OLR — Østre Landsret
AM2021.09.21Ø
OL-2021-Ø-00060
[AM2021.09.21Ø] Østre Landsrets 11. afdelings
KENDELSE
- 21. september 2021 - S- 1285-21 (Landsdommerne Nikolaj Aarø-Hansen, Ole Dybdahl og Sune Dalgaard-Nielsen (kst.), førstnævnte som ret- tens formand.
Der foretoges: Anklagemyndigheden mod T , født februar 2002, (advokat Anders Nemeth, beskikket)
Ingen var tilsagt eller mødt.
Den for T beskikkede forsvarer, advokat Anders Nemeth, har i medfør af retsplejelovens § 746 anmodet om landsrettens afgørelse vedrørende den af ham begærede yderligere efterforskning.
Det fremgår af sagens akter, at forsvareren ved mail af 30. august 2021 skrev bl.a. således til anklagemyn- digheden:
”Jeg kan ikke af de sagsakter jeg pt er i besiddelse af (materialet fra byretten, hvor jeg som bekendt ikke var forsvarer) se, om FOU tidligere har foretaget anmeldelser for voldtægt.
Det er min opfattelse, at dette for en god ordens skyld bør undersøges forud for den forestående an- kesag.”
Anklagemyndigheden har ved mail af 9. september 2021 til forsvareren anført bl.a. følgende:
”Der er efter min opfattelse tale om et forsøg på at iværksætte bevisførelse vedrørende forurettedes almindelige troværdighed, hvilket jeg selv sagt ikke kan gå med til. En bevisførelse om, hvorvidt hun tidligere har foretaget anmeldelser eller ej, er i mine øjne helt uden betydning for sagens afgørelse. Sagen må bedømmes ud fra de oplysninger der foreligger om det konkrete hændelsesforløb, som der er rejst tiltale for.
Jeg finder derfor ikke grundlag for at anmode politiet om at foretage yderligere efterforskningsskridt på dette punkt.”
Forsvareren har ved mail af 13. september 2021 til Østre Landsret anført bl.a. følgende:
”I ovennævnte sag har jeg ved telefonisk henvendelse til senioranklager Emil Folker anmodet ankla- gemyndigheden undersøge, om forurettede i sagen tidligere har foretaget politianmeldelser med henvisning til straffelovens § 216.
Emil Folker har i e-mail af 9. september 2021 meddelt, at begæringen ikke agtes imødekommet, da der er tale om bevisførelse vedrørende forurettedes almindelige troværdighed.
I forlængelse heraf skal jeg, under henvisning til retsplejelovens § 746, venligst bede landsretten træffe afgørelse om spørgsmålet, og bemærker i den forbindelse følgende:
1) Undertegnede har, hverken forud for eller under hovedforhandlingen, nogen intention eller noget ønske om, at foranstalte bevisførelse vedrørende forurettedes almindelige troværdighed.
2) Den fremsatte begæring skal derimod ses i lyset af, at det under ankesagen formentligt bliver et tema, om forurettedes anmeldelse og efterfølgende forklaring i den konkrete sag har baggrund i et begået overgreb svarende til den rejste tiltale, eller snarere skal ses i lyset af personlige vanskelighe- der hos forurettede. Det er efter min opfattelse ikke uden betydning i forhold til denne konkrete vur- dering, om der foreligger tidligere anmeldelser, hvilket er baggrunden for at begæringen fastholdes.”
Anklagemyndigheden har ved mail af 15. september 2021 til landsretten anført bl.a. følgende:
”På given foranledning skal jeg meddele, at jeg fortsat protesterer mod anmodningen. Jeg henviser til vedhæftede mail – som advokat Anders Németh også loyalt har refereret - med supplerende be- mærkning, at der som nævnt er tale om en sædelighedssag, hvor sagens udfald afhænger af en be- dømmelse af de forklaringer, der er afgivet af den tiltalte og den forurettede, sammenholdt med sa- gens øvrige beviser.
I den foreliggende sag er der for byretten afgivet adskillige vidneforklaringer om hændelsesforløbet nytårsaften, og seks vidner - udover forurettede - vil være genindkaldt til at afgive forklaring for landsretten. Der foreligger endvidere en retsmedicinsk undersøgelse af forurettede, som er forenelig med, at hendes lår er forsøgt skubbet fra hinanden.
Der er ikke efter det, som advo- kat Anders Németh har anført, grundlag for at antage, at det har reel eller saglig betydning for vurde- ringen af troværdigheden af forurettedes forklaring, i hvilket omfang hun tidligere har foretaget poli- tianmeldelser i sædelighedssager eller ej.
Samlet set bør efterforskningsanmodningen derfor afvises, som værende uden betydning for sagens afgørelse, og i øvrigt for over grænsen i forhold til det tilla- delige efter retsplejelovens § 185, stk. 1.”
Forsvareren har ved mail af 15. september 2021 til landsretten anført bl.a. følgende:
”Jeg skal i relation til det af anklagemyndigheden anførte blot bemærke, at anklagemyndigheden re- elt baserer sin argumentation på den lidt cirkulære betragning, at man finder tiltalte skyldig, hvorfor undertegnedes begæring ikke skal tages til følge.
Min klient har dog anket til frifindelse, og ankesagen vil af den grund af naturlige årsager netop være centreret omkring, hvilke af sagens forklaringer landsretten skal lægge afgørende vægt på ved den endelige vurdering af skyldsspørgsmålet. Det er i det lys den af mig fremsatte begæring skal ses, og jeg skal endnu engang understrege, at jeg hverken med afsæt i en imødekommelse af begæringen - eller på anden måde - har noget ønske om at iværksætte bevisførelse om forurettedes almindelige troværdighed.
Min begæring skal således fortsat blot ses som en ønske om, at have det bedst mulige faktuelle grundlag for at kunne vurdere den konkrete episode som har givet anledning til tiltalen.”
Efter votering afsagdes sålydende
kendelse: Efter det oplyste om sagen og baggrunden for forsvarerens anmodning finder landsretten, at den begærede efterforskning på det foreliggende grundlag må anses at vedrøre forurettedes almindelige troværdighed, jf. retsplejelovens § 185, stk. 1. Efter en samlet vurdering finder landsretten ikke grundlag for at tage forsvare- rens anmodning til følge, hvorfor
bestemmes: Forsvarerens anmodning tages ikke til følge.
Sagen udsat.
Retten hævet.
Heena Afzal kontorfuldmægtig
