubetingede straf anses for udmålt ved varetægtsfængslingen. Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på den sigtedes rolle som kurér. Det er den nødvendige funktion, der skal være til stede, for at den organise rede kriminalitet kan opretholdes. Derfor er udgangspunktet også for overtrædelse af straffelovens § 191 i en situation, som den foreliggende i denne sag, at der idømmes en ren ubetinget fængselsstraf.
Der er dog i denne sag ganske særlige omstændigheder, som undtagelsesvist gør sig gældende. Tiltalte har kort tid efter forseelsen afgivet en så fuldstændig tilståelse, at sagen nu ses behandlet og gennemført ved byretten allerede 7 måneder efter forseelsen. Tiltalte har også gjort politiefterforskningen nemmere ved at angive, hvilke stoffer der var tale om.
Dette har retten særligt lagt vægt på som en formildende omstændighed, som derudover også har indflydelse på vurderingen af, om en ren ubetinget fængselstraf er påkrævet. Tiltalte har oplyst at lide af psykopati, og har anvendt en uhensigtmæssig egenmedicinering, men er nu sit misbrug og er af egen vilje i virksom aktiv behandling.
Tiltalte ønsker efter eget ønske at skifte miljø, lægge sit misbrug bag sig, at medvirke til fremtidig behandling og kontrolleret medicinering og har grundigt undersøgt mulighederne for uddannelse med en plan for hånde for et forløb mod at blive elektriker. Det ser retten også som en markant bedring af tiltaltes personlige forhold.
Efter en samlet vurdering sigtedes rolle, karakteren af forstraffene som ikke vurderes at kunne sidestilles med den nuværende sag også pga sagernes alder, de personlige forhold og tilståelsen, er straffen udmålt som sket, og det er også på den baggrund, at det ganske undtagelsesvist er forsvarligt, at fængselsstraffen er gjort delvist betinget.
Den betingede del af straffen skal derfor ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte over holder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1. Konfiskation Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret
: Tiltalte Tiltalte straffes med fængsel i 4 år hvoraf 3,5 år gøres betinget.
Fuldbyrdelsen af den betingede del af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen at tiltalte, såfremt kriminalforsorgen finder det fornødent, undergiver sig behandling mod misbrug af alkohol at tiltalte, såfremt kriminalforsorgen finder det fornødent, undergiver sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer Prøvetid regnes fra endelig dom.
Hos tiltalte konfiskeres 2.705 gram amfetamin (koster 6, 7 og 8 og forhold 2), 10,2 gram gammahydroxybutansyre (GHB) (koster 1), 1.114,94 gram ketamin (koster 2, 3 og 24), tre flasker ”Jungle Juice” á 30 ml og én flaske ”Brutus” á 24 ml poppers indeholdende amylnitrit (koster 23), og 50 læge middelpiller (koster 17-19, og 21-22).
Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 32.680 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Naja Wærness Larsen. ::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 16. afdelings
DOM
(landsdommerne Michael Kistrup, Louise Saul og Felix Holten Frøhlich (kst.) med doms mænd). Dato: 11. februar 2025 Rettens sagsnr.: S-2396-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juni 1996, (advokat Naja Wærness Larsen, besk.) Dom afsagt af Københavns Byret den 24. august 2023 (1-20337/2023) er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, herunder således at hele straffen gøres ubetinget.
Forsvareren har påstået stadfæstelse, subsidiært at den betingede del af straffen gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste, og mere subsidiært at der udmåles en ubetinget straf af kortere varighed.
Personlige forhold Der er til brug for ankesagen fremlagt statusudtalelse af 4. februar 2025 fra Kolding Kommunes Ungebehandling, opsummering fra Ungecenter Kolding (Jobcenter) samt udtalelse af 11. februar 2025 fra Kolding Kultur Ung-team. Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han blev løsladt efter byrettens dom og flyttede ind hos sin ven i København.
I april 2024 flyttede han til Kolding, hvor han nu bor i kollektiv sammen med sin kæreste. Jobcentret i Kolding Kommune har hjulpet ham med at finde en praktikplads, hvilket gør det nemmere at få adgang til elektrikeruddannelsen. Han begyndte sit praktikforløb i januar 2025.
Han er samtidig tilknyttet lokalpsykiatrien og misbrugscentret i Kolding, og han deltager i samtaler hver 3. måned, hvor også jobcentret deltager. Behandlingen i misbrugscentret, hvor han kommer en gang om ugen, går ud på at holde ham stoffri, og det går godt. Det er planen, at han skal udredes for bl.a. ADHD. Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 19. januar 2023 til den 24. august 2023.
Landsrettens begrundelse og resultat
Straffen findes efter en samlet vurdering passende udmålt til fængsel i 4 år. Landsretten har herved lagt vægt på navnlig mængden og arten af euforisende stoffer, som tiltalte indførte i forbindelse med indrejse til Danmark. Endvidere har landsretten i formildende retning lagt vægt på, at sagen er fremmet som en tilståelsessag, jf. straffelovens § 82, stk. 1, nr. 9. Der findes ikke at foreligge sådanne helt særlige omstændigheder, at der er grundlag for at fravige udgangspunktet om, at der i sager af denne karakter idømmes en ren ubetinget frihedsstraf. Landsretten ændrer derfor byrettens dom som nedenfor bestemt.
Thi kendes for ret
: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at straffen gøres ubetinget. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
