BR — Byretterne
SS-7549/2022-ALB
OL-2023-BYR-00351
D75.DTD
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 226.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I AALBORG
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 6. januar 2023
Rettens nr. 4-7549/2022
Politiets nr. 5100-71121-00015-22
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
Født 1987
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 29. september 2022.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
straffelovens § 181, stk. 2 – forsætlig brandstiftelse og assurancesvig –ved i tiden op til den 31. marts 2022 kl. 02.45, i forening og efter forudgående aftale med Vidne 1, hvis sag er særskilt afgjort, med forsæt til at besvige brandforsikringen eller med lignende retsstridigt forsæt, at have foranlediget at der blev sat ild i ejendommen Adresse i By 1, derved at tiltalte i tiden omkring julen 2021 mødtes med Vidne 1 på ejendommen, hvor tiltalte tilskyndede Vidne 1 til at sætte ild på ejendommen, mod at Vidne 1 kunne bo gratis på ejendommen med alle udgifter til el, vand og varme betalt, indtil ejendommen blev brændt af, ligesom tiltalte som en del af aftalen skulle eftergive Vidne 1's og Vidne 2's huslejegæld, svarende til ca. et års husleje inklusiv forbrug, og betale 3.500 kr. kontant til Vidne 1, som derefter satte ild i ejendommen, der brændte, hvorved der skete skader på ejendommen, ligesom der skete skade på indbo, hvilket tiltalte anmeldte til forsikringsselskabet Tryg i den hensigt at få udbetalt erstatning.
2.
straffelovens § 181, stk. 1 – forsætlig brandstiftelse – ved i tiden op til den 6. januar 2018 kl. 09.00, at have sat ild til en leaset personbil af mærket Porsche med Reg. nr., eller at have foranlediget, at der blev sat ild til personbilen, som udbrændte, hvorved der skete skade for et større beløb.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel.
Std 75284
side 2
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Anklagemyndigheden har på vegne af Tryg Forsikring påstået, at tiltalte til Tryg Forsikring skal betale 190.000 kr. med procesrente fra 6. januar 2023 i erstatning
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.
Sagens oplysninger
Forklaringer:
Forklaringer afgivet under hovedforhandlingen den 5. januar 2023:
"...
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1, at han var ejer af ejendommen Adresse i By 1. Han købte ejendommen af sin morfar i 2016. Mor-faren havde selv boet på ejendommen siden 1972. Tiltalte har også selv boet på ejendommen, og han boede der ½ år sammen med sin morfar. Morfaren er død i dag. Det endte med, at ejendommen blev udlejet.
Da morfaren døde, blev boet gjort op, og der faldt noget arv, herunder noget arv til tiltalte. Mo-deren har en ny mand, der hedder Vidne 3, og tiltalte har både lånt penge af mo-deren og Vidne 3. Han mente, at han skyldte dem ca. 800.000 kr. Moderen og Vidne 3 har foretaget udlæg i ejendommen. Han mente også, at der var en andet udlæg i ejendommen, men han kan ikke huske det.
Tiltalte kan ikke huske, hvad han forklarede omkring ejendommen i grundlovsforhøret, men han har købt ejendommen af sin morfar. Han boede på ejendommen, men han kan ikke huske, hvornår det var. Han købte ejendommen af morfaren, inden han døde. Han købte ejendommen alene.
Tiltalte satte boligen til leje på Boligportalen. Der kom flere henvendelser, men det endte med, at Vidne 1 og Vidne 2 flyttede ind. Han havde håbet på at finde nogle bedre lejere, men de var de bedste ud af de interesserede, der var. Tiltalte boede selv i København på daværende tidspunkt, hvorfor han ikke selv kunne bo i ejendommen. Vidne 2 flyttede ind i 2020. Det var kun Vidne 2, der stod på lejekontrakten.
Han fik vist nok at vide, at det var meningen, at Vidne 1 og børnene skulle flytte ind. Han vidste ikke, om børnene var Vidne 1 og Vidne 2's fællesbørn. Han havde aldrig før mødt Vidne 1 og Vidne 2. De skulle betale husleje med 5.000 kr. og 3.000 kr. i forbrug. De skulle betale forudbetalt leje og depositum. Han fik ikke pengene. Han prøvede at opkræve pengene, når nu de ikke overholdt aftalen.
I starten skrev tiltalte til Vidne 2, der sagde, at Vidne 1 havde fået pengene. Han skrev derfor også til Vidne 1. Vidne 2 fraflyttede boligen, da Vidne 1 havde banket hende. Vidne 2 skrev det til ham, og det var samtidig med, at han skrev, at hun skulle fraflytte, da de ikke betalte. Vidne 1 skulle stadig opholde sig på ejendommen, og han bad politiet hjælpe. Tiltalte havde udleveret 1 sæt
side 3
nøgler til ejendommen. Han havde ikke en nøgle til ejendommen, men det havde hans mor. Han vidste ikke, om politiet var på stedet. Politiet sagde, at han selv skulle tage derud, men det turde han ikke. Det var nok måneden efter, Vidne 2 flyttede, at han talte med politiet. Det var måske i oktober/ november 2021. Han mente, at det var i november. Vidne 1 boede stadig på stedet.
Der boede også nogle børn på stedet, og tiltalte har set dem. Tiltalte har været på ejendommen 4-5 gange, mens de boede der. Han var træt af, at de ikke behandlede stedet ordentligt, og at de ikke betalte penge. Det lykkes ikke tiltalte at få Vidne 1 ud fra ejendommen. Vidne 1 blev bare ved med at holde ham hen. Han vidste ikke, om Vidne 1 var flyttet, inden han brændte ejendommen af.
Han vidste heller ikke, om Vidne 1 lejede en flyttebil. Tiltalte havde nogle ting på ejendommen, og de havde aftalt, at de skulle lade hans ting være. Tiltalte havde blandt andet noget tøj, en dykkerdragt, cykler og cykelkufferter. Tiltalte var ikke involveret i, at Vidne 1 flyttede.
Han hørte om branden dagen efter, hvor moderen ringede til ham. Han var da i København hos en veninde Person 1, som han senere er blevet kæreste med. Hans adresse var på daværende tilmeldt hos moderen og Vidne 3. Han var i København på grund af jobsamtaler.
Tiltalte mente, at Vidne 1 havde stjålet elkabler.
Han og Vidne 4 var ude på ejendommen for at rydde op. De fandt da nogle kameraer, som de ændrede telefonnumre på. De kontaktede ikke politiet, da de fandt kameraerne, da de ikke troede, at det var dem, der havde sat kameraerne op. De tænkte, at det måske var naboerne, der havde sat dem op. De havde sikkert kontaktet politiet i den sidste ende, men det nåede de ikke, inden politiet kontaktede dem.
Vidne 4 var tiltaltes grandfætter. Han og Vidne 4 havde tidligere været på ejendommen, og det var i februar 2022, hvor de tog strømmen på grund af en stor elregning, som Vidne 1 ikke ville betale. Vidne 4 har styr på strøm, og han hjalp derfor tiltalte. Vidne 4 har været flere gange på ejendommen, hvor han har hjulpet Vidne 1 og Vidne 2. Tiltalte har også selv hjulpet Vidne 2.
Han skulle have sat Vidne 1 og Vidne 2 ud af ejendommen, da de ikke betalte. Han kan ikke forstå, hvorfor de var sure på ham.
Han har haft samleje med Vidne 2, og det var før, branden skete. Vidne 1 vidste ikke noget herom. Vidne 1 hørte om samlejet i grundlovsforhøret. Han og Vidne 2 havde lyst til samleje, hvorfor de gjorde det. De havde ikke som sådan et forhold. De havde bare samleje. Tiltalte har ikke sagt til Vidne 1 og Vidne 2, at de bare kunne stryge en tændstik og stikke ild til gården. Han har heller ikke sagt det til andre.
Tiltalte mødtes med Vidne 1 flere gange på gården, og de mødtes også hos Fitness World på Grønlands Torv. De skulle mødes på grund af ubetalte elregninger. Tiltalte sagde til Vidne 1, at han ville betale Vidne 1's tandlægeregning på 3.500 kr., hvis Vidne 1 betalte sin el-regning. Han ville på den måde forsøge at få Vidne 1 til at betale sin gæld. Vidne 1 sagde, at han
side 4
kunne få sin mentor til at betale regningen, hvorfor tiltalte skulle skrive regningerne ud til ham. Han kan ikke huske, hvornår de mødtes sidst, men de mødtes nok 1 måned før branden.
Foreholdt sin forklaring til politirapport den 14. maj 2022, side 98, sidste afsnit, forklarede tiltalte, at det var korrekt gengivet. Han kan ikke i dag huske datoen for mødet.
Tiltalte har ikke mødt Vidne 1 efter branden. Det var han sikker på. De har talt om at mødes på grund af elregningerne, men det skete ikke. Han var helt sikker på, at de ikke mødtes efter branden. Det var han også sikker på i grundlovsforhøret. Det var Vidne 1, der var usikker herpå i grundlovsforhøret.
Tiltalte anmeldte branden til forsikringsselskabet, efter politiet var færdige med deres undersøgelser. Ca. 1 måned efter branden mødtes han med Vidne 3 og 2 forsikringsfolk, hvor de fik at vide, at der ikke var dækning på forsikringen, da den ikke var betalt. Forsikringen ville dog holde debitorerne dækket. Tiltalte ville gerne havde dækket sit krav, men der var ingen forsikring.
Han har ikke fået ejendommen vurderet inden branden. Han blev ringet op af et inkassofirma, der sagde, at han ikke havde betalt forsikring. Tiltalte forklarede nu, at det var korrekt, at ejendommen blev vurderet, da naboen gerne ville give et bud på gården. Vurderingen var 6 mill.kr. Det var i december 2021, at ejendommen blev vurderet. Det var den eventuelle køber, der fik ejendommen vurderet.
Det var ikke tiltalte selv. Han har aldrig vist vurderingen til forsikringsselskabet
Anklageren afspillede telefonsamtale fra den 1. juni 2022 mellem tiltalte og en forsikringsmand, jf. side 850.
Tiltalte forklarede videre, at det var korrekt, at det var ham, der deltog i telefonsamtalen, jf. side 850. Han kunne ikke huske samtalen, før den blev afspillet i retten i dag. Han vidste, hvornår Vidne 2 var fraflyttet ejendommen, da de havde sms’et herom. Det kan godt være, at han havde samtalen med forsikringen, da han gerne vil have en nyværdi på huset.
I 2022 havde tiltalte ikke arbejde. Der var problemer, hvorfor han ikke modtog dagpenge. Han havde arbejde i 2021. I 2022 lånte han penge af moderen og Vidne 3. Han havde lånt penge til de udgifter, som han havde, og det kunne også være penge, som han skulle leve for. Han har i alt lånt 800.000 kr. af moderen og Vidne 3.
Vidne 5 er tiltaltes revisor. Han har aldrig mødt Vidne 5. Vidne 5 har lavet skatteopgørelser for tiltalte.
Anklageren afspillede telefonsamtale af 23. juni 2022 mellem tiltalte og Vidne 5, jf. side 828
side 5
Tiltalte forklarede videre, at Vidne 5 tog penge for at lave hans opgørelser. Han skyldte Vidne 5 ca. 15.000 kr. + renter.
Det var korrekt, at han tidligere har forklaret, at han ikke havde styr på, hvor mange penge han brugte om måneden. Nogle måneder brugte han 20.000 kr. og andre 100.000 kr. Han kunne bruge penge på sig selv, eller bruge penge til renovering af ejendom. Det omhandlede forbrug kunne have stået på igennem nogle år. I 2022, hvor han ikke tjente penge, havde han også et forbrug, men han kan ikke sige, hvor stort hans forbrug var. Han har også lånt penge af Vidne 3.
Anklageren afspillede samtale af 28. juni 2022 mellem tiltalte og Vidne 3, jf. side 880.
Tiltalte forklarede videre, at det var ham, der var med i telefonsamtalen, jf. side 880. Han bad Vidne 3 overføre nogle penge. Nogle af pengene skulle bruges til prostitution, men det kunne også være penge til at betale kreditforeningen. De 24.000 kr. var penge til kreditforeningen.
Han har også lånt penge af sin kammerat Person 2.
Anklageren afspillede telefonsamtale af 24. juni 2022 mellem tiltalte og Person 2, jf. side 874.
Tiltalte forklarede, at telefonsamtalen, jf. side 874 vedrørte nogle penge, som Person 2 skulle overføre til tiltalte. Tiltalte mente, at han skyldte Person 2 ca. 14.000 kr. Han kan ikke huske, hvad han skulle bruge pengene til.
Anklageren afspillede telefonsamtale af 28. juni 2022, jf. side 881.
Tiltalte forklarede, at det var ham, der deltog i telefonsamtalen, jf. side 881, og det var en samtale, som han havde med en prostitueret, hvor de lavede en aftale.
Anklageren afspillede telefonsamtale af 24. juni 2022, jf. side 875.
Tiltalte forklarede, at det var ham, der deltog i telefonsamtalen, jf. side 875, og det var også en samtale, som han havde med en prostitueret, hvor de lavede en aftale.
Anklageren dokumenterede politiets opgørelse over prostitution, jf. side 531.
Tiltalte bekræftede, at politiets opgørelse, jf. side 531 nok skulle passe, men det kunne nu også godt være, at han har brugt et mindre beløb. Vidne 3 og Person 2 vidste ikke, at han brugte penge på prostitution. Opgørelsen vedrører en periode, hvor han ikke havde en indkomst.
Vidne 1 slog tiltalte under grundlovsforhøret, da det var næsten slut. Tiltalte
side 6
lagde ikke mærke til, om Vidne 1 sagde noget til ham. Vidne 1 slog tiltalte i hovedet. Til sidst i grundlovsforhøret sagde tiltalte noget til dommeren omkring en fodlænke, da han gerne ville undgå fængsling. Vidne 1 slog ham herefter. Tiltalte hørte ikke, hvad Vidne 1 sagde. Politiet gik imellem dem. Han og Vidne 1 har ikke lavet en aftale om, at Vidne 1 skulle sætte ild til gården.
Person 1, der i dag er tiltaltes kæreste, har været berørt af sagen. Han kan godt huske, at han på et tidspunkt snakkede med Person 1 i telefonen, hvor de ”jokede” med, at hun skulle give ham et alibi. Det var bare for sjov. .... Vedrørende forhold 2 forklarede tiltalte, at Vidne 2 og Vidne 1 havde rodet i nogle af hans ting, hvor der måske var en nøgle til en Porsche. De havde måske en samtale om det efterfølgende.
Han har ikke sagt, at han havde fået en hjerneblødning, eller at han havde tænkt sig at brænde bilen af. Han har ikke foranlediget, at andre skulle brænde Porschen af. Han skulle betale et beløb for at komme ud af leasingkontrakten på bilen, men han kan ikke huske det konkrete beløb. Han har talt med Vidne 2, men ikke om at brænde bilen af.
Han mener, at han skulle give noget mindre end 50.000 kr. for at få bilen repareret i Nordjylland i forhold til i Århus. Det var hans grandfætter Vidne 4 og ham selv, som satte traileren med bilen af på en rasteplads. De satte den, fordi traileren var punkteret. Der gik måske en lille uges tid, før bilen brød i brand. Han husker ikke det præcise tidspunkt, og han kan ikke huske, hvad der stod i politirapporten.
På forespørgsel af forsvareren forklarede tiltalte, at da bilen brændte, fik han ikke noget udbetalt. Han mener, at han kom til at betale noget for bilen. Hvis bilen ikke havde været brændt, så ville han have kunnet købe bilen fri. Det var ikke en fordel for ham, at bilen brændte. Han købte bilen i Sverige og indførte den i Danmark.
Han vil mene, at han kunne købe bilen fri for 200.000 kr., mens den kunne sælges for 400.000 kr. efterfølgende. Han tabte derfor penge på, at bilen brændte. Der var dæk og fælge på bilen, som han ville have kunnet sælge, og der var også 4 ekstra dæk i bilen. Det var origi-nale fælge, som var på bilen, som var meget værd. Dem kunne han også have solgt med overskud. Han har ikke sat ild til bilen.
Da politiet kontaktede ham, var han i København. Han ved ikke, hvornår bilen præcist brændte, men ifølge papirerne var det den 6. januar 2018. Han må være blevet kontaktet ef-terfølgende af politiet.
På yderligere forespørgsel af forsvareren forklarede tiltalte vedrørende for-hold 1, at han havde et møde med Vidne 1 ca. 1 måned før ejendommen brændte. De holdt møde om, at Vidne 1 skulle have et sidste forsøg på at be-tale elregningen. Tiltalte mener, at de mødtes i Fitnessworld. De havde arran-geret mødet. Tiltalte mener, at Vidne 1's elregning var omkring 24.000 kr. Til-talte sagde, at han ville betale Vidne 1's tandlægeregning og give ham kontan-ter, hvis Vidne 1 betalte elregningen og den manglende husleje. Tiltalte endte med ikke at betale noget, fordi Vidne 1 ikke betalte. Tiltalte havde problemer
side 7
med at få betalt forsikringen på ejendommen. Der var derfor ingen forsikring på ejendommen. Det var både hans opfattelse og den opfattelse, som han fik fra assurandøren. Tiltalte har fået regninger og breve om, at forsikringen var ophørt. Da ejendommen brændte gik han ud fra, at der ikke var forsikring på ejendommen. Tiltalte havde en forventning om, at han skulle have udbetalt restskat på ca. 180.000 kr.
Han troede, at beløbet ville blive udbetalt i marts. Der var en, som forpagtede jorden, som tiltalte ønskede skulle have bud om at købe ejendommen først, men ejendommen blev ikke solgt. Ejendommen blev vurderet til 6 millioner. Han vil mene, at ejendommen havde en værdi på 7.-8. millioner. Han har også en lejlighed på Vej i Aalborg, som han mener har en salgsværdi på 2,2 millioner.
Han mener, at han har en gæld på 5,1 million - foreholdt side 213, midten. Han har haft arbejde i 2021, hvor han havde en indtægt på 69.000 kr. om måneden, og han fik 25% bonus af overskuddet. Bonusen blev ikke udbetalt, fordi der ikke var noget overskud i firmaet. Tiltalte var tæt på at skulle have skrevet kontrakt med et tysk firma, som ville give ham 100.000 kr. om måneden, da han blev varetægtsfængslet.
Han var ikke i tvivl om, at han ville kunne komme ud af gælden. Han har haft enkelte lejere af lejligheden på Vej, og han havde indtægt på jordle-je. Foreholdt side 143, forklarede tiltalte, at Person 3 var for-pagter af jorden. Tiltalte fik betaling for jorden i april og oktober. Han og Vidne 4 var ude for at afbryde for el, fordi Vidne 1 ikke betalte for el. Han gjorde det også for at få Vidne 1 til at flytte.
Han gjorde ikke noget med van-det, men han mener, at der var lukket for det, fordi Vidne 1 ikke betalte sin regning til vandværket. Tiltaltes mor og Vidne 3 havde udlæg i ejendommen. De havde overtaget udlægget fra et advokatfirma. Vidne 3 havde indfriet beløbet og overtaget udlægget. Tiltalte blev ikke gode venner eller fortrolig med Vidne 2. Han ville absolut ikke fortælle Vidne 2 nogle hemmeligheder.
Vidne 2 og Vidne 1 havde det svært med at holde hjemmet og sørge for deres børn. Tiltalte hav-de flere møder med Vidne 1 om elregningen - måske 2-3 gange, og det var fy-siske møder. Derudover sendte tiltalte flere rykkere for betaling. Vidne 1 har truet tiltalte, når han rykkede ham.
Tiltalte kan ikke huske de konkrete trus-ler, men der var ingen tvivl om, at han truede tiltalte, så han lod være med at rykke for betaling. Tiltalte havde en forventning om, at han fik udbetalt dag-penge i foråret 2022, og det har han stadig en forventning om.
Tiltalte forklarede supplerende, at han ikke ved, hvad han tænkte, da han fik et brev fra forsikringen om, at forsikringen på ejendommen var ophørt. Han sendte brevet til sin bankmand. Tiltaltes bankmand tog sig af alle hans for-hold. Tiltalte mener, at bankmanden ville betale regningen, så forsikringen blev genetableret. Bankmanden er en af tiltaltes gode kammerater. Tiltalte troede, at den blev betalt.
Forsikringesbrevet kom i februar 2022. Tiltalte mener, at bankmanden ville forsøge at dele regningen op, men det ville for-sikringen ikke gå med til. Der var formentlig ikke dækning på kontoen til at betale regningen. Han havde ikke lyst til at låne flere penge af sin mor og Vidne 3. Han accepterede derfor, at ejendommen så ikke var forsikret. Han tænkte ikke over, at han derved løb en risiko.
På supplerende forespørgsel af forsvareren forklarede tiltalte, at han havde
side 8
nogle ting i stuehuset og også i udbygningenerne. Han havde også sine pæne sæt tøj og sin mormors gamle møbler i stuehuset. Han vil mene, at det stod på ca. 50 m² i stuehuset. Han havde både ting på 1. sal, men også i stueeta-gen. De fleste af hans personlige ejendele var på 1. sal. Der var møbler i stue-etagen, som ikke stod for sig selv. Han har ingen fornemmelse af, hvad effek-terne var værd. Der var også guld og sølv, blandt andet som skriveredskaber. De fleste ting havde stor affektionsværdi for ham. Han har været meget glad for at være på ejendommen, som har været en stor del af hans liv.
....
Vidne 6 forklarede som vidne, at hun var genbo til ejendom-men Adresse i By 1. Hun kan godt huske branden den 31. marts 2022. Hun henvendte sig på brandstedet, fordi hun havde fået en be-sked om, at når Vidne 1 var fraflyttet, så skulle der sættes ild på ejendommen. Hun følte, at hun var nødt til at fortælle politiet om det. Hun kendte ikke til-talte og har aldrig set ham.
Hun kendte Vidne 2 en lille smule, fordi hendes hund løb over til Vidne 2's hund. De bor i et lille samfund, hvor de hilser på hi-nanden. Vidne 1 flyttede ind til Vidne 2. Vidnet har set Vidne 1 en enkelt gang. Hun vil ikke kunne kende ham. Hun har skrevet sammen med Vidne 2 i okto-ber 2021, hvor hun fortalte, at hun var kommet på krisecenter.
Vidne 2 ville gerne, at der var nogen som kendte til sandheden omkring, hvorfor hun var kommet på krisecenter. Vidne 2 var også bekymret for de dyr, som var på ejendommen. Vidne 2 skrev til vidnet, at Vidne 1 havde fortalt hende, at han havde en aftale om, at når han flyttede, så skulle ejendommen brændes ned. Vidne 2 bad vidnet om at holde øje med dyrene.
Vidne 2 skrev til vidnet, at det nok var en god ide at holde øje med ejendommen, når Vidne 1 flyttede. Vidne 1 flyttede i midten af marts 2022. Vidnet mener, at hun fik beskeden fra Vidne 2 i midten af februar 2022. Vidnet så en lille flyttebil, som kørte fra ejendom-men. Vidnet skrev til Vidne 2, at nu troede hun, at Vidne 1 var flyttet, og at der ikke var noget røg. Det kan godt passe, at det var den 9. marts 2022.
Vidnet holdt ikke ekstra øje med ejendommen, og hun bemærkede ikke, om der var nogen på ejendommen mellem Vidne 1's flytning og branden. Hun tog billeder af branden. Foreholdt side 326 forklarede vidnet, at Vidne 2 havde skrevet, at politiet ikke havde kunnet finde hverken tiltalte eller Vidne 1 om natten.
Vid-net tror, at Vidne 2 havde brug for at betro sig til vidnet, fordi hun ville, at der var nogen, som skulle vide, hvorfor hun flyttede fra gården, selvom hun var glad for at bo der. Det var vidnets fornemmelse, at Vidne 2 stolede på vidnet. Vidnet ved ikke, om Vidne 2 har gjort politiet opmærksom på aftalen om, at der skulle sættes ild på ejendommen.
På forespørgsel af forsvareren forklarede vidnet, at hun fortalte om sin viden til politiet kort efter branden. Foreholdt side 11, midten - anmeldelsesrapport - bekræftede vidnet, at hun har forklaret som beskrevet. Vidnet viste messen-gerbeskeden fra Vidne 2 til betjenten med det samme. Betjenten tog billeder af beskeden. Vidnet mener, at Vidne 2 fortalte, at hun kendte til aftalen om at brænde ejendommen ned fra datteren, som havde det fra Vidne 1. Vidnet ved ikke, om der var penge mellem Vidne 1 og tiltalte. Hun mener, at den ældste
side 9
pige lige var blevet konfirmeret, og den yngste var et par år yngre. Den æld-ste pige blev konfirmeret, mens Vidne 2 boede på ejendommen. Vidne 2 skrev noget om, at hun var bange for, at Vidne 1 kunne finde på at sætte ild til ejen-dommen, hvis der var penge i det. Hun mener, at dette ville stå i en Messen-gerbesked.
Foreholdt side 343, 2. afsnit - afhøring - forklarede vidnet, at hun har forklaret som beskrevet i rapporten. Hun har ikke gennemlæst sin forkla-ring til rapport og heller ikke underskrevet den. Hun kan ikke huske det konkret i dag. Vidnet kendte ikke hverken Vidne 1 eller tiltalte. Hun kendte heller ikke Vidne 2 så godt. Hun har ikke været inde i stuehuset, men hun har været på ejendommen for at hente sin hund.
Hun ved kun det, som Vidne 2 har fortalt om. Vidne 2 fortalte vidnet, at Vidne 1 var voldelig. Vidne 2 havde det svært med, at Vidne 1 skulle se deres fælles søn efter branden. Vidne 1 havde sagt til Vidne 2, at han ikke kunne have børnene på gården, fordi han ikke hav-de strøm, vand eller varme. Hun kender ikke til Vidne 2 og Vidne 1's økonomi. Vidnet kender ikke til Vidne 2 og tiltaltes forhold.
Vidnet kender heller ikke til Vidne 1 og tiltaltes forhold til hinanden udover det, som Vidne 2 har skrevet. Foreholdt side 325 forklarede vidnet, at det var Vidne 2, som skrev det til vid-net. Vidnet kendte ikke til Vidne 1's økonomiske forhold.
....
Vidne 2 forklarede som vidne, at hun har boet til leje på ejendom-men. Hun flyttede ind i september 2020. Hun boede alene i starten. Hun har været kæreste med Vidne 1, men er det ikke længere. De har 2 børn sammen -1 pige og 1 dreng. Hun har desuden en ældre pige. Vidne 1 flyttede på et tids-punkt ind på ejendommen.
Hun flyttede fra ejendommen, fordi hun havde et dårligt forhold til Vidne 1 med både psykisk og fysisk vold. Vidnet har haft et misbrug i perioder. Vidne 1 havde et misbrug af hash og amfetamin. Hun flyt-tede ud den 7. oktober 2021. Hun flyttede på krisecenter, hvor hun havde si-ne børn med sig. Barn 1 og Barn 2 kom i en frivillig plejefamilie, mens hun havde sin søn hos sig på krisecenter.
Pigerne var med en socialrådgiver ude på ejendommen, hvor de så Vidne 1 i nogle timer. Vidne 1 blev boende på ejen-dommen, da hun flyttede. Vidnet fik en nøgle, da hun flyttede ind. Nøglen hang i en garage, men den blev væk. Hun mener, at der var andre nøgler, som tiltaltes mor havde. Vidnet skrev til tiltalte, da hun flyttede, at hun gerne ville have Vidne 1 ud af ejendommen, så der ikke kom ubudne gæster.
Fore-holdt sms til tiltalte, forklarede vidnet, at hun skrev til tiltalte for at få Vidne 1 ud. Hun betalte 10.000 kr. i indskud og så efterfølgende 5.000 kr. Hun betal-te nogle af pengene kontant, på mobilpay og som overførsel. Hun betalte lø-bende. Der var nogle flotte gamle møbler i huset, da hun flyttede ind. Hun pakkede nogle af tiltalte ting sammen, da hun flyttede ind. De lå fremme.
Hun fandt en nøgle til en Porsche på 1. sal. Hun syntes, at det var lidt pud-sigt. Tiltalte var ikke så tit forbi. Hun havde en samtale med tiltalte i decem-ber 2020, hvor han var forbi. Tiltalte drak noget te, og de talte godt sammen. Hun spurgte ind til bilnøglen. Tiltalte fortalte, at han havde brugt nogle pen-ge på en bil, da han havde fået en hjerneblødning.
Hun troede først, at det var rigtigt med hjerneblødningen, men så fandt hun ud af, at det ikke var bogsta-veligt ment. De talte godt sammen om flere ting. Tiltalte fortalte, at han hav-
side 10
de sat bilen på en tankstation og fik sat ild til bilen. Vidnet gik med tiltalte ud i laden, og da de gik ind igen, trak tiltalte hende ind til sig. Hun spurgte, om han var sikker på, at det var det, han ville, når han havde en kæreste. Hun kendte ikke hans kærestes navn. Hun bad tiltalte tænke sig om, og så kunne han ringe til hende. Tiltalte tog kontakt til hende om aftenen dagen efter.
Hun mødtes med ham på gården. Hun fandt ud af, at han var fuld. Han tabte en pose med pulver, så hun kunne se, at han var påvirket. De gik ud i laden og skulle lige til at være sammen, da hun så sagde til ham, at de ikke skulle være sammen. Det overhørte han. Tiltaltes grund til at komme på ejendom-men var som regel, at de skulle kigge på nogle papirer.
Vidnet forklarede, at hun boede på krisecenter, da hun hørte om branden. Barn 1 på 15 år havde været ude på ejendommen hos Vidne 1 og for at hente nogle ting. Barn 1 fortalte efterfølgende, at det var meget smart, fordi Vidne 1 havde fortalt, at han fik lov til at bo gratis, hvis bare han satte ild til ejendom-men, når han flyttede fra ejendommen.
Hun blev først forarget og derefter sur på tiltalte, fordi han kendte til hendes situation. Tiltalte kendte til, at hun gerne ville tilbage på ejendommen, hvis Vidne 1 fraflyttede. Tiltalte havde sagt til hende, at det ikke var muligt at bygge noget op, fordi det var så gammelt. Han sagde, at det ikke var til andet end at sætte en tændstik til.
Vidnet skrev til Vidne 6, at hun syntes, at hun skulle holde ekstra øje med gården på grund af det, som Barn 1 havde fortalt. Foreholdt side 376 - rapport - bekræftede vid-net, at hun allerede i januar 2022 tog kontakt til politiet, omkring hvad Vidne 1 havde sagt til hendes datter. Vidne 6's reaktion var, at det lød lidt for vildt. Vidnet spurgte til, hvordan dyrene havde det.
Vidnet kendte ikke Vidne 6 mere end som nabo. De havde nogle hunde, som legede lidt sammen. Vidne 6 kendte hverken Vidne 1 eller tiltalte. Vidnet blev vækket om natten den 31. marts 2022, da politiet kom, mens der stadig var brand. Hun var da lige flyttet i lej-lighed i Hobro. Hun sagde til politiet: "Så gjorde han det". Vidnet havde kontakt med Vidne 6, da Vidne 1 flyttede fra gården.
Hun bad Vidne 6 om at holde ekstra øje, fordi hun mente, at der snart skete noget. Hun var ikke i tvivl om, at Vidne 1 kunne finde på det, fordi han ikke altid tænker over konsekvenser-ne. Da hun først talte med Vidne 1, benægtede han at have sat ild til gården. Vidne 1 fortalte hende, at han havde været By 3.
Vidne 1 fortalte, at tiltalte havde været i Lokation, og det vidste han, fordi han og tiltalte havde talt sammen. Vidnet havde forsøgt at få kontakt til Vidne 1, hvor han ikke tog te-lefonen. Vidnet troede ikke på, at Vidne 1 havde været i By 3. Barn 1 for-talte vidnet, at Vidne 1 havde sagt, at tiltalte havde sagt, at han bare kunne stryge en tændstik.
Det er ikke noget, som Barn 1 selv kunne have fundet på, og hun er ikke i tvivl om, at hun har hørt det fra Vidne 1. Barn 1 fortalte, at Vidne 1 havde fortalt hende, at der havde været nogle forsikringsfolk på ejen-dommen. Vidnet var kun seksuelt sammen med tiltalte én gang. Da de havde været sammen, blev der et skift i tiltaltes opførsel, og hvordan forholdene blev på gården.
Hun følte, at der var nogen, som forsøgte at gøre det svært for hende at bo på ejendommen. Hun vil mene, at det var omkring december 2020. Vidnet sagde nej til, at de skulle være sammen, men det lyttede tiltalte ikke til. Vidnet havde et indtryk af, at ejendommen betød meget for tiltaltes mor, men ikke så meget for tiltalte. Tiltalte havde bare sagt, at de skulle lade
side 11
udbygningerne være. Mens hun pakkede ting ned, fandt hun en brudekjole og nogle gamle skilte. Hun fandt gårdens historie, og hun skrev til tiltalte, at det var spændende. Foreholdt side 341, forklarede vidnet, at hun skrev denne be-sked til Vidne 6.
Hun skrev til tiltalte, at hun havde fundet gårdens historie, og at der også var en død hugorm i fugen, men tiltalte var mere interesseret i slangen end i gårdens historie. Tiltaltes mor har været på ejendommen flere gange, men hun ved ikke hvornår. Vidnet har set tiltaltes stedfar på ejendom-men. De har kun talt kort sammen. Hun tænker ikke, at tiltalte og Vidne 1 har tænkt sig ret godt om.
Hun syntes, at det var respektløst at brænde ejendom-men ned. Foreholdt side 398 forklarede vidnet, at hun ikke ville sætte sine ben ude på ejendommen og hente effekter, fordi hun ikke skulle være den sidste på ejendommen. Vidnet har talt med Vidne 1 om sagen efter branden.
Vidne 1 har været sur på vidnet over, at hun havde afgivet forklaring til politi-et, fordi hvis hun ikke havde det, så var der ikke faldet mistanke på ham. Vidnet har ingen fornemmelse af, om der har været en uoverensstemmelse mellem tiltalte og Vidne 1. Vidne 1 fortalte hende, at han var sur på tiltalte ef-ter branden, fordi han ikke havde fået de penge, som han skulle have.
Vidnet tænker, at Vidne 1 og tiltalte havde en aftale, som Vidne 1 var sur over, at til-talte løb fra. Vidne 1 har sagt, at han ville smadre tiltalte. Vidnet og Vidne 1 har også talt om, at Vidne 1 nu ved, at tiltalte og vidnet har været seksuelt sammen, så det er han også sur på tiltalte over.
På forespørgsel af forsvareren forklarede vidnet, at hun ikke ved, hvordan Vidne 1 havde det forud for branden. Hun havde ikke kontakt med ham i peri-oden fra oktober 2021 til marts 2022. Før oktober 2021 var Vidne 1 på stof-fer, og han kunne ikke finde ud af at behandle hende ordentligt. Hun mener ikke, at han er gået i behandling, men hun ved ikke noget om det.
Da hun flyttede ind på ejendommen var der forholdsvis pænt. Hun efterlod ejendom-men kaotisk. Hun tog ikke noget med derfra. Ejendommen var ikke ødelagt, men det var kaotisk. Sønnen nåede ikke at få sko på, da hun tog fra ejendom-men. Vidnet har ikke haft en aftale med tiltalte om, at hun kunne bo gratis, hvis ejendommen blev brændt af. Hun har ikke overblik over, hvad gæld hun havde til tiltalte.
Der var i hvert fald noget gæld for husleje og el. Hun fra-meldte el, da hun flyttede fra ejendommen. Hun gjorde tiltalte opmærksom på, at politiet havde været ude på ejendommen. Vidnet har hørt, at Vidne 1 havde en aftale om at bo der gratis, hvis ejendommen blev brændt af. Vidnet mener, at hun havde hørt fra Vidne 1, at der var en gæld til el.
Vidne 1 har ikke fortalt, at han blev rykket for elregninger forud fra branden, men kun om det efterfølgende. Det var hendes fornemmelse, at tiltalte var knyttet til stedet, fordi han havde boet der, og at han havde haft et nært forhold til sin morfar.
....
Vidne 1 forklarede som vidne, at tiltalte på et tidspunkt var på gården, hvor han spurgte, om vidnet ikke kunne stryge en tændstik, når han var færdig derude. Tiltalte fortalte, at han tidligere havde fået afbrændt en bil, og at der ikke var noget problem i det. Det kan godt passe, at det var omkring jul 2021. Vidnet boede da alene på gården. Vidne 2 var flyttet i sep-
side 12
tember/oktober 2021. Der var en uoverensstemmelse mellem vidnet og tiltal-te om elregningen. Tiltalte rykkede for betaling 3-4 gange over sms. Tiltalte var også ude på ejendommen og tale om det. Der blev slukket for el, vand og varme på ejendommen. Han boede uden dette fra Vidne 2 flyttede og til marts 2022.
Tiltalte spurgte vidnet, om han ikke kunne stryge en tændstik, og vidnet sva-rede, at det kunne de godt finde ud af. Vidnet ville så være ude af den gæld, som han skyldte tiltalte. Han kunne så bo gratis på ejendommen, indtil han flyttede og ville ingen gæld have tilbage efter flytningen. Han vil mene, at det var ca. 8-9 måneders husleje og strøm.
Han fik desuden 3.500 kr. i kontan-ter til betaling af en tandlægeregning. De aftalte at det skulle ske en konkret dag, hvor tiltalte var i København. Vidnet fik pengene til tandlægeregningen. Tiltalte lånte en scooter og kørte fra By 3 til gården. Han stablede nogle puder og tæpper i et hjørne og satte ild til huset. Han havde skabt sig et alibi i By 3 hos en kammerat.
Vidnet fandt ud af, at tiltalte havde været sam-men med Vidne 2 under grundlovsforhøret.
Under grundlovsforhøret sagde vidnet til tiltalte: "hold kæft og hold ud", mens han gav ham et skulderklap og en flad på kinden. Vidnet blev sur over det, fordi tiltalte ikke holdt sin del af aftalen. Herefter faldt alle aftaler til jor-den.
Vidnet forklarede, at de aftalte, at det skulle være den 31. marts 2022, fordi tiltalte var i København. Vidnet ville ikke sidde varetægtsfængslet, når tiltalte ikke kunne holde ord. Derfor besluttede han sig for at sige sandheden. Tiltal-te var på ejendommen hver den 1. og ville have penge. Der var nogle cykel-hjul, en dykkerdragt og nogle småting, som tiltalte ønskede vidnet skulle flyt-te inden branden. Vidnet fjernede de ting, og tog det med hjem. Vidnet har efterfølgende udleveret dykkerdragten det til politiet.
Vidnet forklarede, at han havde en dagbog. Foreholdt side 613 bekræftede vidnet, at dette er et udsnit af hans dagbog. Han noterede sin hverdag ned i dagbogen. Vidnet havde regnet med, at tiltalte kunne holde mund med deres aftale. Vidnet skrev til Vidne 2, at hun skulle flytte sine ting, når han var flyttet. Han skrev til hende, at ejendommen nok ville blive brændt af. Han fortalte ik-ke noget til sin datter.
Han havde da aftalt med tiltalte, at han skulle brænde ejendommen af. Det var han villig til, fordi han var langt ude, og han mangle-de penge. Ejendommen var noget gammelt lort. Tiltalte havde givet vidnet lov til at bo på ejendommen. Indtil jul holdt vidnet tiltalte hen med betalin-gen. Tiltalte kom og lukkede for strømmen. Foreholdt side 794 forklarede vidnet, at man skulle holde sig til det, som man havde aftalt.
En aftale var en aftale. Der var ingen grund til, at tiltalte sagde en anden dato, end den dato de havde aftalt. Vidne 2 havde nok på fornemmelsen, at det var ham, som hav-de sat ild på ejendommen. Vidne 2 gav ikke udtryk for, at hun vidste det. Hun gav heller ikke udtryk for, at hun var bange for at blive hængt op på det. Vidnet ville sætte ild til ejendommen for at komme ud af sin gæld.
Vidnet gik også ud fra, at tiltalte ville have sat ild til ejendommen, for at få penge ud af
side 13
det. Der var en forsikringsmand på ejendommen i december 2021. Vidnet tal-te kun kort med forsikringsmanden, men han undrede sig over det. Tiltalte havde ikke sagt noget om, at han ville sætte ejendommen til salg. Han har ik-ke set flere forsikringsmænd på ejendommen. Vidnet har kun været væk fra ejendommen, når han gik ind til Aalborg for at få strøm på sin telefon. Han gik ikke ind til naboerne, fordi han mener, at de havde lukket for noget vand, som han hentede ved en jagthytte i skoven. Så ville de nok heller ikke låne ham strøm.
På forespørgsel af forsvareren forklarede vidnet, at han boede alene på ejen-dommen fra september/oktober til marts. Han mener, at han betalte 4.000 kr. som slet ikke var i nærheden af, hvad huslejen var. Han kan ikke huske, hvornår han betalte det beløb til tiltalte, men det var før jul. Vidnet blev ryk-ket for betaling af el og husleje. Tiltalte rykkede over sms. Vidnet kan ikke huske hvornår, men det var ofte.
Efter de lavede aftalen, var der ro, fordi af-talen var, at al gæld - både hans og Vidne 2's - skulle slettes. Han ved ikke, om tiltalte efterfølgende har opkrævet gæld for husleje hos Vidne 2. Huset var ube-boeligt. Det var også ubeboeligt, da de flyttede ind. Det var et sminket lig. De havde haft hunden indenfor. Det var svært at gøre rent, når der ikke var strøm eller vand, da han flyttede.
Han tog alle sine ting med sig. Vidnet og tiltaltes forhold var fint nok, indtil tiltalte begyndte at presse for meget om-kring en stor el-regning. Vidnet kan ikke huske, hvornår der blev lukket for strømmen, men det var før jul. Vidnet blev sur over det. Vidnet bad tiltalte om at komme, så han kunne få en på skallen, men tiltalte kom selvfølgelig ik-ke.
Vidnet kan ikke se, hvorfor tiltalte skulle have rykket ham for betaling ef-ter nytår, fordi da havde de lavet aftalen. Tiltalte rykkede kun for, at vidnet skulle flytte, så der kunne komme til at ske noget. De cykelhjul, som han skulle fjerne, har han ikke kunnet finde igen. Vidnet skrev ikke, hvad planen var i dagbogen, fordi de da ikke havde aftalt det i detaljer.
Vidnet og tiltalte vidste godt, hvad der skulle ske, og hvad der skulle aftales. Der var ingen af-tale om, at vidnet skulle afbetale el. Han er i RKI, så han har ingen penge til at betale med. Han vandt 31.000 kr. om morgenen, da han havde futtet ejen-dommen af. Han spiller ofte, hvor han både taber og vinder. Han betalte ikke for el, når han vandt penge, fordi de havde en aftale om, at han skulle bo gra-tis.
Tiltalte kom i dyre biler, så han fik ikke nogen penge fra vidnet, fordi til-talte ikke manglede penge. Vidnet har kun skrevet til Vidne 2, at hun skulle fjerne sine ting, inden ejendommen blev brændt af. Vidne 2 forsøgte at få fat i ham dagen efter branden. Han kan ikke huske, om han har talt med Vidne 2 om branden efterfølgende. Vidnet blev sur over, at tiltalte og Vidne 2 havde været seksuelt sammen.
Han tænkte, at alle aftaler var brudt, og det var højforræ-deri. Vidnet havde det fint nok med tiltalte, når han ikke pressede ham for penge. Vidnet blev gal, fordi han ingen penge havde. Vidnet var ikke bange for, at tiltale kom med et krav efterfølgende, fordi de havde en aftale om, at vidnet skulle brænde ejendommen af. Han kan ikke huske, hvilken dag han fik 3.500 kr. i kontanter til en tandlægeregning.
Vidnet betalte sin tandlæge-regning med det samme. Han mener, at det var ca. 1-2 uger før branden. Det var under mødet på Grønlands Torv, at vidnet og tiltalte aftalte, at branden skulle være den dag, hvor tiltalte var i København. Vidnet og tiltalte har kun
side 14
lavet mundtlige aftaler omkring branden. Han ved ikke, hvor cykelhjulene er blevet af. Han havde fjernet dem fra ejendommen. Det var carbonfælge, som er dyre. Det var hen ad vejen, at tiltalte sagde, at nogle ting skulle fjernes. Vidnet fik tilbudt nogle lejligheder, som kommunen gav afslag på. Så det ændrede også datoen for, hvornår han kunne flytte fra ejendommen, og det syntes han var træls.
På yderligere forespørgsel af anklageren forklarede vidnet, at han forsøgte at kontakte tiltalte efter branden, fordi han ville snakke med ham om, at han ik-ke skulle hænge ham op på noget. Vidnet skrev sms'er og forsøgte at skabe kontakt på Facebook. Tiltalte ghostede ham, og vidnet kunne ikke få kontakt med ham. Vidnet så først tiltalte igen til grundlovsforhøret. Vidnet ville ikke have en fordel af, at ejendommen brændte, med mindre hans gæld blev efter-givet.
Vidnet forklarede videre, at han forsøgte at sende sms'er til tiltalte, men det lykkedes ikke at skabe kontakt. Vidnet er sikker på, at han ikke har haft no-gen form for kontakt med tiltalte efter branden.
....
Vidne 4 forklarede som vidne, at han er grandfætter til tiltalte. Vidnet har været sammen med tiltalte til familiesammenkomster, og i de senere år har de set en del til hinanden på andre tidspunkter. Vidnet var med ude på brandstedet, da det blev frigivet af politiet. Tiltalte spurgte, om vidnet ville med derud og rydde op, da han havde det lidt svært med at tage derud alene.
Mens de gik og ryddede op, så tiltalte, at der lå et kamera på en tank. De undrede sig og tog kameraet med hjem. De gættede på, at det var Vidne 1's. De troede ikke, at det var politiets. Vidnet ved ikke, hvorfor de ikke kontaktede politiet. Tiltalte boede ikke på ejendommen, så det undrede dem ikke. De tog hjem og kiggede på kameraet. Tiltalte tog ud på ejendommen igen, hvor han fandt et kamera mere.
Tiltalte kom retur til vidnet, og de kig-gede på billederne på kameraerne. De tænkte, at de ville køre ud og sætte dem op igen, så de kunne holde øje med, om der kom nogen på ejendommen. Vidnet kan ikke huske, om de ændrede telefonnummeret på kameraet. Da de kørte derud igen, kom der to civile politibetjente, som spurgte, om de havde fundet et par kameraer. Det var første gang, at vidnet var på brandstedet.
Forrige gang vidnet var på ejendommen, var mens Vidne 2 boede der. Vidnet kan ikke huske, om hun boede alene, fordi Vidne 1 var der on/off. Det var nok tilbage i 2020. Tiltalte arbejdede i København, så vidnet hjalp Vidne 2 med nogle praktiske ting på ejendommen. Vidnet kender kun Vidne 1 begrænset. Vidnet har hørt fra Vidne 2, at Vidne 1 bankede hende, så han havde ikke den store lyst til at kende ham.
Vidnet forsøgte at være en god ven for Vidne 2, da hun fortalte, at Vidne 1 ikke var ordentlig med hende. Han kørte på et tids-punkt ud til Vidne 2 og hentede hende og drengen hjem til sig. Han opfordrede hende til at tage på kvindehjem, men det ville hun ikke. Hun mente godt, at hun kunne få Vidne 1 ud af huset. Vidnet endte med at køre hende tilbage til ejendommen. Vidnet var ude for at lukke for strømmen.
Han studerer til el-
side 15
installatør, så han ved godt, hvordan man gør. Tiltalte var hjemme hos vid-net, og tiltalte var noget træt af, at Vidne 1 ikke betalte for el. Vidnet sagde til tiltalte, at de bare kunne tage ud for at lukke for strømmen. Han er sikker på, at det var om vinteren - formentlig i januar/februar. Vidnet mener, at tiltalte havde forsøgt at få Vidne 1 ud af huset uden held.
Vidnet har ikke hørt noget om en aftale om, at ejendommen skulle brændes ned. Vidnet fandt ud af, at ejendommen var brændt fra sin stedmor, som havde læst det i Nordjyske. Vidnet og tiltalte mødte en nabo ude ved ejendommen efter branden. Han fortalte, at hans kone havde modtaget en besked fra Vidne 2, som havde skre-vet, at Vidne 1 ville brænde lortet ned.
Vidnet har spurgt tiltalte, om han vid-ste noget om den aftale, hvilket tiltalte benægtede. Vidnet ved, at tiltaltes bankmand Person 4 styrer hans økonomi. Vidnet ved ikke, hvad tiltalte bruger penge på. Vidnet ved kun, at tiltalte har haft en Porsche en gang.
Foreholdt, at han grinede af det både i retsmødet og under afhøringen, forklarede vid-net, at han grinede, fordi han ikke kunne se, hvad det havde med gårdbran-den at gøre. Han og tiltalte havde været nede for at hente en Porsche. De hentede den i By 4, da den var kørt i stykker og holdt på et værksted. Til-talte mente, at det værksted var for dyrt, så han ville have den til Aalborg til reparation.
Tiltalte spurgte, om vidnet ville hente bilen sammen med ham. Vidnet og tiltalte kørte i vidnets firmabil med en trailer. De hentede bilen og på vej hjem, da hjulet punkterede på traileren, satte de trailer med bil ved en rasteplads ved afkørslen ved By 1 syd. Vidnet mener, at det var en pend-lerplads. Det var sent om aftenen - måske omkring kl. 22-23.
Vidnet overlod til tiltalte at tage kontakt til trailerudlejningsfirmaet, som så kunne få skiftet dækket på traileren. Vidnet kørte tiltalte hjem og kørte herefter hjem til sig selv. Vidnet ved ikke, hvad bilen kostede. Vidnet ved ikke, om der lå nogle ting inde i bilen. I By 4 skubbede de bilen op på traileren. Han kiggede ikke ind i bilen, da de satte den på traileren.
Han tror ikke, at der lå nogle dæk in-de i bilen, fordi det ville tiltalte ikke kunne finde på. Han er ordentlig med si-ne biler, så han ville ikke have smidt nogle dæk eller fælge ind på bagsædet eller i kabinen i bilen. Porschen havde også et bagagerum, men vidnet ved ik-ke, om der var nogle fælge deri. Vidnet hørte fra tiltalte, at bilen var brændt. Det var samme formiddag.
Vidnet kan ikke huske, om det var dagen eller to dage efter, at de havde efterladt traileren med bilen, at han fik at vide, at bil-en var brændt. Tiltalte var i København, da bilen brændte. Tiltalte arbejdede dagligt i København. Vidnet ved ikke, om tiltalte kun var i Jylland for at hen-te bilen. Vidnet har ikke observeret, at der lå dæk inde på bagsædet af bilen.
På forespørgsel af forsvareren forklarede vidnet, at han fjernede sikringerne på ejendommen i januar/februar 2022. Vidnet ved, at tiltalte havde jævnlig kontakt med Vidne 1 og Vidne 2 om at få betaling for el. Der blev ikke betalt, så derfor var vidnet med ude for at lukke for el. Tiltalte havde også haft kon-takt med Vidne 1's sagsbehandler, men det hjalp ikke.
Tiltalte fortalte, at han ikke havde kunnet få Vidne 1 til at flytte. Vidnet har kun hørt, at tiltalte og Vidne 1 havde et lejer/udlejer forhold til hinanden. Tiltalte har fortalt vidnet, at han har fået truende beskeder fra Vidne 1. Det var efter nytår, at tiltalte fik disse truende beskeder.
Vidnet har på et tidspunkt været sammen med tiltal-te, hvor han modtog en truende sms-besked fra Vidne 1, og tiltalte blev cho-
side 16
keret over sprogbruget. Vidnet ved, at tiltalte og Vidne 2 har haft sex en enkelt gang, men ellers var deres forhold som almindelig lejer/udlejer. Tiltalte for-søgte at få lejemålet til at fungere. Vidnet tilkendegav, at tiltalte havde været for blåøjet og naiv, idet der hverken blev betalt indskud, husleje og forbrug.
Når vidnet sagde det til ham, så sagde tiltalte, at han ikke ville sætte dem ud, fordi der var børn involveret. Vidnet så huset, inden det blev lejet ud. Det var et gammelt hus, men det var i ordentlig stand. Det var møbleret, også da det blev lejet ud. Vidnet har været inde i stuehuset, mens Vidne 2 boede der, og da var det ikke velholdt længere. Der blev ikke gjort rent, og de havde haft hund inde.
Dette var også, mens Vidne 2 boede i huset. De var ikke inde i huset, da de lukkede for strømmen. Vidnet kan ikke huske, om han har været inde i huset i 2022. Vidnet har ikke hørt tiltalte sige, at ejendommen skulle brændes af. Vidnet ved ikke noget om, om tiltalte fik nogle penge ud af, at Porschen brændte.
Vidne 2 har ikke sagt til vidnet, at hun havde nogle personlige papirer af tiltaltes, og heller ikke at hun har sagt, at hun kunne bruge papirerne mod tiltalte. Tiltalte er altid kommet på ejendommen, så han havde et nært forhold til ejendommen og de ting, som var der. Tiltalte var meget knyttet til sin morfar, og han har også plejet ham, mens han var syg.
På gården var helt sik-kert ting, som havde affektionsværdi for tiltalte. Tiltalte havde mange af sine personlige ejendele i et rum på 1. sal, som havde værdi for ham. Der var nog-le møbler, billeder og bøger fra tiltaltes morfar. Vidnet mener ikke, at det var noget, som havde en økonomisk værdi, men som havde en affektionsværdi. Vidnet kan ikke huske, noget om nogle dæk på bagsædet af Porschen.
Tiltal-te lød overrasket over, at bilen var brændt. Tiltalte fortalte, at han var blevet kontaktet af politiet, da bilen var brændt. Vidnet ved ikke, hvornår tiltalte var taget til København efter transporten. Vidnet kan ikke huske, hvornår de hentede porschen, men han arbejdede ude på det tidspunkt, så han vil mene, at det var en fredag, lørdag eller søndag.
....
Vidne 5 forklarede som vidne, at han er uddannet revisor. Vidnet kender tiltalte, fordi han har forsøgt at hjælpe ham med hans regnskaber. En af tiltaltes bedste venner, Person 4, spurgte, om vidnet ville hjælpe tiltalte. Til-talte fortalte, at han gerne vil have vidnet til at kigge på hans årsopgørelser. De var i løbende dialog, hvor der blev udvekslet bilag og udkast. Person 4 var ansat i Bank 1.
Tiltalte præsenterede vidnet for to konti i Bank 2. Tiltalte havde blandet sit personlige regnskab og regnskabet fra ejendommen sammen. Vidnet havde en forventning om, at SKAT ville indkalde bilag til sagen til gennemgang. Vidnet har kun haft ind-blik i disse to konti. Tiltalte havde en høj gæld til realkredit, men havde også nogle ejendomme, som havde en værdi.
Vidnet har ikke fået betaling for det stykke arbejde, som han lavede for tiltalte. Vidnet talte med tiltalte om det, og de talte om, hvad vidnet skulle have for arbejdet. De havde lavet en fast pris for at lave udkast, og der ville tilkomme timer til at tale med SKAT. Vidnet er bekendt med, at tiltalte er blevet aflyttet. Vidnet har ikke fået pen-ge for sit arbejde endnu.
side 17
Anklageren afspillede telefonsamtale fra den 23. juni 2022 mellem tiltalte og en Vidne 5, jf. side 828.
Efter afspilning af telefonsamtale bekræftede vidnet, at det er hans stemme i telefonsamtalen. Vidnet kan ikke huske den konkrete dato for telefonsamta-len. Den betaling i september, som de talte om, var omkring betaling for hans arbejde. Han havde lavet udkast til ændring af årsopgørelser for 2018, 2019 og 2020, hvor han skulle have 5.000 kr. pr. udkast. excl. moms. Vidnet ryk-kede for betalingen.
Når han i samtalen siger noget med at blive mere træls, mener han, at han ville sende sagen til inkasso, hvis ikke der blev betalt. De bilag, som vidnet rykkede for, var bilag for 2021. Tiltalte havde selv indbe-rettet til SKAT for 2021, og det var ikke godt, når der ikke var lavet et ud-kast. Vidnet hørte om, at ejendommen var brændt i foråret 2022, fordi tiltalte nævnte det.
Vidnet har fået information fra politiet om, at der manglede nog-le bilag for husleje og jordleje. Vidnet har ikke hørt noget om, at tiltalte har lånt penge af sine forældre. Han mindes det i hvert fald ikke. Tiltaltes skatte-forhold var noget rod, fordi han ikke havde skilt sin privatøkonomi fra sin er-hvervsøkonomi. Tiltalte havde dog nogle aktiver, som havde en værdi.
Vid-net var ikke klar over, hvad tiltalte brugte sine penge på. Tiltalte havde et ar-bejde, hvor han tjente gode penge. Vidnet har ikke været involveret i tiltaltes regnskab for 2022. Vidnet blev kun spurgt om, om han ville hjælpe tiltalte med at rette sin skat i 2018, 2019 og 2020. Tiltalte har en ejendom på Vej, som han lejede ud.
Vidnet havde sagt til tiltalte, at det var en lille indtægt, som han havde på udlejning af ejendommene. Tiltaltes svar var, at han havde ustabile lejere. Vidnet fandt tiltaltes forklaring plausibel. Vidnet ved ikke, hvad der skete i september, som gjorde at tiltalte mente, at han kunne betale vidnet for hans arbejde. Vidnet er ikke blev spurgt, om han kun-ne hjælpe ham med hans økonomi generelt.
På forespørgsel af forsvareren forklarede vidnet, at han i 2022 lavede udkast til ændring af tiltaltes SKAT for år 2018, 2019 og 2020. Han havde lavet ud-kastene forud for den telefonsamtale den 23. juni 2022. Der gik noget tid, før han begyndte at rykke for betaling. Vidnet havde lavet en faktura, hvor der var en frist for betaling.
Vidnet ved ikke, om tiltalte skulle have penge tilbage i skat, eller om han skulle betale penge i skat. Foreholdt side 472 forklarede tiltalte, at han ikke har lavet udkast af tiltaltes SKAT for år 2017. Han har ik-ke sendt udkastene ind til SKAT. Foreholdt videre på side 472 forklarede vidnet, at han ikke ved, om tiltalte har fået noget tilbage i skat.
Vidnet har talt med tiltalte om, at tiltalte mente, at han fik penge tilbage i skat, men vid-net gjorde tiltalte bekendt med, at han jo havde en gæld til SKAT, som kunne gøre, at han ikke fik penge tilbage. De havde den samtale i 2022. Vidnet kan ikke huske, om den samtale var før eller efter branden. Vidnet kendte ikke til alle tiltaltes aktiver eller hans formue.
Vidnet mener, at de kiggede på begge ejendomme, hvor de så på det, som var tinglyst købspris. ..."
Forklaringer afgivet under hovedforhandlingen den 6. januar 2023:
side 18
"... Vidne 3 forklarede som vidne, at han er kommet på ejendommen siden 2000, mens Vidne 7's mor og far levede. Han blev gift med Vidne 7 i 2003, men de kendte hinanden længe før det. Vidnet mener, at han har været på ejendommen, mens der boede lejere. Umiddelbart kort efter, at de var flyttet ind, var han ude for at hente nogle havemøbler, og i foråret 2021 var han på ejendommen for at hente nogle dæk.
Han har set den kvindelige lejer og nogle børn på ejendommen, men han har ikke set en mand. Han har ikke været inde i stuehuset, mens der var lejere på ejendommen. Han mødte den kvindelige lejer, da han hentede havemøbler, men de havde ikke en længere samtale. Vidne 7 har ikke ført tilsyn med udlejningen, men hun var ikke glad for, hvordan ejendommen så ud uden lejernes varetagelse.
I sommeren 2020 fyldte tiltaltes morfar 90 år, og der var de samlet på ejendommen. På det tidspunkt var gården fin. Der var ryddet op ud og inde. I august 2020 døde tiltaltes morfar. Da lejerne havde boet der lidt, så det ikke kønt ud. Der var der gravet huller på gårdspladsen for at etablere bede og haven var ikke passet. De har ikke kigget ind ad vinduerne til boligen.
Han kender ikke til, at det har været svært at forsikre ejendommen. Generelt så ejendommen pæn ud, men der kan godt have været noget i loftskonstruktionen, som ikke var godt nok. Vidne 7 har talt om, at hun var ked af, at lejerne ikke holdt ejendommen pæn og ordentlig. Han gik ud fra, at lejerne skulle holde haven og blandt andet slå græsset. Vidnet kender Vidne 4, som er i deres familie.
Vidnet har ikke hørt noget om, at Vidne 4 skulle fungere som en slags vicevært. Vidnet ved, at Vidne 4 har været på ejendommen sammen med tiltalte. Vidnet ved, at der har været et problem omkring vandrør, der var frosne. Han har ikke hørt om, at der skulle være større problemer, end der kan forventes i ældre huse. Der var møbler i hele huset.
Vidne 7 hentede nogle af møblerne, som hun havde et særligt forhold til, da hendes far døde. Tiltalte havde også et særligt forhold til nogle møbler, herunder morfaderens skrivebord. Der var også en del malerier i boligen, som vidnet ikke kender værdien af, men de havde i hvert fald en affektionsværdi. Vidnet har hjulpet tiltalte økonomisk både før men også i 2022, hvor han ikke havde et arbejde.
Han hjalp tiltalte for at undgå, at der skulle komme en tvangsauktion på ejendommen. Det ville Vidne 7 blive ked af. Vidnet vil tro, at han og Vidne 7 har hjulpet tiltalte økonomisk med ca. 500.000 kr. over ca. 5 år. Vidnet havde en telefonsamtale med tiltalte i sommeren 2022, fordi han syntes, at banken burde sørge for at give et bidrag til at ejendommen ikke gik på tvangsauktion.
Anklageren afspillede telefonsamtale fra den 28. juni 2022 mellem tiltalte og Vidne 3, jf. side 880.
Vidnet forklarede supplerende efter afspilning af telefonsamtale, at han formentlig overførte 14.000 kr. til tiltalte. Han ved, at der jævnligt kom breve fra advokater og inkassobureauer, hvor der skulle betales en regning. Vidnet var lidt træt af at betale regninger, hvor der var kommet gebyrer på, men det var der ikke noget at gøre ved. Vidnet havde indtryk af, at regningerne blev
side 19
betalt. Tiltalte har ikke i detaljer fortalt, hvad pengene blev brugt til, men det var vidnets opfattelse, at pengene gik til ejendommen og lejligheden i Vej. De har ikke haft en aftale om, at tiltalte måtte bruge dem på sjov og ballade. Vidnet har ikke haft grund til at tro, at pengene ikke blev brugt på ejendommen eller lejligheden.
De har ikke haft en aftale om, at tiltalte måtte bruge pengene til prostitution, men kun til regninger. Han har ikke et beløb på, hvor meget han har overført til tiltalte i 2022, men det er et større beløb, da tiltalte ingen indtægt havde. Tiltalte lånte nogle gange en bil af vidnet og sin mor, da de havde to biler. Vidnet ved, at tiltalte havde en Porsche, men mere ved han ikke. Han har hørt, at bilen brændte.
På forespørgsel af forsvareren forklarede vidnet, at han gik ud fra, at pengene skulle gå til at betale for en termin til kreditforeningen, men han tænkte ikke nærmere over det. Han spurgte ikke detaljeret ind til, hvad pengene skulle bruges til. Han undrede sig ikke over beløbene. Vidnet ved, at ejendommen blev vurderet i efteråret 2021. Vidnet tror, at det var med henblik på salg. Vurderingen lød på 6 millioner.
Han vil dog mene, at ejendommen kunne indbringe et større beløb i fri handel på grund af den jord, som hørte til ejendommen. Vidnet kunne se, hvor meget gæld tiltalte havde på ejendommen og lejligheden på tinglysning.dk. Han kunne se, at de ville kunne få et overskud ved et salg af ejendommen. Vidnet vurderede, at der var sikkerhed i ejendommen for de lån, som han gav til tiltalte.
Han har været i lejligheden på Vej, mens tiltalte boede der. Han kender ikke lejlighedens værdi, men han har kunnet se, hvad de andre lejligheder blev solgt for. Han kan ikke huske beløbene, men han vurderer, at der ville være en friværdi ved et salg. Vidnet har været til et møde mellem forsikringen og tiltalte umiddelbart efter branden. Han kan ikke huske mødet i detaljer.
Forsikringsmanden sagde, at han skulle hjem og undersøge nogle ting. Der blev ikke sagt, at der ikke var dækning fra forsikringen. Han mener, at de skulle undersøge, om der var betalt for forsikringen. Han ved ikke, om der var betalt. Forsikringensfolkene nævnte også kreditorernes stilling i ejendommen. Forsikringen sagde, at de ville vende tilbage, men det gjorde de ikke.
Han mener, at mødet var kort tid efter branden - måske tre uger efter. Tiltalte var træt af lejerne, fordi de ikke betalte husleje, og at de ikke passede huset, som de skulle. Vidnet har opfattelsen af, at el-regningen ikke blev betalt. Han mener, at tiltalte sagde til ham i starten af 2022, at han rykkede for betaling af husleje og el, men han ved ikke, hvornår tiltalte havde rykket lejerne.
Han ved ikke, hvem tiltalte rykkede for betalingen. Vidnet var ikke klar over, om det var kvinden eller manden, som stod på lejekontrakten. Tiltalte har ikke direkte sagt, hvem han rykkede, men vidnet fik opfattelsen af, at det var den mandlige lejer. Vidnet ved ikke, om tiltalte har prøvet at få lejerne ud med fogedrettens hjælp.
Vidnet har ikke opfattelsen af, at tiltalte havde et personligt forhold til de to lejere. Tiltalte har ikke fortalt, hvordan stuehuset så ud, mens lejerne boede der. Vidnet og Vidne 7 har løbende talt om, at Vidne 7 var utilfreds med, at hendes barndomshjem kom til at se sådan ud. De har stadig bekendtskaber i By 2. Vidnet hørte om en stor elregning i foråret 2022. Det var tiltalte, som fortalte om det.
Tiltalte var træt af det, og han fortalte, at han havde været i kontakt med elselskabet, fordi han ikke
side 20
mente, at det var ham, som skulle betale regningen. Vidnet vil gå ud fra, at tiltalte har rykket lejerne, men det kan han ikke huske, om tiltalte har fortalt om.
....
Vidne 7 forklarede som vidne, at det var hendes barndomshjem, som brændte. Hun blev spurgt, om hun ville overtage gården, men det ønskede hun ikke. Tiltalte ville imidlertid gerne overtage den, fordi han var kommet der meget, og han havde et særligt forhold til sin morfar. Tiltalte købte derfor gården. Tiltalte boede hos sin morfar i en periode, da han blev ældre.
Tiltalte havde et særligt forhold til stedet og var meget glad for det. Tiltalte ønskede ikke, at der skulle smides noget væk fra stuehuset. Efter morfaren død, kom der lejere på ejendommen, og det gjorde hende ked af det. Før de flyttede ind, så ejendommen ordentlig ud, selvom det nok var gammelt. Efter lejerne flyttede ind så gården ikke godt ud. Hun har aldrig set noget lignende.
Hun har ikke været inde i stuehuset siden sin fars død. Hun har ikke været på ejendommen, mens der var lejere. Vidnet mener, at tiltalte burde have smidt lejerne ud noget før, men det gjorde han ikke, fordi lejerne havde børn. Til-talte har altid været hjælpsom. Vidnet har tit talt med tiltalte om, at lejerne skulle smides ud.
Tiltalte fortalte, at han forsøgte med fogedrettens og kom-munens hjælp, at få lejerne ud, men det lykkedes ikke. Vidnet mener ikke, at lejerne betalte husleje, men hun har ikke diskuteret det med tiltalte, og hun har ikke hørt ham snakke om det. Hun har hørt tiltalte tale om, at nu var det nok, og han fik hjælp til at slukke for strømmen. Hun ved ikke noget om el-regningen.
Hun ved ikke, om tiltalte var tæt på lejerne, og tiltalte har ikke talt om det. Hun har ikke hørt, om de var uvenner. Hun ved ikke, hvad ejendom-men var værd. Tiltalte har nogle gange overvejet at sælge ejendommen, men hun kan ikke huske, hvad prisen kunne være sat til, heller ikke da de overve-jede, om hun skulle overtage ejendommen.
Hun ved, at tiltalte har en lejlig-hed på Vej i Aalborg, men hun kender ikke dens værdi.
....
Tiltalte forklarede supplerende, at en ny Porsche koster 4-5 millioner. Den Porsche, som han købte var 7-8 år gammel. Han mener, at han ville kunne sælge Porschen for ca. 800.000 kr. Da lejerne flyttede ind på ejendommen, så det hele fint og ordentlig ud. Han sørgede selv for, at der var rent og pænt. Efter lejerne flyttede ud så han, at der lå møbler og legetøj udenfor, og det lignede en losseplads. Han var også indenfor, mens lejerne boede der. Der var malet på nogle af væggene, og der var rodet og beskidt. I udhusene stod der affaldsposer, som ikke var smidt i skraldespanden.
....
Tiltalte oplyste om sine personlige forhold, at han alene har prøvet stoffer i sin gymnasietid. Han har ikke problemer med alkohol. Han løber orienteringsløb, og han har været elitetræner for orienteringsløbere i årene
side 21
2009-2014. Han cykler og spiller også fodbold. Han har en god relation til sin familie, ligesom han har en stor vennekreds. Han er indstillet på at udføre samfundstjeneste, hvis det skulle blive relevant. ..."
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Kriminalforsorgen har i erklæring af 23. september 2022 oplyst, at tiltalte er egnet til at modtaget en hel eller delvis betinget dom med vilkår om sam-fundstjeneste.
Af Kriminalteknisk Undersøgelse - Brandundersøgelse af 10. august 2022 fremgår det under konklusion, at arnestedet efter al sandsynlighed er et om-råde svarende til stuen, og at brandårsagen efter al sandsynlighed er antæn-delse af brændbare materialer med en åben flamme.
Der har været forelagt Kriminalteknisk Undersøgelse og Erklæring om bran-dundersøgelse for køretøj begge fra 2018.
Der har tillige være forelagt oplysninger om tiltaltes økonomiske forhold.
Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra 23. august 2022.
Rettens begrundelse
og afgørelse
Forhold 1
Der lægges til grund efter konklusionen i den kriminaltekniske erklæring af 10. august 2022 sammenholdt med forklaringen fra Vidne 1, at branden på ejendomme Adresse, By 1 var påsat.
I bevisvurderingen har retten navnlig lagt vægt på forklaringerne fra Vidne 1 og Vidne 2, idet disse forklaringer er støttet af flere andre beviser i sagen.
Vidne 1 har forklaret, at han den 31. marts 2022 efter aftale med tiltalte satte ild til brandbare materialer i gårdens stuehus efter at være fraflyttet, og at han ville få udbetalt 3.500 kr., og eftergivet en gæld til tiltalte for manglende betaling af husleje mv. I forbindelse med en ransagning hos Vidne 1 fandt politiet Vidne 1's dagbog, hvoraf det under datoen den 21. marts 2022 var noteret: "skal mødes med Tiltalte i aften så der kan blive lagt en ny plan for hvad der skal ske".
Af sagen fremgår tillige en messengerkorrespondance fra 9. marts 2022 mel-lem Vidne 1 og Vidne 2, hvor Vidne 1 beder Vidne 2 om at fjerne de sidste at hendes ting, da tiltalte ville brænde går-den ned og have Vidne 1 til at gøre det for ham.
side 22
Vidne 2 har endvidere forklaret, at hun gennem sin og Vidne 1 fælles datter hørte, at Vidne 1 skulle sætte ild til gården, og at han ville modtage penge herfor fra tiltalte. Vidne 2 har forklaret, at hun tog oplysningerne seriøst, da Vidne 1 kunne finde på at gøre det for småpenge. Vidne 2's forklaring er støttet af en messengerbesked sendt til en nabo til gården den 8. marts 2022 om, at Vidne 1 og tiltalte havde en aftale om, at Vidne 1 skulle sætte ild til gården, når han flyttede. Vidne 2 rettede endvidere henvendelse til politiet i januar 2023 med sin viden.
Vidne 1 og Vidne 2 har begge forklaret, at de i perio-den op til branden ikke havde et uvenskab med tiltalte, og Vidne 1 har endvidere oplyst, at han først blev sur på tiltalte efter grundlovs-forhøret, hvor han fik oplyst, at tiltalte havde haft sex med Vidne 2, hvilket i øvrigt støttes af den afsluttede bemærkning, fra Vidne 1 til tiltalte under grundlovsforhøret om, at tiltalte skulle "holde kæft" og "holde hovedet koldt".
Tiltaltes forklaring om, at han mødtes med Vidne 1 forinden branden, hvor han tilbød at betale Vidne 1 3.500 kr., hvis Vidne 1 ville betale sin gæld til tiltale på 24.000 kr. fremstår utroværdig også set i sammenhæng med det nedenfor oplyste om tiltaltes økonomi.
Omkring tiltaltes økonomi fremgår det, at tiltalte i 2022 ejede to ejendomme, hvori der angiveligt var en vis friværdi. Det fremgår tillige, at tiltalte havde likviditetsproblemer og lånte penge af venner og familie, idet han i årene for-ud for 2022 havde et forbrug på mellem 20.000 og 100.000 kr./mdr. I 2022 havde tiltalte ikke en indtægt, men havde fortsat et vis forbrug.
Endelig fremgår det af sagens oplysninger, at tiltalte i november 2021 havde tegnet en forsikring på ejendommen hos Tryg, som dog ikke var betalt, hvor-for ejendommen alene var dækket i tilfælde af brand. Det fremgår tillige, at tiltalte efter branden fremsatte et erstatningskrav overfor forsikringen, idet tiltalte ønskede bygningen erstattet til nyværdi.
Som følge af det ovenfor anførte lægger retten til grund, at tiltalte og Vidne 1 havde en aftale om, at Vidne 1 skulle sætte ild til gården, og at Vidne 1 i den forbindelse ville opnå en økonomisk gevinst som anført i tiltalen. Det lægges tillige til grund, at tiltalte anmeldte branden til forsikringsselskabet Tryg i den hensigt at få udbetalt er-statning.
På den baggrund er tiltalte skyldig i forhold 1.
Forhold 2
Det fremgår af Kriminalteknisk Erklæring fra 2018 under sammenfatning, at
side 23
branden er antændt med åben flamme i kombination med en brandbar væske. Af Erklæring om brandundersøgelse for køretøj af 23. maj 2018 fremgår det af konklusionen, at det kan udelukkes, at bilens elektriske dele har været år-sag til brandens opståen. På den baggrund lægger retten til grund, at branden i bilen var påsat.
Af sagens dokumenter fremgår, at tiltalte i november 2017 havde leaset en porsche af Virksomhed A/S for en månedlig ydelse på 10.864 kr./mdr. Ef-ter vilkårene i leasingaftalen sammenholdt med forklaringen til politirapport fra Person 4 fremgår det, at tiltalte selv skulle betale for vedligeholdelse på bilen, mens Virksomhed A/S stod for forsikringen af bilen, og ville få udbetalt en eventuel forsikringsskade. Vidnet har således op-lyst, at der kunne være en vinding i at brænde bilen af, hvis der ventede en stor reparation, idet denne så ikke skulle betales.
Efter tiltaltes forklaring sammenholdt med forklaringen fra Vidne 4 læg-ger retten til grund, at porschen kort før den 6. januar 2018 blev tranporteret på en autotrailer fra By 4 til Aalborg, da den skulle have en større reparati-on, som var billigere at få udført i Aalborg.
Efter forklaringerne fra tiltalte og vidnet Vidne 2, lægger retten til grund , at Vidne 2 og Vidne 1 først lærte tiltalte at kende i 2020 i forbindelse med Vidne 2's lejemål af Adresse i By 1. Det lægges også til grund efter forklaringerne fra Vidne 2 og Vidne 1, at der ikke var et uvenskab mellem før efter går-den brændte.
Vidne 2 og Vidne 1's oplysninger omkring porschen, der var brændt efter opfordring fra tiltalte, finder retten derfor må stamme fra tiltalte som forklaret af dem. Når dette sammenholdes med messengerbeske-den af 9. marts 2022 fra Vidne 2 til Vidne 1 om, at det er for sygt at brænde gården af, og ikke noget man slipper godt fra, når også en porsche er brændt af for at få en forsikring, finder retten det bevist, at tiltalte som anført i forhold 2 har foranlediget, at der blev sar ild til en af ham leaset porsche, som udbrændte.
Tiltalte er derfor skyldig i forhold 2.
Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 181, stk. 1 og stk 2.
10 måneder af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betin-gelser, som er angivet nedenfor jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 150 timer.
Retten har lagt vægt på sagens alvorlige karakter, herunder at ildspåsættelsen er sket efter aftale og planlægning med en medgerningsmand. Henset til at tiltalte er ustraffet og har gode personlige forhold finder retten, at straffen
side 24
kan gøres delvist betinget med vilkår om samfundstjeneste.
Retten henviser det nedlagte erstatningskrav til eventuelt civilt søgsmål.
Thi kendes for ret
:
Tiltalte skal straffes med fængsel i 1 år og 3 måne-der.
5 måneder af straffen skal afsones nu og anses for udstået med vare-tægtsfængslingsperioden. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1.Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.
2.Tiltalte skal inden for en længstetid på 1 år fra endelig dom udføre uløn-net samfundstjeneste i 150 timer.
3.Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Dommer
