Tilbage til sager

BRByretterne

SS-724/2021-ALB

OL-2021-BYR-00148

Afgørelse / Dom
Dato
29-01-2021
Sagsemne
Varetægtsfængslet i 4 uger efter retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2. Sigtelse for trusler mod statsministeren. Godkendelse af iværksatte indgreb i meddelelseshemmeligheden
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

R1.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 239.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I AALBORG

Udskrift af retsbogen

Den 29. januar 2021 kl. 12.28 blev retten sat af Dommer.

Retsmødet var offentligt.

Rettens nr. 2-724/2021 Politiets nr. 5100-70251-00004-21

Anklagemyndigheden mod Sigtede CPR nr.

Grundlovsforhør

Anklager var mødt for anklagemyndigheden og frem-lagde fremstillingsrapport med bilag.

Advokat Jens Veien Saabo, der var mødt, blev beskikket som forsvarer for Sigtede.

Indgrebsadvokat, der var mødt, blev beskikket som indgrebsadvokat.

Sigtede blev fremstillet kl. 12.28, bekræftede sit navn og sin fødselsdato, og at han blev anholdt den 28. januar 2021 kl. 20.40.

Sigtede blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Anklageren sigtede Sigtede for overtrædelse af

1.

straffelovens § 115, stk. 1, jf. § 266 og § 119, stk. 1, ved i tidsrummet mellem den 23. og 28. januar 2021 på Twitter i flere tilfældeat have truet statsminister Mette Frederiksen, idet han kommenterede andres opslag vedrørende en dukke, der var påsat statsminister Mette Frederiksens ansigt, og som blev brændt af den 23. januar2021 i umiddelbar forbindelse med eller tilknytning til en demonstration i København, idet sigtede bl.a. tweetede;

- ”hun må og skal aflives” ,

- ”@statsmin hun må og skal aflives. I gamle dage b lev man henrettet for landsforræderi og det bør bestemt indføres for ministre med det ansvar som i har” ,

Std 75261

side 2

- ”hun må og skal aflives. Hun må betale den ultimative pris, ligesom mange andre har gjort under hendes ledelse” ,

- ”Jeg tager gerne 5-12-16 år eller livstid for at gøre hvad jeg føler er det rigtige at gøre! At leve herude er efter hånden i forvejen et fængsel” ,

- ” Hjælp? Det fandeme dig der skal det hvis du støt tet det diktatur hun skaber! Men hendes tid vil komme hvor hun kommer til at stå til ansvar det helt sikkert” ,

- ”Hun må og skal aflives ligesom de mink og brancher hun har splittet ad i atomer og drages til ansvar for sit bedrageri” ,

- ”Borgerkrig i danmark NU!!! Den so og resten af politikerne skal dømmes forlandsforrædderi og dødstraffen for dette genindføres! Borgen skal indtages og hyklerne kyles ud” ,

alt hvilket var egnet til hos nogen af fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, idet de tweetede opslag, og i nogen tilfælde billeder, set i sammenhæng med sigtedes re-tweets må opfattes som alvorlige trusler rettet mod statsminister Mette Frederiksen i anledning af hendes hverv.

2.

straffelovens § 266, ved den 28. Januar 2021 i forlængelse af de i forhold 1 beskrevne tweets at have tweetet

-“Mette mette mette tænk på dine børn Barn 1 og Barn 2 ;-)” ,

hvilket på grund af karakteren af de i forhold 1 beskrevne tweets er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for “Barn 1 og Barn 2's ” liv eller helbred.

Sigtede bekræftede, at han havde haft mulighed for at tale med sin forsvarer.

Advokat Jens Saabo oplyste, at sigtede erkender de faktiske forhold, men nægter sig skyldig, fordi han ikke har haft forsæt til overtrædelse af de nævnte bestemmelser.

Sigtede forklarede, at han gennem en længere periode har været ked af det og vred over tingene i Danmark. Han har haft det svært med, at landet er lukket ned. Det har påvirket både ham selv og hans job. Han har svær astma og er derfor frataget for at bære maske. Han føler dog, at folk kigger skævt til ham, når han går ud uden maske. Han føler sig derfor nogle gange nødsa-get til at iklæde sig maske. Han var sur og tvær over, at restriktionerne blev forlænget, og det påvirkede ham dagligt.

Forhold 1

side 3

Han kommenterede på de opslag, han så på Twitter. Det var ikke meningen, at han ville gøre nogen bange. Det var bare gengivelser. Han var fx. inde og kommentere på billedet med dukken, som blev brændt af. Han har godt set, at andre tog afstand fra afbrændingen. Han ville bare vise, at de var flere, som mener, at restriktionerne var gået for vidt. Han gengav det, som fremgik af skiltet på dukken.

Han har ikke fulgt særligt med i forhold til dukken, el-ler hvordan andre har reageret på det, men han vidste godt, hvad det gik ud på. Han havde ikke tænkt så langt, inden han skrev tingene. I dag fortryder han det meget. Han kan se nu, at han har brug for noget hjælp. Det hele er en misforståelse. Han troede ikke, at han gjorde noget kriminelt ved at kom-mentere på de tweets. Han har ikke selv truet nogen.

Han mente ikke kom-mentarerne, som at han ville gå ud og gøre det. Da han skrev "hun må og skal aflives", var det blot en gengivelse af skiltet. Da han skrev "@statsmin hun må og skal aflives.

I gamle dage blev man henrettet for landsforræderi og det bør bestemt indføres for ministre med det ansvar som i har", mente han det ikke som en trussel, men ville give udtryk for, at hvis man gør noget så forkert, så skal man dømmes. Det er hans personlige holdning. Han skrev det med henvisning til minkskandalen, og at hun skulle prøve det samme. Da han skrev "hun må og skal aflives.

Hun må betale den ultimative pris, li-gesom mange andre har gjort under hendes ledelse", mente han det ikke som en trussel. Han mente bare, at hun skulle dømmes, for det hun har gjort. Han kan i dag godt se, at det kan opfattes som en trussel, men det var ikke ment som en trussel. Han var bare vred. Da han skrev det, kunne han ikke selv se, at han gik for vidt. Det indså han først, da han blev anholdt i går.

Da han skrev "jeg tager gerne 5-12-16 år eller livstid for at gøre hvad jeg føler er det rigtige at gøre! At leve herude er efter hånden i forvejen et fængsel" var det i forbindelse med en diskussion, og det var bare ment, som at han var lige-glad. Det er taget ud af en kontekst. Han var bare sur, og det var for at un-derstrege, det han skrev. Med kommentaren "Hjælp?

Det fandeme dig der skal det hvis du støttet det diktatur hun skaber! Men hendes tid vil komme hvor hun kommer til at stå til ansvar det helt sikkert", mente han, at hun nok skulle blive dømt i en rigsretssag. Det var ikke hans mening at true. Det var bare gengivelser. Det var ikke ment på den måde. Han kunne, da han skrev opslagene, ikke se, at det kunne opfattes som trusler. Kommentaren "Borgerkrig i danmark NU!!!

Den so og resten af politikerne skal dømmes for landsforrædderi og dødstraffen for dette genindføres! Borgen skal indta-ges og hyklerne kyles ud", skrev han, mens han var sur. Han var sur på hele Borgen og den måde, de leder landet. Det var en fejl, at han skrev, at Borgen skulle indtages. Han mente, at de alle burde kyles ud, men han mente det ik-ke som en trussel. Det var bare frustration.

Hvis han selv havde set den kommentar, ville han ikke opfatte det som en trussel, men som at det var en vred person, der havde skrevet det i et vredesudbrud.

Forhold 2 Med kommentaren "Mette mette mette tænk på dine børn Barn 1 og Barn 2", mente han bare, at hun burde tænke over, at hendes børn nemt kunne blive drillet, når hun gjorde sig så upopulær. Børnenes navne har han set i medier-

side 4

ne, fordi han er meget politisk interesseret. Han tænkte ikke over, hvad han skrev. Han kommenterede bare på nogle opslag. Det er taget ud af en kon-tekst. Han føler sig meget misforstået.

Foreholdt bilag 9 - Rapport Ransagning - forklarede sigtede, at han ikke er helt klar over, hvad det er for nogle telefoner, som politiet har beslaglagt hos hans forældre, hvor han bor. Det kan godt være, at det er hans, men så virker de ikke. Det kan også være, at Samsung-telefonen var hans afdøde lillebrors. Han tror ikke, at Iphonen er hans.

Foreholdt bilag 15 - Rapport Ransagningsrapport - f orklarede sigtede, at Person er hans kæreste, som han er hos i weekender. Den nævnte stationære computer af mrk. Asus er hans. Lenovoen og Aceren er Persons. Hvis skærmen er smadret og hænger på Aceren, så er det en af hans. Person har også en Acer, men der er skærmen ikke smadret. Hvis Person har oplyst, at det er hans Acer, så er det korrekt.

Det er Persons Iphone S. Han har en helt gammel Iphone, men er ikke klar over, hvor den er. Ipa-den er Persons søns. USB-stikket må være Persons. Denver-tabletten er også Persons søns. Playstationen er også Persons. Han havde kun den stationære computer og den bærbare med smadret skærm hos Person, re-sten er hendes.

Twitter er et socialt medie, hvor man som regel bruger kortfattede beskeder og hashtags. Han selv bruger ikke hashtags ret ofte. Man kommunikerer med hele verden gennem Twitter, lidt ligesom Facebook. Han har kommenteret på andres opslag. Det gælder også det, som denne sag angår. Der er ligesom en væg med nyheder, og det er nogle af disse nyheder, han har kommenteret. Det var svar på andres tweets.

Kommentaren omkring, at han ville tage 5-12-16 år eller livstid blev skrevet i forbindelse med en diskussion på Twit-ter. Han har fulgt lidt med i de demonstrationer, som er foregået, men han har ikke selv deltaget i dem eller haft planer om dette. Han havde bare brug for at få afløb for sine frustrationer. Han følte sig meget påvirket af restrikti-onerne.

Man kan sige, at han var en medløber på de forskellige tweets. Han har brug for noget hjælp i forhold til sin vrede og frustration. Han har ikke brugt sin computer til at kommentere på Twitter, men kun sin telefon. Det skete, når han havde læst noget, som han blev oprevet over, eller han lod sig rive med. Det var hans måde at kæmpe for den sag. Der er mange andre, som også kæmper for, at restriktionerne skal ophæves.

Han er meget ked af det, som er sket, og har virkelig fået sig en lærestreg. Han kan i dag se, at han var tankeløs, da han skrev, som han gjorde.

Anklageren dokumenterede fra sagens bilag (markeret med blyant)

bilag 1 - anmeldelsesrapport

bilag 4 - Rapport fra PET bilag 11 - anholdelsesrapport KR-udskrift

side 5

Sigtede forklarede om sine personlige forhold, at den tidligere dom er for vredesudbrud på psykiatrisk afdeling, hvor han havde truet en læge og en sy-geplejerske. Han havde tidligere fejldiagnoser, men de er siden fjernet. Han har i dag ingen kontakt med psykiatrien.

Anklageren påstod sigtede varetægtsfængslet i 4 uger i medfør af retspleje-lovens § 762, stk. 1, nr. 2, og § 762, stk. 2, nr. 2.

Forsvareren protesterede og påstod løsladelse.

Der var lejlighed til procedure.

Sigtede havde lejlighed til at udtale sig.

Retten afsagde

Kendelse:

Efter de foreliggende oplysninger, herunder navnlig ordlyden af de tweets, som sigtelsen omfatter, samt antallet og den sammenhæng, de indgik i, er der særlig bestyrket mistanke om, at Sigtede har gjort sig skyldig i det væsentlige i overensstemmelse med sigtelserne.

Der er efter de foreliggende oplysninger ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse fængslingsbetingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, for op-fyldt.

Efter oplysningerne om forholdenes karakter og grovhed kan lovovertræ-delsen forventes at medføre en ubetinget dom på fængsel i mindst 60 dage. Desuden kræver hensynet til retshåndhævelsen, at sigtede ikke er på fri fod. Betingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2, er herefter opfyldt.

Derfor bestemmes:

Sigtede varetægtsfængsles.

Fristen efter retsplejelovens § 767, stk. 1, udløber fredag den 26. februar 2021.

----

Retsmøde til behandling af en eventuel anmodning om fristforlængelse blev fastsat fredag den 26. februar 2021 kl. 10.15.

Retten vejledte om kæreadgangen.

Sigtede frafaldt kære.

side 6

Anklageren anmodede om, at eventuelle fremtidige retsmøder til forlængelse af fængslingsfristen afholdes via videolink i medfør af retsplejelovens § 748 b, stk. 1.

Forsvareren havde ingen bemærkninger hertil.

Det blev oplyst, at sigtede vil deltage fra arresten i Aalborg.

Retten bestemte, at sigtede - medmindre anden begru ndet anmodning modtages - deltager i eventuelle fremtidige retsmød er om forlængelse af fængslingsfristen via videolink fra arresten, og bemærkede, at forsvareren skal medvirke fra samme sted som sigtede.

Dommeren vejledte sigtede om forsvarerbeskikkelsen, herunder om mulig-heden for at anmode om en anden forsvarer, at fristen herfor er 5 hverdage, og at overskridelse af fristen kan indebære begrænsninger i valget af ny for-svarer.

På forespørgsel oplyste forsvareren, at sigtede er indforstået med den fore-tagne ransagning på bopælen samt med beslaglæggelse af koster 2, 3, 100 og 107 (2 telefoner og 2 computere), som sigtede tillige er indforstået med ran-sagning af.

-----

Der blev herefter fremlagt anmodning af 29. januar 2021 med anmodning om godkendelse af telefonaflytning, indhentelse af teleoplysninger og tele-observation uden at afvente rettens kendelse.

Af anmodningen fremgår følgende:

"... Vedlagt forelægges i medfør af retsplejelovens § 783, stk. 4, jf. § 780, stk. 1, nr. 1, og nr. 3 samt § 791 a, stk. 8, jf. stk. 5, nr. 1 for retten, at politiet den 28. januar 2021 uden at afvente rettens kendelse iværksatte nedennævnte indgreb:

Kl. 18.58 iværksatte politiet telefonaflytning af

Tlf nr.

som er registreret til

Sigtede CPR nr. Adresse 9500 Hobro

Endvidere indhentede politiet ligeledes fra kl. 18.58 hos

side 7

vedkommende teleudbyder oplysninger om, hvilke telefoner eller tilsvarende kommunikationsmidler der blev sat i forbindelse med det omhandlede mobiltelefonnummer, herunder oplysninger om, hvilke sendemaster og masteceller det nævnte mobiltelefonnummer blev registreret på (masteoplysninger), ligesom der fra kl. 19.02 blev indhentetoplysninger om lokaliseringen af det nævnte mobiltelefonnummer (teleobservation).

Indgrebene blev bragt til ophør den 29. januar 2021 kl. 21.58.

Sigtede var mistænkt og er nu sigtet for overtrædelse af straffelovens § 115, jf. § 266.

Der anmodes om rettens godkendelse af indgrebene. Sagens omstændigheder: Der henvises til fremstillingsrapport af d.d.

Anbringender

: Påbaggrund af de i ovennævnte fremstillingsrapport beskrevne omstændigheder var Sigtede med rimelig grund mistænkt for overtrædelse af straffelovens § 115, jf. § 266, hvilke bestemmelser er nævnt i retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 3. Det gøres endvidere gældende, at der var bestemte grunde til at antage, at der med ovennævnte kommunikationsmiddel blev givet meddelelser til og fra den pågældende. På baggrund af ovennævnte omstændigheder og som følge af sagens karakter var de omhandlede indgreb af afgørende henholdsvis væsentlig betydning for efterforskningen.

Det gøres yderligere gældende, at det var nødvendigt at iværksatte de omhandlede indgreb i meddelelseshemmeligheden og teleobservationen uden at afvente rettens kendelse, idet der var risiko for, at mistænkte ville unddrage sig forfølgningen og i den forbindelse skjule eller slette beviser. ..."

Anklageren redegjorde nærmere for sagen og dokumenterede fra:

bilag 10 - rapport oplysninger teleobs.

bilag 10.1 - rapport vedr. telefonnummer

Anklageren påstod de foretagne indgreb godkendt.

Indgrebsadvokat, der er beskikket indgrebsadvokat, oplyste, at han ikke vil protestere imod, at retten godkender de foretagne indgreb.

Forsvareren, advokat Jens Saabo, havde ingen bemærkninger.

Retten afsagde

side 8

Kendelse:

Sigtede er nu varetægtsfængslet som sigtet for overtrædelse af blandt andet straffelovens § 115, jf. § 266, og han var på det omhandlede tidspunkt med rimelig grund mistænkt herfor. Der var efter sa-gens oplysninger bestemte grunde til at antage, at der med den nævnte tele-fon blev givet meddelelser til og fra sigtede, ligesom de omhandlede indgreb var af afgørende betydning for efterforskningen. Det må efter sagens om-stændigheder antages, at formålet med indgrebene ville have været forspildt, hvis politiet havde afventet rettens kendelse.

Som følge af det anførte godkender retten, at indgrebene foretaget, jf. rets-plejelovens § 783, stk. 4, jf. § 781, stk. 1, jf. § 780, stk. l, nr. 1 og 3, og § 791a, stk. 8, jf. stk. 5, nr. 1.

Derfor

bestemmes:

Retten godkender, at politiet den 28. januar 2021 kl. 18.58 uden at afvente rettens kendelse iværksatte aflytning af Tlf nr. og indhentede oplysninger hos vedkommende teleudbyder om, hvilke tele-foner eller tilsvarende kommunikationsmidler, der blev sat i forbindelse med det omhandlede mobiltelefonnummer, og oplysninger om, hvilke sendema-ster og masteceller det nævnte mobiltelefonnummer blev registreret på (masteoplysninger), samt at der fra kl. 19.02 blev indhentet oplysninger om lokaliseringen af det nævnte mobiltelefonnummer (teleobservation).

-----

Der var enighed om, at underretning om indgrebene herefter kan anses for givet.

Retten fastsatte salær på 2.685 kr. med tillæg af moms til den beskikkede Indgrebsadvokat. Salæret betales forelø-bigt af statskassen.

Anklageren oplyste afslutningsvis, at sigtedes kæreste Person har protesteret imod politiets beslaglæggelse af elektroniske effek-ter og politiets ransagning heraf. Beslaglæggelsen fandt sted den 28. januar 2021 kl. 20.48. Protesten indbringes for retten. Skriftlig indbringelse og rele-vante dokumenter eftersendes.

Sagen udsat.

Retten hævet kl. 13.40.

side 9

Dommer

Varetægtsfængslet i 4 uger efter retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 2. Sigtelse for trusler mod statsministeren. Godkendelse af iværksatte indgreb i meddelelseshemmeligheden
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/77