Tilbage til sager

BRByretterne

AM2021.02.10B

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
10-02-2021
Sagsemne
hash, eget forbrug
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2021.02.10B] Retten i Svenborgs

DOM

- 10. februar 2021 - R6-188/2021 - 4100- 84110-00614-20

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juli 1974.

Denne sag er behandlet som tilståelsessag.

Retsmødebegæring er modtaget den 19. januar 2021. Tilkendegivelse er modtaget den 9. februar 2021.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 27, stk. 1, jf.§ 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 3. maj 2020 ca. kl. 17.15 som indsat i Silkeborg Arrest, Christian 8.s Vej 2C i Silkeborg, at have for- anlediget indsmugling af 36,3 gram hash til arresten med henblik på at modtage dette til eget forbrug.

2. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 27, stk. 1, jf.§ 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 19. oktober 2020 ca. kl. 11.00 i Nyborg Fængsel, Vindingevej 36 i Nyborg, at have besiddet 2,7 gram hash til eget forbrug.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af 39 gram hash hos tiltalte, jf. straffelovens§ 75, stk. 2, nr. 1.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, jf. § 24, nr. 2, og § 22, nr. 4 udvises med et dertil tilknyttet indrejseforbud i et af retten fastsat tidsrum, jf. ud- lændingelovens § 32.

Tiltalte har erkendt sig skyldig.

Tiltalte har ikke protesteret mod konfiskation.

Tiltalte har påstået frifindelse for påstand om udvisning, og ellers at der meddeles en advarsel.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af tiltalte. Forklaringen fremgår af retsbogen.

Tiltalte er straffet af betydning for sagen ved

• dom af 1. maj 2020 med fængsel i 6 år og indrejseforbud for bestandigt, blandt andet for overtræ- delse af lov om euf. stoffer§ 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1. Fællesstraf med reststraf på 41 dage. • bødeforlæg af26.juli 2018 med bøde 2.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer§ 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag Liste A, nr. 1. • dom af 12. juni 2017 i Sverige med fængsel i 4 måneder for overtrædelse af Sveriges narkotikabe- stemmelser. Reststraf 41 dage.

Udlændingestyrelsen har den 9. februar 2021 udtalt, at

”… § 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan anta- ges at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 21. august 2019.

Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han:

• Har dårlig ryg og PTSD • Har sin ægtfælle og 4 børn i Danmark • Har sin mor i Irak, som han besøger en gang om året

Udlændingestyrelsen skal bemærke, at pågældendes ægtefælle er dansk statsboger.

Udlændingestyrelsen skal videre gøre opmærksom på, at tre af pågældendes børn, er mindreårige danske statsborgere på henholdsvis 16, 14 og 9 år.

Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse henlede opmærksomheden mod EU-domstolens dom af 10. maj 2017 i sagen c-133/15, Chavez-Vilchez, som vedrører den særlige situation, hvor en tredje- landsforælder undtagelsesvis kan aflede en opholdsret fra sit unionsborgerbarn i medfør af artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) om unionsborgerskabet.

Det skal endvidere oplyses, at det følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en tredjelandsfor- ælder, der har en afledt opholdsret i medfør af TEU art. 20, skal være begrundet i tredjelandsstats- borgerens personlige adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsinteresse.

Det er Udlændingestyrelsens umiddelbare vurdering, at pågældende kan have en afledt opholdsret på baggrund af sine børn, der er danske statsborgere, hvorfor en udvisning af pågældende potentielt kan være uforenelig med EU-reglerne.

Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at det på baggrund af de oplysninger, der fremgår af politiets afhøringsrapport af 21. august 2019, er styrelsens vurdering, at pågældende kan være beskyttet af de rettigheder, som kan udledes af Chavez-Vilchez dommen, hvorfor en udvisning af pågældende potentielt kan være uforenelig med EU-reglerne, da pågældende kan være omfattet af EU-reglerne.

Udlændingestyrelsen skal dog til slut bemærke, at der i Vestre Landsrets afgørelse af 1. maj 2020 blev foretaget en vurdering af, at en udvisning af pågældende for bestandig ikke var i uoverensstem- melse med EMRK art. 8, herunder at familien ville kunne opretholde en kontakt til pågældende over telefon og internet, samt besøge pågældende i Irak.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Dan- marks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågæl- dende forventes idømt en frihedsstraf af 30-40 dages varighed sammenholdt med de i udlændingelo- vens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlæg- ger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændin- gelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 4, eller§ 24, nr. 2.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4- 7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens§ 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. "

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes til fængsel i 30 dage jf. lov om euforiserende stoffer§ 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendt- gørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste A, nr. 1.

Retten har lagt vægt på mængden af stof og på det hurtige recidiv.

Retten tager udvisningspåstanden til følge i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 4, da udvisningen ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Retten har herved lagt vægt på, at tiltalte har en tilknytning til Irak, selv om hans tilknytning til Danmark efter hans familiemæssige forhold må anses for stærkere.

Efter en samlet vurdering finder retten imidlertid efter kriminalitetens karakter og alvor, at den proportio- nalitetsafvejning, der skal ske efter artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention - uanset hen- synet til tiltalte og dennes familie - ikke er til hinder for udvisning af tiltalte. Retten har ved denne vurdering tillagt det betydning, at tiltaltes ægtefælle og børn tidligere har været med tiltalte Irak, og at der ikke er op- lyst forhold, som gør, at de ikke ville kunne besøge tiltalte i Irak, ligesom de også vil kunne opretholde en kontakt til tiltalte over telefon og internet.

Retten bemærker yderligere, at forholdene er begået meget hurtigt efter dom for overtrædelse af straffelo- vens § 191.

Retten tager påstanden om konfiskation tiI følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 30 dage. Hos tiltalte konfiskeres 39 gram hash.

Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

AM2021.02.10B
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/a0010be4-666c-49c2-ad02-3fd8de95ae6f