AM2023.04.12B

AM2023.04.12B Retten i Roskildes

DOM

Dato: 12. april 2023 Rettens sagsnr.: 18B-3670/2022 Politiets sagsnr.: SAK-2021-3100101-55 Erstatningssøgende Erstatningssøgende1 mod Anklagemyndigheden og Erstatningssøgende Erstatningssøgende2 mod Anklagemyndigheden Denne sag er behandlet med domsmænd.

Tilkendegivelse af er modtaget den 2. juni 2022 Erstatningssøgende1 og Erstatningssøgende2 var i tiden fra den 8. november 2019 til den 16. januar 2020 anholdt og varetægtsfængslet som sigtede for overtrædelse af straffelovens § 228, stk. 1, nr. 1 og færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 2.

Erstatningssøgende1 og Erstatningssøgende2 blev ved dom af 22. december 2020 afsagt af Retten i Roskilde frifundet for den rejste tiltale. Erstatningssøgende1 fremsatte ved brev af 11. januar 2021 krav om erstatning, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1. Erstatningssøgende2 fremsatte ved mail af 11 og 13. januar 2021 krav om erstatning, jf. retsplejelovens § 1018a, stk. 1.

Statsadvokaten har ved afgørelse af 22. marts 2021 afslået kravet vedrørende Erstatningssøgende1 og har den 24. marts 2021 afslået kravet vedrørende Erstatningssøgende2. Rigsadvokaten har ved afgørelser af 17. maj 2021 afslået kravet vedrørende Erstatningssøgende1 og Erstatningssøgende2.

Påstande

Erstatningssøgende1 har fremsat krav om erstatning på 64.600 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente. Begge de erstatninssøgendes krav er opgjort således: Første døgn 6.800 kr. 850 kr. x 68 påbegyndt døgn 57.800 kr. I alt 64.600 kr. Anklagemyndigheden har påstået frifindelse, subsidiært at erstatningen nedsættes. Anklagemyndigheden har ikke bestridt opgørelsen af de erstatningssøgendes krav.

Sagens oplysninger

Sagen er behandlet uden Erstatningssøgende1 tilstedeværelse, borset fra den sidste del af proceduren, hvor han var mødt. Sagsforløb De erstatningssøgende Erstatningssøgende1 og Erstatningssøgende2 blev den 8. november 2019 kl. 21.55 anholdt og sigtet for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, og Erstatningssøgende1 tillige for overtrædelse af færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 2.

De var frihedesberøvet fra den 8. november 2019 kl. 21.55 til den 16. januar 2020 kl. 10.00. Frihedsberøvelsen varede således 69 påbegyndte døgn. Ved Retten i Roskildes dom af 22. december 2020 blev de erstatningssøgende frifundet for røveriforholdet.

Det fremgår af sagen, at Erstatningssøgende1 var fører og registreret ejer af en Hyundai i40 med registeringsnummer ”…” den 8. november 2019, da han blev anholdt, og i bilen sad ydermere Erstatningssøgende2, Person1, og Person2. Bilen med de 4 personer blev stoppet af politiet, idet anmelder Forurettede1 følte sig forfulgt af fire personer i en bil.

Imens politiet foretog besigelse af køretøjet, ankom Forurettede2 til stedet og oplyste politiet, at han kort forinden havde været udsat for røveri af nogle personer i en bil svarende til den, politiet havde bragt til standsning.

Ifølge Forurettede2 havde flere personer opsøgt ham i hans bil på Vej1, hvor han blev tildelt et knytnæveslag i ansigtet, ligesom han blev frarøvet sine bilnøgler, 6.700 kr. en iPhone, registeringsattest, og en Gucci Skuldretaske. På denne baggrund blev de 4 personer i bilen anholdt.

Ved grundlovsforhøret den 9. november 2019 nægtede de erstatningssøgende og de øvrige sigtede sigteserne, ligesom de havde en samstemmende forklaring om deres færden og forklarede, at de havde været på en vandpibecafe og var kørt derfra uden stop, indtil de blev anholdt af politiet. På trods af dette blev de alle varetægtsfængslet. Ved frist forlængelsen den 5. december 2019 erkendte Person1 forholdet.

Ifølge Person1, begik han og Person2 røveriet, mens de erstatningssøgende blev siddende i bilen. Varetægtsfængslingen blev løbende forlænget frem til den 16. januar 2020, hvor retten i Roskilde løslod alle fire sigtede. Begrundelsen for løsladelsen var, at selv om der foresat var begrundet mistanke og tillige påvirkningsrisiko, ville en fortsat fængsling være uproportional.

Ved Retten i Roskildes dom af 22. december 2020 blev de erstatningssøgende frifundet for røveriforholdet bl.a. under henvisning til, at Person1 og Person2 begge forklarede, at røveriet opstod spontant, og at de erstatningssøgende ikke deltog i røveriet. Person1 og Person2 steg ud af bilen og tog kontakt til Forurettede2 for at købe hash af ham.

Herefter opstod røveriet af Forurettede2 spontant, hvorfor Person1 og Person2 løb fra stedet og hen mod bilen, som Erstatningssøgende1 allerede havde startet og var begyndt at køre væk, hvorfor de måtte springe ind på bilens bagsæde, imens den var i fart. Undervejs på turen væk kastede Person1 nogle af kontanterne og de øvrige effekter ud af vinduet.

Statsadvokaten traf den afgørelse af 22. marts 2021 vedrørende Erstatningssøgende1 hvoraf fremgår: "… Begrundelse for nægtelse af erstatning Begrundelsen for min afgørelse er, at din klient efter min opfattelse har udvist egen skyld og selv har givet anledning til de straffeprocessuelle indgreb i sagen i en sådan grad, at erstatningen i det hele nægtes.

Den egen skyld, som kan begrunde nedsættelse eller udelukkelse af erstatning for straffeprocessuelle indgreb, må principielt betragtes på samme måde som egen skyld i forbindelse med et almindeligt civiltretlig erstatningssøgsmål.

Sigtedes adfærd må derfor indebære et dadelværdigt moment, der karakteriserer hans handlemåde eller hans undladelse som culpøs, og det må dertil stå for ham som en påregnelig følge af hans adfærd, at han kan blive udsat for straffeprocesuelle indgreb, egen skyld kan blandt andet bestå i sigtede adfærd, der få påregnes at medføre risiko for sigelse og anholdelse eller varetægt, jf. anklagemyndighedens Årsberetning, 1998-99, bind 2, side 33-34.

Det er min vurdering, at din klient har udvist egen skyld ved at udvise en uforsigtig adfærd.

Jeg har herved lagt vægt på, at din klient ikke kan have været uvidende om, at Person1 og Person2 udsatte Forurettede2 for en forbrydelse, henset til, at de skændtes med ham, at de slog ham, og at de løb tilbage til bilen og sprang ind i den, mens bilen allerede var begyndt at køre, og at de med tilbage til bilen i hvert fald medbrage Forurettede2s taske, ligesom de smed nogle af de stjålne genstande ud af bilen under kørslen.

Jeg finder på den baggrund, at din klient ved at køre Person1 og Person2 væk fra gerningsstedet, har udvist en så uforsigtig adfærd, at det må have stået som en påregnelig følge for ham, at han kunne blive mistænkt for at deltage i røveriet og i den forbindelse blive frihedsberøvet.

Din klient kunne i stedet have nægtet at tage Person1 og Person2 med, nægtet at køre dem videre eller anmeldt dem til politiet, hvis han ville undgå selv at blive mistænkt for medskyld i det strafbare forhold, som de begik.

Dette undlod han, hvorfor jeg finder, at han har udvist egen skyld i en sådan grad, at erstatning i det hele må nægtes. ..." Rigsadvokaten afgørelse af 17. maj 2021 vedrørende Erstatningssøgende1 fremgår: "... Du har klaget over en afgørelse, der er truffet af Statsadvokaten i København den 22. marts 2021, om at nægte erstatning til din klient Erstatningssøgende1.

Jeg har besluttet ikke at ændre statsadvokatens afgørelse. Det betyder, at din klient ikke kan få erstatning for frihedsberøvelse. Jeg har samtidig besluttet ikke at imødekomme dit krav om salær.

Begrundelse Efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, har den, der har været anholdt eller varetægtsfængslet som led i en strafferetslig forfølgning krav på erstatning, såfremt der sker påtaleopgivelse eller frifindelse i sagen.

Højsteret fastslog i U 1993.123 H, at uanset, at der sket frifindelse for det forhold, som i det væsenligeste begrundede varetængtsfængslingen, men domfældelse for andre forhold, skal erstatningskravet som udgangspunkt bedømmes efter retsplejelovens§ 1018 a, stk. 2.

Da din klient ved Retten i Roskildes dom af 22. december 2020 blev idømt en bøde på 1.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 117, jf. § 54, stk. 1, nr. 2, skal erstatningskravet derfor behandles efter retsplejovens § 1018 a, stk. 2. Jeg finder herefter, at den skete frihedsberøvelse på 69 påbegyndte døgn står i klart misforhold til den idømte bødestraf.

Jeg er dog enig i statsadvokatens vurdering af, at din klient ved sin adfærd har udvist egen skyld og dermed selv givet anledning til frihedsberøvelsen i en sådan grad, at erstatningen i det hele må nægtes, og jeg er enig i statsadvokatens begrundelse herfor. Jeg kan derfor henvise til begrundelsen i statsadvokaten afgørelse.

Jeg har herunder lagt vægt på, at din klient er tidligere dømt for berigelseskriminalitet, herunder røveri. Da din klient er tidligere straffet, så måtte han i større omfang udvise forsigtighed og være påpasselig med din adfærd, ligesom han i højere grad måtte påregne, at han kunne pådrage sig mistanke, jeg kan i den forbindelse henvise til Tfk 2008.136.V Det i klagen anførte kan ikke føre til at andet resultat.

Jeg er desuden enig i statsadvokatens begrundelse for at nægte salær. ..." Statsadvokaten afgørelse af 24. marts 2021 vedrørende Erstatningssøgende2 fremgår: ”… Begrundelse for nægtelse af erstatning Begrundelsen for min afgørelse er, at din klient efter min opfattelse har udvist egen skyld og selv har givet anledning til de straffeprocessuelle indgreb i sagen i en sådan grad, at erstatningen i det hele nægtes.

Den egen skyld, som kan begrunde nedsættelse eller udelukkelse af erstatning for straffeprocessuelle indgreb, må principielt betragtes på samme måde som egen skyld i forbindelse med et almindeligt civiltretlig erstatningssøgsmål.

Sigtedes adfærd må derfor indebære et dadelværdigt moment, der karakteriserer hans handlemåde eller hans undladelse som culpøs, og det må dertil stå for ham som en påregnelig følge af hans adfærd, at han kan blive udsat for straffeprocesuelle indgreb, egen skyld kan blandt andet bestå i sigtede adfærd, der få påregnes at medføre risiko for sigelse og anholdelse eller varetægt, jf. anklagemyndighedens Årsberetning, 1998-99, bind 2, side 33-34.

Det er min vurdering, at din klient har udvist egen skyld ved at udvise en uforsigtig adfærd.

Jeg har herved lagt vægt på, at din klient ikke kan have været uvidende om, at Person1 og Person2 udsatte Forurettede2 for en forbrydelse, henset til, at de skændtes med ham, at de slog ham, og at de løb tilbage til bilen og sprang ind i den, mens bilen allerede var begyndt at køre, og at de med tilbage til bilen i hvert fald medbrage Forurettede2s taske, ligesom de smed nogle af de stjålne genstande ud af bilen under kørslen.

Jeg finder på den baggrund, at din klient ved at være passager i den bil, som geringsmænene Person1 og Person2 benyttede til at flygte fra gerningsstedet, har karakterer af så uforsigtig adfærd, at det må have stået som en påregnelig følge for ham, at han kunne blive mistænkt for at deltage i røveriet og i den forbindelse blive frihedsberøvet.

Din klient kunne i stedet have nægtet at fortsætte som passager eller anmelde dem til politiet, hvis han ville undgå selv at blive mistænkt for medskyld i det strafbare forhold, som de begik. Dette undlod han, hvorfor jeg finder, at han har udvist egen skyld i en sådan grad, at erstatning i det hele må nægtes. Jeg finder endvidere, at din klient har handlet mistankepådragende i forbindelse med straffeforfølgning.

Din klient fremkom med en forklaring i grundlovsforhøret, som ikke stemte overens med, hvad de domfældte Person1 og Person2 senere udtalte i Retten i Roskilde under hovedforhandlingen, og som retten lagde vægt på ved domsafsigelsen.

Din klient usande forklaring om, at de ikke standsede på vejen til Greve, finder jeg således mistankepådragende i en sådan grad, at det måtte stå som en påregning følge for ham, at han ville risikere at blive mistænkt for at være medskyldig i røveriet, når det kom frem, at de rent faktisk standsede på Vej1.

Jeg finder endvidere, at din klient havde en særlig grund til at rense sig selv for mistanke, hvilket han ligeledes undlod. Din klient kunne således fra starten af have forklaret, hvordan sagen reelt hang sammen, herunder at han ikke deltog i røveriet.

Dette undlod han imidlertid, hvorfor det også af denne grund måtte have stået som påregnelig følge for ham, at han ville blive mistænkt for at have taget del i røveriet, og i den forbindelse blive frihedsberøvet. På denne baggrund afvises dit erstatningskrav. ..." Rigsadvokaten afgørelse af 17. maj 2021 vedrørende Erstatningssøgende2: "...

Du har klaget over en afgørelse, der er truffet af Statsadvokaten i København den 24. marts 2021, om at nægte erstatning til din klient Erstatningssøgende2. Jeg har besluttet ikke at ændre statsadvokatens afgørelse. Det betyder, at din klient ikke kan få erstatning for frihedsberøvelse. Jeg har samtidig besluttet ikke at imødekomme dit krav om salær. ..." Retten i Roskildes dom af 22. december 2020 fremgår det: "...

Spørgsmålet om skyld Forhold 1 (alle de tiltalte) Det fremgår af Sigtede1s forklaring, at han kørte sammen med de tre medtiltalte med Erstatningssøgende1 som chauffør, da Person1 blev opmærksom på Forurettede2, der befandt sig på Vej1 i Solrød Strand. Person1 bad Erstatningssøgende1 om at standse, da Person1 kendte Forurettede2 som forhandler af narkotiske stoffer, og da han skulle have noget hash.

Erstatningssøgende1 bakkede bilen ind på Vej1, og Person1 og Person2 steg begge ud af bilen. Erstatningssøgende1 og Erstatningssøgende2 steg ikke ud og blev i bilen under hele det efterfølgende forløb. Person1 gik til Forurettede2. Efter en indledende snak kom det til først en diskussion og siden et skænderi mellem dem om mængden af hash, da Person1 følte sig snydt.

Han sagde herefter til Person2, at de skulle tage Forurettede2 penge eller ”rulle” ham. Person1 husker ikke, hvad Person2 svarede. Både Person2 og Person1 tog noget fra Forurettede2, herunder hans Gucci taske med kontanter, men Person1 ved ikke, hvad Person2 tog. Der blev ikke anvendt vold eller trusler, men Person1 sagde til Forurettede2, at hvis ikke han afleverede, ville Person1 tage det fra ham.

Herefter løb Person2 og Person1 mod bilen med de to andre. Erstatningssøgende1 var allerede da ved at køre fra stedet, og Person2 og Person1 sprang ind på bilens bagsæde i fart. De kørte herefter et stykke. Undervejs på turen smed Person1 nogle af kontanterne og de øvrige effekter ud af vinduet, mens han beholdt 4.700 kr. af det beløb, som han havde taget fra Forurettede2.

Kort efter blev de tiltalte standset af politiet og blev siden visiteret og anholdt. Sigtede2s forklaring er i det væsentlige overensstemmende med Sigtede1s forklaring, og det fremgår af Sigtede2s forklaring endvidere, at han steg ud af bilen og gik med Person1 til Forurettede2s bil.

Forurettede2 sad i sin bil, da Person1 og Forurettede2 talte om handlen med hash, og Forurettede2 steg ud af sin bil, da Person1 og Forurettede2 begyndte at diskutere. Person1 gav Forurettede2 en stor seddel og skulle have penge retur. Person2 bemærkede, at Forurettede2 havde mange penge i den Gucci-taske, der var lå ved døren i førersiden af Forurettede2s bil.

Person2 beskyldte Forurettede2 for at handle med yngre børn, og Forurettede2 sagde, at det skulle han ikke blande sig i og begyndte herefter at råbe. Der opstod ikke et gaderøveri, da der ikke var nogen trusler eller vold. Person1 tog bare penge og Gucci-taske fra Forurettede2. Person2 tog Forurettede2s mobiltelefon fra gulvet foran førersædet på hans bil.

Person2 tænkte, at den kunne være interessant, da der muligt var vigtige oplysninger om handler med narkotika og bander, som politiet kunne være interesseret i. Han husker ikke, hvad der skete med mobiltelefonen, herunder om den blev smidt ud af vinduet, da de kørte fra stedet.

Med disse forklaringer har Person1 og Person2 erkendt, at de i forening og med Sigtede1s udtalelser og en i situationen liggende trussel om vold udsatte Forurettede2 for røveri, hvor Person1 og Person2 uberettiget fratog ham et kontantbeløb på mindst 4.700 kr., en mobiltelefon og en Gucci skuldertaske.

Person1 og Person2 har efter deres forklaringer ikke afvist, at de også tog registreringsattesten og nøglen til Forurettede2s bil. Støttet af de fund, der den 8. og 9. november 2019 blev gjort af politiet af disse to effekter, er det bevist, at Person1 og Person2 også frarøvede Forurettede2 disse effekter.

Forurettede2s forklaring har været præget af nogen usikkerhed om forløbet og navnlig har han ikke sikker erindring om, hvad de fire tiltalte foretog sig, efter de ifølge Forurettede2s forklaring alle steg ud af den bil, som standsede nogle meter foran ham på Vej1.

Hans afvisning af, at han forud for overfaldet talte med nogen af de tiltalte, fremstår ikke sikker, og hans forklaring om baggrunden for, at han befandt sig på Vej1 og var i besiddelse af et større kontantbeløb og to mobiltelefoner fremstår konstrueret, ligesom det er påfaldende, at han som det første efter røveriet kontaktede sin kammerat og ikke politiet.

Der er derfor ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte Person1 og Sigtede2s samstemmende forklaringer om, at der var en indledende dialog med Forurettede2. Forurettede2 har alene erindring om, hvad to af de tiltalte foretog sig i forløbet.

Efter denne forklaring og støttet af Forurettede1s forklaring om, at han kortere tid efter overfaldet så Forurettede2 med en skade på det ene øjenbryn og indholdet af politiattesten om de senere konstaterede skade på ham, er det ubetænkeligt at lægge til grund, at Person1 eller Person2 i forløbet og i sammenhæng med det røveri, som de i fællesskab begik, tildelte Forurettede2 et slag i ansigtet, hvorved han fik en syningskrævende skade samt en hævelse ved sit venstre øjenbryn.

Efter det anførte er Person1 og Person2 skyldige i røveri efter straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, ved med vold i form af et knytnæveslag og den i situationen liggende trussel om vold uberettiget at have frataget Forurettede2 et kontantbeløb på mindst 4.700 kr., en mobiltelefon, en Gucci skuldertaske samt registreringsattest og bilnøgler til hans bil.

På denne baggrund, mod Erstatningssøgende1 og Erstatningssøgende2s benægtelse og efter Person1 og Sigtede2s forklaringer om, at røveriet opstod spontant, er der ikke med Forurettede2s forklaring og den øvrige bevisførelse ført det til domfældelse i en straffesag nødvendige sikre bevis for, at Person1 og Sigtede2s røveri af Forurettede2 fandt sted efter forudgående aftale eller fælles forståelse med Erstatningssøgende1 og Erstatningssøgende2, eller at Erstatningssøgende1 og Erstatningssøgende2 med deres tilstedeværelse tilsluttede sig det, som Person1 og Person2 foretog sig på en sådan måde, at Erstatningssøgende1 og Erstatningssøgende2 kan anses for at have medvirket til røveriet.

Erstatningssøgende1 og Erstatningssøgende2 frifindes derfor. Forhold 2 (Erstatningssøgende1) Det fremgår af Person1 og Sigtede2s forklaringer, at Erstatningssøgende1 var fører af bilen, og Erstatningssøgende1 har under grundlovsforhøret forklaret, at det var hans bil, som de tiltalte kørte i.

At Erstatningssøgende1 var fører understøttes herudover af, at politiet konstaterede dette, da bilen med de tiltalte kortere tid efter blev standset. Det fremgår af sagen endvidere, at der i forbindelse med anholdelsen blev udtaget en blodprøve hos Erstatningssøgende1, og af den retskemiske erklæring fremgår, at der i denne prøve blev konstateret 0,0023 mg THC pr. kg blod.

Det er derfor bevist, at Erstatningssøgende1 er skyldig efter den rejste tiltale. Forhold 3 (alle de tiltalte) Det fremgår af bevisførelsen, herunder Person1 og Sigtede2s forklaringer, at de tiltalte med Erstatningssøgende1 som fører af bilen sammen kørte fra Vej1, og at de efter kortere tid blev standset af politiet på Vej2.

På denne baggrund og efter Forurettede1s sikre og sammenhængende forklaring er det ubetænkeligt at lægge til grund, at Erstatningssøgende1 over et stykke tid fulgte efter Forurettede1s bil på en strækning, hvor han flere gange foretog svingninger ad forskellige veje.

Det fremgår af Forurettede1s forklaring endvidere, at der ikke var nogen af de tiltalte, der gav tegn til ham eller på anden sikker måde indikerede, at han skulle standse sin bil, heller ikke da Erstatningssøgende1 på et tidspunkt i forløbet kørte sin bil op på siden af Forurettede1s bil. Ved en tank ophørte Erstatningssøgende1 med at køre efter Forurettede1.

Han fortsatte sin kørsel og holdt ind til siden, hvor han, da på ny bemærkede de tiltaltes bil, prajede og standsede den politipatrulje, som på hans foranledning efter en opringning til politiet ankom til stedet. Derefter pegede Forurettede1 politipatruljen i retning af de tiltaltes bil. Det lægges efter bevisførelsen endelig til grund, at politiet kortere tid efter standsede de tiltalte på Vej2.

Mod de tiltaltes benægtelse er der ikke hermed og efter den øvrige bevisførelse ført det til domfældelse i en straffesag nødvendige bevis for, at Erstatningssøgende1, herunder i forening med eller efter forudgående aftale eller fælles forståelse med de øvrige tiltalte, fulgte efter Forurettede1s bil eller med den hensigt, at begå røveri mod ham.

Det bemærkes, at det på denne baggrund og efter det i øvrigt fremkomne heller ikke er bevist, at det var den omstændighed, at politiet kom til stede, der fik Erstatningssøgende1 til at afbryde sin forfølgning af Forurettede1s bil.

Derfor frifindes de tiltalte. ..." Der er yderligere dokumenteret fra: Ekstrakten, side 20, brev fra advokat Finn Walther Petersen med anmodning om erstatning for uberettiget frihedsberøvelse, side 36, mail fra advokat Thomas Fogt, med anmodning om erstatning for uberettiget frihedsberøvelse. side 35, korregeret erstatningsopgørelse fra advokat Thomas Fogt. side 22, sagen indbringens for retten vedrørende Erstatningssøgende2 side 37-51, anmeldelsesrapport oplæst i sit hele side 152, afhøringsrappirt Forurettede1 side 56, besigtigelse af forurettede Forurettede2 Side 52 afhøringsrapport Forurettede2 side 57, afhøringsraport Forurettede2 side 62, afhøringsrapport, Forurettede2 side 69, fotorapport side 81, rapport hundesøgning side 85, fotorapport effekter side 94, anholdelsesrapport, anholdt kl 21.55 side 103, rapport visitation af Erstatningssøgende1 og Erstatningssøgende2 side 106, ransagningsrapport Hyundai tillægsekstrakten side 5, ransagningsrapport Hyundai side 2, rapport færden side 4, kort side 18, rapport søgning i haven, bilnøgle fundet ekstrakten side 170, grundlovsforhør side 138, genafhøring af sigtede Erstatningssøgende2 tillægsekstrakten side 1, Person1 erkendte røveriet ekstrakten side 127, afhøringsrapport af Person1 side 166, retsbog om fristforlængelse af 5. december 2019 side 143, afhøring af Person1 tillægsekstrakten side 48, rapport kontakter til forsvarer side 160, fristforlængelse af 19. december 2019 side 155, retsbog fristforlængelse, løsladelse Forklaringer Erstatningssøgende2 har forklaret, at han sad som passager på forsædet af bilen, som Erstatningssøgende1 kørte.

Da de kørte ud fra Vej1 og ud på Solrød Standvej, var den første bil de mødte en patruljebil. Der gik derfor maksimalt 1,5 minut fra de to andre steg ind i bilen til de blev anholdt. Han så ikke, at de smed noget ud af bilen.

Rettens begrundelse

og afgørelse. De erstatningssøgende blev ved Retten i Roskildes endelige dom af 22. december 2020 frifundet for den rejste tiltale. De erstatningssøgende har været varetægtsfængslet i perioden fra den 8. november 2019 til den 16. januar 2020 og har derfor som udgangspunkt krav på erstatning, medmindre erstatning skal nedsættes eller nægtes under henvisning til egen skyld, jf. retsplejelovens § 1018a, stk. 3.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at de sad 4 personer i bilen, og at de to på bagsædet steg ud for at købe hash. Hashkøbet udviklede sig til et røveri, hvor offeret blev udsat for vold. Efter røveriet løb de to personer tilbage til bilen, som allerede var i gang og hoppede ind på bagsædet. Under den efterfølgende kørsel, smed de to personer på bagsædet flere ting fra røveriet ud af vinduet.

Under grundlovsforhøret afgav de erstatningssøgende enslydende forklaringer om, at de havde været på en vandpibecafe og ikke havde foretaget sig noget andet end at køre bil, frem til de blev anholdt. De erstatningssøgende har ikke afgivet forklaringer under straffesagen.

Det blev lagt til grund i straffesagens præmisser, at de erstatningssøgende før og efter røveriet henholdsvis kørte bilen og sad på bilens passagersæde. Erstatningssøgende2 har under erstatningssagen forklaret, at han sad som passager i Erstatningssøgende1s bil og at sidstnævte kørte bilen, og at de blev anholdt kort efter de to røveridømte var hoppet ind på bilens bagsæde.

Under de omstændigheder finder retten, at de erstatningssøgende selv har givet anledning til varetægtsfængslingen, samt varetægtsfængslingens udstrækning.

Retten har lagt vægt på, at de erstatningssøgende ikke kan havde været uvidende om, hvad der var sket forud for at de to røverisigtede hoppede ind i bilen, som allerede var i gang, ligesom de ved deres forklaringer under grundlovsforhøret har været medvirkende til at opretholde fængslingen.

Anklagemyndighedens påstand om frifindelse tages til følge og de eretstningssøgende pålægges at betale de omkostninger, der er forbundet med sagens indbringelse for retten.

Thi kendes for ret

: Anklagemyndigheden frifindes. Erstatningssøgende1 og Erstatningssøgende2 skal betale sagens omkostninger.