Tilbage til sager

VLRVestre Landsret

AM2020.06.02V

OL-2020-V-00025

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
02-06-2020
Sagsemne
hash, videreoverdragelse
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2020.06.02V] Retten i Horsens - 12. november 2019 - 1017/2019 - 3700-71281- 00016-17

Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født marts 1967 og Tiltalte2, født juni 1973

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 26. februar 2019.

Tiltalte1 og Tiltalte2 er endeligt tiltalt for overtrædelse af

1. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 2, stk. 4, jf. stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, til dels forsøg herpå, jf. straffelovens § 21, ved i perioden op til den 16. maj 2017 ca. kl. 13.20 på adressen Adresse1, i forening at have dyrket og besid- det 332 antal cannabisplanter og cannabisstiklinger med det formål at fremstille et samlet skønnet udbytte på ikke under ca. 9,5 kg marihuana med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag, hvilket imidlertid mislykkedes, idet politiet afbrød fremstillingen.

1a. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved samme tid og sted som i forhold 1 i forening at have besiddet 112,3 gram skunk med henblik på videre- overdragelse.

1b. Tiltalte2 er videre tiltalte for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 16. maj 2017 ca. kl. 20.15 på adressen Adresse2, ved Horsens, at have været i besiddelse af 4,1 gram skunk med henblik på eget forbrug.

1c.

Tiltalte1 er videre tiltalt for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 16. maj 2017 ca. kl. 23.40 på adressen Adresse3, at have været i besiddelse af 30,4 gram hash med henblik på eget forbrug.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om betinget fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har vedrørende forhold 1a påstået konfiskation af 112,3 gram skunk (koster nr. 80), jf. straffelovens § 75, stk. 2, samt konfiskation af 5050 kr. (koster nr. 79), jf. straffelovens § 75, stk. 1.

Anklagemyndigheden har vedrørende forhold 1b påstået konfiskation af 4,1 gram skunk (koster nr. 400), div. vakuumposer (koster 401 og 402), og 1 stk. plastikkasse (koster nr. 404), jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Anklagemyndigheden har vedrørende forhold 1c påstået konfiskation af 30, 4 gram hash (koster nr. 301) og en digitalvægt med hashrester (koster nr. 304), jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Tiltalte, Tiltalte1, har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 1a, og har erkendt sig skyldig i forhold 1c.

Tiltalte, Tiltalte2, har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 1a, og har erkendt sig skyldig i forhold 1b.

Tiltalte, Tiltalte1, har ikke haft bemærkninger til anklagemyndighedens påstand om konfiskation.

Tiltalte, Tiltalte2, har protesteret mod anklagemyndigehens påstand om konfiskation for så vidt angår pla- stikkasse og diverse vakuumposter.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af de tiltalte Tiltalte1 og Tiltalte2 og af vidnerne politiassistent Vidne1, politikom- missær Vidne2 og Vidne3.

Forklaringer er lydoptaget og er gengivet i retsbogen. De tiltalte er ikke tidligere straffet.

Kriminalforsorgen har vedrørende Tiltalte1 i en personundersøgelse af 21. november 2018 blandt andet udtalt, at Tiltalte1 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste,

hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Kriminalfor- sorgen har i sin vurdering lagt vægt på, at Tiltalte1 selv ser sig i stand til at afvikle samfundstjeneste under hensyntagen til hans fysiske problematikker.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hans familiebopæl- og arbejdssituation er det samme, som da han var til samtale hos kriminalforsorgen. I 2017 havde han en smerteperiode, hvor han røg hash mod sine gigtsmerter. I dag bliver han medicineret og bruger ikke hash.

Kriminalforsorgen har vedrørende Tiltalte2 i en personundersøgelse af 6. december 2018 blandt andet ud- talt, at Tiltalte2 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at tingene er som beskrevet i personundersøgelsen. Han bliver jævnlig tjekket for stoffer på sit arbejde, blandt andet to gangen inden for det sidste år, hvor en be- tjent er kommet uanmeldt og har taget prøver. Begge gange har det vist, at han var stoffri. Han og hans kol- legaer bliver altid alkoholtestet, før de flyves ud til boreplatformen.

Sagen her har betydet, at hans kone er blevet indblandet, hvilket har været hårdt for dem hjemme. Han har forsøgt at få jagttegn, men det er blevet afslået pga. denne sag.

Rettens begrundelse

og afgørelse Retten har lagt til grund, at politiet den 16. maj 2017 på adressen Adresse1 fandt et skunklaboratorium, hvor der blev dyrket 332 cannabisplanter og cannabisstiklinger. Ejendommen var ejet af blandt andet Til- talte2 og var udlejet til Tiltalte1 på dette tidspunkt.

Tiltalte1 blev afhørt personligt på Horsens Politigård den 17. maj 2017 kl. 01.15. Han ønskede at gennem- læse sin forklaring, og han blev ifølge rapporten gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at under- skrive den.

Tiltalte1 underskrev alle sider i afhøringsrapporten, og har i retten forklaret, at det, der står skrevet i afhø- ringsrapporten også er det, som han fortalte politiet den nat.

Tiltalte1s forklaring til politiet fremstår detaljeret, sammenhængende og troværdig.

Efter denne forklaring til politiet og sammenholdt med den sms, som Tiltalte1 skrev til Person den 13. maj 2017 "Hej tjekker du lige vand. Jeg flytter for svigermor", og da der blev fundet en nøgle til Adresse1 hos Tiltalte1, finder retten det bevist, at han er skyldig i den rejste tiltale.

Ligeledes på grund af Tiltalte1s forklaring til politiet den 17. maj 2017, hvor han detaljeret forklarede om, at Person og Tiltalte2 havde købt huset på Adresse1 sammen, at de alle tre havde snakket om at indrette hu- set som skunkproduktion, at de havde aftalt at dele overskuddet med Tiltalte1, hvis han ville hjælpe med at passe skunkproduktionen, at de alle 3 var i besiddelse af en nøgle til hoveddøren på Adresse1, at de 3 skif- tedes til at komme og kigge til skunkproduktionen, at de have anskaffet sig en vakuummaskine, at de selv havde indrettet skunkhuset og lavet elarbejdet, og at det kun var Person og Tiltalte2, der havde skudt nogle penge i projektet, sammenholdt med, at Tiltalte2 har forklaret, at vakummmaskinen, fundet på Adresse1 er hans, at den industristøvsuger, der blev fundet i husets baggang, hvorfra der var adgang til badeværelse, opbevaringsrum og værelse også var hans, og at politiet fandt skunk på Tiltalte2s bopæl og vakuumposer, finder retten det bevist, at Tiltalte2 også er skyldig i den rejste tiltale.

Straffen fastsættes for dem begge til fængsel i 8 måneder, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. punk- tum, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 2, stk. 4, jf. stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, til dels jf. straffelovens § 21, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis de tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffe- lovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. De tiltalte skal herunder hver udføre samfundstjeneste i 150 timer.

Retten har lagt vægt på det store antal cannabisplanter og stiklinger, at produktionen i huset har haft et vist professionelt præg, og at de tiltalte har oprettet produktionen og dyrket planterne i forening. Retten har videre lagt vægt på, at det er 2½ år siden, at politiet fandt skunklaboratoriet, og at de tiltalte ikke tidligere er straffet.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 1 og 2.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte1 og Tiltalte2 straffes hver med fængsel i 8 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis de tiltalte overholder følgende betingelser:

• De tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. • De tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 150 timer. • De tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Hos de tiltalte konfiskeres 112,3 gram skunk (koster nr. 80), jf. straffelovens § 75, stk. 2, 5050 kr. (koster nr. 79), jf. straffelovens § 75, stk. 1, 4,1 gram skunk (koster nr. 400), div. vakuumposer (koster 401 og 402), og

1 stk. plastickasse (koster nr. 404), jf. straffelovens § 75, stk. 2, 30, 4 gram hash (koster nr. 301) og en digi- talvægt med hashrester (koster nr. 304), jf. straffelovens § 75, stk. 2.

De tiltalte skal hver især betale de sagsomkostninger, der vedrører dem.

:::::::::::::::::::::::::::::::::::

Vestre Landsrets 9. afdelings

DOM

- 2. juni 2020 - S–2446–19 dommerne Ida Skouvig, Dorte Jensen og Jens Hartig Danielsen med domsmænd

Anklagemyndigheden mod Tiltalte2, født juni 1973, (advokat Jørgen Merrild Bie, Horsens)

Retten i Horsens har den 12. november 2019 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 1017/2019).

Påstande

Tiltalte, Tiltalte2, har påstået frifindelse i forhold 1 og 1a og i øvrigt formildelse. Han har endvidere påstået frifindelse for påstanden om konfiskation i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, af 5.050 kr. og for påstanden om konfiskation af en plastikkasse og vakuumposer. I forhold 1 har tiltalte subsidiært nedlagt påstand om, at forholdet alene henføres under lov om euforiserende stoffer.

Anklagemyndigheden har påstået frifindelse for påstanden om konfiskation i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, af 5.050 kr., og i øvrigt skærpelse, således at straffen på fængsel i 8 måneder gøres ubetinget.

Supplerende oplysninger De 112,3 g skunk (koster 80), der er omfattet af tiltalen i forhold 1a, blev fundet i et køkkenskab i ejendom- men Adresse1, fordelt i en pølsemandspose og en vakuumpose.

Det er oplyst, at de 4,1 g skunk, der er omfattet af tiltalen i forhold 1b, blev fundet i tiltaltes garage. Skun- ken var fordelt i tre pølsemandsposer (koster nr. 400), hvoraf de to blev opbevaret i en plastikkasse (koster nr. 404). I garagen blev der også fundet en del vakuumposer (koster nr. 401 og 402).

Forklaringer Tiltalte1, som var medtiltalt for byretten, har afgivet forklaring for landsretten som vidne. Tiltalte og vidnet politiassistent Vidne1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

[FORKLARINGER UDELADT]

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet (forhold 1 og 1a) Efter Tiltalte1s vidneforklaring for landsretten og i øvrigt de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at tiltalte i forhold 1 er skyldig i at have deltaget i dyrkningen og besiddelsen af de cannabisplanter og -stik- linger, der blev fundet ved ransagningen af Adresse1 den 16. maj 2017.

Efter forholdets karakter og omfan- get af plantemateriale tiltrædes det endvidere, at dyrkningen og besiddelsen er sket med henblik på videre- overdragelse til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag, hvilket imidlertid mislykkedes som følge af ransagningen.

Ved ransagningen blev der fundet plantemateriale svarende til en mængde marihu- ana på ca. 9,5 kg og dermed en mængde på under 10 kg, som er udgangspunktet for grænsen for, hvornår en overtrædelse af lov om euforiserende stoffer endvidere er omfattet af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt. Der foreligger ikke omstændigheder, der giver grundlag for at fravige dette udgangspunkt.

Forhol- det henføres herefter alene under lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, tildels jf. straffelovens § 21. Tiltalte frifindes således for, at forholdet kan henføres under straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt.

De 112,3 g skunk, der er omfattet af forhold 1a, blev fundet i et køkkenskab i ejendommen Adresse1 i for- bindelse med ransagningen den 16. maj 2017. Efter afgørelsen af skyldsspørgsmålet i forhold 1, og da den vakuumpose, som en del af skunken blev fundet i, er af samme størrelse, som de poser, der blev fundet i tiltaltes garage, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig i dette forhold.

Straffastsættelsen Straffen fastsættes herefter efter lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. stk. 1, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, tildels jf. straffelovens § 21.

Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen er udmålt til fængsel i 8 måne- der.

Udgangspunktet er, at overtrædelse af lov om euforiserende stoffer i et omfang som i denne sag skal afgø- res med ubetinget fængsel.

Efter den tid, der er forløbet, siden forholdet blev begået, sammenholdt med oplysningerne om tiltaltes personlige forhold tiltrædes det, at der undtagelsesvist er grundlag for at gøre straffen betinget bl.a. med vilkår om, at tiltalte skal udføre samfundstjeneste i 150 timer inden for en læng- stetid på 1 år.

Det bemærkes i den forbindelse også, at det fremgår af byrettens dom, at anklagemyndighe- den har nedlagt påstand om betinget fængselsstraf. Af lovforslag nr. 50 af 5. november 2014 fremgår det af bemærkningerne til § 1, nr. 7, i lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af straffeloven og lov om fuld- byrdelse af straf m.v. (samfundstjeneste m.v.), at der lægges op til, at prøvetiden som udgangspunkt fast-

sættes, så den er længere end længstetiden for udførelsen af samfundstjenesten, og således at den fast- sættes til 1 år, hvis længstetiden for udførelsen af samfundstjenesten er fastsat til mindre end 1 år, og el- lers til 2 år. På denne baggrund fastsætter landsretten prøvetiden til 2 år. I øvrigt stadfæstes byrettens straffastsættelse.

Konfiskation Da tiltalen ikke omfatter forhold, hvor der er opnået et udbytte, frifindes tiltalte i overensstemmelse med de samstemmende påstande for landsretten for konfiskation af det beløb på 5.050 kr., der ved byrettens dom blev konfiskeret i medfør af straffelovens § 75, stk.1.

Hos tiltalte konfiskeres herefter i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, 112,3 g skunk (koster nr. 80), der er omfattet af tiltalen i forhold 1a, 4,1 g skunk (koster nr. 400), der er omfattet af tiltalen i forhold 1b, en pla- stikkasse (koster nr. 404), hvor en del af koster nr. 400 blev opbevaret i, og diverse vakuumposer (koster nr. 401 og 402). Det bemærkes i den forbindelse, at der har været sammenhæng mellem produktionen af skunk og anvendelse af vakuumposer.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

: Tiltalte, Tiltalte2, straffes med fængsel i 8 måneder, der gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsæt- tes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år fra denne dom på betingelse af,

• at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, • at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen, og • at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 150 timer efter Kriminalforsorgens bestemmelse in- den for en længstetid på 1 år.

Hos tiltalte konfiskeres 116,4 g skunk (koster nr. 80 og 400), plastikkasse (koster nr. 404) og vakuumposer (koster nr. 401 og 402).

Byrettens afgørelse om sagsomkostninger stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

AM2020.06.02V
Skunkvæksthus. Retten har ved straffens fastsættelse navnlig lagt vægt på mængden af planter, at forholdet er begået i forening, og at T1 og T2 ikke er tidl. straffet.
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/cb5965c6-a68e-4762-acac-159afa887296