BS-946/2012-VLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 39.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

DOM

afsagt den 8. juli 2013 af Vestre Landsrets 8. afdeling (dommerne Karen Foldager, Nikolaj Aarø-Hansen og Chr. Bache) i ankesag V.L. B-0946-12 og kæresag B-0830-12

Appellant (Tidligere Sagsøger)

(advokat Bettina Antitsch Mortensen, Aarhus)

mod

Appelindstævnte 1 (tidligere Sagsøgte 1)

og

Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte 2)

(begge advokat Stefan Jon Thorsteinsson, Aarhus)

Retten i Århus har den 13. marts 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 13-

2985/2010).

Påstande

For landsretten har Appellant (Tidligere Sagsøger), gentaget sin påstand for byretten.

De indstævnte, Appelindstævnte 1 (tidligere Sagsøgte 1) og Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte 2), har påstået dommen stadfæstet.

Byrettens omkostningsafgørelse er særskilt kæret af appellanten med påstand om nedsæt-

telse af omkostningsbeløbet.

De indstævnte har påstået byrettens omkostningsbeløb stadfæstet.

-2-

Supplerende sagsfremstilling

Af Appelindstævnte 1 (tidligere Sagsøgte 1)s vedtægter fremgår vedrørende medlemmernes

hæftelse:

Ӥ 4

4.1.De til enhver tid værende medlemmer hæfter personligt og solidarisk for den i for- eningens ejendom stående kontraktspantegæld samt for foreningens forpligtelser over for tredjemand i øvrigt.

Fritagelse for det personlige og solidariske gældsansvar over for de realkreditinstitu-

4.2.

tioner, der har pant i ejendommen, kan kun ske med disses samtykke. ”

For landsretten er fremlagt yderligere materiale i form af blandt andet kontoudtog fra Appelindstævnte 1 (tidligere Sagsøgte 1)

Appelindstævnte 1 (tidligere Sagsøgte 1). Det fremgår blandt andet, at indeståendet på forenin- gens konto den 4. januar 2008 udgjorde 369.519,63 kr., og at det den 10. maj 2012 udgjor- de 1.585, 53 kr. Der ses alene posteringer vedrørende løbende huslejeindbetalinger fra Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte 2).

Herudover fremgår to kontooverførsler til kontoen med teksten "overført fra 189" fra september 2010 med i alt 1 1.800 kr. Endvidere fremgår 20 kontooverførsler til kontoen med teksten "overført fra 6746", der tilsammen udgør i alt 119.500 kr. og 10 overførsler til kontoen med teksten "indbetaling" på i alt 91.750kr, således at de nævnte indbe-talinger til kontoen i alt udgør 223.050 kr.

Ved kvittering af 17. marts 2008 har Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte 2) bekræftet at have modtaget et indskud på i alt 19.200 kr. fra Person 1. Dette beløb ses ikke på kontoudskrifterne for denne periode. Ved kvittering af 14. maj 2008 har Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte 2) bekræftet at have modtaget et indskud på i alt 4.268 kr. fra Vidne 1. Dette beløb ses heller ikke indsat på foreningens konto.

Ved kvittering af 30. maj 2008 har Person 1 bekræftet at have modtaget udbetaling af indskud på i alt 12.800 kr. fra Appelindstævnte 1 (tidligere Sagsøgte 1). Beløbet ses ikke hæ- vet på foreningens konto. Ved kvittering af 2. juni 2008 har Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte 2) bekræftet at have modtaget husleje på i alt 2.134 kr. fra Vidne 1. Beløbet ses ikke indgået på foreningens konto.

Af referatet fra et foreningsmøde den 10. september 2011 fremgår, at det enstemmigt blev besluttet at omlægge det nuværende 4 %-lån til et Fl-lån, der er afdragsfrit i 10 år.

Af referatet fra et foreningsmøde den 14. december 2011 fremgår det, at huslejen pr. andel

-3 -

blev nedsat til 496 kr. pr. måned, og at Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte 2) blev genvalgt som forretningsfører.

Af en udskrift af protokollen for et foreningsmøde den 2. oktober 2012, fremgår blandt

andet, at Vidne 1 udtrådte af foreningen, og at Vidne 3 pr. 1. oktober 2012 erhvervede yderligere 1/6 andel, således at han fremover har 2/6. Det blev samtidig besluttet at meddele Vidne 3 dispensation fra bestemmelsen om bopælspligt, jf. vedtægternes § 3. Herudover fremgår det, at Vidne 2 d. 1. oktober 2012 indtrådte i foreningen med 1/6 andel. Indskuddet for 1/6 andel var fastsat til 992 kr.

Af en e-mail af 1. marts 2013 fra Danske Bank, Finanscenter Østjylland, fremgår, at ban-

ken ikke har kunnet godkende Vidne 2 som ny debitor, at Vidne 1 der- for fortsat hæfter som debitor personligt og solidarisk, og at Vidne 2 ikke hæfter over for Realkredit Danmark.

Exam, grafolog Skønsmand har for landsretten afgivet en syns- og skønserklæring

af 25. august 2012. Det fremgår heraf blandt andet:

’’Undersøgelsen omfatter underskrifter på [udskrifter af protokoller vedrørende 7 for- eningsmøder i Appelindstævnte 1 (tidligere Sagsøgte 1)] om sandsynligheden for, at Vidne 1 har skrevet dem...

Efter en omhyggelig og uvildig gennemgang af materialet har jeg fundet så mange og så

væsentlige overensstemmelser mellem underskrifterne på bilagene og sammenligningsma- terialet, at der er en til sikkerhed grænsende sandsynlighed for, at underskrifterne på bila-gene er skrevet af Vidne 1...”

Forklaringer

Appellant (Tidligere Sagsøger), Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte 2), Vidne 1, Vidne 2 og Vidne 3 har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 4.

Appellant (Tidligere Sagsøger) har supplerende forklaret, at hun ikke er afvisende overfor, at grunden til, at

hun har anlagt sagen, er, at hun - ligesom de andre tidligere andelshavere-har en økono-

misk interesse i, at foreningen opløses. Det skyldes dog også den måde, som Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte 2) forvalter foreningen på. Da hun var medlem af foreningen, foregik huslejebetalingerne ved almindelig bankoverførsel. Hun har spurgt tidligere andelshavere om baggrunden for, at

-4-

der tidligere blev ansøgt om tilladelse til at sammenlægge flere lejligheder. Hun har herved

faet at vide, at baggrunden var, at det ville være skattemæssigt billigere for foreningen, hvis der ikke var så mange lejligheder. Hun har ikke faet at vide, at det skulle være, fordi man ønskede at bo færre personer i ejendommen. Hun synes, at ejendommen drives ufor-svarligt, fordi der kommer for fa huslejeindtægter, ligesom der bor for få personer i ejen-dommen. Hun kan dog godt se, at udgifterne bliver betalt.

Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte 2) har supplerende forklaret, at han kan vedstå sin forklaring for byretten, dog at Person 1 rettelig er hans mor. Ejendommen har siden 1971 fungeret som kollektiv. Den er meget slidt. De påtænker en renovering af ejendommen, herunder at der indsættes badeværelser på hver etage. Projektet er sat i et lavere ’’gear” , indtil retssagen er afgjort.

Det er rigtigt, at huslejebetalinger fra de andre andelshavere sker kontant til foreningens

kasse. Det er til betaling af varme, lys og realkreditafdrag.

Det er hans bror, Vidne 2, der varetager økonomiafdelingen. Vidne 2 kan derfor bedre svare på,

hvorfor huslejeindbetalingerne ikke længere skulle ske via bankoverførsler.

Han kan ikke svare på, om han har modtaget mere end 100.000 kr. fra Vidne 1 i husleje,

således som det fremgår af appellantens opgørelse af løbende husleje i støttebilag 2. Han har faet penge af Vidne 1 til dækning af husleje i de måneder, Vidne 1 har været ude at sejle. Pengene har han fået i en kuvert, men nogle gange har han også faet dem i hånden.

Det er ikke optimalt, at Vidne 1 fortsat hæfter for foreningens gæld efter, at han er ud- trådt.

Vidne 1 er ikke specielt glad for det. Når de ikke har solgt andelen til en anden, der kunne godkendes af långiver, skyldes det, at foreningen under den igangværende retssag er truet på sin eksistens, ligesom den er i gang med et renoveringsprojekt.

Det er hans bror, Vidne 2, der har stået for det økonomiske. Det skal nok passe, at beløbene

markeret "indbetaling" i alt 91.750 kr., jf. appellantens støttebilag 4 samt kontoversigten ekstrakten side 252, stammer fra hans far. Han ved ikke, hvordan det kan være, at faderen har indtalt så store beløb, men han er jo andelshaver.

Han kan ikke forklare, hvorfor huslejen på et tidspunkt i 2008 blev nedsat til 1/3 af, hvad

-5-

den tidligere var. Han må igen henvise til Vidne 2. Foreholdt at det fremgår af protokollen fra den 31. marts 2008, at det var Person 1 og ham, der besluttede det, har han be-kræftet det, men Vidne 2 var med på sidelinjen.

Han har løbende modtaget husleje kontant fra de andre medlemmer.

Vidne 1 har supplerende forklaret, at det rettelig var Vidne 2 Vidne 2, der boede på 1. sal, mens Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte 2) boede på 2. sal. I januar 2012 flyttede han tilbage til sin lejlighed i Adresse. Hans kæreste flyttede samtidig til København. Han var til eksamen i marts. De fandt ud af, at han af hensyn til deres forhold skulle flytte til Køben-havn, og derfor meldte han sig ud af foreningen.

Han har meddelt Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte 2), Vidne 2 og Vidne 3, at de, når retssagen er afgjort, skal finde en løsning på, at han stadig hæfter for real-kreditgælden. Under sin uddannelse har han haft varierende indtægter. Han har betalt hus- lejen kontant til Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte 2). Han har netbank, men han betalte kontant. Han fik en kvittering.

Han kan ikke huske, om han afleverede pengene i en kuvert. Det var ikke noget problem. Han har brugt en stor del af sin aspirantløn til at betale huslejen, og han boede billigt i Svendborg.

Vidne 2 har supplerende forklaret, at der aldrig har været afsagt konkursdekret vedrørende ham. Efter, at han er blevet andelshaver, betaler han sin husleje direkte til for-eningen og ikke længere til sin far. Han blev andelshaver, da muligheden herfor opstod, da Vidne 1 opsagde sin andel. De har ikke i den nuværende situation søgt efter en ekstern andelshaver. De anså det for håbløst på grund af den verserende retssag og renoveringspro-jektet.

Han har hjulpet andelshaverne med økonomien. Det begyndte han med, da Person 1 Person 1 blev andelshaver.

I beregningen af huslejen indgår kun realkreditudgifterne, forsikring og skat. De øvrige udgifter er betalt af andelshaverne ved siden af huslejen. Der er også betalt kontante beløb ind på kontoen fra andelshaverne. Foreholdt at dette først begyndte i 2010, har han forkla- ret, at det er rigtigt, at man nedsatte huslejen, således at man nedbragte den likvide opspa- ring, der tidligere stod på kontoen.

En betydelig del af foreningens udgifter er afholdt kon- tant. Da blandt andet appellanten havde medtaget foreningens regnskaber, og det eneste Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte 2) havde, var et regnskab fra 2006, var der ikke aktuelle oplysninger til hans brug for

-6-

fastsættelsen af huslejen.

Det er rigtigt, at Vidne 3 har indsat en række beløb på foreningens konto. Han kan

ikke sige, om beløbene '‘‘indbetaling"’, således som det fremgår af kontooversigten ekstrak- tens side 252, stammer fra Vidne 3. Han vil mene, at de højst sandsynligt stammer fra foreningens kontantkasse, men han er ikke sikker. Overførsler fra kontoen "6746" og "189" stammer fra Vidne 3. Det er typisk ham, der har bedt Vidne 3 om at overføre et beløb.

Det er ham, der styrer økonomien, både i foreningen og i familien.

Det er rigtigt, at han boede i ejendommen i sommeren 2008. Han bor der stadig og har ikke

noget arbejde. Han går lidt til hånde hos sin far. Fra 1993 til sommeren 2008 havde han ingen fast bopæl. Han boede rundt omkring. Han har ikke lyst til at forklare nærmere om, hvor han boede.

Vidne 3 har supplerende forklaret, at han ikke er flyttet ind i ejendommen. Det

skyldes, at ejendommen ikke er færdiggjort til en stand, hvor han kan flytte ind. Beløbene markeret med "overført fra 189" og "overført fra 6746', jf. appellantens støttebilag 4, er overført fra hans konti. Det sker ved hjælp af netbank, og det er Vidne 2, der står for det. Han har nok fået en forklaring fra Vidne 2 på, hvorfor pengene er overført, men det kan han ikke huske i dag. Vidne 2 orienterer ham hver gang.

Det var nok for at hjælpe Vidne 2 og Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte 2) med foreningen at pengene skulle overføres. Han kan ikke svare på, om også beløbene markeret "indbetaling" i samme støttebilag stammer fra ham. Når han ikke forklarede herom i byretten, var det, fordi han ikke blev spurgt om det. Banken ordner huslejen. Han mener, at betalingen sker over netbank.

Vidne 4 har forklaret, at han var medlem af andelsforeningen i 8 år fra 1983 til

1991. Kollektivet overtog oprindelig 3 huse, men de to huse blev tidligt skilt fra. Det blev oprindeligt aftalt, at andelshaverne betalte et indskud, som blev udbetalt ved fraflytning. Friværdien blev altså stående i ejendommen, således at der kunne skabes billige boliger til kollektivisterne. Det var altså ikke meningen, at nogen skulle tjene på at bo i ejendommen.

Person 6 betalte som den eneste af de oprindelige andelshavere, topskat. Han betalte

derfor en større andel end de andre. Person 6 betalte ikke en større andel af driftsudgifterne end de andre beboere. Ansøgningen om at sammenlægge ejendommen til et to-familieshus

-7-

kan han ikke huske. Han vil tro, at den er kommet som en reaktion på, at kommunen over-

vejede at nægte dem personlig rentefradragsret. Foreholdt ansøgningen af 2. april 1991 om sammenlægning af lejligheder har han forklaret, at dette formentlig nok var ” el-måler-sagen". Kommunen krævede, at der var en el-måler i hver lejlighed, og afgiften pr. måler var temmelig høj. De ønskede derfor at nedbringe antallet af lejligheder, men det var aldrig hensigten, at der skulle bo færre i ejendommen.

I 1997 flyttede han fra Bülowsgade til Vej, hvor han købte ejendommen i nr. 42,

der ligger lige over for den omtvistede ejendom Adresse. Hans arbejdsværelse og stue ligger med udsigt til Adresse, og han kan se, hvis nogen går ind og ud af denne ejendom. Hvis Vidne 1 har boet i ejendommen, må han være usynlig. Han har ikke set Vidne 2 bo i ejendommen dagligt fra 2008. Vidne 2 har nok været på besøg en gang i mellem i sin grønne bil. Vidne 2 flyttede, så vidt han har kunnet se, først ind i 2012. Han har ikke set noget vedlige-holdelsesarbejde på huset de sidste 8 år.

En dag var der et par unge mennesker, der stod foran Adresse. Den ene var søn af en af de

tidligere andelshavere, og de havde hørt, at de sikkert kunne fa en billig bolig i andelsfor-eningen. Han opfordrede dem til at tale med foreningen, da der måtte være ledige lejlighe- der, men de fortalte ham senere, at de havde fået at vide, at det var der ikke.

Procedure

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Appellanten har under proceduren supplerende navnlig gjort gældende, at det nu i en sådan

grad er sandsynliggjort, at det kun er Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte 2), der har indbetalt husleje, at bevisbyrden for, at også de øvrige formelle andelshavere har betalt husleje, påhviler de indstævnte. Denne bevisbyrde er ikke løftet, og det må således lægges til grund, at det alene er Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte 2), der har betalt husleje.

Efter bevisførelsen for landsretten må det endvidere lægges til grund, at foreningen drives på en ikke normal og ikke økonomisk forsvarlig måde, idet det tidligere bankindestående på næsten 400.000 kr. stort set er forbrugt. Det er endvidere mærkeligt, at ud- og indbetalinger i forbindelse med medlemmers ud- og indtræden ikke kan konstateres på foreningens kontooversigter.

Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte 2) har ikke kunnet redegøre for den meget betydelige kontantbeholdning i foreningens kasse, som der efter hans forklaring må have været. Det er kun Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte 2), der løbende betaler

-8-

husleje til foreningen, og det er alene Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte 2)s familiemedlemmer, der er registreret som andelshavere. Vidne 2 hæfter ikke for realkreditlånet. Der gives konstant dispensation fra den vedtægtsbestemte bopælspligt. Der er på den baggrund ingen realitet i foreningen, hvorfor den skal opløses.

Foreningens formål kan ikke alene fastlægges på baggrund af formålsbestemmelsen. Det må

lægges til grund, at foreningen også har haft til formål at sikre billige boliger til foreningens medlemmer. Dette formål opfyldes ikke længere. Det er forudsat i vedtægternes § 10, at tidligere medlemmer skal have andel i foreningens friværdi, hvorfor det strider mod deres interesser at fortsætte driften på det nuværende grundlag.

En fortsat drift vil endvidere på grund af den konstaterede udhuling af foreningens værdier være til skade for de tidligere andelshavere. Det vil således være retsmisbrug at fortsætte driften. Mest subsidiært gøres det gældende, at foreningen er degenereret. Reelt er der tale om en "fjendtlig overtagelse" af andelsforeningen. Her må retsordenen bryde ind, jf. princippet i U.1981.300 H.

Indstævnte har under hovedforhandlingen for landsretten supplerende navnlig gjort gæl-

dende, at der efter retspraksis skal meget til for at anse en forening som degenereret. Ved vurderingen af, om dette er sket, må der herved også tages udgangspunkt i det historiske driftsmæssige udgangspunkt, og dette er ikke nærmere dokumenteret af appellanten. De indbetalte midler, der stammer fra Vidne 3, er udtryk for, at de bredeste skuldre bærer den tungeste byrde.

Dette er set tidligere i foreningens historie, da også Person 6 betalte 19/24 andel. Foreningen er ikke degenereret. Formålet om, at foreningen skal eje og drive ejendommen opfyldes således stadig. Det er endvidere ubestridt, at foreningen betaler sine regninger til tiden, hvilket også taler for, at den fortsat eksisterer. Et eventuelt driftsunderskud er ikke et argument for, at foreningen er degenereret.

Der er blandt andet betalt 185.000 kr. til arkitekthonorar, ligesom foreningen som følge af den verserende rets-sag har måtte betale et ikke ubetydeligt advokathonorar. Vidne 2 er indtrådt som andelshaver i stedet for Vidne 1.

Vedrørende kæremålet har appellanten navnlig gjort gældende, at sagens genstand for by-retten rettelig burde have været opgjort til 400.000 kr., idet en tidligere medsagsøger hæ-vede sagen. Landsretten har med opkrævning af retsafgift accepteret, at sagens værdi udgør

400.000 for landsretten. Indstævnte har navnlig gjort gældende, at sagens værdi ikke æn-

drede sig, da den ene af de to oprindelige sagsøgere valgte at hæve sagen, og at byrettens omkostningsafgørelse derfor er korrekt fastsat på baggrund af en sagsværdi på 800.000 kr.

-9-

Landsrettens begrundelse og resultat

Landsretten lægger efter vedtægternes § 2 til grund, at Appelindstævnte 1 (tidligere Sagsøgte 1) har

til formål som andelsforening at eje og drive ejendommen Adresse i Aarhus. Der er efter vedtægterne overladt et ikke ubetydeligt skøn for foreningens til enhver tid

værende medlemmer til at fastlægge, hvorledes det anførte formål skal søges opnået, og

det kan - uanset at foreningen i praksis har fungeret således - ikke lægges til grund, at for-eningen på særlig måde skal sikre billige boliger til andelshaverne. Efter foreningens ka-rakter og hovedreglerne i vedtægternes §§ 3 og 4 må det imidlertid - uanset mulighederne for

dispensation - forudsat, anses for at der som udgangspunkt skal være mere end én reel

andelshaver, der bebor ejendommen, og som hæfter for foreningens gæld.

Frem til optagelsen af Vidne 2 som andelshaver uden, at han hæfter for forenin-

gens realkreditgæld, har det i det omtvistede tidsrum - bortset fra Vidne 1 i kortere perioder - kun været Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte 2), der som andelshaver har boet i ejendommen. Det er ikke godtgjort, at andre andelshavere end Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte 2) regelmæssigt har betalt husleje. En stor del af driften er endvidere finansieret ved anvendelse af tidligere opsparede midler og ved, at der er optaget et afdragsfrit realkreditlån.

Disse forhold har imidlertid på nuværende tidspunkt ikke haft et sådant omfang eller en

sådan varighed, at der er grundlag for at fastslå, at Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte 2) reelt er det eneste medlem, og at der derfor ikke er tale om en reel andelsforening.

Landsretten har herved lagt vægt på den situation, der opstod ved, at alle foreningens med-lemmer bortset fra Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte 2) pr. 1. marts 2008 meldte sig ud af foreningen, og at der på den baggrund måtte indrømmes foreningen en vis periode til reetablering.

Det må endvidere lægges til grund, at foreningen i overensstemmelse med dens vedtægter har meddelt dispensation fra bopælspligten til de øvrige medlemmer, og at vedtægternes § 4 ikke kan anses for at være til hinder for dispensation fra Vidne 2s forpligtelse til at hæfte personligt for foreningens realkreditgæld.

Landsretten har endvidere lagt vægt på, at foreningen også ud over de dokumenterede regelmæssige lejebetalinger har haft indtægter fra kredsen af foreningens medlemmer, og at ejendommen fortsat ejes og drives af foreningen, uden der er påvist restancer.

-10-

Det er ikke godtgjort, at det vil være ansvarspådragende eller udtryk for retsmisbrug at

opretholde andelsforeningen. Det tiltrædes endvidere, at det ikke er godtgjort, at foreningen er ophørt ved degeneration.

På den anførte baggrund tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for at tage anerken-

delsespåstanden om likvidation af andelsforeningen til følge.

For byretten har sagens værdi været opgjort til 800.000 kr., hvilket i mangel af holdepunkter

for andet må lægges til grund ved fastsættelsen af sagsomkostningerne for denne instans. Det forhold, at sagens værdi for landsretten har været opgjort til 400.000 kr., kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten tiltræder på den baggrund, at sagsomkostninger- ne for byretten er fastsat som sket.

Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.

Efter sagens værdi for landsretten, dens udfald og forløb skal Appellant (Tidligere Sagsøger) betale sagsomkostninger for landsretten til Appelindstævnte 1 (tidligere Sagsøgte 1) og Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte 2) med i alt 40.000 kr. (inkl. moms) til udgifter til advokatbistand.

Thi kendes for ret

:

Byrettens dom stadfæstes.

Appellant (Tidligere Sagsøger) skal betale sagens omkostninger for landsretten til Appelindstævnte 1 (tidligere Sagsøgte 1)

Appelindstævnte 1 (tidligere Sagsøgte 1) og Appelindstævnte 2 (tidligere Sagsøgte 2) med i alt 40.000 kr.

Sagsomkostningerne, der forrentes efter rentelovens § 8 a, skal betales inden 14 dage.

Chr. Bache Karen Foldager Nikolaj Aarø-Hansen

-11-