BS-31220/2021-HJR

Arbejdsgivers pålæg om at møde på arbejde en lørdag, var ikke ulovlig forskelsbehandling af den ansatte, der som led i sin religion helligholdt lørdage A tilhørte trossamfundet Syvendedags Adventistkirken, der helligholder lørdage. A blev i 2011 ansat som faglærer på en uddannelsesinstitution, B. Ifølge sin ansættelseskontrakt havde A pligt til at udføre pålagt mer- og overarbejde efter reglerne i arbejdstidsaftalen for lærere. En lørdag havde uddannelsesinstitutionen planlagt åbent hus-arrangement for muligt kommende elever og deres forældre, og alle medarbejdere skulle derfor som udgangspunkt møde på arbejde. A meddelte, at han ikke ville møde den pågældende lørdag, da det stred mod hans religiøse overbevisning. Ledelsen pålagde ham imidlertid at møde i tre timer ved arrangementet for at præsentere og undervise i hans fag og oplyste ham om, at der ville blive indledt en afskedigelsessag, hvis han udeblev. Han mødte trods pålægget ikke og blev som følge heraf opsagt med fem måneders varsel. Sagen angik, om det var indirekte forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven, at ledelsen pålagde A at møde på arbejde ved åbent hus-arrangementet en lørdag og efterfølgende opsagde A som følge af dennes udeblivelse. Afgørende for, om der forelå indirekte forskelsbehandling i strid med forskelsbehandlingsloven, var, om pålægget om, at han skulle møde på arbejde, opfyldte kravet i lovens § 1, stk. 3, om, at anvendte midler skal være ”nødvendige”. Efter en konkret vurdering tiltrådte Højesteret, at pålægget om, at A skulle møde på arbejdet i tre timer ved åbent hus-arrangementet, var nødvendigt i forskelsbehandlingslovens § 1, stk. 3’s forstand. Han havde derfor pligt til at møde på arbejde den pågældende lørdag, og Højesteret fandt, at det heller ikke var i strid med § 1, stk. 3, at A blev opsagt fra sin stilling som følge af, at han udeblev fra åbent hus-arrangementet. Landsretten var kommet til samme resultat. Læs landsrettens dom i Domsdatabasen