SS-2152/2021-VLR

S041 - Domskoncept, ankesag, med bevis

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 40.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

D O M

afsagt den 27. januar 2022 af Vestre Landsrets 13. afdeling (dommerne Thomas Klyver, Malene Værum Westmark og Mikkel Bensby Nøhr (kst.) med domsmænd) i ankesag

V.L. S – 2152 – 21

Anklagemyndigheden mod Tiltalte født Dato 1 2001 (advokat Lone Damgaard, Farum)

Retten i Holstebro har den 1. oktober 2021 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 1-3278/2021).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse i det ikke erkendte omfang i forhold 1 og i øvrigt formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans i forhold 1, således at der tillige sker domfældelse for besiddelse ”på andet sted hvor men-nesker færdes eller opholder sig” og i øvrigt skærpelse.

Anklagemyndigheden har for lan dsretten berigtiget tiltalen, således at ”1 stk. 6 bang granat – afskudt” udgår af forhold 4.

Supplerende oplysninger

Det er oplyst, at der ikke i forbindelse sagen er foretaget en våbenteknisk eller lignende undersøgelse af de tilvejebragte effekter, som er nævnt i tiltalens forhold 1-4.

- 2 -

Forklaringer

Tiltalte for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af seniorsergent og ammunitionsrydningsbefalingsmand Vidne 2.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han tog granatskallen på Skydeterræn. Gra-natskallen lå i en åben kasse, der stod på en bænk, og ingen holdt øje med kassen. Der var én leder til stede, og han var ude at skyde med en anden elev, mens de andre stod i et skur, idet det regnede. Skurets åbning vendte væk fra bænken. Han sagde til de andre, at han skulle tisse og forlod skuret.

Han tog granatskallen for at få den som en souvenir, da han syntes, den kunne være sej at have. Han havde ikke planlagt det. Han kan godt lide at have en souvenir fra de øvelser, han havde været på. Han mente ikke, at det var farligt at tage granatskallen, idet det kun var skallen, han tog. Han puttede granatskallen i lommen og herefter i tasken.

Han tog også en detonator, som han lagde i en lavning i et hul ca. 30 cm under jorden, idet han ikke ønskede at have et våben. Detonatoren lå på jorden på en ”hyl-de” inde under jorden, så der ikke blev presset jord ned på detonatoren. Selve ”hylden” var ca. 30 x 30 cm. Der var ca. 30 cm jord over detonatoren. Det regnede hele den pågældende uge.

Fugt kan øge chancen for, at detonatoren laver en ”forsager” , som er en fuser – dvs. at detonatoren kan blive uvirksom. Han havde ikke regnet med, at detonatoren ville virke efter at have ligget der.

Han havde granatskallen i tasken i bilen, da de kørte fra skydeterrænet til kasernen. Han kørte fra kasernen til sin bopæl med granatskallen i sin taske. Granatskallen stillede han bagerst på en hylde på sit værelse. Han havde ikke planer om at sælge granatskallen, men han kan godt have sagt det for at prale. Han tror ikke, at han kunne have solgt granatskal-len for 45.000 kr.

Han fik forelagt tre muligheder, hvoraf en erkendelse var én af mulighederne. Han valgte at erkende og blev sendt hjem efter granatskallen. Han kørte direkte hjem og tilbage til kasernen igen, hvor han afleverede den til kaptajn Person 1. De aftalte, at de skulle hente detonatoren den følgende dag. Da han fandt detonatoren igen, lå der blade på den. Detona-toren er lavet af aluminium, og den var ikke rusten. Kransen af detonatoren var heller ikke rusten, idet den er lavet af plastik.

- 3 -

Han har værelse i hele overetagen i huset på Adresse 2 i Holstebro. Der er nok 5 meter til nabohuset. Reolen stod ca. midt i huset og midt i et stort rum på overetagen.

Han har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at hans planer fortsat er at gøre gymnasiet færdigt, og at han herefter vil læse på universitetet.

Vidne 2 har forklaret, at udtalelsen, han har afgivet, er en generel udtalelse, og han har ikke haft håndgranaten i hånden. Håndgranatsskallen er ikke i sig selv farlig, hvis den opbevares for sig selv og ikke sammen med andet, der kan tilføre energi til skallen, hvilket kan være en detonator. En detonator kan både være lavet kommercielt eller hjem-melavet.

Hvis der ikke er en sådan til stede, er granatskallen ikke farlig, og i tilfælde af brand vil den også alene brænde. Granatskallen vil ikke gå af, hvis den er placeret i en bil, der forulykker, men han kan ikke sige det med sikkerhed. Der skal en styrke til som en detonationskraft for at udløse håndgranaten, og lovligt fyrværkeri vil ikke være tilstrække-lig.

Heller ikke ammunition til håndvåben vil kunne udløse granaten, da det ikke har sam-me energi som en detonator. En håndgranatsskal vil ikke af sig selv kunne gå af.

Modsat håndgranatsskallen er detonatoren i sig selv farlig. Træder man fx på den, eller klemmes den i en dør, vil det sandsynligvis være nok til, at detonationsstoffet eksploderer. Herved vil der komme et tryk, og der vil ske udstødning af fragmenter. Hvis detonatoren ligger 30 cm nede i jorden, vil det være en vurderingssag, hvad der vil ske, hvis man træder på den. Der vil være en trykvirkning. Han kan ikke sige, hvor stor en risiko der vil være for udstødning af fragmenter. Klemmer man en detonator mellem fingrene, vil man miste fing-re, og man vil få skader på foden, hvis man træder på den.

Eksplosivstoffer opbevares i forsvaret bag jerndøre i henhold til gældende krav. Der er også et fugtighedskrav. Det er hans vurdering, at en detonator stadig vil være virksom, selv om den blev nedgravet, men den kan blive mere sensitiv pga. fugten.

Granatskallen vil være lidt mere farlig, når den er placeret ved siden af en mortergranat og et brandrør (billede nr. 3 og 8, bilag H-1). I tilfælde af brand vil brandrøret formentlig ikke gå af, idet det kræver, at brandrøret, som er et stødrør, skal lande på spidsen, hvilket udlø-ser detonatoren i brandrøret og herved mortergranaten. Hvis brandrøret er funktionsdygtigt, og mortergranaten herved detonerer, vil en håndgranatskal placeret ved siden af også deto-

- 4 -

nere. Han har ikke undersøgt brandrøret og mortergranaten, og han kan ikke ud fra bille-derne sige, om effekterne er funktionsdygtige og farlige.

Sprængstoffet i en håndgranat er TNT, som er det mest anvendte i forsvaret. Det er meget stabilt og kan tåle meget og stadig være virksomt. En dansk håndgranat har sammenlignet med håndgranater i andre lande forholdsvis mere eksplosivstof i sig og en tynd skal, og den har derfor større trykpåvirkning, men en mindre fragmenteringsvirkning.

Sikkerhedsaf-standen fremgår af hans erklæring og er op til 11 m, som er den maksimale afstand, en håndgranat kan være dødelig på vedrørende trykket. Afstanden afhænger af omgivelserne. Der kan skydes fragmenter ud i en større afstand og længere end 73 meter. Fragmenter kan skydes i en afstand ca. 300 meter. Sætningen, der indeholder ”3.042 gr.” , er ved en fejl kommet med i erklæringen, og der skal ses bort fra den.

Én håndgranat vil være tilstrækkelig til at sprænge et hus i stykker. Trykket vil komme ud den letteste vej, hvilket som regel er døre og vinduer, og der kan i den forbindelse slynges glas ud. I tilfælde af udløsning af en håndgranat placeret midt i huset på Adresse 2, vil skaderne på nabohuset afhænge af, om der er vinduer ind mod huset.

Retsgrundlag Ved lov nr. 411 af 10. juni 1997 blev § 192 a indsat i straffeloven. Bestemmelsen havde da følgende ordlyd:

” § 192 a. Den, som i strid med lovgivningen om våben og eksplosivstoffer indfører, tilvirker, besidder, bærer, anvender eller overdrager våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnede til at forvolde betydelig skade, straffes med fængsel indtil 4 år.”

Af lovforslaget til lovændringen fremgår bl.a. følgende (lovforslag nr. 98 af 28. november 1996 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og våbenloven, jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 2510-2513):

”Formålet med lovændringen er således hovedsageligt at skærpe straffene i de tilfæl-de, hvor skydevåben medbringes eller opbevares under omstændigheder, hvor der er nærliggende risiko for, at våbnene vil blive anvendt til angreb eller forsvar i f.eks. opgør mellem forskellige rockergrupper. Også personer uden tilknytning til rocker-miljøet vil imidlertid være omfattet af skærpelsen.

…

- 5 -

Det foreslås endvidere, at der skal være tale om våben, som er af særdeles farlig ka-rakter, og som derfor er egnede til at forvolde betydelig skade. Betydelig skade om-fatter både skade på bygninger og personskade. Ved brugen af udtrykket »betydelig« er det forudsat, at der ved anvendelse af våbnet kan ske ødelæggelse af en bygning eller dele af denne eller af et lokale, eller at våbnet er egnet til at dræbe eller kvæste flere mennesker på en gang.

De våben, der forudsættes omfattet, vil typisk være våben, som har karakter af egent-ligt krigsmateriel, og som ikke lovligt kan besiddes af andre end militæret, herunder hjemmeværnet. Som eksempler kan nævnes panserværnsraketter, morterer, håndgra-nater, bomber, miner og automatiske skydevåben, herunder maskinpistoler og ma-skingeværer.

…

Også besiddelse af eksplosivstoffer kan efter omstændighederne være omfattet af be-stemmelsen, hvis der er tale om stoffer i en sådan mængde og af en sådan farlighed, at det vil kunne bruges til at forvolde betydelig skade.

Der skal her endvidere lægges vægt på de konkrete omstændigheder omkring besiddelsen af stofferne, herunder f.eks. om der er tale om personer med tilknytning til rockermiljøet, således at der er en risiko for, at stofferne vil blive anvendt til angreb mod beboede bygninger.

Det er ikke afgørende, om de, der besidder eksplosivstofferne, samtidig er i besiddelse af detonatorer, men hvis eksplosivstofferne er anvendt til fremstilling af bomber, vil de kunne være omfattet af bestemmelsen.

Hvis besidderen af eksplosivstofferne kan sandsynliggøre, at besiddelsen har et lov-ligt formål, vil straffelovsbestemmelsen ikke finde anvendelse. Som eksempel kan nævnes en virksomhed, som besidder eller anvender eksplosivstoffer til et i sig selv lovligt formål, men som ikke har den fornødne tilladelse hertil. I sådanne tilfælde vil der alene kunne blive tale om straf efter våbenlovgivningen.”

Ved lov nr. 378 af 6. juni 2002 blev strafferammen forhøjet til fængsel indtil 6 år.

Ved lov nr. 503 af 7. juni 2006 blev bestemmelsen udvidet til også at omfatte den, som i strid med lovgivningen om våben og eksplosivstoffer udfører, transporterer, udvikler eller med henblik på udvikling forsker i våben og eksplosivstoffer, som på grund af deres særde-les farlige karakter er egnede til at forvolde betydelig skade.

Ved lov nr. 500 af 17. juni 2008 blev der indsat et nyt stk. 1 om skydevåben på offentligt tilgængelige steder, og den hidtil gældende bestemmelse blev flyttet til et selvstændigt stk. 2.

Ved lov nr. 501 af 12. juni 2009 blev bestemmelsens stk. 1 og 2 samlet i et nyt stk. 1, der fik følgende ordlyd:

- 6 -

”§ 192 a. Med fængsel fra 1 år indtil 6 år straffes den, der overtræder lovgivningen om våben og eksplosivstoffer ved under særlig skærpende omstændigheder at indfø-re, udføre, transportere, erhverve, overdrage, besidde, bære, anvende, tilvirke, udvik-le eller med henblik på udvikling forske i 1)skydevåben eller 2)andre våben eller eksplosivstoffer, når våbnet eller eksplosivstofferne på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade.”

I lovforslaget til denne lovændring (lovforslag nr. 211 af 29. april 2009) anføres, at der med ”andre våben” (end skydevåben) og ”eksplosivstoffer” sigtes til det samme, so m var omfattet af det hidtidigt gældende stk. 2, jf. Folketingstidende 2008-09, tillæg A, side 8070 og 8094. Det omtales ikke udtrykkeligt i lovforslaget, hvad der skal lægges vægt på, når det skal afgøres, om der foreligger særligt skærpende omstændigheder ved besiddelse af våben og eksplosivstoffer af særdeles farlig karakter.

Ved lov nr. 431 af 1. maj 2013 blev § 192 a, stk. 1, udvidet med ”artikel 4, stk. 1, i Europa -Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012” .

Ved lov nr. 733 af 25. juni 2014, lov nr. 494 af 22. maj 2017 og lov nr. 968 af 26. juni 2020 er der foretaget forskellige skærpelser af straffen for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1.

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte har forklaret, at han ikke mente, at håndgranatskallen, som han placerede i en hylde på sit værelse, var farlig, at han ikke havde planer om at bruge den, og at han ale-ne medtog den som en souvenir.

Landsretten lægger i overensstemmelse med forklaringen til grund, at tiltalte alt væsentligt på sin bopæl opbevarede en håndgranatskal indeholdende 180 gram eksplosivstof uden samtidig besiddelse af en detonator/tændsats, og at han i en kortvarig periode i Skydeterræn var i besiddelse af en detonator, som han gravede ned med henblik på bortskaffel-se.

Vidne 2 har forklaret, at en håndgranatskal uden en detonator ikke kan udløses af sig selv – heller ikke i tilfælde af brand – og derfor ikke i sig selv er farlig. Han har endvi-dere forklaret, at den håndvåbenammunition, der var placeret på reolen hos tiltalte, heller ikke kunne udløse håndgranaten. Han har ikke undersøgt brandrøret og mortergranaten og

- 7 -

kan derfor ikke sige, om disse effekter er funktionsdygtige og dermed ville kunne have udløst håndgranatskallen.

Tiltalte har erkendt at have stjålet håndgranatskallen og detonatoren og besiddelsen heraf i ovennævnte omfang, hvilket er en overtrædelse af våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, under skærpende omstændigheder.

Spørgsmålet er herefter om besiddelsen af håndgranatskallen uden detonatoren er sket un-der særligt skærpende omstændigheder og dermed omfattet af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2. Dette må bero på en samlet vurdering af forholdet, herunder om der er en nærliggen-de risiko for, at granatskallen vil blive benyttet til fare for andre.

Efter en samlet vurdering af omstændighederne i sagen, herunder at granatskallen ikke blev opbevaret sammen med detonatoren, sammenholdt med Vidne 2's forklaring om, at håndgranatskallen ikke kan udløses af sig selv, og tiltaltes gode personlige forhold, herunder at han ikke tidligere er straffet, og at der ikke foreligger oplysninger om, at han har tilknytning til et kriminelt miljø, er det ikke bevist, at besiddelse af granatskallen er sket under særligt skærpende omstændigheder.

Forhold 1 er derfor ikke omfattet af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 2, og forholdet kan alene henføres under våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 4.

Efter karakteren af forholdene, herunder særligt forhold 1, er der enighed om at fastsætte straffen til fængsel i 6 måneder, jf. våbenlovens § 10, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, 3 og 4, og straffelovens § 285, jf. § 276.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at straffen nedsættes til fængsel i 6 måneder.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

- 8 -

Thomas Klyver Malene Værum Westmark Mikkel Bensby Nøhr (kst.)