Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

BS-19158/2020-OLR

OL-2023-Ø-00130

Endelig
Dato
16-01-2023
Sagsemne
Sagen handler om, hvorvidt bestyrelsen for Centralorganisationen af 2010 har haft hjemmel til at beslutte at overdrage forhandlings- og aftaleretten for medlemmer af sagsøgerne til Lærernes Centralorganisation/Danmarks Lærerforening
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 123.0px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 16. januar 2023

Sag BS-19158/2020-OLR (16. afdeling)

Akademikerne som mandatar for Ergoterapeutforeningen

og

Danske Fysioterapeuter

og

Jordemoderforeningen (alle v/ advokat Frederik Brocks)

mod

CO10 - Centralorganisationen af 2010 (advokat Mathias Bromann Bukhave (prøve))

Landsdommerne Dorthe Wiisbye, Janni Christoffersen og Michael de Thurah har deltaget i sagens afgørelse.

Sagen er anlagt ved Københavns Byret den 7. november 2019. Ved kendelse af 12. maj 2020 er sagen henvist til behandling ved landsretten efter retsplejelo-vens § 226, stk. 1.

Sagen drejer sig om, hvorvidt Centralorganisationen af 2010 (CO10)’s bestyrelse var beføjet til at overdrage forhandlings- og aftaleretten for de af sagsøgernes

2

medlemmer, som var omfattet af organisationsaftalen for lærere og ledere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler) til Lærernes Central-organisation (LC) i anledning af, at de sagsøgende organisationer meldte sig ud af CO10 og ind i Akademikerne.

Påstande

Sagsøger, Akademikerne som mandatar for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Jordemoderforeningen, har over for sagsøgte, CO10 – Cen-tralorganisationen af 2010, nedlagt følgende påstande:

Påstand 1: Sagsøgte skal anerkende, at Centralorganisationen af 2010’s bestyrelses beslut-ning af 22. marts 2019 om, at forhandlings- og aftaleretten for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggen-de social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler), vil blive overdra-get til Lærernes Centralorganisation/Danmarks Lærerforening, for de medlem-mer, som Ergoterapeutforeningen repræsenterer, er ugyldig.

Påstand 2: Sagsøgte skal anerkende, at Centralorganisationen af 2010’s bestyrelses beslut-ning af 22. marts 2019 om, at forhandlings- og aftaleretten for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggen-de social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler), vil blive overdra-get til Lærernes Centralorganisation/Danmarks Lærerforening, for de medlem-mer, som Danske Fysioterapeuter repræsenterer, er ugyldig.

Påstand 3: Sagsøgte skal anerkende, at Centralorganisationen af 2010’s bestyrelses beslut-ning af 19. juni 2019 om, at forhandlings- og aftaleretten for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggen-de social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler), vil blive overdra-get til Lærernes Centralorganisation/Danmarks Lærerforening, for de medlem-mer, som Jordemoderforeningen repræsenterer, er ugyldig.

Sagsøgte, CO10 - Centralorganisationen af 2010, har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Organisationsaftalen for SOSU-skolerne Lærerne og lederne på SOSU-skolerne blev pr. 1. januar 2007 statsliggjort, da skolerne overgik fra at have amtslig status til statslig status i forbindelse med kommunalreformen. Efter det oplyste havde Ergoterapeutforeningen og Dan-ske Fysioterapeuter indtil 2007 selvstændige overenskomster med Amtsråds-

3

foreningen, herunder en overenskomst for lærere ved de grundlæggende social-og sundhedsuddannelser.

Ved SOSU-skolernes overgang til staten ønskede Finansministeriet som arbejds-giver ikke at indtræde i de overenskomster, som var gældende for de overførte medarbejdere. I oktober 2006 blev der derfor indledt forhandlinger mellem Fi-nansministeriet ved Personalestyrelsen på den ene side og Statstjenestemænde-nes Centralorganisation II (CO II) og Lærernes Centralorganisation (LC) på den anden side om indgåelse af nye overenskomster for lærere og ledere på områ-det for SOSU-skoler, da man ikke havde overenskomster i staten, der dækkede dette område.

Da parterne i første omgang ikke kunne nå til enighed, afgav både CO II og LC blokadevarsel den 15. december 2006. Idet Finansministeriet var af den opfattel-se, at centralorganisationerne ikke kunne varsle konflikt, blev sagen indbragt for Arbejdsretten, der ved afgørelse af 12. marts 2007 fandt det kollektive kamp-skridt lovligt. Herefter afgav CO II og LC strejkevarsel for at opnå overens-komst for SOSU-skolerne. Efter 14 dages konflikt blev parterne enige om at gen-optage forhandlingerne. Dette blev meddelt i en pressemeddelelse af 27. april udsendt af CO II, LC og Finansministeriet.

Af resultatpapir af 14. marts 2008 underskrevet af CO II, LC og Finansministeri-et fremgår bl.a. følgende:

”Finansministeriet, som har anerkendt COII og LC som forhandlingsbe-rettigede for lærere og ledere ved institutioner for erhvervsrettet ud-dannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddan-nelser, og COII og LC er enige om at indgå en organisationsaftale for de pågældende grupper på følgende vilkår:

Dækningsområde Dækningsområdet for organisationsaftalen vil være lærere og ledere ved social- og sundhedsskoler, der udbyder de grundlæggende social-og sundhedsuddannelser, bortset fra lærere, der er omfattet af overens-komst for akademikere i staten.

Endvidere omfatter organisationsaftalen lærere, der underviser ved de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser ved andre statslige og selvejende institutioner.”

Den 27. juni 2008 udsendte Finansministeriet cirkulære nr. 9293 om organisati-onsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettede uddannelse, der udbyder de grundlæggende social og sundhedsuddannelser (herunder SO-SU-skoler). Af cirkulærets generelle bemærkninger fremgår, at organisationsaf-talen, som har virkning fra den 1. april 2008, er indgået mellem Finansministe-riet og CO II og LC, ligesom CO II og LC er anført som de forhandlingsberetti-

4

gede organisationer i cirkulærets dataark. I bilag 1 til cirkulæret, som har over-skriften ”Oversigt over forhandlingsberettigede organisationer og pensionskas-ser” er Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter sammen med seks andre medlemsorganisationer af CO II anført som forhandlingsberettigede or-ganisationer.

Jordemoderforeningen blev i 2011 en del af organisationsaftalen på området, hvilket fremgår af det senere cirkulære nr. 9537 af 31. oktober 2011 om organi-sationsaftalen.

Ved overenskomstfornyelserne i 2011 og 2015 var de berørte medlemsorganisa-tioner, herunder sagsøgerne, medunderskrivere. Ved overenskomstfornyelsen i august 2019 var det igen kun CO10 og LC, som underskrev på arbejdstagersi-den. Efter det oplyste beror denne praksisændring på en beslutning truffet af CO10’s bestyrelse på et møde den 19. juni 2019. Af mødeindkaldelsen af 11. juni 2019 fremgår bl.a. følgende:

”Ad 5) Underskrivelse af organisationsaftale for ledere og lærere ved

SOSU-skoler […] Underskrivelsen af organisationsaftalen for ledere og lærere ved SOSU-skoler har pr. tradition været underskrevet af alle organisationerne i CO10, som har medlemmer, der er omfattet af den. Underskriftsproce-duren har oftest været langvarig og tidskrævende. I LC er der en fast praksis for, at alle aftaler alene underskrives af LC's formand.

Med virkning fra den 1. januar 2020 er tre af de nuværende underskri-vere på aftalen udmeldt af CO10, og CO10 har på sidste bestyrelsesmø-de besluttet at overdrage forhandlingsretten for (foreløbig to af) disse grupper til LC. Til orientering kan oplyses, at LC har delegeret forhand-lingsretten til Danmarks Lærerforening, der allerede har en stor gruppe lærere, der er omfattet af organisationsaftalen.

Det foreslås, at aftalen med virkning fra redigering af OK18-aftalen ale-ne underskrives af C010's formand, idet grænsedragningen til de rele-vante organisationer uændret fremgår af bilaget til aftalen … . Ændrin-gen har således alene formel betydning, men ingen reel betydning.

Begrundelsen for forslaget er 1)praktisk/teknisk håndtering af den aktuelle situation med udmel-delser af tre sundhedsorganisationer og beslutningen om, at overdrage deres forhandlingsret til ledere og lærere ved SOSU-skoler til LC

2)en markering i anledning af de pågældende sundhedsorganisatio-ners og AC's overvejelser om, hvorvidt forhandlingsretten ligger i CO10 eller ej

3)at formanden underskriver, løser en logistisk udfordring med un-

5

derskrivelse og dermed udsendelse af den redigerede overens-komst

Det indstilles at organisationsaftale for ledere og lærere ved SOSU-skoler fremadrettet underskrives af C010's formand på vegne af de or-ganisationer, der varetager forhandlingsretten” .

Som en konsekvens af sagsøgernes udmeldelse af CO10 er det anført i dataarket til organisationsaftalen af 19. august 2019, at i tilfælde af afsked af et af sagsø-gernes medlemmer, er det pr. 1. januar 2020 ikke længere vedkommendes med-lemsorganisation, der skal kontaktes, men i stedet Danmarks Lærerforening (DLF). Endvidere fremgår det af organisationsaftalens bilag 1c ”Oversigt over pensionskasser” , at pensionsindbetalinger mv. for sagsøgernes medlemmer pr. 1. januar 2020 overgår fra Pensionskassen for Sundhedsfaglige til Lærernes Pension.

Det er oplyst, at der pr. 3. kvartal 2019 var 1.248 ansatte omfattet af den om-handlede organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervs-rettede uddannelser, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsud-dannelser, herunder SOSU-skoler. Af de 1.248 ansatte var 142 medlemmer hos en af sagsøgerne, svarende til 11,38 pct. 350 var organiseret i en af CO10’s med-lemsorganisationer (når der ses bort fra sagsøgerne), og 398 var organiseret i en af LC’s medlemsorganisationer. De resterende 358 ansatte var ikke organiseret, hverken hos sagsøgerne eller i en medlemsorganisation under CO10 eller LC.

Baggrunden og v edtægtsgrundlag mv. for CO10

Centralorganisationen af 2010 (CO10) blev dannet i 2010 som en fusion mellem Overenskomstansattes Centralorganisation (OC) og Statstjenestemændenes Centralorganisation II (CO II). Forud for dannelsen af CO10 var sagsøgerne medlemmer af CO II via Sundhedsgruppen, som var en gruppe bestående af lønmodtagerorganisationer på sundhedsområdet (med undtagelse af Dansk Sygeplejeråd). Efter dannelsen af CO10 blev organisationerne i Sundhedsgrup-pen enkeltmedlemmer af CO10 og var således ikke længere kollektivt med-lemmer via Sundhedsgruppen.

CO II’s vedtægter indeholdt bl.a. følgende bestemmelser om formål, medlem-skab og forhandlings- og aftaleretten:

”§ 2. Centralorganisationens formål er på et partipolitisk uafhængigt grundlag at varetage medlemmernes fælles økonomiske, sociale og fag-lige interesser.

Medlemskab

§ 4. Adgang til optagelse i centralorganisationen har organisationer

dannet af personer, for hvem centralorganisationen i henhold til lov om

6

tjenestemænd og gældende hovedaftaler udøver forhandlingsretten, så-fremt disse ikke på anden måde får varetaget forhandlingsretten i cen-tralorganisationen, eller ved ansættelse er omfattet af kollektiv overens-komst indgået mellem Finansministeriet og CO II.

Adgang til optagelse har endvidere organisationer, dannet af personer ansat på andre vilkår inden for de i stk. 2 nævnte områder. Beslutning om hvorvidt en organisation kan optages i centralorganisationen, træf-fes af centralorganisationens hovedbestyrelse, jf. § 8. …

Aftale- og forhandlingsret

§ 26. Centralorganisationen udøver efter reglerne i lov om tjeneste-

mænd i staten og folkekirken aftale- og forhandlingsretten for tjeneste-mænd og tjenestemandspensionister, der ved grænsedragning er hen-ført til centralorganisationen. Centralorganisationen udøver på tilsva-rende måde aftale- og forhandlingsretten for tjenestemandslignende ansatte inden for de tilsluttede organisationers område.

Endvidere udøver centralorganisationen aftale- og forhandlingsretten for tjenestemænd, tjenestemandslignende ansatte og tjenestemandspen-sionister, som er/har været ansat ved forvaltningsenheder og lignende, hvor staten øver indflydelse på løn- og ansættelsesvilkårene, i det om-fang disse er medlem af centralorganisationen via en tilsluttet organisa-tion eller er henført til centralorganisationen.

Stk. 2. Centralorganisationen kan bemyndige en tilsluttet organisation

til på centralorganisationens vegne at indgå aftale.

Stk. 3. Efter hovedbestyrelsens beslutning kan de tilsluttede organisa-

tioner inden for et nærmere afgrænset område bemyndiges til at vare-tage forhandlingsretten, der i henhold til stk. 1 tilkommer centralorga-nisationen.

§ 27. Centralorganisationen varetager ligeledes aftale- og forhand-

lingsretten for organisationsområder, hvor medlemmer er beskæftiget på vilkår fastsat i overenskomst, hvori centralorganisationen er part, el-ler som er indgået i henhold til en hovedaftale, hvori centralorganisa-tionen er part.

Stk. 2. Kompetencen, der i henhold til stk. 1 tilkommer centralorgani-

sationen, kan efter hovedbestyrelsens bestemmelse helt eller delvist overlades en tilsluttet organisation.

§ 28. For øvrige områder varetager centralorganisationen forhand-

lingsretten for spørgsmål af generel karakter i forbindelse med generel-le overenskomst- og aftalefornyelser. En organisation, der er optaget i centralorganisationen i henhold til denne paragraf, er dog berettiget til at tilbagekalde forhandlingsretten, for selv at overtage forhandlingerne. En tilbagekaldelse skal meddeles skriftligt med 4 måneders varsel med virkning fra udgangen af en måned.

Stk. 2. Beslutningen om, hvorvidt et spørgsmål er af generel karakter,

træffes af centralorganisationen.

7

Stk. 3. Centralorganisationen varetager i øvrigt, på vilkår fastsat af

hovedbestyrelsen, medlemsorganisationernes forhandlinger, i det om-fang organisationerne har overladt dette til centralorganisationen.

Fælles bestemmelser for aftale- og forhandlingsretten

§ 29. … Stk. 2. Godkendelse af aftaler og/eller overenskomster for forhand-

lingsområderne nævnt i § 26 og § 27 samt godkendelse af aftaler/over-enskomster med forvaltningsenheder o.l. sker efter regler fastsat af re-præsentantskabet. Godkendelse af overenskomster for forhandlings-områderne nævnt i § 28 sker af den enkelte organisation efter de i ved-kommende organisation gældende regler. … ”

Af referat af 2. juli 2007 fra CO II’s hovedbestyrelsesmøde den 14. juni 2007 fremgår bl.a. følgende:

”III. Sager til HB-orientering.

[…] CO II’s principper for udøvelse af aftale- og forhandlingsret.

Sammen med dagsordenen var udsendt følgende orientering:

”Hovedbestyrelsen besluttede på mødet den 19. april 2007 nedenståen-de principper for delegering af aftale- og forhandlingsret i forbindelse med aftale- og overenskomstforhandlingerne 2008:

• At CO II har og udøver aftale- og forhandlingsretten. • At CO II forhandler sammen med organisationen. • At CO II i en konkret forhandling efter aftale kan lade sig repræ-

sentere af organisationen.

Det indgik tillige i beslutningen, at man skulle arbejde for, at CO II og Personalestyrelsen fandt en løsning på spørgsmålet om, hvem der un-derskriver aftaler, men at der ikke måtte kunne stilles spørgsmål ved, hvem det er, som er den juridiske underskriver.

Med baggrund i ovenstående beslutning vil Personalestyrelsen modta-ge vedlagte brev om CO II’s principper for udøvelse af aftale- og for-handlingsret.

Brevet vil samtidig blive fremsendt til samtlige medlemsorganisatio-ner.”

I debatten blev det tilkendegivet, at det er vigtigt, at den enkelte organi-sation anføres i- og/ eller medunderskriver organisationsaftalerne, såle-des at brugerne ved, hvem der er overenskomstholder.

Sekretariatschef Vidne 1 oplyste, at CO II var den juridiske aftalepart (overenskomstholder), men at det over for Personalestyrelsen

8

var understreget, at organisationernes behov for synlighed skulle tilgo-deses. …

Hovedbestyrelsen tog orienteringen til efterretning.”

Ved brev af 19. december 2007 orienterede CO II Personalestyrelsen om, at CO II havde besluttet at ændre på delegeringen af forhandlings- og aftaleretten for at gøre det tydeligt for alle parter, hvor kompetencen til at indgå organisations-aftaler lå.

Det anførtes i brevet, at CO II havde forhandlings- og aftaleretten for samtlige organisationer tilknyttet CO II, ligesom det anførtes, at CO II under-skrev organisationsaftalerne som aftaleholder, men at organisationsaftalerne tillige ville blive underskrevet af medlemsorganisationerne af hensyn til, at dis-se skulle kunne identificere sig med aftalerne.

Samme dag sendte CO II en mail til samtlige medlemsorganisationer, herunder sagsøgerne, hvoraf fremgår bl.a. følgende:

”Endvidere er der vedhæftet de principper for delegering af aftale- og forhandlingsretten, som CO II’s hovedbestyrelse har vedtaget den 19. april 2007.

Principperne er:

• At CO II har og udøver aftale- og forhandlingsretten. • At CO II forhandler sammen med organisationen. • At CO II underskriver aftalerne. • At CO II i en konkret forhandling efter aftale kan lade sig repræ-

sentere af organisationen.

CO II’s principper for delegering betyder i praksis, at:

• En konsulent fra CO II’s sekretariat forhandler for organisatio-

nen, men organisationen er til stede ved forhandlingerne

• Konsulenten indgår aftaler om møder med arbejdsgiverparterne • CO II kan i en konkret forhandling efter aftale lade organisatio-

nen forhandle på vegne af CO II”

Det fremgår af et internt opsamlingsnotat fra et fællesmøde den 26. marts 2009

mellem OC’s forretningsudvalg og CO II’s bestyrelse, hvor en mulig fusion blev drøftet, at formændene var enige om at anbefale den såkaldte CO II-model i for-hold til en ny centralorganisations håndtering af aftaleretten. Det fremgår også, at Sundhedsgruppen var interesseret, og at man fandt den skitserede retning god. Endvidere fremgår det af notatet, at Dansk Sygeplejeråd vedrørende spørgsmålet om aftaleretten tilkendegav, at man gerne så en ny model, som sik-rede, at aftaleretten var i Dansk Sygeplejeråd i forhold til organisationsspecifik-ke områder.

9

Anbefalingerne fra fællesmødet om dannelsen af en ny centralorganisation blev drøftet på et møde i CO II’s forretningsudvalg den 18. maj 2009. Af referatet fra mødet fremgår vedrørende dette punkt bl.a. følgende:

”Formanden konstaterede, at forretningsudvalget tiltrådte indstillingen og dermed også, at sekretariatet fremlægger en model for en ny cen-tralorganisation, hvor den politiske del består af et repræsentantskab, en bestyrelse og en formand og én næstformand, at modellen skal be-skrive, hvordan centralorganisationen håndterer spørgsmålet om aftale-og forhandlingsret, hvor der var stor tilslutning til den nuværende CO II-model og endelig, at modellen skal indeholde et forslag til økonomi.”

CO II sendte den 6. oktober 2009 et vedtægtsudkast for en ny centralorganisa-tion i høring hos sine medlemsorganisationer. Ingen af medlemsorganisatio-nerne fremsatte i den forbindelse bemærkninger om håndteringen af forhand-lings- og aftaleretten. Vedtægtsudkastets § 18, som angår forhandlings- og afta-leretten, er enslydende med den senere vedtagne vedtægtsbestemmelse i CO10’s vedtægters § 18, jf. nedenfor.

CO10’s vedtægter indeholder bl.a. følgende bestemmelser og tilknyttede be-mærkninger:

”Formål

§ 2. Centralorganisationen varetager forhandlinger om løn-. ansættel-

ses-, arbejds-, og pensionsvilkår for medlemmer af de tilsluttede orga-nisationer ansat i staten, i folkekirken, i Folketinget eller i selvejende in-stitutioner eller i anden offentlig virksomhed, hvor Finansministeriet (Moderniseringsstyrelsen) har kompetencen til at fastsætte eller aftale løn- og ansættelsesvilkår.

Stk. 2. Tilsvarende gælder, hvor Finansministeriet (Moderniserings-

styrelsen) har delegeret kompetencen til et ministerium, en styrelse eller lignende.

Stk. 3. Centralorganisationen er partipolitisk uafhængig. Stk. 4. Centralorganisationen kan efter repræsentantskabets beslutning

herom samarbejde med andre organisationer.

Bemærkninger: Med definitionen af centralorganisationens formål og forhandlingsområder er der ikke lagt op til en indskrænkning af de forhandlingsområder, CO II og OC beskæftigede sig med forud for dannelsen af CO10.

Med definitionen af formålet er det præciseret, at f.eks. forhandling om SU-aftaler og lignende personalepolitiske aftaler fortsat er dækket af formålspara-graffen, idet sådanne aftaler i bred forstand er en del af de ansattes arbejdsvil-kår.

10

Tilsvarende er forhandlinger om (nye) ansættelsesformer en del af CO10's formål. CO10's forhandlingsret dækker således alle ansættelsesformer.

Derimod er forhandling om f.eks. skattespørgsmål, der påvirker de ansattes løn, ikke en del af centralorganisationens formål, medmindre der fremsættes egent-lige aftalekrav herom.

Det er forudsat, at CO10 indgår som en del af SKAF.

Endeligt er det forudsat, at CO10 er part i hovedaftalen af 18. juni 1969 mel-lem Finansministeriet, Personalestyrelsen, og tjenestemændenes centralorgani-sationer, ligesom det er forudsat, at CO10 er part i hovedaftalen mellem Fi-nansministeriet, LC og CO10, senest af 8. september 2011. …

Medlemskab

§ 3. Centralorganisationen kan optage organisationer, hvor centralor-

ganisationen i henhold til lovgivning og/eller aftale udøver, eller kan udøve, forhandlings- og aftaleret inden for centralorganisationens om-råde. …

Bemærkning Det er en forudsætning for optagelse, at en organisation har (anerkendt) for-handlingsret på sit område. Med formuleringen "eller kan udøve", er der skabt mulighed for, at nye organisationer, der endnu ikke er anerkendt som forhand-lingsberettigede, kan optages. F.eks. hvis der etableres en organisation på et område, der ikke hidtil har været dækket af kollektive aftaler / overenskomster. …

Møder

§ 9 … Stk. 4. Repræsentantskabet skal indkaldes, såfremt 1/3 af repræsentan-

terne over for formanden skriftligt fremsætter begæring herom med angivelse af de(t) spørgsmål, som ønskes behandlet. I denne situation skal indkaldelse af repræsentantskabet ske inden 1 uge fra begæringens modtagelse, og mødet skal afholdes senest 3 uger efter begæringens modtagelse, idet juli måned ikke medregnes i frister-ne, og disse forlænges med 1 uge, hvis jul eller påske ligger i dem. …

Bestyrelsesmøder

§ 13. … Stk. 3. Efter formandens eller bestyrelsens beslutning kan andre end

bestyrelsens medlemmer inviteres til at deltage i bestyrelsens møder, men ikke i bestyrelsens beslutninger. Bemærkning: Bestemmelsen kan f.eks. tænkes anvendt, hvor der skal behandles et spørgsmål, der alene vedrører én medlemsorganisation, som ikke er repræsenteret i besty-

11

relsen, og hvor det findes hensigtsmæssigt at give den pågældende medlemsor-ganisation mulighed for at påvirke bestyrelsens beslutning. Tilsvarende kan formanden / bestyrelsen beslutte, at sekretariatets ansatte kan deltage i bestyrelsens møder.

Stk. 4. Indkaldelse til bestyrelsesmøder med angivelse af foreløbig

dagsorden udsendes til bestyrelsens medlemmer og samtlige medlems-organisationer, normalt senest 1 uge før mødets afholdelse. I begyndel-sen af hvert møde godkender bestyrelsen dagsordenen. Bemærkning: Det er ikke hensigten, at bestyrelsen skal behandle enkeltsager bortset fra sager, der anses for værende principielle for COI 0.

Stk. 5. Referat fra bestyrelsesmøder udsendes til bestyrelsens medlem-

mer, samtlige medlemsorganisationer, repræsentantskabets medlem-mer og de valgte revisorer. Referatet udgør centralorganisationens skriftlige beretning. …

Aftale- og forhandlingsret

§ 18. Centralorganisationen udøver forhandlings- og aftaleret for med-

lemsorganisationernes medlemmer ansat som tjenestemænd, tjeneste-mandslignende ansatte eller ansatte i henhold til (fælles)overenskomst / organisationsaftale.

Stk. 2. Bestyrelsen kan beslutte at delegere hele eller dele af forhand-

lings- og/eller aftaleretten til medlemsorganisationerne.

Bemærkning: Med formuleringen af stk. 1 og 2 er det forudsat, at den enkelte medlemsorga-nisation ved optagelse overdrager forhandlings- og aftaleretten for de tilmeldte medlemmer til CO10.

I CO II er der truffet følgende beslutning om delegation af visse dele af aftale-og forhandlingsretten: • Det er centralorganisationen, der beslutter (indstiller), hvilke (generelle)

krav SKAF skal rejse via CFU, både i forhold til tjenestemandsområdet, det tjenestemandslignende område og overenskomstområdet.

• Det er centralorganisationen, der — via CFU —forhandler generelle krav

og underskriver generelle aftaler (CFU-aftaler).

• Det er centralorganisationen, der fremsætter og forhandler specielle krav på

de enkelte organisationers områder, uanset om modparten er Finansmini-steriet/Moderniseringsstyrelsen eller et ministerium/en styrelse, hvortil Finansministeriet/Moderniseringsstyrelsen har delegeret sin kompetence.

• Forhandlingerne føres sammen med organisationen (såvel inden for tjene-

stemandsområdet, det tjenestemandslignende område som overenskomst-området). Sådanne aftaler underskrives af centralorganisationen sammen med organisationen.

• Alle decentrale/lokale forhandlinger og aftaler, der vedrører udnyttelse af en

hjemmel i en generel (CFU-)aftale eller speciel aftale (organisationsaftale el.lign.) til at indgå lokal aftale, varetages af medlemsorganisationen eller dens tillidsrepræsentanter, der også underskriver sådanne aftaler. Det dre-

12

jer sig f.eks. om konkret udmøntning af ny løn eller lokalløn, aftale om fra-vigelser af arbejdstidsbestemmelser m.v.

Det er således forudsat, at bestyrelsen for CO10 træffer beslutning om delega-tionsregler, der nogenlunde svarer til ovenstående.

Stk. 3. Kampskridt varsles af centralorganisationen og iværksættes af

den enkelte organisation. I forbindelse med en sådan beslutning træffes samtidig beslutning om evt. fælles finansiering, idet finansiering af et evt. kampskridt, som centralorganisationen varsler eller modtager var-sel om, er centralorganisationen uvedkommende.

Bemærkning: Det er her fastslået, at det er centralorganisationen, der afsender konfliktvarsel. Beslutning herom træffes af bestyrelsen eller repræsentantskabet, der kan be-myndige formanden til den konkrete iværksættelse. En sådan beslutning er — som andre beslutninger truffet af repræsentantskabet eller bestyrelsen — bin-dende for medlemsorganisationerne.

Det er forudsat, at det er den enkelte med-lemsorganisation, der fremsætter forslag til hvilke grupper / arbejdspladser, der konkret skal varsles konflikt for. Det er endvidere den enkelte medlemsorgani-sation, der forestår det praktiske arbejde i forbindelse med konflikten, herunder kontakt med arbejdspladser, TR m.v.

Endvidere er det den enkelte medlemsor-ganisation, der som udgangspunkt finansierer konflikten, og fastlægger ni-veauet for konfliktunderstøttelse samt forestår udbetalingen til medlemmerne.

Samtidig er det dog angivet, at der kan træffes beslutning om evt. fælles finan-siering af strejke og/eller evt. lockout, hvilket kan være hensigtsmæssigt f.eks. i en situation, hvor et CFU-forlig nedstemmes, og det alene er de ikke-tjenestemands(lignende) ansatte, der kan varsles i konflikt.

De(n) enkelt(e) medlemsorganisation(er) har — som hidtil – ikke adgang til at varsle konflikt i forbindelse med fornyelse af organisationsaftaler. Det skyldes dels den fredspligt, der følger af vedtagelsen af et CFU-forlig, og dels at organi-sationsaftalerne (også) indgås af CO10, jr. ovenfor om den gældende delegation af aftale- og forhandlingsretten.

Stk. 4. De tilsluttede medlemsorganisationer er forpligtet til at over-

holde bestemmelserne i de af centralorganisationen indgåede hovedaf-taler. Medlemsorganisationerne er endvidere forpligtet af grænseaftaler indgået af centralorganisationen, samt af de beslutninger om grænse-dragning mellem centralorganisationens medlemsorganisationer som bestyrelsen træffer.

Bemærkning: Med formuleringen af stk. 4, sidste del, er det forudsat, at nuværende aftaler om grænsedragning videreføres uændret; indtil bestyrelsen måtte træffe en an-den beslutning herom.”

CO10 udgør sammen med Lærernes Centralorganisation (LC) Stats- og Kom-munalt Ansattes Forhandlingsfællesskab (SKAF). Samarbejdet er for CO10’s vedkommende hjemlet i § 2, stk. 4, i CO10’s vedtægter. Formålet med samarbej-det er ifølge § 1, stk. 1, i SKAF’s vedtægter i fællesskab at fastholde og styrke de deltagende centralorganisationers indflydelse på fastsættelsen af de generelle

13

løn- og ansættelsesvilkår mv. inden for centralorganisationernes medlemsområ-der.

CO10’s behandling af tidligere sager om udmeldelse Der er under sagen oplyst om tre tidligere sager, hvor en medlemsorganisation har meldt sig ud af CO10. Det drejer sig om henholdsvis Erhvervsskolelederne i Danmark (EiD), Handelsskolerne Lærerforening (HL) og Konstruktørforenin-gen.

Ved brev af 12. marts 2013 til CO 10 meddelte EiD, at man ønskede at træde ud af CO 10, og anmodede samtidig om at få overdraget forhandlings- og aftaleret-ten for de ledere, som EiD gennem CO10 havde forhandlings- og aftaleretten for. Baggrunden for udmeldelsen var, at EiD i stedet ønskede at blive optaget som medlem af DJØF. Anmodningen blev behandlet på et møde den 3. april 2013 i CO10’s bestyrelse. I den anledning sendte Forbundet af it-professionelle (PROSA) den 2. april 2013 en mail til CO10’s bestyrelse og medlemsorganisatio-nerne, herunder sagsøgerne, hvoraf fremgik følgende:

” … PROSA/Offentlig sidder ikke i Bestyrelsen og har derfor ikke nogen di-rekte mulighed for at præge CO10s bestyrelses beslutning vedrørende EiD[’s] ønske om at få lov til at tage deres forhandlingsret med sig når de forlader CO10.

Som CO10s bestyrelse (og de fleste af de gamle OC’er) udmærket er klar over, så er retten til forhandlingsretten et vigtigt anliggende for PROSA. PROSA/Offentlig havde store betænkeligheder ved at indtræde i CO10 netop fordi vi skulle aflevere forhandlingsretten til CO10.

PROSA/Offentlig vil derfor anbefale CO10s bestyrelse, at de ikke følger sekretariatets indstilling, men også her ”uagtet vedtægternes bestem-melse” lader EiD medtage forhandlingsretten. …”

Af delreferat fra mødet den 3. april i CO10’s bestyrelse fremgår følgende:

”(…) EiD’s anmodning om udmeldelse af CO10 (…)

Sekretariatet har modtaget vedlagte anmodning fra EiD om udmeldelse af CO10 samt om overdragelse af den fra CO10 til EID delegerede for-handlings- og aftaleret til EiD/DJØF (…). … … Det indstilles endvidere, at EiD meddeles afslag på deres anmodning om at få overdraget aftale- og forhandlingsretten til EiD/DJØF, og at det i den forbindelse samtidig besluttes, at den forhandlings- og aftaleret, som i dag er delegeret til EiD, fremafdrettet delegeres til TAT [Forenin-gen af Tekniske og Administrative Tjenestemænd].

Referat:

14

… Sekretariatschef Vidne 1 supplerede fremstillingen i relation til spørgsmålet om aftaleretten ved at oplyse, at EiD er en del af en aftale, som også dækker TAT og HL.

Bestyrelsen tiltrådte indstillingen med den tilføjelse, at den forhandlings- og aftaleret, som i dag er delegeret til EiD, fremadrettet delegeres til TAT, forud-sat at TAT indtræder i eksisterende grænsedragningsaftaler.”

I 2014 meldte HL sig ud af CO10 med virkning pr. 1. januar 2015. Udmeldelsen blev behandlet på et møde den 9. september 2014 i CO10’s bestyrelse. Af refera-tet fra mødet fremgår følgende:

”… Ad 3) HL’s udmeldelse af CO10 med virkning fra årsskriftet 2014/2015 (…)

På bestyrelsesmødet den 11. juni 2014 blev bestyrelsen orienteret om HL’s udmeldelse af CO10 pr. 1. januar 2015 og indmeldelse i LC fra samme dato. … På den baggrund indstilles det, at

• CO10’s/HL’s aftale og forhandlingsret overføres til LC pr. 1. ja-

nuar 2015 med respekt for eksisterende grænsedragning

… Referat:

Bestyrelsen tiltrådte indstillingen. …”

I efteråret 2018 meldte Konstruktørforeningen sig ud af CO10. Af delreferat fra mødet i CO10’s bestyrelse den 3. december 2018 fremgår følgende:

”… Ad 2) Konstruktørforeningens udmeldelse af CO10 (…)

På bestyrelsesmødet den 13. november 2018 drøftede bestyrelsen kort konsekvensen af Konstruktørforeningens udmeldelse af CO10. Bestyrel-sen besluttede at videreføre drøftelsen på dette ekstraordinære møde -også set i lyset af, at Danske Fysioterapeuter har valgt at melde sig ind i Akademikerne.

For så vidt angår overførsel af forhandlings- og aftaleretten i tilfælde af udmeldelse er CO10's praksis kun båret af ganske få sager, senest da Erhvervsskolelederne meldte sig ud i 2013. Bestyrelsen besluttede i den-ne sag, at CO10's forhandlings- og aftaleret, som var delegeret til Er-hvervsskolelederne, blev delegeret til TAT, hvilket bl.a. skyldtes, at den aftale, som Erhvervsskolelederne var omfattet af, også dækkede TAT og HL.

Generelt

15

Det foreslås, at bestyrelsens behandling af anmodning om overdragelse af aftale- og forhandlingsretten på baggrund af en medlemsorganisa-tions udmeldelse sker på baggrund af en konkret vurdering af den en-kelte sag. I den konkrete vurdering kan eksempelvis inddrages følgen-de vejledende principper:

• Overdragelse af aftale- og forhandlingsretten kan kun ske, hvis

ingen anden eksisterende eller kommende CO10- eller LC-organisation kan optage og repræsentere den udgående med-lemsorganisations medlemmer, og

• overdragelse af aftale- og forhandlingsretten skønnes ikke at in-

debære, at CO10 på hverken kort eller længere sigt mister fler-heden af de ansatte på en organisationsaftale/overenskomst, og

• overdragelse af aftale- og forhandlingsretten ikke vil indebære,

at Akademikerne eller en tilsluttet AC-medlemsorganisation bli-ver part i en CO10-/LC-overenskomst, som Akademikerne eller en tilsluttet medlemsorganisation ikke allerede i dag er part i. O-verdragelse af aftale- og forhandlingsretten forudsætter dermed, at medlemsorganisationen, evt. via Akademikerne, kan doku-mentere, at medlemsorganisationen ikke fremadrettet er omfattet af den/de CO10-aftale(r), som medlemsorganisationen forlader.

Den konkrete sag

Det kan oplyses, at Konstruktørforeningen er en del af følgende to or-ganisationsaftaler:

• Organisationsaftale for bygningskonstruktører, kort- og landmå-

lingsteknikere, landmålingsteknikere, kartografer og korttekni-kere (sammen med Kort- og Landmålingsteknikernes Forening)

• Organisationsaftale for undervisere ved erhvervsakademier og

professionshøjskoler (sammen med en række CO10- og LC-organisationer)

Det er sekretariatets vurdering, at det ikke umiddelbart giver mening at overføre forhandlings- og aftaleretten til nogle af de ovennævnte orga-nisationer, hvis medlemmer har en ganske anden uddannelsesprofil end Konstruktørforeningens medlemmer, eller til andre CO10- eller LC-organisationer.

Imidlertid er det sekretariatets vurdering, at det vil være problematisk, såfremt Konstruktørforeningen efter udmeldelse af CO10 og indmeldel-se i Akademikerne fortsat er en del af ovennævnte organisationsaftaler. Dette skyldes dels indholdet i de pågældende organisationsaftaler, idet Akademikerne ved de fremtidige overenskomstforhandlinger kan have andre prioriteringer end CO10, dels praktiske forhold i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, hvor akademikerorganisationerne sæd-vanligvis har en anden forhandlingskadence end resten af CFU-organi-sationerne.

16

På grundlag af ovenstående indstilles det, at forhandlings- og aftaleret-

ten i medfør af vedtægternes § 18, stk. 2 kan overføres til Konstruktør-foreningen/Akademikerne, såfremt Konstruktørforeningen, evt. via Akademikerne, dokumenterer, at Moderniseringsstyrelsen er indstillet på, at Konstruktørforeningens område fremadrettet ikke er en del af ovenstående organisationsaftaler.

Referat:

Formanden præsenterede sagen, idet han lagde vægt på, at bestyrelsen kun skulle træffe beslutning om konsekvenserne af Konstruktørforeningens udmel-delse ift. forhandlings- og aftaleretten. I og med, at yderligere to udmeldelser kunne forventes, foreslog formanden, at diskussionen fsva. Konstruktørfore-ningens udmeldelse også skulle vurderes i dét lys.

Bestyrelsen drøftede såvel den generelle problemstilling som den konkrete an-modning fra Konstruktørforeningen om, at Konstruktørforeningen ønsker at medtage forhandlings- og aftaleretten.

Bestyrelsen konstaterede indledningsvist, at udgangspunktet er, at CO10 har forhandlings- og aftaleretten uanset udmeldelser. Bestyrelsen kan dog efter en konkret vurdering beslutte, at den organisation, der udmelder sig, helt eller delvist kan medtage forhandlings- og aftaleretten.

I forhold til det konkrete sagskompleks vedr. Konstruktørforeningen besluttede Bestyrelsen at følge indstillingen, således at forhandlings- og aftaleretten fsva. de i indstillingen nævnte organisationsaftaler overføres til Konstruktørforenin-gen/Akademikerne, såfremt Konstruktørforeningen, evt. via Akademikerne, do-kumenterer, at Moderniseringsstyrelsen er indstillet på, at Konstruktørfore-ningens område fremadrettet ikke er en del af ovenstående organisationsaftaler. Hvis Moderniseringsstyrelsen ikke er indstillet herpå, vil forhandlings- og af-taleretten forblive i CO10.

Vedr. tilsvarende anmodninger som følge af fremadrettede udmeldelser beslut-tede Bestyrelsen, at disse anmodninger skal vurderes konkret fra sag til sag. Bestyrelsen var enige om, at der ikke med den konkrete beslutning fsva. Kon-struktørforeningen er skabt en præcedens, der kan anvendes j andre sager. Be-styrelsen fandt, at de i indstillingen nævnte vejledende principper kan indgå men ikke nødvendigvis er afgørende ved fremtidige beslutninger om forhand-lings- og aftaleretten som følge af udmeldelser.”

Sagsøgernes udmeldelse af CO10 Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter ansøgte i december 2018 om at blive optaget som medlemmer i Akademikerne med virkning pr. 1. janu-ar 2020, og samme måned bekræftede Akademikerne optagelsen.

Ved brev af 23. januar 2019 til CO10’s formand meddelte Danske Fysioterapeu-ter, at foreningen meldte sig ud af CO10 med virkning fra den 31. december 2019. Det anførtes endvidere, at Danske Fysioterapeuters repræsentantskab den 10. november 2018 havde besluttet, at man ville søge optagelse i Akademikerne, og at man i forbindelse med udmeldelsen ønskede at medtage forhandlings- og

17

aftaleretten for sine medlemmer. I et enslydende brev af 25. januar 2019 med-delte Ergoterapeutforeningen ligeledes CO10, at man meldte sig ud med virk-ning pr. 31. december 2019, og at man ønskede at medtage forhandlings- og aftaleretten.

Af mødeindkaldelse af 14. marts 2019 til møde den 22. marts 2019 i CO10’s be-styrelse, som blev sendt til blandt andre CO10’s medlemsorganisationer, her-under sagsøgerne, fremgår af den foreløbige dagsorden bl.a. følgende:

”Ergoterapeutforeningens og Danske Fysioterapeuters udmeldelse af

CO10 (…)

Såvel Ergoterapeutforeningen som Danske Fysioterapeuter har ved næ-sten enslydende breve af 25. januar 2019 meddelt CO10, at de udmeldes af CO10 med virkning fra årsskiftet 2019/2020, idet begge organisatio-ner vil søge om optagelse i Akademikerne.

Samtidig giver begge organisationer udtryk for, at de ønsker at medta-ge forhandlings- og aftaleretten for de medlemmer, de repræsenterer. (…)

Pr. 1. januar 2019 er Ergoterapeutforeningens medlemstal 255 og Dan-ske Fysioterapeuters medlemstal 242, dvs. i alt 497 medlemmer, sva-rende til et årligt kontingent på kr. 144.130 i

Generelt

På samme vis, som da bestyrelsen drøftede konsekvenserne af Kon-struktørforeningens udmeldelse af CO10, foreslås det, at bestyrelsens behandling af anmodningen om overdragelse af aftale- og forhand-lingsretten sker på baggrund af en konkret vurdering af den enkelte sag og med udgangspunkt i følgende vejledende principper:

I.Overdragelse af aftale- og forhandlingsretten kan kun ske, hvis ingen anden eksisterende eller kommende CO10- eller LC-organisation kan optage og repræsentere den udgående med-lemsorganisations medlemmer,

II.overdragelse af aftale- og forhandlingsretten skønnes ikke at in-debære, at CO10 på hverken kort eller længere sigt mister flerhe-den af de ansatte på en organisationsaftale/overenskomst, og

III.overdragelse af aftale- og forhandlingsretten vil ikke indebære, at Akademikerne eller en tilsluttet AC-medlemsorganisation bliver part i en C010-/LC-overenskomst, som Akademikerne eller en til-sluttet medlemsorganisation ikke allerede i dag er part i. Over-dragelse af aftale- og forhandlingsretten forudsætter dermed, at medlemsorganisationen, evt. via Akademikerne, kan dokumente-re, at medlemsorganisationen ikke fremadrettet er omfattet af den/ de C010-aftale(r), som medlemsorganisationen forlader.

Den konkrete sag

Såvel Ergoterapeutforeningen som Danske Fysioterapeuter er en del af følgende aftaler:

18

a)Organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for er-hvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler)

b)Aftale for tjenestemandsansatte ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social-og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler)

c)Organisationsaftale for undervisere ved erhvervsakademier og pro-fessionshøjskoler

d)Organisationsaftale for ergoterapeuter og fysioterapeuter. Omfatter ergo- og fysioterapeuter ansat i Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljøinstitut-tet og andre statslige institutioner bortset fra punkt a) til c). Fsva. punkt a) og b) vil hovedhensynene dels være at undersøge, om

andre CO10- eller LC-organisationer kan optage og repræsentere de pågældende medlemmer (jf. punkt I ovenfor), og at sikre, at Akade-mikerne eller en tilsluttet AC-medlemsorganisation ikke bliver part i aftalerne (jf. punkt III ovenfor).

Set med CO10's øjne vil det naturligvis være mest attraktivt, såfremt forhandlings- og aftaleretten fortsat kan varetages af en CO10-organisa-tion. Det er umiddelbart vurderingen, at ingen anden CO10-organisa-tion, der allerede er omfattet af aftalerne, er interesseret i at byde ind på opgaven med at varetage interesserne for de medlemmer, der er ansat ved de pågældende institutioner.

I tilfælde af, at dette er korrekt, kan det oplyses, at Danmarks Lærerforening, der i forvejen har en del med-lemmer, der er omfattet af aftalerne, er interesseret i at overtage opga-ven med at varetage de pågældende medlemmers interesser som en del af LC's eksisterende forhandlings- og aftaleret på området.

Fsva. punkt c) er det umiddelbart vurderingen, at ingen anden CO10-organisation, der allerede er omfattet af aftalen, er interesseret i at byde ind på opgaven med at varetage interesserne for de medlemmer, der er ansat ved de pågældende institutioner.

Hvis bestyrelsens beslutning på dette grundlag måtte være, at forhandlings- og aftaleretten kan overfø-res til Ergoterapeutforeningen og til Danske Fysioterapeuter, bør det i givet fald ske med samme forudsætning, som bestyrelsen besluttede ift.

Konstruktørforeningen: Forhandlings- og aftaleretten kan kun overfø-res til Ergoterapeutforeningen/Danske Fysioterapeuter/ Akademikerne, såfremt de pågældende organisationer dokumenterer, at Modernise-ringsstyrelsen er indstillet på, at Ergoterapeutforeningens og Danske Fysioterapeuters områder fremadrettet ikke er en del af organisationsaf-talen. Dermed er ovenstående punkt III tilgodeset.

Det bemærkes, at overdragelse af aftale- og forhandlingsretten ikke skønnes at indebære, at CO10 på hverken kort eller længere sigt mister flerheden af de ansat-te på organisationsaftalen (jf. ovenstående punkt II).

Fsva. punkt d) er det umiddelbart vurderingen, at ingen anden CO10-organisation, der allerede er omfattet af aftalen, vil være interesseret i at byde ind på opgaven med at varetage interesserne for de medlemmer, der er omfattet af organisationsaftalen. I og med, at organisationsaftalen

19

udelukkende omfatter ergo- og fysioterapeuter, er der ikke et hensyn at tage i forhold til ovenstående punkt III.

[…]

På grundlag af ovenstående indstilles det,

1.at forhandlings- og aftaleretten fsva. ledere og lærere ved institutio-ner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler), i medfør af vedtægternes § 18 overføres til LC/Danmarks Lærerforening,

2.at forhandlings- og aftaleretten fsva. undervisere ved erhvervsaka-demier og professionshøjskoler i medfør af vedtægternes § 18 over-føres til Ergoterapeutforeningen/ Danske Fysioterapeuter/ Akade-mikerne, såfremt organisationerne dokumenterer, at Modernise-ringsstyrelsen er indstillet på, at området fremadrettet ikke er en del af ovenstående organisationsaftale,

3.at forhandlings- og aftaleretten fsva. organisationsaftalen for ergote-rapeuter og fysioterapeuter overføres til Ergoterapeutforenin-gen/Danske Fysioterapeuter/ Akademikerne, og

4.at der søges indgået en aftale med Ergoterapeutforeningen og Dan-ske Fysioterapeuter om, at medlemskabet af CO10 de facto ophører med udgangen af juni 2019 (f.eks. ved at sekretariatet ophører med at fremsende dagsordener, referater mv.), idet den kontingentmæs-sige virkning først vil indtræde den 1. januar 2020.”

Af et delreferat fra mødet den 22. marts 2019 i CO10’s bestyrelse fremgår, at bestyrelsen tiltrådte de nævnte indstillinger.

Ved breve af 25. marts 2019 kvitterede CO10 for Ergoterapeutforeningens og Danske Fysioterapeuters udmeldelser og oplyste samtidig om bestyrelsens be-slutning truffet den 22. marts 2019 vedrørende forhandlings- og aftaleretten.

Jordemoderforeningen ansøgte den 1. april 2019 om optagelse i Akademikerne med virkning pr. 1. januar 2020, og det fremgår af mødeindkaldelse af 11. juni 2019 til møde den 19. juni 2019 i CO10’s bestyrelse, at Jordemoderforeningen ved brev af 23. maj 2019 havde meddelt CO10, at man ønskede at udmelde sig med virkning fra 31. december 2019.

Det indstilledes endvidere, at Jordemoder-foreningens udmeldelse skulle behandles på samme måde som Ergoterapeut-foreningens og Danske Fysioterapeuters udmeldelser, herunder således at for-handlings- og aftaleretten blev overdraget til LC. Det fremgår af et delreferat fra bestyrelsesmødet den 19. juni 2019, at CO10’s bestyrelse godkendte indstillin-gen.

Beslutningen blev ved brev af 24. juni 2019 meddelt Jordemoderforenin-gen.

Ved i det væsentlige enslydende mails af 23. august 2019 fra hver af sagsøgerne til CO10, meddelte sagsøgerne, at man ikke kunne acceptere, at CO10 pr. 1. ja-

20

nuar 2020 ville overdrage forhandlings- og aftaleretten for sagsøgernes med-lemsområde på den omhandlede organisationsaftale til LC. Sagsøgerne anførte desuden, at der ikke var hjemmel dertil i CO10’s vedtægter.

Ved brev af 19. september 2019 skrev CO10’s formand bl.a. følgende til forman-den for Akademikerne:

”CO10's bestyrelse har drøftet dit brev af 23. august 2019 vedr. forhand-lingsretten for udmeldte organisationer. Jeg skal på den baggrund oply-se følgende:

Det fremgår af CO10's vedtægter, at den enkelte medlemsorganisation ved optagelse overdrager forhandlings- og aftaleretten for de tilmeldte medlemmer til CO10.

Ovennævnte indebærer, at det er CO10, der har forhandlings- og aftale-retten, og at det derfor er CO10, som kan beslutte at overføre forhand-lings- og aftaleretten. I denne sag har CO10 besluttet at overføre hoved-parten af forhandlings- og aftaleretten og har besluttet, at en mindre del af forhandlings- og aftaleretten ikke skal overføres.

CO10 skal erindre om, at da Erhvervsskolelederne i Danmark i 2013 meldte sig ud af CO10 og indmeldte sig kollektivt i én af Akademiker-nes medlemsorganisationer, besluttede C010's bestyrelse som bekendt ikke at overføre forhandlings- og aftaleretten til Erhvervsskolelederne i Danmark. Erhvervsskolelederne i Danmark tog beslutningen til efter-retning, og Akademikerne protesterede ikke.

CO10 finder det ærgerligt, at der ikke har fundet en forventningsaf-stemning sted om eventuel overførsel af forhandlings- og aftaleretten inden de tre organisationers beslutning om at melde sig ind i Akademi-kerne og dermed ud af CO10.

En eventuel sag om forståelse og fortolkning af C010's vedtægter kan naturligvis ikke undgå at slå skår i centralorganisationernes indbyrdes samarbejde.”

Der er ikke oplyst om efterfølgende korrespondance eller dialog mellem parter-ne om spørgsmålet om forhandlings- og aftaleretten, før sagsøgerne 7. novem-ber 2019 udtog stævning i denne sag.

Forklaringer

Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9 og Vidne 1 har afgivet forklaring.

Vidne 2 har forklaret bl.a., at han er chefjurist i Akademikerne.

Han har været ansat siden 2009, bortset fra en periode fra 2017 til 2019. Han har tidligere været ansat i en statslig styrelse, i Sygeplejerådet og hos Sundhedskar-

21

tellet. Hans arbejdsopgaver som chefjurist omfatter bl.a. implementering af ny EU-lovgivning og sikring af, at aftaler og overenskomster overholder gældende lovgivning, samt kontakt til eksterne advokater i voldgifts- og retssager, som føres på vegne af Akademikerne.

Akademikerne er både en hovedorganisation og en centralorganisation og har som sådan kun organisationer som medlemmer, ikke fysiske personer. Det føl-ger af tjenestemandsloven, at centralorganisationer forhandler og indgår aftaler på det område, som tjenestemandsloven omfatter. CO10 er en centralorganisa-tion og en paraplyorganisation, men ikke en hovedorganisation. Den anden hovedorganisation er Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Han har ikke nærmere kendskab til processen i forbindelse med, at Erhvervs-skolelederne i Danmark (EiD) i 2013 meldte sig ud af CO10 og ind i DJØF. Det var ikke noget, som Akademikerne var involveret i, og derfor var der heller ik-ke anledning til, at Akademikerne skulle protestere over, at CO10’s bestyrelse ikke overførte forhandlings- og aftaleretten til EiD.

Så vidt han ved, var der tale om en udsivning af medlemmer fra EiD, som derefter på individuel basis meld-te sig ind i DJØF. Han er usikker på, om der også var tale om en kollektiv ud-meldelse af CO10 og efterfølgende indmeldelse i DJØF, men EiD ophørte med at eksistere som en selvstændig organisation. De udgør nu en gruppering i DJØF, Erhvervsskolelederne i DJØF.

Det var således ikke en organisation, der meldte sig ud af en centralorganisation og ind i en anden centralorganisation, og derfor var det ikke en sammenlignelig situation med den, som er opstået med de tre sagsøgerorganisationer.

Han kender ikke til processen i forbindelse med, at Handelsskolernes Lærerfor-ening (HL) i 2014 meldte sig ud af CO10 for at melde sig ind i Lærernes Cen-tralorganisation (LC). HL havde også medlemmer i Akademikerne, og de på-gældende fortsatte som medlemmer der. HL fusionerede i 2018 med Uddannel-sesforbundet og fik i den forbindelse forhandlings- og aftaleretten med ud af Akademikerne og over i den nye organisation. Det fandt man naturligt i Aka-demikerne. HL fik således forhandlings- og aftaleretten med sig ud af både CO10 og Akademikerne.

I forbindelse med Konstruktørforeningens indmeldelse i Akademikerne i 2018 var der ingen problemer med forhandlings- og aftaleretten, som foreningen fik med over i Akademikerne fra CO10. Akademikerne havde forestillet sig, at det ville foregå på samme måde for så vidt angår de tre sagsøgerorganisationer.

Vidne 3 har forklaret bl.a., at hun siden 1. december 2015 har væ-ret ansat som forhandlingschef i Ergoterapeutforeningen. Hun har ansvaret for servicering af medlemmerne og for forhandlingerne om aftaler og overenskom-

22

ster for ergoterapeuter og ledende ergoterapeuter både på det offentlige og pri-vate område.

Ergoterapeutforeningen er en professionsfaglig og monofaglig fagforening kun for ergoterapeuter, og fokus er på at udvikle professionen og sikre gode ar-bejdsvilkår, herunder løn, for medlemmerne. Foreningen har ca. 9.500 med-lemmer i alt; heraf er 8.200 aktive og de resterende studerende og pensionister. Kun ca. 300 medlemmer er ansat på det private område.

Pr. 12. oktober 2022 er der 96 medlemmer ansat på SOSU-området og dermed omfattet af organisa-tionsaftalen for lærere og ledere på SOSU-skolerne. Før denne sags opståen havde de ca. 100 medlemmer, men de har ikke haft oplevelsen af, at det er på grund af denne sag, at nogle få medlemmer har meldt sig ud. Hendes kendskab til tiden før 2015 stammer fra det, som hun har kunnet se i arkiverne.

Hun ken-der ikke til omstændighederne ved Ergoterapeutforeningens indmeldelse i CO II, og CO II var kun forhandlings- og aftalepart på det statslige område. SOSU-skoleområdet lå oprindelig i amtsligt regi, så det var Ergoterapeutforeningen selv, der havde forhandlet og indgået en overenskomst for SOSU-området med Amtsrådsforeningen.

Ergoterapeutforeningen var i CO10 en del af ”Sundhedsgruppen” bl.a. sammen med Danske Fysioterapeuter og Jordemoderforeningen. Hverken Ergoterapeut-foreningen eller de to andre sagsøgere havde egen repræsentant i CO10’s besty-relse. De var i bestyrelsen repræsenteret af Person 1 fra Kost & Ernæringsfor-bundet. Der var ikke formøder i ”Sundhedsgruppen” forud for bestyrelsesmø-derne.

Person 1 gav en efterfølgende orientering i ”Sundhedsgruppen” , og dagsordener med materiale og referater fra bestyrelsesmøderne blev udsendt til medlemsforeningerne, men Ergoterapeutforeningen havde begrænset indfly-delse og var ikke inddraget i arbejdet i bestyrelsen.

I forbindelse med overenskomstforhandlinger indsendte Ergoterapeutforenin-gen sine krav til CO10’s bestyrelse. Bestyrelsen bearbejdede dem, og den ende-lige udvælgelse af krav skete i CO10’s repræsentantskab. Ergoterapeutforenin-gen fremsatte både generelle og specielle krav. CO10 stod for forhandlingen af de generelle krav, mens Ergoterapeutforeningen sad med ved forhandlingsbor-det ved de specielle krav.

Det var CO10, der førte ordet over for den statslige styrelse, der er arbejdsgiverpart, men vedrørende de specielle krav kunne Ergo-terapeutforeningen følge med og komme med input i pauserne. CO10 forhand-lede helt klart på vegne af Ergoterapeutforeningen. CO10 kunne dog træffe af-gørelse vedrørende generelle krav, der berørte medlemmer af Ergoterapeutfor-eningen, uden at Ergoterapeutforeningen var til stede.

Der lå ikke noget særligt i, om det var CO10 alene, der underskrev aftalerne, eller om Ergoterapeutfor-eningens formand også skrev under. Indtil 2019 skrev begge under, men i 2019 blev det besluttet at ændre på denne praksis, således at det herefter kun var

23

CO10, der underskrev. Ergoterapeutforeningen blev ikke hørt i forbindelse med den beslutning.

Hun har ikke forud for denne sag hørt om, at der i CO10 skulle være regler og en praksis for håndtering af forhandlings- og aftaleretten, som ikke fremgik af vedtægterne. Tilsvarende har hun ikke forud for denne sag kendt til forløbet vedrørende Erhvervsskolelederne i Danmarks (EiD) udmeldelse af CO10 og indmeldelse i DJØF. Hun har således ikke hørt om det i regi af CO10.

Selv om hun havde hørt om det forløb, som det er beskrevet under denne sag, herunder ved Vidne 2's forklaring, ville det ikke have skærpet hendes op-mærksomhed i forbindelse med Ergoterapeutforeningens forløb, da Ergotera-peutforeningen kom ind i CO II/CO10 som en samlet forening og gik ud igen som en forening. Hun har heller ikke tidligere hørt om Handelsskolernes Læ-rerforenings (HL) udmeldelse af CO10.

Ergoterapeutforeningen traf afgørelsen om at udtræde af CO10 på et ekstraor-dinært møde den 1. december 2018, og foreningen offentliggjorde beslutningen på sin hjemmeside. CO10 må derfor i forbindelse med bestyrelsesmødet den 3. december 2018 have vidst, at ergoterapeuternes udmeldelse var på vej.

Beslut-ningen om at blive en del af Akademikerne havde bl.a. baggrund i en bekym-ring for, om Fagbevægelsens Hovedorganisation, som ikke organiserer akade-mikere, havde tilstrækkelig opmærksomhed på den udvikling, der var inden for ergoterapeuternes profession. Omvendt var der en forventning om, at man ville føle sig mere hjemme hos Akademikerne og også få bedre støtte i profes-sionsudviklingen i det regi.

Ergoterapeutforeningen var ikke bekendt med de tre vejledende principper for vurdering af en anmodning om overdragelse af forhandlings- og aftaleretten ved en medlemsorganisations udmeldelse af CO10, som fremgår af delreferatet fra mødet den 3. december 2018 i CO10’s bestyrelse. Hun ved ikke, hvor prin-cipperne er kommet fra, og hun havde ikke hørt om dem eller læst dem, før de stod i referatet.

Ergoterapeutforeningen var ikke blevet hørt som organisation om de tre principper, og beslutningen om udmeldelse var truffet, inden de så de tre principper omtalt. Selv efter at hun havde set de tre principper, havde hverken hun eller andre i Ergoterapeutforeningen forestillet sig, at de ikke skul-le have forhandlings- og aftaleretten med sig ved udmeldelsen.

Det var forvent-ningen, at det ville blive uproblematisk at melde sig ud af CO10 og ”tage det med sig, som de havde med ind.” De havde også konstateret, at der med hen-syn til Konstruktørforeningen var fundet en løsning med at ”flække aftaler” på et område.

Ergoterapeutforeningen sendte en skriftlig udmeldelse den 25. januar 2019 og fik et skriftligt svar den 25. marts 2019 fra CO10’s formand med en beklagelse af, at de meldte sig ud, og så beskeden om, at forhandlings- og aftaleretten på

24

SOSU-området ikke kom med ud. Der var ingen dialog forud for det skriftlige svar fra CO10; det var der først efterfølgende, fordi Ergoterapeutforeningen kontaktede Akademikerne, der gik ind i sagen og prøvede uformelt ved dialog med CO10 at få ændret beslutningen.

I udmeldelsesbrevet af 25. januar 2019 var der medtaget en sætning om at medtage forhandlings- og aftaleretten for med-lemmerne ved udmeldelsen, fordi Ergoterapeutforeningen på baggrund af sa-gen vedrørende Konstruktørforeningen vidste, at bestyrelsen skulle træffe en beslutning om dette spørgsmål, og foreningen ønskede derfor at tydeliggøre sin præmis i forbindelse hermed.

Selv efter at de havde læst den kommenterede dagsorden og sekretariatets indstilling til bestyrelsen, var der en forventning i Ergoterapeutforeningen om, at de ville få forhandlings- og aftaleretten med sig. Ergoterapeutforeningen bad ikke om at kunne deltage i bestyrelsesmødet. Person 1 deltog ikke i bestyrelsesmødet.

Hun kender til bestemmelsen i vedtægternes § 9, stk. 4, om muligheden for at indkalde repræsentantskabet, hvis 1/3 af repræsentanterne begærer det, men Ergoterapeutforeningen havde kun én repræsentant, og heller ikke sammen med Danske Fysioterapeuter og Jordemoderforeningen ville de have et til-strækkeligt antal repræsentanter til at få indkaldt repræsentantskabet.

Ergoterapeutforeningen modtog med overraskelse og undren beskeden om, at forhandlings- og aftaleretten på SOSU-skolerne var overdraget til Lærernes Centralorganisation (LC), for det gav ingen mening for ergoterapeuterne.

Ergo-terapeuter underviser på SOSU-uddannelsen i, hvordan SOSU’er kan under-støtte bl.a. rehabilitering af borgere med funktionsnedsættelser, herunder ved at inddrage borgere i aktivitetsfremmende forløb. Det er ergoterapeuternes grund-uddannelse og profession, der er kernen i den undervisning, som ergoterapeu-terne står for på SOSU-skolerne.

Derfor hører underviserne hjemme i Ergotera-peutforeningen, som har fokus på professionen og den faglige udvikling af den-ne. Hun ved ikke præcist, hvilke fag ergoterapeuterne underviser i.

De ergoterapeuter, der er ansat på SOSU-skolerne, er ikke lige så godt hjulpet af Danmarks Lærerforening (DLF) i en afskedigelsessituation, fordi Danmarks Lærerforening og denne forenings tillidsrepræsentanter ikke vil have samme indsigt i og forståelse for ergoterapeuternes faglighed og profession, og netop de punkter kan være et tvistepunkt i en afskedigelsessag.

Ergoterapeutforenin-gens medlemmer er medlemmer i Pensionskassen for Sundhedsfaglige, bortset fra dem på SOSU-skolerne, der fra 1. januar 2020 som konsekvens af CO10’s be-slutning er overgået til Lærernes Pension.

Det er heller ikke hensigtsmæssigt, da forsikringsydelser mv. i den sundhedsfaglige pensionskasse bedre afspejler ergoterapeuters faglighed og behov, og foreningens formand er medlem af pen-sionskassens bestyrelse.

25

Ergoterapeutforeningen varetager selv kontakt til og medlemsservice over for sine medlemmer, og der er ikke samarbejde med hverken SKAF eller LC i det daglige. Der har været en tæt dialog med de medlemmer, der er overflyttet til LC/DLF, og de pågældende er uforstående over for det, der er sket. Der er en høj grad af opbakning i Ergoterapeutforeningen om denne sag og de overflyt-tede medlemmers forbliven i foreningen.

Da Ergoterapeutforeningen ikke læn-gere kan bistå de overflyttede medlemmer i afskedigelsessager, er de holdt kon-tingentfri siden slutningen af 2019. Der er etableret et erfa-netværk på SOSU-området, som både DLF og Ergoterapeutforeningen deltager i, og i det regi er der løbende erfaringsudveksling vedrørende lokalaftaler, f.eks. om lokale løntil-læg.

Vidne 10 har forklaret bl.a., at han siden 2011 har været ansat som af-delings- og forhandlingschef i Danske Fysioterapeuter. Han er chef for en ræk-ke medarbejdere og varetager overenskomstforhandlinger, herunder koordine-ring med andre organisationer. Danske Fysioterapeuter er en monofaglig fag-forening og organiserer ansatte, ledere og arbejdsgivere i både privat og offent-lig sektor samt studerende.

For så vidt angår spørgsmål om løn og arbejdsmiljø er der en opdeling i ansatte og arbejdsgivere, men der er fortsat en fælles inte-resse i at holde faget samlet i én forening. Danske Fysioterapeuter har i alt 16.000 medlemmer. 11.000 er ordinære medlemmer i beskæftigelse, heraf er 6.000 ansat i det offentlige.

Der er 64 medlemmer ansat på SOSU-skolerne, og antallet har ham bekendt ikke ændret sig, efter at denne sag er opstået.

Han har ikke kendskab til forløbet vedrørende Danske Fysioterapeuters ind-meldelse i CO II og overgangen til CO10, men Danske Fysioterapeuter havde som Ergoterapeutforeningen en overenskomst med amterne og kom derfor ind i CO II/CO10 med en forhandlingsret. Han har ikke før, at denne sag opstod, kendt til, at der skulle gælde regler ved udmeldelse af CO10, som ikke fremgår af vedtægterne.

Processen i Danske Fysioterapeuter i forbindelse med overenskomstforhandlin-ger er tilsvarende den, som Vidne 3 har forklaret om for så vidt angår Ergoterapeutforeningen. Der indsamles krav fra medlemmerne, og efter en in-tern behandling i foreningen sendes kravene til CO10, der endeligt udtager kra-vene over for arbejdsgiversiden.

CO10 forhandler de generelle krav på egen hånd, mens Danske Fysioterapeuter deltager i forhandlingerne om de specielle krav. Det har været praktiseret på den måde også på SOSU-skoleområdet. Dan-ske Fysioterapeuter var også en del af Sundhedsgruppen i CO10 og blev repræ-senteret af Person 1 i CO10’s bestyrelse.

Han har forud for denne sag ikke kendt til forløbet vedrørende EiD’s udmeldel-se i 2013 af CO10, og han har heller ikke under sin tidligere ansættelse i DJØF fra 2009 til 2011 hørt om den sag. Han har ikke hæftet sig ved omtalen af sagen i

26

referatet fra bestyrelsesmødet den 3. april 2013. Det samme gælder sagen om HL. Danske Fysioterapeuter traf beslutningen om at melde sig ud af CO10 i no-vember 2018, og det var kendt for bestyrelsen i CO10, da Konstruktørforenin-gens udmeldelse blev drøftet på bestyrelsesmødet den 3. december 2018.

Dan-ske Fysioterapeuter var ikke bekendt med de tre vejledende principper for vur-dering af en anmodning om overdragelse af forhandlings- og aftaleretten ved en medlemsorganisations udmeldelse af CO10, som fremgår af delreferatet fra mødet den 3. december 2018 i CO10’s bestyrelse. Han ved ikke, hvor princip-perne er kommet fra, og han har først set dem i forbindelse med denne sag.

Danske Fysioterapeuter var ikke blevet hørt som organisation om de tre prin-cipper. Foreningen fik referater fra bestyrelsesmøder til orientering, og det, han har hæftet sig ved, var, at Konstruktørforeningen fik forhandlings- og aftaleret-ten med ud.

Baggrunden for Danske Fysioterapeuters udmeldelse af CO10 og indmeldelse i Akademikerne var på samme måde som for Ergoterapeutforeningen en overve-jelse om, hvor fysioterapeuternes faglige interesser blev bedst varetaget. Der var også forudgående drøftelser med ergoterapeuterne herom.

Danske Fysioterapeuter fik samme reaktion fra CO10 som Ergoterapeutforenin-gen, nemlig at de ikke fik forhandlings- og aftaleretten på SOSU-skoleområdet med ud af CO10. Han husker ingen dialog mellem Danske Fysioterapeuter og CO10 forud for, at CO10’s beslutning blev meddelt.

Efter at Danske Fysiotera-peuter havde modtaget brevet af 25. marts 2019 fra formanden for CO10 med bestyrelsens beslutning, blev Akademikerne kontaktet, og der var en efterføl-gende dialog mellem CO10 og Akademikerne, ikke mellem CO10 og Danske Fysioterapeuter. Der var også dialog med Ergoterapeutforeningen. Han husker ikke præcist, hvornår Akademikerne blev kontaktet.

Danske Fysioterapeuter er en 100 år gammel organisation, og i foreningen var de meget overraskede over CO10’s beslutning. Der havde aldrig tidligere været sat spørgsmålstegn ved, at forhandlings- og aftaleretten for medlemmerne blev i organisationen ved ud-meldelse fra et samarbejde. Der har været eksempler på udmeldelse fra andre samarbejdsrelationer, herunder i nordisk sammenhæng.

Ved udmeldelse kan der være krav om at efterlade penge, som er indbetalt, men der er ikke fortilfæl-de, hvor medlemmer ikke kommer med ud.

Af de samme grunde, som Vidne 3 har nævnt, er han enig i, at fysiotera-peuterne, der er ansat på SOSU-skolerne, ikke er lige så godt hjulpet af DLF i en afskedigelsessituation, som hvis de fortsat havde bistand fra Danske Fysiotera-peuter. DLF kan ikke have samme faglige fokus på fysioterapeuter som Danske Fysioterapeuter.

Fysioterapeuter skifter i gennemsnit job seks gange, og det giver rigtig god me-ning, at de er i den samme pensionskasse med samme dækning hele vejen igen-

27

nem. Derfor er det uhensigtsmæssigt, at dem på SOSU-skolerne ikke kan være i Pensionskassen for Sundhedsfaglige.

Danske Fysioterapeuter har i slutningen af 2019 vedtaget kontingentfrihed for dem, der er omfattet af organisationsaftalen på SOSU-skolerne, for at bevare dem som medlemmer. Det betyder en mistet kontingentindtægt på omtrent 350.000 kr. årligt. De pågældende medlemmer er uforstående over for den si-tuation, der er opstået, men der er opbakning til at kæmpe for denne sag. Der er ikke noget formaliseret samarbejde mellem Danske Fysioterapeuter og SKAF og LC. Der er et uformelt netværkssamarbejde.

Vidne 5 har forklaret bl.a., at han siden august 2020 har været ansat som forhandlingschef i Jordemoderforeningen. Han er således først ansat, efter at denne sag er opstået. Jordemoderforeningen har i alt 3.000 medlemmer, heraf er ca. 2.200 i aktiv beskæftigelse, og langt størstedelen heraf er offentligt ansatte på hospitaler. Andelen af studerende udgør ca. 500, og så er der en gruppe passive medlemmer.

Aktuelt har foreningen ingen medlemmer, der ar-bejder på SOSU-skolerne. Der var 3 medlemmer, men de har meldt sig ud inden for det seneste år, og han antager, at det er på grund af denne sag. Der er ikke truffet en beslutning om kontingentfrihed for medlemmer på SOSU-skolerne.

Han er enig i det, der tidligere er forklaret fra Vidne 3 og Vidne 10 om det uhensigtsmæssige i, at ansatte på SOSU-skolerne ikke kan være med i Pensionskassen for Sundhedsfaglige. De pågældende kan ikke forvente at få samme målrettede tilbud i en anden pensionskasse.

I en afskedigelsessitua-tion for en ansat på en SOSU-skole er Jordemoderforeningen ikke længere påta-leberettiget, ligesom foreningen ikke kan rejse et lønspørgsmål. Det er uheldigt, fordi en jordemoder er ansat i kraft af sin faglighed, og derfor er Jordemoder-foreningen bedst i stand til at varetage den pågældendes faglige interesse.

Vidne 6 har forklaret bl.a., at hun i perioden fra 1. september 2001 til 1. september 2019 var formand for Jordemoderforeningen. Hun er oprindelig ud-dannet jordemoder i 1984. I hendes formandstid steg antallet af aktive medlem-mer fra ca. 1.600 til ca. 2.200.

Historisk set har Jordemoderforeningen kun haft få statsligt ansatte. Hovedan-delen af medlemmerne har været ansat i amtsligt og siden i regionalt regi. Med tiden er der kommet flere kommunalt ansatte. Det var tidligere naturligt for Jordemoderforeningen at være med i Sundhedskartellet og i Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF).

Det statslige område blev varetaget af CO II som hovedorganisation, og selv om Jordemoderforeningen ikke kunne tegne medlemmerne på det statslige område, var de pågældende medlemmer en del af fællesskabet i foreningen. Hun har opfattet det sådan, at CO II for-handlede for medlemmerne og ikke for sig selv; CO II forhandlede medlemmer-nes ønsker på medlemmernes vegne. Hun har ikke selv deltaget i forhandlinger

28

i CO II-regi. Ved overenskomstforhandlingerne var der i CO II-regi dels nogle få stormøder, dels tekniske møder, og Jordemoderforeningen fulgte med i pro-cessen, men var ikke med til at udvælge krav i CO II. Jordemoderforeningen er en lille organisation og så en fordel i, at eksempelvis arbejdstidsregler, som be-tyder meget, blev forhandlet fælles.

Hvis Jordemoderforeningen havde stået uden for CO II/CO10, ville deres medlemmer på det statslige område alligevel have fået de vilkår, som blev aftalt med CO II/CO10, men de ville slet ingen indflydelse have haft. Efterhånden skete der en udvikling i jordemoderprofes-sionen, så det er blevet mere end at se på en gravid mave.

Der er kommet sti-gende fokus på det akademiske indhold siden 2001 med indførelse af profes-sionsbachelormodel, dvs. bachelor, master og ph.d., men udgangspunktet er fortsat professionen og uddannelsen som jordemoder.

Hun har ikke hørt om en ”CO II-model” og husker ikke, at der ved dannelsen af CO10 blev talt om forhandlingsret og særlige procedurer for ind- og udmeldel-se. Fusionsforhandlingerne blev ført af de store organisationer, men med re-spekt for de mindre organisationer.

Hvis Jordemoderforeningen havde fået at vide, at foreningen ikke kunne regne med at få forhandlings- og aftaleretten med sig ud igen, ville de helt klart have sagt nej til at melde sig ind. Hun stole-de fuldstændig på, at hvis hendes daværende forhandlingschef var stødt på en sådan ordning, som i øvrigt ikke fremgik af vedtægterne, ville den pågældende have orienteret hende om det.

Det siger hende ikke noget, at der skulle gælde andre regler end dem, som fremgår af vedtægterne. Jordemoderforeningen var i CO10’s bestyrelse repræsenteret af Person 1 fra Kost- og Ernæringsforbun-det, og hun husker ikke at have hørt fra Person 1, at der var noget særligt med hensyn til forhandlings- og aftaleret, som Jordemoderforeningen skulle forholde sig til.

Hun har fået indkaldelser til og referater fra bestyrelsesmøder i CO10, og Jordemoderforeningen kunne bede om et formøde, men det er ikke sket. Hun havde ikke selv mulighed for at gennemgå alt materiale, men hun var tryg ved, at forhandlingschefen sørgede for det.

Forløbet vedrørende EiD’s og HL’s udmeldelser af CO10 siger hende ikke no-get. Hun har først i forbindelse med denne sag set omtalen i bestyrelsesreferatet fra mødet den 3. december 2018 af Konstruktørforeningens udmeldelse. Hun ved ikke, hvorfra de tre vejledende principper for udmeldelser, som er omtalt i referatet, stammer. Jordemoderforeningen har ikke været inddraget i diskussio-nen om de tre principper.

I december 2018 havde Jordemoderforeningen ikke endeligt besluttet, om foreningen ville melde sig ud af CO10, men de fulgte med i Ergoterapeutforeningens og Danske Fysioterapeuters overvejelser og regnede med, at de ville gå samme vej over i Akademikerne. Jordemoderfore-ningen var ikke altid enig med Dansk Sygeplejeråd, men havde et godt fælles-skab med Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter.

Endvidere var der flere og flere jordemødre, der arbejdede med undervisning, forskning og sundhedsfremme, og det afspejledes bedre i Akademikerne end i Fagbevægel-

29

sens Hovedorganisation, som var meget fagligt forankret. Det var omkring års-skiftet 2018/2019, at beslutningen blev truffet, og ansøgningen om optagelse blev sendt til Akademikerne i januar 2019. I maj 2019 fik de tilsagn om optagel-se fra Akademikerne. Jordemoderforeningen kopierede formuleringen i udmel-delsesbrevet til CO10 om forhandlings- og aftaleret fra de to andre organisatio-ner.

Beskeden fra CO10 om, at Jordemoderforeningen ikke fik den fulde for-handlings- og aftaleret med sig ud, blev mødt med vantro. Hun husker ikke, at der var dialog med CO10 om udmeldelsen. På det tidspunkt havde hun mange overvejelser om meget andet end lige præcis, at andre skulle beholde medlem-merne; hun var på vej til at afgive formandsposten.

Hun regnede med, at det var en formssag, at de fik forhandlingsretten med, og hun glædede sig til at flyt-te organisationen over i Akademikerne. Hun husker ikke den præcise proces, men tænkte, at det ville blive løst ved samtale; at man kunne sige i mindelighed ”har I spist søm, det er vores medlemmer” . Hun havde aldrig set det som et emne for en retssag.

Der var færre berørte medlemmer i Jordemoderforeningen end i de to andre organisationer, fordi det statslige område altid har været af meget begrænset omfang for jordemødrene, men det var vigtig at have forhand-lings- og aftaleret for alle. Der var tale om ca. en håndfuld undervisere på SO-SU-skolerne. Hun husker ikke nærmere om, hvordan jordemødrene blev en del af SOSU-aftalen.

Vidne 7 har forklaret bl.a., at hun siden den 1. februar 2019 har været afdelingschef i Danmarks Lærerforening (DLF). Hun er chef for 16 medarbejdere og har det overordnede ansvar for rådgivning af de lokale kredse og tillidsrepræsentanterne samt for samarbejdet med Lærernes Central-organisation (LC) om de centrale aftaler og overenskomster.

DLF repræsenterer 70.000 medlemmer, hvoraf en stor gruppe er folkeskolelære-re. På det statslige område repræsenterer DLF undervisere på de frie fagskoler, tidligere benævnt husholdnings- og håndarbejdsskoler, uanset om de pågæl-dende er læreruddannede eller har akademisk eller faglig baggrund, f.eks. som professionsbachelorer i ernæring og sundhed. Det afgørende er, om de pågæl-dende ansættes på en LC-overenskomst.

DLF repræsenterer også ansatte med sundhedsfaglig baggrund, eksempelvis på det kommunale område, hvor DLF repræsenterer ergoterapeutuddannede ansat på LC-overenskomst ved institu-tioner med voksenspecialundervisning. De pågældende varetager undervisning og er ansat på en funktionsoverenskomst for undervisning.

I folkeskolen er der 18 % ikke-uddannede lærere, men da de er ansat på en LC-overenskomst i en undervisningsfunktion, repræsenterer DLF dem.

Det er hendes opfattelse, at undervisere på gymnasialt niveau, dvs. på områ-der/institutioner omfattet af gymnasieskolelovgivningen, hvor der kræves en kandidatuddannelse for at undervise, er ansat på AC-overenskomst og repræ-senteres af en AC-organisation, mens undervisere på områder/institutioner om-

30

fattet af erhvervsskolelovgivningen repræsenteres af LC og DLF uanset uddan-nelsesmæssig baggrund. SOSU-skolerne omfatter et bredere område i dag og har både et gymnasialt niveau med ansatte på AC-overenskomst og et er-hvervsskoleniveau med ansatte omfattet af SOSU-organisationsaftalen.

Af organisationsaftalen fra 2019 for ledere og lærere ved institutioner for er-hvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundheds-uddannelser (herunder SOSU-skoler), fremgår, at DLF ud over de læreruddan-nede repræsenterer professionsbachelor-uddannede i ernæring og sundhed og i textile fag og formidling samt gruppen af ”Øvrige uddannelser” , populært kal-det ”fejebakken” .

Det betyder, at DLF repræsenterer dem med andre uddannel-ser og de uorganiserede. Som det fremgår af dataarket til organisationsaftalen på SOSU-skoleområdet har DLF siden den 1. januar 2020 repræsenteret ergo- og fysioterapeuter på SOSU-skolerne, og DLF har også fået flere medlemmer på det område, modsat tendensen på andre områder.

Det er DLF’s lokale tillidsre-præsentanter, der eksempelvis står for at aftale løn ved ansættelse, og det gæl-der alle, der er omfattet af organisationsaftalen, uanset om den nyansatte er medlem af DLF eller er uorganiseret.

Arbejdstid er et centralt emne, og efter den centrale arbejdstidsaftale, som er indgået i 2021 med Medarbejder- og Kom-petencestyrelsen, er der mulighed for i et forpligtende samarbejde at indgå lo-kale aftaler mellem ledelsen og tillidsrepræsentanter på den enkelte SOSU-sko-le, og det er også allerede sket. En sådan aftale gælder for alle omfattet af orga-nisationsaftalen.

DLF bistår lokalkredsene og de lokale tillidsrepræsentanter ved spørgsmål om forståelse af aftaler og overenskomster, og DLF vil forfølge en sag, hvor der op-står spørgsmål om brud på en lokalaftale eller den kollektive aftale. Det vil sige, at DLF ”varetager det kollektive lokalt” , eksempelvis aftaler om løn og arbejds-tid.

Hvis der er tale om en individuel afskedigelsessag eller arbejdsskadesag, vil det afhænge af en konkret vurdering, om DLF vil forfølge sagen for et ikke-medlem, og DLF har ikke en hovedregel om ikke at ville føre individuelle sager for ikke-medlemmer. Hvis det konkret vurderes, at der er tale om en principiel sag, vil DLF føre en sag også for medlemmer af de tre sagsøgerorganisationer.

Hvis det vurderes ikke at være en principiel sag, vil et ikke-medlem ikke få bi-stand. Der er imidlertid en høj organiseringsprocent; på SOSU-skoleområdet er den ca. 50 % og på folkeskolerne ca. 90 %, så det er sjældent, at der opstår en sag for et ikke-medlem. Hun husker ikke umiddelbart, at der har været tilfælde, som har nødvendiggjort stillingtagen til et ikke-medlem.

Som medlem vil man i afskedigelsessager og arbejdsskadesager få individuel bistand; det er det, man som medlem betaler kontingent for. Uanset om man er medlem af DLF eller ej, er det DLF som part i organisationsaftalen, der skal vurdere, om der er grund-lag for at gøre noget i det konkrete tilfælde.

31

Vidne 8 har forklaret bl.a., at han siden august 2017 har været ansat som sekretariatschef i CO10 og LC. Forud for dette var han i ca. 6 år ansat som vice-sekretariatschef i SKAF. Han er daglig leder for 14 ansatte i sekretariatet og an-svarlig for betjeningen af de politiske organer i CO10, LC og SKAF. Han er end-videre meget involveret i konkrete forhandlinger.

CO10 har som centralorganisation forhandlingsretten og indgår aftaler for med-lemsorganisationerne, og aftalerne omfatter tjenestemænd, overenskomstansat-te og tjenestemandslignende ansatte. Medlemsorganisationerne deltager også konkret i forhandlinger. De store medlemsorganisationer er Politiforbundet i Danmark og Centralforeningen for Stampersonel. Nogle af de mindre med-lemsorganisationer, der er kendetegnet ved at have medlemmer ansat inden for staten og inden for andre offentlige områder og/eller i det private, er kun med i CO10 for så vidt angår de statsligt ansatte medlemmer.

I forbindelse med overenskomstforhandlinger indsamler medlemsorganisatio-nerne forslag til krav fra deres medlemmer. Det kan være generelle tværgående krav eller specielle krav vedrørende en overenskomst eller aftale inden for en konkret sektor eller fagligt område.

De indkomne krav fra medlemsorganisa-tionerne behandles i bestyrelsen, og der er sideløbende dialog med de enkelte medlemsorganisationer om de specielle krav. Man forhandler sig til konsensus om kravene. Til sidst godkendes de krav, der skal udtages, af repræsentantska-bet efter indstilling fra bestyrelsen.

De udtagne krav forhandles med den stats-lige arbejdsgiver, som i udgangspunktet er Medarbejder- og Kompetencestyrel-sen. På en række områder er forhandlingsretten på arbejdsgiverside imidlertid delegeret til et sektorområde. Det gælder eksempelvis for Forsvarsministeriet og Det Kongelige Teater, der begge forhandler direkte med CO10.

Generelle tværgående krav behandles i regi af Centralorganisationernes Fæl-lesudvalg (CFU), hvor der først er en forhandling med de øvrige centralorgani-sationer. Det er CFU’s forhandlingsudvalg, der i sidste ende godkender, hvilke krav der fremsættes over for arbejdsgiversiden. De specielle krav forhandles ikke i CFU som udgangspunkt, men hvis der er krav, f.eks. bestemmelser om afskedigelse, der har en tværgående karakter, kan det forekomme. Hvis der ik-ke opnås enighed med arbejdsgiversiden, er det CO10’s bestyrelse, der kan be-slutte at varsle konflikt.

Organisationsaftalen for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler), er en funktionsoverenskomst, der dækker alle på det pågældende område, uanset om de er med i en faglig organisation eller ej. En uddannelsesoverenskomst omfatter i modsætning hertil kun personer med den eller de bestemte uddannelser, som overenskomsten dækker. Dataarket i orga-nisationsaftalen giver praktisk information til arbejdsgiverne om, hvem der er

32

forhandlingsberettiget organisation, og det er CO10 og LC. Det fremgår end-videre, hvilken fællesoverenskomst organisationsaftalen er knyttet op på; kon-kret er det Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og LC og CO10 (LC/CO10-fællesoverenskomsten). Dataarket indeholder derudover information om, hvem CO10 og LC har delegeret lokal forhandlingsret til, og som derfor er den organisation, som arbejdsgiveren lokalt skal have fat i eksempelvis ved en afskedigelse.

Organisationsaftalen på SOSU-skoleområdet er kompliceret at forhandle, fordi den dækker både LC og CO10 og omfatter mange organisationer. De indkomne krav kan ofte ”stritte lidt i alle retninger” , og det er nødvendigt med dialog med organisationerne for at finde et fælles udgangspunkt for fremsættelsen af krav. Det er en konsulent fra SKAF, der leder forhandlingerne.

Når der foreligger et resultat af forhandlingerne om SOSU-organisationsaftalen, indgår det i det sam-lede CFU-forlig, som repræsentantskabet derefter efter indstilling fra bestyrel-sen skal indstille til medlemsorganisationerne, at de enten vedtager eller forka-ster. Nogle organisationer sender det samlede forlig til afstemning blandt med-lemmerne, for andre træffes afgørelsen i organisationens kompetente organ.

Hvis kun én eller nogle få medlemsorganisationer siger nej til forliget, vil det blive et samlet ja, der meddeles arbejdsgiversiden. Der gives således en samlet tilbagemelding på det samlede forlig.

Hvis en medlemsorganisation mener, at der er sket brud på en aftale, kontakter medlemsorganisationen CO10, og hvis det efter drøftelse og/eller mæglingsfor-søg viser sig nødvendigt at rejse en sag over for aftaleparten, gør CO10 det. Hvis det er et muligt brud på organisationsaftalen på SOSU-skoleområdet, vil CO10 altid inddrage de andre organisationer på aftalen i en drøftelse, fordi der helst skal være enighed om forståelsen af aftalen, herunder om de er enige om, at der er brud på aftalen.

De tre sagsøgerorganisationers udmeldelse fra CO10 og den logistiske udfor-dring med at få underskrifter fra alle medlemsorganisationernes formænd gjor-de, at det blev besluttet at gå tilbage til ordningen med, at det kun er formæn-dene for LC og CO10, der underskriver organisationsaftalen på SOSU-skoleområdet.

Bilag 1 c til organisationsaftalen på SOSU-skoleområdet fra 2019 indeholder en oversigt over pensionskasser, og den viser, at der er lavet en ordning med ind-betaling til den pensionskasse, der knytter sig til fagprofessionen. Der er ikke kun én pensionskasse. Spørgsmålet om de tre sagsøgerorganisationer indgik i overenskomstforhandlingerne i 2021. Resultatet blev, at de fortsat skal indbetale til Lærernes Pension.

33

Jordemoderforeningen anmodede i 2011 CO10 om at blive en del af SOSU-afta-len, fordi der var jordemødre, der underviste på SOSU-skoler, og Jordemoder-foreningen blev en del af aftalen. I 2015 meldte FOA sig ind i LC, og dermed fik FOA også sin egen selvstændige linje på dataarket. Indtil da havde FOA været en del af ”fejebakken” , og DLF havde varetaget forhandlinger for SOSU-uddan-nede, der var medlem af FOA og underviste på SOSU-skoler. FOA blev dermed en selvstændig organisation på organisationsaftalen.

Fællesoverenskomsten, som LC og CO10 har indgået med Finansministeriet, nu Skatteministeriet, er det grundlag, som organisationsaftalen bygger videre på. Fællesoverenskomsten indeholder bl.a. bestemmelser om afskedigelse og løn-anciennitet. Organisationsaftaler vil fremstå ufuldstændige, hvis de ikke er knyttet til på en fællesoverenskomst.

Bestemmelsen i vedtægternes § 18 afspejler, at forhandlingsretten ejes og vare-tages af CO10, men i tæt samspil med medlemsorganisationerne, der har de ”rigtige medlemmer” . Bestemmelsen baserer sig også på, at forhandlingsretten varetages på samme måde for tjenestemænd og overenskomstansatte. Forhand-lings- og aftaleretten varetages på samme måde i LC.

EiD’s udmeldelse var den første efter dannelsen af CO10, og han ser den som parallel til de tre sagsøgerorganisationers udmeldelse og indmeldelse i en ny organisation. Den tidligere formand for EiD tilkendegav, at det var en kollektiv udmeldelse af CO10 og en kollektiv indmeldelse i DJØF. EiD havde et CVR-nummer som erhvervsskoleledere, og det har de fortsat efter indmeldelsen i DJØF.

Baggrunden for, at EiD ikke fik forhandlings- og aftaleretten med sig, var, at CO10 ikke ønskede at splitte forhandlingsretten for ledere på erhvervs-skolerne op således, at DJØF fik overdraget forhandlingsretten for de pædago-giske ledere. Forhandlingsretten havde indtil da været delegeret til EiD efter vedtægternes § 18.

På erhvervsskolerne var der også tekniske ledere, som var omfattet af den samme aftale som de pædagogiske ledere. De tekniske ledere hørte til hos Foreningen af Tekniske og Administrative Tjenestemænd (TAT), og TAT er medlem af CO10.

Da TAT således kunne varetage forhandlingsretten også for de pædagogiske ledere, besluttede CO10’s bestyrelse, at forhandlings-retten for EiD skulle delegeres til TAT, så at aftalen samlet forblev i CO10-regi. De akademiske ledere på erhvervsskolerne havde deres egen aftale.

Handelsskolernes Lærerforenings (HL) udmeldelse omfattede tjenestemænd, overenskomstansatte og tjenestemandslignende ansatte, og baggrunden for ud-meldelsen fra CO10 og indmeldelsen i LC var, at HL havde større interessefæl-lesskab med LC på grund af HL-medlemmernes faglige funktion med undervis-ning.

34

De tre vejledende principper, som er omtalt i referatet fra CO10’s bestyrelses-møde den 3. december 2018 i forbindelse med drøftelsen om Konstruktørfor-eningens udmeldelse, var et forsøg fra sekretariatets side på at give bestyrelsen input til den saglige og faglige vurdering af spørgsmålet om, hvad der konkret skal ske med forhandlings- og aftaleretten ved en medlemsorganisations ud-meldelse.

Det var sekretariatets forsøg på at give bestyrelsen et værktøj til at udmønte og udfylde vedtægternes bestemmelse om forhandlingsretten. Den tankegang, som blev udtrykt i forbindelse med EiD’s udmeldelse, var afspejlet i de tre principper, så principperne var ikke udtryk for nytænkning, men de hav-de ikke tidligere været nedskrevet, og de fremgår heller ikke af vedtægterne.

Principperne var absolut tænkt vejledende, for det var bestyrelsens kompetence at træffe en afgørelse, og bestyrelsen måtte vurdere de konkrete omstændighe-der fra sag til sag. Med udtrykket ”fast foreningsretlig praksis” mener han, at principperne findes og er vejledende, men der skal vurderes fra sag til sag. Kon-struktørforeningen blev ikke hørt forud for, at de tre vejledende principper blev skrevet ned.

Det første vejledende princip går ud på, at en udmeldt organisation kun kan ta-ge forhandlings- og aftaleretten med sig, hvis der ikke er en anden LC-part eller CO10-part, der kan varetage forhandlingsretten.

Det andet vejledende princip skal ses i sammenhæng med, at Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har som udgangspunkt for at anerkende en organisations forhandlingsret, at organisationen repræsenterer et flertal af dem, der arbejder på området. Det er ikke en nedskrevet regel, men det er arbejdsgivers udlæg-ning af, at en organisation har en sådan repræsentation, at organisationen kan anerkendes som forhandlingsberettiget.

Første led i det tredje princip skal forstås således, at hvis et forhandlingsområde er et ”rent LC/CO10-område” , så ønsker CO10 og LC ikke at medvirke til, at Akademikerne eller en akademikerorganisation kommer ind og bliver part i en overenskomst, som de ikke allerede indgår i.

Hvis det første punkt i det tredje vejledende princip ikke er til hinder for overdragelse af forhandlingsretten, så følger det af andet led, at forudsætningen for overdragelse af forhandlingsret-ten dernæst er, at den udmeldte organisation enten indgår en ny aftale med ar-bejdsgiversiden eller udvider dækningsområdet for en eksisterende akademi-keroverenskomst, så at det sikres, at den udmeldte organisation ikke bliver selvstændigt underskriftsberettiget på LC/CO10-aftalen.

Arbejdsgiversiden har uden problemer accepteret denne præmis.

Han ser det tredje princip sammenholdt med det første princip som det afgø-rende. I flere situationer er det vurderet, at hvis der er tale om en funktions-overenskomst, som Akademikerne ikke hidtil har været en del af, og der er en anden CO10- eller LC-organisation, der kan optage og repræsentere den udgå-

35

ende medlemsorganisations medlemmer, jf. første princip, så er der et ønske om at fastholde, at akademikerne ikke kommer ind som aftalepart på overenskom-sten. Begrundelsen herfor er eksempelvis det forskellige syn, som henholdsvis Akademikerne og CO10 har på arbejdstidsregler på undervisningsområdet. CO10 og LC ønsker at fastholde professionsarbejdstidsregler, og forberedelses-tid er her centralt.

Akademikernes opfattelse er, at almindelige arbejdstidsregler kan gælde for undervisere, og Akademikerne har ikke samme fokus på at sikre tid til forberedelse. Et andet punkt er, hvilken type overenskomst der skal være på et område. CO10 og LC har fokus på kollektiv forhandling på arbejdsplad-sen af løn, dvs. alle de tilfælde, hvor tillidsrepræsentanten forhandler på vegne af medlemmerne.

Akademikerne har større fokus på individuel lønforhandling.

Baggrunden for beslutningen om ikke at overdrage forhandlings- og aftaleret-ten for de tre sagsøgerorganisationers medlemmer på SOSU-skoleområdet til Akademikerne var, at CO10 ikke ønskede, at Akademikerne fik del i et forhand-lingsområde, som CO10 og LC har haft for sig selv, herunder at Akademikerne ikke skulle få en parallelaftale på SOSU-skoleområdet. Hvis Akademikerne kommer med på et forhandlingsområde, så kommer CO10 under pres for at acceptere Akademikernes tænkning om især arbejdstidsregler og løn.

Han kan se nu, at selv om CO10 ikke havde truffet beslutningen, som det er sket, ville LC have samlet de tre sagsøgerorganisationers medlemmer omfattet af organisationsaftalen på SOSU-skoleområdet op, fordi de tre organisationer ved udmeldelsen af CO10 blev slettet af dataarket, og de pågældende undervi-sere ville derfor i stedet indgå i ”fejebakken” , som LC har forhandlingsretten for.

CO10 hørte først fra de tre sagsøgerorganisationer, efter at de havde modtaget brevene med CO10’s bestyrelses beslutning vedrørende forhandlings- og aftale-retten på SOSU-skoleområdet. Efter at beslutningen var truffet, havde han drøf-telser med Person 2 og Person 3 fra Akademikerne. De fandt beslut-ningen urimelig og gammeldags, og syntes, at den burde omgøres, men de nævnte ikke noget om manglende hjemmel.

Han hørte først noget om manglen-de hjemmel i de tre sagsøgerorganisationers næsten enslydende mails af 23. au-gust 2019 til CO10. Ingen af de tre sagsøgerorganisationer var til stede på det bestyrelsesmøde, hvor beslutningen blev truffet, men de havde heller ikke spurgt om at måtte være til stede.

Sekretariatet havde ikke taget initiativ til at invitere sagsøgerorganisationerne til at deltage, selv om det er en mulighed ef-ter bestemmelsen i vedtægternes § 13, stk. 3.

Ved kommende overenskomstforhandlinger vil der ikke blive indkaldt specielle krav fra de tre sagsøgerorganisationer for så vidt angår deres medlemmer ansat på SOSU-skolerne, for der indkaldes kun krav fra nuværende medlemsorgani-sationer.

36

Af alle organisationsaftaler fremgår, til hvilken pensionskasse indbetaling skal ske, og paletten af pensionskasser er bestemt af, hvem man har aftaler med. Da de tre sagsøgerorganisationer har meldt sig ud af CO10, har CO10 og LC ikke længere en aftale med Pensionskassen for Sundhedsfaglige. Derfor kan de tre sagsøgerorganisationers medlemmer ansat på SOSU-skolerne ikke længere indbetale til Pensionskassen for Sundhedsfaglige.

CO10 kan ikke længere udtage de sagsøgende organisationers medlemmer til konflikt, da CO10 kun kan udtage egne medlemmer til konflikt.

Vidne 9 har forklaret bl.a., at han har været formand for Ergotera-peutforeningen fra 2003 til 2015.

Ergoterapeutforeningen blev en del af CO II, fordi de havde overenskomst på SOSU-skoleområdet. Ved indmeldelsen var der ingen drøftelser om forhand-lings- og aftaleretten ved en eventuel udmeldelse af CO II. Han ville have hu-sket det, hvis det var blevet drøftet, for det er et så centralt spørgsmål for en faglig organisation, at han helt sikkert ville have inddraget hovedbestyrelsen i spørgsmålet.

Hvis det var fremgået, at Ergoterapeutforeningen havde afleveret aftaleretten for evigt til CO II, er han sikker på, at foreningen ikke var blevet en del af CO II. Formændene i professionsforeningerne havde også bekræftet hin-anden i, at de var frie og lige parter i de aftaler, der blev indgået. Han er ikke blevet præsenteret for andre regler end dem, der fremgår af vedtægterne.

Ved dannelsen af CO10 var der ingen drøftelser om forhandlings- og aftaleretten ved en eventuel udmeldelse. Diskussionen handlede mere om, hvordan man som lille organisation blev sikret indflydelse. Det blev sikret, at der var med-lemmer af bestyrelsen i CO10, som repræsenterede Ergoterapeutforeningen, og man brugte tid på at klare sager af med hinanden.

Han vidste, at EiD meldte sig ud af CO10, men han kender ikke de nærmere omstændigheder, og han var heller ikke involveret i nogen drøftelse om det. Der var også tale om en ledelsesgruppering, og det er noget andet end alminde-lige ergoterapeuter, som det drejer sig om på SOSU-skoleområdet.

Han har ikke i sin formandstid hørt om de tre vejledende principper for vurde-ring af en anmodning om overdragelse af forhandlings- og aftaleretten ved en medlemsorganisations udmeldelse af CO10, som fremgår af delreferatet fra mø-det den 3. december 2018 i CO10’s bestyrelse.

Hvis han havde hørt om dem, vil-le han have drøftet det i foreningens hovedbestyrelse, da det er meget centralt at kunne varetage alle medlemmers interesser ved aftaleforhandlinger. Det ville have givet anledning til en stor diskussion om konsekvensen af principperne. Han ville have protesteret over, at CO10’s bestyrelse fik magt til at bestemme, om principperne skulle bruges eller ej.

Han ville også forvente, at de, der repræ-

37

senterede Ergoterapeutforeningen i CO10’s bestyrelse, ville have efterspurgt hans holdning.

Han har ikke haft med SKAF og LC at gøre som organisation, men der var sam-arbejde ude på de enkelte arbejdspladser, hvor ergoterapeuter har fælles inte-resser med andre, eksempelvis sygeplejerskerne.

Som ergoterapeut er ens interesser bedst varetaget i Ergoterapeutforeningen, u-anset hvilken arbejdsgiver man har, fordi foreningen har den bedste indsigt i professionen og kan stå som garant for det over for en arbejdsgivers krav. Det er ikke hensigtsmæssigt at skulle skifte faglig organisation, hvis en ergoterapeut skifter job, og DLF kan ikke bistå på samme faglige niveau.

Vidne 1 har forklaret bl.a., at hun fra 1989 var ansat som konsulent i fællessekretariatet for Lærernes Centralorganisation (LC) og Overenskomstan-sattes Centralorganisation (OC). I 2002 blev hun i forbindelse med etableringen af SKAF sekretariatschef for LC, OC og CO II, og fra 2010 og frem til august 2017 var hun ansat som sekretariatschef for CO10 og LC. I CO II og LC arbejde-de hun med aftaler og overenskomster for både tjenestemænd og overens-komstansatte.

I 2007, forud for overenskomstforhandlingerne i 2008, var der behov for at præ-cisere og udmelde principperne for udøvelse af forhandlings- og aftaleret i CO II, fordi det efter sammenlægningen i 2002 havde vist sig, at der havde været forskellige måder at gøre det på. Bl.a. havde der været et eksempel med flyve-ledere, der forhandlede for sig selv.

I referatet fra CO II’s hovedbestyrelsesmø-de den 14. juni 2007 ses det således, at det blev slået fast, at CO II er den juridi-ske overenskomstpart og har forhandlings- og aftaleretten. Samtidig var man opmærksom på, at de enkelte medlemsorganisationers behov for synlighed skulle tilgodeses.

De enkelte medlemsorganisationer og Personalestyrelsen som arbejdsgiverpart blev efterfølgende, den 19. december 2007, orienteret om prin-cipperne.

LC og CO II havde i 2006-07, forud for kommunalreformen, forhandlinger med Finansministeriet om SOSU-skoleområdet, og det udviklede sig, fordi Finans-ministeriet ikke mente, at der fandtes eksisterende aftaler, der kunne rumme SOSU-skoleområdet.

Hun stod på vegne af CO II og LC for forhandlingerne, der i 2008 førte til den første organisationsaftale for ledere og lærere ved institu-tioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler). Aftalen blev underskrevet ale-ne af formændene for CO II og LC.

For at synliggøre medlemsorganisationerne og konkret anskueliggøre, hvem der valgte tillidsrepræsentanter, blev det ved den senere organisationsaftale ændret således, at formændene for medlemsor-ganisationer også skrev under.

38

CO II-modellen, som blev drøftet mellem CO II og OC i forbindelse med dan-nelsen af CO10, går ud på, at medlemsorganisationen afleverer sin forhand-lings- og aftaleret, når den går ind i CO II-fællesskabet. I konkrete forhandlinger kunne forhandlings- og aftaleretten så delegeres til en medlemsorganisation.

CO II-modellen skal ses som modsætning til OC-modellen, hvor medlemsorga-nisationer beholdt deres forhandlings- og aftaleret, som de så i en konkret for-handlingssituation kunne delegere til OC/centralorganisationen. Ved dannelsen af CO10 var der enighed om at anvende CO II-modellen, og ingen medlemsor-ganisationer kan efter hendes opfattelse have været i tvivl om, at det forholdt sig sådan. Efter den udsendte orientering i 2007 kan der heller ikke have været tvivl om, hvad CO II’s forhandlings- og aftaleret indebar. Forhandlings- og afta-leret er et meget centralt punkt for enhver fagforening.

Bestemmelsen i § 18 om aftale- og forhandlingsret i CO10’s vedtægter er uæn-drede i forhold til den tilsvarende bestemmelse i CO II’s vedtægter, og den er udtryk for, at man overgiver sin forhandlings- og aftaleret til CO II/CO10 ved indmeldelse, og at det er centralorganisationen, der udøver forhandlings- og aftaleretten.

I forbindelse med dannelsen af CO10 blev der spurgt til, hvad der skete med forhandlings- og aftaleretten ved eventuel udmeldelse. Det var ikke mindst or-ganisationer fra OC, eksempelvis PROSA, der rejste spørgsmålet, fordi det var noget nyt i forhold til OC-modellen, og det kunne give anledning til overvejel-ser om ændring af medlemsorganisationens egne vedtægter.

Der blev spurgt, om man kunne få forhandlings- og aftaleretten med ved udmeldelse, og svaret var, at det kunne man ikke være sikker på. Det blev samtidig tilkendegivet, at det ikke på forhånd kunne udelukkes, at en medlemsorganisation kunne få for-handlings- og aftaleretten med ved udmeldelse.

Finansministeriet udsendte i 2010 cirkulære om dannelsen af CO10. Det skete for at orientere underliggende myndigheder og arbejdsgivere om, at de nu skul-le rette henvendelse til CO10 som aftalepart.

Hun har ikke deltaget i forløbet vedrørende de tre sagsøgerorganisationers ud-meldelse af CO10, fordi hun fratrådte i august 2017.

Anbringender

Som mandatar for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Jor-demoderforeningen har Akademikerne i påstandsdokument af 22. februar 2022 anført bl.a. følgende:

”Til støtte for sagsøgernes påstande gøres det overordnet gældende, at bestyrelsen for CO10 ikke har haft vedtægtsmæssig hjemmel til at be-slutte, at forhandlings- og aftaleretten for ledere og lærere ved SOSU-

39

skolerne skulle overdrages til LC/Danmarks Lærerforening for de med-lemmer, som henholdsvis Ergoterapeutforeningen, Danske Fysiotera-peuter og Jordemoderforeningen repræsenterer.

3.1 Foreningsretten

Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Jordemoderfore-ningen har selskabsretlig status som foreninger, der virker som fagfor-eninger.

Fagforeninger er omfattet af dele af lov om fonde og visse foreninger (”fondsloven”). Det fremgår af fondslovens § 2, at fondlovens kapitel 13 (§§ 47-56) gælder for arbejdsgiverforeninger og fagforeninger. I over-ensstemmelse med fondlovens § 48 er det et krav, at fagforeninger op-retter en vedtægt, ligesom det er et krav, at der udpeges en bestyrelse eller en anden ledelse, jf. fondlovens § 49.

CO10 har ligeledes selskabsretlig status som forening, og har i overens-stemmelse med fondlovens § 48 oprettet en vedtægt (…).

3.1.1 Foreningsrettens ufravigelige foreningsretlige grundprincipper

Udover bestemmelserne i fondsloven er foreninger også underlagt de ufravigelige foreningsretlige grundprincipper, der er udviklet gennem retspraksis og som blandt andet sikrer foreningens medlemmer, at for-eningens beslutninger er truffet på baggrund af saglige hensyn ud fra foreningens generelle retningslinjer.

Om foreningens beslutninger under iagttagelse af de ufravigelige for-eningsretlige grundprincipper uddyber Ole Hasselbalch i Foreningsret-ten (revideret fra 1. september 2019 af Nathalie Videbæk Munkholm), side 22, følgende:

” (…) De må altså ikke hvile på vilkårlighed eller træffes ud fra hensyn, der er foreningens formål uvedkommende. Herunder må foreningsbeslutninger, der indebærer forskelsbehandling af enkeltmedlemmer, være rimeligt be-

grundet i hensynet til medlemskredsen som helhed og have sammenhængmed opfyldelsen af foreningens formål, og de må ikke medføre afgørendesærulemper for enkelte medlemmer, lige så lidt som de må udspringe af etønske om at negativbehandle nogle af foreningens medlemmer.(…)Foreningsbeslutninger, der virker belastende for et medlem, kan også kuntræffes under overholdelse af en betryggende fremgangsmåde. Herundergælder, at det medlem, der belastes, forinden skal have lejlighed til at argu-mentere sin sag.” [mine understregninger]

Disse ufravigelige foreningsretlige grundprincipper skal altså iagttages i alle henseender, herunder især når foreningens ledelsesorgan udøver sit mandat.

40

3.1.2 Fortolkning af foreningsvedtægter

Som et generelt foreningsretligt udgangspunkt gælder, at der ved for-tolkningen af foreningsvedtægten tages udgangspunkt i den sproglige affattelse af vedtægten. Herudover må de ufravigelige foreningsretlige grundprincipper også tages i betragtning, da disse udfylder forenings-vedtægten, når den ikke selv indeholder udtrykkelige regler.

Det er langt fra altid, at foreningsvedtægten indeholder en udtrykkelig og klar stillingtagen til et givent spørgsmål. Det indebærer imidlertid ikke, at foreningen er frit stillet i denne henseende, idet foreningen til enhver tid er bundet til det, en fortolkning af reglerne tilsiger, herunder eventuelle stiltiende forudsætninger i relation hertil. Der lægges i den forbindelse vægt på blandt andet foreningens formål og praksis.

Virkningen af medlemskab af en forening er, at medlemmet indtræder i klart vedtægtsbestemte rettigheder og forpligtelser.

Det foreningsretlige udgangspunkt er videre, at en forening alene har hjemmel til at foretage handlinger/retshandler på sine medlemmers vegne, i det omfang der i foreningens vedtægt er overladt foreningen en sådan ret. Den handlebeføjelse, som et foreningsorgan har fået overladt, rækker materielt set kun til det, som vedtægten tillader.

Heri ligger også et klarhedskriterie, der sikrer, at vedtægtsbestemmel-ser må fortolkes og udfyldes ud fra de forhold, som foreningens med-lemmer må være bekendte med.

Hvis ikke der foreligger en klar vedtægtsregel, må de ufravigelige for-eningsretlige grundprincipper inddrages som fortolkningsværktøj, her-under under hensyn til hvilken praksis og hvilke forhold medlemmerne er bekendte med.

Det ligger samtidig fast, at en forenings ret til at foretage handlin-ger/retshandler på vegne af medlemmet ophører ved et medlems ud-meldelse, medmindre andet fremgår af foreningens vedtægt.

3.2 CO10-vedtægten

I overensstemmelse med foreningsrettens grundsætninger gøres det overordnet gældende, at bestyrelsen for CO10 alene har haft hjemmel til at foretage handlinger på medlemsorganisationernes vegne, i det omfang der i vedtægten har overladt bestyrelsen ret hertil.

Det gøres i denne forbindelse ligeledes overordnet gældende, at der i CO10-vedtægten ikke findes hjemmel for bestyrelsen for CO10 til at overdrage sagsøgernes forhandlings- og aftaleret til LC/Danmarks Læ-rerforeningen som gjort af bestyrelsen ved beslutningerne af 22. marts 2019 (…) og 19. juni 2019 (…), hvorfor beslutningerne er ugyldige.

3.2.1 CO10-vedtægtens § 2 om foreningens formål

41

Af CO10-vedtægtens formålsbestemmelse (§ 2) fremgår, at CO10:

” (…) varetager forhandlinger om løn. ansættelses-, arbejds-, og pensionsvil-

kår for medlemmer af de tilsluttede organisationer (…).”[mine understregninger]Formålsbestemmelsens formulering beskriver på den ene side, at det erCO10, som ”varetager” forhandlingerne, mens det på den anden sidefremgår, at forhandlingerne foretages ”for” de tilsluttede organisatio-ner.Efter de ufravigelige foreningsretlige grundprincipper om fortolkningaf foreningsvedtægter gøres det i den henseende gældende, at en natur-lig sproglig fortolkning af formålsbestemmelsen fører til, at CO10 ikkeforetager forhandlingerne på egne vegne, men derimod på de enkelteorganisationers vegne, jf. herved navnlig ordvalget ”for”.CO10’s håndtering af medlemsorganisationernes aftale- og forhand-lingsretten består således kun i atforvalteaftale- og forhandlingsrettenpå vegneaf medlemsorganisationerne i kraft af deres medlemskab afCO10, jf. herved navnlig ordvalget ”varetager”.Der kan således ikke i vedtægtens § 2 indfortolkes en hjemmel for be-styrelsen for CO10 til at træffe beslutningerne af 22. marts 2019 og 19.juni 2019.3.2.2 CO10-vedtægtens § 3 om optagelse ved medlemskabAf vedtægtens § 3, stk. 1, om medlemskab fremgår:”Centralorganisationen kan optage organisationer, hvor centralorganisatio-nen i henhold til lovgivning og/eller aftale udøver, eller kan udøve, forhand-lings- og aftaleret inden for centralorganisationens område.”[mine understregninger]Af bemærkningerne til § 3 fremgår blandt andet følgende:”Det er en forudsætning for optagelse, at en organisation har (anerkendt)forhandlingsret på sit område.

Med formuleringen ”eller kan udøve”, er derskabt mulighed for, at nye organisationer, der endnu ikke er anerkendt somforhandlingsberettigede, kan optages. F.eks. hvis der etableres en organisati-on på et område, der ikke hidtil har været dækket af kollektive aftaler / over-enskomster.”

[min understregning]

I bemærkningerne fremhæves det eksplicit, at det ved optagelsen i CO10 er den enkelte organisation, forhandlingsretten hviler på – og ik-ke CO10.

42

En naturlig fortolkning af ordlyden ”udøver ” giver opfattelsen af, at medlemsorganisationernes forhandlings- og aftaleret udøves af CO10 på vegne af medlemsorganisationerne under medlemskabet. Der er så-ledes intet i vedtægtens § 3, stk. 1, om medlemskab af centralorganisa-tionen, der antyder, at forhandlings- og aftaleretten ved medlemskab vil blive udøvet af CO10 på vegne af CO10.

Derimod hviler forhandlings- og aftaleretten ved medlemskab af CO10 fortsat på medlemsorganisationerne, jf. bemærkningerne til § 3, stk. 1, mens den udøves af CO10 under medlemskabet.

Der kan derfor heller ikke i vedtægtens § 3, stk. 1, indfortolkes en hjem-mel for bestyrelsen for CO10 til at træffe beslutningerne af 22. marts 2019 og 19. juni 2019.

3.2.3 CO10-vedtægtens §§ 5 og 6 om udmeldelse/ophør af medlemskab

Af vedtægtens bestemmelse om udmeldelse/ophør af medlemskab (§ 5) og eksklusion (§ 6) fremgår alene følgende:

” Udmeldelse/ophør af medlemskab

§ 5. [Stk. 1] Udmeldelse sker efter skriftlig anmodning herom med mindst 6 måneders varsel til udgangen af et kalenderår.

Stk. 2. En organisations medlemskab ophører med 6 måneders varsel, hvis organisationen ikke længere opfylder betingelserne for optagelse.

Stk. 3. Medlemskabet ophører, hvis organisationen er i kontingentrestance i mere end 6 måneder.

Stk. 4. Ved udmeldelse eller ophør af medlemskab har organisationen ikke krav på nogen andel af centralorganisationens formue. Tilsvarende gælder ved eksklusion.

(…)

Eksklusion

§ 6. [Stk. 1] Hvis en medlemsorganisation modarbejder centralorganisatio-nens formål og beslutninger eller på anden måde optræder illoyalt, kan or-ganisationen ekskluderes med øjeblikkelig virkning efter bestyrelsens beslut-ning herom.

Stk. 2. En sådan beslutning meddeles organisationen ved anbefalet brev med oplysning om tidspunktet for og grunden til eksklusionen.

Stk. 3. En ekskluderet organisation kan inden 1 måned efter modtagelse af meddelelsen om eksklusionen forlange afgørelsen prøvet ved førstkommende repræsentantskabsmøde. I perioden indtil repræsentantskabets endelige be-slutning suspenderes organisationens rettigheder, herunder besættelse af evt. tillidsposter, og der betales ikke kontingent til centralorganisationen.

43

Ved repræsentantskabets behandling af sagen har to repræsentanter for or-ganisationen ret til at overvære og tage del i forhandlingerne.”

Det kan konstateres, at vedtægtens bestemmelser om udmeldelse/ophør og eksklusion ikke indeholder regler for, hvad der sker med forhand-lings- og aftaleretten ved en organisations udmeldelse eller ved ophør af medlemskab af CO10.

I overensstemmelse med ufravigelige foreningsretlige grundprincipper ligger det derimod fast, at en forenings ret til at foretage handlin-ger/retshandler på vegne af medlemmet ophører ved et medlems ud-meldelse, medmindre andet fremgår af foreningens vedtægt. Vedtæg-tens §§ 5 og 6 for CO10 indeholder ikke sådanne undtagelser til ud-gangspunktet.

I svarskriftet af 3. marts 2020 anfører CO10:

” At der ikke udtrykkeligt i CO10’s vedtægter er reguleret, hvordan forhand-

lingsretten skal håndteres ved en medlemsorganisations udmeldelse er ud-tryk for, at CO10 ikke ved en medlemsorganisations udmeldelse er begræn-set i sin udøvelse eller varetagelse af forhandlingsretten.

CO10 kan derforfrit disponere over sin forhandlingsret/sine kollektive aftaler under overhol-delse af evt. ufravigelige foreningsretlige regler.”[mine understregninger]CO10 forsøger at argumentere for, at vedtægtens tavshed om medlems-organisationernes permanente overdragelse af forhandlingsretten i til-fælde af medlemsorganisationers udmeldelse giver CO10 fri adgang tilat disponere over medlemsorganisationernes forhandlingsret.Dette bestrides.

Som CO10 selv nævner i ovenstående citat fra svarskriftet af 3. marts 2020, er bestyrelsen for CO10 netop pålagt at iagttage ”ufravigelige fore-ningsretlige regler ”. I medfør af de ufravigelige foreningsretlige grund-principper kan beslutninger, der er særligt belastende for enkelte med-lemmer, kun træffes, efter de omfattede medlemmer har haft mulighed for at argumentere for sine synspunkter.

Derudover skal beslutningerne træffes efter en betryggende fremgangsmåde, jf. afsnit 3.1.1 om fore-ningsrettens ufravigelige foreningsretlige grundprincipper.

Det må dog anses for alt andet end betryggende, at bestyrelsen for CO10 i forbindelse med sagsøgernes udmeldelse traf så indgribende be-slutninger som dem af 22. marts 2019 og 19. juni 2019 (i) uden hjemmel i vedtægterne, (ii) uden at lade sagsøgerne argumentere for deres syns-punkter og (iii) uden dermed at iagttage de grundlæggende forenings-retlige principper.

Der kan derfor heller ikke i vedtægtens §§ 5 og 6, indfortolkes en hjem-mel for bestyrelsen for CO10 til at træffe beslutningerne af 22. marts 2019 og 19. juni 2019.

44

3.2.4 CO10-vedtægtens § 18 om aftale- og forhandlingsret

CO10’s forhandlings- og aftaleret er nærmere fastlagt i vedtægtens § 18, stk. 1, hvoraf fremgår, at CO10:

” (…) udøver forhandlings- og aftaleret for medlemsorganisationernes med-

-

lemmer (…).”

[mine understregninger]

Det gøres gældende, at en naturlig sproglig fortolkning af denne be-stemmelse fører til, at CO10 ikke foretager forhandlingerne på egne vegne, men derimod på de enkelte organisationers vegne, jf. herved navnlig ordvalget ”for ”.

Bestyrelsen for CO10 kan i henhold til vedtægtens § 18, stk. 2, beslutte at delegere hele eller dele af forhandlings- og/eller aftaleretten til med-lemsorganisationerne. Anvendelsen af delegationsretten indeholder ik-ke en hjemmel for CO10 til permanent at (videre)overdrage forhand-lingsretten, men alene til at delegere.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der i vedtægtens § 18, stk. 2, alene er hjemmel til at delegere til CO10’s medlemsorganisationer. Hverken LC eller Danmarks Lærerforening er medlemmer af CO10, og er således i relation til vedtægten at betragte som en udenforstående tredjepart.

Der er ikke hjemmel i vedtægterne til at delegere forhandlings- og afta-leretten til en udenforstående tredjepart, og delegation af forhandlings-og aftaleretten til LC/Danmarks Lærerforening er derfor allerede af den grund udelukket.

Yderligere fremgår det af bemærkningerne til vedtægtens § 18, at det med formuleringen af bestemmelsens stk. 1 og 2 er forudsat:

” (…) at den enkelte medlemsorganisation ved optagelse overdrager forhandlings- og aftaleretten for de tilmeldte medlemmer til CO10.”

[min understregning]

Det gøres gældende, formuleringen ”overdrages ”, der her ses i sammen-hæng med en mulighed for CO10 til at delegere forhandlingsretten, skal forstås således, at CO10 har råderetten over forhandlingerne og at for-handlingerne varetages på vegne af de enkelte organisationer og disses tilmeldte medlemmer, jf. ordlyden ”for ” i vedtægtens § 18 sammenholdt med ordlyden ”varetager ” i vedtægtens § 2.

Der er ikke i vedtægten fastsat regler om, at forhandlings- og aftaleret-ten overdrages definitivt ved indmeldelse i CO10, eller at den enkelte medlemsorganisation giver endegyldigt afkald på sin forhandlings- og aftaleret, når organisationen optages i CO10.

Såfremt forhandlings- og aftaleretten skulle være endeligt overdraget til CO10 og dermed forblive hos CO10 også efter en organisations udmel-delse, kræves det, at en sådan endegyldig overdragelse klart fremgår af

45

vedtægten. Dette er ikke tilfældet. Der kan derfor heller ikke i vedtæg-tens § 18, indfortolkes en hjemmel for bestyrelsen for CO10 til at træffe beslutningerne af 22. marts 2019 og 19. juni 2019.

3.3 Dispositioner på vegne af udmeldte medlemmer

Uanset kravet om vedtægtsmæssig hjemmel, er det ligeledes en grund-forudsætning i foreningsretten for at en forening kan bestemme eller pålægge sine medlemmer forhold, at der er tale om medlemmer.

Det gøres i den forbindelse gældende, at grundpræmissen for enhver

forenings virke er, at den alene kan handle i kraft af og på vegne af sine eksisterende medlemmer, hvilket understøttes af Bo Kristiansen i Fag-foreningsret, 1994, s. 243:

” Er underforeningens udmeldelse i overensstemmelse med forbundets ved-tægt, vil alle rettigheder og pligter i forhold til medlemmerne følge med (…).”

I det omfang, der måtte bestå en ret for en forening til (fortsat) at agere på vegne af udmeldte medlemmer, er der tale om en klar undtagelse til ovenstående foreningsretlige udgangspunkt, hvilket kræver klar hjem-mel.

Det er sagsøgernes synspunkt, at de af bestyrelsen for CO10 trufne be-slutninger af 22. marts 2019 og 19. juni 2019 om at videreoverdrage sag-søgernes forhandlingsret til LC/Danmarks Lærerforening – dvs. videre-overdrage en forhandlingsret, som vedrører udmeldte medlemmer – er udtryk for en så klar undtagelse til udgangspunktet, at en sådan adfærd kræver klar hjemmel i vedtægterne. Det fastholdes i den forbindelse, at en sådan klar hjemmel ikke eksisterer i vedtægtens bestemmelser, jf. af-snit 3.2.1-3.2.4 om CO10-vedtægten.

Tværtimod må råderetten over forhandlings- og aftaleretten for ”med-

lemmer ” i vedtægtens § 18 udgøre et vedtægtshjemlet krav om, at der skal være tale om en tilmeldt organisation (dvs. en medlemsorganisa-tion).

At CO10 som forening alene kan handle i kraft af og på vegne af sine medlemmer understøttes yderligere af Hovedaftalen mellem Finansmi-nisteriet og LC og CO10 (…).

Af Hovedaftalens § 3, stk. 2, fremgår det eksplicit, at parterne er enige om, at bestemmelser om løn- og øvrige arbejdsvilkår bør fastsættes ved kollektiv aftale med LC, CO10 eller LC’s henholdsvis CO10’s medlems-organisationer. Af cirkulærebemærkningerne til § 3 fremgår:

” Formuleringen indebærer ikke nogen indskrænkning i den eksisterende forhandlingsadgang for de enkelte medlemsorganisationer” .

CO10 hævder, at bemærkningerne til hovedaftalens § 3 alene skal for-stås som en fortsat adgang til forhandling baseret på delegering fra CO10.

46

Dette bestrides.

Ud over at denne udlægning af bemærkningerne strider mod den klareordlyd, bemærkes det, at hvis bemærkningerne skulle vedrøre, hvor-vidt CO10’s delegeringskompetence var indskrænket og ikke om orga-nisationers forhandlingsret var indskrænket, ville det have været enkeltat anføre dette.Endvidere fremgår det af § 5, stk. 1, i Hovedaftalen mellem Finansmini-steriet og LC og CO10, at retten til at varsle og iværksætte arbejds-standsning ”tilkommer de enkelte medlemsorganisationer”, og på overens-komstområdet er forhandlingsretten naturligt tæt knyttet til konfliktret-ten.I sin dom af 12. marts 2007 (sag A2006.1044) lagde Arbejdsretten afgø-rende vægt på netop dette forhold i en sag om, hvorvidt nogle konflikt-varsler afgivet af CO II på vegne af visse af CO II’s medlemsorganisati-oner var lovlige.

Arbejdsretten fandt, at konfliktvarslerne tilstrækkeligtangav hvilke medlemsorganisationer, der var omfattet af konflikten,selvom CO II var overladt at afgive konfliktvarslet på vegne af med-lemsorganisationerne. Således henviser Arbejdsretten i sine præmissertil, at det tilstrækkeligt fremgik, at det var de enkelte medlemsorganisa-tioner omfattet af CO II, som havde truffet beslutning om at afgive kon-fliktvarsel.

Samtidig med at netop dette forhold var årsagen til, at kon-fliktvarslerne af var lovlige, selvom konflikten blev varsletafCO IIpåvegneaf medlemsorganisationerne.

Viljen fra de tilmeldte medlemsor-ganisationer var således afgørende.3.4 Ugyldigheden af bestyrelsen for CO10’s beslutninger af 22. marts2019 og 19. juni 2019Ved at have overdraget forhandlings- og aftaleretten til LC/DanmarksLærerforening har bestyrelsen for CO10 handlet uden for den ret, som ihenhold til vedtægterne er overladt bestyrelsen, og bestyrelsen har der-ved handlet uden vedtægtsmæssig hjemmel.

Denne handlebeføjelse ernærmere beskrevet af Ole Hasselbalch i Foreningsret, Foreningsretten(revideret fra 1. september 2019 af Nathalie Videbæk Munkholm), side269, hvoraf fremgår:”Men for det andet rækker den handlebeføjelse, foreningsorganerne har fåetoverladt, materielt set ikke til hvad som helst, men kun til det, som vedtæg-ten tillader.

Denne grænse kan fremgå af klare vedtægtsbestemmelser. (…).Det er langt fra altid, vedtægten indeholder en udtrykkelig og klar stilling-tagen af denne art, men dette betyder ikke, at foreningsmyndighederne erfuldstændig frit stillet. De vil nemlig stadig være bundet til det, en tolkningaf forskrifterne tilsiger, og til deres stiltiende forudsætninger.” [mine understregninger]

Såfremt CO10 havde ønsket, at CO10 fortsat skulle kunne udøve for-handlings- og aftaleretten på vegne af en medlemsorganisation efter or-

47

ganisationens udmeldelse, eller at bestyrelsen skulle kunne træffe be-slutning om at overdrage en organisations forhandlings- og aftaleret ved organisationens udmeldelse, skulle vedtægterne have indeholdt en klar hjemmel hertil. Det gør vedtægten for CO10 imidlertid – ubestridt – ikke.

CO10’s fortolkning af vedtægten resulterer i, at CO10’s medlemsorgani-sationer ikke kan medtage forhandlings- og aftaleretten i forbindelse med deres udmeldelse. Konsekvensen heraf er, at CO10’s medlemsor-ganisationer reelt ikke har mulighed for at melde sig ud af CO10, da det i sagens natur er afgørende for medlemsorganisationerne, at de fortsat kan repræsentere deres medlemmer efter en udmeldelse.

Det må i overensstemmelse med de ufravigelige foreningsretlige grund-principper anses for en skærpende omstændighed, at beslutningerne er truffet til ugunst for sagsøgerne og har særdeles vidtrækkende konse-kvenser, da sagsøgernes medlemmer som en konsekvens af overdragel-se af forhandlings- og aftaleretten til LC/Danmarks Lærerforeningen ik-ke længere repræsenteres af de respektive monofaglige organisationer, men derimod en almen organisation for lærere.

Set i lyset af dette, og set i lyset af, at vedtægten for CO10 – ubestridt – ikke indeholder en bestemmelse om, at en medlemsorganisation ikke medtager forhandlings- og aftaleretten ved udmeldelse/ophør af med-lemskab, må det have en klar formodning imod sig, at en sådan ret for CO10 kan indfortolkes i vedtægten.

CO10 anfører i deres svarskrift af 3. marts 2020, at sagsøgerne har været informeret om, hvordan forhandlings- og aftaleretten har været håndte-ret ved andre medlemsorganisationernes udmeldelse, og at sagsøgerne dermed har været indforstået med hvordan forhandlings- og aftaleret-ten har været håndteret både ved indmeldelse og udmeldelse. Til støtte herfor henviser CO10 til, at beslutningerne om håndteringen af for-handlings- og aftaleretten for udmeldte organisationer er blevet frem-sendt til medlemsorganisationerne, og medlemsorganisationerne der-med har været bekendt med disse beslutninger.

CO10 anfører i denne forbindelse, at der skulle eksistere en praksis i foreningsretlig forstand eller en fælles forståelse af vedtægterne, som skulle give bestyrelsen for CO10 hjemmel til at handle, som man har gjort.

Dette bestrides.

At bestyrelsen for CO10 tidligere har handlet uden for de beføjelser, som bestyrelsen i henhold til vedtægterne er overladt, indebærer natur-ligvis ikke, at der derved i vedtægterne kan indfortolkes en hjemmel til at træffe sådanne beslutninger. At der tidligere er truffet beslutninger uden hjemmel i vedtægterne, indebærer ikke, at bestyrelsen med frem-adrettet virkning kan træffe sådanne beslutninger, og at en uhjemlet be-slutning derved pludselig får hjemmel.

48

Sammenfattende gøres det på ovenstående baggrund gældende, at be-

slutningerne af 22. marts 2019 og 19. juni 2019 truffet af bestyrelsen for CO10 er ugyldige.”

CO10 - Centralorganisationen af 2010 har i sit påstandsdokument af 23. febru-ar 2022 anført bl.a. følgende:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at CO10 har haft vedtægtsmæssig hjemmel til at overdrage forhandlings-og aftaleretten for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse til LC.

Anbringenderne til støtte for den nedlagte påstand er i det følgende funderet i betragtninger knyttet til ’forhandlingsret’ som arbejdsretligt begreb og CO10’s bestyrelsesbeslutning i et foreningsretligt perspektiv.

CO10 er en centralorganisation, som har til formål at forhandle og ind-gå aftaler med arbejdsgivermodparterne på det statslige område om løn-, ansættelses-, arbejds- og pensionsvilkår. Fortolkningen af vedtæg-terne for CO10 må derfor foretages på grundlag af, at CO10’s formål er at virke inden for det arbejdsretlige felt, og fortolkningen må ske i en arbejdsretlig kontekst. Forhandlings- og aftaleret er et arbejdsretligt be-greb, som angiver, hvilken organisation, der har en kollektiv aftale om løn og arbejdsvilkår – en kollektiv overenskomst.

Derudover må landsretten i sin fortolkning af bestyrelsens hjemmel navnlig skulle inddrage den praksis, der har været i CO10’s bestyrelse i lignende tidligere tilfælde, den CO II-model, som man besluttede at fortsætte i forbindelse med dannelsen af CO10, samt det tætte samar-bejde med LC, der har været besluttet både i CO II og efter dannelsen af CO10, og som navnlig har været praktiseret gennem en fælles hovedaf-tale, en fællesoverenskomst, fælles organisationsaftaler, SKAF-fælles-skabet og et fællessekretariat.

CO10’s forhandlingsret På tjenestemandsområdet er der i tjenestemandslovens § 49 hjemlet en forhandlingsret for centralorganisationerne på det statslige område. Baggrunden for den lovmæssigt hjemlede forhandlingsret er, at tjene-stemandsansatte ikke har strejkeret og dermed ikke kan konflikte sig til forhandling og i sidste ende overenskomstdækning.

Uden for tjenestemandsområdet er der ikke nogen lovmæssigt hjemlet forhandlingsret for faglige organisationer. Her er udgangspunktet, at de faglige organisationer ikke har krav på forhandling eller krav på at få overenskomst (en gensidig kollektiv aftale) med en arbejdsgiver.

I sid-ste ende vil det afgørende for, om en faglig organisation kan opnå for-handling og ultimativt en overenskomst, være, om organisationen har styrke til at gennemføre effektive kollektive kampskridt som blokade og strejke med henblik på at tvinge arbejdsgiversiden til forhandling og indgåelse af kollektiv overenskomst.

Det er samtidig et krav, at det om-råde, der ønskes overenskomstdækket, ligger inden for organisationer-

49

nes legitime faglige område. Det er Arbejdsrettens enekompetence at bedømme, om kollektive kampskridt er lovlige.

I tilfælde, hvor der foreligger en overenskomst, vil ret til forhandling om overenskomstmæssige spørgsmål, herunder overenskomstfornyel-se, tilkomme overenskomstparterne. Dette er forhandlings- og aftaleret-ten, som er omtvistet i sagen.

I nærværende sag fik CO10 (på daværende tidspunkt CO II) og LC gen-nemtvunget en overenskomst via kollektive kampskridt, og Finansmi-nisteriet måtte altså i den forbindelse anerkende de to som aftale- og forhandlingsberettigede organisationer på det område. Dette afspejles både i resultatpapiret, bilag J, og organisationsaftalen af 27. juni 2008 med dertilhørende dataark, (…). Hverken Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter eller Jordemoderforeningen havde overens-komst på det omtvistede område, forinden man indmeldte sig i CO II/CO10.

Det er således CO10 og ikke CO10’s medlemsorganisationer, der er overenskomstpart og forhandlingsberettiget organisation i relation til organisationsaftalen på SOSU-skoleområdet.

Organisationsaftalen er indgået som en helhed og er uopsigelig i sin lø-betid. Den kan ikke uden videre opsiges med henblik på fx opsplitning, jf. aftalens opsigelsesbestemmelser og parternes hovedaftale.

Organisationsaftalen er en områdeoverenskomst, der dækker alle ansat-te på området uanset deres organisationsmæssige tilhørsforhold eller uddannelse. Organisationsaftalen er en samlet aftale med Finansmini-steriet, som dækker andre medarbejdere end de, der er medlemmer af sagsøgerne.

Med sine udmeldelser af CO10 opgav de tre sagsøgere deres tilknyt-ning til overenskomstparterne i CO10’s og LC’s fælles organisationsaf-tale med Finansministeriet.

Om den første statslige organisationsaftale gældende fra 1. april 2008 kan bemærkes, at versionen af 27. juni 2008 alene blev underskrevet af formændene for centralorganisationerne. I versionen af 12. november 2009, der også var gældende fra 1. april 2008, er underskriverne herud-over centralorganisationernes medlemsorganisationer.

Underskrifterne fra medlemsorganisationerne blev påført af hensyn til valg af tillidsre-præsentanter bl.a. efter ønske fra Finansministeriets Personalestyrelse. Underskrifterne fra medlemsorganisationerne er ikke udtryk for, at de er selvstændige parter i organisationsaftalen, hvilket fx også fremgår af dens titel.

Dette svarer til den måde forhandlingsret og underskrifter blev håndteret i CO II – en model (CO II-modellen), som efter forhand-linger blev videreført i CO10. I CO II’s hovedbestyrelse var det udtryk-keligt præciseret, at CO II var den juridiske aftalepart (overenskomst-holder), mens underskrifter fra medlemsorganisationerne alene var for at tilgodese deres behov for synlighed, (…).

50

Placeringen af forhandlings- og aftaleretten er så væsentligt et element i relationen mellem centralorganisationer og medlemsorganisationer, at alle medlemmer af centralorganisationen er fuldt ud vidende om, hvil-ken betydning det har for deres forhandlings- og aftaleret, at de melder sig ind i en centralorganisation.

At medlemsorganisationerne ikke er selvstændige parter i organisa-tionsaftalen understøttes endvidere af bemærkningerne til § 18, stk. 1 og stk. 2, i CO10’s vedtægter, hvoraf det fremgår, at medlemsorganisa-tionerne ved optagelse overdrager forhandlingsretten til CO10.

Samme konklusion er at finde i responsummet, bilag AE, som CO10’s medlemsorganisation PROSA, fik indhentet forud for dannelsen af CO10.

§ 18 i CO10’s vedtægter er en sammenskrivning af bestemmelserne i CO II’s vedtægter om forhandlingsret, som blev videreført i CO10-regi. Af CO II’s vedtægter fremgik det, at forhandlingsretten varetoges og blev udøvet af centralorganisationen for overenskomstansatte på sam-me måde som for tjenestemandsansatte, jf. tjenestemandsloven.

Arbejdsgiversiden i organisationsaftalen har i forbindelse med organi-sationsaftalens revision i 2019 accepteret, at LC fremover repræsenterer de grupper under overenskomsten, der tidligere var repræsenteret af de udmeldte organisationer, og har dermed fastholdt organisationsaftalen som en helhed i CO10-/LC-regi. Det vil sige, at der ikke ændres på orga-nisationsaftalens parter, hvilket ville være tilfældet, hvis der skulle o-verføres en forhandlings- og aftaleret til sagsøgerne.

Samlet gælder det altså, at CO10 som centralorganisation har aftale- og forhandlingsretten, mens det i den daglige administration af organisa-tionsaftalerne er medlemsorganisationen, der har fået delegeret kompe-tence til at varetage aftale- og forhandlingsretten i de individuelle og lokale forhold. Dette ses bl.a. af, hvem der skal have meddelelse om af-skedigelser. Hvis afskedigelsesreglerne skal ændres, er det CO10 der forhandler og aftaler det.

Forhandling

og indgåelse af forlig i en kon-kret afskedigelsessag sker mellem medlemsorganisationen og den en-kelte skole. Hvis sagen skal løftes, fordi medlemsorganisationen og ar-bejdsgiveren ikke lokalt har kunnet finde en løsning, er det CO10, der beslutter, om sagen skal videreføres, og det er CO10, der er part i fx en faglig voldgift om afskedigelsens berettigelse.

Nærmere om CO II/CO10-modellen

I CO II var det fastslået og beskrevet, at forhandlings- og aftaleretten til-hørte CO II og ikke de enkelte medlemsorganisationer. Det samme blev konstruktionen i CO 10.

Det fremgik bl.a. af ordlyden og sammenhængen mellem bestemmel-serne i CO II’s vedtægter og af den fortolkning af aftale- og forhand-lingsretten, som blev besluttet i CO II’s hovedbestyrelse i 2007.

51

Alle CO II’s medlemsorganisationer inkl. Ergoterapeutforeningen, Dan-ske Fysioterapeuter og Jordemoderforeningen var vidende om, at det var CO II, der havde og udøvede aftale- og forhandlingsretten.

Da CO 10 blev etableret blev det besluttet at fortsætte CO II modellen. Det fremgår bl.a. af et referatet fra bestyrelsesmøde i CO10 den 22. marts 2010, hvoraf det fremgår, at CO II-modellen blev repeteret, og at ”for de tidligere CO II-organisationer, var der intet nyt…” .

Det fremgår også af, at DSR problematiserede spørgsmålet, men accep-terede CO II modellen.

Også efterfølgende er det fx klart fremgået ved udtagelse af overens-komstkrav, at CO 10 har kompetencen til at forhandle aftaler og over-enskomster. Denne kompetence var ikke delegeret til medlemsorganisa-tionerne.

CO10’s vedtægtsmæssige grundlag og overdragelse af forhandlingsret til LC i et foreningsretligt perspektiv

CO10 er som forening bundet af sine vedtægter. Derudover skal faglige organisationer/foreningers beslutninger i relation til sine medlemmer naturligvis have saglig grund og bør træffes ud fra generelle retnings-linjer.

Det gøres gældende, at der ikke er i strid med vedtægterne, at CO10’s bestyrelse kan beslutte at overdrage sin forhandlings- og aftaleret til en LC.

Det gøres endvidere gældende, at det ikke er et foreningsretligt krav, at hjemlen til sådanne dispositioner skal fremgå direkte og utvetydigt af vedtægtens ordlyd. Når det ikke strider mod ordlyden i vedtægterne, er der bred mulighed for at træffe beslutninger i de relevante kompe-tente organer inden for vedtægternes demokratiske regler. Og ud over en sædvanlig ordlyds- og formålsfortolkning af vedtægten må det navnlig tillægges betydning, hvilken den praksis, der har været i for-eningen i sammenlignelige tilfælde. I dette tilfælde en praksis, som sag-søgerne har været bekendt med.

Dette støttes i Ole Hasselbalchs, Foreningsret, 4. udgave. Ole Hassel-balch anfører, at enhver vedtægt giver foreningsmyndighederne et vist – omend ikke ubegrænset – råderum. Det er dog langt fra altid, at ved-tægterne indeholder en udtrykkelig og klar stillingtagen. Men så kan der være begrænsninger i, hvilken tolkning forskrifterne tilsiger, forud-sætninger og en eventuel praksis.

Foreningsretligt gælder derfor grundlæggende ikke et sådant klarheds-krav, som sagsøgerne gør gældende, og CO10’s bestyrelse har som ud-gangspunkt et spillerum, hvor der ikke er klare vedtægtsbestemmelser. CO10’s dispositioner kan derfor hjemles ved klare vedtægtsbestemmel-ser såvel som ved en fortolkning af foreningens vedtægter, formål, kon-tekst (her det arbejdsretlige område), forudsætninger og tidligere prak-sis.

52

Ole Hasselbalch fremhæver i Foreningsret, 4. udgave, s. 419, at:

” Eventuelt kan der også have udviklet sig en praksis for, hvad foreningen kan pålægge medlemmerne. I så fald vil medlemmet (eller foreningen) efter omstændighederne kunne henholde sig til denne udfyldende foreningsprak-sis.”

Netop dette er situationen i denne sag.

Dertil kommer den foreningsretlige mulighed for at forlange repræsen-tantskabet indkaldt, såfremt 1/3 af repræsentanterne forlanger det, jf. vedtægtens § 9, stk. 4 (mindretalsbeskyttelse).

Det er ikke reguleret direkte i vedtægtens ordlyd, hvordan forhand-lings- og aftaleretten placeres ved en organisations udmeldelse.

Derimod er der en række forhold, der understøtter, at bestyrelsen kan disponere som sket. Det er navnlig relevant at fremhæve følgende:

1) Det fremgår direkte af bemærkningen til § 18 i CO10’s vedtæg-

ter, at den enkelte medlemsorganisation overdrager forhand-lings- og aftaleretten for de tilmeldte medlemmer til CO10. For-handlings- og aftaleretten tilhører følgelig CO10, og det er ikke reguleret i vedtægten, at det skulle ændre sig ved en medlems-organisations udmeldelse.

2) Praksis for CO10’s håndtering af forhandlings- og aftaleretten

ved medlemsorganisationers udmeldelser har været konsistent. Det har ved flere lejligheder stået klart, at det var op til en kon-kret beslutning i CO II’s hovedbestyrelse og senere CO 10’s be-styrelse, hvad der skete med forhandlingsretten ved en organisa-tions udmeldelse. Der har endvidere været fuld transparens for medlemsorganisationerne, både i CO II og CO10, som har fået tilsendt dagsordener og referater fra bestyrelsesmøder.

3) Sagsøgerne og øvrige medlemsorganisationer har været vidende

om placeringen af forhandlings- og aftaleretten i CO II, og at CO10 byggede på samme forudsætninger.

4) CO10 og LC har nært samarbejde gennem SKAF, fælles hovedaf-

tale, fælles overenskomst på området og fælles sekretariat – et samarbejde der er mere naturligt og nært end med Akademiker-ne

Alle momenter taget i betragtning står det derfor klart, at bestyrelsen har haft beføjelse (vedtægtsmæssig hjemmel) til at træffe beslutning om at overdrage forhandlings- og aftaleretten på SOSU-området til LC og ikke til sagsøgerne. Og at beslutningen var sagligt begrundet.

Konsekvensen af dette er ikke som anført af sagsøgerne, at medlemmer af CO10 reelt ikke kan melde sig ud.

53

Som tilfældet var for eksempelvis Konstruktørforeningen, fik organisa-tionen overdraget forhandlings- og aftaleret på alle områder, mens til-fældet for sagsøgerne var, at de fik overdraget aftale- og forhandlings-retten på følgende områder:

Ergoterapeutforeningen:

• Organisationsaftale for undervisere ved erhvervsakademier og

professionshøjskoler (sammen med CO10/LC/en række CO10- og LC-organisationer)

• Organisationsaftale for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Danske Fysioterapeuter:

• Organisationsaftale for undervisere ved erhvervsakademier og

professionshøjskoler (sammen med CO10/LC/en række CO10- og LC-organisationer)

• Organisationsaftale for ergoterapeuter og fysioterapeuter

Jordemoderforeningen:

• Organisationsaftale for undervisere ved erhvervsakademier og

professionshøjskoler (sammen med CO10/LC/en række CO10- og LC-organisationer)

Sagsøgerne fik således forhandlings- og aftaleretten på de fleste områ-der, og kun på overenskomstområdet for ledere og lærere ved instituti-oner for erhvervsrettet uddannelse, herunder SOSU-skoler, valgte CO10 at fastholde forhandlingsretten.

Derudover ville det have været muligt for sagsøgerne at være medlem af AC som hovedorganisation og CO10 som forhandlingsorganisation for de af sagsøgernes medlemmer, som de havde været tilmeldt CO10 med. En lignende konstruktion fandtes indtil 1. juli 2018 på handelssko-leområdet for Handelsskolernes Lærerforening, der var medlem af LC og AC samtidig.

CO10’s beslutning om at overdrage forhandlingsretten til LC og ikke de sagsøgende organisationer blev truffet ud fra saglige kriterier, som også blev brugt i 2018 ved Konstruktørforeningens udmeldelse og på grund-lag af den praksis og forståelse af forhandlingsretten, der hidtil havde været i foreningen.

CO10 udgør sammen med LC SKAF. Det fremgår af § 1 i SKAF’s ved-tægter og bemærkningerne hertil, at der er et naturligt samarbejde mel-lem CO10 og LC om bl.a. at fastholde og styrke deres fælles indflydelse på fastsættelse af de generelle løn-, pensions- og ansættelsesvilkår mv. inden for deres fælles medlemsområder. Det er derfor naturligt og sag-ligt, at overdrage aftale- og forhandlingsretten til Danmarks Lærerfor-ening under LC.

54

Danmarks Lærerforening har mere erfaring på området for SOSU-sko-ler end de tre organisationer og repræsenterer en bred kreds af undervi-sere som lærere, psykologer, professionsbachelorer i ernæring og sund-hed m.fl. jf. bilag Ø og Å.

Dertil kommer, at Danmarks Lærerforening har langt flere medlemmer på området, end sagsøgerne har haft til sammen, og at organisationen har haft medlemmer på SOSU-skoleområdet siden 1990’erne – og der-med også før sagsøgerne har haft medlemmer på området.

Danmarks Lærerforenings hovedfokus er på undervisning, der også udgør kerneopgaven på SOSU-skolerne. Ledere og undervisere på SO-SU-skolerne, også dem med baggrund som ergoterapeut, fysioterapeut eller jordemoder, vil således have en kompetent organisation bag sig.

Erhvervsskoleledernes (EiD’s) udmeldelse af CO10, er fuldt ud sam-menlignelig med udmeldelsessituationen for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Jordemoderforeningen. På trods af EiD’s anmodning herom 2013 traf CO10’s bestyrelse beslutning om, at for-handlings- og aftaleretten i stedet blev overført til TAT.

Sammenfattende gøres det gældende om CO10’s overdragelse af forhandlings-ret til LC

CO10 har ved beslutningen om at overdrage forhandlingsretten til LC ikke handlet i strid med sine foreningsretlige forpligtelser i forhold til sine nuværende eller tidligere medlemmer. Sagsøgerne har været in-formeret om, hvordan aftale- og forhandlingsret har været håndteret ved en medlemsorganisations udmeldelse.

Særligt den tilsvarende si-tuation i forbindelse med EiD’s udmeldelse af CO10 og indmeldelse i Djøf/AC, hvor forhandlingsretten blev overført til en anden medlems-organisation under CO10, gav ikke anledning til en sag som den fore-liggende, og der blev heller ikke på anden vis sat spørgsmålstegn ved CO10’s håndtering af forhandlingsretten.

Ved udfærdigelsen af CO10’s vedtægter var sagsøgerne som en del af Sundhedsgruppen sågar enige i, at forhandlingsretten skulle overdra-ges fra medlemsorganisationerne til CO10 på samme måde, som man havde gjort det i CO II-regi. Sagsøgerne har været fuldt ud vidende om, hvordan forhandlingsretten er blevet håndteret både ved indmeldelse og ved udmeldelse og har været indforstået med dette, indtil CO10’s beslutning om ikke at overdrage forhandlingsretten for lærere og ledere på SOSU-skoleområdet i forbindelse med sagsøgernes egen udmeldel-se.

Af vedtægtens § 2 fremgår det, at CO10 varetager forhandlinger om løn-, ansættelses-, arbejds- og pensionsvilkår for medlemmer af de til-sluttede organisationer. Af § 18 følger det ligeledes, at forhandlingsret-ten udøves for medlemsorganisationernes medlemmer.

Det er dermed ikke de enkelte medlemsorganisationer, der er omdrej-ningspunktet for interessevaretagelsen, men derimod medarbejderne i de enkelte institutioner og virksomheder.

55

CO10 har kompetence til at beslutte, hvordan forhandlingsretten vare-tages bedst muligt i lyset af disse interesser. Beslutninger herom træffes i CO10’s kompetente organer.

At det ikke udtrykkeligt i CO10’s vedtægter er reguleret, hvordan for-handlingsretten skal håndteres ved en medlemsorganisations udmel-delse er udtryk for, at CO10 ikke ved en medlemsorganisations udmel-delse er begrænset i sin udøvelse eller varetagelse af forhandlingsretten. CO10 kan frit disponere over sin forhandlingsret/sine kollektive aftaler under overholdelse af evt. ufravigelige foreningsretlige regler.

Vedtægtens § 18, stk. 2, om delegation af hele eller dele af forhandlings-retten har ikke betydning for forhandlingsrettens grundlæggende pla-cering og ændrer dermed ikke på, at CO10 er den forhandlingsberetti-gede overenskomstpart både før og efter en evt. udmeldelse.

CO10 er organisatorisk knyttet sammen med LC gennem den fælles pa-raplyorganisation SKAF.

CO10 og LC har fælles hovedaftale, fællesoverenskomst og fælles orga-nisationsaftale på det omtvistede område. Sammenhængen med SKAF og LC fremgår udtrykkeligt af bemærkningerne til § 2, stk. 4, i vedtæg-terne for CO10 samt bemærkningerne til § 18, stk. 2, første bullet.

Der blev ved overdragelsen af forhandlingsretten til LC blandt andet lagt vægt på, at LC i forvejen er part i organisationsaftalerne og organi-serer flerheden af de ansatte på området for SOSU-skolerne.

Beslutningen har derfor været forudsigelig og forventelig for sagsøger-ne og ligger inden for de vedtægtsmæssige rammer, herunder den etab-lerede foreningspraksis for håndtering af forhandlingsretten ved for-eningers udmeldelse af CO10.

Anvendelsen af de saglige kriterier på øvrige områder førte til, at de sagsøgende organisationer fik overdraget forhandlingsretten fra CO10, hvilket blot understreger, at der ikke har fundet vilkårligheder sted.

Hverken vedtægterne eller foreningsretlige regler er således til hinder for CO10’s bestyrelsesbeslutning om at overdrage forhandlingsretten til LC.

Den beslutning, som sagsøgerne anfægter, er truffet inden for de de-mokratiske beslutningsprocesser, som fremgår af vedtægterne. Beslut-ningen er sket i bestyrelsen, jf. vedtægternes §§ 11-15. Medlemsorgani-sationerne i CO10 har i henhold til vedtægternes § 9, stk. 4, mulighed for at forlange repræsentantskabet indkaldt, såfremt 1/3 af repræsentan-terne over for formanden skriftligt fremsætter begæring herom med an-givelse af de(t) spørgsmål, som ønskes behandlet. Inden for disse ram-mer vil en bestyrelsesbeslutning derfor kunne genbehandles af repræ-sentantskabet.

56

Imidlertid er den omtvistede beslutning ikke rejst i repræsentantskabet af et sådan mindretal af medlemsorganisationerne.

Der er ikke ifølge vedtægterne yderligere mindretalsbeskyttelser. Sag-søgerne ønsker altså gennem denne sag at opnå en udvidet mindretals-beskyttelse, som ikke fremgår af vedtægterne.”

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med det anførte i deres påstandsdokumenter.

Landsrettens begrundelse og resultat

Parternes tvist Efter de tre sagsøgende organisationers udmeldelse traf CO10´s bestyrelse den 22. marts 2019 og den 19. juni 2019 beslutning om at overdrage forhandlings- og aftaleretten for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler), til LC/Danmarks Lærerforening for de medlemmer, som de tre sagsøgende organisationer repræsenterer. Denne sag drejer sig om, hvorvidt bestyrelsens beslutninger er ugyldige.

Parterne er enige om, at vedtægterne for CO10 (tidligere CO II) ikke indeholder omtale af eller udtrykkelig stillingtagen til spørgsmålet om forhandlings- og af-taleretten ved en medlemsorganisations udmeldelse af CO10. Dette gælder såle-des bestemmelserne i §§ 5-6 om udmeldelse og ophør af medlemskab og § 18 om aftale- og forhandlingsret i CO10’s vedtægter, og bestemmelsen i § 27 om aftale- og forhandlingsret i CO II’s vedtægter.

Om bestyrelsen har haft den fornødne hjemmel til at træffe de omtvistede be-slutninger, må derfor afgøres ud fra dels en udfyldende fortolkning af vedtæg-terne for CO10, henholdsvis CO II, dels karakteren af den omtvistede forhand-lings- og aftaleret og formålet med de tre arbejdstagerorganisationers medlem-skab af CO10 (tidligere CO II). Hvis den nødvendige hjemmel foreligger, er spørgsmålet dernæst, om bestyrelsens beslutninger af 22. marts 2019 og 19. juni 2019 i øvrigt er saglige, rimelige og truffet under en betryggende fremgangsmå-de i overensstemmelse med foreningsretlige principper.

En afgørelse af parternes tvist må således ske ud fra et foreningsretligt ud-gangspunkt suppleret med en fortolkning af vedtægterne for CO10 (tidligere vedtægterne for CO II). Det må herunder indgå, at der er tale om faglige orga-nisationer, hvis forhandlinger om kollektive overenskomster i overensstemmel-se med vedtægternes formålsbestemmelser finder sted inden for det almindeli-ge arbejdsretlige system.

57

Spørgsmålet om hjemmel for bestyrelsen til at træffe de omtvistede beslutninger Ved de omtvistede to beslutninger afslog CO10 de tre sagsøgeres anmodninger om at medtage forhandlings- og aftaleret for deres medlemmer ansat på SOSU-skoleområdet ved sagsøgernes udmeldelse af CO10, idet CO10 i stedet over-drog forhandlings- og aftaleretten til LC.

Landsretten bemærker, at adgangen for en faglig organisation til at forhandle løn og andre ansættelsesvilkår i første række afhænger af den faglige organise-ring og de arbejdsretlige regler og midler, og forhandlingsretten på arbejdsta-gersiden må således ses i sammenhæng med den statslige arbejdsgivers ret til at træffe bestemmelse om, hvem man som arbejdsgiver anerkender som forhand-lingspart. Fastlæggelsen af, hvad forhandlings- og aftaleret for de faglige orga-nisationer er, og af, hvordan en sådan ret opstår, må ligeledes ses i lyset heraf.

Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter som en del af Sundhedsgruppen før kommunalrefor-men havde organisationsaftaler på SOSU-skoleområdet med amterne, og at ar-bejde, som lærere og ledere på SOSU-skolerne udførte i amtsligt regi, fra og med kommunalreformens ikrafttræden pr. 1. januar 2007 nu skulle udføres i statsligt regi.

På arbejdsgiversiden ønskede Finansministeriet ikke at indtræde i en forlængel-se af de hidtidige amtslige aftaler med bl.a. organisationerne forenet i Sund-hedsgruppen, hvis medlemmer nu var overgået til statslig ansættelse. Efter for-handlinger blev der i juni 2008 indgået organisationsaftale mellem Finansmini-steriet og CO II og LC.

I cirkulæret udsendt af Finansministeriet om organisa-tionsaftalen er CO II og LC anført som de forhandlingsberettigede organisatio-ner på arbejdstagersiden. CO II og LC indgik således som forhandler og aftale-part på arbejdstagersiden i den omtalte organisationsaftale. I 2011 blev Jorde-moderforeningen også en del af organisationsaftalen på SOSU-skoleområdet.

Landsretten lægger således til grund, at de tre sagsøgende organisationer før dækningen via denne organisationsaftale ikke på dette område havde aftale- og forhandlingsret over for arbejdsgiversiden (her Finansministeriet), og at ar-bejdsgiversiden alene accepterede at forhandle med CO II og LC, der således havde forhandlings- og aftaleret over for arbejdsgiversiden.

Efter de dokumenterede oplysninger i sagen og forklaringerne afgivet af Vidne 8 og Vidne 1 lægges det til grund, at det også efter det forud-gående forløb i 2007, herunder den rundsendte mail af 19. december 2007 til medlemsorganisationerne, måtte stå klart for alle medlemsorganisationerne, at forhandlings- og aftaleretten lå hos CO10.

58

De berørte medlemsorganisationer, herunder de tre sagsøgende organisationer, var medunderskrivere ved overenskomstfornyelserne i 2011 og 2015.

I overens-stemmelse med referatet af 2. juli 2007 fra CO II’s hovedbestyrelsesmøde og den afgivne vidneforklaring fra Vidne 1 lægger landsretten imidlertid til grund, at dette ikke skyldtes en opfattelse af, at disse organisationer på egen hånd kunne varetage forhandlingsretten, men alene at man anerkendte de en-kelte medlemsorganisationers behov for synlighed, ligesom man ønskede at ty-deliggøre, hvem der var tillidsrepræsentanter.

Landsretten lægger herved til grund, at det fortsat stod klart, at forhandlingsretten over for den statslige ar-bejdsgiver blev varetaget af CO II, henholdsvis LC og senere CO10, der juridisk var overenskomstparter på arbejdstagersiden.

Efter bevisførelsen om CO10’s håndtering af tre tidligere anmodninger om medtagelse af forhandlings- og aftaleret ved medlemsorganisationers udmel-delse finder landsretten, at der ikke er grundlag for at anse bestyrelsens omtvi-stede beslutninger for at være i strid med CO10’s hidtidige praksis.

Efter de do-kumenterede bilag lægger landsretten endvidere til grund, at drøftelserne og vedtagelserne herom i CO10’s bestyrelse blev bekendtgjort for medlemmerne gennem udsendelse af mødeindkaldelser og -referater.

Medlemsorganisationer-ne måtte således være klar over, at CO10’s standpunkt var, at de efter en ud-meldelse ikke uden videre kunne påregne at have forhandlings- og aftaleret på alle områder, der berørte deres medlemmer.

Efter det anførte om karakteren og udøvelsen af den omtvistede forhandlings-og aftaleret sammenholdt med vedtægternes ordlyd og CO10’s formål finder landsretten efter en samlet vurdering ikke grundlag for at anse bestyrelsens be-slutninger for ugyldige ud fra synspunkter om manglende vedtægtsmæssig og foreningsretlig hjemmel.

Spørgsmålet om, hvorvidt bestyrelsens beslutninger er ugyldige af andre grunde I overensstemmelse med sagsøgernes anbringender er spørgsmålet herefter, om bestyrelsens beslutninger er saglige, rimelige og truffet under en betryggende fremgangsmåde i overensstemmelse med foreningsretlige principper.

Herunder må det vurderes, om beslutningerne er truffet alene ud fra nødvendige saglige hensyn, og om beslutningerne er rimelige også henset til den indgribende virk-ning for den enkelte medlemsorganisation. Endvidere må det vurderes, om be-slutningerne er truffet under en procedure med fornøden mindretalsbeskyttel-se, orientering til og indsigelsesret for sagsøgerne.

Efter det oplyste lægger landsretten til grund, at den statslige arbejdsgiver øn-sker så vidt muligt at undgå parallelle overenskomster, således at der derved kan sikres klarhed og forenklet administration på overenskomstområdet, og at den statslige arbejdsgiver derfor ikke mener sig forpligtet til at indgå yderligere overenskomster med organisationer, der ellers var repræsenteret af CO10.

59

Efter bevisførelsen om det vedtægtsmæssige formål med CO10 (tidligere CO II) og de vejledende principper nævnt i delreferatet fra møde i CO10’s bestyrelse den 3. december 2018, sammenholdt med den statslige arbejdsgivers netop nævnte udgangspunkt, finder landsretten ikke grundlag for at anse CO10 for at have inddraget usaglige hensyn ved de to omtvistede beslutninger. Herunder må det anses for et legitimt hensyn for en centralorganisation, at den søger at bevare sin forhandlingsposition.

Af de samme grunde, som er nævnt ovenfor angående spørgsmålet om hjem-melen til bestyrelsens beslutninger, finder landsretten, at beslutningerne – uag-tet at de fremtræder med indgribende virkning for sagsøgerne – ikke kan anses som urimelige, ej heller ud fra foreningsretlige synspunkter angående krav om proportionalitet.

Efter bevisførelsen om det vedtægtsmæssige grundlag for sammensætningen af bestyrelsen i CO10 og om udsendelse af indkaldelser til og referater af bestyrel-sesmøder findes der endelig ikke at være grundlag for at fastslå, at CO10 har undladt at give fornøden mindretalsbeskyttelse til sagsøgerne i forløbet, eller at de omtvistede beslutninger i øvrigt skulle være foregået uden en betryggende forudgående proces.

Samlet konklusion På denne baggrund frifinder landsretten sagsøgte, CO10 - Centralorganisatio-nen af 2010, for sagsøgernes påstande om, at de omtvistede beslutninger er ugyldige.

Efter sagens resultat skal Akademikerne som mandatar for de tre sagsøgende fagforeninger betale sagsomkostninger til sagsøgte, Centralorganisationen af 2010. Efter sagens værdi og forløb, herunder henset til dels skriftvekslingens omfang, dels den omstændighed, at hovedforhandlingen i ankesagen har varet knap fire retsdage, finder landsretten, at Akademikerne som mandatar for de tre sagsøgende foreninger skal betale 75.000 kr. i sagsomkostninger til Central-organisationen af 2010.

THI KENDES FOR RET:

Centralorganisationen af 2010 frifindes for de påstande, som Akademikerne som mandatar for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Jorde-moderforeningen har nedlagt.

I sagsomkostninger skal Akademikerne som mandatar for Ergoterapeutforenin-gen, Danske Fysioterapeuter og Jordemoderforeningen betale 75.000 kr. til Cen-tralorganisationen af 2010.

60

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Sagen handler om, hvorvidt bestyrelsen for Centralorganisationen af 2010 har haft hjemmel til at beslutte at overdrage forhandlings- og aftaleretten for medlemmer af sagsøgerne til Lærernes Centralorganisation/Danmarks Lærerforening
Civilsag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/2602