OLR — Østre Landsret
AM2022.01.18Ø
OL-2022-Ø-00005
[AM2022.01.18Ø] Retten i Helsingørs
DOM
- 6. maj 2021 - 1-1351/2021 - 0900- 72305-00009-21
Anklagemyndigheden mod T , født september 2005
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 19. april 2021.
T er tiltalt for 1. besiddelse af børnepornografi efter straffelovens§ 235, stk. 2, ved i tiden mellem den 7. december 2020 kl. 15.54 og den 25. januar 2021, hvor telefonen blev beslaglagt af politiet, på sin mobil telefon mrk. Apple, lphone 11 pro max at have besiddet en 28 sekunder lang video- sekvens, hvor to mindreårige drenge mellem ca. 9 og ca. 12 år har seksuel omgang med hinanden.
2. voldtægt efter straffelovens § 216, stk. 1, jf. til dels § 225 og overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1, ved den 24. januar 2021 ca. kl. 02:00 på sit værelse på adressen Adresse1 , at have haft samleje og andet seksuelt forhold med en person under 15 år, der ikke samtykkede heri, idet han flere gange stak fingre op i skeden på 14-årige F , ligesom han slikkede hende i kønsdelen og havde vaginalt samleje med hende, selv om hun ikke havde samtykket heri og flere gange forud for og undervejs havde sagt: "nej, stop, lad vær".
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte som tillægsforanstaltning til en ubetin- get fængselsstraf. jf. straffelovens § 74 b, eller som vilkår til en betinget dom, jf. straffelovens § 57, nr. 10, skal efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet efter § 12-14 i lov om bekæm- pelse af ungdomskriminalitet.
Endelig har anklagemyndigheden påstået en mobiltelefon af mærket Apple, lphone 11 Pro Max, konfiskeret hos tiltalte, jf. straffelovens§ 75, stk. 2.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
Tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om konfiskation.
F har påstået. at tiltalte i tortgodtgørelse skal betale 125.000 kr. med rente fra månedsdagen efter kravets fremsættelse i retten.
Tiltalte har bestridt pligten til at betale tortgodtgørelse og godtgørelsens størrelse.
Sagens oplysninger
[FORKLARINGER UDELADT]
Dokumentation Der er til sagens forhold 1 blevet dokumenteret fra politirapport "Oplysninger fra IT-støtte enheden" af 1. februar 2021 (bilag 1-4) med tilhørende "Extraction Report Cellebrite Reports" (bilag 1-4-1), og rapport fra Nordsjællands Politi, IT-støtte, "Rapport vedr. videosekvens fundet på koster 50" af 5. maj 2021.
Der er til sagens forhold 2 blevet afspillet videoafhøringer af vidnerne F og V1 .
Der er vedrørende tiltaltes personlige forhold blevet dokumenteret udtalelse af 4. maj 2021 fra socialrådgi- ver V2 , Helsingør Kommune.
Tiltalte har forklaret vedrørende sine personlige forhold, at han den 4. maj 2021 skulle have været til eksa- men. Nu er han nødt til at vente til december i år med at tage den. Han tror dog, at han alligevel kan få lov til at begynde på mureruddannelsen efter sommerferien. Han vil gerne medvirke til de foranstaltninger, som kommunen måtte fastsætte for ham.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 25. januar 2021 til den 28. januar 2021.
Rettens begrundelse
og afgørelse Skyldspørgsmålet Vedrørende forhold 1: Tiltalte har forklaret, at han på sin mobiltelefon fik tilsendt fem videosekvenser, at han alene gennemså de tre, førend han gemte det tilsendte, og at han først blev klar over, at den ene af de to videosekvenser, som
han endnu ikke havde afspillet, indeholdt børnepornografi, da han blev afhørt af politiet. Uden anden be- visførelse om lagring af flere samtidig tilsendte videosekvenser, og da det ifølge politiets IT-afdeling er mu- ligt at gemme en video uden at afspille den og dermed gøre sig bekendt med indholdet, er der ikke ført det til domfældelse nødvendige bevis for, at tiltalte havde forsæt til at besidde en videosekvens med børnepor- nografi. Tiltalte frifindes derfor i dette forhold.
Vedrørende forhold 2: Det er ubestridt, at tiltalte ikke på sit værelse flere gange stak fingre op i skeden på F , og han frifindes derfor for denne del af tiltalen.
To voterende udtaler herefter: Vi finder, at F har afgivet en detaljeret og meget troværdig forklaring, som fremstår sikker i betragtning af, at hun den pågældende aften havde indtaget en større mængde alkohol.
F har forklaret, at hun flere gange i løbet af aftenen i ord og handling forsøgte at afvise tiltaltes tilnærmelser, og at hun ganske vist ind- villigede i at kysse med tiltalte men ikke hverken i ord eller handling gav udtryk for, at hun havde ønske om, at det udviklede sig til mere end det.
Ifølge F sagde hun ikke alene tidligere på aftenen men også, da til- talte skubbede hende op ad trappen til 1. sal, og da de befandt sig på tiltaltes værelse, flere gange: "stop", "lad være" og "jeg har ikke lyst", og tiltalte svarede flere gange: "du er ok" og "det er ok", ligesom han tid- ligt i forløbet på værelset sagde: "Hvem af os to er stærkest det er mig".
F’s forklaring om, at hun ikke samtykkede i at blive slikket i kønsdelen og samlejet, og at hun flere gange sagde fra over for tiltaltes hand- linger, stemmer med den forklaring, som hun umiddelbart efter gav til veninderne V3 og V1 og senere til sin mor, V4 . Veninderne har beskrevet F som i chok, hvorefter hun brød grædende sammen, da hun fortalte om hændelsen på tiltaltes værelse.
Vi finder som følge af det anførte, at det er bevist, at F ikke samtykkede i at blive slikket i kønsdelen og i samlejet. og at tiltalte måtte indse dette. Vi stemmer derfor for, at tiltalte er skyldig i dette forhold.
En voterende udtaler: Jeg finder ikke, at forklaringen fra F har en sådan sikkerhed, at der er grundlag for at tilsidesætte tiltaltes forklaring om, at F af egen drift gik med op på hans værelse, selv afklædte sig noget af sit tøj af, kyssede ham. sagde nydende lyde og deltog aktivt under samlejet ved på et tidspunkt at vendte sig. Jeg finder på denne baggrund, at tiltalte måtte formode, at F samtykkede i at blive slikket i kønsdelen og i samlejet, og jeg stemmer derfor for, at tiltalte frifindes i dette forhold.
Efter stemmeflertallet er tiltalte derfor skyldig i dette forhold, dog således, at han frifindes for på sit væ- relse flere gange at have stukket fingre op i F’s skede.
StraffastsætteIsen To voterende udtaler: Vi stemmer for at udmåle straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder, idet tiltalte først slikkede forurettede i kønsdelen, hvorefter han gennemførte vaginalt samleje med forurettede, mens hun lå både på ryggen og med ryggen til tiltalte. Vi lægger også vægt på, at det seksuelle forhold, herunder samlejet, varede i hvert
fald 15 minutter, og at samlejet alene blev afbrudt, fordi vidnet V5 bankede hårdt på døren og bad tiltalte og forurettede komme ud. Endelig lægger vi vægt på forurettedes unge alder.
En voterende udtaler: Jeg stemmer for at udmåle straffen til fængsel i 1 år og 2 måneder, idet det må tillægges betydning, at foru- rettede forholdt sig passiv under de seksuelle handlinger, og at situationen derfor må sidestilles med den situation, hvor forurettede befinder sig i en tilstand, i hvilken den pågældende var ude af stand til at mod- sætte sig handlingen.
Efter stemmeflertallet fastsættes straffen til fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens§ 216, stk. 1, jf. til dels § 225, og § 222, stk. 1.
Der var enighed om at fastsætte straffen i medfør af straffelovens § 58, stk. 1.
To voterende stemte for, at den ubetingede del af straffen skal fastsættes til 6 måneder.
En voterende stemte for, at den ubetingede del af straffen skal fastsættes til 4 måneder.
Efter stemmeflertallet skal 6 måneder af straffen fuldbyrdes. Den resterende del af straffen skal ikke fuld- byrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens §§ 56 og 57.
Retten tager kravet om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, til følge som nedenfor be- stemt med rente som påstået.
Tiltalte er frifundet i forhold 1, og retten finder ikke, at det er påkrævet at konfiskere tiltaltes mobiltelefon for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Påstanden herom i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, tages derfor ikke til følge.
Thi kendes for ret
: Tiltalte, T , skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder.
6 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:
1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom. 2. Tiltalte skal efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
3. Tiltalte skal, såfremt der ikke træffes afgørelse efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskri- minalitet, efter kommunens næm1ere bestemmelser undergive sig foranstaltninger efter lov om social service § 52.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage til F , Adresse2 , betale 100.000 kr. med procesrente fra den 6. juni 2021.
Henriette Frolich dommer
:::::::::::::::::::::::::::::::
Østre Landsrets 11. afdelings
DOM
- 18. januar 2022 - S-1449-21 (landsdommerne Ole Dybdahl, Nikolaj Aarø-Hansen og Charlotte Borggaard (kst.) med domsmænd).
Anklagemyndigheden mod T , født september 2005, (advokat Karoline Normann, beskikket)
Retten i Helsingørs dom af 6. maj 2021 (1-1351/2021) er anket af tiltalte T med påstand om frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet i forhold 1 og i øvrigt skærpelse.
For det tilfælde, at tiltalte i forhold 2 frifindes for overtrædelse straffelovens § 216, stk. 1, jf. til dels § 225, har anklagemyndigheden – navnlig under hensyn til hertil samt til den begrænsede aldersforskel mellem tiltalte og F – nedlagt påstand om, at der tillige sker frifindelse for tiltalen vedrørende overtrædelse af straffelovens § 222, stk. 1.
F har gentaget påstanden om godtgørelse på 125.000 kr. med procesrente som for byretten.
Supplerende sagsoplysninger Af personundersøgelse af F udarbejdet af Retspatologisk Afdeling ved Retsmedicinsk Institut den 24. ja- nuar 2021 fremgår blandt andet (X:104):
”Konklusion: Af tegn på vold påvistes hudafskrabninger på højre over- og underam (1), en underhudsblødning på højre underarm (2), hudskrabninger på højre hånd (3), en underhudsblødning på højre lår (4) samt en hudafskrabning på højre underben (5).
Læsion 1 og 3 var friske og opstået ved let stump vold, eksempelvis anslag mod en ru overflade me- get vel, som af undersøgte oplyst ved et fald aftenen forinden. Læsion 2, 4 og 5 var af ældre dato og vurderes at være opstået tidligere end den angivne hændelse ved let stump vold. … Ved den gynækologiske undersøgelse fandtes blodtilsmudsning svarende til indersiden af lårene Der var hævelse af vaginalindgangen samt en blødende, slimhindeudrift ved overgangen til vaginalind- gangen. Hymen sås som en alderssvarende hormonpåvirker vævsbræmme med indtryk af blålig mis- farvning. Vagina var uden læsioner.
Læsionerne var friske og meget vel opstået på det i sagen oplyste hændelsestidspunkt ved indtræn- gen eller forsøg på indtrængen i vagina.”
Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af tiltalte og vidnet V3 .
De i byretten af vidnerne V4 , V3 og V6 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelo- vens § 923. Der er endvidere også for landsretten afspillet videoafhøringer af vidnerne F og V1 .
Tiltalte har vedrørende forhold 1 supplerende forklaret blandt andet, at det var en kammerat, der tilsendte ham de fem videoer, men han husker ikke hvem. De andre videoer har han slettet. Han så de tre første vi- deoer, som var ”helt grå”, men sjove, og han tænkte, at de resterende var af samme slags. Han videre- sendte ingen af videoerne. Han så på de tre videoer flere gange, men ikke på videoen, som viste sig at inde- holde børneporno.
Om forhold 2 har han supplerende forklaret blandt andet, at han og F weekenden forinden havde tunge- kysset. Det var i køkkenet, så alle de andre kunne også set det. Det var kun F , som han før den pågæl- dende aften havde talt om sine tidligere seksuelle erfaringer med. Han spurgte F om menstruationen, fordi hun sagde, hun havde ondt i maven.
Han havde ikke talt med V3 og V6 om, hvad der skulle ske den pågældende aften bortset fra, at de skulle hygge sig og drikke. V6 havde nok på fornemmelsen, at han og F kunne få noget sammen, fordi han var opmærksom på, om det kunne ødelægge sammenholdet i gruppen. Han ved ikke, om F havde samme overvejelser før den pågældende aften.
De var begyndt at drikke ved 18-19-tiden. Det kan godt passe, at de den pågældende aften tungekyssede hinanden ved 21-tiden, som det også fremgår af hans forklaring for byretten. Han husker ikke, hvad klokken
var i den time, som han ikke husker, således som han forklarede i byretten. Da de var udenfor, stod F og væltede lidt frem og tilbage. Hun stødte ind i ham og de andre, og det var derfor han trak hende ned på sit skød, således som han forklarede om i byretten. På den måde undgik hun at støde ind i de andre. Hun sad med ryggen til ham.
Han husker ikke, hvorfor de andre var ovenpå, da han og F gik ind på toilettet for at tale privat. F rørte ikke hans lem under episoden på toilettet, hvor de kyssede hinanden. Han husker ikke, at hun sagde noget, men det var der ikke noget mærkeligt ved, fordi de netop kyssede. Det kan godt passe, at han spurgte, om hun tog p-piller, og om hun stadig menstruerede, således som han forklarede om i by- retten.
Hun sagde, at hun ikke længere havde menstruation. Han kørte sin hånd langsomt ned i bukserne på hende, og da hun ikke sagde fra, tænkte han, at hun var med på, at han stak sine fingre op i hende. Han kan ikke sige, hvad klokken var på det tidspunkt. F var ved at blive fuld, men han kunne stadig tale med hende, og hun kunne godt gå.
Første gang de var oppe på hans værelse, skete der ikke noget seksuelt mellem dem.
På sofaen lå de og kyssede. Når de aftalte, at de kunne ”festkysse”, således som han fortalte i byretten, be- tød det blot, at de kunne kysse og være sammen til fester – og at de i øvrigt ikke var kærester. Det kunne også godt være mere end blot at kysse. Han husker ikke, hvorfor de lavede denne aftale, eller om det havde noget med hensynet til vennegruppen at gøre. Som han husker det, var de andre udenfor på det tidspunkt. Der var ingen af de andre, der interesserede sig for, at han og F lå og festkyssede i sofaen.
Han vil tro, at han og F gik op på værelset omkring kl. 24. Hun var fuld og havde svært ved at gå. Han tænkte, at de bare skulle derop for at snakke, men det udviklede sig. Når han i byretten forklarede, at han rørte ved hende, var det hendes numse, han rørte ved. Da hun satte sig ned på ham, sad de med front mod hinanden og kyssede.
Når han i byretten forklarede, at han lagde op til, at de skulle have sex, mente han, at han gav hende finger. Hun ville gerne. Hun åbnede f.eks. selv sine bukser, ligesom hun selv tog sine bukser og trøjen, som hun havde under sweateren, af. Hun tog også selv sit undertøj af. De talte ikke om, at han skulle slikke hende; det skete bare. Hun lå med spredte ben og stønnede. Han husker ikke, om hun sagde noget.
De svarede begge V1 , at de var ok. Det var ikke noget, de havde aftalt. Derefter fortsatte de. Han lagde ikke mærke til, at F blødte, således som man kan se på billederne af sengetøjet. Det var helt stille og roligt, da de var sammen.
Under denne episode sagde han på intet tidspunkt, at han var den stærkeste, men det har han sagt, når de i gruppen har været oppe at slås for sjov, hvilket især var noget, pigerne syn- tes var sjovt. Da V5 gennem døren kaldte på ham, fordi V6 var væk, tog de deres eget tøj på igen. Han var bange for, at det ville kunne ødelægge vennegruppen, og det var derfor F og han aftalte, at de ikke skulle sige det til nogen.
Han sagde det dog alligevel til V6 , fordi han spurgte. V6 sagde, han var gået, fordi han var bange for, at F og han skulle have sex, således som det jo også skete. Han fokuserede på, at V6 skulle have det bedre, og derfor gik han ikke over for at tale med F , da hun begyndte at græde.
Han ved ikke, om V6 og V5 sad på trappen, mens F og han var sammen. Han er pænt sikker på, at han og F gik ud fra værelset i den rækkefølge, han forklarede i byretten. F sagde ikke noget til ham, da de gik ud fra værelset. Han skyndte sig efter V5 , som havde fortalt, at V6 var væk.
Han tænkte, at alt var, som det skulle være, indtil V5 kom og fortalte ham, at F græd og sagde, at han havde voldtaget hende. Han havde tidligere nok hørt nogen græde, men han vidste ikke, hvem det var.
Vidnet V3 har supplerende forklaret blandt andet, at hun og F nok har kendt hinanden i fire år. De er gode veninder. F havde sagt til hende, at hun ikke havde lyst til nogen af drengene, selvom hun havde kysset med tiltalte under den første aften hjemme hos ham. Hun havde også selv set, F og tiltalte kysse. Hun vidste også godt, at de havde skrevet og talt sammen. Det vidste hun, fordi hun og F talte sammen nærmest hele tiden hver dag.
Det var både drengene og pigerne i gruppen, der havde talt sammen om, at det ikke ville være godt for ven- negruppen, hvis tiltalte og F var sammen. Det talte de om allerede tidligt på aftenen. Der var ingen af de andre, der havde lavet noget. Det var den pågældende dag, F havde trukket hende til side og bedt hende om at finde på nogle undskyldninger for at skille hende og tiltalte ad.
Hun forsøgte også to gange den på- gældende aften. Hun husker ikke, hvor det foregik henne, men det var nok ca. midt på aftenen. Hun husker ikke omstændighederne ved de to forsøg. F havde ikke givet et egentligt signal om, at hun skulle komme, men hun fornemmede, at hun ønskede det. F sagde nej gennem hele aftenen. Det var V1 , der filmede videoen med tiltalte og F i sofaen.
Hun mener, at hun og de andre sad udenfor, da F kom og fortalte hende, hvad der var sket på toilettet. F fortalte, at tiltalte havde slukket lyset og givet hende finger. Det var ikke hendes indtryk, at det var noget F havde haft lyst til. Hun var nok hverken ligefrem glad eller ked af det – hun var nok snarere forvirret. Hun tror, at F på det tidspunkt var godt beruset, men ikke meget fuld.
Hun tænker, at F også fortalte V1 om, hvad der var sket på toilettet – men det er hun ikke sikker på. Drengene fik vist ikke noget at vide. Hun så nok kun et glimt af, at F blev skubbet op ad trappen, men det er nok snarere noget, hun har fået at vide af F efterfølgende. Tiltalte skubbede F i ryggen. Hun og de andre var udenfor, da det skete. De gik ikke indenfor af den grund, men det gjorde de lidt senere.
Når hun følte, at hun skulle beskytte F , således som hun fortalte i byretten, hang det sammen med, at hun og F jo havde aftalt, at de skulle finde på und- skyldninger for at holde tiltalte væk fra hende.
Da hun og V1 gerne ville op til F og tiltalte, sad V5 og V6 på trappen og spærrede, således som hun forklarede i byretten. Drengene sagde, at det var ok, og at tiltalte og F bare skulle tale sammen.
Hun sad vist i stuen, da F kom ned. Som hun husker det, kom F ned til hende efter episoden. Hun fandt senere F grædende på et toilet. Det, F sagde, var ikke helt sammenhængende, men hun brugte ordet ”voldtaget”.
Foreholdt, at det af politirapport vedrørende afhøring af hende den 25. januar 2021 (X:145, 3. afsnit, 1. linje), hvoraf det bl.a. fremgår, at hun skulle have fortalt politiet, at F i første omgang fortalte, at hun og tiltalte havde haft sex, har hun forklaret, at det godt kan passe, at hun sagde sådan til politiet. Det var mest hende og F , der talte sammen på toilettet, mens V1 gik lidt frem og tilbage.
F fortalte, at hun følte, at det var hendes skyld, fordi hun ikke sagde fra nok gange, og om blodet på sengetøjet. Både hun og V1 græd den pågældende aften, efter de havde hørt, hvad der var sket.
Hun kan ikke huske, hvor- når det var, at F havde fortalt, at tiltalte havde forbudt hende at sige noget, og at hun var bange for, at der skulle ske hende noget, men det var ikke i stuen, for det var kun meget kort, de talte sammen der, mens samtalen på toilettet varede mere end et kvarter.
Det var hende, der ringede efter F’s mor, som kom og hentede dem. Da de var kommet hjem til F , op- fordrede hun F til at skrive det ned, der var sket, så hun var sikker på, at hun kunne huske det senere. De talte meget om, at det ikke var F’s skyld – for et nej er et nej, og det var nok at sige nej blot én gang. Det sagde både V1 og hun til F – og de forsøgte også at få F til selv at sige det. De havde sagt til F , at hun skulle fortælle sin mor, hvad der var sket. De havde meget svært ved at forstå, at deres bedste veninde var blevet voldtaget.
Hun kan ikke huske, at hun skulle have forklaret, at både F og tiltalte havde kastet op den pågældende aften – men det kan godt passe, og det må så have været, før de havde sex.
Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at han fortsat bor hos sin mor. Kommunen har ikke iværksat foranstaltninger i forhold til ham. Han er begyndt på grundforløb 1 til murer- uddannelsen uden at have taget 9. klasses afgangsprøve. Det er gået godt, og han er nu begyndt på grund- forløb 2. Efter grundforløbet er det planen, at han skal i lære hos en murermester. Han har fundet en me- ster, som gerne vil have ham, men det er dog ikke helt sikkert endnu.
Landsrettens begrundelse og resultat
Ad skyldsspørgsmålet Ad forhold 1 Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er frifundet i dette forhold, idet det ikke er bevist, at tiltalte var bekendt med den pågældende fils børnepor- nografiske indhold.
Ad forhold 2 Landsretten finder, som også anført af byrettens flertal, at F har givet en detaljeret og troværdig forkla- ring om, at samlejet ikke var frivilligt, som på flere punkter om såvel det indledende som det efterfølgende forløb støttes af forklaringerne fra hendes mor og veninder, ligesom der allerede om eftermiddagen den 24. januar 2021 blev foretaget politianmeldelse af forholdet.
På den anden side finder landsretten, at også tiltalte har afgivet en detaljeret og troværdig forklaring om, at F , som anført at byrettens mindretal, af egen drift gik med op på værelset, selv afklædte sig noget af sit tøj, kyssede ham og under samlejet sagde nydende lyde og deltog aktivt i samlejet. Også denne forklaring støttes af iagttagelser om såvel det indledende som det efterfølgende forløb fra hans to venner, der var til stede den pågældende aften og nat, samt af hans sms-besked til F allerede samme morgen kl. 04.16.
Det må lægges til grund, at såvel tiltalte som F og de øvrige festdeltagere var meget berusede.
Af personundersøgelsen af F på Retspatologisk Afdeling ved Retsmedicinsk Institut fremgår, at der fand- tes tegn på vold, men at disse enten – i overensstemmelse med Fs oplysninger ved undersøgelsen – me- get vel kunne stamme fra et fald, og at de øvrige skader var af ældre dato. Disse objektive fund støtter såle- des ikke F’s forklaring.
F havde efter sin egen forklaring i dagene inden og dagen efter forholdet men- struation. Heller ikke fundet af blod på sengetøjet og det forhold, at den gynækologiske undersøgelse af hende viste en blødende slimhindeudrift ved vaginalindgangen, som meget vel kunne være opstået ved indtrængen i vagina eller forsøg herpå, støtter derfor afgørende hendes forklaring.
Der er herved tillige lagt vægt på, at det er ubestridt, at tiltalte og F havde samleje den pågældende nat.
Landsretten finder på den baggrund efter en samlet vurdering af bevisførelsen, at det – henset til de bevis- krav, der må stilles til domfældelse i en straffesag – må anses for betænkeligt at finde det bevist, at tiltalte skulle have voldtaget F som anført i tiltalen.
Tiltalte frifindes herefter og henset til anklagemyndighedens påstand herom i det hele i forhold 2.
Ad konfiskationspåstanden Under hensyn til bevisresultatet vedrørende forhold 1 og i øvrigt af de grunde, byretten har anført, tiltræ- des det, at der ikke er grundlag for at tage påstanden om konfiskation af en mobiltelefon til følge.
Ad godtgørelsespåstanden Efter bevisresultatet i forhold 2 frifindes tiltalte for kravet om godtgørelse.
Sammenfatning Landsretten frifinder herefter tiltalte.
Thi kendes for ret
: Tiltalte, T , frifindes.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge instanser.
