SS-2721/2021-OLR

SD12A -

DOM

Nævningesag

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 47.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 3. marts 2022 af Østre Landsrets 2. afdeling (landsdommerne Kaspar Linkis, Nicolai Uggerhøj-Winther og Anna Rudolf (kst.) med nævninger).

2. afd. nr. S-2721-21: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr., f. 1995) (advokat Stefan Reinel, besk.)

Københavns Byrets dom af 15. september 2021 (SS 2-31800/2020) er anket af anklage-myndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale, således at tiltalte dømmes for forsøg på manddrab efter straffelovens § 237, jf. § 21. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af den idømte sanktion og den skete konfi-skation.

Tiltalte har nedlagt endelig påstand om frifindelse for tiltalen for forsøg på manddrab, men har for landsretten erkendt sig skyldig i grov vold efter straffelovens § 245, stk. 1. Tiltalte har endvidere påstået formildelse, således at der fastsættes en længstetid for foranstaltnin-gen. Tiltalte har erklæret sig enig i den skete konfiskation.

Den for Forurettede beskikkede bistandsadvokat har gentaget påstandene om erstatning for byretten med visse beløbsmæssige afvigelser, herunder således at beløbet for svie og smerte er opreguleret med yderligere 8.600 kr., og beløbet for afholdte udgifter er opregu-

- 2 -

leret med yderligere 23.482,67 kr. Bistandsadvokaten har endvidere taget forbehold for erstatning for varigt mén og erhvervsevnetab.

Tiltalte har heroverfor påstået stadfæstelse af byrettens bestemmelse om erstatning, dog således at påstandene om opregulering af beløbene for svie og smerte samt afholdte udgif-ter anerkendes.

Forklaringer Tiltalte har heller ikke for landsretten ønsket at afgive forklaring.

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af vidnerne Forurettede, Vidne 3, Vidne 1 og Vidne 2.

Forurettede har supplerende forklaret blandt andet, at det er korrekt som forklaret i byret-ten, at hun modtog en kuvert med 200 kr. med påskriften ”ikke afpresning” ca. 1 måned efter episoden med hoveddøren, der blev ødelagt. Det er den kuvert, som er forevist og indgår i sagens materiale. Efter episoden med hoveddøren bankede hun på dørene i opgan-gen, herunder på tiltaltes dør.

Hun og tiltalte talte kort sammen i den anledning, og tiltalte var imødekommende og forstående over for hendes situation. De talte næste gang sammen, da tiltalte bankede på hendes dør for at tale om stråling fra 5G. De talte også om vidnets planer om at få en hund. I vinteren 2018 bankede hun endvidere på tiltaltes dør, da han havde holdt nogle larmende fester. Tiltalte udviste forståelse for henvendelsen.

Bortset fra disse samtaler har de kun hilst på hinanden i opgangen. Hun blev derfor meget overrasket over at høre om sagen ved Civilstyrelsen. Hun forsøgte at få flere oplysninger om sagen, men uden held. Hun talte også med boligselskabet, der oplyste, at tiltalte ikke havde klaget over hende.

Hun talte dog efterfølgende med ejendomslederen Person, hvor hun fik at vide, at tiltalte alligevel havde forsøgt at klage over hende. Det havde udløst en dialog mellem tiltaltes far og ejendomsselskabet. Ejendomsselskabet beroligede hende og sagde, at de havde styr på tiltalte. Hun oplevede situationen som utryg og turde ikke selv gøre noget i den anledning, herunder at kontakte tiltalte.

Hun var tilbage i sin lejlighed i maj måned 2020 efter opholdet i et sommerhus i coronatiden.

Hendes liv er i dag vendt på hovedet, og hun kan ikke længere det samme som før. Det går meget langsomt fremad både fysisk og psykisk. Hun er stadig meget hos sine forældre og har brug for hjælp til at administrere sit basale liv. Hun har fået senfølger i sit højre hånd-led på grund af skaden på pegefingeren. Hun er stadig tilknyttet Skole i Holbæk,

- 3 -

hvor hun før overfaldet skulle tiltræde en stilling, og hun er i proces med at starte op på skolen. Hun er dog stadig fuldtidssygemeldt og får sygedagpenge, der delvist betales af Skole.

Vidne 3 har supplerende forklaret blandt andet, at hun ikke så kvinden falde, men hun hørte et skrig og så, at manden hev i eller slog kvinden, der herefter faldt ned på fortovet. Hun kan ikke sige med sikkerhed, om kvinden blev slået med hammeren ti gange. Det var måske fem eller seks gange. Manden slog og ramte kvinden i rytmiske bevægelser med hånden hævet over hovedet i hvert fald to gange.

Hun kunne ikke se kvinden under slage-ne, men hun kunne høre lyden af noget hårdt, der ramte noget blødt. Det var en ubehagelig lyd. Det så ud som om, at manden stod på siden af kvinden ved hendes hofter. Et par biler blokerede udsynet. Hun var ca. 5 meter fra overfaldet. Manden stoppede meget brat med at slå og gik roligt derfra af Tagensvej.

Det er hendes opfattelse, at manden stoppede, da hun og Vidne 2 råbte ”stop” . Der gik måske 20 sekunder, før manden stoppede efter at være råbt an.

Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at hun ikke så, om manden og kvinden havde kontakt inden overfaldet. Hun havde dog opfattelsen af, at de kendte hinanden. Det hænger sammen med, at manden var meget målrettet. Han gik direkte op til kvinden og slog hende ned bagfra og fortsatte med at slå, mens kvinden lå ned. Hun er lidt usikker på, hvordan kvinden kom ned på jorden.

Til at starte med, hvor hun var ca. 20 me-ter væk, havde hun frit udsyn til overfaldet. Hun blev dog bange og trak sig lidt væk til en afstand af ca. 30-40 meter. Manden ramte kvinden omkring hovedet, men da hun trak sig, kunne hun ikke længere se slagene ramme kvinden. Manden slog i hvert fald ti gange, men hun kan ikke komme det nærmere. Det virkede som lang tid.

Alle slagene var kraftfulde og udført med armen over hovedet og en genstand i hånden, mens manden stod foroverbøjet over kvinden. Der kom et par til, der råbte ”stop” . Manden stoppede ret hurtigt derefter. Det er hendes opfattelse, at manden stoppede, fordi han blev råbt an af parret.

Vidne 2 har supplerende forklaret blandt andet, at manden og kvinden tumlede, da kvinden kom ned at ligge. Han kan ikke beskrive det nærmere. Han hørte et skrig fra kvin-den, da manden var helt tæt op af kvinden. Kvinden var da lidt længere nede og måske ved at falde. Han så manden stå med en hammer ned langs siden i venstre hånd med den flade del forrest. Hammeren var stor og lignede en smedehammer. Da manden slog med hamme-ren, havde han hammeren hævet over hovedet, og kvinden lå på maven. Manden stod med benene ud for kvindens hofter, da han slog. Vidnet stod på det tidspunkt måske to billæng-

- 4 -

der derfra. Mandens slag med hammeren var kraftfulde, da manden som nævnt hævede armen over hovedet, da han slog. Han så et par slag og hørte væsentlig flere slag, idet han hørte klonk-lyde. Det var slag, der ramte noget blødt. Det er hans opfattelse, at manden slog efter hovedet, og at manden ikke ville have stoppet, hvis ikke han og hans kæreste havde råbt manden an. Det virkede som om, at manden bare ”slukkede” og stoppede med at slå. Manden så sig ikke tilbage, men trådte væk fra kvinden og gik roligt derfra efter at have lagt sin hammer i et net. Manden kiggede ikke på kvinden, da han gik derfra.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldspørgsmålet Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår:

”Tiltalte har heller ikke for landsretten ønsket at afgive forklaring.

Herefter og efter bevisførelsen findes tiltalte af de grunde, der er anført af by-retten, at være gerningsmanden og at være skyldig i at have begået den vold, der er beskrevet i anklageskriftet. Det kan herunder lægges til grund, at volden blev begået under anvendelse af en isøkse, således at det var den firkantede del af isøksens hoved, der var udformet som en hammer med indbyggede riller samt spidse hjørner, der forårsagede de skader, der er omtalt i anklageskriftet.

Efter erklæringen fra Patologisk Afdeling lægges det til grund, at forurettede kan have været i livsfare, idet hun uden den foretagne lægelige behandling kunne være bragt i en tilstand, som hun muligvis ikke havde overlevet.

Efter bevisførelsen, herunder navnlig vidnernes forklaringer, lægges det endvi-dere til grund, at der var tale om et planlagt og hensynsløst overfald, idet tiltalte under anvendelse af sin medbragte isøkse slog forurettede ned bagfra og heref-ter stillede sig med spredte ben over forurettede, der på det tidspunkt lå ned, og under anvendelse af isøksen slog hende i hovedet og til dels på den øvrige del af kroppen op til ti gange med kraftfulde og rytmiske slag, uden at forurettede havde mulighed for at værge for sig.

Det lægges ligeledes til grund, at tiltalte hævede armen over hovedet, da han slog med isøksen, at tiltalte først stoppede sit forehavende, da han blev råbt an af to vidner, og at han da roligt forlod ger-ningsstedet.

Det lægges herefter til grund, at tiltalte indså det som en overvejende sandsyn-lig følge af den udøvede vold, at forurettede ville blive dræbt, eller at tiltalte i hvert fald indså muligheden herfor og accepterede denne mulighed.

På denne baggrund finder et enigt nævningeting, at tiltalte har gjort sig skyldig i forsøg på manddrab i overensstemmelse med tiltalen.

T h i b e s t e m m e s:

Tiltalte findes skyldig i overtrædelse af straf-felovens § 237, jf. § 21.”

- 5 -

Sanktionsfastsættelsen Efter de foreliggende lægelige udtalelser, herunder Retslægerådets erklæring, og det i øv-rigt oplyste om tiltaltes forhold tiltræder et enigt nævningeting, at tiltalte var sindssyg på gerningstidspunktet. Henset til tiltaltes sindssygdom og karakteren af det begåede forhold tiltrædes det endvidere, at tiltalte må anses at have været utilregnelig på gerningstidspunk-tet. Tiltalte straffes derfor ikke, jf. straffelovens § 16, stk. 1.

Efter karakteren af det begåede forhold sammenholdt med de lægelige erklæringer om til-taltes person tiltræder et enigt nævningeting, at tiltalte skal anbringes på psykiatrisk afde-ling, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., for at forebygge nye lovovertrædelser, og da mindre indgribende foranstaltninger ikke findes tilstrækkelige. Af de grunde, der er anført af byret-ten, tiltrædes det endvidere, at der ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.

Erstatning og godtgørelse De juridiske dommere tiltræder, at kravet på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er hen-skudt til behandling ved Erstatningsnævnet eller eventuelt civilt søgsmål. Da tiltalte har anerkendt forurettedes krav på godtgørelse for svie og smerte og erstatning for afholdte udgifter, herunder de beløb, som er opreguleret i forbindelse med landsrettens behandling af sagen, tages påstandene herom til følge, således at tiltalte skal betale yderligere 8.600 kr. i godtgørelse for svie og smerte og yderligere 23.482,67 kr. i erstatning for afholdte udgif-ter som nedenfor bestemt.

Det fremgår af forarbejderne til erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, at en godtgørelse fastsat efter denne bestemmelse som udgangspunkt skal ligge i størrelsesordenen 10.000 kr., jf. Folketingstidende 1996-97, tillæg A, lovforslag nr. L 144, side 3182.

Det fremgår af retspraksis, at der i særlige tilfælde er tilkendt godtgørelser med højere beløb under hensyn til grovheden og farligheden af den tiltaltes handlinger og de betydelige skader og følger, der er overgået den forurettede, jf. bl.a. Højesterets dom af 17. juni 2016, der er offentlig-gjort i UfR 2016.3292.

Herefter og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, tiltræder de juridiske dommere, at godtgørelsen fastsættes til 20.000 kr.

Tiltalte har været fortsat varetægtsfængslet i surrogat under anken.

T h i k e n d e s f o r r et :

- 6 -

Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at Tiltalte inden 14 dage til Forurettede yderligere skal betale 32.082,67 kr. med tillæg af proces-rente fra den 14. marts 2022.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

(Sign.)