AM2025.06.11V2

AM2025.06.11V Retten i Horsens

DOM

Dato: 12. marts 2025 Rettens sagsnr.: 4346/2022 Politiets sagsnr.: 37TC-90314-00298-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født januar 1975 Anklageskrift er modtaget den 6. oktober 2022. Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3, litra b, jf.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 artikel 33, stk. 2, ved som indehaver af transportvirksomheden Virksomhed1 v/Tiltalte, CVR-nr. ..., at være ansvarlig for, at der ikke på Færdselsstyrelsens forlangende er indsendt datafiler fra køretøjets digitale takograf som dokumentation for anvendelse af ... for perioden den 1.-30. november 2020, 2. bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3, litra b, jf.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 artikel 33, stk. 2, ved som indehaver af transportvirksomheden Virksomhed1 v/Tiltalte, CVR-nr. ..., at være ansvarlig for, at der ikke på Færdselsstyrelsens forlangende er indsendt datafiler fra køretøjets digitale takograf som dokumentation for anvendelse af ... for perioden den 1.-30. november 2020.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde på 123.500 kr. Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Person1 var mødt for tiltalte pr. fuldmagt. Person1 har for tiltalte forklaret, at tiltalte driver en enkeltmandsvirksomhed. Der var i november 2020 3-4 ansatte i virksomehden. Køretøjerne tilhørte virksomheden, men den ene lastbil er efterfølgende blevet solgt. Selskabet ejer forsat lastbilen af mærket Volvo. Det er korrekt, at der ikke er indsendt datafiler for en takograf i november.

Lastbilerne havde ikke takografer installeret, da de var undtaget herfor. Formålet med lastbilerne er at afmontere og skifte hjul eller dæk på køretøjer. Kranen kan løfte dækket op på ladet, hvor de kan blive skiftet. Kranen og dækmaskinen fylder ladet, og der kan ikke være andet på ladet. Grabben anvendes til mindre dæk.

Ved udskiftning af traktordæk bruger man skålen, som man kan se på de sidste billeder i "dok nr. 15". Han kan vedstå sin redegørelse i partshøringen, der blev sendt på vegne af tiltalte. Tiltalte har konsulteret dem, som leverede lastbilerne. Der er tale om specialbyggede lastbiler, der er bygget til et bestemt formål. Det er ikke en hyldevare.

Leverandøren har fagekspertise og ved, hvad der skal til i det enkelte tilfælde. Tiltalte blev af leverandøren vejledt om, at køretøjer til særlig anvendelse som arbejdsredskab ikke er omfattet af køre-hviletids reglerne. Det er § 1 og § 2 i kørehviletidsforordningen, der regulerer, hvilke køretøjer, der omfattet af forordningen.

Lastbilerne er ved SKAT registreret til særlig anvendelse, der betales ikke vejbenyttelsesafgift til staten. SKAT har altså erkendt, at de ikke er til godstransport. Ladet er ikke egnet til at transportere dæk eller andre genstande. Hvis de har haft transporteret et dæk, kan det være, at de har presset det ind i det lille skur, som hører til kranen. I skuret er der alene det værktøj, der skal anvendes til opgaven.

Der står en dækmaskine og en kompressor. Man skal bruge en kompressor til at afmontere møtrikkerne. "Dok. nr. 6", billede 2-3, viser skuret. I skuret stod en dækmaskine af mindre størrelse og mindre donkrafte. De skal løfte en lastbil for at kunne få hjulet af. Der er også værktøj, der anvendes til at påfylde luft efter dækket er skiftet.

Der medbringes kun udstyr, der er relateret til bilens funktion som arbejdsredskab. Indholdet på den anden lastbil, der ses på billederne i "Dok nr. 7", svarer den første bil. Når kranen ligger ned på ladet, vil den ligge på gulvet foran dækmaskinen. De havde ikke en decideret vagtordning på bilen. Det var sjældent, at den blev kaldt ud.

Det er rigtigt, at det fremgår, at de kører "24/7", men det kunne lige såvel være i dagtimerne som aften/nattetimerne, at de kørte. Lastbilen kørte langt under grænserne for, hvad man må køre iht. kørehviletidsreglerne. Det vil ikke være svært at overholde kørehviletidsreglerne for chaufførerne. Vidne1 har som vidne forklaret, at han er salgschef i Selskab.

Han er udlært lastbilmekaniker og har solgt lastbiler i 35 år. Han har altid været i branchen. Denne lastbil er ikke en hyldevare. Han har fulgt de regler, der skal følges i henhold til hans "bibel" detailforskrifter for køretøjer. Tiltalte skulle bruge en lastbil, der kunne bruges som arbejdsplatform, når tiltalte skulle skifte dæk, om det så var på motorvejen eller i skoven. Lastbilen kan ikke læsses.

Siderne kan kun lægges ned vandret, og de kan ikke bære mere end 150 kg. Man kan derfor ikke kommes til ladet med en truck eller lignende, da siderne er for brede og svage til, at man kan sætte en palle på ladet. Det er bevidst, at lastbilen er designet således, så ikke kan være tvivl om, at den ikke var til godstransport.

Siderne kan kun lægges vandet for skabe en ekstra arbejdsplatform, så tiltalte havde plads til at gå omkring. Der er ikke surringshuller i bunden af ladet, og der kan ikke spændes noget fast på ladet. Det var også for, at der ikke kunne skabes tvivl om, hvorvidt bilen kunne bruges til godstransport.

Lasbilen har ikke nogen læsserampe, og kranen kan ikke foldes sammen, men kan kun ligge på ladet, så der ikke er plads til gods. Lastbilen er godkendt til særlig anvendelse i registret for motorkøretøjer. En bil til særlig anvendelse er til hverken beregnet til firmakørsel eller godstransport. Lastbilerne blev efter krav fra SKAT nedvejet til kun at kunne bære 3.000 kg.

Enhver form for gods vil blæse af ladet, fordi der ikke er noget, det kan surres fast til. Han har svært ved at forstå, hvilken type gods, politiet mener, at lastbilen kan transportere. Han solgte bilen til tiltalte i 2017 eller 2018. De drøftede, om der skulle anvendes takograf, og den blev valgt fra, da lastbilen blev klassificeret til særlig anvendelse.

Takografen ville melde fejl hele tiden, fordi lastbilen også stod stille i længere perioder. De monterede derfor i stedet en "dummy". Han vejleder sine kunder iht. detailforskrifterne for motorkøretøjer. Deri står alle regler. Politiassistent Vidne2 har som vidne forklaret, at lastbilerne havde en lastet lade, og at hun vil godt kunne sætte en papkasse eller et dæk på ladet.

Hvis hun havde stoppe bilen i 2020, ville hun have ringet til en fagansvarlig, for at høre hvad hun skulle gøre. Hun har været sagsbehandler på sagen. Tiltalte oplyste, at han var blevet standset i en vejsidekontrol, hvor han havde faet lov at køre videre, selvom den ikke havde takograf. Hun har ikke haft rettet henvendelse i politiet for at høre, om det var korrekt, at der var nogen, der havde standset bilen.

Det er Færdselsstyrelsen, der definerer, hvordan de mener lovgivningen skal forstås, og det er det, som hun har taget udgangspunkt i. Hun ved ikke, hvad anklagemyndigheden har gjort i sagen. Hun ved ikke, om der var formildende omstændigheder. Hvis hun var i tvivl om sagerne, var hun gået til den fagansvarlige eller til anklageren. Man giver bøde pr. dag lastbilen har kørt.

Hvis der er ført bevis for, at bilen ikke har kørt, vil man ikke give bøder for disse dage. Det er vognmanden, der skal bevise, at lastbilen ikke har kørt. Hun husker ikke, om hun under afhøringen af tiltalte nævnte en sag vedrørende Virksomhed2. Der kan godt ske fejl i Færdselsstyrelsen. Hun kan ikke svare på, om det er sket i denne sag.

Man tager under sagsbehandlingen højde for, om der foreligger formildende omstændigheder, og det er også noget, som anklagemyndigheden påser. Hun sad på tidspunktet, da hun modtog anmeldelsen, i virksomhedskontrollen.

Rettens begrundelse

og afgørelse Det følger af Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 artikel 3, stk. 1, at der skal installeres og anvendes takografer i køretøjer, som er indregistreret i en medlemsstat, som anvendes til vejtransport af personer eller gods, og som henhører under anvendelsesområdet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006.

I følge denne forordnings artikel 2, stk. 1, litra a), gælder forordningen for godstransport med et køretøj, hvis den største tilladte totalvægt overstiger 3,5 ton.

Det er ubestridt, at lastbilerne ikke havde en takograf installeret, og at der på lastbilens lad stod et skur indeholdende forskellige typer værktøj og maskiner beregnet til skifte af hjul og dæk, samt at ladet var monteret med en kran, der lå på ladet under kørsel. Lastbilerne var indregistreret til særlig anvendelse og var nedvejet til en højst tilladt totalvægt på ca. 20.000 kg.

Efter forklaringerne og de fremviste billeder, lægger retten til grund, at der i skuret på lastbilens lad bliver transporteret værktøj, og at det uanset det oplyste om kranens placering og sidernes opbygning er muligt at transportere dæk eller andet gods enten på ladet eller i skuret.

Retten finder herefter, at lastbilerne kan anvendes til godstransport, og at de således er omfattet af forordning (EF) nr. 561/2006 artikel 2, stk. 1, litra a. Da der ikke foreligger oplysninger om, at lastbilerne er godkendt til slæbning. jf. slæbningsbekendtgørelsen, eller godkendt til vejhjælp, er lastbilerne ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen i artikel 3, litra f.

Henset til at tiltalte helt har undladt at anvende takografer i lastbilerne, finder retten ikke, at der foreligger formildende omstændigheder, der kan begrunde en nedsættelse af bøden ud over den nedsættelse, der følger af almdelig praksis i sager med meget lang sagsbehandlingtid, der ikke skyldes tiltaltes forhold.

Straffen fastsættes herefter til en bøde på 123.500 kr., jf. nugældende bekendtgørelse nr. 4 af 8. januar 2025 § 33, stk. 1, nr. 7 (dagældende bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 § 12, stk. 1, nr. 3, litra b), jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 at1ikel 33, stk. 2 Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

: Tiltalte skal betale en bøde på 123.500 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger. ::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 12. afdelings

DOM

(dommerne Astrid Bøgh, Claus Rohde og Mads Nysom Petersen (kst.)) Dato: 11. juni 2025 Rettens sagsnr.: S–0590–25 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født januar 1975, (advokat Rasmus Lind Hardt, Odense) Retten i Horsens har den 12. marts 2025 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 4346/2022).

Påstande

Tiltalte, Tiltalte, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Supplerende oplysninger Der er fremlagt yderligere billeder af lastbilen med registreringsnummer ... og uddrag af en afgørelse af 12. maj 2025 fra Motorstyrelsen, hvor denne lastbil fritages for kilometerbaseret vejafgift fra 1. januar 2025.

Der endvidere fremlagt en oversigt over synsrapporter med kilometerangivelser for de to lastbiler, og en takografudskrift for november/december 2024 for lastbilen med registreringsnummer ... . Forklaring Tiltalte har forklaret, at Person1, som efter fuldmagt mødte for ham for byretten, ikke er ansat i hans virksomhed. Han er enig i, hvad Person1 har forklaret for byretten.

Han overtog virksomheden fra sin far i 2012, men havde været ansat siden 1999. Lastbilen i forhold 2 af mærket MAN købte virksomheden i 2016, men virksomheden har den ikke længere. Denne lastbil var en reservebil, som han ikke længere havde brug for og derfor har afmeldt og afhændet. Lastbilen i forhold 1 af mærket Volvo købte virksomheden i 2018. Det var en ny lastbil.

Det tager ikke lang tid at købe en lastbil, når man ved, hvad man ønsker af ekstraudstyr. Derefter skal lastbilen opbygges. Sælgeren, Vidne1, oplyste, at det ikke var nødvendigt at installere en takograf i lastbilen. Han havde tidligere været til syn med en anden lastbil og fik dengang at vide, at når der sad en dækmaskine, som fyldte hele ladet på lastbilen, var der tale om en særlig anvendelse.

Når bilen blev vejet ned, så den ikke kunne køre med gods, var der ikke krav om at installere en takograf. Virksomheden laver reparationer af dæk og montering af nye dæk på alle slags biler hjemme på værkstedet. Bilerne, som sagen angår, bruges, når der skal skiftes dæk på meget store køretøjer, typisk traktorer og landbrugsmaskiner, som ikke kan transporteres til værkstedet.

Når kunderne i den situation skal have skiftet dæk, er dækkene leveret på kundens adresse i forvejen. Hans virksomhed kommer så og skifter dækkene. Typisk reparerer de dog eksisterende dæk, og derfor er der heller ikke leveret dæk.

I partshøringssvaret til Færdselsstyrelsen er det anført, at virksomheden i ganske få nødstilfælde har medtaget dæk til dækombytning, typisk til lastbiler med dækeksplosion, og at virksomheden i tilfælde af dækeksplosioner har medtaget dækrester fra kunden som led i oprydning på offentlig vej. Det er ikke noget, der sker hvert år.

Høringssvaret til Færdselsstyrelsen angår slidbaner eller eksploderede lastbildæk, som ikke fylder noget. Lastbilerne sendes normalt ikke ud til lastbilreparationer, idet virksomheden har en mindre varebil, der bruges til at løse disse opgaver. Dækmaskinen er bygget til at skifte meget store dæk på traktorer og skovmaskiner.

Maskinen på lastbilen benyttes til at skifte sådanne store dæk, som typisk vejer op mod et ton og kan være mere end to meter høje. Det er ikke muligt at transportere dæk af den størrelse og vægt på lastbilen, da der ikke er plads på ladet. Skal virksomheden transportere dæk til kunden, sker det i en særskilt transport med deres varevogn. Han har ikke en tilladelse til at køre gods for andre.

Højsæsonen for dækskift på store maskiner er i marts og april og i høstsæsonen, hvor landmændene har travlt i marken. Lastbilerne var nok ude 10-15 dage pr. måned til sammen. Det var primært Volvo’en, der blev brugt. Ved et dækskifte bruges en hjulvogn, som ses på billedet på ekstraktens side 143, til at løfte traktoren og dækket. Hjulvognen står på ladet.

På ladet er endvidere en glideskinne, så dækmaskinen kan køre frem på ladet. Kranen, som er monteret på ladet, skal ligge ned på ladet under kørsel. Det er ikke muligt at lægge kranen mere ned, end det ses på billedet i materialesamlingens side 52. Siderne på ladet kan foldes ud, så han kan gå rundt på ladet under reparationen, men siderne kan ikke bære mere end 150 kg.

Siderne kan ikke foldes ud i mere end 90 grader fra ladet og kan ikke slås helt ned i 180 grader. Det er derfor ikke muligt at sætte gods på ladet med en gaffeltruck. Der er heller ikke surringsøjer eller anden mulighed for at fortøje gods til ladet. Der kan godt stå en papkasse på ladet, hvilket der kan på alle biler. Skulle lastbilerne have haft gods med, ville kranen ikke kunne lægges ned under kørslen.

Der blev lavet en godkendelseserklæring og godkendelse til særlig anvendelse, som opbyggeren stod for. Lastbilerne er vejet ned, så der ikke er mulighed for at medtage gods. Skulle lastbilen have været brugt til godstransport, ville totalvægten have været 6 tons højere. Lastbilerne kører 2-2,5 km pr. liter brændstof.

Volvo’en kostede 2 mio. kr. i indkøb, og derfor giver det heller ikke økonomisk mening at køre med gods. Maskinen kan håndtere alle typer dæk, også mindre dæk, men maskinen er lavet til de store dæk. Det er ikke muligt for traktorer og store maskiner at få skiftet til reservedæk eller at få sædvanlig vejhjælp, og derfor er det nødvendigt at reparere eller skifte dæk på stedet.

Mange af opgaverne har karakter af vejhjælp, hvis traktoren eller maskinen er havareret på vejen, men det sker også i marken.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 artikel 3, stk. 1, skal der installeres og anvendes takografer i køretøjer, som er indregistreret i en medlemsstat, som anvendes til vejtransport af personer eller gods, og som henhører under anvendelsesområdet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006.

Ifølge denne forordnings artikel 2, stk. 1, litra a), gælder forordningen for godstransport med et køretøj, hvis største tilladte totalvægt overstiger 3,5 ton. Det følger endvidere af artikel 4, litra a, at der skal være tale om kørsel med et køretøj, som er bestemt til personbefordring eller godstransport. Spørgsmålet er herefter, om lastbilerne i forhold 1 og 2 er bestemt til godstransport.

Det fremgår af Færdselsstyrelsens vejledning af 28. marts 2018 bl.a.: ”… Hvis et specialkøretøj er permanent indrettet til andre formål end gods- eller personbefordring, er det således ikke omfattet af køre- og hviletidsbestemmelserne.

Som et eksempel på et køretøj, der er permanent indrettet til et andet formål end godstransport, kan nævnes et specialkøretøj med påmonteret lift, der er en integreret del af køretøjet, og hvor køretøjet ikke kan medbringe gods. …” I færdselsstyrelsens vejledning af 28. april 2023 fremgår, at der herefter er tilføjet et nyt afsnit, som lyder: ”… En servicebil, der kan medbringe gods i form af værktøj, reservedele m.v., vil efter Færdselsstyrelsens opfattelse være indrettet til godstransport og dermed omfattet af køre- og hviletidsbestemmelserne.

Det forhold, at køretøjet er registreret til særlig anvendelse, er uden betydning i denne henseende. (…) …” Tiltaltes køretøj med registreringsnummer ... har en tilladt totalvægt på 20.800 kg, og køretøjet med registreringsnummer ... har en tilladt totalvægt på 20.000 kg. Begge lastbiler er registreret til særlig anvendelse og nedvejet til en højst tilladt totalvægt som anført.

De har begge en kran fastmonteret på ladet. Det fremgår af billedmaterialet, at der på ladet var monteret et skur og en glideskinne, så dækmaskinen kunne køres frem, når kranen var i brug.

Efter forklaringerne lægger landsretten til grund, at skuret blev brugt til opbevaring af værktøj, herunder en dækmaskine og en kompressor, og at siderne på lastbilerne kun kunne åbnes i en vinkel, så de stod vandret ud fra ladet, men ikke kunne åbnes, så de stod lodret.

Landsretten lægger til grund, at lastbilerne kun medbringer værktøj til brug for løsning af opgaverne med reparation og udskiftning af dæk, hvorimod der ikke fragtes reservedele.

Herefter, og da landsretten efter billedmaterialet og beskrivelsen af lastbilernes indretning og anvendelse finder, at lastbilerne ikke er bestemt til godstransport, kan lastbilerne ikke anses for omfattet af forordning (EF) nr. 561/2006, og de er derfor heller ikke omfattet af køre- og hviletidsreglerne. Tiltalte frifindes derfor.

Thi kendes for ret

: Tiltalte frifindes. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.