VLR — Vestre Landsret
SS-1478/2021-VLR
OL-2021-V-00121
S003B - Andre kæremål
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 37.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
Vestre Landsrets 16. afdeling holdt den 13. oktober 2021 kl. 12.00 møde på tingstedet i Viborg.
Som dommere fungerede landsdommerne Malene Værum Westmark, Lars Christensen og Torben Riise (kst.).
V.L. S – 1478 – 21
Udenlandsk virksomhed kærer afgørelse om beslaglæggelse i sagen
Anklagemyndigheden mod Mistænkte
Der blev yderligere fremlagt:
−brev af 16. september 2021 fra Statsadvokaten i Viborg −brev af 6. oktober 2021 fra advokat Dominika Prokop.
Den 6. juli 2021 har Retten i Horsens afsagt kendelse om godkendelse af, at politiet har beslaglagt sættevogn med Reg. nr., og at politiet må opretholde beslaglæggelsen.
Kendelsen er kæret af advokat Dominika Prokop som advokat for Udenlandsk virksomhed med påstand om, at beslaglæggelsen ophæves.
Udenlandsk virksomhed har navnlig anført, at reglerne om konfiskation af tredje-mands køretøj hænger sammen med, at man lovgivningsmæssigt ønsker at ramme bande-kriminelles vanvidskørsel og den brug af leasingselskaber og stråmænd mv., der i omgåel-sesøjemed finder sted i den forbindelse.
Lovgivningen er dog generelt formuleret, og det er overladt til domstolene at imødegå de retssikkerhedsmæssigt betænkelige og menneskelige og samfundsmæssige urimeligheder, som den generelt formulerede lovgivning kan medfø-re. Efter EU-domstolens afgørelse af 14. januar 2021 i sag C-393/19 og den ændring i de da påtænkte regler om tredjemandskonfiskation, som afgørelsen gav anledning til, er det i
- 2 -
det mindste tæt på, at der ikke kan ske konfiskation hos en tredjemand i god tro. Kærende havde ingen interesse i, at chaufføren førte sættevognstrækkeren i beruset tilstand og ingen anledning til at tro, at der var risiko for, at det ville ske. Chaufførens handlinger var helt upåregnelige og abnorme.
Kærende var således i god tro, og ved ansættelsen af den pågæl-dende chauffør gjorde han alt, han kunne, for at sikre sig mod en hændelse som den skete. Han har herunder kontaktet tidligere ansættelsessteder og indhentet straffeattest. Sætte-vognstrækkeren koster ca. 300.000 kr.
Chaufføren, der blev afskediget samme dag, som spirituskørslen fandt sted, fik en bruttomånedsløn på 4.497,98 kr. og er nu rejst til sit hjem-land, Ukraine. Et eventuelt erstatningskrav mod den pågældende er fuldstændig illusorisk. Konfiskation må anses for uforholdsmæssigt indgribende over for kærende.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Anklagemyndigheden har henvist til forarbejderne til færdselslovens § 133 a, stk. 2, såle-des som denne bestemmelse blev affattet ved lov nr. 534 af 27. marts 2021, og nærmere navnlig anført, at virksomhedsindehaveren må udvise agtpågivenhed i forhold til at sikre sig, at lastbilen ikke anvendes til anden kørsel end den forudsatte.
Ved vurderingen af, om virksomhedsindehaveren har udvist tilstrækkelig agtpågivenhed, må det indgå, om han har benyttet alle tilgængelige muligheder for at opnå viden om forhold, som kan belyse risiko-en for, at køretøjet vil blive anvendt til vanvidskørsel.
Der er bestemte grunde til at antage, at køretøjet i forbindelse med en domfældelse vil skulle konfiskeres hos kærende i medfør af færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt., jf. 1. pkt., idet udgangspunktet er, at køretøjer anvendt til vanvidskørsel konfiskeres, og ejeren herefter må søge sit tab dækket gennem et erstatningskrav mod føreren.
Betingelserne for godkendelse og opretholdelse af beslaglæg-gelsen er således opfyldt. Den endelige afgørelse af konfiskationsspørgsmålet må afgøres under straffesagen. Hvis beslaglæggelsen ikke opretholdes, kan en påstand om konfiskati-on under straffesagen gøres illusorisk.
Byretten har ikke haft bemærkninger i anledning af kæremålet.
Landsretten afsagde
K e n d e l s e:
- 3 -
Landsretten bemærker indledningsvis, at sagen vedrører en sættevognstrækker og ikke en sættevogn, som anført af byretten.
Sagen handler om, hvorvidt der kan ske beslaglæggelse med henblik på konfiskation af sættevognstrækkeren på baggrund af en kørsel den 11. maj 2021 kl. 11.48, hvor føreren er sigtet for spirituskørsel. Ifølge sagens oplysninger blev sigtedes promille målt til over 2,00. Det fremgår af sagen, at sættevognstrækkeren på det omhandlede tidspunkt blev ført af Mistænkte, der som led i sin ansættelse som chauffør hos kærende havde rådighed over den.
Af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at Mistænkte efter de fore-liggende oplysninger med rimelig grund er mistænkt for spirituskørsel med en alkoholkon-centration i blodet under eller efter kørslen på over 2,00 promille. Betingelsen i retspleje-lovens § 802, stk. 1, nr. 1, for beslaglæggelse er derfor opfyldt.
Da der i givet fald vil blive tale om tredjemandskonfiskation, skal der foretages en konkret vurdering af, om konfiskationen må anses for uforholdsmæssigt indgribende, når navnlig henses til ejerens mulighed for at kunne vide, at køretøjet ville blive anvendt til vanvids-kørsel, og for at tage alle rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i anledning af overdragelsen af køretøjet til den anden person, jf. færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt.
Landsretten lægger til grund, at Mistænkte foretog den omhandlede kørsel som led i sin ansættelse som lastbilchauffør hos kærende. Der foreligger ikke oplysninger, der tyder på omgåelseshensigt, stråmandsvirksomhed eller lignende.
Efter oplysningerne om de undersøgelser, som kærende havde foretaget angående Mistænkte inden dennes ansættelse, og efter karakteren af opgaven med godskørsel i Dan-mark, som Mistænkte udførte for kærende, findes kærendes mulighed for at kunne vide, at det køretøj, som han stillede til rådighed for Mistænkte til udførelse af opgaven, ville blive anvendt til spirituskørsel, at have været ganske begrænset.
I det foreliggende tilfælde, hvor kørslen er foretaget af en ansat lastbilchauffør, findes kæ-rendes mulighed for at tage rimelige skridt til at sikre sin økonomiske stilling i anledning af overdragelsen tillige at have været ganske begrænset, og hans mulighed for at forfølge et erstatningskrav mod Mistænkte til opnåelse af betaling må anses for illusorisk.
- 4 -
En helhedsvurdering af de foreliggende oplysninger fører efter det anførte til, at konfiska-tion af sættevognstrækkeren hos kærende må anses for uforholdsmæssigt indgribende. Der er derfor ikke tilstrækkelig grund til at antage, at sættevognstrækkeren vil blive konfiskeret i medfør af færdselslovens § 133 a, stk. 2, 2. pkt. Betingelserne i retsplejelovens § 802, stk. 1, nr. 2, eller § 803, stk. 1, for beslaglæggelse er derfor ikke opfyldt.
Landsretten tager herefter påstanden fra Udenlandsk virksomhed til følge.
T h i b e s t e m m e s:
Beslaglæggelsen af Udenlandsk virksomheds sættevognstrækker med Reg. nr. ophæves.
Sagen sluttet.
Malene Værum Westmark
