11/2022

[AM2022.06.23H] Retten i Svendborgs

DOM

- 4. august 2020 - R4-84/2020 - 2300- 70307-00093-19

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født 1998

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 7. januar 2020.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved den 22. maj 2019 ca. kl. 14.20 som varetægtsfængslet i Nyborg Fængsel, Vindingevej 36 i Nyborg at have udøvet vold eller truet med at udøve vold mod fængselsbetjent Forurettede (Politinr.), idet tiltalte slog ud efter Forurettede med knyttet næve, og herefter råbte: "Jeg hopper på dig Forurettede" og "Jeg springer på dig Forurettede" eller lignende.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne fb. Forurettede og fb. Vidne.

[FORKLARINGER UDELADT]

Tiltalte er straffet af betydning for sagen ved: • betinget dom af 8. december 2015 med fængsel i 4 måneder blandt andet for overtrædelse af straf- felovens § 119, stk. 1 og stk. 3. • dom af 13. april 2016 med fængsel i 1 år og 6 måneder for overtrædelse af blandt andet straffelo- vens § 288, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, jf. § 89.

• dom af 20. december 2016 til behandling på psykiatrisk afdeling for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1 og § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1. Ved dommen bestemtes, at den ved dom af 13. april 2016 idømte straf der endnu ikke var fuldbyrdet, bortfaldt i medfør af straffelovens § 89a, stk. 1. • dom af 12. december 2018 med fængsel i 3 måneder og bøde blandt andet for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1. • dom af den 15. oktober 2019 med bøde for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer.

Rettens begrundelse

og afgørelse Efter vidnernes forklaringer er det bevist, at tiltalte slog ud efter fængselsbetjent Forurettede med knyttet hånd og udtalte det i anklageskriftet anførte, der må anses som trusler.

Retten bemærker, at tiltalte efter det oplyste tidligere uretmæssigt havde været i besiddelse af bl.a. ciga- retter, som formodedes indsmuglet i forbindelse med gårdture. Der var således det fornødne mistanke- grundlag for visitationen den 22. maj 2019.

Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 89.

Retten har lagt vægt på, at tiltalte er tidligere straffet for tilsvarende kriminalitet og det hurtige recidiv, samt at forholdet er begået under afsoning.

Thi kendes for ret

: Tiltalte skal straffes med fængsel i 60 dage

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

::::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets 22. afdelings

DOM

- 24. juni 2021 - S-2244-20 (landsdommerne Alex Puggaard, Karen Hald og Ulrich Vorstrup Rasmussen (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født 1998, (advokat Peter Secher, beskikket)

Retten i Svendborgs dom af 4. august 2020 (R4-84/2020) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet fængselsbetjent Vidne.

Vidnet fængselsbetjent Forurettedes forklaring for byretten er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har forklaret blandt andet, at han ikke tidligere havde haft konflikter med Forurettede, bortset fra episoden med proppen. I modsætning til de andre fængselsbetjente gik Forurettede dog og prikkede til til- talte. Tiltalte følte, at der ikke var nogen grund til de ting, som Forurettede gjorde. Tiltalte var ikke som så- dan irriteret på Forurettede.

Det virkede derimod som om, at Forurettede var irriteret på ham. Tiltalte ved ikke, hvorfor der var tre betjente med på gårdturen den pågældende dag, og han spurgte ikke til det, men han kunne mærke, at situationen var lidt underlig. De andre fængselsbetjente havde tiltalte set før, og han havde et godt forhold til dem. Fængselsbetjentene begrundede ikke, hvorfor tiltalte skulle ned på hug.

Til- talte gik igennem metaldetektoren flere gange og følte ikke, at fængselsbetjentene som sådan ville under- søge ham, og det var krænkende for tiltalte at være afklædt, og han følte, at fængselsbetjentene kun var ude på at vise deres magt. Tiltalte følte, at det var hævn fra Forurettedes side, og da tiltalte ville vende sig for at tale med Forurettede, havde Forurettede allerede taget kvælertag på tiltalte.

Tiltalte slog på ingen måde ud efter Forurettede. Efter episoden behandlede Forurettede tiltalte, som om intet var sket. Tiltalte har ikke udtalt trusler og har aldrig brugt de ord, der fremgår af den rejste tiltale. Tiltalte kunne mærke, at en af de andre fængselsbetjente var imod Forurettedes adfærd og var tæt på give tiltalte sit undertøj.

Til- talte tror, at denne fængselsbetjent har forklaret, som han har, af kollegiale grunde. Der var tre fængselsbe- tjente, men den tredje har ikke afgivet forklaring under sagen – måske fordi vedkommende er uenig med de to kolleger.

Gårdturen foregik i en lille gård for enden af fængslet. Det er ikke muligt at få ting smidt ind i gården ude- fra, både fordi gården er indrettet, som den er, og fordi den er videoovervåget. Det ville være umuligt for ham at få cigaretter smuglet ind, uden at det kunne ses. Det var først, da tiltalte fik besked på at bukke sig ned, at han reagerede. Han havde taget undertøjet af og stod som den eneste nøgen. Da Forurettede tog fat i ham, forsøgte tiltalte at presse imod, og han har måske forsøgt at fjerne Forurettedes greb.

Vidnet fængselsbetjent Vidne har forklaret blandt andet, at han var ankommet til Nyborg Fængsel om mor- genen den 22. maj 2019. Han havde tidligere været i Nyborg Fængsel, og kendte Forurettede i forvejen. Det var dengang almindeligt at blive visiteret efter gårdtur. Visitationen indebar, at man skulle afklædes. Vidnet ved ikke, om nogen havde været i gården før tiltaltes gårdtur. Vidnet ved ikke, hvorfor Forurettede styrede

forholdene omkring tiltalte, men det er normalt de faste fængselsbetjente, der har de bedste relationer til de indsatte. Vidnet husker absolut ikke, at Forurettede ud af det blå tog kvælertag på tiltalte.

Vidnet har sit kendskab til indsmugling af cigaretter, som han har forklaret om i byretten, fordi han har fået det oplyst. Han er ikke klar over, hvorfra han har fået det oplyst, herunder om det er fra Forurettede. Vid- net havde alene fået at vide, at der var en historik omkring tiltalte og indsmugling af cigaretter. Vidnet har ikke kendskab til en ransagning af tiltaltes celle dagen før.

Der kan ikke indsmugles ting udefra under gård- tur det pågældende sted. Der er kameraovervågning i gården. Vidnet er ikke bekendt med, om videoopta- gelserne efterfølgende er gennemset. Proceduren for visitation efter gårdtur er i dag ændret. Den tumult, han har omtalt i byretten, begyndte ved, at tiltalte ikke efterkom fængselsbetjentenes anvisninger om at gå på hug.

De gik derfor tættere på tiltalte, hvorefter tiltalte forsøgte at bryde ud. Fængselsbetjentene tog så fat omkring tiltaltes arme og forsøgte at vride en arm om på tiltaltes ryg. Meningen var at få tiltalte ned at ligge, når han ikke efterkom anvisningerne. De fik imidlertid ikke fat i tiltaltes arme. Det hele gik stærkt. Hele episoden med tumult, indtil slaget faldt, tog vel halvandet til to minutter.

Efter at fængselsbetjentene var gået tæt på tiltalte, og han var brudt ud, fik tiltalte skabt afstand til fængselsbetjentene. Tiltalte var me- get vred, primært på Forurettede. Fængselsbetjentene forsøgte at få tiltalte passiviseret, men det lykkedes ikke, og tiltalte slog ud efter Forurettede. Der var tale om et slag og ikke et forsøg på at slippe fri. I forbin- delse med tumulten bevægede tiltalte sig rundt.

Vidnet tænkte ikke i situationen over, om tiltalte kunne have noget mellem ballerne. Eventuelle cigaretter ville sikkert være faldet ud. Vidnet kan godt genkende Forurettedes forklaring for byretten, hvorefter tiltalte gik tæt mod vidnet, før der opstod tumult. Vidnet mener ikke, at Forurettede tog et greb om tiltaltes skulder.

Ingen af de andre greb, som fængselsbetjen- tene anvendte, kan efter vidnets opfattelse føles som kvælertag. Der er ikke videoovervågning i det pågæl- dende rum.

Personlige oplysninger Tiltalte er efter det i dommen anførte yderligere straffet ved:

• dom af 5. oktober 2020 med en delvis betinget dom på fængsel i 6 måneder, hvoraf 4 måneder er gjort betinget med en prøvetid på 1 år, for hæleri efter straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, og • dom af 17. november 2020 med fængsel i 40 dage for overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, og § 121.

Det er oplyst, at de to domme er endelige.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han på det pågældende tidspunkt var meget presset og havde det dårligt, men han er nu blevet ældre og klogere. Han er nu i en bedre gænge, og han har succes som musiker med over en million visninger på internettet. Han har planer om at starte på en søfartsskole, hvor han har været til samtale og er optaget til start den 24. august 2021. Det vil derfor ødelægge rigtig me- get for ham, hvis han skal afsone en længere fængselsstraf.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet.

Straffen, der i medfør af straffelovens § 61, stk. 1, fastsættes som en fællesstraf med den betingede del af dommen af 5. oktober 2020 og i medfør af straffelovens § 89 fastsættes som en tillægsstraf til dommen af 15. oktober 2019, den ubetingede del af dommen af 5. oktober 2020 og dommen af 17. november 2020, forhøjes til fængsel i 6 måneder.

Landsretten stadfæster med denne ændring dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes med den ændring, at tiltalte idømmes en fælles- og tillægs- straf af fængsel i 6 måneder.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

:::::::::::::::::::::::::::::

Højesterets 2. afdelings

DOM

- 23. juni 2022 - 11/2022

Anklagemyndigheden mod T, (advokat Peter Secher, beskikket)

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Svendborg den 4. august 2020 (R4-84/2020) og af Østre Lands- rets 22. afdeling den 24. juni 2021 (S-2244-20).

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Henrik Waaben, Hanne Schmidt, Oliver Talevski, Kurt Rasmussen og Søren Højgaard Mørup.

Påstande

Dommen er anket af tiltalte, T, med påstand om formildelse, herunder navnlig således at straffen ikke fast- sættes som en fællesstraf med den betingede del af dommen af 5. oktober 2020.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af landsrettens dom.

Anbringender

T har anført navnlig, at straffelovens § 61, stk. 1, regulerer betingede domme, men at bestemmelsen ikke udtrykkeligt tager stilling til forhold begået forud for en kombinationsdom. Hertil kommer, at rettergangs- skridt er taget før fastsættelse af prøvetiden for den betingede dom – og ikke i prøvetiden.

Betingelsen for, at 4 ud af 6 måneders fængsel blev gjort betinget ved dommen af 5. oktober 2020 om hæ- leri var, at han ikke måtte begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Denne betingelse overholdt han. Det er problematisk, at den betingede del af straffen i hæleridommen alligevel skal afsones efter landsrettens dom i denne sag.

Herved straffes han hårdere, end hvis han ved hæleridommen var ble- vet idømt en ubetinget fængselsstraf. Han havde på tidspunktet for landsrettens dom i denne sag (den 24. juni 2021) udstået hovedparten af den betingede del af hæleridommen, hvis prøvetid ville udløbe i oktober 2021. Han er reelt blevet idømt både en delvis betinget og en ubetinget dom for det samme forhold.

Det er ligeledes problematisk, at anklagemyndigheden på tidspunktet for hælerisagens pådømmelse var bekendt med § 119-forholdet i denne sag, hvor byretten havde afsagt dom den 4. august 2020, men på trods heraf accepterede en kombinationsdom i hælerisagen, for så i landsretten i nærværende sag at påstå den betingede del af kombinationsdommen udløst på baggrund af § 119-forholdet.

Hvis der fastsættes en fællesstraf, bør den betingede straf fra hælerisagen forblive betinget, således at det alene er den isolerede straf for overtrædelse af § 119, stk. 1, som gøres ubetinget, idet forholdene ikke er ligeartede.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at straffelovens § 61, stk. 1, eller dennes analogi, finder anven- delse i den foreliggende situation, hvor der er taget rettergangsskridt før fastsættelse af prøvetid ved den betingede dom og ikke i prøvetiden. Der skal derfor fastsættes en fællesstraf for begge forhold som sket i landsretten, jf. bl.a. UfR 2020.1263 H. Ordlyden af § 61, stk. 1, er ikke til hinder herfor, idet det alene er et krav, at rettergangsskridt foretages ”inden prøvetidens udløb” og ikke ”i prøvetiden”.

Formålet med straffelovens § 61, stk. 1, er at foretage en fornyet domstolsvurdering, når det viser sig, at forudsætningerne for fastsættelsen af en betinget dom var ufuldstændige, fordi der foreligger et sammen- stødsforhold. Bestemmelsen finder ikke alene anvendelse på rene betingede domme efter lovens § 56, men også på delvist betingede domme efter § 58, jf. ordlyden af og formålet med bestemmelserne.

Straffen for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, blev skærpet ved lov nr. 82 af 30. januar 2019, som trådte i kraft den 1. februar 2019. Herefter er det bl.a. forudsat, at der som udgangspunkt skal ske forhø- jelse af straffen med omkring en tredjedel i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene.

De konkrete omstændigheder i denne sag, herunder at der er tale om en kvalificeret trussel, idet tiltalte også slog ud efter forurettede med knyttet næve, at tiltalte gentagne gange tidligere er straffet af betyd- ning for sagen, at forholdet blev begået, mens han var varetægtsfængslet, jf. straffelovens § 81, nr. 12, og

at der er tale om hurtigt recidiv, taler for, at straffen isoleret set bør fastsættes til mindst 3 måneders fæng- sel.

Da forholdet imidlertid skal bedømmes i sammenstød med hæleriforholdet, og da straffen efter straffelo- vens § 89 skal udmåles som en tillægsstraf til en række andre domme, fører princippet om modereret ku- mulation til, at straffen passende kan fastsættes til 6 måneders fængsel som en fællesstraf med den betin- gede del af hæleridommen (4 måneder). I lyset af tiltaltes forstraffe og personlige forhold bør straffen fast- sættes som en ubetinget fængselsstraf.

Supplerende sagsfremstilling

Hæleriforholdet i dommen af 5. oktober 2020 blev begået efter overtrædelsen af straffelovens § 119, stk. 1, i denne sag, men inden byrettens dom.

T er yderligere straffet ved Retten i Aarhus’ dom af 26. januar 2021 med fængsel i 10 måneder for overtræ- delse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, begået i januar 2018. Straffen blev i medfør af straffelo- vens § 89 fastsat som en tillægsstraf til Retten i Aarhus’ domme af 12. december 2018, 5. oktober 2020 og 17. november 2020.

Højesterets begrundelse og resultat

T blev ved byrettens dom af 4. august 2020 dømt for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, ved den 22. maj 2019 som varetægtsfængslet i Nyborg Fængsel at have truet en fængselsbetjent, idet han slog ud efter fængselsbetjenten med knyttet næve og herefter råbte: ”Jeg hopper på dig A” og ”Jeg springer på dig A…” eller lignende.

T ankede dommen med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Inden landsretten afsagde dom den 24. juni 2021, blev T ved Retten i Aarhus’ dom af 5. oktober 2020 dømt for hæleri, jf. straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, begået i tiden mellem overtrædelsen af straffelovens § 119 og byrettens dom af 4. august 2020. Han blev idømt fængsel i 6 måneder, hvoraf 4 måneder blev gjort betinget med en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Dommen blev ikke anket.

Landsretten har ved dommen af 24. juni 2021 idømt T fængsel i 6 måneder, idet straffen blev fastsat som en fællesstraf med den betingede del af dommen af 5. oktober 2020 i medfør af straffelovens § 61, stk. 1, og som en tillægsstraf til den ubetingede del af dommen og til Retten i Aarhus’ domme af 15. oktober 2019 og 17. november 2020 i henhold til straffelovens § 89.

Sagen drejer sig for Højesteret om fastsættelse af straffen, herunder om straffen skal fastsættes som en fællesstraf med dommen af 5. oktober 2020.

Højesteret tiltræder, at straffelovens § 61, stk. 1, eller dennes analogi kan finde anvendelse i en situation, hvor der er foretaget rettergangsskridt, før den betingede dom er afsagt. Dette gælder tillige, når den be- tingede dom er en kombinationsdom (delvis betinget dom).

Højesteret finder imidlertid, at det skal have sit forblivende ved dommen af 5. oktober 2020. Højesteret har herved lagt vægt på navnlig, at T har afsonet 2 måneder af den straf, han blev idømt ved dommen af 5. ok- tober 2020, at ca. 8 måneder af prøvetiden på 1 år var forløbet, da landsretten afsagde dom i sagen, og at forholdene er uligeartede.

Straffen skal udmåles som en tillægsstraf efter straffelovens § 89, herunder som en tillægsstraf til Retten i Aarhus’ dom af 26. januar 2021.

Højesteret finder herefter, at straffen for overtrædelse af straffelovens § 119 skal fastsættes til fængsel i 60 dage, idet der som anført er tale om en tillægsstraf.

Thi kendes for ret

: T straffes med fængsel i 60 dage.

T skal betale sagens omkostninger for byret og landsret.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.