BS-212/2012-ESB

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 292.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I ESBJERG

DOM

Afsagt den 13. februar 2014 i sag nr. BS 16-212/2012:

Sagsøger Adresse 6800 Varde mod Ankestyrelsen Amaliegade 25 1022 København K

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 17. februar 2012, drejer sig om, hvorvidt en hændelse den 30. marts 2010 er en arbejdsskade.

Sagsøger, har påstået sagsøgte, Ankestyrelsen, til-pligtet at anerkende, at ulykken den 30. marts 2010 er en arbejdsskade, jf. lov nr. 422 af 10. juni 2003, lovbekendtgørelse nr. 848 af 7. september 2009 §§ 5 og 6.

Sagsøgte, Ankestyrelsen, har påstået frifindelse, subsidiært hjemvisning.

Oplysningerne i sagen

Af "Anmeldelse af arbejdsulykke" fremgår blandt andet:

” Oplysninger om skaden og dens følgevirkninger

Skadens art

Andre oplyste skader, som ikke er anført her

Forventet uarbejdsdygtighed

Mindst 3 mdr., men mindre end 6 mdr.

Skadet del af legemet

Ryg, herunder hvirvelsøjle og ryghvirvler

Anmeldt efter arbejdsskadeloven

Ja

Side 2/18

Hændelsesforløbet

Hændelsesklassifikation

Akut overbelastning ved løft af

Anmeldes som pludselig løfteskade Nej

Teknikklassifikation

Ingen materiale elementer

Beskrivelse af forløbet

Arbejde i hugstilling med sammenlægning af et affaldsnet. Nettet ve- jer max 15 kg, men ved rejsning fra hugstillingen kunne Sagsøger ikke ret-te ryggen ud igen.

”

Af lægeattest fra Lægehus af 27. maj 2010 fremgår under punkt 5a vedr. årsagen til sygdommen eller skaden:

"kommer ifbm løft på arbejde."

I spørgeskema til Codan har Sagsøger den 5. juli 2010 til

spørgsmål 1, hvori han blev anmodet om at beskrive, hvad der skete, da han kom til skade, angivet følgende

"svar: Jeg var nede i hug stilling for at samle et affaldsnet sammen. Mit ene ben glider bag ud, hvorved jeg falder forover og fået derved et hug stød i ryggen."

I svaret til spørgsmål 3, hvori han spørges om, hvilket arbejde han udførte, da han kom til skade, er angivet:

"Jeg var nede for at samle et net (affalds) sammen."

Af spørgeskema til brug for Arbejdsskadestyrelsen, underskrevet af Sagsøger den 28. november 2010, fremgår:

” … Hvis skaden skete ved løft af en genstand:

Hvor meget vejede byrden, som du håndterede?

Max 15 kg.

Side 3/18

a) Du bedes beskrive byrden (størrelse, form med videre)?

et affaldsnet (som et fiskenet) ca. 7 m x 4 m.

3. Hvordan skulle byrden have været håndteret?

arbejdet skulle have været udført På et tør underlag.

”

Sagsøger har i skemaet henvist til et vedlagt brev, der er såly-

dende:

"Beskrivelse af min arbejdsulykke

Onsdag d. 31. marts 2010 skulle jeg ind på Affaldsstation med

et læs affald på min forvogn.

Inden jeg kører ind til selve stationen, holder jeg ind på en plads

umiddelbart før Affaldsstation for at afmontere et affaldsnet, som jeg på lovlig vis har lagt over læsset, så jeg ikke taber noget undervejs.

Jeg lægger nettet i græsset langs min lastbil, der holder på vejen.

Jeg går ned i hugstilling for at lægge nettet sammen. Mens jeg er ved

at rette det til, rækker jeg lidt forover og min højre fod glider bagud i det fugtige græs, hvilket gør, at jeg får overbalance, falder skråt forover til venstre og tager fra med hænderne. Det giver et huk/stød i ryggen.

Jeg mærker en stærk smerte i min ryg, og da jeg vil rejse mig, har jeg voldsomt ondt og kan næsten ikke rette mig op.

Vidne var vidne til hændelsesforløbet.

Jeg håber dette er fyldestgørende."

Af journalnotatet af 26. april 2010 fra Aleris Privathospital fremgår blandt andet:

”

Får et kraftigt lændehold den 31.03.10 i forbindelse med forholdsvis banal bevægelse.

”

Arbejdsskadestyrelsen har den 10. januar 2011 afgjort, at den anmeldte ulyk-

ke den 30. marts 2010 ikke er omfattet af loven. Som begrundelse er anført, at der ikke vurderes at være årsagssammenhæng, hverken med lændesmer-

Side 4/18

terne eller prolapsen og hændelsen den 30. marts 2010.

Af kopi af arbejdsskadesagens lægeark fremgår:

” Kopi af lægeark af 6. januar 2011

Der er ikke ÅSH, hverken til lændesmerter eller prolaps. ÅSH ikke

sandsynlig. Jeg finder heller ikke at der kan anerkendes lændesmerter, som dog under alle omstændigheder må henføres til prolapsen.

”

Sagsøger har den 22. marts 2011 afgivet sålydende

"ERKLÆRING

D. 31. marts 2010 - og ikke som angivet i afgørelse 30. marts 2010 -

skulle jeg som led i mit arbejde læsse en container med affald af på en mellemstation for affaldshåndtering. Se vedlagte skitse.

Når containeren er på lastbilen er affaldet dækket af et net, der vejer 28 kg for at undgå, at affaldet flyver af bilen under kørsel. Inden man kører helt frem til aflæsning/tømning/vejning holder man ind og tager nettet af for at man er klar.

Jeg holdt derfor ind til siden på vejen op mod affaldsstationen. Efter at

jeg havde taget nettet af ved at smide det ned i rabatten, ville jeg lægge det sammen og løfte det op.

Det foregår normalt ved at man breder det ud, folder det to gange mod midten, hvorefter det rulles sammen.

Jeg fik foldet nettet og rullet det sammen. Jeg sidder på hug for at løfte

nettet op. Da jeg løfter smutter/glider mit højre ben skråt bagud og jeg får overbalance. Herefter kan jeg ikke rette mig op. Har haft smerter siden."

Speciallæge i neurologi, Person 1, har i speciallægeerklæring af 15.

august 2011 til Danica Pension anført følgende

"Konklusion

Der er tale om en pludseligt opstået rygskade under arbejde og 00 er

pga. følgerne herefter begrænset i forhold til udførelsen af de tidligere arbejdsfunktioner. Den påviste diskusprolaps og de aktuelle skadeføl-ger kan tilskrives uheldet under arbejde d. 31.3.2010. Der er et betyde-ligt, varigt skånebehov i forhold til tungt fysisk rygbelastende arbejde og i forhold til længere tids stillesiddende funktioner. Der er behov for at 00 under arbejde og andre fuktioner kan veksle imellen siddende, gående og stående stilling. Der er god sammenhæng imellem under-

Side 5/18

søgtes egen opfattelse af skånebehovet og den kliniske undersøgelse. Skaden har bevirket varig begrænsning af erhvervsevnen og betinger varigt men. Tilstanden er stationær."

Ankestyrelsen traf den 25. august 2011 denne

"Afgørelse i din sag om en arbejdsskade

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om, hvorvidt hændelsen

den 30. marts 2010 kan anerkendes som en arbejdsskade.

Resultatet er

Din diskusprolaps og lænderyggener er ikke en arbejdsskade

…

Begrundelsen for afgørelsen

Vi anser ikke hændelsen den 30. marts 2010 for egnet til at medføre en

rygskade.

Ved en ulykke forstås efter arbejdsskadeloven en personskade, som er

forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, som sker pludseligt eller inden for 5 dage. Det er en betingelse for at anerkende skaden, at hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden. Det er ikke tilstrækkeligt, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og skaden.

Det fremgår af sagens oplysninger, at du den 30. marts 2010 sad i

hugstilling for at lægge et net sammen. Mens du var ved at rette nettet til, rakte du lidt forover og din højre fod gled bagud, da græsset var fugtigt. Du fik i forbindelse hermed overbalance og kunne efterfølgende ikke rette dig op.

Ved besvarelse af spørgeskema af 28. november 2010 har du oplyst, at

nettet max. vejede 15 kilo. I klagen er oplyst, at nettet vejede 28 kilo, og at det var da du løftede nettet, at du fik overbalance.

Vi finder, at oplysningerne i klagen indeholder en ændret forklaring,

som ikke kan indeholdes i den tidligere afgivne forklaring. Vi lægger vægt på forklaringen i anmeldelsen, herunder dit brev til Codan af 5. juli 2010, og din besvarelse af spørgeskema af 28. november 2010 med bilag, idet disse forklaringer stemmer overens, ligesom de er afgivet i nærmeste tilknytning til hændelsen.

Du har fået påvist en diskusprolaps og let dicusdegeneration svarende til 4. lændebåndskive. Du har dermed en forudbestående svækket discus.

Side 6/18

Vi finder, at den beskrevne hændelse ikke er egnet til at give diskusprolaps og lænderygsmerter.

Vi har ved denne vurdering lagt vægt på, at der er tale om en

belastning, som ikke kan overvinde kroppens naturlige styrke. Der har ikke været tale om et decideret løft at nettet på 15 kilo, men at du rettede på nettet, hvormed du fik overbalance og efterfølgende ikke kunne rette dig op. Det er således ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hændelsen har forårsaget skaden.

Vi bemærker, at det ikke er tilstrækkeligt for anerkendelse, at der er tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og skaden.

Oplysningerne fremgår særligt af anmeldelsen, herunder dit brev af 5. juli 2010 og din besvarelse af spørgeskema af 28. november 2010.

Bemærkninger til klagen

I klagen er oplyst, at Arbejdsskadestyrelsen har truffet afgørelse på

forkert faktum. Hændelsesforløbet præciseres, og det oplyses, at nettet vejede 28 kilo, og at du sad på hug for at løfte nettet op. Da du løftede nettet smuttede dit ben bagud og du fik overbalance. Herudover gøres det gældende, at hændelsen er egnet til at fremkalde en prolaps.

Vi bemærker, at disse oplysninger er indgået ved vores behandling af

sagen, men at vi finder, at der er tale om en ændret forklaring, der ikke kan indeholdes i den tidligere afgivne forklaring. Vi har derfor lagt vægt på den tidligere afgivne forklaring og finder, at hændelsen ikke er egnet til at medføre diskusprolaps og lænderygsmerter. Vi henviser i øvrigt til begrundelsen for afgørelsen.

"

Af aktindsigt i Ankestyrelsens lægekonsulents udtalelse i sagen fremgår:

"

Du har bedt om aktindsigt i Ankestyrelsens lægekonsulents udtalelse i

sagen.

Lægekonsulenten er Person 2. Han er speciallæge i ortopædkirurgi.

Spørgsmålene til lægekonsulenten og lægekonsulentens udtalelse:

"1. Hvilken skade er der lægeligt påvist? (legemsdel + diagnose)

2. Er det, efter din vurdering, mere end 50% sandsynligt, at

hændelsen/påvirkningen har forårsaget skaden? Hvorfor/hvorfor ikke?

Side 7/18

3. Er der oplysninger om andre medicinske forhold, som kan have haft indflydelse på skaden? Hvis ja, hvilke?

4. Kan skaden opstå uden kendt årsag?

5. Har du bemærkninger til den lægelige del af vedlagte

afgørelsesudkast?

6. Har du i øvrigt bemærkninger til sagen?

Lægekonsulentens svar:

1. Der er påvist discusprolaps og let discusdegeneration svarende til 4. lændebåndski ve.

2. Jeg mener ikke hændelsen som beskrevet oprindeligt er velegnet til

at give discusprolaps i ryggen hos en ellers rask patient. Hvis man har en i forvejen svækket discus som her, hvor der er beskrevet nedsat vandindhold som tegn til degenerative forandringer, skal der kun meget beskedent traume til.

3. Se ovenfor.

4. Ofte opstår dicusprolapser nærmest uden traume idet der er tale om

gradvis svækkelse af den fibrøse ring som omgiver kernen. Dette gør at selv et host eller et nys ses at kunne udløse discusprolaps hos personer som ellers ikke havde ryggener eller kun lettere gener. 5. Jeg er enig.

6. Meget afhænger af hvilken forklaring man lægger til grund. Belastningen er dog flere steder anført som banal.

Person 2 2/8-2011"

… ”

Overlæge Person 2 har den 12. marts 2012 afgivet følgende lægefaglige udtalelse i sagen:

” …

Undertegnede, der er speciallægekonsulent for Ankestyrelsen, er

blevet anmodet om at fremkomme med følgende lægefaglige udtalelse, på basis af de hebredsmæssige akter der foreligger i sagen.

Som grundlag for vurderingen, har jeg anvendt nedenstående

helbredsmæssige sagsakter. Det kan oplyses, at jeg har medvirket ved sagens behandling i Ankestyrelsen.

• Anmeldelse af arbejdsulykke 5/5-2010

•Beskrivelse af hændelsesforløb til Codan forsikring dateret 5/7-2010

• Oplysninger til Arbejdsskadestyrelsen dateret 28/11-2010 med beskrivelse af ulykken.

• Erklæring fra sikrede dateret 23/3-2011

• Journaloplysninger fra egen læge med oplysninger fra

Side 8/18

Privathospital

i perioden 26/4-10 til 21/6-10 og notat fra egen læge 6/9-2010

• Lægeerklæring I udfærdiget 27/5-2010 af egen læge

• Lægeerklæring 1 udfærdiget 6/9-2010 af egen læge

• Lægeattest fra egen læge dateret 6/9-2010

• Oplysninger fra egen læge 16/12-2010

•Lægeattest dateret 2/3-2011

• Neurologisk speciallægeerklæring fra 15/8.2011

Resume:

På baggrund af de foreliggende akter kan det således lægges til grund

• af 00 31/3-2010 er udsat for en hændelse under sammenlægning af

et net i hugsiddende stilling. Hans fod glider i græsset og han får

straks smerter i ryggen, da han falder forover mod ve. Eneste forklaring, som omtaler løft af net, er først 1 år efter episoden i erklæring fra 00 23/3-2011, hvor der i alle andre forklaringer er anført, at det skete under tilretning af nettet og uden løft af nettet.

• at 00 4 uger senere bliver undersøgt, og at man på MR-scanning

finder større discusprolaps som han opereres for 10/5-2010

• At MR-scanningen 29/4 viser nedsat vandindhold i 4.discus, hvor

der er opstået en discusprolaps samt at lændelordosen er udrettet.

• At han 18 måneder efter operationen stadig har rygsmerter men nu

med gener i ve.ben af mere diffus karakter. Han kan kun arbejde på halv tid og kan ikke belaste ryggen uden smerter.

Konklusion:

Det må på dette grundlag konkluderes, at 00 pådrager sig et ubelastet

vrid i ryggen under arbejde 31/3-2010, hvorved der opstår kraftige rygsmerter. 00 får konstateret en discusprolaps få uger senere, som må betragtes som opstået ved skaden. På scanningen ses dog også nedsat vandsignal som tegn på forudbestående degenerativ tilstand i discusskiven mellem 4. og 5. lændehvirvel i nogen grad.

Den beskrevne hændelse er ubelastet og uden løft af nettet, hvorfor

vægten af nettet vurderes at være uden betydning. Det beskrevne vrid i ryggen, som er opstået ved skrid af foden og fald mod ve, hvor han tager for med hånden, synes ganske ubetydelig og er ikke velegnet til at give en større discusprolaps i en ellers rask ryg.

…”

Retslægerådet har den 3. december 2012 afgivet denne erklæring:

“…

Side 9/18

Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet besvare de stillede spørgsmål således:

Spørgsmål 1:

Såfremt sagsøgers beskrivelse afhændelsesforløbet d. 31. marts 2010,

jfr. anmeldelse, bilag 1, bilag 2, nr. 5 og bilag 3 lægges til grund er forløbet så egnet til ar fremkalde en diskusprolaps ? Rådet bedes angive med hvilken sandsynlighed samt begrunde svaret.

Ifølge egen læges anmeldelse afhændelsen 31.03.10 til

Arbejdsskadestyrelsen, bilag I af 05.05.10, indtrådte hændelsen ved, at sagsøger rejste sig fra hugsiddende stilling og herefter ikke kunne rette ryggen ud. Ifølge bilag 2, lægeattest 1 af27.05.10, kom generne ”ifbm løft på arbejde.” Ifølge bilag 3 var sagsøger nede i hugsiddende stilling for at samle et affaldsnet sammen. Det ene ben gled, hvorved han faldt forover og derved fik et hug/stød i ryggen.

Discusprolapser findes hyppigt i normalbefolkningen uden at give symptomer. Symptomgivende discusprolapser opstår ofte spontant, uden at en bestemt ydre påvirkning kan påvises som årsag hertil.

Den beskrevne hændelse 31.03.10 adskiller sig i belastningsmæssig

henseende ikke fra normale dagligdags bevægelser og findes ikke i sig selv at kunne fremkalde en diskusprolaps i en i øvrigt rask ryg.

Spørgsmål 2:

Såfremt sagsøgers beskrivelse af hændelsesforløbet den 31. marts 2010, den med bilag 11 vedlagte erklæring lægges til grund er forløbet så egnet til at fremkalde en diskusprolaps? Rådet bedes angive med hvilken sandsynlighed samt begrunde svaret.

Ifølge den i bilag 11, supplerende bemærkninger 06.04.11 til anke

fremsendt af Arbejdsskadesstyrelsen, vedlagte erklæring af22.03.l l fra sagsøger, indtrådte hændelsen 31.03.10. Sagsøger sad på hug og ville løfte nettet, der vejede 28 kg, op. Herunder gled hans

højre ben bagud, hvorved han fik overbalance, og herefter kunne han ikke rette sig op. Har siden haft smerter.

Retslægerådet finder ikke, at en vægt på 28 kg fra nettet kan anses for

ekstraordinært tungt eller som en særligt forværrende omstændighed. Løft af et net af denne vægt fra hugsiddende stilling findes ikke i sig selv at kunne fremkalde en diskusprolaps i en i øvrigt rask ryg.

Spørgsmål 3:

Giver sagen i øvrigt retslægerådet anledning til bemærkninger?

Retslægerådet er opmærksom på. at symptomerne er debuteret i

tilslutning til hændelsen 31.03.10, og at sagsøger ikke tidligere i

Side 10/18

foreliggende akter er beskrevet som havende rygsmerter. Rygbelastning som den beskrevne hændelse kan give anledning til forbigående rygsmerter, og at en ellers ikke symptomgivende diskusprolaps bliver symptomgivende.

Spørgsmål A:

Retslægerådet anmodes om at oplyse, hvilke diagnoser/gener sagsøgeren har i relation til ryggen.

Sagsøger har lændesmerter på baggrund af en diskusdegenerativ

lænderyglidelse medførende diskusprolaps i højre side fra båndskiven imellem 4. og 5. lændehvirvel.

Spørgsmål B:

Retslægerådet anmodes om at oplyse om hændelsen den 30. marts 2010 er årsag til disse diagnoser/gener, såfremt følgende hændelsesforløb lægges til grund,

a) Sagsøgeren var ved at rette et affaldsnet til. Han rakte fremover,

hans højre fod gled bagud, da græsset var fugtigt, således han fik overbalance (bilag 3, 6, 12).

b) Sagsøgeren sagsøger på hug for at løfte nettet op. Da han løftede, smuttede/gled hans højre ben skråt bagud og han fik overbalance. Nettet vejede 28 kilo (bilag 11),

c) Som pkt. b men det lægges her til grund, at nettet vejede max 15 kio.

Ad litra a) til c):

Der henvises til besvarelsen af spørgsmålene 1 og 2.

Spørgsmål C:

Giver sagen i øvrigt retslægerådet anledning til bemærkninger?

Nej.

”

Retslægerådet har den 2. maj 2013 afgivet denne erklæring:

”

Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet besvare de stillede

spørgsmål således:

Spørgsmål 4

Såfremt sagsøgers beskrivelse afhændelsesforløbet den 31. marts, jf. anmeldelse, bilag 1, bilag 2, nr.5, bilag 3 og bilag 11 lægges til grund, anmodes Retslægerådet om at oplyse, om Retslægerådet

er enig i, at løftet kan indplaceres i det røde område i

Arbejdstilsynets vejledning D.3.1. Svaret bedes begrundes.

Side 11/18

Spørgsmål 5

Såfremt hændelsesforløbet som beskrevet i spørgsmål 1

lægges til grund. anmodes Retslægerådet om at oplyse, om Arbejdstilsynets vejledning D.3.1. giver Retslægerådet anledning til at ændre opfattelse med hensyn til, om løftet kan betegnes som en hverdagsbevægelse og om løftet i sig selv kan fremkalde en discusprolaps. Svaret bedes begrundes.

Spørgsmål 6

Såfremt det lægges til grund at løftet er indenfor det rode område i

Arbejdstilsynets vejledning D.3.!., anmodes Retslægerådet om at oplyse, om et sådant løft kan betegnes som en hverdagsbevæge/se og om et sådant løft i sig selv kan fremkalde en discusprolaps. Svaret bedes begrundes.

Ad spørgsmål 4-6:

Retslægerådet finder ikke, at Arbejdstilsynets vejledning indeholder

oplysninger, der foranlediger en ændring af Retslægerådets tidligere besvarelse. Vejledningen er en general redegørelse for risikofaktorer ved gentagne belastninger og indeholder ikke information om, som tillader vurdering af, hvorvidt en enkeltstående hændelse kan fremkalde en diskusprolaps.

De 3 beskrivelser af hændelses forløbet indeholder ikke tilstrækkelige oplysninger til, at løftet kan indplaceres i AT skemaet.

Rækkeafstanden er ikke angivet, og det er ikke anført, om der var tale

om et løft af nettet, eller at nettet blev samlet sammen. Også af denne grund finder Retslægerådet ikke skemaet anvendeligt i denne sag.

Spørgsmål 7

Retslægerådet anmodes om at oplyse, om det faktum at benet glider ud

er en forværrende omstændighed. Svaret begrundes.

Ujævnt underlag, akavede arbejdsstillinger og uheld under løftet er

faktorer, der øger belastningen ved et løft, og dermed øger risikoen for skader.

Spørgsmål 8

Såfremt spørgsmål 7 besvares bekræftende, bedes Retslægerådet oplyse, om det ændrer Retslægerådets besvarelse af spørgsmål i og 2. Svaret bedes begrundes.

Nej.

Spørgsmål 9

Såfremt spørgsmål 5 besvares benægtende, bedes Retslægerådet præcisere hvorfor løftet, på trods af glidet, er at betragte som en

dagligdagsbevæge/se. Svaret bedes begrundes.

Side 12/18

Retslægerådet har udtalt, at det mulige løft den 31.03.10 i belastningsmæssig henseende ikke adskiller sig fra dagligdags bevægelser.

Spørgsmål 10

Såfremt spørgsmål 5 besvares benægtende, bedes Retslægerådet

præcisere hvorfor løftet, på trods af glidet, ikke kan fremkalde en discusprolaps. Svaret bedes begrundes.

Fremkaldelse af en diskusprolaps i en rask ryg vil kræve betydeligt

større belastning, end den der er beskrevet ved hændelsen den 31.03.10, uagtet hvilken beskrivelse af hændelsen, der lægges til grund. I en rask ryg vil en akut belastning, der er stor nok til at fremkalde en diskusprolaps, som hovedregel også medføre brud på hvirvellegemet, hvilket ikke var tilfældet for sagsøger.

Spørgsmål 11

Retslægerådet anmodes yderligere om at oplyse, hvilke lægefaglige

begrundelser, der taler for - henholdsvis imod - at et sådant løft betragtes som egnet til at fremkalde en discusprolaps.

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 10.

Spørgsmål 12

Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger.

Belastningen ved et givet arbejde vurderes ud fra en samlet

bedømmelse af løftet og de omstændigheder, det foregår under. Hvis dette skal vurderes med nogen grad af troværdighed, kræver det en nøje beskrivelse af byrde, arbejdsstillinger og øvrige omstændigheder. Det foreligger ikke i denne sag.

Kun halvdelen af diskusprolapser er forbundet med symptomer. I

sager som den aktuelle opstår symptomerne på diskusprolaps ved en belastning af ryggen. Det er ikke muligt at se på en prolaps, om den er opstået ved den aktuelle lejlighed, eller den var der i

forvejen og blot er blevet symptomgivende.

Der skal betydeligt større belastning til at fremkalde en prolaps i en

rask ryg end i en ryg, der i forvejen er svækket af en degenerativ ryglidelse.

Ved MR-scanning kort efter uheldet er der, udover prolapsen, påvist

en degenerativ ryglidelse. Denne ryglidelse er udviklet over flere år, og har således været til stede forud for hændelsen.

Retslægerådet vurderer derfor, at belastningen har ført til smerter i en i

forvejen svækket ryg. Retslægerådet kan ikke afgøre, om prolapsen er

Side 13/18

fremkommet ved belastningen eller blot blevet symptomgivende.

Retslægerådet vurderer ikke, at belastningen som den er beskrevet var tilstrækkelig til at fremkalde en prolaps i en i øvrigt rask ryg.

…”

Forklaringer

Sagsøger har forklaret, at han driver en vognmands- og entre-

prenørforretning. Han har drevet virksomheden sammen med sin far indtil dennes død. Han har 3 lastbiler i virksomheden. To af lastbilerne køres af ansatte chauffører. Han har selv kørt den 3. lastbil og ved siden af det lavet brolægningsarbejde, entreprenørarbejde og kørt rendegraver. Han har selv foretaget almindeligt vedlighold på lastbilerne. Han havde en arbejdsuge på omkring 50 timer.

Den 30. marts 2010 skulle han ind på Affaldsstation med et læs af-

fald. Han parkerede lastbilen på en asfaltplads. Der var en del trafik, og han vurderede, at han uden at genere nogen kunne folde nettet sammen på et græsareal. Han tog nettet af lastbilen, og det røg ned i græsset. Han lagde nettet sammen og rullede det til en rulle. Siddende i hugstilling rettede han nettet til. Det er det net, der er fremlagt fotos af i bilag 19.

Han rejste sig op og stod - som vist i bilag 19, det sidste foto - bøjet over nettet og tog fat i si-derne af nettet. Hans ene ben skred bagud i forbindelse med, at han løftede nettet, og der kom belastning på benet. Det var meningen, at nettet skulle placeres på lastbilen. Han bror, Vidne, der er førtidspensionist på grund af skizofreni, var med på turen.

Anmeldelsen af arbejdsulykke, bilag 1, er udfyldt af hans kone. De sad i

samme rum, og han fortalte hende, hvad der skulle stå. Han havde ikke vejet nettet, og han skønnede, at det vejede 15 kg. Hvis han havde vidst, at det skulle være helt præcist, havde han vejet det.

Da han udfyldte skemaet til Codan, bilag 3, var han ikke opmærksom på, at

det skulle være så præcist. Det samme gør sig gældende med hensyn til no-tatet til Arbejdsskadestyrelsen, bilag 6. Han tænkte ikke over, at det kunne være en fejl. Det var først, da Arbejdsskadestyrelsens afgørelse kom, at han blev opmærksom på, at han havde beskrevet hændelsen forkert. Det skyldes uvidenhed.

Han har fortsat gener efter hændelsen. Han blev opereret dengang. Han har

ondt i ryggen hver dag. Det bevirker, at han ikke kan køre f.eks. 3 timer ad gangen. Han er på grund af ryggen nødt til at sige nej til forskellige opgaver, fordi han ikke kan holde til dem. Han har sagt nej til en opgave ved motor-vejen på Fyn med 10 timers kørsel hver dag. Han kan ikke reparerere og vedligeholde sine lastbiler mere. Det må han have andre til at gøre. Han var efter hændelsen i kontakt med kommunen i forbindelse med sygedagpenge.

Side 14/18

Han er i øjeblikket ikke længere, end at han kan arbejde på halv tid af 37 ti-mer. Han har ikke kunnet deltage i en arbejdsprøvning, fordi han har skullet passe virksomheden.

Det pågældende net vejer 28 kg. Han har vejet det på en badevægt.

Vidne har som vidne forklaret, at han var med Sagsøger ude at køre den

dag. Forevist skitsen, bilag 15, forklarede han, at han hjalp Sagsøger med at fol-de nettet sammen. Han hjalp ikke Sagsøger med at rulle det sammen. Det gjorde Sagsøger selv. Han stod et par meter fra Sagsøger, der bøjede sig ned og tog fat i net-tet. Sagsøger var ved at løfte nettet, da der skete noget i Sagsøgers ryg. Vidnet kunne bagefter tydeligt se, at der var noget galt med Sagsøgers ryg.

Parternes synspunkter

Sagsøger har med henvisning til påstandsdokumentet gjort

gældende, at der er tilstrækkelig sikkert grundlag for at tilsidesætte sagsøg-tes afgørelse, bilag 13, idet det hændelsesforløb som sagsøger beskriver i forbindelse med anmeldelsen og senere uddyber og præciserer, er et ulykke-stilfælde i lovens forstand.

Det gøres gældende, at det kan lægges til grund, at hændelsen forløb som beskrevet af anmelder i erklæring vedlagt bilag 11, efter han fik anledning til at præcisere og konkretisere sin forklaring.

Sagsøger gør gældende, at der ikke er tale om en ny/ændret forklaring.

Sagsøger var ikke klar over vigtigheden af, hvor præcise oplysningerne skulle være. Særligt fremhæves, at anmelder i første omgang angiver, at det net, der skulle løftes, vejede 12 kg, fordi de net, han anvender i

sin vognmandsforretning, som minimum vejer 12 kg. Efterfølgende har anmelder vejet det net, der var tale om.

Hændelsesforløbet skal anerkendes som en ulykke, idet dette er kombina-

tionen af den hugsiddende stilling, håndteringen af byrden i det fugtige græs, der bevirker, at der kommer tilstrækkelig belastning på diskos til, at der opstår en prolaps. Hændelsesforløbet er således ikke som forudsat af egen læge banalt, men desværre aldeles egnet til at fremkalde en prolaps.

Retslægerådets besvarelse kan ikke i sig selv føre til, at ulykken ikke kan

anerkendes. Med støtte i FED1999.2208 gøres det gældende, at sagsøger i tilstrækkeligt omfang har godtgjort at lænderyglidelsen er opstået i forbindelse med hændelsen d. 30.3.2010.

Sagsøger har ikke forud for episoden i marts 2010 har haft nogen

gener i ryggen overhovedet.

Det gøres således sammenfattende gældende, at der er tale om et ulykkestilfælde i lovens forstand, der skal anerkendes, så anmelder kan få

Side 15/18

den godtgørelse og erstatning, han er berettiget til.

Ankestyrelsen har med henvisning til påstandsdokumentet gjort gældende,

at sagsøgeren ikke har tilvejebragt grundlag for at tilsidesætte sagsøgtes afgørelse af 25. august 2011.

Ved en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven forstås en

ulykke, jf. lovens § 6, og en erhvervssygdom. jf. § 7, der er en følge af arbejdet eller de forhold, det er foregået under. Ved en ulykke forstås en personskade forårsaget af en hændelse eller en påvirkning, der sker pludseligt eller inden for 5 dage. jf. arbejdsskadesikringslovens § 6, stk. 1.

En hændelse eller påvirkning kan anses for at være årsag til en skade, når

der er en biologisk og logisk forklaring på, at skaden opstod som følge af hændelsen eller påvirkningen. Der skal altså være medicinsk årsagssammenhæng mellem påvirkningen og skaden. Det er med andre ord en betingelse for at anerkende skaden, at hændelsen eller påvirkningen er egnet til at forårsage skaden, og det er ikke tilstrækkeligt, at der er en tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen og skaden.

Det gøres gældende, at sagsøgte med rette lagde til grund, at sagsøgerens

smerter den 30. marts 2010 opstod, da han var ved at rette et affaldsnet til. Han rakte fremover og hans højre fod gled bagud, da græsset var fugtigt, således at han fik overbalance. Herved fremkom smerterne.

Disse oplysninger fremgår af sagsøgerens besvarelse af oplysningsskema til

Codan den 5. juli 2010 (bilag 3). Sagsøgeren udfyldte rubrikkerne vedr. spørgsmål 1-5. mens han lod rubrikkerne vedr. spørgsmål 6, der vedrører skade ved løft, stå ubesvarede hen.

Forklaringen om hændelsesforløbet er uddybet af sagsøgeren i oplysningsskema til Arbejdsskadestyrelsen den 28. november 2010 (bilag 6). Af den vedhæftede beskrivelse fremgår fortsat intet om et løft. Det fremgår derimod fortsat, at sagsøgeren var ved at lægge nettet sammen, og at hans højre fod gled bagud i det fugtige græs, da han rakte forover. Han

faldt forover og tog fra med hænderne, hvorved han fik et "huk/stød"i ryggen.

Af journalnotatet af 26. april 2010 fra Aleris Privathospital (bilag 7) fremgår endvidere, at lændeholdet fremkom i forbindelse med "forholdsvis banal bevægelse'. Var lændeholdet fremkommet i forbindelse med et tungt løft, og var dette blevet oplyst, ville det have været nærliggende at anføre dette.

Den 10. januar 2011 afslog Arbejdsskadestyrelsen at anerkende hændelsen

som en arbejdsskade (bilag 8).

Først herefter, nemlig ved erklæringen af 23. marts 2011 vedlagt

sagsøgerens advokats brev af 6. april 2011 (bilag II) fremkommer

Side 16/18

oplysningen om, at sagsøgeren skulle have løftet nettet. Ved samme lejlighed blev oplysningen om nettets vægt ændret fra max. 15 kg til 28 kg. Spørgsmålet om nettets vægt er imidlertid ikke afgørende, da det

centrale er, at sagsøgeren ikke før dette tidspunkt har oplyst. at skaden skulle være sket ved et løft.

Efterfølgende - ved undersøgelsen hos speciallæge Person 1 den 15. august 2011 (bilag 12) - oplyser sagsøgeren på ny, at skaden skete, da han var ved at rulle nettet sammen. Det ene ben gled i det glatte græs, hvorefter sagsøgeren fik smerter.

Den arbejdsstilling, der illustreres med det fremlagte bilag 19, svarer end

ikke til nogen af ovenstående beskrivelser, og kan des mindre lægges til grund.

Det gøres gældende, at oplysningen om, at skaden skulle være sket i

forbindelse med et løft er en ændret forklaring, der ikke kan rummes inden for den oprindeligt afgivne. Der er således ikke blot tale om en præcisering.

Det gøres herefter gældende. at sagsøgte med rette vurderede, at den

dokumenterede hændelse ikke var egnet til at give diskusprolaps og lænderygsmerter, hvorfor skaden ikke blev anerkendt som en arbejdsskade.

Retslægerådets erklæring støtter rigtigheden af Ankestyrelsens afgørelse.

Sagsøgte har vedr. sagsomkostninger anført, at sagens oplysninger ikke

giver grundlag for en præcis opgørelse af sagsgenstanden. Sagen drejede sig om anerkendelse, men der kan ved skønnet tages udgangspunkt i den erstatning for erhvervsevnetab, sagsøgeren måtte antages at være berettiget til, hvis han fik medhold. Skadelidtes funktionsmæssige begrænsninger er bla. beskrevet i lægeattest ved nedsat erhvervsevne af 2. marts 2011 (bilag 10). Det fremgår heraf, at egen læge vurderede, at sagsøgeren kunne arbejde 16-17 timer/ugen. Et erhvervsevnetab på 50 % svarer til en sagsgenstand

på ca. kr. 1,5 mio., et erhvervsevnetab på 25 % til det halve baseret på en

årsløn på kr. 400.000.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Det er i anmeldelsen af arbejdsulykke af 5. maj 2010 beskrevet, og Sagsøger

Sagsøger har i spørgeskema af 5. juli 2010 til Codan og i det til spør-geskemaet af 28. november 2010 vedlagte brev beskrevet, at han kom til skade i forbindelse med, at han i hugstilling samlede nettet sammen og rette-de det til.

I erklæring af 22. marts 2011 har Sagsøger beskrevet, at han

kom til skade, da han, der sad på hug for at løfte nettet op, løftede, og hans ene ben smuttede/gled skråt bagud, og han fik overbalance.

Side 17/18

Retten finder, at der er en så væsentlig forskel mellem på den ene side at

samle nettet sammen og rette det til og på den anden side at løfte det, at be-skrivelsen af hændelsesforløbet i erklæringen af 22. marts 2011 må anses for at være en ændring i forhold til de tidligere beskrivelser af forløbet.

Herefter og da de beskrivelser af forløbet, der foreligger før den 22. marts 2011, stemmer overens, har Ankestyrelsen haft grundlag for at fastslå, at op-lysningerne i klagen indeholdt en ændret forklaring.

Retten tiltræder derfor, at Ankestyrelsen har lagt vægt på de beskrivelser af hændelsesforløbet, der forelå forud for den 22. marts 2011.

Den omstændighed, at Lægehus i lægeattest af 27. maj 2010 har an-

ført, at årsagen til sygdommen eller skaden "kommer ifbm løft på arbejde", og at Ankestyrelsens lægekonsulent i lægefaglig udtalelse af 12. marts 2012 i resumeet ikke omtaler lægeattesten af 27. maj 2010, kan ikke føre til en an-den vurdering.

Retslægerådet har i erklæring af 3. december 2012 anført, at hændelsen den

pågældende dag i belastningsmæssig henseende ikke adskiller sig fra daglig-dags bevægelser, og at hændelsen i sig selv ikke findes at kunne fremkalde en diskusprolaps i en i øvrigt rask ryg. Det er anført, at rygbelastning som den beskrevne hændelse kan give anledning til forbigående rygsmerter, og at en ellers ikke symptomgivende diskusprolaps bliver symptomgivende.

Retslægerådet har i supplerende erklæring af 2. maj 2013 anført, at fremkal-

delse af en diskusprolaps i en rask ryg vil kræve en betydeligt større belast-ning end den, der er beskrevet ved hændelsen. I en rask ryg vil en akut be-lastning, der er stor nok til at fremkalde en diskusprolaps, som hovedregel også medføre brud på hvirvellegemet.

Det er videre anført, at der ved MR-scanning kort efter uheldet, udover prolapsen, blev påvist en degenerativ ryglidelse, der er udviklet over flere år og har været til stede forud for hæn-delsen. Retslægerådet vurderer derfor, at belastningen har ført til smerter i en i forvejen svækket ryg. Retslægerådet kan ikke afgøre, om prolapsen er fremkommet ved belastningen eller blot er blevet symptomgivende.

På baggrund af det anførte lægger retten til grund, at den belastning af ryg-

gen, som Sagsøger var udsat for ved hændelsen den pågælden-de dag, ikke i sig selv var egnet til at forårsage diskusprolaps og lænderyg-smerter.

Retten finder herefter, at Sagsøger ikke har været udsat for en ulykke i arbejdsskadesikringslovens forstand, jf. lovens § 5, jf. § 6.

Som følge heraf frifindes Ankestyrelsen.

Side 18/18

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande skal Sagsøger

Sagsøger betale sagsomkostninger til Ankestyrelsen med 75.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand. Beløbet er inklusiv moms, da Anke-styrelsen ikke er momsregistreret. Retten har ved fastsættelsen af beløbet ta-get udgangspunkt i en sagsgenstand på omkring 750.000 kr. Retten har lagt vægt på sagens omfang, herunder at sagen har været forelagt Retslægerådet to gange, og at der har været tvist om en tredje forelæggelse.

Thi kendes for ret

:

Sagsøgte, Ankestyrelsen, frifindes.

Sagsøger, skal betales sagens omkostninger til Ankestyrelsen med 75.000 kr.

Det idømte beløb skal betales inden 14 dage.

Dommer

Dommer