SHR — Sø- og Handelsretten
BS-16681/2018-SHR
OL-2019-SH-00006
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 193.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
SØ- OG HANDELSRETTEN
RETSBOG
Den 11. november 2019 kl. 14.00 holdt Sø- og Handelsretten retsmøde i retsbyg-ningen.
Dommer behandlede sagen.
Sag BS-16681/2018-SHR
NHS, Inc. (advokat Frank Henrik Børresen Jørgensen)
mod
SPORTS GROUP DENMARK A/S (advokat Eva Nødskov Aaen)
Og
Sag BS-11792/2019-SHR
NHS, Inc. (advokat Frank Henrik Børresen Jørgensen)
mod
SPORTS GROUP DENMARK A/S og SPORT24 A/S (advokat Eva Nødskov Aaen)
I sagerne har Sports Group Denmark, henholdsvis Sports Group Denmark og Sport 24 nedlagt påstand om, at behandlingen af sagerne skal udsættes, indtil begæringerne om
2
NHS’ EU-varemærkeregistreringers fortabelse og ugyldighed er endelige, eller indtil be-gæringerne om fortabelse og ugyldighed er trukket tilbage.
NHS har nedlagt påstand om, at sagerne fremmes, subsidiært at BS-16681/2018-SHR fremmes.
De nærmere omstændigheder er følgende:
I sag BS-16681/2018-SHR indleverede NHS, Inc. stævning til Sø- og Handelsretten den 14. maj 2018 med påstand om blandt andet, at Sports Group Denmark skulle tilpligtes at anerkende at være uberettiget til at bruge ordet CRUZ for varer og tjenesteydelser i klas-serne 9, 14, 16, 18, 25, 28 og 35.
NHS har til støtte for sine påstande påberåbt sig fem EU-varemærker, som NHS er in-dehaver af – EU-varemærkeregistrering 001957919 SANTA CRUZ SURFBOARDS med ansøgningsdato 16/11 2000 (Bilag 1), EU-varemærkeregistrering 002356137 SANTA CRUZ SNOWBOARDS med ansøgningsdato 29/8 2001 (Bilag 2), EU-varemærkeregistre-ring 003091279 SANTA CRUZ med ansøgningsdato 11/3 2003 (Bilag 3), EU- varemærke-registrering 003296183 SANTA CRUZ med ansøgningsdato 31/07 2003 (Bilag 4) og af EU varemærkeregistrering 008990889 med ansøgningsdato 29/3 2010 (Bilag 5),
Den 11. juni 2018 indgav Sports Group Denmark anmodning om ophævelse af de fem EU-varemærker til EUIPO, blandt andet med henvisning til manglende særpræg.
I svarskriftet af s.d. har Sports Group Denmark overfor NHS’ påstande påstået frifindel-se og har taget forbehold for på et senere tidspunkt at nedlægge selvstændig påstand
3
om ophævelse af de omhandlede EU-varemærker. Sports Group Denmark nedlagde samtidig påstand om, at sagen skulle stilles i bero på endelig afgørelse fra EUIPO om gyldigheden af EU-varemærkerne.
Den 25. januar 2019 traf Sø- og Handelsretten afgørelse om ikke at sætte sagen i bero her-på.
I sag BS-11792/2019-SHR indleverede NHS stævning til Sø- og Handelsretten den 15. marts 2019 med påstand om blandt andet, at Sports Group Denmark og Sport 24 skulle anerkende at have krænket sagsøgers varemærke SANTA CRUZ i forbindelse med salg og markedsføring af skateboards, albuebeskyttere, knæbeskyttere, håndledsbe-skyttere og skateboarddele- og tilbehør, nemlig spacers, bearing spacers, trucks, rubber pads, grip tape, mounting hardware, riser pads, truck cushions, rails, skateboardværk-tøj, hjul, kuglelejer og olie hertil og voks, hvor CRUZ er påført, herunder som eksem-plificeret i bilag 12, 17 og 25.
Til støtte for påstandene påberåbte NHS sig de samme fem EU-varemærker, som næv-nt oven for.
Sagen blev anlagt som følge af, at Sø- og Handelsretten den 1. marts 2019 havde nedlagt midlertidigt forbud mod Sports Group Denmark og Sport 24.
De to sager behandles i forbindelse med hinanden.
I processkrifter af 9. april 2019 nedlagde Sports Group Denmark og Sport 24 selvstæn-dig påstand om, at de fem EU-varemærker er ugyldige og anmodede samtidig retten om at stille sagerne i bero i medfør af EU-varemærkeforordningens artikel 128, stk. 4, jf. ar-tikel 132, stk. 1 med henblik på at afvente endelig afgørelse fra EUIPO om gyldigheden af de omhandlede EU-varemærker.
EUIPOs behandling af sagerne om EU-varemærkernes ugyldighed har været sat i bero som følge af Sø- og Handelsrettens afgørelse af 25. januar 2019, men Sports Group Den-
4
har anmodet EUIPO om at genoptage behandlingen af sagerne. NHS har udtalt sig herimod. EUIPO har efter det oplyste ikke truffet afgørelse herom endnu.
Sports Group Denmark og Sport 24 har redegjort for deres synspunkter vedrørende spørgsmålet om udsættelse i processkrifter af 9. april 2019, 9. august 2019 og 19. septem-ber 2019.
NHS har redegjort for sine synspunkter vedrørende spørgsmålet om udsættelse i pro-cesskrifter af 5. juli 2019 og 6. september 2019.
Parterne er enige om, at retten kan træffe afgørelse om spørgsmålet om udsættelse af sa-gen på det foreliggende skriftlige grundlag.
Retten afsagde følgende
kendelse:
Retten forstår Sports Group Denmark og Sport 24s påstand således, at man ønsker sa-gerne udsat på, at EUIPO træffer endelig afgørelse om de af sagen omfattede EU-vare-mærkers fortabelse og ugyldighed.
Det fremgår af EU-varemærkeforordningens art. 128, stk. 4, at en EU-varemærkedom-stol skal udsætte en sag, hvor der er nedlagt påstand om et EU-varemærkes ugyldig-hed, hvis der, før denne påstand blev nedlagt, er indgivet en anmodning til EUIPO om varemærkets fortabelse eller ugyldighed. Udsættelsen skal ske i overensstemmelse med art. 132, stk. 1.
I sagerne har Sports Group Denmark og Sport 24 nedlagt påstand om de omhandlede EU-varemærkers ugyldighed den 9. april 2019, hvilket ligger efter det tidspunkt, hvor Sports Group Denmark indgav anmodning til EUIPO om at erklære varemærkerne for ugyldige.
5
Der er ikke i ordlyden af art. 128, stk. 4, støtte for det af NHS anførte synspunkt om, at bestemmelsen kun skulle vedrøre den situation, hvor tredjemand har indgivet en an-modning til EUIPO om et varemærkes fortabelse eller ugyldighed.
Retten må derfor udsætte sagerne, med mindre der foreligger særlige årsager til at for-sætte sagernes behandling, jf. art. 132, stk. 1. Der er imidlertid ikke af NHS oplyst om sådanne særlige årsager.
Som følge af det anførte tager retten Sports Group Denmark og Sport 24s påstand om udsættelse til følge som bestemt nedenfor.
Thi bestemmes
:
Sagerne udsættes, indtil EUIPO har truffet endelig afgørelse om NHS’ EU-varemær-kers (registreringsnumrene 001957919, 002356137, 003091279, 003296183 og 008990889) fortabelse og ugyldighed, eller indtil begæringerne om fortabelse og ugyldighed er trukket tilbage.
Sports Group Denmark giver retten meddelelse om status i sagerne ved EUIPO senest den 15. januar 2021.
