AM2022.11.14Ø

[AM2022.11.14Ø] Københavns Byrets

DOM

- 18. november 2021 - 4-10638/2021 - 0100-71281-00020-20

Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født januar 1979 og Tiltalte2, født august 1974

Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskriftet er modtaget den 3. maj 2021 og tilkendegivelse er modtaget den 27. oktober 2021.

Tiltalte1 og Tiltalte2 er tiltalt for

1. (0100-71281-00020-20) begge Medvirken til overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om eufo- riserende stoffer § 3, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste b, nr. 66, jf. straffelovens § 23, ved i perioden fra den 15. januar 2020 til den 10. august 2020, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse og planlægning med Dømte1, Dømte2, Person1, hvis sager behandles særkilt, samt med flere pt. ukendte medgerningsmænd, at have medvirket til besiddelse, opbevaring og videreoverdragelse af ikke under 2212 gram kokain, idet Tiltalte1 og Tiltalte2 løbende og på systematisk vis modtog penge, som stammede fra salg af narkotika, herunder ved

• den 17. juni 2020 ca. kl. 22.00 på Teglgårdsstræde i København at have modtaget 634.900 kr. kon- tant af Dømte2, som stammede fra salg af ikke under 1587 gram kokain, • den 21. juni 2020 ca. kl. 20.20 på Haraldsgade i København at have modtaget et pt. ukendt men an- seeligt beløb kontant af Dømte2, som stammede fra salg af et ukendt kvantum kokain, • den 3. juli 2020 ca. kl. 21.00 på Klerkegade i København at have modtaget 250.000 kr. kontant af Dømte2, som stammede fra salg af ikke under 625 gram kokain,

med henblik på at opbevare, veksle eller på anden måde videreformidle pengene, alt efter aftale med og instruktion fra Dømte1.

Subsidiært hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, ved i perioden fra den 15. januar 2020 til den 10. august 2020, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse og planlægning, at have skaffet sig eller andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, idet Tiltalte1 og Tiltalte2 modtog og opbevarede et betydeligt beløb i kontanter på ikke under 884.900 kr. fra Dømte2, hvis sag behandles særkilt, herunder ved

• den 17. juni 2020 ca. kl. 22.00 på Teglgårdsstræde i København at have modtaget 634.900 kr. kon- tant af Dømte2, • den 21. juni 2020 ca. kl. 20.20 på Haraldsgade i København at have modtaget et pt. ukendt men an- seeligt beløb kontant af Dømte2, • den 3. juli 2020 ca. kl. 21.00 på Klerkegade i København at have modtaget 250.000 kr. kontant af Dømte2,

alt efter aftale med og instruktion fra Dømte1, hvis sag behandles særkilt, selvom de tiltalte vidste eller be- stemt formodede, at pengene hidrørte fra salg af narkotika eller anden strafbar lovovertrædelse.

2. (0100-76602-00118-21) begge Hæleri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, ved på et p.t. ukendt tidspunkt forud for den 29. oktober 2020 i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse og planlægning, at have skaffet sig eller andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, idet de tiltalte modtog 1.800.000 kr. via pengeoverførsel af Person2, hvis sag behandles særkilt, selvom de tiltalte vidste eller bestemt formodede, at pengene hidrørte fra salg af narkotika eller anden strafbar lovovertrædelse.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte Tiltalte1 i medfør af straffelo- vens § 75, stk. 2, konfiskeres koster Mobiltelefon iPhone 8, koster L1/3 Mobiltelefon iPhone 8, koster L2/ 10 Mobiltelefon iPhone 10, Koster L4/2 Mobiltelefon iPhone 6s og koster L4/3 HP bærbar computer.

Anklagemyndigheden har yderligere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte Tiltalte2 i medfør af straffelo- vens § 75, stk. 2, konfiskeres koster M1/2 Mobiltelefon iPhone 8 plus.

Anklagemyndigheden har videre nedlagt påstand om, at de tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 1, 2, 4 og 6, og § 32, stk. 4, nr. 7, udvises med indrejseforbud for bestandig.

De tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

De tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden.

De tiltalte har påstået frifindelse for udvisningspåstanden.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af de tiltalte og vidnerne politiassistent Vidne1, politikommissær Vidne2, politiassi- stent Vidne3 og Dømte2. Der er endvidere afgivet forklaring af Observatør1, Observatør2, Observatør3, Ob- servatør4, Observatør5 og Observatør6 for lukkede døre.

[FORKLARINGER UDELADT]

Oplysningerne i sagen Der er dokumenteret uddrag af sagens bilag, herunder billeder fra politiets observationer, og afspillet rum- aflytning fra Dømte2s lejlighed og fra en Citröen C5 tilhørende tiltalte Tiltalte1.

Personlige oplysninger Tiltalte1 Der er dokumenteret erklæring af den 26. oktober 2021 fra Udlændingestyrelsen, hvoraf blandt andet fremgår:

"... Det er til sagen oplyst, at anklagemyndigheden forventer pågældende idømt ikke under 5 års fæng- sel.

Det er desuden oplyst, at anklagemyndigheden vurderer, at der under straffesagen bør nedlægges påstand om udvisning med indrejseforbud.

Tiltalte1 er tidligere straffet for anden kriminalitet.

Udlændingestyrelsen skal henlede opmærksomheden på, at pågældende den 7. november 2018 blev idømt betinget udvisning af Danmark med en prøvetid på 2 år. Muligheden for betinget udvisning blev ophævet ved lov nr. 469 af 14. maj 2018. Det følger af denne lovs § 2, stk. 3, at en dom om be- tinget udvisning på grund af en lovovertrædelse begået før lovens ikrafttræden inden for prøvetiden har samme virkning som advarsel.

Ifølge nugældende udlændingelovens § 24 a, stk. 1, nr. 5, skal der ved en afgørelse om udvisning ved dom lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af, at udlændingen er til- delt en advarsel efter § 24 b.

Anklagemyndigheden har ikke fremsendt en opgørelse opgjort på år, måneder og dage over, hvor længe pågældende tidligere har afsonet frihedsstraf eller været underlagt anden strafferetlig rets- følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Pågældende har været varetægtsfængslet siden 5. november 2020.

Opholdsgrundlag og længde Tiltalte1 indrejste i Danmark den 10. december 1997, og søgte asyl den 4. januar 1998. Den pågæl- dende fik den 23. april 1998 opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 2, indtil den 26. februar 2003. Pågældendes opholdstilladelse er senest den 12. marts 2001 meddelt tidsubegræn- set.

Længden af Tiltalte1s lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 23. april 1998, hvor pågældende fik opholdstilladelse i Danmark, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 2.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægts- fængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ- delse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Idet anklagemyndigheden ikke har fremsendt en samlet opgørelse over tidligere afsoning og friheds- berøvelse, skal Udlændingestyrelsen tage forbehold herfor.

Udlændingestyrelsen vurderer dog, at dette ikke har betydning for hjemmelsspørgsmålet, idet på- gældende ud fra sagens oplysninger i øvrigt umiddelbart har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de seneste 23 år, når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes. ...

§ 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte1 med sikkerhed kan an- tages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 24. februar 2021.

Heraf fremgår at Tiltalte1 blandt andet har oplyst, at han:

• Er født i Kuwait og opvokset i Irak • Har gået i skole i 10 år, men ikke har en afsluttende eksamen • Tidligere har været indehaver af et rengøringsfirma • Har arbejdet i Firma1 samt Firma2 • Ikke god til at tale dansk, men kan skrive lidt • Tidligere har haft kræft, som han er blevet helbredt for • Ikke tager medicin

• Blev islamisk gift i 2009 med en kvinde, som han har to børn med på henholdsvis 6 og 10 år, samt et tredje som blev født mens han var fængslet • Har været separeret fra moderen til hans børn, men har fundet sammen igen • Har fælles forældremyndighed over børnene • Har en søster i Danmark • Har sine forældre samt 3 søstre og 4 halvbrødre i Irak, som han taler med cirka en gang om ugen. • Ikke sikker på at hans familie vil følge med til Irak, såfremt han bliver udvist. • Har irakisk pas • Behersker arabisk fuldt ud

Det fremgår af Det Centrale Personregister (CPR), at Tiltalte1 er fraskilt og har 3 børn på henholdsvis 11, 7 og 0 år, som alle er irakiske statsborgere samt født og opvokset i Danmark.

Udlændingestyrelsen skal i denne forbindelse bemærke, at det kan være i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at henvise en familie til at udøve familielivet i et tredje- land, såfremt der børn, der har opnået selvstændig tilknytning til Danmark, idet Danmark i de sager vil være nærmest til at beskytte familielivet i medfør af den Europæiske Menneskerettighedskonven- tions artikel 8.

Et barn kan opnå selvstændig tilknytning til Danmark ved at opholde sig i landet i ca. 6-7 år i sine for- mative år, der starter ved skolealderen. Selvstændig tilknytning kan dog også opnås ved en tidligere alder, såfremt barnet før skolealderen har været indmeldt i daginstitutioner i Danmark.

Udlændingestyrelsen skal i forhold til Tiltalte1s børn bemærke, at der af afhøringsrapporten ikke fremgår oplysninger om, hvorvidt pågældendes børn har været indmeldt i vuggestue eller børnehave i Danmark.

Det er på baggrund af de manglende oplysninger styrelsens vurdering, at det ikke kan udelukkes, at de 2 ældste børn kan have opnået selvstændig tilknytning til Danmark, såfremt de ud over deres sko- legang også har været indmeldt i daginstitutioner i Danmark.

Udlændingestyrelsen bemærker, at pågældendes herboende børns opholdstilladelser er betinget af den pågældende.

Såfremt Tiltalte1 bliver udvist af Danmark vil Udlændingestyrelsen tage stilling til om pågældendes børn kan bevare opholdstilladelsen på selvstændigt grundlag.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Dan- marks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågæl- dende forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 5 års varighed sammenholdt med de i udlændin- gelovens § 26, stk. 2, nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægge påstand om udvisning.

Efter Udlændingelovens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelo- vens § 22, nr. 4 og nr. 6. ..."

Tiltalte er tidligere straffet ved Retten på Frederiksbergs dom af 7. november 2018 for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, jf. § 57, stk. 1, 1. pkt. og straffelovens § 289, jf. kildeskattelovens § 74, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, med fængsel i 1 år og 6 måneder samt en bøde på 1.440.000 kr. 1 år og 3 måneder af fængselsstraffen blev gjort betinget i 2 år. Prøvetiden regnedes fra den 21. novem- ber 2020. Udvist betinget af Danmark med en prøvetid på 2 år.

Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 6. november 2020.

Tiltalte2 Tiltalte har forklarede supplerende om sine personlige forhold, at han er i Danmark hver dag, da han har alt, herunder arbejde, hans kæreste og sine børn i Danmark.

Der er dokumenteret erklæring af den 26. oktober 2021 fra Udlændingestyrelsen, hvoraf blandt andet fremgår:

"... Tiltalte2 har således når den i udlændingelovens § 27, stk. 5, nævnte periode fratrækkes haft lovligt ophold i Danmark i ca. 20 år og 8 måneder. ... § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte2 med sikkerhed kan an- tages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 15. marts 2021.

Heraf fremgår at Tiltalte2 blandt andet har oplyst, at han:

• Kom til Danmark i 1999 • Har bopæl i både Danmark og Sverige, men at han primært opholder sig i Danmark, hvor hans familie befinder sig • Har fire børn på 1, 8, 11 og 12 år i Danmark, der alle er irakiske statsborgere • Alle hans børn går i institutioner, skole og fritidsinteresser i Danmark og er godt integreret • Ikke tilmeldt nogen adresse i Danmark, men har planer om at flytte adresse hjem til sin kære- ste • Har taget modul 4 i sprog og tidligere har gået på kokkeskole. Han har dog ikke afsluttet for- løbet på kokkeskolen • Har arbejdet som selvstændig, hvor han har oprettet virksomheder • Læser og skriver dansk

• Ikke har anden familie i Danmark

Udlændingestyrelsen bemærker, at pågældendes herboende børns opholdstilladelse er betinget af den pågældende.

Såfremt Tiltalte2 bliver udvist af Danmark vil Udlændingestyrelsen tage stilling til om pågældendes børn kan bevare opholdstilladelsen på selvstændig grundlag.

Udlændingestyrelsen skal i denne forbindelse bemærke, at det kan være i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at henvise en familie til at udøve familielivet i et tredje- land, såfremt der er børn, der har opnået selvstændig tilknytning til Danmark, idet Danmark i de sa- ger vil være nærmest til at beskytte familielivet i medfør af den Europæiske Menneskerettighedskon- ventions artikel 8.

Et barn kan opnå selvstændig tilknytning til Danmark ved at opholde sig i landet i ca. 6-7 år i sine for- mative år, der starter ved skolealderen. Selvstændig tilknytning kan dog også opnås ved en tidligere, såfremt barnet før skolealderen har været indmeldt i daginstitutioner i Danmark.

Udlændingestyrelsen skal hertil bemærke, at pågældendes børn kan have opnået selvstændig tilknyt- ning til Danmark, idet børnene er 8, 11 og 12 år gamle og alle er tilknyttet institutioner eller skole i Danmark. Det kan derfor være i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at henvise familien til at udøve familielivet i Irak, idet Danmark er nærmest til at beskytte familielivet i Irak, idet Danmark er nærmest til at beskytte familielivet i medfør af den Europæiske Menneskeret- tighedskonvention artikel 8.

Udlændingestyrelsen skal desuden bemærke, at en vurdering af barnets tarv som defineret i FN kon- ventionen om Barnets Rettigheder, der ligeledes bør indgå i Domstolenes vurdering af udvisnings- spørgsmålet.

Det bemærkes dog, at pågældendes yngste barn 1 år, henset til dets alder og varigheden af dets op- hold i Danmark, ikke vurderes at have opnået en selvstændig tilknytning til Danmark.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22-24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Dan- marks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågæl- dende forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 5 års varighed sammenholdt med de i udlændin- gelovens § 26, stk. 2, nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændin- gelovens § 22, nr. 1, § 22, nr. 2, § 22, nr. 4 eller § 22, nr. 6. ..."

Der er dokumenteret erklæring af den 2. november 2021 fra Udlændingestyrelsen, hvoraf blandt andet fremgår:

"... Anklagemyndigheden har efterfølgende oplyst, at Tiltalte2 både er svensk og irakisk statsborger.

Anklagemyndigheden har på den bagrund anmodet Udlændingestyrelsen om at oplyse, hvorvidt ovennævnte oplysninger har betydning for Udlændingestyrelsens udtalelse.

Udlændingestyrelsens kan hertil oplyse, at det følger af udlændingelovens § 2, stk. 3, at de begræns- ninger, der kun finder anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det er foreneligt med disse regler, samt at det følger af EU-domstolens parksis, at udvisning af en EU/EØS- statsborger kun er berettiget, såfremt den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virke- lig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn.

Udlændingestyrelsen skal endvidere bemærke, at for udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for be- grænsning af retten til fri bevægelighed, jf. udlændingelovens § 26 b.

Udlændingestyrelsen skal endelig henlede opmærksomheden på § 36 i bekendtgørelse nr. 1457 af 6. oktober 2020 (EU-opholdsbekendtgørelsen), som vedlægges i kopi.

Vi skal hertil særligt gøre opmærksom på EU-opholdsbekendtgørelsens § 37, stk. 3, nr. 2, hvoraf det fremgår, at der ikke må træffes afgørelse om udvisning af en EU-statsborger, som har haft ophold her i landet i de 10 forudgående år, medmindre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den of- fentlige orden eller sikkerhed.

Udlændingestyrelsen kan på baggrund af de nye oplysninger i sagen, anklagemyndighedens oplysnin- ger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 5 års varighed sammenholdt med EU-reglerne og de i udlændingelovens § 26, stk. 2, nævnte hensyn, fortsat tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning... ..."

Tiltalte er tidligere straffet, men ikke af betydning for nærværende sag. Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 6. november 2020.

Rettens begrundelse

og afgørelse Forhold 1 Anklagemyndigheden har ikke under sagen ført bevis for, at Person1 har deltaget i handel med kokain og har i nærværende sag frafaldet, at der skal ske domfældelse for denne del af tiltalen i forhold 1.

Retten lægger på grundlag af den fundne korrespondance og konstaterede positioner for de tiltaltes mobil- telefoner til grund, at der i november 2019 og senere har været kontakt mellem Tiltalte2 og Dømte1, lige- som der den 15. januar 2020 og senere har været kontakt mellem Tiltalte1 og Dømte1.

På baggrund af korrespondancen mellem Dømte1 og Dømte2, deres korrespondance med andre og de til- talte, samt brug af krypterede apps sammenholdt med fundet af kokain på Dømte2s bopæl samt det ne- denfor anførte, finder retten det godtgjort, at Dømte1 og Dømte2 havde et samarbejde om handel med ko- kain.

På baggrund af politiets hemmelige ransagninger den 17. juni 2020 i Dømte2s lejlighed, observationen af Dømte2s møder den 17. juni, 21. juni og 3. juli 2020 med tiltalte Tiltalte1, hvor tiltalte Tiltalte2 deltog som chauffør, og rumaflytningerne i Dømte2s lejlighed op til Dømte2s møder med tiltalte Tiltalte1, finder retten det godtgjort, at Dømte2 overdrog de i tiltalen angivne beløb til tiltalte Tiltalte1.

For så vidt angår rumaflyt- ningerne på Dømte2s adresse bemærkes, at der på optagelserne forud for aflevering af penge i længere tid kan høres lyden af optælling af penge, som ind imellem ledsages af, at Dømte2 tæller højt, navnlig under aflytningen op til overdragelsen den 3. juli 2020, hvor han sluttelig siger "250", og hvor politiet dagen forin- den havde fundet 133.850 kr. under en hemmelig ransagning i Dømte2s lejlighed.

På baggrund af de hem- melige ransagninger i Dømte2s lejlighed og affaldscontainere i gården hos ham samt ransagningen i forbin- delse med anholdelsen af Dømte2 samt Dømte2s forklaring finder retten det bevist, at de omhandlede be- løb hidrørte fra salg af kokain og ikke fra hashsalg.

Retten må således tilsidesætte de tiltaltes og Dømte2s forklaringer om, at der alene skulle være tale om overdragelse af mobiltelefoner på de tre omhandlede dage.

På baggrund af • de tiltaltes korrespondance med hinanden og andre, herunder den 17. juni 2020, • deres anvendelse af krypterede apps, besiddelse af flere telefoner, • deres færden, herunder møderne med Dømte2, hvor tiltalte Tiltalte1 under kortvarige møder mod- tog poser med penge, mens tiltalte Tiltalte2 agerede chauffør og forud for mødet havde tastet sted for mødet ind på sin mobiltelefon og • Dømte2s forklaring om hans deltagelse i kokainhandel, herunder om at der blev anvendt kodeord i forbindelse med overlevering af penge, der stammede fra kokainhandlen, finder retten det godtgjort, at begge de tiltalte har medvirket til Dømte1 og Dømte2s handel med kokain som angivet i den principale tiltale i forhold 1, og at de tiltalte handlede med forsæt hertil.

Dette understøt- tes yderligere af bevisførelsen vedrørende korrespondance m.v. i tiden omkring anholdelse af Dømte1 og Dømte2 og den efterfølgende rumaflytning af de tiltaltes samtaler i en Citröen C5, beskeder og billeder af narko fra "Person4" til tiltalte Tiltalte2, Dømte1s videregivelse fra fængslet af oplysningen om, at politiet havde spurgt Dømte1 til tiltalte Tiltalte, og tiltalte Tiltaltes forsøg på at få tilladelse til at besøge Dømte1 i fængslet samt det i øvrigt foreliggende.

Retten må således tilsidesætte de tiltaltes forklaringer som utroværdige i væsentligt omfang, herunder blandt andet tiltalte Tiltalte2s forklaring under hovedforhandlingen om, at Wickr-appen på hans telefon skulle være installeret af en person ved navn Person3, som også ofte brugte appen på tiltaltes telefon.

Herefter efter og de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at de tiltalte i det anførte omfang er skyldige i tiltalen i forhold 1.

Forhold 2 Anklagemyndighedens væsentligste bevis for de tiltaltes skyld i sagens forhold 2 er en rumaflytning fra den Citroën C5, som de tiltalte kørte i, og hvor tiltalte Tiltalte1 ved omtale af en person ved navn Person2 til medtiltalte har sagt: "det er ham som vi fik overførslen på en/(to) million(er) og 800 fra."

Uanset bevisresultatet i sagens forhold 1 og det i øvrigt fremkomne finder retten ikke, at der herved er ført tilstrækkeligt bevis for, at de tiltalte har gjort sig skyldige i sagens forhold 2, hvorfor de begge frifindes i dette forhold.

Straffastsættelse Straffen fastsættes for tiltalte Tiltalte1 til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste b, nr. 66, jf. straffelovens § 23.

Vilkårene for Retten på Frederiksbergs dom af 7. november 2018 ændres ikke.

Retten har ved strafudmålingen navnlig lagt vægt på mægden af kokain.

Straffen fastsættes for tiltalte Tiltalte2 til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste b, nr. 66, jf. straffelovens § 23.

Retten har ved strafudmålingen navnlig lagt vægt på mægden af kokain.

Konfiskation Påstandene om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.

Udvisning Betingelserne i udlændingelovens § jf. § 22, nr. 1, 2 og 4, jf. § 26, stk. 2, for at udvise tiltalte Tiltalte1 er op- fyldt.

Retten finder henset til kriminalitetens karakter, at menneskerettighedskonventionens artikel 8 og børne- konventionen ikke er til hinder for udvisning af tiltalte.

Da udvisning ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, tager retten i medfør af de påberåbte bestemmelser påstanden om udvisning til følge som nedenfor bestemt, jf. udlæn- dingelovens § 26, stk. 2.

Indrejseforbuddets varighed fastsættes i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7.

Betingelserne i udlændingelovens § jf. § 22, nr. 1, 2 og 4, jf. § 26, stk. 2, for at udvise tiltalte Tiltalte2 er op- fyldt.

Retten finder, at den udøvede kriminalitet må anses at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundliggende samfundsinteresse, jf. artikel 27, stk. 2, 2. led, i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (opholdsdirektivet).

Efter de foreliggende oplysninger om tiltaltes opholds varighed, alder, helbred, familiemæssig og økono- misk situation samt social og kulturel integration finder retten endvidere, at tiltalte ikke har en sådan til- knytning til Danmark, at udvisning kan anses for at stride mod proportionalitetsprincippet i direktivets arti- kel 27, stk. 2, 1. led, sammenholdt med artikel 28, stk. 1.

Opholdsdirektivet kan derfor ikke antages at være til hinder for, at der sker udvisning, jf. herved direktivets artikel 33, stk. 1, og udlændingelovens § 2, stk. 3, og § 26 b.

Retten finder endvidere henset til kriminalitetens karakter, at menneskerettighedskonventionens artikel 8 og børnekonventionen ikke er til hinder for udvisning af tiltalte.

På den baggrund tages påstanden om udvisning i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som ne- denfor bestemt.

Indrejseforbuddets varighed fastsættes i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte1 straffes med fængsel i 6 år.

Vilkårene for Retten på Frederiksbergs dom af 7. november 2018 ændres ikke.

Hos tiltalte konfiskeres koster Mobiltelefon iPhone 8, koster L1/3 Mobiltelefon iPhone 8, koster L2/10 Mo- biltelefon iPhone 10, Koster L4/2 Mobiltelefon iPhone 6s og koster L4/3 HP bærbar computer.

Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandig. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.

Tiltalte Tiltalte2 straffes med fængsel i 6 år.

Hos tiltalte konfiskeres koster M1/2 Mobiltelefon iPhone 8 plus.

Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandig. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.

De tiltalte skal in solidum betale sagens omkostninger, dog skal de hver især alene afholde salær til egen forsvarer.

:::::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets 17. afdelings

DOM

- 14. november 2022 - S-3333-21 (landsdommerne Tine Egelund Thomsen, Arne Brandt og Louise Christophersen (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født januar 1979, (advokat Thomas Lindberg Brædder, besk.) og Til- talte2, født august 1974, (advokat Jesper Storm Thygesen, besk.)

Københavns Byrets dom af 18. november 2021 (SS 4-10638/2021) er anket af de tiltalte med endelig på- stand om frifindelse for den principale tiltale i forhold 1, men delvis erkendelse i den subsidiære tiltale i for- hold 1 af hæleri eller hvidvask, subsidiært formildelse samt frifindelse for påstanden om udvisning.

Anklagemyndigheden har vedrørende begge de tiltalte endeligt påstået domfældelse efter anklageskriftet med den ændring af tiltalen i forhold 1, der fremgår af byrettens dom, samt stadfæstelse for så vidt angår strafudmåling og udvisning.

Der er i landsretten dokumenteret fra de samme dokumenter, der blev dokumenteret fra i byretten, og af- spillet de samme optagelser, som blev afspillet i byretten. Det er i landsretten oplyst, at Dømte2 og Dømte1 ved Østre Landsrets dom af 18. maj 2022, der er endelig, blev idømt fængsel i henholdsvis 14 år og 15 år, og

der er dokumenteret fra denne dom samt de to domme afsagt af Københavns Byret vedrørende disse per- soner, der begge blev fremmet som tilståelsessager.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte.

De i byretten af vidnerne politiassistent Vidne1, politikommissær Vidne2, politiassistent Vidne3, Dømte2 og SEØ-observatørerne Observatør1, Observatør2, Observatør3, Observatør4, Observatør5 og Observatør6 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

[FORKLARINGER UDELADT]

De tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldspørgsmålet Vedrørende forhold 1 har de tiltalte i landsretten nu erkendt i et vist omfang at have håndteret pengebeløb de tre gange, der er anført i anklageskriftets forhold 1, og de har erkendt sig delvist skyldige i den rejste subsidiære tiltale.

Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at det er bevist, at de tiltalte modtog de pengebeløb på de nævnte dage, som er anført i forhold 1.

Efter navnlig oplysningerne i tilståelsessagen mod Dømte2 om, at det var i 2019 og i begyndelsen af 2020, at han modtog og besad hash, fundene under ransagningerne hos ham og i en skraldespand i nærheden af hans bopæl, samt at der blev overdraget betydelige pengebeløb i løbet af en meget kort periode, findes det endvidere bevist, at pengene stammede fra salg af kokain.

Også efter bevisførelsen for landsretten findes det bevist, at de tiltalte vidste eller bestemt formodede, at pengene stammede fra salg af kokain.

Landsretten har herved lagt vægt på navnlig de betydelige pengebe- løb, de tiltalte modtog i løbet af en meget kort periode, den måde afhentningen af pengene blev aftalt på og de omstændigheder, hvorunder pengene blev overdraget, samt fundet af flere mobiltelefoner hos de tiltalte ved anholdelsen, hvormed der blev anvendt krypterede tjenester.

Endelig er indholdet af den korre- spondance mv., der fandt sted mellem de tiltalte og med andre personer efter, at Dømte2 og Dømte1s var blevet anholdt, tillagt vægt.

For så vidt angår tiltalte Tiltalte1 lægger landsretten herefter til grund, at det var ham, der på de anførte datoer modtog en pose indeholdende penge.

Efter bevisførelsen lægger landsretten endvidere til grund, at det var tiltalte Tiltalte1, der anvendte det jordanske telefonnummer, som der ved udlæsningen af Dømte1s telefon blev fundet korrespondance med i WhatsApp, og at det således var tiltalte Tiltalte1, som Dømte1 i februar måned 2020 bad om at ringe fra Encro til en person i Holland, og at tiltalte Tiltalte1 ikke kunne ringe til den pågældende fra den krypterede tjeneste Signal, som han i den forbindelse oplyste, at han

havde. Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 1 i den principale tiltale om medvirken til overtrædelse af straffelovens § 191 på den i for- holdet beskrevne måde.

For så vidt angår tiltalte Tiltalte2 bemærker landsretten, at der for hans vedkommende ikke er fundet kom- munikation på hans telefoner forud for sommeren 2020, der indikerer, at han har medvirket til handel med kokain som beskrevet i den principale tiltale.

Uanset at han deltog i afhentningen af pengene, som beskre- vet i forhold 1, og at han efterfølgende har haft kommunikation med andre om narkohandel, herunder om at narkohandlere var blevet pågrebet, samt at han har anvendt tjenesten Wickr på sin telefon, finder lands- retten efter en samlet vurdering af bevisførelsen, at det ikke er bevist udover enhver rimelig tvivl, at han har medvirket til handel med kokain som beskrevet i den principale tiltale.

Tiltalte Tiltalte2 findes herefter skyldig i den subsidiære tiltale om hæleri af særlig grov beskaffenhed.

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de af byretten anførte grunde, at begge de tiltalte er frifundet i forhold 2.

Strafudmåling For så vidt angår tiltalte Tiltalte1 findes straffen passende udmålt. Landsretten tiltræder, at vilkårene i Ret- ten på Frederiksbergs dom af 7. november 2018 ikke ændres.

For så vidt angår tiltalte Tiltalte2 fastsættes straffen efter straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, til fængsel i 1 år. Landsretten har herved lagt vægt på, at tiltalte deltog i tre afhentninger af penge og det samlede beløbs størrelse.

Udvisning Vedrørende tiltalte Tiltalte1 bemærkes, at han er 43 år, født i Kuwait og opvokset i Irak. Han indrejste i Dan- mark den 10. december 1997, hvor han fik opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, og denne er senest den 12. marts 2001 meddelt tidsubegrænset. Han har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de seneste 23 år.

Tiltalte er nu idømt fængsel i 6 år for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt. jf. lov om euforiserende stoffer, jf. straffelovens § 23. Betingelserne i udlændingelovens § 22, nr. 1 og 4, for at udvise tiltalte er derfor opfyldt. Tiltalte skal derfor udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Spørgsmålet er herefter, om en sådan udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention arti- kel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv.

Tiltalte er islamisk gift med en kvinde, og de har sammen to børn på henholdsvis 7 år og 11 år, samt et barn født under tiltaltes fængselsophold. De er alle irakiske statsborgere. Parterne har været separeret, men er efter det oplyste sammen igen. Det er hustruen, der har forældremyndigheden over børnene, og de bor

hos hende. Tiltalte har en søster i Danmark og har herudover forældre samt tre søstre og fire halvbrødre i Irak, som han taler jævnligt med.

En udvisning af tiltalte vil indebære et indgreb i hans privatliv og familieliv, jf. konventionens artikel 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt.

Efter artikel 8, stk. 2, er det afgørende, om udvisning må anses for nødvendig i et demokratisk samfund af hensyn til bl.a. den offentlige tryghed, for at forebygge uro eller forbrydelse eller for at beskytte andres ret- tigheder og friheder. Dette beror på en proportionalitetsvurdering, og der foreligger en omfattende praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol herom.

De kriterier, der indgår i vurderingen, fremgår bl.a. af Menneskerettighedsdomstolens dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. præmis 70.

Det fremgår endvidere af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at længden af et indrejseforbud har be- tydning ved vurderingen af, om udvisning vil udgøre et uproportionalt indgreb i retten til respekt for privat- livet og familielivet efter artikel 8, stk. 1, jf. bl.a. Maslovdommen, præmis 98, dom af 23. september 2010 i sagen Bousarra mod Frankrig, præmis 53, og dom af 14. september 2021 i sagen Abdi mod Danmark, præ- mis 38.

Tiltalte er som anført kendt skyldig i alvorlig narkotikakriminalitet, idet han har medvirket til kokainhandel ved at have modtaget et betydeligt beløb, og han er idømt en straf på fængsel i 6 år.

Tiltalte har ingen uddannelse og har levet af rengøring gennem en del år. Efter oplysningerne om tiltaltes tidligere kriminalitet og personlige oplysninger i øvrigt, herunder hans store gæld, finder landsretten, at der er en betydelig risiko for, at han også fremover vil begå kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises. Der er imidlertid ikke tvivl om, at tiltalte har en sådan tilknytning til Danmark, at udvisning med indrejseforbud for bestandig vil indebære en væsentlig belastning for ham.

Tiltalte kom til Danmark som 18-årig, og han har således boet i Irak gennem hele sin barndom. Han har un- der sit ophold i Danmark indenfor de senere år to til tre gange rejst til Irak, hvor han har besøgt sine foræl- dre, og han fik i den forbindelse fornyet sit irakiske pas. Han taler arabisk, og det må lægges til grund, at han har vanskeligt ved at tale dansk, idet han har været bistået af tolk under sagen og ikke har udtalt sig i retten på dansk.

Landsretten lægger til grund, at tiltaltes personlige og tilknytningsmæssige bånd til Danmark er stærkere end hans tilknytning til Irak, men henset til den tid, han har boet i Irak, og henset til, at han taler arabisk, finder landsretten, at han har forudsætninger for at etablere en tilværelse i Irak, ligesom hans familie her i landet kan besøge ham i Irak og kommunikere med ham via telefon og internet.

Efter kriminalitetens art og grovhed finder landsretten efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for en udvisning af tiltalte, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, som taler mod udvisning på baggrund af hans stærkere tilknytning til Danmark end til Irak. Landsretten lægger i den forbindelse til- lige vægt på, at tiltalte tidligere er betinget udvist af Danmark.

Landsretten finder efter det anførte, at ubetinget udvisning ikke er et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og at det heller ikke er uproportionalt, at udvis- ning sker med indrejseforbud for bestandig.

Herefter tiltrædes det, at tiltalte er udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig, jf. udlændingelo- vens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 1 og 4, jf. § 32, stk. 4, nr. 7.

Vedrørende tiltalte Tiltalte2 bemærkes, at han er 48 år og både irakisk og svensk statsborger. Han er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 2, jf. stk. 1, og idømt en fængselsstraf på 1 år. Betingel- serne i udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 3 og 4, for at udvise tiltalte er derfor opfyldt.

Tiltalte skal derfor udvises, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forplig- telser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Spørgsmålet er herefter, om en sådan udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv.

Da tiltalte som anført er svensk statsborger, kan udvisning af ham efter udlændingelovens § 26 b kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevæ- gelighed, herunder EU-opholdsdirektivet (direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004).

Efter opholdsdirektivets artikel 27, stk. 1, skal en begrænsning i retten til fri bevægelighed og ophold kunne begrundes i hensynet til blandt andet den offentlige orden eller sikkerhed.

Efter artikel 27, stk. 2, skal udvisningen være i overens- stemmelse med proportionalitetsprincippet og kan udelukkende begrundes i vedkommendes personlige adfærd, der skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse.

Efter EU-opholdsbekendtgørelsens § 28, stk. 3, litra a, må der ikke træffes afgørelse om udvisning af en EU-statsborger, der har haft ophold her i landet i de 10 forudgående år, medmindre afgørel- sen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed.

Efter oplysningerne om tiltaltes personlige forhold finder landsretten imidlertid, at det kan lægges til grund, at tiltalte ikke er omfattet af denne be- stemmelse.

Tiltalte er fundet skyldig i hæleri af særlig grov beskaffenhed i forbindelse med narkotikakriminalitet. Efter en samlet vurdering af oplysningerne om den begåede kriminalitet og tiltaltes personlige forhold, finder landsretten, at tiltaltes adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører grundlæggende samfundsinteresser, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 2. led.

Der skal herefter foretages en proportionalitetsvurdering, jf. opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. led og artikel 28, stk. 1. Ved denne vurdering skal der bl.a. tages hensyn til Menneskerettighedskonventionens ar- tikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv, jf. herved artikel 7 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder.

Tiltalte indrejste i Danmark i 1999, og han har haft lovligt ophold i Danmark i 20 år og 8 måneder. Han har siden 2014 haft bopæl i Sverige. Han er islamisk gift og har fire børn på 1, 8, 11 og 12 år. Både hans hustru og børn opholder sig i Danmark og har irakisk statsborgerskab. Han har siden 2014 været tilmeldt en adresse i Sverige, og han har derfor ikke formelt boet sammen med sin hustru og sine børn i mange år. Det er oplyst, at han læser og skriver dansk, men han har dog anvendt tolk under sagen og har ikke udtalt sig på dansk.

Han taler arabisk. Han har ikke anden familie i Danmark end sin hustru og børn. Han har oplyst at have haft arbejde i Danmark, herunder som selvstændig. Han har ikke afsluttet en uddannelse her i landet. Tiltalte kan på denne baggrund ikke antages at være velintegreret i Danmark.

Uanset arten og grovheden af den kriminalitet, som tiltalte er fundet skyldig i, finder landsretten imidlertid, at en udvisning af tiltalte med indrejseforbud er i strid med proportionalitetsprincippet, jf. opholdsdirekti- vets artikel 27, stk. 2, 1.led, sammenholdt med artikel 28, stk. 1, og Den Europæiske Menneskerettigheds- konventions artikel 8.

Udvisning af tiltalte med indrejseforbud vil derfor med sikkerhed være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Som følge heraf tildeles tiltalte en advarsel om udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1.

Dommens bestemmelse om konfiskation tiltrædes.

Landsretten stadfæster derfor dommen for så vidt angår tiltalte Tiltalte1, mens dommen ændres for så vidt angår tiltalte Tiltalte2 som ovenfor anført.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod tiltalte Tiltalte1 stadfæstes.

Tiltalte Tiltalte2 straffes med fængsel i 1 år.

Tiltalte Tiltalte2 tildeles en advarsel om udvisning.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Tiltalte Tiltalte1 skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Statskassen betaler sagens omkostning vedrørende tiltalte Tiltalte2.