SS-237/2022-VLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 43.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

D O M

afsagt den 8. september 2022 af Vestre Landsrets 15. afdeling (d ommerne Lars Christen-sen, Annette Nørby og Anne Lægaard Bindslev (kst.)) i nævningesag

V.L. S – 0237 – 22

Anklagemyndigheden mod Tiltalte Født 1989 (advokat Karina Skou, Aalborg)

Retten i Viborg har den 27. januar 2022 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. instans (3925/2021).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse i forhold 1-3 samt formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Advokat Rikke Wagenblast Sørensen har på vegne Forurettede nedlagt påstand om stadfæ-stelse af byrettens afgørelse om erstatning og godtgørelse.

Tiltalte har påstået frifindelse for kravene om erstatning og godtgørelse og har bestridt kra-vet om tortgodtgørelse størrelsesmæssigt.

- 2 -

Forklaringer

Tiltalte har ikke ønsket at afgive forklaring om skyldsspørgsmålet for landsretten.

Der er også for landsretten sket oplæsning af tiltaltes forklaringer ved grundlovsforhøret den 25. marts 2021 og ved fristforlængelsen den 12. august 2021. Desuden er tiltaltes for-klaring til politiet den 30. juni 2021 blevet læst op.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han var studerende, da han blev an-holdt. Han er uddannet Stilling. Han er stadig forlovet, og han har en datter på 4 år, som han fortsat ser. Hans forlovede har 3 børn. Når han bliver løsladt, vil de flytte til en anden by og begynde forfra. Han har deltaget i misbrugsbehandling i arresten.

Forurettede, Vidne 2, Vidne 1, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 9, Vidne 11 og Vidne 7 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Forurettede har supplerende forklaret, at hun fortsat bor på Adresse. Hun havde boet i lejligheden i 15 ½ år, da episoden fandt sted. Den pågældende aften havde hun været ved at sy nogle trøjer til sine børnebørn, inden hun lagde sig til at sove ved 23-tiden.

Det var en fast rutine, at hun låste sin hoveddør. Badeværelsesvinduet stod ikke altid åbent, som det gjorde den nat. Hun plejede at åbne det, hvis hun lige havde været i bad eller skul-le tørre tøj.

Hun vågnede ved et bump i sengen. Hun tænkte, at der måske var faldet noget ned. Da der var noget, der bevægede sig, troede hun først, at det var et dyr. Da hun så, at det var en mand, blev hun så bange, at hun blev helt lammet. Hun skreg ikke og gjorde ikke mod-stand. Hun tror ikke, at tiltalte var fysisk over for hende, før han begyndte at voldtage hen-de.

- 3 -

Tiltalte stod ud af sengen og gik om bag ved hende. Hun måtte ikke kigge på ham, så hun blev liggende med ryggen til. Det må have været på det tidspunkt, han tog tøjet af. Efter-følgende lagde han sig bag ved hende.

Hun husker, at hun var på toilettet to gange. Den første gang fulgte tiltalte med hende ud på badeværelset, og han blev hos hende hele tiden. Den anden gang tænkte hun, at han var så sløv, at han måske ville lade hende gå derud alene, men han gik med. Hun husker ikke, om det var første eller anden gang, hun var på toilettet, at hun skulle sutte på hans lem. Hun sad på toilettet, og han stod foran hende og stoppede sit lem ind i hendes mund.

Hun sagde flere gange til tiltalte, at hun ikke ville være med, men hun sagde ikke ret meget undervejs. Hun turde ikke gøre andet end det, han bad hende om. Tiltalte spurgte på et tidspunkt, om de skulle være kærester, så han kunne få en nøgle og komme forbi en gang imellem.

Hun husker ikke, hvornår tiltalte havde fingrene oppe i hende. Det var som om, det ikke var hende, det skete for. Hun følte ingenting overhovedet. Når hun tænker tilbage på epi-soden, er det også som om, det er en film, der kører.

Hun husker, at tiltalte slog hende på både baller, arme og kinder. Det skete imens, de havde sex. Det var ikke hårde slag. Han blev irriteret og frustreret hen på morgenen, da tingene ikke rigtigt ville lykkes for ham, men han var ikke aggressiv.

Da tiltalte dumpede ned i hendes seng, havde hun fornemmelsen af, at han havde noget i hånden. Hun tænkte, at det måske var en kniv eller lignende, men hun så det ikke. Hun er sikker på, at tiltalte havde nubrede handsker på, da han rørte ved hende første gang, men han tog dem hurtigt af.

I starten var tiltalte meget aktiv og helt ”høj ”, og han var meget liderlig. De havde mest analt samleje. Da tiltalte begyndte at blive sløv, lå han i sengen med armen omkring hende. Hun lå og håbede på, at han ville falde i søvn, så hun kunne komme væk. Hun lå da yderst i sengen.

På et tidspunkt spurgte tiltalte, om han måtte tale engelsk. Hun svarede, at hun var lige-glad. Da han havde sagt en masse på et fremmed – måske afrikansk – sprog, sagde han

- 4 -

pludselig på dansk, ”jeg slår dem alle sammen ihjel ”. Hun blev ikke bange, for hun kunne ikke føle noget som helst.

Hun så ikke, hvordan nabomændene tog fat i tiltalte. Der var en kvindelig nabo, der tog sig af hende imens. Hun stod bare som en zombie og kunne ikke tage vare på sig selv. Hun havde ikke nogen tidsfornemmelse, men der gik ikke frygtelig lang tid, før politiet kom.

Tiltalte kan ikke have troet, at hun gerne ville være med til det, der skete. Han var i en til-stand, hvor han ville gøre hvad som helst for at få en kvinde. Det var tiltalte, der styrede det hele, og han gjorde ikke noget for, at hun skulle deltage i det.

Hendes havemøbler stod til højre, når man kom ud ad hendes indgangsdør. Den stol, der blev fundet under hendes badeværelsesvindue, tilhører hendes nabo. Hun havde ikke set den stå der tidligere. Hun så ikke stolen, da hun løb ud af lejligheden for at slippe væk fra tiltalte.

Hun bryder sig stadig ikke om at være alene, når det er mørkt, og hun kan ikke sove i et lukket rum. I starten kunne hun slet ikke være alene, men det går bedre.

Badeværelsesvinduet kan enten sættes i hak eller åbnes helt op. Den pågældende nat stod det helt åbent. Når vinduet er åbent, er det ikke fastlåst, selv om håndtaget er drejet ned. Der lå en hårtørrer i vindueskarmen, og den var vist ikke faldet ned. Hun lagde ikke mærke til, om der bagefter var noget på badeværelset, der var væltet.

Vinduet i soveværelset stod også åbent, og det lukkede tiltalte, da han kom. På det tids-punkt må han have haft handsker på.

Tiltalte kan ikke havde troet, at hun havde lyst til at være sammen med en fremmed mand på den måde. Hun er helt sikker på, at hun ikke selv lukkede ham ind. I begyndelsen var han superaktiv. Han snakkede og spurgte meget, men det virkede ikke som om, han oprig-tigt var interesseret i hende. Det kan godt passe, at hun har sagt til politiet, at tiltalte opførte sig pænt og var kærlig over for hende, når han ikke var truende.

Da hun sagde til tiltalte, at hun ikke havde lyst til oralsex, stoppede han med det. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke udtrykkeligt sagde noget mere fra undervejs. Hun følte slet ikke

- 5 -

noget. Hun er sikker på, at hun ikke gav tiltalte noget at drikke. Bortset fra de to gange, hvor hun skulle på toilettet, var de i sengen hele tiden.

Da hun stak af, tænkte hun ikke på at løbe ned ad vindeltrappen. Der gik ca. et minut, in-den tiltalte kom ud og tog hende med tilbage. Han var meget stærkere end hende, og han tog fat i hendes arm. Hun måtte ikke forlade ham. Hun ved ikke, om han havde hørt, at hun råbte om hjælp.

Da de var tilbage i lejligheden, spurgte tiltalte, om ikke han kunne få lov til at gå, fordi han havde et barn på tre år. Hun sagde, at han kunne tage sit tøj og gå, men tiltalte gik bare ind i soveværelset og satte sig nøgen på sengen. Han sad nok der i fem minutter, inden naboer-ne kom.

Politibetjent Vidne 2 har supplerende forklaret, at det er rigtigt, at der gik ca. 30 minutter, fra de blev tilkaldt, til de fandt den rigtige adresse.

Han gik op på svalegangens 2. sal i højre side af boligblokken. Det er 1. eller 2. dør fra højre, der hører til anmelders lejlighed. Da de havde talt med anmelder, gik han hen ad svalegangen og ned ad vindeltrappen ved forurettedes dør. Han husker, at han så et åbent vindue undervejs, men han husker ikke nærmere om, hvad det var for en slags vindue.

Den havestol, der stod ”for sig selv ”, så han, da han gik fra anmelders lejlighed og hen ad sva-legangen. Han husker, at havestolen ikke stod sammen med de andre havemøbler, men han kan ikke huske, hvor den stod ift. det åbne vindue. Han så eller hørte ikke andet, der kunne indikere noget.

De havde fået at vide, at der var en mand, der havde udvist mistænkelig adfærd. Han talte med anmelder, imens hun stod i sin dør. Hun fortalte, at manden havde banket på hendes dør. Han husker ikke, om hun også nævnte noget om, at det havde puslet ved hendes vin-due.

Det er rigtigt, at han først kom i tanke om, at han havde undret sig over stolens placering, da han så et billede af den. De flyttede ikke på noget, da de var på stedet. Der kan godt have været mere end et vindue åbent.

- 6 -

Vidne 1 har supplerende forklaret, at hun er helt sikker på, at hun ikke lukkede soveværelsesvinduet efter, at tiltalte havde forsøgt at komme ind.

Hun har boet på Vej siden 2005, hvor lejlighederne blev bygget. Hun bor på samme etage som Forurettede. Person 1 bor imellem dem. Hun er den eneste på 2. sal, der har sove-værelse ud til svalegangen.

Da hun hørte, at det puslede ved soveværelsesvinduet, stod hun op og forsøgte at kigge ud imellem persiennerne. Hun spurgte, hvem der var derude, men der var ingen, der svarede. Hun trak persiennerne op og så en tynd skikkelse med hætte, der gik hen til hendes dør og ringede på.

Hun talte med de to betjente i døråbningen. Hun havde et havemøbelsæt stående uden for døren, og den ene stol var flyttet hen under hendes soveværelsesvindue. Det talte hun med politiet om. De talte ikke om, om der var andre stole på svalegangen, der var blevet flyttet. Hun var ikke ude af sin lejlighed på dette tidspunkt.

Hun vågnede igen kl. 6, da hun skulle på arbejde. Pludselig hørte hun Forurettede råbe og dernæst en mandestemme. Hun var slet ikke i tvivl om, at det var den samme stemme, som hun havde hørt tidligere på natten. Da hun så Forurettede, kunne hun se, at der var noget galt på grund af Forurettedes påklædning.

Hun husker ikke, om der var noget, der så anderledes ud, da hun gik hen til Forurettedes lejlighed. Hun undrede sig over, hvordan personen var kommet ind, og hun talte med Vidne 3 og Vidne 9 om, hvordan tiltale kunne være kommet ind. Vidne 3 fortalte hende, at tiltalte var kommet ind ad badeværelsesvinduet.

Hun havde sikring på alle sine vinduer bortset fra badeværelsesvinduet. Da hun hørte en lyd, var tiltalte lige uden for hendes soveværelsesvindue. Hun ved ikke præcist, hvad det var, hun hørte. Hun viste politiet den stol, der var flyttet hen under soveværelsesvinduet. Hun så ikke, om politiet gik videre hen ad svalegangen bagefter.

Hendes soveværelsesvindue står åbent året rundt. Det er i almindelig vindueshøjde, og det sidder ikke så højt som badeværelsesvinduet. Den nederste del af rammen på vinduet i so-

- 7 -

veværelset kan ikke åbnes. Efter hendes opfattelse vil det være lettere at komme ind ad soveværelsesvinduet, hvis man står på en stol.

Vidne 3 har supplerende forklaret, at han ikke lagde mærke til, om der var noget anderledes, da han var på vej til Forurettedes lejlighed. Han kommer sjældent på 2. sal, så han ved ikke, hvordan tingende står normalt.

Da han kom ind i lejligheden, kom tiltalte ud i entreen. Forurettede havde inden da fortalt, at hun var blevet voldtaget hele natten. Han spurgte tiltalte, ”hvad laver du her ”, og han tog in-stinktivt fat i tiltalte. De holdt tiltalte fast, indtil politiet kom. Tiltalte gjorde en del mod-stand. Der gik nok 15-20 minutter, inden politiet kom.

Han talte ikke meget med tiltalte, men tiltalte sagde noget om, at han følte sig ydmyget. Han tænkte, at det måske var fordi, tiltalte lå uden tøj på. De spurgte ikke ind til, hvad til-talte mente med, at det var ”frivilligt ”. Det måtte politiet tage sig af.

Da politiet var ankommet, gik han ind i stuen til Forurettede. Han husker ikke, om han talte med Forurettede på det tidspunkt. Han var ikke ude på badeværelset, og han rørte ikke ved noget i lej-ligheden.

Tiltalte var forholdsvis rolig, da tiltalte kom ud i gangen, men tiltalte virkede som om, han var overrasket over, at de dukkede op. Tiltalte var påvirket men ikke døsig. Det var først, da de overmandede tiltalte, at han gjorde modstand.

Da han efterfølgende kom ind i stuen, talte Forurettede i telefon, og hun virkede efter omstændig-hederne fattet. Inden han kom ind i lejligheden, havde han fået at vide af Vidne 1, at tiltalte også havde været hos hende tidligere på natten. Han husker ikke, om de talte om en stol, der var flyttet. Han læste i pressen samme eller næste dag, at tiltalte var kommet ind ad vinduet.

Det er samme type badeværelsesvindue, der er i alle lejlighederne i boligblokken. Vinduet kan sættes i hak til udluftning, og så kan det ikke åbnes. Hvis vinduet er helt åbent, kan det ikke låses.

- 8 -

Han så ikke, hvad Vidne 9 foretog sig efter, politiet var ankommet. Han husker ikke, om Vidne 9 var med inde i stuen.

Politibetjent Vidne 4 har supplerende forklaret, at de ankom til lejligheden af en trappe i boligblokkens højre side. De havde fokus på at komme hurtigt ind i lejligheden og få styr på situationen og lagde ikke mærke til forholdene udenfor.

Tiltalte lå i entreen med brystkassen ned mod gulvet og med to mand over sig. Han lagde tiltalte i håndjern, imens hans kollega tog sig af forurettede. De to mænd blev gelejdet ud af lejligheden efter få minutter. Han så ikke, om de var rundt i lejligheden.

Tiltalte sagde uopfordret flere gange, at han ville have en advokat. Han sagde til tiltalte, at han ikke havde pligt til at udtale sig, og han spurgte ikke nærmere ind til, hvad der var sket.

Han lå nok ca. 20 minutter og holdt tiltalte fast, inden Herningpatruljen kom. De lå samme sted hele tiden. Dernæst blev tiltalte visiteret, og det foregik inde i stuen. Han var ikke ude på badeværelset.

Han er helt sikker på, at tiltalte uopfordret sagde, at han havde gjort noget dumt, og at til-talte flere gange bad om at få en forsvarer. Det er han helt sikker på, selv om det ikke står i anholdelsesrapporten.

Det er ikke i overensstemmelse med normal procedure, at den saks og kondomerne, han fandt i tiltaltes jakke, ikke blev lagt i en DNA-pose med det samme. Det skal ske på grund af risiko for sporforurening. Der var ikke andet, der ikke blev håndteret som foreskrevet.

Læge Vidne 5 har supplerende forklaret, at han havde talt med politiet inden personundersøgelsen af Forurettede. Han var blevet oplyst kort om hændelsesforløbet, men han havde primært fået personoplysninger. Det var desuden blevet aftalt, hvor undersøgel-sen skulle foretages. Når han taler med politiet, har han et notatark, hvor han skriver det ned, de oplyser. Han husker ikke præcis, hvad der blev sagt, da han talte med politiet i denne sag.

- 9 -

Efter undersøgelsen udfyldte han et standardskema, der er opbygget med en bestemt sy-stematik. Under punktet ”undersøgte oplyser ” skrev han nærmere om hændelsesforløbet. Som regel skelner man under dette punkt imellem, hvad politiet har oplyst, og hvad under-søgte har oplyst. Det er lidt sagsafhængigt. Formålet med oplysningerne om hændelsesfor-løbet er at afklare, hvad der skal undersøges. Det, han havde skrevet, blev efterfølgende læst igennem af en seniorlæge. Det var primært med henblik på det lægefaglige.

Han kan ikke sige, om oplysningen om, at Forurettede var blevet vækket af en fremmed mand, der stod uden for og bankede på, kommer fra hende eller fra politiet. Som han tidli-gere har forklaret, kan han ikke udelukke, at han har fået blandet tingene sammen. Da han dikterede det, der skulle skrives i skemaet, må han have været af den opfattelse, at det var Forurettede, der havde sagt dette. Den indledende del af afsnittet er standard, og han lagde ikke særlig vægt på formuleringen ”undersøgte oplyser ”.

Når han udfylder en erklæring, er han meget påpasselig med, hvad han skriver. Han var klar over, at det han skrev, måske efterfølgende skulle bruges i en retssag.

Retsgenetiker Vidne 6 har supplerende forklaret, at dna er et langt moleky-le, der indeholder information. Alle mennesker har dna i sig, og det findes stort set i alle kroppens celler. Der sidder dna i hår, spyt, sæd osv., og man vil derfor afsætte dna i sine omgivelser i en eller anden mængde.

Når de undersøger det materiale, politiet har indsamlet, er det afsat på to vatpinde. Før ana-lysen bliver de to vatpinde adskilt, og hvis resultatet bliver ens, er man sikker på, at der ikke er lavet fejl. Mængden af dna på vatpindene kan være for lille til, at der kan foretages en analyse.

Når det i konklusionen i den retsgenetiske erklæring af 21. april 2021 står, at det på grund af særlige forhold ved dna-profilerne ikke er beregnet, hvorvidt dna-profilen for det påviste biologiske spor på de vatpinde, der indeholdt materiale sikret fra toiletvinduets indvendige karm (KT nr. 4), taler for eller imod, at en del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede eller fra tiltalte, har det ikke noget med mængden af dna at gøre.

Som forklaret for byretten har hver person to tal i sin dna-profil, og hvis der er mere end 2 tal i resultatet, er der flere personer, der har bidraget. I dette tilfælde er der dna fra mindst tre personer. Pro-filen viser også, at der er dna fra både en kvinde og en mand.

- 10 -

Ved afgørelsen af, om en person har bidraget, skal man undersøge, om man kan genfinde alle personens tal i profilen. Det er omvendt sådan, at hvis ingen af personens tal er at fin-de, har vedkommende helt sikkert ikke bidraget. Hvis næsten alle personens tal er i profi-len, er man i en gråzone, hvor det ikke ved standardmetoden er muligt at komme med et bud på, om personen har bidraget. Det var det, der var situationen i denne sag. Der er i så-danne tilfælde mulighed for at foretage en specialberegning.

Specialberegningen giver en statistisk vurdering af sandsynligheden for, at personen har bidraget, selv om der mangler enkelte tal. Når det af konklusionen i den retsgenetiske er-klæring af 7. juni 2021 vedr.

KT nr. 4 fremgår, at dna-profilen for det påviste biologiske spor taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra tiltalte, og at dna-profilen for materialet blev beregnet til at være 7.480 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra tiltalte, end hvis denne del af det undersøgte dna stam-mer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning, betyder det, at i en gruppe på 7.480 tilfældige danskere vil man forvente at finde én person, der passer lige så godt på profilen, som tiltalte.

Hvis det havde indgået som forudsætning i analysen, at Forurettedes dna med sikkerhed indgik, ville tallet muligvis have været anderledes. Beregningerne er ikke foretaget under denne forudsætning. Hvis de var blevet bedt om at undersøge, om Forurettedes dna indgik i materialet, kunne de have lavet en tilsvarende specialberegning vedrørende hende.

Overførsel af dna kan ske ved, at man rører ved en ting. Dette kaldes primær overførsel. Sekundær overførsel kan eksempelvis ske via en anden person, der bærer det videre. For at overføre dna skal der være en vis mængde. Det har desuden betydning, hvor lang tid, der har været kontakt. Våd dna bliver lettere overført end tør dna, og overfladen på det, som dna´et overføres fra, har også betydning. Dna opfører sig i store træk som snavs.

Den konkrete analyse har ikke godtgjort, hvilken type materiale dna´et stammer fra. Når kromosomerne er angivet som ”X, (Y) ” er der mere x end y i resultatet, hvilket peger på, at der er mest ”kvinde ” i sporet.

Vidne 9 har supplerende forklaret, at han er vant til at komme på 2. sal. Han bruger normalt brandtrappen ved Forurettedes lejlighed, og det gjorde han også den dag. Han lag-

- 11 -

de ikke mærke til, hvordan det så ud udenfor. Han havde fokus på at komme ind i lejlighe-den. Han vidste ikke på det tidspunkt, hvad der var galt.

Han og Vidne 3 havde fokus på, at tiltalte ikke måtte komme ud. Da tiltalte blev fastholdt, hav-de han fat omkring tiltaltes hænder, og Vidne 3 havde fat om overkroppen. Det føltes som om, de holdt tiltalte fast i meget lang tid. Der gik nok 20-25 minutter, før politiet kom. De talte ikke med tiltalte, men på et tidspunkt sagde tiltalte, at det var et overgreb.

Da politiet ankom, spurgte de om få ting, og derefter blev han og Vidne 3 bedt om at forlade lejligheden. Han var ikke andre steder i lejligheden, og han er sikker på, at han ikke har været ude på badeværelset.

Forurettede fortalte, at hun var blevet voldtaget, og hun kiggede paralyseret på døren ind til sove-værelset. Hun sagde ikke i øvrigt noget.

Han husker ikke, hvordan tiltalte virkede, før de fik ham ned at ligge. Han hørte ikke tiltal-te sige noget om, at det havde været frivilligt.

Politibetjent Vidne 11 har supplerende forklaret, at han ikke husker, om der var nogle vidner inde ved forurettede i stuen, da han ankom til lejligheden. Der stod nogle be-boere uden for på svalegangen.

Han var i entreen, soveværelset og i stuen/køkkenet. Han var ikke fysisk inde i badeværel-set, men han tog et billede ind ad døren. Han har ikke flyttet på noget i lejligheden.

Han ved ikke, om den patrulje, der ankom til stedet kl. 10.10, også tog billeder. Han tog billeder af soveværelset og de ting, der lå derinde. Han tog også billede af stolen udenfor og af badeværelsesvinduet. Da han kom, pegede Vidne 4 på stolen under badeværelses-vinduet og sagde, at tiltalte var kommet ind den vej. Han tog ikke nærbilleder af stolen. Havde der været tydelige fodaftryk på stolen, ville han have gjort det.

Politiassistent Vidne 7 har supplerende forklaret, at han ikke har været en del af ef-terforskningen i sagen ud over, at han har deltaget i rekonstruktionen. Han ved ikke, hvor-for han var inde på badeværelset inden rekonstruktionen. Det var ikke for at nærstudere badeværelset, han var bare en tur inde i huset.

- 12 -

Der var et stykke ned fra vindueskarmen, og hvis man dumpede en rygsæk ind først, ville der være en risiko for, at noget i tasken ville gå i stykker, afhængigt af hvad der var i ta-sken.

Forevist videoen med rekonstruktionen har han forklaret, at det var naturligt for ham, at sætte sin hånd ved håndvasken, da han havde fået overkroppen indenfor.

Det vil nok være muligt at sætte sin rygsæk i vindueskarmen eller måske lade den falde ned på bordet med håndvasken, imens man kravler ind.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet:

Der er om skyldsspørgsmålet afsagt

” K e n d e l s e:

Forurettede har også for landsretten afgivet en troværdig og sikker forklaring. Her-efter og af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 1-3 som sket.

T h i b e s t e m m e s:

Byrettens afgørelse af skyldsspørgsmålet i forhold 1-3 stadfæstes.”

Straffastsættelse

Der er enighed om, at der ved straffens fastsættelse skal lægges vægt på de omstændighe-der, som byretten har anført. Navnlig under hensyn til varigheden og karakteren af de sek-suelle overgreb tiltræder samtlige voterende, at straffen er fastsat til fængsel i 5 år.

- 13 -

Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages påstanden om erstatning og godtgørelse til følge. Der er ved fastsættelsen af godtgørelsen for tort lagt vægt på de samme forhold, som byretten har anført.

Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Lars Christensen Annette Nørby Anne Lægaard Bindslev

(kst.)