SS-5958/2021-ESB

D52.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 224.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I ESBJERG

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 26. august 2022

Rettens nr. 99-5958/2021 Politiets nr. 3300-73251-00141-20

Anklagemyndigheden mod Tiltalte født 1991

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 15. december 2021.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1 - legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter med betydelig skade på legeme eller helbred til følge og af så grov beskaffenhed og/eller med så alvorlige skader til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, ved i tiden mellem den 7. december 2020 og den 9. december 2020 kl. 21.30 på Adresse, By, at have udsat sin søn, Forurettede, født 2020, for rusken, slag, anslag mod fast genstand eller overflade, eller lignende kraftige stumpe traumer (”abusive head trauma”), hvorved der hos Forurettede opstod væske-fyldte lommer og blødninger under den hårde hjernehinde på begge sider af hjernen samt talrige blødninger i øjenbaggrunden på begge øjne, og hvorved Forurettede kom i livsfare og måtte opereres akut med anlæg-gelse af trykaflastende borehuller i kraniet, alt med betydelig risiko for varige mén, herunder nedsat syn og invaliditet, til følge.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Den angivne Forurettede har ved sin bistandsadvokat nedlagt erstatningspåstand om, at tiltalte i godtgørelse til Forurettede skal betale ik-ke under 53.325 kr. med forrentning fra domsafsigelsen.

Std 75274

side 2

Beløbet udgør et beløb på 3.225 kr. for godtgørelse for svie og smerte, ud-regnet som en godtgørelse på 215 kr. pr. dag for en indlæggelsesperiode på 15 dage fra den 9. til den 23. december 2020, samt et beløb på ikke under 50.000 kr. for godtgørelse for tort, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1 og 3.

Forurettede har herudover taget et generelt erstatningsforbehold, herunder for yderligere godtgørelse for svie og smerte, varigt mén, tab af erhvervsevne og eventuelle behandlingsomkostninger.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten. Han har i tilfælde af domfældelse ikke størrelsesmæssigt bestridt kravet for svie og smerte. Han har for så vidt an-går tortgodtgørelseskravet bestridt dette krav også størrelsesmæssigt, idet han i tilfælde af domfældelse har påstået, at beløbet alene skal udmåles til 25.000 kr., jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og vicestatsobducent Vidne 5, Retsmedicinsk Institut, Odense.

Tiltalte har forklaret, at han var på barsel i 14 dage efter Forurettedes fødsel. I dagligdagen passede han og hans daværende samlever, Forurettedes mor, Vidne 1, begge Forurettede, og han havde en god kontakt til Forurettede. Han tog sig af praktiske ting og deltog i blandt andet bleskift, ligesom han hjalp med putning. Efter barslen begyndte han igen at arbejde, mens Vidne 1 forts-at var hjemme på barsel.

Den gode kontakt med Forurettede fortsatte, efter han var startet på arbejde. Normalt var han hjemme kl. 16.30, hvorefter han lege-de med Forurettede, når Forurettede ikke sov eller blev ammet. Tiltalte var med til at putte ham. Han opfattede ikke det at passe Forurettede som udfordrende. Forurettede var et nemmere barn, end hans datter på nu 7 år, som han har fra et tidli-gere forhold, havde været.

Forurettede var ikke besværlig. Han var nem at trøste. Vidne 1 støttede sig op ad tiltalte, da han havde prøvet at blive far før. Tiltal-te havde en forventning til sig selv om ikke at fejle denne gang, da han havde følt, at han fejlede i forhold til sin datter, da det ikke var gået mellem ham og moderen til datteren.

Den 9. december 2020 kom han hjem fra arbejde om eftermiddagen. Forurettede var vågen og glad, men træt. Vidne 1 havde lige ammet Forurettede. Vidne 1 kør-te ved 17-18-tiden, hvilket var ½ til 1 time efter, at tiltalte var kommet hjem. Hun skulle til babyshower for en kollega. Det var første gang, at tiltalte alene skulle passe Forurettede. Tiltalte og Vidne 1 var begge trygge ved det. Den 7. og 8. december 2020 havde han tillige været på arbejde, og han oplevede ikke, at der var noget særligt med Forurettede.

side 3

Forurettede var vågen, da Vidne 1 kørte. Han lagde Forurettede til lur omkring af-tensmadstid. Det var normal rytme, og Forurettede markerede selv for, at han var træt. Det var nemt at få Forurettede til at sove. Da han sov, lavede tiltalte sutteflasker klar og ryddede op. Forurettede vågnede med et skrig, da et kanons-lag sprang. Tiltalte skyndte sig ind til ham.

Forurettede var utrøstelig, så tiltalte tog ham op og tæt ind til kroppen. Tiltalte forsøgte at trøste Forurettede i sofaen med nærkontakt og sutteflaske. Forurettede var utrøstelig et par minutter. Han fik en sutteflaske, og faldt til ro. Han var lidt pylret, da han skulle bøvse. Til-talte lagde Forurettede lidt skråt ned i sofaen.

Han havde fat rundt om Forurettedes skuldre og fingre bag nakken, da Forurettede ikke kunne holde sit hoved endnu. Han havde Forurettedes sut i munden, så den hårde flade ende af sutten vendte ud mod Forurettede. Forurettede havde ansigtet mod tiltalte, mens tiltalte lå lidt til-bagelænet. På et tidspunkt blev Forurettedes hoved slapt, og Forurettede slog hove-det ind i sutten.

Forurettede var så tæt på ham, at de havde øjenkontakt. Forurettede fik et lille mærke ved venstre tinding efter at have ramt sutten. Tiltalte husker ikke, om mærket var rødt eller blåt. Der var ikke noget alarmerende ved mærket. Mærket udviklede sig ikke i løbet af aftenen. Forurettede blev ked af det, enten fordi han ramte sutten eller på grund af chokket. Forurettede var nem at få til at falde til ro igen.

Forurettede blev derefter puttet i sin tremmeseng på eget værelse. Forevist et foto af en sut i fotorapport (bilag B-2-1-1), side 19, ekstrakten si-de 218, forklarede tiltalte, at det er Forurettedes sut og sådan en sut, som Forurettede ramte.

Foreholdt afhøringsrapport af 10. december 2020 (bilag J-3-1), side 3, 6. af-snit, ekstrakten side 58, om at tiltalte trøstede Forurettede i 15-20 minutter, før han lagde ham til at sove, forklarede tiltalte, at han ikke husker, om han for-klarede sådan til politiet. Han var helt ved siden af sig selv, og han kan i dag ikke sige, hvor lang tid det tog, inden Forurettede faldt i søvn.

Mens Forurettede sov, var tiltalte udenfor huset i 10-20 minutter. Han røg 1-2 smøger med naboerne, hvoraf den ene nabo var Vidne 4. Mens de stod udenfor, sprang endnu et kanonslag. Tiltalte havde babyalar-men med. Forurettede blev ikke vækket af dette kanonslag. Forurettede vågnede senere normalt. Tiltalte var da inde i huset. Han husker ik-ke, hvornår Forurettede vågnede.

Tiltalte var i kontakt med Vidne 1, mens Forurettede var vågen, idet han på et tidspunkt blev ringet op af Vidne 1, der var på vej hjem fra Vejle. Efter det første eller andet kanonslag, lavede han et Face-book opslag. Foreholdt afhøringsrapport af 10. december 2020 (bilag J-3-1), side 4, 1. af-snit, linje 1 og 2, ekstrakten side 59, forklarede tiltalte, at han ikke husker at have forklaret sådan til politiet.

Han var ude at sig selv den aften. Han mener stadig, at Forurettede vågnede af sig selv, og ikke på grund af kanonslaget. Da Forurettede vågnede, virkede som han plejede. Han gav tegn til, at han var sulten, og tiltalte prøvede at give ham en flaske. På det tidspunkt var Vidne 1

side 4

på vej hjem. Inden Vidne 1 tog afsted, havde de aftalt, at Forurettede skulle ba-des, og tiltalte ville derfor bade Forurettede. Det gik stille og roligt med at bade Forurettede. Tiltalte havde taget sine strømper af. Forurettede blev badet i et babyba-dekar med en babyindsats. Badekarret stod inde i brusenichen.

Forevist et foto af badekarret i fotorapporten (bilag B-2-2-1) side 3, højre fo-to, ekstrakten side 228, forklarede tiltalte, at badekarret stod placeret som på fotoet. Da han badede Forurettede, sad han foran badekarret og havde et knæ på hver side af det. Forurettede var normal, da han skulle op af badet. Tiltalte hus-ker ikke, om mærket efter sutten ved tindingen havde udviklet sig.

Han løftede venstre ben og havde fat i Forurettede ved at holde tommelfingrene på forsiden af skuldrene og de resterende fingre bag hovedet, så han kunne støtte hovedet, da Forurettede skulle op af badet. Han holdt Forurettede i udstrakte arme. Da tiltalte løftede sit højre ben, gled hans fod og han mistede fodfæ-stet, så han gled ind under sig selv. Han væltede over mod sin højre side.

Forurettedes venstre side af hovedet ved tindingen blev i den forbindelse slået ind mod indersidekanten på brusenichen. Forevist et foto af brusenichen i fotorapporten side 5, venstre foto og foto nederst til højre, ekstrakten side 230, forklarede tiltalte, at Forurettedes venstre side af hovedet ramte, hvor den venstre cirkel markerer, og at kanten er den kant, der fremgår på fotoet nederst til højre.

Da Forurettedes hoved ramte kanten af brusenichen, var tiltalte ikke fuldt oprejst endnu. Han var i færd med at rejse sig. Han havde hele tiden fat i Forurettede. Forurettede var herefter ikke kontaktbar, hans øjne var lukkede, han var slap i hele kroppen og han trak ikke vejret regelmæssigt. Han troede, at Forurettede var besvimet eller bevidstløs.

Tiltalte gik i panik og forsøgte at få kontakt til Forurettede ved at ruske ham, mens han var på badeværelset. Herefter tog han Forurettede med ind på puslebordet på Forurettedes værelse. Forevist plantegning af Adresse, By, i fotorapporten (bilag B-2-1-1), side 2, ekstrakten side 201, forklarede tiltalte, at puslebordet den 9. december 2020 stod som optegnet på plantegningen. Han lagde Forurettede på puslebordet.

På puslebordet fortsatte han med at ruske Forurettede. Det er i hvert fald sådan, som han husker det. Han var i panik, og forsøgte at få kon-takt til Forurettede, da han ruskede ham. Forevist fotos af puslebordet med puslepude i fotorapporten side 16, eks-trakten side 215, forklarede tiltalte, at puslebordet og puslepuden den 9. de-cember 2020 så ud som på fotografierne.

Han havde fortsat fat i Forurettede ved at have tommelfingre foran, og øvrige fingre bag hoved/nakke, da han ruske-de ham. Han ruskede ham frem og tilbage. Han husker ikke, om han fortalte politiet, at han ruskede Forurettede på badevæ-relset. Han vil ikke udelukke, at han ikke ruskede i Forurettede ude på badevæ-relset. Han husker det således, at han ruskede Forurettede af flere omgange. Han kan

side 5

ikke sige, hvordan han ruskede Forurettede. Han ved ikke, om det var voldsomt. Han var ude af sig selv, så det kan sagtens have været voldsomt. Han vil me-ne, at han støttede Forurettedes hoved, mens han ruskede ham. Han bemærkede ikke, om hovedet bevægede sig frem og tilbage. Han havde fokus på øjnene og vejrtrækningen. Han havde kun fokus på livstegn hos Forurettede. Forurettede græd ikke.

Han husker ikke, hvilken position Forurettede lå i på puslebordet, men han lå ned. Han ved ikke, om Forurettedes hoved var lidt løftet fra puslebor-det. Han ved ikke, om han ruskede frem og tilbage eller fra side til side, da Forurettede lå på puslebordet. Han fortsatte med at forsøge at få kontakt med Forurettede. Tiltalte husker ikke meget. Det var ikke rart. Han ved ikke, hvor lang tid han ruskede.

Det var under 5-10 minutter. Det kan have været 30 se-kunder eller halvandet minut. På et tidspunkt slap han Forurettede om nakken og tog i stedet fat i Forurettedes lår. Forurettede lå stadig på ryggen. Han ved ikke, hvor på lårene, han havde fat. Han fortsatte med at ruske Forurettede frem og tilbage. Han ved ikke, om pusle-måtten fulgte med, eller om Forurettede vaklede med hovedet.

Tiltalte løftede ham ikke op i benene eller i hvert fald kun lidt op i benene. Han ønskede at høre noget fra Forurettede. Forurettede begyndte til sidst at reagere med lidt gråd, efter at tiltalte havde rusket. Forurettede lå stadig ned. Det var første gang, at Forurettede reagerede og åbnede øjnene lidt. Tiltalte kunne ikke få øjenkontakt med ham, da Forurettedes øjne flakkede rundt.

Forurettedes gråd var lidt ukontrolle-ret og gik op og ned på samme måde, som hans vejrtrækning. Vejrtræknin-gen blev mere normal, men han gispede efter vejret. Det virkede som om, at Forurettede havde svært ved at trække luften ordentligt ind i lungerne. Tiltalte følte, at han fik lidt mere kontakt med Forurettede. Tiltalte gik herefter ind i stuen og satte sig i sofaen med Forurettede.

Han vidste, at Vidne 1 var på vej hjem. Han sad ikke ret lang tid i sofaen. Han ville ikke slippe Forurettede, før Vidne 1 kom hjem, og han følte, at han havde brug for, at Vidne 1 hjalp til. Han var bekymret for Forurettede, da Forurettede havde fået et hårdt slag mod hovedet og var besvimet. Tiltalte ringede ikke efter hjælp, da han ikke var i stand til at vurdere situationen på det tidspunkt.

Han følte, at han var gået i chok og havde brug for, at Vidne 1 kom og hjalp ham. Da Vidne 1 var i indkørslen, skrev han til hende, at hun skulle komme ind. Han husker ikke, om Vidne 1 skrev og spurgte, om han ville have McDo-nald's mad med, og husker heller ikke, om han skrev til Vidne 1, at hun gerne måtte komme hjem til sin ulykkelige søn.

Der gik måske mellem ½ til 1 time fra episoden på badeværelset skete, til Vidne 1 kom hjem. Forurettedes tilstand var den samme i den periode. Da Vidne 1 kom ind, tog hun Forurettede op. Tiltalte turde ikke fortælle Vidne 1, hvad der var sket. Det var et uheld, men han følte, at han havde fejlet og ikke havde passet godt nok på sin søn. Han var bange for folks reaktion.

Han husker ik-ke, om han fortalte Vidne 1, at der var sket noget. Vidne 1's kollega, Vidne 2, kom ind i stuen sammen med Vidne 1. Vidne 1 tog Forurettede op til sig, og Vidne 1 og Vidne 2 blev enige om,

side 6

at der skulle ringes 112, hvilket de gjorde få minutter efter. Vidne 1 holdt Forurettede tæt ind til sig, indtil ambulancen kom. Vidne 2 var der sammen med Vidne 1 og Forurettede. Tiltalte ventede på ambulancen ved garagen. Forurettede blev taget med i ambulancen, og det blev vurderet, at han skulle kø-res til Kolding Sygehus. Vidne 1 tog med ambulancen. Han måtte ikke tage med. Vidne 2 blev hjemme med ham.

Han blev hjemme, indtil Vidne 1 ringe-de og sagde, at han skulle komme til Kolding Sygehus. Vidne 2 tog hjem, da han tog på sygehuset. På vej til Kolding Sygehus fik han i telefonen at vi-de, at der var blevet fundet en hjerneblødning på Forurettede, og han akut skulle til Odense Sygehus, hvor de skulle vurdere, om hjerneblødningen skulle ud-tømmes, eller om den gik i sig selv.

Han kørte sammen med Vidne 1 til Oden-se. De var ikke med ambulancen. Da de kom til Odense, var Forurettede allerede på operationsbordet. I Odense fortalte han ikke, hvad der var sket. Han kan ikke huske, hvad han havde sagt til lægerne i Kolding. Dagen efter kom politiet til Odense, og han mener, at han fortalte dem, hvad der var sket. Kort tid efter blev han anholdt. Han blev chokeret over det.

Foreholdt afhøringsrapport af 10. december 2020 (bilag J-3-1), side 5, sidste afsnit - 6, 1. afsnit, ekstraktens side 60-61, forklarede han, at han måske har forklaret sådan til politiet. Det er nok så-dan, at han har tænkt, når det omhandlede børn. Han ved ikke, om Forurettedes skade efter sutten blev anderledes i løbet af afte-nen.

Da Forurettede slog sit hoved mod badeværelsevæggen, blev området ved tindingen meget værre. Det så ud som en blodansamling.

Foreholdt rapport af 5. januar 2021 (bilag B-3-1), side 1 og 2, ekstrakten si-de 236-237, som indeholder udskrift af beskeder mellem tiltalte og Vidne 1 den 9. december 2020, forklarede tiltalte, at han sendte beskeden kl. 18:23:15, efter Forurettede var vågnet første gang. Forurettede havde på det tids-punkt ikke været vågen anden gang endnu. Episoden med sutten skete før, han sendte beskeden kl. 19:44:08.

Episoden skete, efter at Forurettede var våg-net første gang på grund af kanonslaget. Tiltalte ved ikke, hvorfor han først skrev til Vidne 1 om det ved beskeden kl. 19:44:08. Han husker ikke at have modtaget beskeden kl. 19:23:26, men husker, at han var frustreret over ka-nonslagene. Vidne 1 bad ham slette Facebook opslaget. Han husker ikke, om han slettede det.

Han husker ikke, om beskeden kl. 20:30:10 blev sendt, mens han talte med naboerne Vidne 4 og Person 1, men Forurettede sov, da han sendte beskeden. Forurettede vågnede ikke af det andet kanonslag. Beskeden afsendt kl. 20:54:21 sendte han før, at han badede Forurettede. Han husker ikke, om han kl. 21:33:37 havde badet Forurettede. Han forklarede herefter, at det havde han ik-ke.

Episoden i badet skete i tidsrummet mellem kl. 21:33:37, hvor han sendte beskeden til Vidne 1 og beskeden kl. 21:59:37, hvor Vidne 1 skrev til ham, at hun var hjemme. Han husker ikke præcis, hvornår episoden skete i det tids-rum. Foreholdt afhøringsrapport af 10. december 2020 (bilag J-3-1), side 4, 1. af-snit, ekstrakten side 59, forklarede tiltalte, at han måske forklarede sådan til

side 7

politiet, men at han ikke husker det. Det er ikke korrekt, at Forurettede vågnede på grund af det andet kanonslag, at Forurettede var utrøstelig, og at Forurettede der-efter faldt hen og blev slap. Han ved ikke, hvorfor han sagde det til politiet. Han var i chok. Han forklarede det for at dække over episoden på badevæ-relset, da han følte, at han fejlede som far.

Han følte, at han havde været en fiasko to gange på en aften, først på grund af episoden med sutten og deref-ter på grund af episoden på badeværelset. Foreholdt 2. afsnit på side 6 i rapporten, ekstrakten side 61, forklarede tiltal-te, at han ikke kan huske, om han har forklaret således til politiet.

Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret den 11. december 2020 (bilag R-1-1), side 2 -4, ekstrakten side 28-30, forklarede tiltalte, at han ikke hus-ker, hvad han forklarede. Det blå/røde mærke, som Forurettede fik efter at have ramt sutten, var det samme sted, som Forurettede ramte med hovedet på bade-værelset. Mærket blev da betydeligt større.

Han forklarede politiet, at Forurettede vågnede af kanonslaget anden gang, da han ville dække over episoden på badeværelset. Foreholdt forklaringen side 3, 1. nye afsnit, linje 7-9, ekstrakten side 29, for-klarede han, at han ikke præcis ved, om hovedet gik fra den ene til den anden side, eller frem og tilbage, og hvad rækkefølgen var. Det var mere en dyna-misk roterende bevægelse.

Han husker ikke, om Forurettedes hoved blev løftet fra puslemåtten. Han kunne ikke få kontakt med Forurettede. Han tænkte, at Forurettede var ved at dø. Han tog sagen i egen hånd. Han ville redde sin søn, og følte på det tidspunkt, at det han gjorde, var det rigtige. Han tænkte ikke, at han havde brug for hjælp. Han havde brug for, at Vidne 1 kom hjem og hjalp ham og tog over, så de sammen kunne ringe efter hjælp.

Han vidste, at Vidne 1 snart kom hjem. Han kunne sikkert godt have ringet efter hjælp, men han ville gerne have, at Vidne 1 skulle være den, der skulle hjælpe. Han tæn-ker, at det er på grund af episoden på badeværelset, at han ikke ville ringe ef-ter hjælp. Han vidste godt, at Forurettede havde brug for hjælp.

Foreholdt at det først er under tredje afhøring, at han nævnte episoden på ba-deværelset, forklarede tiltalte, at han ville dække over episoden, da han følte, at han fejlede som far. Efter at Forurettede havde slået hovedet på badeværelset, kom tiltaltes beskytter-gen frem. Han elsker sin søn.

Afhøringen den 18. december 2020 fandt sted, fordi han den 11. december 2020 om aftenen efter, at han var blevet fængslet efter grundlovsforhøret, kontaktede en af vagterne i arresten, og bad om at tale med politimanden Person 2, da han ville fortælle om badeværelsesepisoden. Han havde alligevel mistet alt. Kontakten skete på eget initiativ. Han havde ikke et møde med sin daværende advokat forinden.

Han fortalte advokaten pr. telefon, at han ville afgive forklaring. Tiltalte var ikke blevet oplyst om, hvad skaderne kunne komme af. Foreholdt afhøringsrapport af 18. december 2020 (bilag J-3-2), side 2, 9. af-

side 8

snit, ekstrakten side 63, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at Forurettede kun ramte væggen én gang. Med det samme Forurettede ramte kanten på brusenichen blev hans vejrtrækning anderledes. Han var ikke længere ved bevidsthed og havde lukkede øjne.

Forholdt afhøringsrapporten side 3, 1. afsnit, ekstrakten side 64, om, at Forurettede blev slap og fik besværet vejrtrækning efter ca. 10 minutter., forklarede tiltalte, at han ikke husker, at der gik 10 minutter. Han mener, at Forurettede blev slap og fik besværet vejrtrækning med det samme.

Foreholdt afhøringsrapporten side 3, 2.-5. afsnit, ekstrakten side 64, forkla-rede tiltalte, at han mener, at han ruskede Forurettede ude på badeværelset, selv-om det ikke fremgår af afhøringsrapporten. Tiltalte forklarede efterfølgende, at han ikke med sikkerhed husker, at om han ruskede Forurettede på badeværel-set, eller om det kun var på puslebordet.

Foreholdt afhøringsrapporten side 3, 3. afsnit, ekstrakten side 64, forklarede tiltalte, at han ikke ruskede Forurettede, så Forurettedes hoved rykkede fra side til si-de og op og ned. Det var mere en roterende bevægelse. Foreholdt afhøringsrapporten side 3, 5. afsnit, ekstrakten side 64, forklarede tiltalte, at da han ruskede Forurettede, medførte det, at Forurettede begyndte at gispe efter vejret.

Han kom til sig selv. Der kom gråd. Vejrtrækningen blev bedre, men dog ikke normal.

Foreholdt rapport af 10.december 2020 (bilag D-4-1), side 2, 6.-8. afsnit, ekstrakten side 145, der angiver at indeholde eksempler på, hvordan Forurettedes skade kunne være påført, forklarede tiltalte, at han ikke havde fået fore-lagt rapporten, og ikke var bekendt med retsmedicinerens eksempler, da han afgav forklaring til politiet den 18. december 2020.

Baggrunden for at han talte med politiet igen den 22. januar 2021, var, at af-høringen fra den 18. december 2020 skulle afsluttes. Han opfattede ikke sam-talen med politiet den 22. januar 2021 som en egentlig afhøring, men blot en uddybning af afhøringen den 18. december 2020.

Foreholdt afhøringsrapport af 22. januar 2021 (bilag J-3-3), side 3, 1. afsnit, ekstrakten side 68, forklarede tiltalte, at han fra starten havde fortalt politiet, at han var ude at ryge med naboerne, og at han lavede huslige ting, mens Forurettede sov. Foreholdt afhøringsrapporten side 3, 2. afsnit, ekstrakten side 68, forklarede tiltalte, at han ikke husker, at have forklaret sådan til politiet.

Tiltalte blev foreholdt, at han har afgivet tre forskellige forklaringer om, hvorfor Forurettede blev vækket anden gang. Tiltalte forklarede hertil, at han mener, at Forurettede vågnede af sig selv, men at han er lidt usikker på det. Han ville dog ikke mene, at det var mærkeligt, hvis han havde vækket Forurettede for at bade ham, da han og Vidne 1 havde aftalt, at Forurettede skulle bades.

Foreholdt afhøringsrapporten side 4, 4.afsnit - side 5, 6. nye afsnit, ekstrak-

side 9

ten side 69-70, forklarede tiltalte, at han ikke husker at have forklaret sådan til politiet. Han mener, at han bekræftede nogle spørgsmål fra politiet, men ikke selv forklarede. Han fastholder, at hændelsesforløbet var, som beskrevet i retten i dag. Han husker ikke, at han havde 4 fingre under ryggen og tom-melfingrene omkring brystet. Han havde hårdt fat i Forurettede, og det var meget voldsomt, da han ruskede ham.

Det er svært at sige, hvor voldsomt det var, da tiltalte var i panik. Han husker ikke, om Forurettedes hoved løftede sig fra madrassen, da han ruskede ham. Forurettede kunne ikke selv løfte sit hoved. Da de gik ind i stuen, var Forurettede fortsat meget slap, men han vejrtrækning var meget bedre.

Foreholdt Retslægerådets udtalelse af 16. september 2021 (bilag D-9-1), side 4, spørgsmål og svar til pkt. 1.4.5 og 1.4.5.1, ekstrakten side 163, forklarede tiltalte, at han fastholder, at Forurettede blev slap og fik besværet vejrtrækning, efter at Forurettedes venstre side af hovedet ramte væggen i brusenichen. Han er uenig i det anførte, hvilket alle mennesker, der har børn, også må være.

Efter Vidne 1 var taget afsted i ambulancen med Forurettede, havde han det ad helvede til. Det kan godt være, at han efterfølgende har ytret sig om selv-mord. Han har haft episoder, hvor han har følt, at han har fejlet og følt, at han ikke har gjort det godt nok. Han har derfor tidligere haft tanker om selv-mord og har tidligere forsøgt selvmord.

Der har været situationer, hvor han ikke har følt sig god nok som far eller menneske. Under forholdet med Vidne 1 havde han det ikke svært psykisk. Vidne 1 og han havde det godt sam-men i december 2020. Selvfølgelig var der dog almindelige dagligdagsdiskus-sioner. Han var ikke under et særligt pres. Den 9. december 2020 blev han ikke presset af Forurettedes gråd.

Forurettede ville ikke kunne få tiltalte presset derud, hvor han reagerede fysisk. Vedrørende Facebook opslaget og hans frustration over kanonslagene, så gik det ikke ud over Forurettede. Opslaget blev skrevet, da Forurettede sov. Den 9. december 2020 havde Vidne 1 og han det rigtig godt. De var lykkeli-ge. Der var intet unormalt, da hun tog afsted. Efter episoden fik han selv-mordstanker.

Han havde det godt med sig selv den 9. december 2020. Han har ikke oplevet noget specielt den 7. eller 8. december 2020. Forurettede var en sød og glad dreng, da Vidne 1 tog af sted den 9. december 2020.

Han kan ikke med sikkerhed sige, at han ruskede i Forurettede på badeværelset. Muligheden foreligger dog. Han havde et beskyttergen over for Forurettede. Han gik i panik og ønskede en reaktion fra Forurettede. Han elskede sin søn. Det gør han stadigvæk. Han husker ikke, om han hævede Forurettede op fra puslebordet, da han ruskede ham. Det var ikke hans hensigt at skade Forurettede, da han rus-kede ham.

Fra dagen efter hans løsladelse fra varetægtsfængslingen den 29. januar 2021 og til den 14. november 2021 havde han samvær med Forurettede. Samme aften han blev løsladt, kontaktede Vidne 1 ham på Snapchat. Hun skrev, at hun havde brug for at se, hvordan Forurettede reagerede på ham. Han havde samvær

side 10

med Forurettede den 30. januar 2020 sammen med Vidne 1, hvor de var på stran-den. Han tog Forurettede ud af autostolen og op i barnevognen. Forurettede havde en positiv reaktion. Han smilede til tiltalte efter kort tid. Kommunen havde sagt, at han ikke måtte se Forurettede, da Forurettede så ville bli-ve fjernet.

Vidne 1 flyttede i sin nye lejlighed den 1. marts 2021, og tiltalte sov ved hende fra den 10. marts 2021, og derefter sås de hyppigere. Der blev skabt en relation mellem ham og Forurettede. Han var alene med Forurettede et par enkelte gange. Det måtte ikke blive opdaget, at de var sammen som en fami-lie, da de var i kommunens søgelys.

Vidne 1's far opdagede, at han og Vidne 1 havde genoptaget forholdet og samværet, og der blev ringet til kommunen. Kontakten til Vidne 1 og Forurettede blev derfor afbrudt. Før Forurettede blev født, kom der en sundhedsplejerske lidt tidligere end nor-malt, da der skulle laves en screening af, om tiltalte og Vidne 1 var egnede som forældre. Før episoden var han bange for, at Forurettede ville blive tvangs-fjernet.

Han har det ad helvede til med sagen, og det er trukket så langt ud. Han har ikke kunnet starte et liv, da han ikke ved, hvad der ender med at ske. Han har forsøgt at være der som far, men kommunen har revet ham væk fra Forurettede. Han har ikke passet godt nok på sin søn. Det var ikke bevidst, hvil-ket han ikke har haft mulighed for at bevise.

Vidne 1 har forklaret at hun og tiltalte er tidligere samlevende. De er ikke længere i forhold med hinanden. De er sammen forældre til Forurettede. Efter Forurettedes fødsel var hun på barsel med ham. Hun var sammen med Forurettede den 9. december 2020 indtil om eftermiddagen. Dagen forløb normalt. Hendes kollega Vidne 2 kom og hentede hende omkring kl. 17.00. De skulle til babyshower.

Tiltalte skulle passe Forurettede. Han havde før passet Forurettede selv, f.eks. hvis hun var nede at handle, eller hvis hun var hjemme ved sin mor, men ikke mange gange. Normalt var de sammen om at passe ham. Hun var helt rolig og tryg ved, at tiltalte skulle passe Forurettede.

På selve dagen den 9. december 2020, hvor tiltalte skulle passe Forurettede, op-levede hun en far, der glædede sig til at have en lang pasning af Forurettede og tid alene med ham. Han havde bedt hende malke ekstra ud, og de havde af-talt, at Forurettede skulle have et bad. Tiltalte havde lagt nattøj frem.

Da hun tog afsted om eftermiddagen, havde Forurettede ingen skader. Efter hun tog afsted, skrev hun beskeder med tiltalte, og de talte også i telefon sam-men. På turen hjem efter babyshower talte hun kort i telefon med tiltalte og fik en status på, hvordan det var gået. Tiltalte fortalte, at Forurettede havde væ-ret ked af det, men at han nu var rolig. Han fortalte, at der havde været nogle trælse kanonslag.

Hun fik også at vide, at Forurettede havde slået hovedet ind mod sutten. Hun kan ikke huske, om det var under telefonsamtalen eller tidli-gere, at hun fik det at vide. Det blev hun dog ikke bekymret over at høre. Te-lefonsamtalen var før, at de på vej hjem var på McDonald´s. I løbet af aftenen skrev tiltalte skrev flere gange, at hun skulle komme hjem.

Hun tror, at det var fordi, han ikke kunne få ro på Forurettede og på grund af kanonslagene. Hun

side 11

fik ikke andet at vide om, hvad der var sket i løbet af aftenen. Tiltalte bad hende skrive til ham, når hun var hjemme, så de kunne bytte bil-erne rundt. Da hun skrev, at hun var hjemme, skrev han ”kom ind nu” , og hun kunne mærke, at der var noget galt og blev urolig. Hun skyndte sig ind. Vidne 2 var med. Vidnet kom ind af døren og kunne høre en gispen i form af hurtig vejrtrækning fra Forurettede.

Tiltalte sad med Forurettede i sofaen. Forurettede var kun iført en ble og lå på tiltaltes brystkasse. Tiltalte støttede ham på num-sen og bag hovedet. Det var ikke unormalt, at Forurettede kun var iført ble, da de i huset havde en god temperatur, og da Forurettede er en varm dreng. Hun re-agerede på Forurettedes gispen. Hun spurgte tiltalte om, hvad der var sket.

Til-talte sagde, at Forurettede havde reageret voldsomt på lyden af et kanonslag, at han havde slået hovedet i sutten, og at han derefter havde haft svært ved at finde ro. Forurettede havde derfor sovet lidt og været oppe lidt. Hun fik Forurettede over til sig. Forurettede var klam, koldsvedende og slap. Hun kunne ikke få kon-takt til Forurettede. Hans øjne var lukkede.

Hendes oplevelse var, at Forurettede var væk og fraværende. Hun kunne høre, at Forurettede trak vejret, men han var ik-ke ved sine fulde fem. Forurettede var meget slap. Hun tog Forurettede ind på pusle-bordet. Hun tænkte, at han måske havde feberkrampe. Hun åbnede øjenlåge-ne på ham og kunne se, at øjnene flakkede.

Hun talte til Forurettede, rørte ved ham og lavede blide tryk på hans arme, ben og fodrygge, for at se om der var reaktion. Der var ingen reaktion. Hun gik ud til tiltalte og Vidne 2 med Forurettede. Hun sagde til dem, at de ikke selv kunne stå med det. Forurettede var viklet ind i en dyne. Vidnet ringede 112. Da ambulancen kom, målte ambulancefol-kene Forurettedes blodtryk og lyste i Forurettedes øjne.

Forurettede og vidnet kom med i ambulancen. Forurettede begyndte at blive blå i den ene side af hovedet. Det var en misfarvning, der kom frem. Han var ikke hævet. Inden hun ringede 112, havde hun ikke bemærket en misfarvning. Foreholdt afhøringsrapport af 10. december 2020 (bilag F-3-1), side 3, 3. af-snit, ekstrakten side 77, forklarede hun, at hun husker, at hun talte med poli-tiet.

Det er ikke korrekt, at hun til politiet fortalte, at Forurettede havde et gulligt mærke. Hun fortalte politiet, at Forurettede var gullig i huden, hvilket de opda-gede i ambulancen. Foreholdt side 4, sidste afsnit, ekstrakten side 78, forklarede vidnet, at det der fremgår af afhøringsrapporten ikke er korrekt. I ambulancen var han fortsat slap. Hans vejrtrækning blev mere rolig, men brystkassen løftede sig hurtigt.

Der var ikke gispende vejrtrækning, men vejrtrækningen var stadig ikke normal. Hun var sammen med Forurettede, fra da hun kom hjem til ambulancen kørte til Kolding Sygehus. Hun har ikke tabt ham i den pågældende periode. Vidne 2 holdt Forurettede et kort øjeblik. Der skete ikke noget med Forurettede, der kan for-klare skaderne, mens vidnet var hjemme.

Tiltalte fortalte hende ikke noget om, hvorfor Forurettede havde det, som han havde det. På Kolding Sygehus fik hun at vide, at Forurettede havde et meget højt blodtryk, og at han skulle i en CT eller MR-scanner, så de kunne scanne hans hoved. Forurettede begyndte at vågne mere op og give mere respons. De lagde drop i

side 12

Forurettedes hånd og blev ført til et scanningsrum, hvorefter Forurettede blev scan-net. Forurettede og hun kom derefter tilbage til stuen. Hun var alene på sygehu-set med Forurettede. En sygeplejerske og en læge kom ind på stuen. Det var ty-deligt på lægen, at der var sket noget voldsomt.

Lægen fortalte hende, at Forurettede havde en massiv hjerneblødning, og at han akut skulle til Odense Sy-gehus for at få lavet en tømning af hjernen for blod, da han ellers ville dø. Hun kunne ikke komme med ambulancen, da der skulle meget lægepersonale med.

Hun tog kontakt til tiltalte og fortalte ham, at han skulle komme hen på syge-huset for at køre hende til Odense Sygehus, da Forurettede havde en voldsom hjerneblødning. Tiltalte var ked af det og virkede chokeret. Tiltalte fortalte, at han hurtigt skulle tanke, inden de kunne køre til Odense. Vidnet skyndte på tiltalte. Da de holdt på tankstationen, spurgte tiltalte, om hun ville have noget at drikke med til turen.

Det ville hun ikke; hun ville bare afsted. De kørte afsted mod Odense. På køreturen blev de ringet op af en læge fra hjer-ne/nerve ambulatoriet. Lægen oplyste, at hun havde fået Forurettede ind, og at de var nødt til at lave en operation på Forurettede med det samme. Forurettede var ikke ved bevidsthed. De fik ikke yderligere information, før de kom til Oden-se.

Tiltaltes reaktion på lægens oplysninger om Forurettede var, at han var stille og en gang imellem fældede en tåre. Da de kom til Odense Sygehus, fik vid-net og tiltalte at vide, at lægerne var i gang med at operere Forurettede, og at de havde kontaktet kommunen og politiet, da der var mistanke om, at Forurettede var blevet slået eller ramt med en stump genstand. Hun talte ikke med tiltalte om det.

Forurettede kom ud fra sin operation og lå i kunstig koma. Vidnet var ødelagt og ked af det. Tiltalte sad på den anden side af sengen og holdt Forurettede i hånden. Hun talte med sine forældre og registrerede faktsik ikke tiltaltes tilstedeværelse. Hun spurgte ikke tiltalte til, hvad der var sket, da hendes fo-kus var på Forurettede. Dagen efter kom politiet. Hun blev oplyst om, at tiltalte blev taget med.

Hun var indlagt med Forurettede fra den 9. december 2020 til den 23. december 2020, hvor de fik lov til at komme hjem til jul. Den 27. de-cember 2020 var de på sygehuset for at få lavet tjek på Forurettede og blive ud-skrevet. Efterfølgende har Forurettede været til forskellige kontroller, og han bli-ver fortsat tjekket. Efter de blev udskrevet, boede Forurettede hos hende.

Den 9. december 2021 blev Forurettede frivilligt anbragt i pleje. Kommunen mente ikke, at hun kunne sikre Forurettedes sikkerhed, da hun ikke kunne skær-me ham for tiltalte. Forurettede har ikke vist tegn på skade. Han har fulgt alle si-ne kontroller hos læger, fysioterapeuter og sundhedsplejersker. Før han blev anbragt, var han i en normal udvikling. Forurettede er stadig meget glad og ener-gisk.

Hans status i dag er, at han ved enkelte episoder, dels har vist tegn på at slå sig selv i hovedet, når han bliver presset, dels har skreget voldsomt, når der har været mange mennesker. Der er ikke noget belæg for, at det er på grund af hjerneskaden, men det mistænkes, at det er på grund af hjerneska-den. Han vil blive fulgt på øjenambulatoriet, indtil han er 7 år.

Status er, at Forurettede har fået en skade på det venstre øje, men i hvilken grad vides ikke, da Forurettede ikke kan give udtryk for det. Man ved ikke, om det har sat sig på balancenerven eller synet.

side 13

Foreholdt at vidnet da tiltalte blev varetægtsfængslet skulle have sagt til en læge, at hun aldrig skulle have været taget afsted, forklarede vidnet, at det er korrekt, at hun har sagt det. Hun sagde det i frustration, og det hun mente med det var, at så var der ikke sket noget med Forurettede. Hun sagde det ikke, fordi tiltalte skulle have påført Forurettede skaderne.

Forud for den 9. december 2021 var tiltalte aktiv i forhold til at hjælpe vidnet med Forurettede. Han deltog med bleskift og badning. Tiltalte nævnte på et tids-punkt, at han havde været ved at tabe Forurettede fra puslebordet, men at der ik-ke skete noget. Der har ikke været andre episoder. Hun har ikke set tiltalte slå Forurettede eller tage hårdt ved ham.

Hun har på intet tidspunkt mistænkt til-talte for at være hård ved Forurettede. Foreholdt afhøringsrapporten af 10. december 2020, side 5, 2. afsnit, linje 5-6, ekstrakten side 79, forklarede hun, at det er korrekt, at hun aldrig har væ-ret utryg ved at lade Forurettede være alene med tiltalte. Tiltalte har aldrig været voldelig overfor hende eller Forurettede.

Foreholdt at hun rettede henvendelse til politiet med oplysninger om, at tiltal-te skulle have været voldelig overfor tiltaltes ekskæreste, forklarede vidnet, at tiltaltes ekskæreste fortalte hende, at tiltalte havde været voldelig overfor hende. Vidnet fortalte det til politiet, men oplyste samtidig, at hun ikke vid-ste, om der var hold i det.

Foreholdt afhøringsrapport af 15. december 2020 (bilag F-3-2), side 2, 5. af-snit, ekstrakten side 86, forklarede vidnet, at hun begyndte at tvivle på tiltal-tes uskyld, da de på sygehuset ad flere omgange sagde til hende, at hun måtte indse, at skaden var blevet påført. Hendes familie forsøgte også at påvirke hende. Efter den 9. december 2020 var hendes families holdning, at tiltalte var psykopatisk.

Det var ikke vidnets holdning. Under hendes graviditet var alt rosenrødt, og tiltalte glædede sig til at blive far. Da de fik Forurettede, var det hele godt, indtil at de begge blev præget af manglende nattesøvn, og tiltalte skulle starte på arbejde igen. Han ville også begynde at træne igen. Der kom nogle gnidninger i deres forhold, og hun føl-te sig tilsidesat og alene.

Men det var ikke noget, de ikke kunne snakke om. Tiltalte gjorde et ihærdigt forsøg på at gøre det rigtige. Hun overvejede at gå fra tiltalte, da hun følte sig alene. Hun følte ikke, at tiltalte så hende. Foreholdt afhøringsrapporten af 15. december 2020, side 2, 6. afsnit, eks-trakten side 86, forklarede vidnet, at de begge var mistroiske overfor hinan-den.

Hun stillede mange krav til tiltalte og det gjorde, at han blev irriteret og vrissen over småting. Tiltalte blev vrissen overfor hende, ikke overfor Forurettede. Hun fik af andre at vide, at de havde lagt mærke til, at tiltalte sad meget med sin telefon, når de var i sociale fællesskaber og til arrangementer, og at han virkede meget reserveret, når man snakkede til ham.

I starten af decem-ber 2020 var deres forhold meget bedre. Tiltalte er et stort familiemenneske, der går meget op i julen, og det skulle være trygt og hyggeligt hjemme. Det var også vigtigt for tiltalte, at hans datter blev inddraget. Tiltalte virkede som

side 14

en mand, der fandt ro i denne måned. Foreholdt afhøringsrapporten side 2, 7. afsnit, ekstrakten side 86, forklarede vidnet, at hun tror, at tiltalte følte sig tilsidesat, da hun havde svært ved at lægge Forurettede fra sig. Tiltalte syntes, at han og vidnet skulle tænke på at ple-je deres forhold. Men de var begge jaloux.

Det kan tælles på en hånd, hvor mange gange de har haft uenigheder, men de har begge arbejdet på at kom-munikere bedre. En gang imellem løste de det med, at tiltalte lige gik udenfor og fik ro på. Under tiltaltes varetægtsfængsling sendte tiltalte breve til hende. Hun svarede ikke, da hun boede hos sin familie, som ville følge kommunens vejledning.

Vidnet blev ringet op af tiltaltes ekskæreste, der fortalte hende, at tiltalte ville hende og Forurettede det godt. Da tiltalte blev løsladt, kontaktede hun ham. Hun havde det svært med, at tiltalte ikke havde set Forurettede, siden han var indlagt. Tiltalte og vidnet begyndte at se hinanden igen. De så hinanden on/off. Vid-net var presset af kommunen, og tiltalte var presset på grund af hendes pres.

Vidnet mødtes med tiltalte dagen efter hans løsladelse. Hun havde behov for, at tiltalte så, at Forurettede havde det godt, og hun havde brug for en forklaring og en afklaring. Han fortalte hende da, at han havde løjet overfor hende. Han fortalte, at han ikke kunne se sig selv i øjnene, da han havde fejlet som far. Tiltalte fortalte, at han havde haft Forurettede i bad. Badet var gået rigtig fint.

Da han skulle have Forurettede op, snublede tiltalte, og Forurettede slog hovedet mod en væg og blev derved slået bevidstløs, hvorefter tiltalte forsøgte ge-noplivning. Hun husker ikke, hvad tiltalte nærmere forklarede om genopliv-ningen. Som følge af, at hun og Forurettede har haft kontakt med tiltalte, er Forurettede blevet frivillig anbragt.

Kontakten mellem tiltalte og Forurettede forløb godt fra tiltaltes løsladelse frem til slutningen af 2021. Tiltalte var en fantastisk far. Da hun overvejede at gå fra tiltalte, handlede det om hende og tiltalte, og ikke om tiltalte og Forurettede. Foreholdt afhøringsrapporten af 10. december 2020 side 6, 1. afsnit, eks-trakten side 80, forklarede vidnet, at det er korrekt, at hun forklarede sådan til politiet.

Tiltalte havde fået nogle gode værktøjer af psykologen. Hun kan alene huske én episode, hvor tiltalte har haft et voldsomt udbrud. Det var før, de fik Forurettede, og det skyldtes en konflikt i forhold til at se hans datter. Han slog hånden i en mur. Hun har ikke oplevet, at tiltalte har været sur over at blive vækket om natten eller over at blive forstyrret af Forurettede.

Da hun hørte tiltaltes forklaring, blev hun vred på ham over, at han ikke hav-de bedt om hjælp og ikke havde fortalt politiet sandheden fra starten. Hun var skuffet over, at han ikke havde tiltro til, at han kunne fortælle hende sandheden. Hun er overbevist om, at Forurettedes skader ikke ville være blevet så store, hvis tiltalte tidligere havde sagt noget til hende.

Siden tiltalte blev varetægtsfængslet, har kommunen været meget involveret. Det ville have skade hende i tvangsfjernelsessagen, hvis hun havde fortalt, at

side 15

hun havde et forhold til tiltalte, efter at han blev løsladt. Da hun havde være til babyshower i et kvarters tid, fik hun en besked fra til-talte, men hun så den først senere. Hun ved ikke, hvornår badeværelsesepiso-den er sket. Hun havde bare antaget, at det var sket tidligere på aftenen. Vidne 2 har forklaret, at hun sammen med Vidne 1 skulle til et arrangement den 9. december 2020 om aftenen.

Hun mødtes med Vidne 1 på Vidne 1's bopæl for at køre sammen med hende i hendes bil. Da de sad på en restaurant i Vejle, fortalte Vidne 1, at hun modtog nogle sms’er fra tiltalte, om at der havde været nogle kanonslag. Vidnet bed ikke mærke i an-det. Cirka 10-15 minutter efter, at de havde sat sig på restauranten, modtog Vidne 1 en besked fra tiltalte. De havde et bord på restauranten kl. 17.45.

Vidne 1 modtog også noget senere på aftenen. Der blev nævnt noget om nogle kanonslag, at Forurettede var urolig, og at han var blevet rolig igen. På vejen hjem var de på McDonald’s. De satte Person 3 af i Vejen, og vidnet og Vidne 1 kørte så til By. Vidne 1 havde en samtale med tiltalte over bil-ens højtaler mellem Vejle og Vejen. Telefonsamtalen var før, at de var på McDonald’s.

Vidnet bed ikke mærke i, om der blev talt om, hvordan Forurettede havde det. Hun bed ikke mærke i, at der skulle være noget galt. Hun kørte med hjem til Vidne 1's bopæl, da hun skulle låne toilettet. Hun gik på toilettet, som var lige indenfor døren. Derefter ville hun gå ind i stuen og sige farvel. Vidne 1 sagde, at der var noget helt galt. Det havde noget med Forurettedes vejrtrækning at gøre.

Vidnet kom ind til dem i stuen. Forurettede var fjern, og han reagerede ikke på dem. Han havde lukkede øjne. Hans vejrtrækning holdt længere pauser. Der var lidt vibrationer omkring Forurettedes øjne, men Forurettede stoppede med at reagere med øjnene. Vidnet fik Forurettede over i ar-mene, da Vidne 1 skulle ringe 112. Forurettede reagerede ikke på at komme over i vidnets arme.

Efter at Vidne 1 havde ringet 112, fik Vidne 1 igen Forurettede over til sig. Vidne 1 holdt da Forurettede, frem til at ambulancen ankom. Forurettedes vejrtrækning blev kortere og kortere, og der gik længere og længere tid mellem vejrtrækningerne. Vidnet syntes, at det var en alvorlig situation. Hun kunne ikke se nogen skader på Forurettede. Hans øjne ændrede farve. Der gik længere tid mellem vejrtrækningerne.

Forurettede fik en tiltagende slaphed. Vid-net lagde ikke mærke til, om han havde mærker i ansigtet. Hun har senere tænkt over det, men hun mindes det ikke. Der var ikke noget påfaldende. Der gik noget tid, inden ambulancen kom. Hun husker ikke hvor længe. De prø-vede at få reaktioner fra Forurettede. Hun tænkte, at de skulle i gang med hjerte-lunge redning, hvis Forurettede måtte stoppe med at trække vejret.

Hun spurgte tiltalte, om der var sket noget, og om Forurettede havde slået sig. Ellers snakkede de ikke om det. Tiltalte sagde, at der ikke var sket noget. Han sagde, at der havde været episoder med kanonslag, hvor Forurettede blev u-rolig, men Forurettede var faldet til ro bagefter. Der skete ikke noget med Forurettede, fra vidnet kom ud fra toilettet, og til am-bulancen ankom.

Vidne 1 holdt ham godt fast og beskyttede ham. Det gjorde vidnet også, da hun holdt ham. Vidne 1 tog med ambulancen. Vidnet blev på

side 16

bopælen sammen med tiltalte. Hun pakkede en pusletaske, som de kunne få med i ambulancen. De nåede ikke at få pusletasken med, inden ambulancen kørte. Hun gjorde autostolen klar, hvis tiltalte skulle afsted. Hun blev ved til-talte, til hun følte, at der var styr på det. Tiltalte var stille. Hun kender ikke tiltalte som sådan. Hun har kun mødt ham et par gange.

Hun kan ikke sige, om det er normalt for tiltalte at være stille. Han virkede en lille smule urolig, da ambulancen var kørt. Foreholdt afhøringsrapport af 15. december 2020 (bilag F-9-1), side 4, 2. og 3. afsnit, ekstrakten s. 95, forklarede vidnet, at det er korrekt, at hun forkla-rede sådan til politiet. I sine bevægelser og i sit sind virkede tiltalte meget ro-lig. Han bad om en smøg.

Som hun kender ham, ryger han ikke. Hun tolkede derfor det, at han bad om en smøg, som lidt urolighed fra hans side. Ellers virkede han fattet og rolig. Hun mener, at hun blev på bopælen i 15-20 minutter. Hun spurgte gentagne gange tiltalte, om der kunne være sket et uheld. Tiltalte svarede hver gang, at det var der ikke. Der kom ikke nye oplysninger. Hun kørte derefter hjem.

Hun er af og til kommet i Vidne 1 og tiltaltes hjem. Hun havde ikke et ind-tryk af tiltalte som far, da tiltalte ikke har været der, når hun har været på be-søg. Hun har mødt tiltalte én gang, hvor hun ikke så tiltalte og Forurettede sam-men, så hun så ikke forbindelsen mellem far og søn.

Foreholdt afhøringsrapporten side 3, sidste afsnit, ekstrakten s. 94, forklare-de vidnet, at det er korrekt, at hun forklarede sådan til politiet. Vidnet og Vidne 1 havde talt om, hvordan det gik med Forurettede, og hvordan Vidne 1 følte, at tiltalte var far for Forurettede. Vidne 1 gav udtryk for, at tiltalte var rigtig glad og glad for Vidne 1 og Forurettede.

Den 9. december 2020, da de skulle afsted til Vejle, virkede tiltalte rolig og glad for at skulle være sammen med Forurettede. Hun kender ikke tiltalte. Hun ved derfor ikke, hvordan tiltalte ville reagere, hvis han var urolig. Hendes beskrivelse af tiltalte er ud fra et generelt kend-skab til mennesker. Efter Vidne 1 og Forurettede var kørt med ambulancen, var tiltalte til stede og svarede, når hun spurgte om noget.

Han stod stille og ro-lig. Vidne 3 har forklaret, at hun er ambulancere-der og uddannet ambulancebehandler. Den 9. december 2020 blev ambulan-cen kaldt ud til en adresse i By. Vidnet og en kollega var med i ambulan-cen. Hun blev afhørt af politiet den 10. december 2020, og hun husker afhø-ringen. Hun husker ikke den melding, som de fik, da de kørte ud til adressen. Hun må henvise til politiafhøringen.

Foreholdt afhøringsrapport af 10. december 2020 (bilag F-1-1), side 1, sidste afsnit, ekstrakten side 96 og side 2, 1. afsnit, ekstrakten side 97, forklarede vidnet, at en ”kørsel 1” er en kørsel, hvor de skal rykke fra stationen indenfor 90 sekunder, og hvor de skal være på adressen indenfor 15 minutter. De kø-rer med blå blink og sirener.

side 17

Hun husker ikke, hvornår de ankom til adressen, men hvis der står, at de an-kom kl. 22.15 i afhøringsrapporten, så er det tidspunktet, hvor de ankom. Hun var den første sundhedsfaglige person på stedet. Da hun kom ud af am-bulancen, kom tiltalte ud fra huset og tog imod hende og sagde velkommen til. Moderen, Vidne 1, stod i køkkenet med barnet, Forurettede. Forurettede virkede slap og fjern.

Inde i huset tilså hun meget hurtigt Forurettede og vurdere-de hans tilstand. Hun vurderede, at Forurettede skulle ud i ambulancen, for at hun kunne vurdere Forurettedes kulør. Hun fik Forurettede i armene. Hun vurderede, at Forurettede var i kritisk tilstand. I ambulancen kunne hun se, at Forurettede havde en misfarvning ved venstre øje. Det var en udtrækning i en cirkel op mod tindingen. Det var blåt og lilla.

Hun behandlede derefter Forurettede. Han var vågen og havde selvstændig vejrtræk-ning, men han var bevidsthedspåvirket. Vejrtrækningen var langsom i forhold til, hvad den burde være. Forurettede havde ikke gispende vejrtrækning. De af-klædte Forurettede for at se, om der var noget at se på kroppen af ham. Lægebi-len ankom. Det er normalt, at lægebilen kommer, når de er kaldt på en kørsel 1 med børn.

Lægen tilså Forurettede og kom med i ambulancen. De kørte ind på Kolding Sygehus. Vidnet sad i bårerummet med lægen, Vidne 1 og Forurettede, da de kørte mod sygehuset. De talte sammen, mens de observerede på Forurettede. I ambulancen spurgte de Vidne 1 om, hvad der var sket. Vidne 1 skrev frem og tilbage med tiltalte, hvilket hun fortalte.

Vidne 1 læste nogle beskeder op, som hun fik fra tiltalte om, hvad der var sket. Vidne 1 læste en besked fra tiltalte op om, at Forurettede havde slået hånden i sutten, hvorefter sutten havde ramt op i øjet. Vidnet fik af Vidne 1 også oplyst, at der havde været episoder med noget fyr-værkeri på adressen, og at Forurettede derfor havde været urolig.

Vidne 1 og til-talte havde i løbet af aftenen derfor skrevet om, hvordan tiltalte kunne trøste Forurettede. Vidnet tror, at det var en normal korrespondance mellem Vidne 1 og tiltalte. Da vidnet spurgte Vidne 1 om, hvad der var sket, opdagede Vidne 1 det blå/ lilla mærke. Vidne 1 fortalte, at hun ikke havde set mærket før. Vidne 1 skrev derefter til tiltalte, og spurgte, hvad der var sket.

Han gav herefter oplysnin-gen om sutten. Vidnet vurderede sundhedsfagligt, at Forurettedes mærke ikke kunne skyldes en sut. Der er ikke noget fra aftenen, hun som sådan undrer sig over, bortset fra forklaringen med sutten. På turen mod Kolding Sygehus blev Forurettedes tilstand ikke ændret.

Det var et tidspunkt på aftenen, hvor en baby normalt er træt og mæt, og det skulle læ-gefagligt vurderes, om Forurettede var bevidsthedspåvirket eller sovende. Foreholdt afhøringsrapporten side 2, næstsidste afsnit, ekstrakten side 97, forklarede vidnet, at det er korrekt, at hun forklarede sådan til politiet. Forurettede havde opspændte reflekser. Der var ikke trækninger i arme og ben.

Det kan enten være en naturlig tilstand, eller fordi noget ikke er, som det skal væ-

side 18

re, hvis et barn er opspændt. Forurettede var ikke opmærksom på, hvad der ske-te. Det er børn normalt. Fra de ankom på bopælen, til Forurettede blev afleveret på sygehuset, hørte hun ikke Forurettede græde. Foreholdt afhøringsrapporten side 2, 3. afsnit, ekstrakten side 97, forklarede vidnet, at det er korrekt, at hun forklarede sådan til politiet. Det var meget stille og roligt, da ambulancen ankom til adressen.

Folk reagerer meget for-skelligt. Der er folk, der er udadreagerende og andre reagerer, som tiltalte gjorde. Hun undrede sig over, at tiltalte ikke virkede nervøs. Hun lavede en underretning, da hun ikke kunne få sammenhæng mellem misfarvningerne ved øjet og forklaringen om, at sutten havde ramt øjet, og da tiltalte ikke vir-kede nervøs. Hun lavede underretningen om natten, efter hun kom hjem fra sygehuset.

Hun bed ikke mærke i andet omkring tiltaltes opførsel. Foreholdt afhøringsrapporten side 4, 1. afsnit, ekstrakten side 99, forklarede vidnet, at det der står i afhøringsrapporten, er det hun har forklaret til politi-et. Hun henholder sig til det, hun har forklaret til politiet. Det der fremgår af afhøringsrapporten, er den opfattelse, hun har haft på det pågældende tids-punkt.

Hun havde ikke set tiltalte, før hun stod på adressen. Hun har ikke kendskab til, hvordan tiltalte reagerer, når han er ked af det eller presset. Forurettedes vejrtrækning var ikke normal. Foreholdt afhøringsrapporten side 2, næstsidste afsnit, linje 2, ekstrakten side 97, bekræftede vidnet, at Forurettede havde lettere til langsom vejrtrækning. De har retningslinjer for, hvad der er normal værdi for vejrtrækning.

Hendes vur-dering var, at Forurettede havde langsom til let respiration. Foreholdt afhøringsrapporten side 3, 1. afsnit, ekstrakten side 98, bekræftede vidnet, at puls og vejrtrækning var normal. Der var ingen ændring i Forurettedes vejrtrækning, i perioden fra hun kom ind i stuen, til de kom ud i ambulancen.

Foreholdt afhøringsrapporten side 3, 2.-5. afsnit, ekstrakten side 98, forkla-rede vidnet, at hun ikke husker, at hun har forklaret sådan til politiet. Hun husker ingen tidspunkter. Hun husker ikke, at Vidne 1 fortalte, at tiltalte hav-de skrevet, at hun godt måtte komme hjem, fordi Forurettede var ukontaktbar, slap og sitrende. Vidne 4 har forklaret, at tiltalte og Vidne 1 den 9. december 2020 var hans genboer.

De snakkede godt sammen. Vidnet og Person 1, der er nabo til vidnet, rettede henvendelse til politiet den 11. december 2020, da de den 9. december 2020 havde stået og talt med tiltalte udenfor deres huse. De havde stået sammen udenfor en times tid, hvor- efter de gik ind. Der gik herefter lidt tid, og så kom der en ambulance hen til tiltal-te og Vidne 1's hus. Vidnet og Person 1 tog sammen kontakt til politiet.

Person 1 skrev til vidnet, at han havde læst noget i avisen om en 29-årig, og spurgte, om det var tiltalte. Vid-

side 19

net og Person 1 ville gerne forklare politiet, hvad de havde oplevet den aften. Til at starte med havde han ikke undret sig over, at tiltalte stod i t-shirt uden-for, selv om det var rigtig koldt. Det undrede ham efterfølgende. Vidnet hav-de selv to par strømper på. Tiltalte virkede upåvirket af kulden. Det var aty-pisk ikke at fryse, når det var så koldt. Vidnet, tiltalte og Person 1 stod udenfor vidnets hus.

De stod 15-20 meter fra til-talte og Vidne 1's hus. Person 1 og tiltalte stod udenfor. Vidnet kom på et tids-punkt ud og gik hen til dem. De stod sammen i 45-60 minutter. Det var i hvert fald ikke under 30 minutter. De stod og snakkede blandt andet om jule-pynt. Der var ikke noget mærkeligt ved tiltalte. Tiltalte røg. Da tiltalte flytte-de ind, havde vidnet set ham ryge. Ellers havde han ikke set det.

Tiltalte vir-kede ikke nervøs. Tiltalte havde en babyalarm med. Foreholdt afhøringsrapport af 14. december 2020 (bilag F-7-1), side 2, 1. af-snit, linje 2-3, ekstrakten side 102, forklarede vidnet, at det er korrekt, at de gik ud lidt i kl. 20.00 og gik ind igen lidt i kl. 21.00 +/- 10 minutter. Da han og Person 1 blev enige om, at de måtte ringe til politiet, satte vidnet og Person 1 sig ned og fandt tidspunkterne.

Tidspunkterne er fastlagt på baggrund af en besked, som Person 1 skrev til en ekskæreste og en besked, som vidnet skrev til gutterne, som han skulle spille PlayStation med. Foreholdt afhøringsrapporten side 2, 5.-6. afsnit, ekstrakten side 102, forkla-rede vidnet, at det er korrekt, at der var en samtale om kanonslag i en Face-book-gruppe. Han tror, at babyalarmen var på den modsatte side af vidnet.

Det var ikke vidnets, men Person 1's observation, at tiltalte adskillige gange kig-gede på babyalarmen. De angivne observationer i afhøringsrapporten vedrø-rende babyalarmen er ikke vidnets informationer, men Person 1's informationer.

Foreholdt afhøringsrapporten side 2, 7.-8. afsnit, ekstrakten side 102, forkla-rede vidnet, at han observerede fyrværkeriet, men at det var Person 1's observati-oner, der er beskrevet i afhøringsrapporten. Vidnet hørte ikke skrig i babya-larmen. Til sidst gik tiltalte ind. Person 1 og vidnet blev stående lidt udenfor , cirka 5 mi-nutter, og røg det sidste, hvorefter de også gik ind.

Vidnet ved ikke, om der senere var flere kanonslag. Han spillede PlayStation med headset på, da han kom ind. Han kunne derfor ikke høre, hvad der skete udenfor. Foreholdt afhøringsrapporten side 3, 1. afsnit, ekstrakten side 103, forklare-de vidnet, at han ikke har forklaret sådan til politiet. Det kan være Person 1, der har gjort sig observationen.

Vicestatsobducent Vidne 5 har forklaret, at han arbejder med alle områder indenfor rets- medicin. Vold mod børn er en del af hans daglige arbejde. Han deltager i obduktioner som supervisor, og han foretager også selv obduktioner, hvis det er nødvendigt. Personundersøgelserne foreta-ges næsten altid af de yngre læger, som er speciallæger og læger under vide-reuddannelse.

Statsobducenten og vidnet deltager ikke selv i personundersø-

side 20

gelserne, men de superviserer, det der bliver skrevet i personundersøgelser-ne, og statsobducenten eller vidnet godkender konklusionerne, inden perso-nundersøgelserne sendes ud.

Foreholdt journalblad fra Kolding Sygehus (bilag C-1-1), side 3, 1. afsnit, 4. linje, ekstrakten side 109, forklarede vidnet, at begrebet ”battered child” blev indført i begyndelse af 1960’erne på baggrund af tilfælde, hvor man på børn havde fundet nogle læsioner, hvor der fremgik et mønster. Begrebet betyder, at man har forskellige læsioner, af forskellig alder og uden en relevant opstå-elsesmetode.

Med relevant opståelsesmetode menes, at der ikke foreligger en relevant årsag til læsionerne. Foreholdt journalblad fra Odense Universitetshospital (bilag C-2-1), side 10, 7. sidste linje, ekstrakten side 121, forklarede vidnet, at begrebet ”batteredchild regime” betyder, at der foretages en samling af undersøgelser, der foregår i børneafdelingsregi.

Når man har mistanke om battered child, fo-retager man rutinemæssige kliniske undersøgelser, røngten og biokemiske undersøgelser. Ved de biokemiske undersøgelser undersøges det, om der er forstyrrelser i blodstørkningen, som vil kunne forklare læsionerne. Derudover vil man i hvert enkelt tilfælde vurdere, om der er andet relevant at undersøge for. Det er et system af undersøgelser.

Foreholdt journalbladet fra Kolding Sygehus side 2, 2. afsnit, 8.-9. linje, eks-trakten side 108, forklarede vidnet, at han ikke kan fortolke, hvad der menes med "stregformede elementer".

Foreholdt personundersøgelseserklæringen fra Retsmedicinsk Institut af 15. december 2020 (bilag D-4-3), side 4, 7. afsnit, ekstrakten side 152, forklare-de vidnet, at med forbehold, så er det beskrevne lige præcis definitionen på battered child. Der foreligger ikke en relevant skadesmekanisme, der kan for-klare skaderne på Forurettede.

I retsmedicinsk terminologi er ”vold” et bredt be-greb og ikke nødvendigvis absolut udøvet vold. Det karakteriseres også som vold, hvis fx en person falder og slår sig. Da der ikke er en relevant skade-smekanisme, må man antage, at de påviste læsioner skyldes vold fra en anden person. Retsmedicinsk Institut kan ikke sige, hvordan læsionerne er opstået.

Baseret på deres erfaringer og litteraturen, kan man sige, at kombinationen af læsionerne i langt overvejende grad ses i tilfælde, hvor der er tale om ruske-vold. De siger ikke, at noget ”er” eller noget ”ikke er” . Men på basis af egne erfaringer og litteraturen, er det mest sandsynlige ruskevold. Han vil ikke an-give nogle procenter for sandsynligheden.

Oprindelig hed det ruskevold eller ”shaken baby syndrome” , men man fandt efterhånden ud af, at dét, at hovedet også havde ramt noget, også sås som en del af det billede. Det kom derfor til at hedde ”shaken baby head impact syndrome” . Anslag mod hovedet blev således også en del af ruskevoldsbeg-rebet. Begrebet er nu ændret til ”abusive head trauma” .

Det vil almindeligvis være i forbindelse med rusken, at der er anslag mod hovedet. De 2 helt væsentligste karakteristika for ”abusive head trauma” er, at der er dokumenteret blødning under den hårde hjernehinde og blødninger i øjenbag-

side 21

grunden. Retsmedicinsk institut får ikke udtalelser fra Retslægerådet tilsendt. Som Retslægerådet nævner, og som vidnet i øvrigt er enig i, er der sket ska-der på lungerne. Han er enig med Retslægerådet i, at lungeskader også er en indikation på, at der har været en form for vold mod brystkassen. Man ser ofte i forbindelse med ruskevold, at der kan komme direkte brud på ribbene-ne. Det er dog ikke tilfældet her.

Da de lavede personundersøgelsen, havde de ikke oplysningen om fundet af ”bilateral lungekontusion” . Det ville ikke have ændret personundersøgelses-erklæringens konklusion, hvis de havde haft den oplysning. Oplysningen ville have givet mere vægt til konklusionen i erklæringen. De karakteristiske ska-der fremgår af konklusionen.

Fraværet af andre skader betyder, at den klassiske definition, der er på ’battered child’ - nemlig at der er sket flere skader på forskellige tidspunkter - ikke kan underbygges. Man kender ikke årsagen til de hygromer, altså tegn på tidligere skader, der var. Der er kun en enkelt episode, men de kender ik-ke årsagen til tidligere blødninger. Der er kun ét frisk skadeskompleks.

Hvis man ikke havde opereret Forurettede, ville han være afgået ved døden. Foreholdt rapport af 10. december 2020 (bilag F-5-1), side 1, sidste afsnit til side 2, 1. afsnit, ekstrakten side 110 og 111, forklarede vidnet, at oplysnin-gerne fra lægen om væske der sprøjtede ud af hovedet, har betydning for livsfarevurderingen, da man kan dø af et for højt tryk i hjernen.

Der var midt-linjeforskydning, hvilket betyder, at der var mere tryk i den ene side end den anden side af hjernen. En midtlinjeforskydning dokumenterer uden videre, at der er forhøjet tryk i hjernen. Der er altid risiko forbundet med sådanne operationer, men risikoen ved den foretagne operation var relativ beskeden. I dette tilfælde var det en operati-on, der blev foretaget på vitalindikation.

Det betyder, at hvis man ikke havde opereret, ville Forurettede være død. Vidnet kan ikke svare på, om Forurettede sene-re vil få mén. Foreholdt personundersøgelseserklæringen side 4, 2. sidste afsnit, ekstrakten side 152, forklarede vidnet, at han ikke kan svare på, hvilke fysiske mén Forurettede kan få.

Foreholdt konklusionen i den supplerende personundersøgelseserklæring af 27. januar 2020 (bilag D-4-6-2), ekstrakten side 159, forklarede vidnet, at hans kollega og også Retslægerådet har konkluderet, at anslaget mod væg-gen ikke kan have forårsaget hjerneblødningen. Et af holdepunkterne herfor er, at der var været en påvirkning af hele hjernen og ikke kun et bestemt om-råde af hjernen.

På ydersiden af kraniet er skaden så lille, at den ikke ville kunne forårsage skaden inde i hjernen. Kraniet har en skal. Inde i skallen er den hårde hjernehinde, og der kan ske blødninger – i forbindelse med krani-ebrud - mellem kraniet og den hårde hjernehinde. I denne sag er der tale om

side 22

blødninger under den hårde hjernehinde. Hjernen bevæger sig i forskellige takter i forhold til kraniet, når hjernen bliver udsat for belastninger. Her bli-ver de små kar revet over, og der opstår blødninger. Kigger man under det blå mærke i ansigtet, så er der ikke skade derunder, som svarer til de større skader under hovedskallen. Det er hans vurdering.

Det er hastighed og rotation, der indgår som elementer, når man skal vurdere kraften. Hjernen bevæger sig med en anden hastighed end kraniet. Hjernen er dækket af et blødt lag væv med væske. Når hovedet bevæger sig, følger hjer-nen ikke med i samme tempo, hvis bevægelsen bliver hurtig nok og kraftig nok. Det er dét, der giver blødninger under den hårde hjernehinde.

Et traume mod hovedet kan være, at hovedet rammer noget, eller at nogle slår på hove-det. Der skal en vis kraft eller hastighed til. Kraniet står stille med det sam-me, mens hjernen fortsætter, når man rammer noget. Det kan give overriv-ning af karrene. Der skal mere intensitet til ved et blødt underlag. Det tager længere tid for hovedet at blive bremset op på et blødt underlag.

Den kraft, der er mellem kraniet og hjernen, er mindre. Hvis underlaget derimod er fast, vil forandringen være dramatisk højere. Det er hastighedsforskellen, der laver skaderne. Under mærket er der ikke skade, som svarer til de skader, der er under ho-vedskallen.

Foreholdt Retslægerådets udtalelse af 16. september 2021 (bilag D-9-1) side 2, spørgsmål og svar på 1.4.1, ekstrakten side 161, forklarede vidnet, at han ikke kan uddybe, hvad der menes med ”voldsomt” . Han kan ikke sætte joule på som en målemetode. Hovedet vil bevæge sig, men man kan ikke se, hvad der sker inde i hovedet. Ved vurderingen indgår hastighed og rotation som momenter.

Hjernen bevæger sig med en anden hastighed end kraniet. Når ho-vedet bevæger sig, følger hjernen ikke med i samme tempo, hvis hovedet be-væges hurtigt. Der skal en vis hastighed til. Hvis et barns hoved bevæges med ruskevold, har han ikke en lægefaglig må-lestok for, hvordan barnet vil reagere. Barnet vil dog utvivlsomt føle ubehag og begynde at græde.

Forevist fotomappe af 15. december 2020 (bilag B-2-1-1), side 16, ekstrak-ten side 215, forklarede vidnet, at kraften skal være større, hvis der er et blødt underlag. Det er på samme måde som en air back. Det tager længere tid for hovedet at blive bremset op. Kraften der virker mellem kraniet og hjernen er mindre. Hvis det er en fast væg, vil hastighedsforandringen være noget højere.

Det der laver skaderne, er hastighedsforskellen. Foreholdt Retslægerådets udtalelse side 3, spørgsmål og svar på 1.4.2, eks-trakten side 162, forklarede vidnet, at han er enig i Retslægerådets besvarel-se. Foreholdt Retslægerådets udtalelse side 3, spørgsmål og svar på 1.4.3, eks-trakten side 162, forklarede vidnet, at han er enig i Retslægerådets besvarel-se.

side 23

Foreholdt Retslægerådets udtalelse side 4, spørgsmål og svar på 1.4.5.1, eks-trakten side 163, forklarede vidnet, at han er enig i Retslægerådets besvarel-se. Symptomer som slaphed og besværet vejrtrækning hænger sammen med blødninger under den hårde hjernehinde.

Foreholdt tiltaltes forklaring om, at Forurettede blev mere kontaktbar og fik det bedre, efter at tiltalte ruskede Forurettede, forklarede vidnet, at han ikke læge-fagligt kan tage stilling til, om det ville have haft en afhjælpende effekt.

Foreholdt Retslægerådets udtalelse side 3, spørgsmål og linje 2-6 i svar på 1.4.3, ekstrakten side 162, forklarede vidnet, at det er korrekt, at der i svaret fra Retslægerådet er indlagt en forudsætning om, at hovedet ikke har været løftet, eller dog kun været løftet ubetydeligt. Det er hypotetisk og teoretisk at svare på, hvorvidt besvarelsen ville have været anderledes, hvis hovedet hav-de været løftet.

Jo mere hovedet er løftet, og derefter rammer ned eller ram-mer noget andet, jo højere risiko er der for hjerneblødninger. Der kan også opstå ruskevold, ved at man kun ryster barnet, og hovedet ikke rammer noget. Det var den tidligere definition på ruskevold. Den udvendige læsion på barnet har intet med det inde i hjernen at gøre -hverken forløbs- eller tidsmæssigt.

Forespurgt i relation til Retslægerådets udtalelse side 4, spørgsmål og svar på 1.4.5.1, ekstrakten side 163, forklarede vidnet, at et barn på Forurettedes alder, der får et hårdt slag mod en bruseniche, muligvis kan miste bevidstheden. Det ved han ikke; det kommer an på så mange ting. Slaget kan forårsage chok og mistet bevidsthed.

Vidnet kan ikke be- eller afkræfte, om Forurettede kan have mistet bevidstheden, men muligheden er der. Hvis et barn mister bevidstheden, vil barnet blive slapt. Barnet vil ikke få besværet vejrtrækning, da barnet fortsat vil trække vejret. Det er teoretisk muligt og kan ikke afvises, at et barn kan få en bevidstløshed svarende til en hjernerystelse ved et slag ind mod en mur.

Foreholdt afhøringsrapport af 22. januar 2021 vedrørende afhøring af tiltalte (bilag J-3-3), side 4, 6. afsnit, ekstrakten side 69, forklarede vidnet, at hvis man er bevidstløs, græder man ikke. En gispende vejrtrækning vil ikke nød-vendigvis være en følge af at være slået bevidstløs. Det vil han ikke kunne si-ge med sikkerhed. Han kan ikke give en vurdering af det.

Man vil ikke nød-vendigvis få besværet vejrtrækning. I givet fald vil det være slaget, der med-fører det. Han vil ikke kunne sige det. --- Det fremgår af en retsmedicinsk personundersøgelseserklæring af 15. decem-ber 2020 fra Retsmedicinsk Institut, Odense, at Forurettede den 10. decem-ber 2020 i tidsrummet fra kl. 15.45 til 17.00 blev lægeundersøgt.

Det hedder i erklæringens konklusion:

side 24

"Ved undersøgelsen af den 10 uger gamle Forurettede, (Født 2020) (Født 2020)-...., hvor der var mistanke om, at han havde været udsat for vold, fandtes af læsioner et blodunderløbent mærke på venstre side af panden strækkende sig ned på og omkring venstre øje (1), hvor der endvidere sås punktformede blødninger på øjenlågshuden (1, 2) samt et blodunderløbent mærke på venstre overarm (3).

De blodunderløbne mærker og de punktformede blødninger var friske, og kan, som angivet, være opstået indenfor det seneste døgn. De var som følge af stump vold, og ukarakteristiske.

På MR-skanning af hjernen fandtes væskefyldte lommer og blødninger under den hårde hjernehinde på begge sider af hjernen. Blødningerne var opstået indenfor de seneste tre dage. Ved undersøgelse af øjenbaggrunden fandtes talrige blødninger på beg-ge øjne. På røntgenundersøgelsen af skelettet fandtes ingen brud, men en dis-kret, ukarakteristisk fortætning på højre underarms knogle. Hvorvidt denne forandring er tegn på et brud, kan først vurderes på kontrolrønt-genundersøgelsen om 14 dage.

De påviste læsioner må antages at skyldes vold fra anden person, sandsynligvis i forbindelse med ruskevold med anslag af hovedet mod underlag eller andet.

Det kan på nuværende tidspunkt ikke vurderes, om der kan have været tale om en eller flere voldsepisoder.

Undersøgte har været i livsfare, idet han ikke ville have overlevet uden lægebehandling med anlæggelse af trykaflastende borehuller i kraniet.

Det er muligt, at undersøgte vil kunne få varige fysiske mén, men det afhænger af det videre forløb.

...."

I konklusionen i en supplerende retsmedicinsk personundersøgelseserklæring af 27. januar 2021 fra samme retsmedicinske institut hedder det:

"Hvis undersøgte som oplyst af sigtede har ramt væggen med venstre side af hovedet, vil det kunne forklare det blodunderløbne mærke, som ved personundersøgelsen blev påvist på venstre side af panden og om-kring venstre øje. Dette mærke kan derimod ikke være opstået ved, at undersøgte ved egen kraft har slået hovedet mod en sut.

Der blev ved CT- og MR-scanning ikke påvist blødning på ydersiden af kraniets venstre side, så anslaget mod væggen kan ikke have været så

side 25

kraftigt, at det har forårsaget blødninger i hjernehinderne. Disse kan derimod som oplyst af sigtede være opstået ved, at undersøgte er blevet holdt om brystkassen og rusket, såfremt denne ruskevold har været kraftig, eventuelt i kombination med anslag af hovedet mod underlaget. Blødningerne i øjnenes nethinder kan ligeledes være opstået ved kraftig ruskevold."

Sagen har været forelagt Retslægerådet, der i en erklæring af 16. september 2021 har udtalt bl.a.:

"Spørgsmål 1: 1.1. Kan de ovenfor nævnte skader være selvpåført af barnet?

Nej

....

1.2. Kan de ved MR-skanningen ovenfor nævnte skader i hjernen skyldes fødselstraume?

Fødslen er beskrevet som ukompliceret, og der var fuld såkaldt Apgar score, og 5 ugers børneundersøgelsen ved den praktiserende læge beskrives som nor-mal og et barn i trivsel. Der er således intet i de efterfølgende beskrivelser af barnet, der tyder på, at der har været blødninger i hovedet som fø lge af et fødselstraume.

....

1.3. Kan de ovenfor nævnte skader skylde sygdom eller genetisk fejl?

Der er ikke påvist øget blødningstendens eller anden sygdom. Det fremgår ikke af de medsendte papirer, at der er undersøgt for genetisk sygdom. Der er dog intet i de kliniske oplysninger, der giver mistanke om genetisk lidelse.

....

1.4. Må det antages, at de ovenfornævnte skader (ydre og indre) er betinget qf en udefrakommende påvirkning/kraft?

Ja.

1.4.1. Såfremt spørgsmål 1.4 besvares bekræftende, bedes den nærmere ka-rakter af påvirkningskraften samt intensiteten heraf beskrevet.

Billedet med blødninger af forskellig alder under den hårde hjernehinde på begge sider samt blødningerne i øjenbaggrunden er karakteristiske for såkaldt Abusive Head Trauma (tidligere kaldet ruskevold/ Shaken Baby Impact Syndrome). Me-kanismen bag formodes at være, at barnets relativt store hoved bevæges voldsomt frem og tilbage i forbindelse med ruskning i kombination med traume mod hove-det. Kraften og intensiteten er større, end der ses ved almindelig håndtering af

side 26

spædbørn. 1.4.2. Kan blødningerne i hjernen og øjnenes bindehinder skyldes, at Forurettede er blevet rusket ved et greb om lårene, således at barnet har bevæget sig horisontalt med puslemadrassen, jf. sigtedes forklaring i bil-ag J-3-3, s. 4-5?

Nej.

....

1. 4. 3. Kan blødningerne i hjernen og øjnenes bindehinder skyldes, at Forurettede ved et greb om overkroppen, således at barnet har bevæget sig i vertikale bevægelser i forhold til puslemadrassen, jf sigtedes forkla-ring i bilag J-3-3, s. 4-5?

Nej. Ifølge sigtedes forklaring havde han fat med begge hænder om barnets krop og bevægede hænderne op og ned i vertikale bevægelser i forhold til puslemadras-sen. Han huskede ikke, om barnets hoved løftede sig fra puslemadrassen i forbin-delse hermed. Det må således formodes, at hovedet ikke har været løftet fra mad-rassen, eller at det kun har været løftet ubetydeligt, og at der således ikke kan ha-ve været tilstrækkelig stor kraftpåvirkning til at forårsage blødningerne i hjernen og i øjnene (det formodes, at der i spørgsmålet refereres til blødningerne i øjen-baggrunden).

....

1.4.5. Det bedes oplyst, i hvilken grad fundet af et (tennisboldstort) blodun-derløbent mærke på venstre side af panden strækkende sig ned på og om-kring venstre øje er foreneligt med, at barnets hoved har ramt væggen i bru-senichen med venstre side af hovedet i forbindelse med afslutning af bad, jf sigtedes forklaring i bilag J-3-3, side 4.

Det blodunderløbne mærke på venstre side af panden strækkende sig omkring venstre øje er følge af stumpvold, som slag eller anslag mod fast genstand, den beskrevne hændelse er derfor mulig.

1. 4. 5.1. Det bedes beskrevet, om den ovenfor under pkt. 1. 4. 5 nævnte skade må antages at have medført symptomer hos barnet. I bekræftende fald bedes de forventelige symptomer beskrevet. Det bedes herunder oplyst, om og evt. i hvilken grad "slaphed" og "besværet vejrtrækning", jf. sigtedes.forklaring bilag J-3-3, side 4, er en sandsynlig følge af skaden.

Det blodunderløbne mærke på venstre side af panden strækkende sig omkring venstre øje skønnes at kunne have medført gråd fra barnet. Symptomerne i form af slaphed og besværet vejrtrækning skønnes at være en følge af blød-ningerne under den hårde hjernehinde. Disse kan ikke være opstået som følge af det af sigtede beskrevne traume.

1.4.5.2. Er Retslægerådet enig i, at et eventuelt anslag mod væggen ikke kan

side 27

antages at have været så kraftigt, al det har forårsaget blødninger i hjerne-hinderne?

Ja, jf. ovenstående.

1. 4. 6. Det bedes nærmere beskrevet, hvilken betydning fund af "bilateral lungekontusion" i forbindelse med CT-skanningen har, jf journalblad bilag C-2-1, side 9.

Lungekontusion er en beskadigelse af lungevæv efter et udefrakommende traume/påvirkning. Det bevirker at lungevævet ikke kan folde sig normalt ud og derfor kan vejrtrækningen påvirkes. Et hårdt tryk på brystkassen vil kunne forårsage en sådan skade og kan være med til at underbygge at barnet har været ud at for ruskevold.

1.4.7. Det bedes oplyst, om skaderne i øvrigt har særlige karakteristika.

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1.4.1.

1.5. Der anmodes om en udtalelse vedrørende opståelsestidspunkt for de nævnte skader, herunder om Retslægerådet er enig i, at blødningerne i hjer-nen er opstået inden for de seneste tre dage?

Blødningerne under den hårde hjernehinde er beskrevet som relativt friske og af forskellig alder. De må antages at være opstået inden for de seneste 3 dage.

1. 5.1. I hvilket omfang er tidspunktet for skadernes opstået forenelige med sigtedes forklaring, jf. bilag J-3-2, om at han i tiden mellem kl. 21.00 og kl. 22.00 ruskede Forurettede ved greb om lårene og greb om kroppen?

Tidspunktet for skadernes opståen kan godt passe med sigtedes forklaring, men jf. besvarelsen af spørgsmål 1.4.3. er den beskrevne mekanisme ikke overensstemmende med skadernes omfang.

1.5.2. Er der efter Retslægerådet opfattelse konstateret tegn på tidligere skader, jf. bl.a. journalblad bilag C-2-1 , side 1 og side 9 ("bilaterale hyg-romer'')?

Ja. De beskrevne hygromer må antages at være en fø lge efter tidligere blød-ninger under den hårde hjernehinde.

1.5.3. Hvis spørgsmål 1.5.2 besvares bekræftende, anmodes om en udtalelse om, hvornår/indenfor hvilket tidsrum de tidligere skader kan anses for at være opstået.

Hygromerne er af ældre dato. Tidsrummet for opståelsen kan ikke med sikker-hed nærmere bestemmes.

1.6. Kan de ovenfor nævnte skader skyldes, al Forurettede for ca. 1 ½ må-ned er faldet ud af sigtede, arme fra ca. 50 cm. højde og har slået sit hoved i

side 28

trægulvet, jf sigtedes forklaring i bilag J-3-1?

Hygromerne kan meget vel være følge efter traumer 1,5 måned forud . Et fald som beskrevet fra 50 centimeters højde vil ikke være tilstrækkelig til at forår-sage blødninger under den hårde hjernehinde. Der er også tale om dobbeltsidi-ge hygromer, det vil sige følger til dobbeltsidig blødning under den hårde hjer-nehinde, og disse kan ikke være opstået som fø lge af et simpelt fald som be-skrevet.

1.6.1. Såfremt der svares bekræfiende på spørgsmål 1. 6, bedes det oplyst, i hvilken grad det vurderes sandsynligt, at skaderne skyldes den af sigtede be-skrevne mulige skadesmekanisme.

Som ovenfor beskrevet vurderes det ikke sandsynligt, at et fald fra 50 centi-meter kan give bilaterale blødninger/hygromer.

1.7. Kan de ovenfor nævnte skader skyldes, at Forurettede flere gange tid-ligere har slået sit hoved mod sigtedes eller samlever, Vidne 1's ho-ved, når de havde bøvset ham af, senest ca. en uge forinden indlæggelsen, Jf sigtedes forklaring i bilag J-3-1 ?

Nej.

....

1.8. Det bedes beskrevet, om de ovenfor nævnte skader må antages, at have medført symptomer hos barnet. I bekræftende fald bedes de forventelige symptomer beskrevet.

De anførte skader kan have påvirket barnet alment i en periode med forbigå-ende sløvhed, utilpashed, opkastninger, irritabilitet og problemer med søvn. Det bemærkes i journalmaterialet, at familien søgte vagtlæge den 18. oktober 2020. Årsagen var blandt andet utilpashed og opkastning i stråle. Det beskri-ves, at barnet har fået det bedre og vagtlægen afslutter barnet.

1. 8. 1. Såfremt spørgsmål 1.8. besvares bekræfiende, bedes det oplyst, om det må det antages, at symptomerne har været erkendelige for barnets pri-mære omsorgspersoner og i givet fald hvornår.

Som ovenfor nævnt kan symptomer være kortvarige. Det bemærkes, at famili-en søger vagtlæge som ovenfor beskrevet.

1.8.2. Det bedes oplyst, om det kan antages at have haft en betydning for barnets tilstand og skadernes udvikling, at sigtede har afventet i ca. 15-30 minutter i sofaen, for samleveren Vidne 1 kom hjem og hjælp blev tilkaldt, jf. sigtedes forklaring i grundlovsforhør, bilag R-1-1, side 3-4. i be-kræftende.fald, hvilken?

Blødningerne har været livstruende og et neurokirurgisk indgreb nødvendigt. Hvorvidt 15-20 minutters forsinkelse har haft betydning for barnets tilstand

side 29

og skadernes udvikling kan ikke afgøres med sikkerhed, men tiden, der med-går før relevante tiltag udøves, er altid en afgørende faktor.

Spørgsmål 2: 2.1. Af personundersøgelse, jf bilag D-4-3, fremgår at de påviste læsioner må antages at skyldes vold fra en anden person, sandsynligvis i forbindelse med ruskevold med anslag af hovedet mod underlag eller andet. Det kan ik-ke vurderes, om der har været tale om en eller flere voldsepisoder. Det bedes nærmere oplyst og beskrevet, hvad der forstås ved ruskevold og om muligt bedes oplyst, om skaderne kan være sket som anført i personun-dersøgelsen.

Ruskevold kaldes nu for "Abusive Head Trauma". Mekanismen bag formodes at være, at barnets relativt store hoved bevæges voldsomt frem og tilbage i forbindelse med ruskning i kombination med traume mod hovedet enten aktivt eller passivt. Det formodes, at samtidige rotationsbevægelser er en medvirkende faktor. Kraften og intensiteten er større, end der ses ved alminde-lig håndtering af spædbørn.

Billedet med blødninger af forskellig alder under den hårde hjernehinde over begge hjernehalvdele samt blødningerne i øjenbag-grunden er karakteristiske for såkaldt Abusive Head Trauma. Retslægerådet tilslutter sig konklusionen, som anført i den retsmedicinske per-sonundersøgelseserklæring.

Spørgsmål 3: 3. 1. Af personundersøgelse, bilag D-4-3 fremgår, at Forurettede vurderes at have været i livsfare, idet han ikke ville have overlevet uden lægebehand-ling med anlæggelse af trykaflastende borehuller i kraniet. Det bedes oplyst, om Retslægerådet er enig i, at de ovenfor nævnte skader må antages at have medført, at barnet var i livsfare.

Ja, barnet har været i livsfare som følge af de påviste skader i hjernen.

3.2. Af personundersøgelse, bilag D-4-3 fremgår, at det er muligt, at undersøgte vil få varige fysiske mën, men at det afhænger af det videre forløb. Det bedes, om muligt, nærmere oplyst, om det på nuværende tidspunkt kan fastlægges at skaderne har medført eller vil medføre varige mén. l bekræftende fald bedes dette beskrevet nærmere.

De påviste skader giver ofte anledning til varige mén. Karakteren og omfanget heraf kan ikke vurderes på det foreliggende men må afvente, hvorledes barnet udvikler sig i de kommende år.

Spørgsmål 4: 4. 1. Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger?

Nej. "

Tiltalte har været mentalundersøgt. Det fremgår af en retspsykiatrisk erklæ-ring af 5. marts 2021 fra Psykiatrisk Afdeling, Middelfart , blandt andet, at til-talte hverken ses omfattet af den af straffelovens § 16, stk. 1 eller 2 afgræn-

side 30

sede personkreds.

Det fremgår videre blandt andet:

"Tiltalte findes i kraft af sin personlige skrøbelighed omfattet af straffe-lovens § 69, men der kan ikke, såfremt han findes skyldig i det aktuelt påsigtede forhold, anbefales sanktioner i henhold til straffelovens § 68, 2. pkt. som mere formålstjenelige for at forebygge ligeartet kriminalitet end straf som forskyldt".

Tiltalte har på forespørgsel fra forsvareren i forhold til den retspsykiatriske erklæring forklaret, at han den 29. januar 2021 havde den sidste samtale med psykiateren til brug for mentalundersøgelsen. Da han blev løsladt efter vare-tægtsfængslingen, havde han det ambivalent. Han havde ikke noget at kom-me ud til. Han vidste ikke, om det var værst at komme ud eller være i fængs-el. Han havde det ad helvede til, og det har han stadig. Han følte, at han hav-de svigtet sin familie og fejlet som far. Han savnede sin søn og ideen om en kernefamilie.

Foreholdt oplysningerne i den retspsykiatriske erklæring af 5. marts 2021 (bilag J-10-1), side 9, linje 6-9, ekstrakten side 20, forklarede tiltalte, at han i oktober 2018 ikke havde et misbrug af testosteron, og at han ikke var blevet forladt af en kæreste. Det var ham, der havde forladt kæresten. Han er let på-virkelig, og hans verden kan falde sammen, hvis han føler, at han har svigtet.

Han reagerer ikke fysisk, hvis han står i pressede situationer. Han reagerer ikke ud af kroppen. Han har aldrig brugt ordet kortluntet overfor psykiate-ren. Han har ikke sagt, at han let bliver ophidset over noget. Han var ikke be-kendt med oplysningerne, der fremgår af mentalerklæringen. Han har aldrig læst den igennem. Psykiateren har ikke hørt efter.

Foreholdt oplysningerne i erklæringens side 9, 2. afsnit, linje 7-12, ekstrakten side 20, forklarede tiltalte, at den 24. december 2020 skulle have været hans første jul med sin søn. Han fik det så dårligt, at han kom på psykiatrisk afde-ling. Han havde søvnbesvær, tristhed og selvmordstanker. Han havde ikke selvmordsforsøg i fængslet. Han hørte en stemme i sig selv, der sagde, at han skulle tage sit eget liv.

Han blev stillet spørgsmålene på et tidspunkt, hvor he-le hans verden var faldet sammen. Han havde været bange for at fejle som far og for ikke at slå til. Da han gik fra sin datters mor, følte han, at han svigtede sin datter. Han ville derfor gøre alt for at give sin søn den bedste opvækst. Han blev spurgt, hvordan han hav-de det, efter skaden var sket.

Det billede, der er tegnet af ham, er ikke bille-det af ham, fra før uheldet skete. Foreholdt oplysningerne i erklæringens side 10, linje 16-19, ekstrakten side 21, forklarede tiltalte, at han efter hændelsen havde det, som det er beskre-vet. Før episoden, og da han var sammen med Vidne 1 og havde fået Forurettede, havde han det ikke sådan. Han har tidligere i teenageårene forsøgt at begå

side 31

selvmord. Han er dog blevet voksen nu. Forud for hændelsen var han ikke humørmæssigt ustabil. Det blev han først efter hændelsen. Det er ikke kor-rekt, at han har haft mange kriser i sit liv med kærestebrud. Han har herefter oplyst, at han ikke havde ikke yderligere at tilføje, og han ikke ønskede at svare på spørgsmål fra anklageren.

Tiltalte har forklaret om sine personlige forhold, at han gennem forløbet med sagen ikke har været på arbejdsmarkedet. Han færdiggjorde sin eksamen som IT-supporter i 2017/2018 og arbejdede som IT-supporter i december 2020. Hans opvækst har været fin. Hans lave selvværd og tankerne om selvmord ligger langt tilbage. Han har ingen sygdomme ud over det, der er beskrevet om tidligere psykiske lidelser.

Han har ikke gjort sig nogle tanker i forhold til afsoning.

Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 10. december 2020 til den 29. januar 2021 (SS 6274/2020).

Rettens begrundelse

og afgørelse

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

"Alle nævninger og dommere udtaler:

Det kan efter de lægelige oplysninger om skaderne på Forurettede, herunder den retsmedicinske personundersøgelseserklæring af 15. december 2020, lægges til grund, at der ved lægeundersøgelsen af ham den 10. december 2020 blev konstateret de skader, der er omtalt i tiltalen. Det kan efter de lægelige oplysninger endvidere lægges til grund, at Forurettede har været i livsfare, samt at der er risiko for varigt mén, jf. herved nærmere nedenfor.

Det kan efter bevisførelsen, herunder tiltaltes forklaring, vidneforklaringerne fra Vidne 1 og Vidne 2 samt telefonkorrespondan-cen mellem tiltalte og Vidne 1 om aftenen den 9. december 2020, lægges til grund, at tiltalte passede Forurettede alene den pågældende dag fra omkring kl. 17 til omkring kl. 22, hvor Vidne 1 kom hjem, og det kan lægges til grund, at Forurettede pådrog sig skaderne i tiltaltes varetægt i forbindelse med pasningen.

Tiltalte har forklaret om to uheld med Forurettede under pasningen af ham, dels at Forurettede kom til at slå sit hoved ind mod den hårde flade ende af sutten, hvilken sut tiltalte havde i sin mund, dels at Forurettedes venstre side af hovedet ved tindingen blev slået ind mod indersidekanten af brusenichen, hvilket skete i forbindelse med, at tiltalte ved badning af Forurettede mistede fodfæstet og gled.

Efter at have ramt sutten fik Forurettede et lille mærke ved venstre tinding, og da Forurettede slog sit hoved mod badeværelsesvæggen, blev området ved tindingen meget værre og så ud som en blodansamling. Tiltalte har forklaret, at der måske gik ½ til 1 time fra episoden på badeværelset,

side 32

indtil Vidne 1 kom hjem.

Det findes efter den supplerende retsmedicinske personundersøgelseserklæ-ring af 27. januar 2021, Retslægerådets udtalelse og vidneforklaringen afgivet af vicestatsobducent Vidne 5 at kunne lægges til grund, at skaderne, jf. tiltalen, ikke kan være forårsaget af nogen af de to mulige uheld.

Det er anført i personundersøgelseserklæringen af 15. december 2020, at de påviste læsioner må antages at skyldes vold fra en anden person, sandsynlig-vis i forbindelse med ruskevold med anslag af hovedet mod underlag eller andet, og det er anført i den supplerende erklæring, at blødningerne i hjernehinden kan være opstået ved, at Forurettede er blevet holdt om bryst-kassen og rusket, såfremt denne ruskevold har været kraftig, eventuelt i kombination med anslag af hovedet mod underlaget.

Blødningerne i øjnenes nethinder kan ligeledes være opstået ved kraftig ruskevold. Retslægerådet har tilsluttet sig konklusionen i den retsmedicinske personundersøgelses-erklæring. Det bemærkes i øvrigt, at fundet af bilateral lungekontusion hos Forurettede ifølge Retslægerådet kan være med til at underbygge, at han har været udsat for ruskevold.

Tiltalte har forklaret, at Forurettede med det samme efter slaget mod brusenichen blev ikke kontaktbar. Hans øjne var lukkede, han var slap i hele kroppen, og han trak ikke vejret regelmæssigt. Tiltalte gik i panik, og han forsøgte at få kontakt til Forurettede ved på forskellig vis at ruske ham, muligt allerede ude på badeværelset, men i hvert fald efterfølgende på puslebordet på et værelse.

Han har herunder forklaret, at han ikke kan sige, hvordan han ruskede Forurettede, og at han ikke ved, om det var voldsomt, men at det sagtens kan have været det. Han har tillige forklaret, at han havde hårdt fat i Forurettede, og at det var meget voldsomt, da han ruskede ham. Det er svært at sige, hvor voldsomt det var.

Han husker ikke, om Forurettedes hoved løftede sig fra madrassen, eller om han hævede Forurettede op fra puslebordet, da han ruskede ham. Han ruskede ikke Forurettede, så Forurettedes hoved rykkede fra side til side og op og ned. Det var mere en roterende bevægelse.

Efter det anførte lægger retten til grund, at skaderne er opstået som følge af tiltaltes adfærd over for Forurettede.

Omkring uheldet på badeværelset har tiltalte nærmere forklaret, at han ved badningen sad foran badekarret og havde et knæ på hver side af det. Han støttede Forurettedes hoved, da Forurettede skulle op af badet, og han holdt Forurettede i udstrakte arme. Da tiltalte løftede sit højre ben, gled hans fod, og han mistede fodfæstet, så han gled ind under sig selv.

Han væltede over mod sin højre side, og det var i den forbindelse, at Forurettedes venstre side af hovedet blev slået ind mod indersidekanten på brusenichen. Tiltalte var da i færd med at rejse sig, men var endnu ikke fuldt oprejst. Han havde hele tiden fat i Forurettede.

side 33

Med forklaringen om de nærmere omstændigheder ved uheldet sammen-holdt med størrelsen af badekarret og brusenichens bredde, jf. fotografiet heraf, må det ud fra en umiddelbar betragtning formodes, at afstanden mellem Forurettedes hoved og brusenichens afrundede kant og den kraft hvormed hovedet kan være kommet ind i kanten har været af et trods alt beskedent omfang.

Retslægerådet har i sin udtalelse, jf. svarene på spørgsmål 1.4.5.1. sammen-holdt med spørgsmål 1.4.5., anført, at det blodunderløbne mærke på venstre side af Forurettedes pande strækkende sig omkring venstre øje - som muligt er fremkommet ved, at Forurettedes hoved har ramt væggen i brusenichen -skønnes at kunne have medført gråd fra barnet, men at symptomer i form af slaphed og besværet vejrtrækning skønnes at være en følge af blødningerne under den hårde hjernehinde. Disse har ikke kunnet være opstået som følge af det anførte traume ved et slag mod væggen i brusenichen.

Vidnet vicestatsobducent Vidne 5 har forklaret, at han er enig i Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 1.4.5.1. Symptomer som slaphed og besværet vejrtrækning hænger sammen med blødninger under den hårde hjernehinde.

Vidnet har mere generelt forklaret, at et barn på Forurettedes alder, der får et hårdt slag mod en bruseniche, muligvis kan miste bevidstheden. Det ved han ikke, idet det kommer an på så mange ting. Vidnet kan ikke be- eller afkræf-te, om Forurettede kan have mistet bevidstheden, men muligheden er der. Det er teoretisk muligt og kan ikke afvises, at et barn kan få en bevidstløshed svarende til en hjernerystelse ved et slag ind mod en mur.

Retslægerådet har udtalt sig om den konkrete sag, og retten finder, at der må lægges betydelig vægt på Retslægerådets udtalelse.

Retten lægger herefter til grund, at det mulige slag i brusenichen i givet fald kan have medført gråd, men ikke slaphed og besværet vejrtrækning. Tiltalte har i hvert fald herefter ikke haft nogen anledning til at ruske i Forurettede for at søge at få kontakt til ham.

Tiltalte har under sagen afgivet skiftende forklaringer om det passerede, hvilket i ikke ringe grad svækker hans troværdighed.

Det bemærkes herunder, at tiltalte har forklaret, at han ikke havde fået forelagt rapporten af 10. december 2020 og ikke var bekendt med retsmedicineren, læge Person 4's, eksempler, da han afgav forklaring til politiet den 18. december 2020. Det findes imidlertid at kunne lægges til grund, at han efter afgivelsen af sin forklaring i grundlovsforhøret den 11. december 2020, i forbindelse med dokumentationen blev gjort bekendt med indholdet af rapporten (bilag 12 i grundlovsforhørssagen). I henhold til

side 34

foreholdt afhøringsrapport oplyste tiltalte ved afhøringen den 18. december 2020 herefter om uheldet med Forurettede i forbindelse med badning.

Det bemærkes videre, at tiltalte ikke findes at have haft anledning til ikke med det samme at oplyse om det mulige uheld i forbindelse med badningen, herunder i forbindelse med forespørgslerne fra Vidne 1 og Vidne 2, om der var sket noget, jf. nærmere deres vidneforklaringer.

Det bemærkes yderligere , at tiltalte har haft en atypisk efterfølgende adfærd ved under de foreliggende omstændigheder Forurettedes tilstand taget i betragtning at have undladt med det samme at have tilkaldt hjælp og efterfølgende at have undladt at oplyse om det passerede over for lægefaglige personer.

Omkring spørgsmålet om mén har vicestatsobducent Vidne 5 forklaret, at han ikke kan svare på, om Forurettede senere vil få mén. Det fremgår af personundersøgelseserklæringen af 15. december 2020, at det er muligt, at Forurettede vil kunne få varige fysiske mén, men at det afhænger af det videre forløb.

Retslægerådet har i sin udtalelse anført, at de påviste skader ofte giver anledning til varige mén, men at karakteren og omfanget heraf ikke på det foreliggende kan vurderes, men må afvente, hvorledes Forurettede udvikler sig i de kommende år.

Det fremgår af journalblad for Kolding Sygehus for den 24. september 2021, at det på daværende tidspunkt, som følge af Forurettedes alder, ikke var muligt at udtale sig om, hvorvidt han ville få varige mén. Der var fortsat en vis risiko (lille til moderat) for, at han kan få følger som eksempelvis motoriske problemer, sproglige problemer og indlæringsproblemer.

Han er vedrørende sit syn blevet fulgt ved øjenlægerne, som indtil videre har vurderet, at synet er normalt. Det fremgår af en udtalelse af 23. september 2021 fra øjenafdelingen på Vejle Sygehus, at Forurettedes syn var normalt i forhold til hans alder, men at afdelingen fortsat vil følge ham for at se, om synet også i fremtiden udvikler sig normalt.

Afdelingen kunne ikke på daværende tidspunkt udtale sig om, hvorvidt Forurettede synsmæssigt har varige mén.

Efter det anførte finder retten, at det er bevist, at der er risiko for varigt mén, herunder nedsat syn og invaliditet, men ikke at der er betydelig risiko herfor.

Med begrænsningen vedrørende risikoen for varigt mén, finder retten det efter en samlet vurdering af det anførte herefter bevist, at tiltalte har udøvet vold mod Forurettede som angivet i tiltalen, herunder at det er sket med det fornødne forsæt.

Det er efter de lægelige oplysninger som anført bevist, at Forurettede har været i livsfare. Han ville være død, hvis ikke en operation som nævnt i tiltalen var blevet foretaget. Han var efterfølgende indlagt i en periode. Efter det anførte, efter karakteren og farligheden af volden udøvet mod et cirka 10 uger gammelt barn, og idet der som anført fortsat er risiko for varigt mén, findes

side 35

volden, der er omfattet af straffelovens § 245, stk. 1, at have været af en sådan grov beskaffenhed, at der foreligger særdeles skærpende omstændig-heder. Forholdet er derfor omfattet af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1.

Det findes herefter bevist, at tiltalte med den anførte begrænsning vedrørende risikoen for varigt mén er skyldig.

Thi bestemmes

:

Tiltalte er skyldig med den begrænsning, at der er risiko for varigt mén, herunder nedsat syn og invaliditet, men ikke betydelig risiko herfor."

Sanktionsspørgsmålet

Straffen fastsættes efter straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1.

Der er afgivet 12 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 4 år, og efter resultatet af stemmeafgivningen fastsættes straffen således til dette.

Retten har ved strafudmålingen på den ene side lagt vægt på voldens grovhed og farlighed, som er begået over for et helt værgeløst offer på ca. 10 uger, og som medførte, at Forurettede kom i livsfare, samt at tiltalte ikke med det samme tilkaldte hjælp. På den anden side lægges der vægt på, at der er tale om et enkeltstående forhold, at der ikke på nuværende tidspunkt kan konsta-teres varigt mén hos Forurettede, og at tiltalte ikke er oplyst tidligere straf-fet.

Forsvareren har gjort gældende, at der ved straffastsættelsen i formildende retning bør tages hensyn til sagens tidsmæssige udstrækning i forhold til epi-soden den 9. december 2020. Retten bemærker hertil, at der efter sagens om-stændigheder og forløb ikke findes grundlag herfor.

Erstatning

Dommerne bemærker, at efter det strafferetlige resultat er betingelserne for at tilkende Forurettede godtgørelse for svie og smerte, jf. erstatningsan-svarslovens § 3, og godtgørelse efter erstatningsansvarslovens daværende § 26, stk. 3 (nu stk. 4) opfyldt.

Kravet for svie og smerte på 3.225 kr. er størrelsesmæssigt ubestridt, og ta-ges til følge. Efter forholdets karakter og grovhed fastsættes godtgørelseskravet efter er-statningsansvarslovens § 26, stk. 3 (nu stk. 4) til 30.000 kr.

Tiltalte skal således betale godtgørelse til Forurettede med i alt 33.225 kr., der forrentes som anført nedenfor.

side 36

Thi kendes for ret

:

Tiltalte straffes med fængsel i 4 år.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 33.225 kr. til Forurettede c/o bistandsad-vokat Karina Schmidt. Beløbet forrentes med procesrente fra i dag

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Dommer 1Dommer 2 Dommer 3