BS-692/2009-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 133.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 9. november 2009 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Hedegaard Madsen, Kaspar Linkis og Steen Mejer).

2. afd. a.s. nr. B-692-09: Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Henrik Krogsøe, besk.) mod If Skadeforsikring (advokat Michael Steen Wiisbye)

Odense Rets dom af 27. februar 2009 (BS 3-1789/2008) er anket af Appellant, tidligere Sagsøger med på-stand som for byretten om, at If Skadeforsikring skal anerkende, at Appellant, tidligere Sagsøger har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter færdselsuheld den 1. september 2005 i krydset Tietgens Allé/Hunderupvej, Odense.

Indstævnte, If Skadeforsikring, har påstået stadfæstelse.

Landsretten har bestemt, at sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, idet parterne er enige herom, jf. retsplejelovens § 387. Parterne har udvekslet skriftlige procedureindlæg.

Sagsfremstilling

Parterne har for landsretten erklæret sig enige om, at følgende hændelsesforløb kan lægges til grund for sagens afgørelse:

”…

- 2 -

1.Appellantens personskade ifm. færdselsuheld den 1. september 2005 var årsagen til, at appellanten var sygemeldt i Danmark i perioden 1. september 2005 til 8. januar 2006.

2.Appellanten havde selv opsagt sit job som taxachauffør op til september 2005, i det han havde planlagt en udlandsrejse på motorcykel med afrejse-dag den 2. september 2005.

3.Appellantens arbejdsgiver (taxa-vognmand) har bekræftet, at appellanten kunne have fortsat sit arbejde som taxa-chauffør, hvis han ikke havde sagt op/ hvis han havde aflyst sin rejse/ hvis han ikke havde været sygemeldt.

4.Appellanten opholdt sig grundet færdselsuheldet i Danmark – med danske leveomkostninger – i den angivne periode 1. september 2005 til 8. januar 2006.

…”

Procedure Appellant, tidligere Sagsøger har for landsretten gjort alene følgende anbringender gældende:

”…..

at appellanten efter færdselsuheldet den 1. september 2005 har et berettiget krav på

erstatning (efter EAL) i den periode – 1. september 2005 til 8. januar 2006 – hvor appellanten grundet sygemelding efter ulykken opholdt sig i Danmark uden at kunne bestride et arbejde, herunder

at appellanten grundet personskader ved ulykken var nødsaget til at aflyse sin til start den 2. september 2005 planlagte rejse til udlandsophold, hvorved han under syge-melding opholder sig i Danmark i perioden 1. september 2005 til 8. januar 2006.

at appellanten i perioden modtog sygedagpenge fra Bogense Kommune i stedet for en mulig indtægt som taxachauffør,

at appellanten har dokumenteret at have haft mulighed for fortsat indtjening fra taxakørsel, såfremt han ikke havde været sygemeldt,

- 3 -

at appellanten som følge af ulykken var tvunget til at opholde sig i Danmark, og at

sagsø ger derfor har haft ”sædvanlige” leveudgifter i Danmark, hvorfor han har lidt et tab ved ikke at kunne erhverve arbejdsindtægt,

at appellantens egen opsigelse af fast ansættelse som taxachauffør er at sidestille med en orlov, da appellanten – såfremt han blot havde ombestemt sig fra at rejse til ud-landet – havde kunnet fortsætte sin ansættelse med ”dags varsel” ,

at Erstatningsansvarslovens regler – herunder § 2 – ikke skal fortolkes indskrænkende i en situation som den foreliggende.

….”

If Skadeforsikring har gjort følgende anbringender gældende:

”….

1.Det er fast antaget i retspraksis og juridisk litteratur, at skadelidte alene har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, såfremt skadelidte beviser at have lidt et kon-kret tab som direkte følge af en sygdomsperiode efter den pågældende ulykke.

Den skadelidte, der skulle have været på ferie uden lønindkomst i det tidsrum, hvor han som følge af ulykken er syg, opnår derfor ikke erstatning for tabt arbejdsfortje-neste for ferieperioden.

2.Appellanten har oplyst, at såfremt ulykken ikke var sket, ville han være taget på en længere udenlandsrejse. Ifølge stævningen var der tale om en rejse til Australien af 6 – 12 måneders varighed. Under hovedforhandlingen forklarede appellanten, at han havde planlagt at rejse væk ”i x -antal år” , idet han planlagde at køre ned gennem Eu -ropa og Afrika via Israel, hvorefter han fra Afrika ville søge hyre på et skib til Au-stralien, hvor hans onkel bor.

3.Det er ubestridt, at appellanten forud for skadetidspunktet havde opsagt sit arbejde og således var uden ansættelse på det tidspunkt, hvor ulykken skete.

- 4 -

4.Det er ligeledes ubestridt, at appellanten ikke ville have påtaget sig andet arbejde i Danmark før den planlagte afrejse.

5.Endelig er det ubestridt, at appellanten ikke på skadetidspunktet havde nogen form for aftale om ansættelse – hverken i Australien eller andetsteds – i forbindelse med den forestående rejse.

6.Det bestrides, at appellanten har løftet bevisbyrden for, at han under sin rejse – i Au-stralien og/eller andetsteds – ville have opnået ansættelse og oppebåret arbejdsind-tægt.

7.Endvidere har appellanten ikke dokumenteret, hvilket arbejde og hvilken arbejdsind-tægt, han ville have oppebåret under rejsen – herunder det planlagte ophold i Austra-lien – såfremt ulykken ikke var sket.

8.Selve det forhold, at appellanten under denne sag oplyser, at det var hans intention at søge arbejde under rejsen og dermed oppebære en vis (ikke nærmere angivet) ind-tægt, er ikke tilstrækkeligt til, at appellanten har løftet bevisbyrden for, at han kon-kret har lidt et tab som følge af mistet arbejdsindtægt.

Dette bevis kan en skadelidt kun føre, såfremt han kan dokumentere, at han rent fak-tisk ville være blevet ansat – og have oppebåret en bestemt arbejdsindtægt – i den omhandlede periode. Det er ubestridt, at appellanten ikke kan dokumentere dette i nærværende sag.

9.Oplysningerne i skrivelse af 30. april 2007 fra appellantens advokat …. dokumente-rer, at appellanten rent faktisk var i stand til at opholde sig i et halvt år i Australien uden at opnå ansættelse og uden at oppebære arbejdsindtægt. Dette har appellanten endvidere bekræftet under afgivelse af den partsforklaring, der er gengivet i byrets-dommen.

10.Appellantens krav vedrører reelt en skuffet forventning; og ikke et tab i erstatningsretlig forstand. Efter dansk rets almindelige erstatningsretlige regler kan man ikke opnå erstatning eller godtgørelse for en skuffet forventning, medmindre der findes en særskilt hjemmel hertil. En sådan hjemmel findes ikke i erstatningsan-

- 5 -

svarslovens regler, og derfor kan appellanten ikke opnå kompensation for den skuf-fede forventning i form af, at han i det omhandlede tidsrum hverken opnåede lønind-komst eller afholdelse af den planlagte ferie.

….”

Landsrettens afgørelse

Appellant, tidligere Sagsøger var uden arbejde på skadestidspunktet. Skaden medførte, at Appellant, tidligere Sagsøger måtte aflyse en planlagt udenlandsrejse. Det kan ikke – uanset den foreliggende erklæring fra Appellants, tidligere Sagsøger tidligere arbejdsgiver – anses for godtgjort, at han, såfremt han ikke var blevet udsat for skaden, ville have oppebåret arbejdsindtægter, og der er derfor ikke grundlag for at tage hans påstand om tabt arbejdsfortjeneste til følge.

Med denne begrundelse stadfæstes byrettens dom.

Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal statskassen i sagsomkostninger for landsretten betale til If Skadeforsikring 15.000 kr. til dækning af salær til advokat.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal statskassen betale 15.000 kr. til indstævnte, If Ska-deforsikring.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.