227/2010

Fællesstraf af fængsel i 10 måneder bl.a. for besiddelse af skydevåben på bopælen under skærpende omstændigheder Tiltalte var i landsretten bl.a. fundet skyldig i at have været i besiddelse af en pencilpistol. Pencilpistolen lå i hans ta¬ske, der stod i et værelse i hans forældres lejlighed, hvor han overnattede, da ransagningen fandt sted. I tasken lå også kokain og en radioscanner, og desuden blev der fundet heroin og hash i værelset. Han var ikke i besiddelse af ammunition til våbnet. T var tidligere straffet flere gange, bl.a. for vold af særlig farlig karakter ved brug af en foldekniv i forbindelse med røveri og for overtrædelse af våbenlovgivningen. Under disse omstændigheder fandt Højesteret, at der ikke forelå særlig skærpende omstændigheder. Højesteret lagde herved lagt vægt på, at T´s besiddelse af våbnet efter en samlet vurdering ikke kunne anses at have indebåret en nærliggende risiko for, at det ville blive brugt til fare for andre. Forholdet kunne derfor ikke henføres under straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1. Højesteret fandt, at T havde overtrådt våbenloven under skærpende om¬stændigheder, idet våbnet blev opbevaret uforsvarligt. Forholdet skulle derfor henføres under våbenlovens § 10, stk.1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 1. Under Folketingets behandling af forslaget til lov nr. 501 af 12. juni 2009 (styrket indsats mod bandekriminalitet m.v.) blev der vedtaget et ændringsforslag, hvorefter straffen for besiddelse af skydevåben på bopælen under særlig skærpende omstændigheder blev undergivet en minimumsstraf på 1 års fængsel. Under hensyn til den betydelige skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse m.v. under særlig skærpende omstændigheder fandt Højesteret, at straffen i et tilfælde som det foreliggende, hvor der forelå skærpende omstændigheder, som udgangspunkt burde fastsættes til fængsel i 4-6 måneder. Højesteret tiltrådte, at straffen burde fastsættes som en fællesstraf, der også omfattede en reststraf på 124 dage. Efter en samlet vurdering af forholdets karakter fastsatte Højesteret herefter straffen efter de af byretten anførte bestemmelser (i våbenloven, færdselsloven, bekendtgørelsen om euforiserende stoffer samt våbenbekendtgørelsen) til fængsel i 10 måneder. Højesteret fandt ikke grundlag for at gøre straffen betinget. Landsretten havde fastsat straffen efter straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, samt de i øvrigt af byretten anførte bestemmelser til en fællesstraf af ubetinget fængsel i 1 år og 4 måneder.