BR — Byretterne
AM2021.06.29B
[AM2021.06.29B] Retten i Hillerøds
DOM
- 29. juni 2021 - 9-2372/2021 - 0900- 72334-00009-21
Anklagemyndigheden mod T , født januar 1984
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 11. juni 2021.
T er tiltalt for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje med et barn under 12 år efter straffelovens § 216, stk. 2, jf. § 225, og blufærdighedskrænkelse efter straffelovens §232, ved den 31. maj 2021 mellem ca. klokken 15.30 og klokken 16.00 på Adresse i By at have bedt F , født den 15. marts 2011, om at tage hendes egne shorts og trusser af og iføre sig to forskellige par trusser, som han havde medbragt, hvorefter T tog billeder af hende forfra og bagfra, mens hun var iført trus- serne, hvilket var egnet til at krænke hendes blufærdighed, hvorefter T fik hende til at lægge sig på et bord, og med hænderne spredte hendes skamlæber og stimulerede hende ved at lægge et vibrerende mas- sageapparat/vibrator direkte på hendes kønsdele.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har desuden nedlagt påstand om konfiskation af en sort iPhone 7 Plus (koster 12), jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Anklagemyndigheden har endelig nedlagt påstand om, at tiltalte forbydes uden politiets tilladelse at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år (boligforbud), og at modtage besøg af børn under 18 år, der ikke er ledsaget af en voksen (besøgsforbud), og at forbuddene meddeles indtil videre i medfør af straffelovens § 236, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 2 og nr. 3.
Tiltalte har alene erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232.
F har påstået, at tiltalte skal betale 30.000 kr. i tortgodtgørelse, 1.000 kr. i erstatning for udgifter til nyt tøj samt 3.010 kr. i godtgørelse for svie og smerte.
Tiltalte har bestridt størrelsen af godtgørelserne og erstatningskravet.
Forklaringer [FORKLARINGER UDELADT]
Sagens oplysninger
Det fremgår af sagen, at det var praktiserende læge X , der anmeldte forholdet til politiet.
Der er under hovedforhandlingen forevist fotos af gerningsstedet og af en annonce fra Netto af en vibrator til 149 kr.
Det følger af erklæring af 17. juni 2021 fra Retspatologisk afdeling, at der ved en undersøgelse af F den 1. juni 2021 ikke fandtes friske læsioner eller ar, men at de negative fund ikke udelukker, at indtrængen kan have fundet sted som oplyst, ligesom andre seksuelle krænkelser ikke kan udelukkes.
Tiltalte er tidligere straffet ved dom af 31. januar 2018 efter straffelovens § 222, stk. 1, med fængsel i 3 må- neder, som blev gjort betinget med samfundstjeneste og en prøvetid på 1 år fra endelig dom.
Kriminalforsorgen har den 24. juni 2021 udtalt:
" Kriminalforsorgens konklusion: Undersøgelsen er udarbejdet med henblik på vurdering af, hvorvidt T kan inddrages under ordnin- gen om behandling som alternativ til frihedsstraf for personer, der dømmes for visse seksualforbry- delser.
T er ikke indstillet på at indgå i et sådant behandlingsforløb, hvorfor T ikke skønnes omfattet af ordningen."
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 1. juni 2021.
Rettens begrundelse
og afgørelse Tiltalte har delvist erkendt sig skyldig. Han har forklaret, at han bad 10-årige F om at prøve trusser, som han havde medbragt og var til voksne. Han har desuden forklaret, at han tog billeder af hende med trus- serne på. F’s forklaring er i overensstemmelse hermed. Det er derfor bevist, at tiltalte herved har over- trådt straffelovens § 232, om blufærdighedskrænkelse.
Retten finder F’s forklaring om forløbet troværdig, idet den forestår velovervejet og i vid udstrækning i øvrigt stemmer med tiltaltes. Hun var under afhøringen i stand til at gøre rede for tidsperspektivet i forhold til tiltaltes indflytning i campingvognen og detaljer i hændelsesforløbet den 31. maj 2021.
Det kan i relation til den efterfølgende episode i køkkenet herefter lægges til grund, at F på tiltaltes initiativ lagde sig på køkkenbordet uden underbenklæder på. Tiltalte gav hende et masseapparat/vibrator på hendes nøgne kønsdel, og han rørte ved hende, idet han skilte hendes skamlæber ad. Tiltalte tændte for massageappara- tet/vibratoren og instruerede F i brugen heraf.
Under disse omstændigheder, hvor F havde nøgen un- derkrop og er blevet berørt af tiltalte på kønsdelen og har været forsøgt stimuleret med et massageappa- rat/vibrator, henføres forholdet under straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 2.
Straffen fastsættes til fængsel i 5 måneder. Idet forholdet er begået over for et barn på 10 år og pr. defini- tion således et særligt værgeløst offer er der ikke grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget.
Der henvises til straffelovens § 216, stk. 2, jf. § 225, og § 232.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på forurettedes alder, forholdets karakter og tiltaltes alder. Ret- ten har desuden lagt vægt på, at tiltalte i 2018 er dømt for en seksualforbrydelse mod en 14-årig pige.
Tiltaltes adfærd indebærer et seksuelt overgreb mod en I0-årig pige i hendes hjem og som bekendt af fami- lien. Hertil kommer, at tiltalte i 2018 er dømt for en seksualforbrydelse mod en mindreårig pige.
Retten fin- der herefter, at der er fare for, at tiltalte begår ny tilsvarende kriminalitet, og at der derfor er grundlag for at meddele tiltalte forbud mod uden politiets tilladelse at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år (boligforbud), og at modtage besøg af børn under 18 år, der ikke er ledsaget af en voksen (besøgsforbud).
Forbuddene meddeles indtil videre, jf. straffelovens § 236, stk. 4, jf. stk. 1, nr. 2 og nr. 3.
Retten tager påstanden om konfiskation af en sort iPhone 7 Plus til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Retten tager påstanden om tortgodtgørelse til følge efter erstatningsansvarsvarslovens § 26, med 15.000 kr. Kravet forrentes med procesrente fra kravets fremsættelse i retten den 29. juni 2021, jf. rentelovens § 3, stk. 4. Retten har ved udmålingen af tortgodtgørelsen lagt vægt på forurettedes unge alder, forholdets ka- rakter og tiltaltes alder.
Efter retsformandens bestemmelse henskydes erstatningskravet på 1.000 kr. og kravet på svie og smerte på 3.010 kr. til civilt søgsmål, idet kravene er udokumenterede.
Thi kendes for ret
: Tiltalte, T , straffes med fængsel i 5 måneder.
Hos tiltalte konfiskeres en sort iPhone 7 Plus.
Det forbydes indtil videre tiltalte uden politiets tilladelse at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år (boligforbud), og at mod- tage besøg af børn under 18 år, der ikke er ledsaget af en voksen (besøgsforbud).
Tiltalte skal inden 14 dage til F v/ bistandsadvokat Birgitte Schack, betale tortgodtgørelse 15.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 29. juni 2021.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Jette-Marie Sanne Dommer
