113/2021

[AM2022.09.09H] Retten i Glostrups

DOM

- 15. februar 2021 - A1-12530/2020 - 0700-76407-00001-20

Anklagemyndigheden mod T , Født januar 1984

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 29. september 2020.

T er tiltalt for overtrædelse af 1.

Straffelovens § 289, jf.§ 289a, jf.§ 81 d, stk. 2, jf. stk. 1 ved den 4. april 2020, som direktør for Selskab , med forsæt til at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved indgivelse af anmodning om udbetaling af tilskud eller støtte fra danske myndigheder, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, idet T ansøgte Erhvervsstyrelsen om lønkompensation for 3 personer i perioden fra den 9. marts 2020 til den 8. juni 2020, som T i ansøgningen urigtigt angav var ansat i selskabet og var hjemsendt med løn, ligesom T anmodede om lønkompensation for sig selv, uagtet dette ikke var muligt, alt hvorved T forsøgte at formå Erhvervsstyrelsen til at udbetale sig i alt 286.920,07 kr., som lån, kredit, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkningerne ved covid 19-epidemien .

Subsidiært Straffelovens § 289a, jf.§ 81 d, stk. 2, jf. stk. 1, jf.§ 88, stk. 1, 2. pkt., ved den 4. april 2020, som direktør for Selskab , under særdeles skærpende omstændigheder, med fortsæt til at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved indgivelse af anmodning om udbetaling af tilskud eller støtte fra danske myndigheder, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, idet T ansøgte Erhvervsstyrelsen om lønkompensation for 3 personer i perioden fra 9. marts 2020 til 8. juni 2020 som T i ansøgningen urigtigt angav var ansat i selskabet og var hjemsendt med løn, ligesom T anmodede om lønkompensation for sig selv, uagtet dette ikke var muligt, alt hvorved T forsøgte at formå Erhvervsstyrelsen til at udbetale sig i alt 286.920,07 kr., som løn, kredit, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkningerne ved covid19-epidemien.

2. straffelovens § 289, jf.§ 289 a, jf. 81 d, stk. 2, jf. stk. 1, ved den 6. maj 2020, som direktør for Selskab , med forsæt til at uberettiget at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved indgivelse af anmodning om udbetaling af tilskud eller støtte fra danske

myndigheder, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, idet T ansøgte Erhvervsstyrelsen om lønkompensation for 3 personer i perioden fra den 9. marts 2020 til den 8. juni 2020, som T i ansøgningen urigtigt angav var ansat i selskabet og var hjemsendt med løn, alt hvorved T forsøgte at formå Erhvervsstyrelsen til at udbetale sig i alt 186.920,07 kr., som lån, kredit, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkningerne ved covid 19-epidemien.

Subsidiært straffelovens § 289 a, jf.§ 81 d, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 88, stk. 1, 2. pkt., ved den 6. maj 2020, som direktør for Selskab , under særdeles skærpende omstændigheder, med fortsæt til at skaffe sig selv eller andre uberettiget vinding, ved indgivelse af anmodning om udbetaling af tilskud eller støtte fra danske myndigheder, at have afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, idet T ansøgte Erhvervsstyrelsen om lønkompensation for perioden fra 9. marts 2020 til 8. juni 2020 for 3 personer, som T i ansøgningen urigtigt angav var ansat i selskabet og var hjemsendt med løn, alt hvorved T forsøgte at formå Erhvervsstyrelsen til at udbetale sig i alt 196.920,07 kr., som lån, kredit, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkningerne ved covid19-epidemien.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at T i medfør af straffelovens § 81 d, stk. 3, jf. stk. 2, jf. § 50, stk. 2, skal idømmes en tillægsbøde på 1.935.360 kr.

T har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af T , og af vidnerne V1 , V2 og V3 .

Af retsbogen for den 12. januar 2021 fremgår:

[FORKLARINGER UDELADT]

Kriminalforsorgen har oplyst, at T er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

T har om sine personlige forhold forklaret, at han og hans hustru bor sammen igen. Han har en webshop med salg af værnemidler. Han er indstillet på at udføre samfundstjeneste.

Rettens begrundelse

og afgørelse Forhold 1 og 2 Det kan lægges til grund, at T , den 4. april og 6. maj 2020 på vegne af Selskab , som han var eneejer af, ansøgte Erhvervsstyrelsen om lønkompensation for perioden den 9. marts 2020 til 8. juni 2002 på henholdsvis 286.920,07 kr. og I 96.920,07 kr. Den 4. april 2020 blev der ansøgt for T , V1 , V2 og V3 , og den 6. maj 2020 blev der ansøgt for V1 , V2 og V3 .

Det kan endvidere lægges til grund, at selskabet den I. april 2020 indberettede løn til Skattestyrelsen for V1 for perioden 1. januar 2019 til 30. april 2020 og for V2 for perioden I. januar 2020 til 31. marts 2020. Den 3. april 2020 indberettede selskabet løn for V3 for perioden I. januar 2019 til 31. marts 2020. Den månedlige bidragspligtige A-indkomst er for V1 og V2 anført til 22.000 kr. og for V3 til 45.000 kr.

Af skatteoplysningerne vedrørende V3 fremgår det, at V3 ligeledes i perioden 1. september 31. december 2019 har modtaget arbejdsløshedsdagpenge på i alt 52.563 kr., og bidragsfri A-indkomst i form af SU i perioden 1. februar 2020 til 31. juli 2020 på i alt 52.422 kr.

Af skatteoplysningerne vedrørende V1 fremgår det, at V1 ligeledes har modtaget bidragspligtig A-indkomst fra X på i alt 366.342 kr. i 2019 og 268.291 kr. i perioden I. december 2019 til 31. august 2020.

Af kontoudtog fra selskabets bankkonto i Danske Bank for perioden I. januar til 30. juni 2020 fremgår det, at der ikke er indgået væsentligste beløb på kontoen, hvor der på intet tidspunkt stod mere end 14.263,79 kr., og at der ikke blev udbetalt løn fra selskabets konto til V1 , V2 og V3 i denne periode.

Forklaringen afgivet af T om, at han har været i besiddelse af et større kontantbeløb fra salg af bitcoins og betalt løn til de ansatte, selskabets husleje og købt restaurant af egne midler forekommer usandsynlig og er ikke underbygget af faktuelle oplysninger i sagen. Retten finder det derfor ubetænkeligt at tilsidesætte hans forklaring herom.

Vidneforklaringerne fra V1 , V3 og V2 om, at de har været ansat i Selskab og fået udbetalt løn i kontanter, kan ikke føre til et andet resultat. Retten har lagt vægt på, at V3 var meget lidt villig til at svare på spørgsmål om, hvilke perioder han oppebar løn og var ansat i Selskab og har forklaret, at han ikke kender T .

Forklaringerne fra V1 og V2 , der er bror til T , fremstår usammenhængende, og retten finder det bemærkelsesværdigt, at de begge i retten blandt andet har forklaret, at de modtog løn i marts-juni 2020, hvilket afviger fra politiets gengivelse af deres forklaringer til politirapport, herunder genafhøringer. Retten har derfor set bort fra vidnernes forklaringer.

Under disse omstændigheder lægger retten til grund, at V1 , V2 og V3 reelt ikke har været ansat i Selskab , og at de ikke har oppebåret løn i den periode, der er ansøgt om lønkompensation for.

På denne baggrund og efter en samlet vurdering af oplysninger i sagen herunder navnlig, at der ikke er udbetalt løn sammenholdt med, at der først er indberettet løn til Skattestyrelsen for 2019 og I. kvartal 2020 i nær tidsmæssige sammenhæng med ansøgningerne til Erhvervsstyrelsen, finder retten det bevist, at T

under særdeles skærpende omstændigheder har indsendt ansøgninger om lønkompensation til Erhvervsstyrelsen først med henblik på at få udbetalt 286.920,07 kr. - og da dette blev afvist - med henblik på at få udbetalt 196.920,07 kr., selvom han vidste, at hans virksomhed ikke var berettiget hertil.

Efter størrelsen af de ansøgte beløb er der ikke grundlag for at henføre forholdene under straffelovens § 289. T findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289 a, stk. 1, i overensstemmelse med an klagemyndighedens subsidiære tiltale.

Retten finder, at forholdene skal henføres under straffelovens § 81 d, stk. 2, jf. stk. 1, idet lovovertrædelser er begået under sådanne omstændigheder, at der uberettiget er søgt opnået støttet tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien.

Det følger af bestemmelsen, at straffen kan forhøjes således, at den bliver fire gange så høj.

Straffen fastsættes til fængsel i 2 år, jf. straffelovens§ 289 a, jf. § 81 d, stk. 2, jf. stk. I, jf. § 88, stk. I, 2. pkt., og en tillægsbøde på 1.450.000 kr. jf. straffelovens § 50, stk. 2, jf. § 81 d, stk. 3, jf. stk. 2.

Forvandlingsstraffen for bøden er som anført nedenfor.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på karakteren af forholdene, og det i lovbemærkningerne anførte om baggrunden for og formålet med straffelovens § 81 d, herunder at der med bestemmelsen er tilsigtet en markant skærpelse af straffen for lovovertrædelser, der har baggrund i eller sammenhæng med covid- 19- epidemien i Danmark.

Henset til karakteren af lovovertrædelsen finder retten - uanset Ts gode personlige forhold - ikke grund lag for at gøre fængselsstraffen helt eller delvis betinget, herunder med vilkår om samfundstjeneste.

Retten har med hensyn til tillægsbødens størrelse lagt vægt på, at det ifølge lovbemærkningerne til straffe lovens § 81 d, stk. 3, er forudsat, at der ved alle lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, hvor en person uberettiget har opnået eller søgt at opnå kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien og derigennem har opnået eller søgt at opnå en økonomisk vinding for sig selv eller andre, skal udmåles en bøde som tillægsstraf, jf. straffe lovens § 50, stk. 2, som skal beregnes med udgangspunkt i den opnåede eller tilsigtede vinding og fastsæt tes i overensstemmelse med strafskærpelsen i § 81 d, stk. 2.

Thi kendes for ret

: T , skal straffes med fængsel i 2 år.

T skal betale en tillægsbøde på 1.450.000 kr.

Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 60 dage.

T skal betale sagens omkostninger.

Mette Koue Dommer

:::::::::::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets 16. afdelings

DOM

- 6. juli 2021 - S-589-21 (landsdommerne Gunst Andersen, Lene Jensen og Sune Dalgaard-Nielsen (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod T , født januar 1984, ( A, besk.)

Glostrup Rets dom af 15. februar 2021 (A1-12530/2020) er anket af T med endelig påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om domfældelse i overensstemmelse med byrettens be visresultat samt skærpelse.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af T .

De i byretten af vidnerne V1 , V2 og V3 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelo vens § 923.

T har supplerende forklaret blandt andet, at i slutningen af 2019 gik det ned ad bakke for Selskab blandt andet pga. kunders opsigelser, ligesom december og januar i de fleste brancher er nogle dårlige måneder.

Han har siden 2016 betalt lønninger med sine egne private midler. I 2019 brugte han ret mange af sine li kvide midler. Der var forskellige ansatte i henholdsvis Selskab og burger- restauranten. Han udbetalte ikke

løn fra Selskab’s konto, idet selskabet ikke havde penge. I 2016 og 2017 betalte han ikke ret meget med sine likvide midler, idet der også blev betalt fra Selskab’s konto.

Bitcoin er en digital valuta, som han startede med at købe i 2011. Fra 2011 til 2013 købte han bitcoins for ca. 100.000 kr. I 2018 havde han bitcoins for ca. 900.000 kr. – 1,1 mio. kr. Det var først omkring slutningen af 2018, at bitcoins fik en stigende værdi. Han havde samlet sine bitcoins i forskellige wallets. Han gik ind på forskellige fora på nettet, når han skulle købe og sælge bitcoins.

Han havde løbende kontakt til en broker i Spanien, når han skulle sælge bitcoins. Han anvendte i den forbindelse en konto til bitcoins, hvortil der var knyttet et Wirex-kort. Han hævede nogle gange på kortet, men kan ikke fremvise kvitteringer herfor, idet han ikke tidligere har haft brug for denne dokumentation. Meget af dokumentationen er også krypteret og efterlader ikke digitale spor.

Han havde ca. 900.000 til 1,1 mio. kr. fra salg af bitcoins liggende hjemme. Han havde ikke indsat dem på en konto, fordi han ikke ville beskattes, og fordi banken ikke skulle spørge ind til pengene. Han udbetalte løbende løn til sine ansatte, hvilket bl.a. foregik fra hans bolig.

I 2019 var der en omsætning i burgerbaren. Omsætningen gik enten ind på Selskab’s konto eller blev modtaget kontant. I 2020 var der ingen omsætning i burgerbaren.

Foreholdt, at han i byretten har forklaret, at han fra marts til juni 2020 løbende udbetalte løn, idet han ikke havde penge til at betale lønningerne på én gang, og foreholdt, at dette ikke stemmer med, at han havde ca. 1 mio. kr. liggende hjemme, har T forklaret, at han også havde en anden virksomhed, som han skulle udvikle og bruge penge på.

Pengene til huslejen blev betalt både fra omsætningen i Selskab og fra bitcoins. I 2020 fik han henstand med betaling af huslejen. Han har dog efterfølgende betalt huslejen. I dag mangler han kun at betale 50.000 kr. i husleje. Han bruger ikke selv ret mange penge. Lønningerne var hans første prioritet. Han brugte nogle gange Wirex-kortet til at betale for sit forbrug.

Han havde en direktørkontrakt, hvorfor han antog, at han var ansat i Selskab . Han har helt fra begyndel sen indberettet skat og moms meget sent, hvilket der aldrig er blevet stillet spørgsmål omkring. Det er også først i dag, at han er blevet spurgt ind til wallets. Han overlod til sin bror at indberette skat og moms til myndighederne. Hans regnskaber er altid blevet godkendt af skat, og han har kun fået rykkere for betaling, men aldrig påtaler.

Det var via Facebook, han blev opmærksom på, at han kunne søge om lønkompensation. Han var ikke be kendt med indholdet af de gældende bekendtgørelser på området.

Personlige oplysninger T har om sine personlige forhold forklaret, at han og hans hustru fortsat bor sammen.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes T af de grunde, der er anført i dommen, skyldig i overens stemmelse med byrettens bevisresultat. Idet der i forhold 1 og 2 i det væsentlige er ansøgt om lønkompen sation for den samme personkreds med de samme beløb og i den samme periode, finder landsretten imid lertid, at det beløb, som T har haft mulighed for at få udbetalt i kompensation, højst kan udgøre 286.920,07 kr. svarende til beløbet i forhold 1.

Fængselsstraffen findes passende udmålt. Det tiltrædes, at der ikke er grundlag for at gøre straffen betin get, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Der er ved strafudmålingen lagt vægt på de samme om stændigheder, som er anført af byretten. Der er endvidere lagt vægt på, at forhold 1 og 2 er to selvstæn dige overtrædelser af straffeloven, men også at det beløb, som T har haft mulighed for at få udbetalt i kompensation, højst kan udgøre 286.920,07 kr.

Tillægsbøden nedsættes til 1.125.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 60 dage. Der er ved udmålingen af bøden lagt vægt på de samme omstændigheder, som er anført af byretten. Der er endvidere lagt vægt på det beløb på 286.920,07 kr., som T havde mulighed for at få udbetalt i kompensation.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes med den ændring, at bøden nedsættes til 1.125.000 kr. med for vandlingsstraf af fængsel i 60 dage.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

::::::::::::::::::::::::::::::

Højesterets 1. afdelings

DOM

- 9. september 2022 - 113/2021 I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Thomas Rørdam, Oliver Talevski, Kurt Rasmussen, Anne Louise Bormann og Jørgen Steen Sørensen.

Anklagemyndigheden mod T , (advokat Michael Lindquist, beskikket)

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 15. februar 2021 (A1-12530/2020) og af Østre Landsrets 16. afdeling den 6. juli 2021 (S-589-21).

Påstande

Dommen er anket af T med påstand om formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået formildelse af frihedsstraffen og stadfæstelse af tillægsbøden.

Supplerende sagsfremstilling

T er ikke tidligere straffet af betydning for sagen.

Af en undersøgelse i medfør af retsplejelovens § 808, der er udarbejdet af Kriminalforsorgen og dateret 12. oktober 2020, fremgår bl.a.:

”Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. … Kriminalforsorgens begrundelse: Kriminalforsorgen har ved vurderingen vedrørende samfundstjeneste lagt vægt på T’s gode og velordnede personlige og sociale forhold.

Kriminalforsorgen har videre lagt vægt på, at T er motiveret for at samarbejde med Kriminalforsorgen og indstillet på at gennemføre samfundstjeneste såvel som tilsyn.”

Retsgrundlag Lov nr. 349 af 2. april 2020 om ændring af bl.a. straffeloven Ved lov nr. 349 af 2. april 2020 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19 og blokering af hjemmesider, hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har baggrund i eller sammenhæng med covid-19) blev følgende bestemmelser indsat som § 81 d, stk. 1-3, i straffeloven:

”§ 81 d. Den straf, der er foreskrevet i denne lovs §§ 119-122, 133-134 b, 135, 144, 161 og 163, § 172, jf. § 171, stk. 1, § 189, § 247, stk. 2, § 263, stk. 1 og stk. 3, jf. stk. 1, § 263 a, § 285, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a, 278, 279, 279 a, 280, 281, 282 og 283, § 286, jf. §§ 276, 276 a, 278, 279, 279 a, 280, 281, 282 og 283, § 287, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a, 278, 279, 279 a, 280, 281, 282 og 283, samt §§ 288-290, 290 a og 293, § 299, stk. 2, og §§ 300 a, 301 og 303, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.

Stk. 2. Har en af de i stk. 1 nævnte lovovertrædelser fundet sted under sådanne omstændigheder, at der uberettiget er opnået eller søgt opnået lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra

hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien, kan straffen forhøjes således, at den bliver fire gange så høj.

Stk. 3. Ved udmåling af tillægsbøde efter § 50, stk. 2, i forbindelse med overtrædelser omfattet af stk. 2 skal der lægges vægt på den opnåede eller tilsigtede vinding.”

Bestemmelsen i § 81 d trådte i kraft den 2. april 2020.

Af forarbejderne til § 81 d, stk. 1, fremgår bl.a. (Folketingstidende 2019-20, tillæg A, lovforslag L 157, s. 13 f.):

”Det er en betingelse, at den pågældende lovovertrædelse har baggrund i eller sammenhæng med ´covid-19-epidemien i Danmark´. … Det vil bero på en konkret vurdering af den begåede lovovertrædelse, herunder særligt overtrædelsens karakter, formål og kontekst, om betingelsen er opfyldt.

Det må dog i almindelighed antages, at en overtrædelse af de i den foreslåede § 81 d, stk. 1, nævnte bestemmelser har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, hvis overtrædelsen vedrører hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien eller værnemidler såsom håndsprit og mundbind eller andre knappe ressourcer i den aktuelle situation. … Det forudsættes samtidig med lovforslaget, at strafniveauet for de i den foreslåede § 81 d, stk. 1, nævnte lovovertrædelser forhøjes til omkring det dobbelte i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.

Der vil dog ikke kunne idømmes fængsel på tid over 20 år, jf. straffelovens § 33, stk. 2.”

Af forarbejderne til stk. 2 fremgår bl.a. (a.st., s. 15 ff.):

”Det foreslås i § 81 d, stk. 2, at straffen for en af de i stk. 1 nævnte lovovertrædelser forhøjes således, at den bliver fire gange så høj, hvis lovovertrædelsen har fundet sted under sådanne omstændigheder, at der uberettiget er opnået eller søgt opnået lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien. Forslaget indebærer herved, at straffen for sådanne lovovertrædelser kan blive fire gange så høj.

Det forudsættes samtidig med lovforslaget, at strafniveauet for de i stk. 1 nævnte lovovertrædelser i relation til hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien bliver fire gange så højt i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Der vil dog ikke kunne idømmes fængsel på tid over 20 år, jf. straffelovens § 33, stk. 2.

Begrebet ’hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien’ dækker over de erhvervs- og jobrettede tiltag mv., som regeringen har lanceret med henblik på at afbøde de negative

økonomiske konsekvenser af spredningen af covid- 19 for danske lønmodtagere, arbejdspladser og virksomheder.

Begrebet er dynamisk og omfatter såvel de allerede lancerede hjælpepakker, som hjælpepakker, der måtte blive lanceret på et senere tidspunkt. … Den foreslåede § 81 d, stk. 2, omfatter enhver lovovertrædelse, der har fundet sted under sådanne omstændigheder, at der uberettiget er opnået eller søgt opnået lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien.

Bestemmelsen vil derfor også kunne være overtrådt, hvis en person eller virksomhed har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger med forsæt til svigagtigt at opnå kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien, uanset om kompensationen hermed er opnået.”

Af forarbejderne til stk. 3 fremgår bl.a. (a.st., s. 17):

”Efter retspraksis udmåles der sædvanligvis en tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2, ved sanktionering af visse former for økonomisk kriminalitet, hvor fængselsstraf anvendes. Det gælder eksempelvis for forsætlig skatte- og afgiftssvig, hvor tillægsbøden sædvanligvis udmåles svarende til de unddragne skatter og afgifter.

Det forudsættes, at der ved alle lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19- epidemien i Danmark, hvor en person uberettiget har opnået eller søgt at opnå lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid- 19-epidemien og derigennem har opnået eller tilsigtet at opnå en økonomisk vinding for sig selv eller andre, skal udmåles en bøde som tillægsstraf.

En bøde skal således almindeligvis idømmes som tillægsstraf i alle tilfælde, hvor en fysisk person idømmes en betinget eller ubetinget fængselsstraf.

Tillægsbøden skal beregnes med udgangspunkt i den opnåede eller tilsigtede vinding og fastsættes i overensstemmelse med strafskærpelsen i stk. 2. … Forhøjelse af bøden skal ikke modsvares af en mindre fængselsstraf, og idømmelse af en tillægsbøde skal i almindelighed ikke afhænge af den tiltalte persons betalingsevne.

Som eksempel kan nævnes, at en økonomidirektør i en virksomhed har opnået en økonomisk vinding på 1 mio. kr. til virksomheden ved uberettiget at opnå støtte fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien. Et sådant tilfælde vil som udgangspunkt efter praksis skulle sanktioneres med fængselsstraf og en tillægsbøde på 1 mio. kr. Med lovforslaget forudsættes det, at der fremover almindeligvis skal idømmes en fængselsstraf, der er fire gange så høj, og en tillægsbøde på 4 mio. kr. til økonomidirektøren parallelt med fastsættelse af en bøde og konfiskation af den opnåede vinding hos virksomheden.”

Det fremgår af § 4, stk. 4, i ændringsloven, at bestemmelsen i § 81 d ophæves den 1. marts 2021. Om dette spørgsmål anføres i forarbejderne bl.a. (a.st., s. 10 f.):

”Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 81 d ophæves den 1. marts 2021. Forslaget om en sådan såkaldt ”solnedgangsklausul” indebærer, at bestemmelsen automatisk ophæves, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge dens gyldighedsperiode. … Retsvirkningen af ophævelsen vil være, at strafskærpelserne i den foreslåede § 81 d ikke længere finder anvendelse fra den 1. marts 2021, således at straffen herefter igen skal udmåles efter de retningslinjer, som gælder i dag.

For så vidt angår overtrædelser, der begås inden, men pådømmes efter den 1. marts 2021, bemærkes det, at udgangspunktet efter den almindelige regel i straffelovens § 3, stk. 1, er, at spørgsmålet om strafbarhed og straffastsættelse skal afgøres efter den på pådømmelsestidspunktet gældende lov.

Pådømmelsestidspunktets lov skal dog ikke lægges til grund, hvis ophøret af gerningstidens lov beror på ydre, strafskylden uvedkommende forhold, jf. bestemmelsens stk. 1, 2. pkt. … Baggrunden for, at loven ophæves den 1. marts 2021, er … at det forudsættes, at der forud for en eventuel videreførelse af loven foretages en vurdering af, om det på baggrund af den faktiske situation i relation til covid-19-epidemien i Danmark er relevant at videreføre lovens bestemmelser.

Forslaget er dermed ikke udtryk for, at der fra tidspunktet for lovens ophævelse er en ændret vurdering af strafværdigheden af de strafbare forhold, men for at det forudsættes, at der foretages en vurdering af, om det – på grund af de faktiske forhold – er relevant at videreføre bestemmelserne.

Den skærpede straf forudsættes på denne baggrund at gælde for sager om overtrædelse af de i den foreslåede § 81 d, stk. 1, nævnte bestemmelser, der er begået efter lovens ikrafttræden og forud for dens ophævelse, uanset om sagerne pådømmes efter den 1. marts 2021. …”

Lov nr. 289 af 27. februar 2021 om ændring af bl.a. straffeloven Ved lov nr. 289 af 27. februar 2021 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (udskydelse af solnedgangsklausul) blev det bestemt, at straffelovens § 81 d ikke – som ellers fastsat ved lovændringen i 2020 – ophæves den 1. marts 2021, men først den 1. januar 2022.

Af forarbejderne til loven fremgår bl.a. (Folketingstidende 2020-21, tillæg A, lovforslag L 136, s. 6):

”Sammenfattende er det Justitsministeriets vurdering, at det danske samfund i en overskuelig fremtid fortsat ser ind i et kriminalitetsbillede, som svarer til det, der i foråret 2020 nødvendiggjorde lov nr. 349 af 2. april 2019. Efter ministeriets opfattelse er der således – i lyset af den fortsat usikre situation vedrørende covid-19 i Danmark – behov for foreløbigt at videreføre de regler, der blev indført med loven.

Det foreslås på denne baggrund, at solnedgangsklausulen i lovens § 4, stk. 4, udskydes, således at bestemmelserne i straffelovens § 81 d, retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., og stk. 6, og udlændingelovens § 22, nr. 9, ophæves automatisk den 1. januar 2022.

Ved valget af denne dato lægger Justitsministeriet på den ene side vægt på, at de omfattede bestemmelser ikke bør gælde i længere tid, end de faktiske forhold i relation til covid-19-epidemien tilsiger. På den anden side lægger ministeriet vægt på, at situationen fortsat er usikker, og at Folketinget bør have tid og reel mulighed for – inden for en ordinær folketingssamling – at vurdere det fortsatte behov for bestemmelserne, herunder i lyset af en eventuel udvikling i efteråret 2021.

Ændringen vil have den effekt, at de pågældende bestemmelser vil være gældende frem til den 1. januar 2022, hvor de automatisk ophæves, medmindre Folketinget forinden beslutter at forlænge gyldighedsperioden. Dette indebærer, at Folketinget inden den 1. januar 2022 igen skal tage stilling til, om covid-19-epidemien og kriminalitetsbilledet forsat vurderes at nødvendiggøre en opretholdelse af lovens bestemmelser.”

Lov nr. 893 af 21. juni 2022 om ændring af bl.a. straffeloven Ved lov nr. 893 af 21. juni 2022 om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf mv., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 mv.) blev følgende bestemmelser indsat som § 4, stk. 4 og 5, i ændringsloven fra 2020:

”Stk. 4. Ved pådømmelse fra og med den 1. juli 2022 af forhold omfattet af straffelovens § 81 d, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, skal der ikke ske strafskærpelse efter straffelovens § 81 d, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

Stk. 5. Straffelovens § 81 d, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder uanset stk. 4 fortsat anvendelse.”¨

Af forarbejderne til loven fremgår bl.a. (Folketingstidende 2021-22, tillæg A, lovforslag L 180, s. 92 ff.):

”2.5.1. Gældende ret 2.5.1.1.

Straffelovens § 81 d’s gyldighed i tid Ved § 1, nr. 1, i lov nr. 349 af 2. april 2020 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid- 19 og blokering af hjemmesider, hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har baggrund i eller sammenhæng med covid-19) vedtog Folketinget bl.a. at indsætte en ny § 81 d i straffeloven. … Det fulgte af en solnedgangsklausul i § 4, stk. 4, i lov nr. 349 af 2. april 2020, at bl.a. bestemmelsen i straffelovens § 81 d skulle ophæves den 1. marts 2021.

Ved lov nr. 289 af 27. februar 2021 om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Udskydelse af solnedgangsklausul) blev solnedgangsklausulen imidlertid ændret, så straffelovens § 81 d forblev i kraft indtil den 1. januar 2022.

Den 1. januar 2022 blev straffelovens § 81 d ophævet. Det er imidlertid i forarbejderne til solnedgangsklausulen forudsat, at strafskærpelserne i straffelovens § 81 d fortsat vil gælde for sager om forhold omfattet af bestemmelsen, der er begået efter ikrafttræden af, men forud for

ophævelsen af § 81 d, uanset om sagen pådømmes efter ophævelsen heraf. Der henvises til Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 157 som fremsat, side 18. … 2.5.2.

Justitsministeriets overvejelser Kriminalforsorgen står i en situation, hvor der er for få fængselspladser, og hvor virkningen af strafskærpelserne vedrørende covid-19-relateret kriminalitet forventes at forværre belægspresset i kriminalforsorgen betydeligt i de kommende år.

Aftalepartierne er som en del af aftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 på den baggrund enige om, at ordningen hvorefter personer, som har svindlet med hjælpepakker, og som derfor kan få skærpet straffen til det firedobbelte, skal ændres, så de pågældende i stedet kan få skærpet straffen til det dobbelte.

Initiativet har til formål delvis at imødegå det betydelige pres på belægget i kriminalforsorgen, der følger af den nu ophævede § 81 d, stk. 2, i straffeloven. Det forventes, at der de kommende år vil blive afsagt domme om ca. 850 forhold, der er begået før ophævelsen af straffelovens § 81 d, som er omfattet af bestemmelsens stk. 2, og som må forventes at medføre en ganske markant straf for de pågældende.

Det er således nødvendigt at tage skridt til at lette presset på belægget i kriminalforsorgen. Samtidig skal svindel m.v. med hjælpepakker fortsat mødes med hård konsekvens af retssystemet.

Justitsministeriet finder, at initiativet bør gennemføres ved en ændring af lov nr. 349 af 2. april 2020.

Formålet med ændringen er, at personer, der har begået svindel m.v. med hjælpepakker, mens straffelovens § 81 d fortsat var i kraft, men som endnu ikke har modtaget endelig dom herfor, skal kunne idømmes indtil dobbelt – frem for indtil firedobbelt – straf i forhold til den straf, der ville være idømt for tilsvarende forhold, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.

Samtidig er det hensigten, at sådanne personer fortsat skal kunne idømmes tillægsbøder, der er fire gange så høje som den tillægsbøde, de pågældende ville være idømt i sager, der ikke omhandler svindel m.v. med hjælpepakker. … 2.5.3.

Den foreslåede ordning For det første foreslås det, at der ved pådømmelse fra og med 1. juli 2022 af forhold omfattet af lovens § 1, nr. 1, dvs. omfattet af den nu ophævede § 81 d i straffeloven, ikke skal ske strafskærpelse efter straffelovens § 81 d, stk. 2, som affattet ved lovens § 1, nr. 1.

Reglen i straffelovens § 81 d, stk. 2, omfatter lovovertrædelser, der er omfattet af § 81 d, stk. 1, som har fundet sted under sådanne omstændigheder, at der uberettiget er opnået eller søgt opnået lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien.

Forslaget vil have virkning for straffesager om sådanne forhold, som er begået, mens straffelovens § 81 d var i kraft, og hvor der endnu ikke er afsagt endelig dom på tidspunktet for nærværende lovforslags ikrafttræden. Ved pådømmelsen af disse forhold vil domstolene – i stedet for strafskærpelsesreglen i straffelovens § 81 d, stk. 2 – alene skulle anvende strafskærpelsesreglen i straffelovens § 81 d, stk. 1, som denne bestemmelse var affattet efter § 1, nr. 1, i lov nr. 349 af 2. april 2020.

Virkningen heraf vil være, at straffen som udgangspunkt vil skulle forhøjes til omkring det dobbelte – og altså ikke det firedobbelte – i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. … Det foreslås for det andet, at straffelovens § 81 d, stk. 3, som affattet ved § 1, nr. 1, i lov nr. 349 af 2. april 2020, fortsat finder anvendelse på pådømmelsen af ovennævnte forhold fra og med lovens ikrafttræden.

Straffelovens § 81 d, stk. 3, omhandler udmålingen af tillægsbøder efter straffelovens § 50, stk. 2, i sager omfattet af straffelovens § 81 d, stk. 2.

Forslaget vil have virkning for forhold omfattet af straffelovens § 81 d, der er begået, mens bestemmelsen stadig var i kraft, hvorom der på tidspunktet for nærværende lovforslags ikrafttræden ikke er afsagt endelig dom, og som uden dette lovforslag ville skulle være behandlet efter straffelovens § 81 d, stk. 2.

I sager vedrørende sådanne forhold vil der fortsat skulle idømmes en tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2. Tilsvarende forudsættes det fortsat – uanset at der skal ses bort fra strafskærpelsesreglen i straffelovens § 81 d, stk. 2 – at tillægsbøden som udgangspunkt skal forhøjes til det firedobbelte i forhold til praksis om forhold, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, dvs. til det firedobbelte af den opnåede eller tilsigtede vinding.”

Bekendtgørelser om midlertidig lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise som følge af covid-19 Bekendtgørelse nr. 267 af 25. marts 2020 om en midlertidig lønkompensation til virksomheder i økonomisk krise som følge af covid-19 indeholdt i § 1, stk. 1, § 2, stk. 1, nr. 1, og § 3, stk. 1, følgende bestemmelser:

”§ 1. Efter denne bekendtgørelse ydes delvis kompensation for private virksomheders lønudgifter for virksomheder, der står overfor at skulle varsle afskedigelser på minimum 30 pct. eller mere end 50 af virksomhedens ansatte, grundet et forventet omsætningstab som konsekvens af udbruddet af Coronavirussygdom (COVID-19). … § 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Ansatte: Lønmodtagere med fast, kontraktuel tilknytning til virksomheden, ansat før den 9. marts 2020 med fast arbejdssted i Danmark. … § 3. En virksomhed kan efter reglerne i denne bekendtgørelse opnå lønkompensation for hjemsendte ansatte, som ellers måtte afskediges som følge af et forventet omsætningstab.”

Bekendtgørelsen blev efterfølgende erstattet af bekendtgørelse nr. 701 af 29. maj 2020. I denne bekendtgørelse er § 2, stk. 1, nr. 1, affattet således:

”§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Ansatte: Lønmodtagere med fast, kontraktuel tilknytning til virksomheden, ansat før den 9. marts 2020 med fast arbejdssted i Danmark. Lønmodtagere må ikke have en ejerandel på 25 pct. eller derover af den kompensationsberettigede virksomhed.”

Anbringender

T har anført navnlig, at frihedsstraffen efter lovændringen i 2022 alene skal fastsættes til omkring det dobbelte i forhold til praksis i sager, der ikke har sammenhæng med covid-19- epidemien i Danmark.

Med hensyn til det beløb, som sagen angår, må det tages i betragtning, at det af bekendtgørelse nr. 267 af 25. marts 2020 om en midlertidig lønkompensation til virksomheder i økonomisk krise som følge af covid- 19 – der var gældende på tidspunktet for hans ansøgninger til Erhvervsstyrelsen – ikke fremgik, at en kapitalejer ikke kunne søge lønkompensation til sig selv.

Det fremgik først af den senere bekendtgørelse nr. 701 af 29. maj 2020. Han var derfor i god tro, da han søgte lønkompensation til sig selv, og den tilsigtede vinding er herefter kun ca. 195.000 kr. svarende til den ansøgte kompensation for C, D og E. Det må også indgå, at han slet ikke opnåede nogen økonomisk vinding, idet Erhvervsstyrelsen afviste begge hans ansøgninger.

Niveauet for den frihedsstraf, der herefter skal udmåles, indebærer, at der er grundlag for betinget dom, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste. Det understøttes af, at han ikke er straffet af betydning for sagen, og at han har gode personlige forhold.

En eventuel tillægsbøde bør som følge af lovændringen i 2022 højest fastsættes til det dobbelte af den tilsigtede vinding.

Anklagemyndigheden har vedrørende formildelse af frihedsstraffen anført navnlig, at det følger af lovændringen i 2022, at straffen for T som udgangspunkt alene skal forhøjes til omkring det dobbelte i forhold til den straf, der ville være fastsat for tilsvarende overtrædelser, som ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.

Byretten og landsretten har lagt til grund, at T ikke var i god tro med hensyn til lønkompensation til ham selv, og dette skal også lægges til grund af Højesteret. Sagen angår derfor svig for ca. 300.000 kr., og straffen for svig med offentlige midler i denne størrelsesorden udmåles efter praksis normalt i niveauet omkring 6-9 måneders fængsel. I den foreliggende sag, hvor T to gange forsøgte at få udbetalt lønkompensation med angivelse af urigtige oplysninger, bør straffen fastsættes til fængsel i ikke under 1 år og 6 måneder.

Der er ikke grundlag for betinget dom, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste. Danmark stod i foråret 2020 i en helt særlig situation, hvor staten åbnede for omfattende økonomisk støtte til bl.a.

erhvervsdrivende, som var ramt af nedlukningen af samfundet. T misbrugte ordningen om lønkompensation for egen vindings skyld og bør idømmes ubetinget frihedsstraf.

Det følger af lovændringen i 2022, at tillægsbøden fortsat som udgangspunkt skal fastsættes til det firedobbelte af den tilsigtede vinding. Der er derfor ikke grundlag for at ændre den udmålte tillægsbøde.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling T er ved landsrettens dom fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289 a ved i forbindelse med ansøgninger om lønkompensation efter reglerne om virksomheder i økonomisk krise som følge af covid-19 at have givet urigtige eller vildledende oplysninger til Erhvervsstyrelsen. Landsretten har efter de nu ophævede bestemmelser i straffelovens § 81 d, stk. 2 og 3, fastsat straffen til fængsel i 2 år og en tillægsbøde på 1.125.000 kr.

For Højesteret angår sagen udmåling af frihedsstraf og fastsættelse af tillægsbøde.

Generelt om retsgrundlaget Ved lov nr. 349 af 2. april 2020 om ændring af bl.a. straffeloven blev der som straffelovens § 81 d indsat bestemmelser om skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19- epidemien i Danmark.

Det fulgte af § 81 d, stk. 1, at straffen for overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser i straffeloven kunne forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen havde baggrund i eller sammenhæng med covid- 19-epidemien i Danmark.

Hvis overtrædelsen havde fundet sted under sådanne omstændigheder, at der uberettiget var opnået eller søgt opnået lån, kredit, støtte, tilskud eller lignende kompensation fra hjælpepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epidemien, fulgte det af bestemmelsen i stk. 2, at straffen kunne forhøjes således, at den blev fire gange så høj.

Af bestemmelsen i stk. 3 fulgte, at der ved udmåling af tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2, i forbindelse med overtrædelser omfattet af § 81 d, stk. 2, skulle lægges vægt på den opnåede eller tilsigtede vinding.

Af forarbejderne til 81 d, stk. 1, fremgik, at strafniveauet for lovovertrædelser omfattet af denne bestemmelse forudsattes forhøjet til omkring det dobbelte i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19- epidemien i Danmark.

Af forarbejderne til stk. 2 fulgte, at strafniveauet for lovovertrædelser omfattet af denne bestemmelse forudsattes at være fire gange så højt i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene for de nævnte tilsvarende overtrædelser.

Det samme udgangspunkt om firedobling fulgte af forarbejderne til bestemmelsen i stk. 3 med hensyn til tillægsbøde i forbindelse med lovovertrædelser omfattet af stk. 2, og det var forudsat, at tillægsbøde almindeligvis skulle idømmes som tillægsstraf i alle tilfælde, hvor en fysisk person idømmes betinget eller ubetinget fængselsstraf.

Bestemmelsen i § 81 d skulle efter § 4, stk. 4, i ændringsloven fra 2020 ophæves den 1. marts 2021. I forarbejderne til bestemmelsen var det forudsat, at den skærpede straf skulle gælde også i sager, der først blev pådømt efter den 1. marts 2021, men hvor forholdet var begået inden dette tidspunkt. Der blev i den forbindelse henvist til straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt., om tilfælde, hvor ophøret af en straffebestemmelse beror på ydre, strafskylden uvedkommende forhold.

Ved lov nr. 289 af 27. februar 2021 om ændring af bl.a. straffeloven blev tidspunktet for ophævelse af § 81 d ændret til den 1. januar 2022. Bestemmelsen er herefter ophævet fra dette tidspunkt, men den anførte forudsætning i 2020-loven om strafudmåling i sager, der pådømmes efter ophævelsen, må anses for opretholdt.

Ved lov nr. 893 af 21. juni 2022 om ændring af bl.a. straffeloven er der af hensyn til belægsforholdene i Kriminalforsorgens institutioner fastsat en særlig ordning med hensyn til straf for forhold omfattet af straffelovens § 81 d, stk. 1, der pådømmes fra og med den 1. juli 2022 (men er begået, mens § 81 d var i kraft).

I sådanne forhold skal der ikke ske strafskærpelse efter § 81 d, stk. 2, mens bestemmelsen i § 81 d, stk. 3, fortsat skal finde anvendelse.

I lovens forarbejder er det forudsat, at der i stedet for efter § 81 d, stk. 2, alene skal ske skærpelse efter stk. 1, dvs. som udgangspunkt til omkring det dobbelte i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser, som ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark.

Højesteret bemærker, at ophævelsen af straffelovens § 81 d den 1. januar 2022 bygger på den såkaldte ”solnedgangsklausul” i 2020-lovens § 4, stk. 4 (som ændret ved 2021-loven), dvs. på lovgivningsmagtens vurdering af, hvor længe det i lyset af covid-19-epidemien i Danmark var nødvendigt at opretholde den særlige strafskærpelse.

Ophøret af bestemmelsens gyldighed beror derfor på ydre, strafskylden uvedkommende forhold. Det følger herefter af straffelovens § 3, stk. 1, 2. pkt. – som også forudsat i forarbejderne til 2020-loven – at forhold, der er begået, mens § 81 d var i kraft, men som pådømmes efter dette tidspunkt, skal bedømmes efter § 81 d.

Særligt for sager, der pådømmes efter den 1. juli 2022, gælder som følge af lovændringen i 2022, at der ikke skal ske strafskærpelse efter § 81 d, stk. 2, mens § 81 d, stk. 1 og 3, fortsat skal anvendes.

Ts sag De forhold, som T er kendt skyldig i, er begået, mens straffelovens § 81 d var i kraft, og forholdene er omfattet af bestemmelsens stk. 2, jf. stk. 1. Da sagen først pådømmes endeligt ved Højesterets dom, skal der imidlertid tages højde for det, der følger af lovændringen i 2022.

Det indebærer, at udgangspunktet for udmåling af frihedsstraf er en fordobling – og ikke en firedobling – i forhold til den straf, der ville være fastsat for tilsvarende overtrædelser, som ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark, mens tillægsbøden skal fastsættes i overensstemmelse med § 81 d, stk. 3, som affattet ved lovændringen i 2020.

Byretten og landsretten har fundet det bevist, at T har søgt om lønkompensation for 286.920,07 kr., selv om han vidste, at hans virksomhed ikke var berettiget til det. Bevisresultatet, som Højesteret ikke kan efterprøve, må forstås således, at det er lagt til grund, at heller ikke T har modtaget løn for den periode,

som han søgte om lønkompensation for, og at han derfor under alle omstændigheder har afgivet urigtige oplysninger om egne lønforhold. Det er som følge heraf uden betydning, om han var i god tro med hensyn til, om han som kapitalejer overhovedet kunne være berettiget til lønkompensation, og sagen angår derfor svig for et samlet beløb af ca. 285.000 kr.

Med hensyn til straffastsættelsen bemærker Højesteret, at T, efter at Erhvervsstyrelsen havde afslået hans ansøgning af 4. april 2020, den 6. maj 2020 på ny søgte om lønkompensation for C, D og E og igen afgav urigtige oplysninger om deres lønforhold. Det kan ikke tillægges betydning, at det ikke lykkedes at få udbetalt noget beløb.

Højesteret finder herefter, at straffen bør fastsættes til fængsel i 1 år.

Der er ikke i forarbejderne til straffelovens § 81 d eller til lovændringen i 2022 grundlag for, at der skal udvises tilbageholdenhed med anvendelse af betinget straf, herunder med vilkår om samfundstjeneste, hvis betingelserne for dette i øvrigt er opfyldt, jf. herved lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af bl.a. straffeloven (samfundstjeneste m.v.).

Efter en samlet vurdering af karakteren af de begåede forhold, frihedsstraffens længde og oplysningerne om Ts personlige forhold finder Højesteret, at der bør idømmes en betinget straf med vilkår om samfundstjeneste som nedenfor bestemt.

Højesteret tiltræder, at tillægsbøden er fastsat som sket.

Thi kendes for ret

: T straffes med fængsel i 1 år.

Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på vilkår, at T i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, at han i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen, og at han udfører ulønnet samfundstjeneste i 200 timer inden for en længstetid på 1 år.

I øvrigt stadfæstes landsrettens dom.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.