BS-68/2007-HJR

Microsoft Word Viewer - BA06800L.DOC

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 130.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

HØJESTERETS DOMBOG

HØJESTERETS DOM

afsagt tirsdag den 28. april 2009

Sag 68/2007 (2. afdeling)

SKAT, Skattecenter København (kammeradvokaten ved advokat Boris Frederiksen) mod Danske Bank A/S (advokat Ulrik Jacobsen)

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 19. afdeling den 13. december 2006.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Sørensen, Asbjørn Jensen, Poul Søgaard, Poul Dahl Jensen og Michael Rekling.

Påstande

Appellanten, SKAT, Skattecenter København, har gentaget sine påstande.

Indstævnte, Danske Bank A/S, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Den 26. februar 2004 blev der holdt et møde mellem repræsentanter for Virksomhed 1 og Danske Bank. Fra Virksomhed 1 deltog Vidne 1 og Vidne 3. Fra Danske Bank deltog Vidne 4 og Vidne 5. I et referat af mødet udarbejdet af Vidne 4 hedder det bl.a.:

”Mødet var aftalt i forbindelse med opfølgning på forretningssamarbejdet.

Resultater for 2003

- 2 -

Vi fik udleveret foreløbige tal pr. 31.12.2003, der viser omsætning kr. 84,7 mio. (budget kr. 82,1 mio.) med resultat tkr. -345 (budget kr. 2,8 mio.).

FedEx aftalen har belastet regnskabet i 2003 med ca. kr. 3 mio. Udgiften til fremmede vognmænd udgjorde kr. 5,9 mio. mod budget på kr. 3,6 mio. FedEx aftalen har samtidig ikke givet den omsætning og indtjening, som FedEx havde tilkendegivet.

Datterselskaberne i England og Belgien forventer pr. 31.12.2003 et underskud på ca. GBP 50.000 (omsætning GBP 1,0 mio.) respektiv et overskud på ca. EUR 38.000 (om-sætning EUR 2,0 mio.), hvorfor det samlede underskud vil udgøre ca. tkr. 6-700.

Budget 2004

Budget for 2004 viser omsætning kr. 97,7 mio. med resultat kr. 3,7 mio, heraf bidrager den nye FedEx aftale med de 50%. Det interne budget viser et højere tal, som Vidne 1 ikke ønsker at oplyse. England budgetterer med overskud ca. kr. 0,5 mio (GBP 40.000) og Belgien med overskud ca. kr. 1 mio. Det blev aftalt, at vi får tilsendt budget-forudsætningerne for 2004. Målsætningen er, at egenkapitalen er intakt pr. 31.12.2005.

Vidne 1 har forhandlet ny aftale med FedEx, som pr. 1.3.2004 giver ekstra kr. 2,7 mio., som er med i budgettet. Der skal samtidig forhandles om forlængelse af aftalen med yderligere 5 år efter 2006, således at virksomheden kan indhente tabet på aftalen og samlet komme ud med en fortjeneste på samarbejdet, som FedEx er meget tilfreds med.

. . .

Periodetal pr. 31.1.2004 viser omsætning kr.6,6 mio. med underskud tkr. 857, januar er altid dårlig. Der forventes overskud i de næste måneder. Periodetal fremsendes fortsat hver måned, nu med en kort forklaring til tallene.

Virksomheden har reduceret medarbejderstaben med 7 deltidsansatte samt 4 fuldtids-medarbejdere. Salgsafdelingen har budgetteret med 2 nye salgsmedarbejdere, der endnu ikke er tiltrådte, da de rette personer ikke er fundet endnu.

Vidne 1 vil fremover deltage mere i salg og produktudvikling. Når økonomien tillader det, vil han gerne ansætte en direktør.

Der er ansat nye direktører i både England og Belgien, hvilket gerne skal betyde de for-ventede resultatforbedringer samt bedre overblik. Vidne 1s rejseaktivitet forven-tes derfor i 2004 at blive væsentligt reduceret.

Likviditeten

Det franske postvæsen har været ramt af nogle tab, hvorfor betalingsbetingelser generelt er strammet op fra en kredittid på 3-4 måneder til 1½-2 måneder. Flere andre postvæse-ner har ændret betingelserne til forudbetalinger.

Likviditeten er fortsat meget stram, Vidne 1 håber at kunne få støtte fra banken. Vi gav tilsagn om, at virksomheden gerne må spørge om bevilget overtræk, men at sva-ret vil afhænge af beløb, varighed samt den løbende udvikling i virksomheden.”

- 3 -

SKAT har for Højesteret fremlagt månedlige saldobalancer/resultatopgørelser for perioden 1. januar 2004 til 31. august 2004. Saldobalancerne er den 9. november 2006 udskrevet fra Virksomhed 1s regnskabssystem, idet Vidne 1 og selskabets bogholderifunktion på dette tidspunkt har gendannet oplysningerne for den nævnte periode. SKAT har i et støttebilag givet følgende redegørelse for indholdet af saldobalancerne:

”Støttebilag ...

Balance

Måned Leverandørgæld Kortfristet gæld

jan-04 8.319.964,10 17.302.494,59

febr-04 8.736.521,33 19.569.541,95

mar-04 8.161.001,00 20.375.182,90

apr-04 9.655.816,60 21.333.693,07

maj-04 11.811.303,90 22.708.910,92

jun-04 13.584.138,48 23.647.938,81

jul-04 13.448.816,46 22.746.924,23

aug-04 14.577.714,02 22.660.627,87

Støttebilag ...

Resultatopgørelse

Måned Resultat pr. måned 1. jan til dato

jan-04-727.831,55 -727.831,55

feb-04-795.822,93 -1.523.654,48

mar-04-839.081,00 -2.362.735,48

apr-04-1.540.530,89 -3.903.266,37

maj-04-888.074,93 -4.791.341,30

jun-04-91.769,79 -4.883.111,09

jul-04-259.700,66 -5.142.811,75

aug-04-1.766.793,36 -6.909.605,11

”

Danske Bank har for H øjesteret fremlagt en saldobalance/resultat opgørelse for juni måned 2004 udskrevet den 5. august 2004 med et resultat for juni måned på et overskud på 303.971 kr. og et resultat for perioden 1. januar – 30. juni 2004 på et overskud på 5.500 kr.

Danske Bank har endvidere fremlagt en saldobalance/resultatopgørelse for juli måned 2004 udskrevet den 25. august 2004 kl. 12:42 med et resultat for juli måned på et overskud på 122.395 kr. og et resultat for perioden 1. januar – 31. juli 2004 på et overskud på 67.443 kr.

Ingen af opgørelserne f remlagt af Danske Bank indeholder oplysn inger om størrelsen af gæl-den.

- 4 -

Dateret den 23. juni 2004 udarbejdede Vidne 4 et internt kreditansøgningsdokument med henblik på i bankens organisation at opnå en beslutning om efterbevilling af et midlerti-digt overtræk på kassekreditten på 725.000 kr. I dokumentet hedder det bl.a.:

”Efterindstilling

Der søges om DKK 725.000,00 Konto/facilitet

bevilget overtræk tkr. 725 gældende til 20.07.2004

...

Bemærkninger: Selskabet er ved at udarbejde likviditetsbudget for 2004 ligesom de har forhandlinger med en potentiel køber af virksomheden. Vi har sagt nej til betaling af kr. 1,5 mio til Told og Skat, som sikkert vil foretage udlæg efterfølg.

...

Budget Realiseret Opfyldelse

samme i perioden Budget i % af

Realiseret Periode sidste år for året årsbudget

Omsætning23.56732.554065.7490Bruttoresultat9.6079.294028.0450Afskrivninger00000Ordinært resultat25-73503.6090Egenkapital primo00000Periodens resultat25-73503.6090Korr. egenkapital00000Balance00000

Foreløbige tal pr. 31.12.2003 viser omsætning kr. 84,7 mio. (budget kr. 82,1 mio.) med resultat tkr. -345 (budget kr. 2,8 mio.). FedEx-aftalen har i 2003 givet et tab på ca. kr. 3 mio. Udgiften til fremmede vognmænd udgjorde kr. 5,9 mio. mod budget kr. 3,6 mio.

Datterselskaberne i England og Belgien forventer pr. 31.12.2003 samlet at udvise un-derskud ca. tkr. 300.

Månedlige periodeopgørelser modtages hver måned, senest den 20.”

Et tilsvarende internt kreditansøgningsdokument dateret 12. august 2004 indeholder de sam-me talmæssige oplysninger.

I et brev af 23. august 2004 fra Virksomhed 1 underskrevet af Vidne 1 til Danske Bank att.: Vidne 4 hedder det bl.a.:

- 5 -

”Hermed følger som aftalt årsrapport samt løbende månedstal incl. Juni. Jeg forventer at medbringe juli tal til vort møde på onsdag [den 25. august 2004].

…

Som tidligere nævnt er Chronopost (ejet af GeoPost som er ejet af La Poste France) og Virksomhed 1 i forhandlinger angående et totalkøb af Virksomhed 1. Jeg havde forventet at modtage MOU’en [Memorandum of Understanding] i torsdags, men er blevet oplyst den først til-sendes mig torsdag d.26.dennes. Det er et meget ”seriøst” tiltag fra Geopost/Chronopost side.

Jeg ser frem til vort møde på onsdag kl. 14:00.”

Anbringender

Danske Bank har yderligere anført, at banken først under højesteretssagen har fået kendskab til de betydeligt ringere økonomiske resultater, som fremgår af de månedlige saldobalancer fremlagt af SKAT.

Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet supplerende forklaring af Vidne 1, Vidne 4 og Vidne 5.

Vidne 1 har supplerende forklaret bl.a., at Virksomhed 1s kundeforhold til Danske Bank blev etableret i 2002 eller 2003. Virksomhed 1 havde en fast kassekredit på 1,5 mio. kr. Han mener, at kasse-kreditten fra starten var på 400.000 kr., og at den kort efter blev forhøjet til 1,5 mio. kr. Ban-ken var klar over, at Virksomhed 1 havde store kunder, og han kunne derfor efter aftale få lov til at ud-vide kassekreditten.

Han aftalte med Vidne 4, at Virksomhed 1 hver måned skulle aflevere en saldobalance for regn-skabsperioden og informationer om, hvordan det var gået i perioden. Det var hans admini-strationschef, Vidne 2, der forestod de løbende samtaler med Vidne 4. Saldo-balancen indeholdt oplysninger om udgifter som f.eks. lønninger og lokaleomkostninger samt driftsresultatet. Han opfattede balancen som nøgletallet for måneden.

Saldobalancen indeholdt ikke oplysninger om aktiver og passiver. Virksomhed 1 gav banken alle de oplysninger, de blev bedt om. Der var en meget tæt dialog. Alt, hvad der var tilgængeligt for Virksomhed 1, var også tilgængeligt for banken. Banken spurgte primært efter balancen og udskrifter over tilgodehavender.

Driften udviklede sig ikke godt i 2004. Om saldobalancen for februar 2004 fremlagt af SKAT har Vidne 1 forklaret, at underskuddet for januar og februar måned var på ca. 1,5 mio.

- 6 -

kr. Selvom resultatet var meget dårligt, troede han fortsat på, at det kunne forbedres. Om sal-dobalancen for marts 2004 fremlagt af SKAT har han forklaret, at marts var en dårlig måned, og at underskuddet for denne måned var på ca. 800.000 kr. Om saldobalancen for april 2004 fremlagt har SKAT har han forklaret, at underskuddet i denne måned var på ca. 1,5 mio. kr. Det var et katastrofalt dårligt resultat.

Om saldobalancen for maj 2004 fremlagt af SKAT har han forklaret, at denne måneds underskud var på knap 900.000 kr. Om saldobalancen for juni 2004 fremlagt af SKAT har han forklaret, at underskuddet var på ca. 91.000 kr. i juni måned. Det samlede resultat for årets første 6 måneder viste et underskud på ca. 5 mio. kr. Det var ikke penge, som Virksomhed 1 havde råd til at tabe.

Det truede virksomhedens eksistens, men han tro-ede fortsat på, at virksomheden kunne reddes. Han var selvfølgelig klar over, at det ikke var godt.

Kontrakten med FedEx blev genforhandlet i marts 2004 med virkning fra 1. marts 2004, men effekten af aftalen ville først slå igennem omkring 1. juni 2004. Han fik forhandlet en ny pris-aftale, som ville betyde, at Virksomhed 1 årligt ville få tilført yderligere 4-5 mio. kr. Han troede derfor stadig på, at de inden årets udgang ville kunne hente underskuddet hjem ved den fremtidige indtjening eller ved samarbejde med andre virksomheder. Han havde på dette tidspunkt bl.a. samtaler med en fransk virksomhed.

Om saldobalancen for juli 2004 fremlagt af SKAT har han forklaret, at der i juli måned var et underskud på ca. 250.000 kr. Da de i denne måned skulle have afviklet sommerferie for med-arbejderne, syntes de faktisk ikke, at resultatet var så dårligt. Om saldobalancen for august 2004 fremlagt af SKAT har han forklaret, at balancen viste et underskud på ca. 1,7 mio. kr. for august måned. Men august måned var ikke en hel måned, idet noget af omsætningen blev overført i forbindelse med betalingsstandsningen. Der var således ikke tale om et reelt drifts-underskud.

I 2004 var der et underskud hver måned. Det var samme type saldobalancer som opgørelserne fremlagt af SKAT, der månedligt blev sendt til banken, men selvfølgelig ikke lige disse bilag, der først er blevet udskrevet den 9. november 2006.

Banken fik tilsendt noget, der i hvert faldt svarede til de første 5 sider af opgørelserne fremlagt af SKAT, og ønskede banken balancen, der er indeholdt på disse opgørelsers sidste sider, vil han tro, at den også havde fået den med. Han er sikker på, at banken også har fået den fulde balance. Virksomhed 1 trækker selv balancen, og det ville være naturligt, at de også sendte den til banken.

Balancen svarede til de opgørelser, som SKAT har fremlagt. Der kunne være divergenser på grund af efterfølgende fakturaer.

- 7 -

Informationen om de løbende månedlige underskud blev videregivet til banken. Af forvent-ninger for 2004 videregav han til banken, at han troede på, at Virksomhed 1 ville komme igennem den vanskelige situation. Fra maj 2004 havde han samtaler og forhandlinger med franske Chrono-post om salg af virksomheden. Dette videreformidlede han til banken. Han skrev det til ban-ken i august 2004, men han havde også tidligere i samtaler med Vidne 4 fortalt om de forhandlinger, der foregik med Chronopost.

Vidne 1 er sikker på, at han forventede et overskud i 2004. Medio 2004 var de bedste forhåbninger et nulresultat. Han havde indgået en aftale med SKAT, som ikke ville foretage sig yderligere, såfremt han overholdt betalingsaftalerne. Han havde orienteret virksomhedens kreditorer om, at de havde en dårlig periode, men at han var sikker på, at de ville komme igennem det.

Han havde henvendt sig til det svenske, det belgiske og det franske postvæsen samt en anden belgisk kreditor. Det franske postvæsen bad om løbende betalinger. Han troede på daværende tidspunkt fortsat, at han kunne hente 3,5 mio. kr. i månederne fra september til december, idet virksomheden havde gjort det før. Driftsresultatet ville så have været i nærhe-den af nul for hele året. Gælden var stigende i perioden.

Vidne 4 fra Danske Bank blev ”nervøs” omkring juni måned. Vidne 4 spurgte ind til, hvad de ville gøre. Vidne 1 havde flere møder med Vidne 4, hvor han fortalte om FedEx og den dårlige vinter, men at de stadig troede på det, og at de var kommet over det værste. Han fortalte om merbetaling fra FedEx, at de havde gode sælgere, og at Cronopost var meget interesseret i at købe virksomheden. Der var mange gode ting på vej.

De havde også fået bedre styr på det internt i virksomheden og brugte f.eks. ikke fremmede vognmænd – der var dyrere – så meget som tidligere. Det var det samme, han fortalte til Vidne 5. Banken agerede som om, den troede på det. Den var hjælpsom og vidste godt, at der ind imellem blev indbetalt større beløb.

I 2004 blev udgifterne til lønningerne prioriteret først. Der lå selvfølgelig også i det, at der så var andre, der ikke kunne få betaling – primært de belgiske, franske og svenske postvæsener. Han troede ikke, at han kunne have undgået at oparbejde en gæld til postvæsenerne.

Om saldobalancerne fremlagt af SKAT har Vidne 1 forklaret, at han mener, at det er de saldobalancer, der månedligt blev sendt til banken. Det, der blev sendt til banken, var det, de

- 8 -

havde i deres system i computeren, og der var kun et regnskabsprogram.

Om saldobalancen for juni måned 2004 fremlagt af SKAT sammenlignet med opgørelsen for samme måned fremlagt af Danske Bank har han forklaret, at opgørelsen fremlagt af banken viser et overskud for juni måned på ca. 300.000 kr. og et samlet overskud for året på ca. 5.500 kr. Opgørelsen fremlagt af SKAT viser et underskud på 91.000 kr. for juni måned og et sam-let underskud på 4,8 mio. kr. Opgørelsen fremlagt af SKAT er det rigtigste af de to bilag og giver et mere retvisende billede af, hvordan situationen var.

Det var ikke ham, der sendte saldobalancerne til banken. Når banken har fremlagt opgørelsen, må den komme fra Virksomhed 1. Han kan derfor ikke svare på, om banken har fået opgørelserne frem-lagt af SKAT, idet de er udskrevet den 9. november 2006, men han vil tro, at banken har fået tilsvarende bilag.

Vidne 4 har supplerende forklaret bl.a., at banken modtog månedlige saldobalancer fra Virksomhed 1. Det har kun været muligt for banken at fremlægge saldobalancer vedrørende juni og juli måned. Når han modtog en balance, skrev han tallene ind i edb-systemet og smed den gamle balance ud, idet han ikke længere havde brug for den. Den seneste balance dækkede også den forudgående periode.

Om saldobalancerne fremlagt af SKAT har han forklaret, at han ikke har set opgørelserne tid-ligere. Da der er meget store forskelle fra de beløb, han har lagt til grund i sine kreditindstil-linger, og de beløb, der er indeholdt i disse opgørelser, kan han ikke genkende tallene. Så-fremt han havde set tallene, ville han ikke have haft en positiv holdning til Virksomhed 1. Han har ikke modtaget noget tilsvarende materiale fra Virksomhed 1. Det materiale, han modtog, indeholdt ikke en balance. Han har heller ikke skrevet sådanne oplysninger ind i sine kreditindstillinger.

Saldobalancen for juni måned fremlagt af Danske Bank er den opgørelse, der blev modtaget i banken. Den viser et overskud på 5.500 kr. for måneden og ca. 300.000 kr. for året til dato. Saldobalancen for juni måned fremlagt af SKAT har han først har set efter, at sagen er anket til Højesteret. Den viser et underskud for måneden på 91.000 kr. og for året til dato på ca. 4,9 mio. kr.

Han har ikke tidligere været i besiddelse af saldobalancerne fremlagt af SKAT og har først set dem efter anken til Højesteret. Han har overhovedet ikke kendt til den negative ud-vikling i Virksomhed 1. Det akkumulerede tal for 30. juni viste et beskedent overskud, og det var det, han baserede sin kreditgivning på.

- 9 -

I juni måned bevilligede han et overtræk på yderligere 725.000 kr. og afviste samtidig en an-den ansøgning om overtræk, idet der ikke var nogen forklaring på, hvordan beløbet ville blive dækket. Kreditansøgningsdokumentet dateret 23. juni 2004 er en efterindstilling vedrørende de nævnte 725.000 kr., som allerede var trukket på kontoen, da han bevilligede overtrækket.

I indstillingen er der ikke anført oplysninger om balancen og egenkapitalen, idet han ikke har haft disse oplysninger. I indstillingen anførte han: ”Vi har sagt nej til betaling af kr. 1,5 mio til Told og Skat, som sikkert vil foretage udlæg efterfølg.” Han var ikke klar over, om Skat rent faktisk foretog udlæg. Han var ikke bekendt med, at Skat havde foretaget udlæg allerede i april måned.

Det var ikke noget, han opfattede som et alvorligt alarmsignal, men noget, der sker for virksomheder i ny og næ. Udlæggene kan slettes igen, når der er sket indfrielse. I ind-stillingen anførte han endvidere et overskud pr. 31. maj på 25.000 kr. mod et budgetteret un-derskud på 735.000 kr. Virksomheden var således efter bankens opfattelse i en positiv udvik-ling.

Tallene var baseret på den månedsopgørelse, han modtog fra Virksomhed 1 for maj måned.

Banken var opmærksom på, at der havde været et underskud i Virksomhed 1 på 5 mio. kr. i 2002, og at egenkapitalen var negativ med 6,6 mio. kr. I sommeren 2004 havde banken tillid til, at Virksomhed 1 ville klare den. Der var således flere positive signaler, der kunne forbedre virksomhedens re-sultat.

Han havde fået oplysninger fra Vidne 1 om, at der var forhandlinger om køb af virksomheden, som ville medføre, at virksomhedens gæld ville blive fuldt ud indfriet. Disse forhandlinger fandt sted i løbet af april kvartal, idet han har skrevet dem ind i sin indstilling vedrørende det 3. kvartal. Dell holdt endvidere op med at være kunde.

Vidne 1 havde oplyst, at Dell ikke gav nogen indtjening, og Dell belastede likviditeten. Det var derfor godt, at aftalen blev opsagt. FedEx aftalen blev genforhandlet, hvilket ville give en yderligere ind-tjening til virksomheden og et overskud.

Virksomhed 1s kassekredit var med et fast kreditmaksimum på 1,5 mio. kr. Der kunne ske ændringer i beløbet efter forudgående aftale, og dette kunne ske på tre måder: En fast aftale, et bevilget overtræk eller et accepteret overtræk. Når der var indgået en aftale – et bevilget overtræk – blev det indført i edb-systemet, og hvis Virksomhed 1 foretog betalinger, kørte de glat igennem.

Der skete også accepterede overtræk. Han var i tæt dialog med Virksomhed 1. Det var typisk Vidne 1, der ringede til ham, når der skulle bevilges overtræk. Vidne 1 kunne få lov til at over-trække, såfremt han sendte en e-mail med oplysninger om, hvilke forventede posteringer der ville komme, som kunne dække overtrækket.

- 10 -

Om bevægelserne på saldoen på kassekreditten har Vidne 4 forklaret, at han havde ac-cepteret overtrækkene, også beløbet på ca. 4,7 mio. kr. Virksomhed 1 påviste, at det inden for kort tid ville være muligt at inddække beløbene.

I sommeren 2004 afviste banken nogle checks, fordi der ikke var lavet en forudgående aftale om betaling. Banken havde ikke modtaget materiale, der viste, at et overtræk ville blive dæk-ket ind. Da han afviste checkene, kunne han ikke se, hvem de var udstedt til. Checken ligger fysisk i den bank, hvor den er indløst. Der skete ikke nogen forandringer i, hvordan kassekre-ditten blev anvendt i månederne juni til august.

Virksomhed 1 havde fuld adgang til at trække op til maksimumsbeløbet helt frem til betalingsstandsningen. Der har ikke været andre tilfælde, hvor banken har afvist betalinger. De tog stilling til det fra sag til sag. Banken har ikke været klar over, at der var nogle kreditorer, der blev holdt tilbage. Han har ikke på noget tidspunkt modtaget en kreditorliste.

I begyndelsen af 2004 fik banken forevist de foreløbige tal for 2003. Man forventede et sam-let underskud i koncernen på 6-700.000 kr. for 2003.

Han var i daglig kontakt med Virksomhed 1 for at høre, hvilke indbetalinger der var modtaget. Han fik typisk at vide, hvilke beløb der ville komme fra factoringselskabet Atradius den pågældende dag.

For ham var det driftsresultatet og likviderne, der var det vigtigste. Det var tydeligt for en-hver, at der var en underbalance i Virksomhed 1. I marts 2004 var likviditeten fortsat anstrengt. Virksomhed 1 havde behov for bankens hjælp.

Han troede bl.a. på Virksomhed 1 på grund af salget af virksomheden til Chronopost, som var en af de samarbejdspartnere, som Virksomhed 1 benyttede meget. Han havde fået oplysningerne om salget mundtligt fra Vidne 1. Han kan ikke huske, om han tidligere havde modtaget noget skriftligt, men han ville ikke udelukke, at det kunne have fremgået af et følgebrev.

Han ville dog ikke gemme et sådant følgebrev, når han først havde skrevet oplysningerne ind i indstil-lingen. Vidne 1 nævnte salget i brev af 23. august 2004. Han kan ikke huske, om der var nævnt konkrete beløb, men i hvert fald ville der blive dækning til kreditorerne.

Han spurgte ikke om, hvad der var af kreditorkrav, men da egenkapitalen var negativ med omkring 8 mio. kr., måtte der være kreditorer af en tilsvarende størrelse. Han mener ikke, at han har

- 11 -

fået en plan over, hvad virksomhedssalget ville indbringe, og hvad pengene skulle anvendes til. Det var meget tæt på, så der var ingen grund til at gå i detaljer.

Virksomhed 1 havde en anstrengt likviditet, hvilket virksomheden ikke selv lagde skjul på. De havde ikke den nødvendige likviditet til selv at klare driften. Virksomhed 1 skyldte 1,5 mio. kr. til SKAT, og han kan ikke forestille sig, at Virksomhed 1 kunne skaffe pengene et andet sted.

På den korte bane kunne Virksomhed 1 være kommet med et likviditetsbudget, ligesom de tidligere gange, og så ville ban-ken kunne have taget stilling til anmodningen. Den 23. juni kunne Virksomhed 1 ikke skaffe pengene et andet sted. Det forhold, at Virksomhed 1 skyldte 1,5 mio. kr. til SKAT og havde en anstrengt likviditet, fik ikke alarmklokkerne til at ringe hos ham.

Han gik ud fra, at Virksomhed 1 ville kunne henvende sig til SKAT og aftale en afdragsordning. Banken ville så senere også på baggrund af den af-dragsordning tage stilling til, om man fortsat kunne yde virksomheden hjælp. Det gav selvføl-gelig banken anledning til at udvise agtpågivenhed, hvilket vil sige, at han fortsatte med at følge virksomheden tæt.

Når han bevilligede yderligere overtræk, skulle han være sikker på, at der var inddækning. Der var ikke umiddelbart nogen ændring i forholdet mellem banken og Virksomhed 1 efter den afviste betaling på 1,5 mio. kr.

Vidne 5 har supplerende forklaret bl.a., at det fremlagte materiale er alt det materiale, banken har. Banken har ikke yderligere kreditansøgninger, mødereferater eller korrespon-dance. Når en medarbejder ophører sin ansættelse, bliver den pågældendes mailkorrespon-dance automatisk slettet efter et par dage.

Han har forsøgt at få mailkorrespondancen mellem Virksomhed 1 og Vidne 4 rekonstrueret, men det har ikke kunnet lade sig gøre. Det er ikke muligt at fremlægge yderligere saldobalancer end dem, banken har fremlagt, idet saldobalancerne bliver smidt ud, efterhånden som de bliver lagt ind i bankens eget edb-system. Saldobalan-cerne indeholder alene driftsoplysninger, idet der ikke er tilgået banken balanceposter.

Saldo-balancerne fremlagt af SKAT er ikke modtaget i banken.

Der er meget stor forskel på de tal, der er indeholdt i saldobalancerne fremlagt af SKAT, og de tal, banken er blevet forevist. Saldobalancerne fremlagt af SKAT viser et underskud, som banken ikke har kendt til. Vidne 1 har budgetteret med et overskud på 3,7 mio. kr. for 2004. Normalt finansierer banken ikke underskud. Virksomheden havde ikke fået lov til at fortsætte, hvis banken havde fået de tal, der fremgår af saldobalancerne fremlagt af SKAT.

- 12 -

Den 23. august 2004 fik banken udkast til 2003-regnskabet, der viste et væsentligt større un-derskud, end det banken tidligere havde fået oplyst. De periodeopgørelser, de havde fået til udgangen af juni og juli, viste overskud.

Virksomhed 1 havde en kassekredit med et fastsat maksimum på 1,5 mio. kr. Virksomhed 1 kunne derudover af-tale bevilget overtræk med den kundeansvarlige. Disse overtræk blev bevilget på baggrund af dokumentation af pengetilgang inden for rimelig tid.

Banken afviste en række checks i sommeren 2004, fordi der ikke blev disponeret efter forud-gående aftale. Han tror ikke, at det var sket tidligere. Der skete ingen ændringer i bankens holdning til Virksomhed 1 fra den 1. juni 2004. Vidne 1 kunne fortsætte med at trække på kasse-kreditten og gjorde det også helt frem til betalingsstandsningen. Der var overhovedet ingen forskel.

Banken havde en tæt opfølgning på Virksomhed 1 i form af, at banken modtog månedlige periodiske opgørelser i stedet for de sædvanlige årsregnskaber. Han var bekendt med, at virksomheden havde en stor negativ egenkapital på ca. 6 mio. kr. Ved brev dateret den 23. august blev sal-dobalancen for juni måned fremsendt. Saldobalancen for juni var ikke tilgængelig tidligere, idet Virksomhed 1 afholdt ferie i juli måned.

Om bemærkningen i kreditansøgningsdokumentet af 23. juni 2004, hvor der er anført: ”Vi har sagt nej til betaling af kr. 1,5 mio til Told og Skat, som sikkert vil foretage udlæg efterfølg.” , har Vidne 5 forklaret, at det er et krisetegn for en virksomhed, og at det viser, at en virk-somhed ikke betaler sine kreditorer til tiden. Vidne 1 havde en aftale med Told og Skat. Han ville nok have svært ved at finde penge et andet sted, men måske ville et realkreditinstitut låne ham pengene. Efter oplysningerne i kreditansøgningsdokumentet ville Vidne 1 næppe have mulighed for at belåne yderligere i realkreditinstituttet.

Salget til Chronopost ville tilføre likviditet, hvilket var vigtigt, når egenkapitalen var negativ. Banken fik at vide, at der var forhandlinger om salg, men han kan ikke nærmere tidsfæste dette. Gjort bekendt med at det først fremgår skriftligt af kreditansøgningsdokumentet af 23. juni 2004, at der er forhandlinger om salg, har Vidne 5 forklaret, at han fortsat ikke nær-mere kan tidsfæste, hvornår han fik oplysningerne om salg. Han har på intet tidspunkt set skriftligt materiale vedrørende salget eller en beregning af, hvad et salg ville indbringe. Han fik aldrig et likviditetsbudget for 2004.

- 13 -

Højesterets begrundelse og resultat

Efter det oplyste lægger Højesteret til grund, at Danske Bank A/S ikke var bekendt med de stærkt negative oplysninger om udviklingen i Virksomhed 1s økonomi, som fremgår af de gendannede månedlige saldobalancer vedrørende perioden 1. januar 2004 til 31. august 2004, som nu er fremlagt af SKAT, Skattecenter København.

På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret dommen.

Thi kendes for ret

:

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal SKAT, Skattecenter København betale 125.000 kr. til Danske Bank A/S.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af-sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

--oo0oo--