OLR — Østre Landsret
AM2021.03.26Ø2
OL-2021-Ø-00022
1
UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
_______________ D O M
Afsagt den 26. marts 2021 af Østre Landsrets 7. afdeling (landsdommerne Jacob Waage, Peter Mortensen og Pernille Buck Bendtson (kst.) med domsmænd).
7. afd. nr. S-399-20: Anklagemyndigheden mod T Født juni 1986 (advokat Mohammed Arbab Perveez, besk.)
Københavns Byrets dom af 21. januar 2020 (SS 3-391/2020) er anket af T med påstand om formildelse af straffen og frifindelse for udvisningspåstanden.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte.
Forklaringen afgivet i byretten af V1 er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at det, som hun forklarede i byretten, ikke var sandheden. Hun var bange for at sige sandheden på grund af den ed, som hun havde aflagt i Cameroun. Hun måtte ikke fortælle andre om eden. Hun ville dø, hvis hun afslørede sandheden. Hun havde mareridt i fængslet, og dér talte hun med en medindsat, der gav hende et nummer til Hope Now. De kom og besøgte hende i fængslet.
Den første gang var hun bange, men da de kom tredje gang og medbragte en bibel, turde hun endelig for- tælle sandheden. Hope Now var de første, som hun fortalte, hvad der var sket. Hun har ikke fortalt det til politiet eller i forbindelse med, at hun søgte opholdstilladelse.
2 Politiet sagde, at det var vigtigt, at hun fortalte så meget som muligt. Men hun kunne ikke give den fulde identitet på nogen af personerne. Hun kender kun deres fornavne. Hun har heller ingen telefonnumre. De brugte altid skjult nummer. Hun havde ingen adresser. Hun ved, at X1 boede i By1 . Det var dér, han tog hende hen i en lejlighed, hvor han boede. Hun har ikke tidligere fortalt om X1 fordi han var sendt af X2 og X3 . Hun har efterfølgende prøvet at finde X1 men uden held. Hun har ledt efter ham i By1 men der er ingen, som kender navnet X1 , når hun spørger.
Hun har heller ikke den fulde identitet på X4 men hun ved, at hans fulde navn er X4 . Hun kender ikke hans telefonnummer, da han skiftede nummer, da de blev skilt. Hun ved ikke, hvor han er i dag. Hun havde sidst kontakt med ham, da de blev skilt. Han havde arbejdstilladelse i Danmark og studerede på ... Universi- tet. Politiet spurgte, om hun vidste, hvor X4 var, og om hun stadig var i kontakt med ham. Politiet spurgte ikke om X4's fulde navn. X4 sendte penge til X3 og X2 .
Hun har ingen dokumentation for, at hun er blevet handlet. Hun har aldrig fået SMS’er fra de pågældende, og hun har heller ikke anden korrespondance. Hun har aldrig overført penge. De hentede pengene i kontan- ter. Hun ved ikke, hvad de personer, der hentede pengene, hed. X3 ringede og sagde, at hun skulle mø- des med en person, der ville hente pengene. Det skete forskellige steder i København, f.eks. ved ... . Der mødte hun en person, der spurgte, om hun var T og sagde, at X3 havde sendt ham.
X3 og X2 har hendes søn i Cameroun. Han er kidnappet. Hun har ikke fortalt det til myndighederne i Ca- meroun, fordi myndighederne intet kan stille op, da der er kaos i landet. Hun bliver nødt til at betale dem for at sikre, at hendes søn har det godt. Hun har ventet på, at de skulle ringe igen, men efter, at hun kom ud af fængslet, har de ikke ringet. Hun vil gerne have, at de ringer og fortæller, hvor hendes søn er.
Hun er stadig gift med X5 men det er ikke ham, der er far til hendes nyfødte barn. Hun ved ikke, hvor han er. De har ikke haft kontakt siden 2019. Det er X6 , der er far til barnet. Han er nigerianer og bor i Dan- mark, hvor han har opholdstilladelse. Hun ved ikke, hvor længe han har været i Danmark. Efter fødslen tog hun og X6 hen til kirken, der spurgte om hendes mand, X5 var faderen.
Kirken ville udfylde en formular og sende den til CPR-registeret. Hvis X6 ikke vil anerkende faderskabet, kan det komme på tale med en dna-prøve, og sagen vil komme for retten. De venter forsat på svar. Hun mødte X6 til en fødselsdagsfest, som hendes veninde tog hende med til. De var kun sammen én gang til fødselsdagsfesten. To måneder se- nere fandt hun ud af, at hun var gravid, selv om de havde brugt beskyttelse.
X6 er forlovet med en anden, som han har børn med. X6 var med til fødslen og har set barnet næsten hver dag, men på grund af Corona kan han for tiden ikke komme på Sted4 hvor hun bor. Han ser derfor kun barnet på video. Hun ved ikke, om X6 muligheder for at se barnet vil blive begrænset, hvis hun skulle blive udvist til Cameroun. Han vil gerne være sammen med barnet. Hvis hun bliver udvist, er det ikke sik- kert, at hun kan få barnet med. Hun har ikke fortalt X6 om sagen i landsretten.
Hun har en sag i Udlændingenævnet, der stadig er under behandling. Hun har fortalt Udlændingenævnet, at hun har fået et barn, og de vil gerne have dåbsattesten.
3 Foreholdt konklusionen fra § 808-undersøgelsen forklarede hun, at hun i dag vil være i stand til at udføre samfundstjeneste, men at hun skal have noget tid på grund af spædbarnet.
Personlige oplysninger Tiltalte er ikke tidlig ere straffet.
Af personundersøgelse af 30. marts 2020 i medfør af retsplejelovens § 808, fremgår blandt andet:
”Ifølge T er hun fysisk sund og rask. Hun er nedtrykt og trist grundet sin nuværende situation, men har aldrig været i psykologisk eller psykiatrisk behandling. T har næsten intet forbrug af alkohol, og hun har aldrig taget nogen former for euforiserende stoffer.
Angående fremtidsplaner ønsker T at forblive i Danmark, uddanne sig til SOSU-hjælper og finde en bolig. Hun ønskede først ved retsmødet at tage endelig stilling til en eventuel betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen.
KRIMINALFORSORGENS KONKLUSION OG BEGRUNDELSE Kriminalforsorgens konklusion: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T ikke er egnet til at udføre samfundstjeneste.
Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen.
Kriminalforsorgens begrundelse: Kriminalforsorgen har ved vurderingen vedrørende samfundstjeneste lagt vægt på, at T står i en yderst vanskelig situation uden arbejde og bolig, hvortil kommer hendes aktuelle skrøbelige psykiske tilstand.
Kriminalforsorgen har ved vurderingen om tilsyn tillagt det vægt, at T står i en sårbar situation uden beskæftigelse og indtægt. Det vurderes, at T har et behov for støtte og hjælp i den nuvæ- rende situation.”
Der er for landsretten fremlagt en udtalelse fra Center mod Menneskehandel af 19. februar 2020, hvoraf fremgår blandt andet:
4 1. Udfyldt af Navn: … Tlf. … Organisation … Hope Now … 2. Dato for identifikation 19.2.2020 3. Identifikation Handlet 4. Genganger Nej ... 7. Navn T ...
5 12. Personens fortælling SÅRBARHED Kampene og konflikterne, som foregik i Camaroun, rev min familie i stykker, og jeg mistede min mor og min far for år tilbage. Jeg ved ikke, om de er levende eller døde.
Jeg fortsatte med at bo sammen med min bror og min lille søn i Ca- meroun, efter at mine forældre var forsvundet.
I 2012 arbejde jeg på Sted5 hospital, da min bror var involveret i en alvorlige ulykke, som næsten tog livet af ham. Jeg arbejdede som rengøringsassistent på det store hospital, hvor min bror blev indlagt. Hospitalsudgifterne var meget store og skulle betales for- lods, ellers risikerede min bror at dø.
En kvinde ved navn X3 som havde en vigtig stilling på hospitalet, hørte om min bror og tilbød at hjælpe. Hun sagde, at hun ville låne mig penge til at betale for hospitaludgifterne. Hun sagde, at hver måned ville hun trække 20.000 cfe fra min løn, hvilket efterlod mig med 10.000 cfe, men hun ville betale alle nødvendige udgifter for- lods til hospitalet for at redde min brors liv.
REKRUTTERING OG BEDRAGERI Så efter et stykke tid, da min bror stadig var i coma, fortalte X3 mig, at hun havde gode kontakter, så det var muligt for mig at rejse. Hun foreslog, at det var en god måde for mig til at ændre mit liv og min søns liv på. Hun sagde, at det ville koste penge, men at jeg nemt ville være i stand til at betale hende tilbage, fordi lønnin- gerne i Europa var høje.
Hun sagde, at hun vidste jeg kunne ar- bejde hårdt, for det havde jeg bevist på hospitalet. Jeg kunne be- tale hende 30.000 euro tilbage, efter at hun havde skaffet mig til Europa. Hun sagde, at det ville tage tid at arrangere og forberede rejsen, og at jeg måtte være tålmodig. Jeg sagde, at jeg var meget interesseret.
BEDRAGERI Et stykke tid efter at X3 og jeg havde talt om at rejse til Europa, mødte jeg en mand ved navn X4 var halvt nigerianer, halvt came- rouni. Jeg mødte ham i en bar i en klub, hvor mange mennesker mødtes om aftenen, og hvor X3 også kom. X4 var meget char- merende, og jeg kunne rigtig godt lide ham, og han kunne lide mig. Vi blev gift, og X3 var også inviteret til brylluppet.
6
På det tidspunkt havde jeg ingen idé om, at X3 og X4 allerede kendte hinanden. Jeg var bare så lykkelig over at møde sådan en vidunderlig mand.
I 2014 fik X4 tilladelse til at studere i Danmark for at tage en MA i økonomi på Sted2 universitet. Da X4 rejste til Danmark, lejede jeg, min bror og min søn et værelse i X3's compound. X3 fort- satte med at tage 20.000 cfe direkte fra min løn hver måned, og de resterende 10.000 cfe beholdt jeg, men jeg betalte husleje til hende. X4 sagde, at han ville forsøge at ansøge om papirer, så jeg kunne komme til Danmark, men han sagde også, at det ikke var let og måske ikke kunne lade sig gøre.
Jeg blev bekymret og bange, da jeg hørte dette, men X3 sagde til mig, at nu kunne hun begynde at arrangere alt for mig. Hun sagde også, at det var kompliceret og ville koste mange penge at arran- gere, og at det var derfor, hun måtte tage penge fra mig. Jeg talte aldrig med X4 om pengene, men jeg tænkte, at han nok var klar over, at der ville være penge at betale hende for at hun kunne hjælpe os.
KONTROL X3 fortalte mig, at før hun begyndte alle arrangementerne, så jeg kunne rejse til Danmark, måtte jeg aflægge en ed. Jeg indvilligede, og X3 sagde, at jeg nu skulle rejse med hendes forretningspart- ner, som også var den, der levede alle mine rejsedokumenter.
X2 førte mig over grænsen til et område af Nigeria kaldet By2 nær grænsen til Cameroun, hvor de laver stærke eder. I templet var der mange forskellige dyrehovede-statuer, og der var blod rundt omkring i templet. X2 var til stede, da eden blev aflagt. Til stede under edsaflæggelsen var også en ju-ju doktor og en dværg, og de udførte ritualerne. Jeg skulle sværge på, at jeg ville betale 42.000 euro, og at jeg aldrig ville fortælle nogen om det – ej heller til X4 . Hvis jeg vendte tilbage til Cameroun og ikke betalte, ville jeg dø, og min familie ville dø.
Efter edsaflæggelsen tog X2 mig med til den Sted6 . Han og X3 havde lavet passet, og dette besøg var for at for lavet visum, så vi afleverede alle papirerne og vendte tilbage til Cameroun. Ca. en
7 måned senere fortalte X3 og X2 mig, at Sted6 ikke ville ud- stede et visum til mig. X3 og X2 blev meget vrede, og X2 be- sluttede at tage mig til Sted7 for at få et visum til Danmark til mig. Igen afleverede X2 alle papirer, og vi vendte tilbage til Ca- meroun.
TRANSPORT OG INDKVARTERING Denne gang fik X2 og X3 visum, og kort efter i 2015 købte de flybilletter til mig, og jeg blev sat på et fly til Brussels. Jeg ankom til København d. 13.5.2015, og X4 mødte mig i lufthavnen.
X4 tog mig til Ålbort og fandt et rengøringsjob til mig hurtigt derefter.
UDNYTTELSE OG BEDRAGERI X4 var venlig mod mig og sagde, at han ville sende alle pengene til X2 og X3 som havde været så hjælpsomme. Han var så sød imod mig, og jeg troede, at alt var godt. X3 ringede og mindede om aftalen, og de blev enige om, at X4 skulle begynde at sende alle pengene. Jeg gav ham hele min løn, og i begyndelsen troede jeg, at alt gik godt.
Jeg lavede mad og gjorde rent i huset og gik på arbejde. X4 var glad for, at jeg gav ham hele min løn hver måned. Jeg forstod, at X3 var tilfreds med pengene, som X4 sendte, og jeg var derfor ikke selv i kontakt med X3 .
X4 gav mig penge, så jeg kunne købe mad og gøre indkøb og også til udgifter som transport til mit arbejde etc. Vi flyttede til Køben- havn, og jeg fortsatte med at arbejde.
I denne periode sendte X4 lidt af den løn, jeg tjente, til min bror og min søn. Jeg var aldrig sikker på, hvor meget han sendte, og han undgik altid at fortælle mig præcist, hvad han gjorde, men han sagde, at han ville sende ca. 1000 kr. til min bror hver måned.
TRUSLER Mellem 2015 og 2016 og begyndelsen af 2017 havde jeg betalt X4 15.000 euro, og jeg holdt styr på betalingerne i en lille bog. En dag
8 opdagede han, at jeg skrev betalingerne ind i bogen og hvor mange penge, jeg fik tilbage at ham.
Jeg havde regnet ud, at jeg havde betalt X4 ca. 15.000 euro. Han blev meget vred og spurgte, om jeg ikke stolede på ham – han var min mand – og hvis jeg ikke havde tillid til ham, ville han lade sig skille fra mig, og jeg ville blive deporteret. Det var på dette tids- punkt, at vi begyndte at skændes og have konflikter, og jeg over- hørte en samtale, han havde med X3 og X2 .
De skændtes og var uenige om, hvor mange penge, jeg havde betalt. Jeg besgyndte at tro, at det hele var et set-up. men jeg forholdt mig tavs. Så efter et par dage bad jeg ham vise mig præcist, hvor mange penge han havde sendt til X3 og X2 . X4 blev meget, meget vred og tru- ede mig, og vi holdt op med at tale sammen.
X4 påbegyndte skilsmissen, fordi jeg holdt op med at give ham penge direkte og sagde til ham, at jeg selv ville sende penge til min bror og søn samt til X3 . X4 sagde, at han ikke ønskede mig mere, og at jeg var ubrugelig for ham. I mellemtiden holdt min bror op med at svare på telefonen, når jeg ringede til ham – og jeg kunne ikke komme i kontakt med min søn.
Jeg ønskede, at X4 skulle spørge X3 , hvad der var sket, for jeg havde nu indset, at X4 og X3 kendte hinanden rigtig godt. Så gav X4 mig telefo- nen og sagde, at jeg skulle tale med min søn X7 som fortalte mig, at min bror var død. X2 fortalte mig, at min bror var blevet dræbt af et strejfskud, fordi hele regionen var i kaos.
Jeg tror stadig, at det havde mere at gøre med, at jeg skyldte dem penge, men jeg ved det ikke med sikkerhed. Hvad jeg til gengæld ved med sikker- hed er, at X3 og X2 nu har min søn. De sagde, at ”de kiggede efter ham” og havde sendt ham til nogle mennesker, de kendte.
X3 og X2 truede mig med de penge, jeg skyldte og mindede mig om eden og sagde, at mit og min søns liv ville være i fare, hvis jeg ikke betalte og vendte tilbage til Cameroun med gæld.
X3 og X2 sagde, at de ikke havde modtaget 15.000 euro, og at de ikke var tilfredse, og at jeg skulle spørge X4 . Men X4 var vred på mig og ville ikke tale med mig.
Siden da har jeg været rædselsslagen for min søns liv, og jeg adly- der og gør alt, hvad de forlanger, og jeg har fortsat med at sende dem penge.
9
Det var på dette tidspunkt, da min bror blev dræbt og min søn kid- nappet, og X4 var i gang med skilsmissen, at jeg mødte en mand ved navn X8 fra Litauen og han kunne rigtig godt lide mig. Jeg vidste, at jeg måtte fortsætte med at arbejde og betale X3 for at sikre mig, at min søn var i sikkerhed, så da X8 spurgte, om jeg ville gifte mig med ham, sagde jeg ja.
X8 indsendte dokumenter til et Schengen visum i 2018, han arbej- dede her i Danmark. Vi boede sammen, men da vi først var blevet gift, blev tingene hurtigt dårlige. Han talte aldrig til mig og ville blot have, at jeg skulle lave mad, gøre rent og have sex med ham.
X8 opførte sig ikke som en god ægtefælle. Han beskyldte mig for udelukkende at have giftet mig med ham for at få en arbejdstilla- delse, og han var vred på mig. Hele tiden sendte jeg i al hemmelig- hed penge til X3 og X2 som ringede og sendte folk ud for at tage imode mine penge i kontanter. Jeg manglede altid penge. Fra 2018 til maj 2019 sendte jeg dem penge, som jeg sparede op og gemte for X8 .
I 2019 var vi til et interview, og efter dette interview fik vi afslag – men vi boede fortsat sammen i By3 . X8 var vred på mig og talte ikke med mig og når han talte, spurgte han igen og igen, hvad jeg gjorde med de penge, jeg tjente.
Så blev min arbejdstilladelse taget fra mig, og jeg mistede mit ar- bejde, og jeg gik i panik.
X3 og X2 truede mig igen og igen i oktober/november 2019. Jeg fortalte dem, at jeg havde mistet mit arbejde, og at jeg ville blive deporteret til Cameroun.
REJSEN TIL CANADA, BEDRAG, UDNYTTELSE OG AND MISBRUG X3 og X2 sagde, at de ville sætte mig i forbindelse med en mand, der kunne skaffe mig dokumenter, så jeg kunne rejse til Ca- nada. Der ville jeg kunne få arbejde og betale pengene tilbage. De instruerede mig i, hvor jeg skulle mødes med denne mand på Ve- sterbro og sagde til mig, at jeg måtte gøre alt, hvad denne mand sagde, og at min søn ville være okay.
10 1. Udfyldt af Navn: … Tlf. … Organisation … Hope Now …
Denne mand var meget ond. Jeg fortalte politiet lidt om ham, da jeg blev anholdt.
Han var Ca. 40-50 år gammel, han kaldte sig X1 , og han var nige- rianer.
Han kørte mig til en lejlighed i By1 . Han sagde, at jeg var heldig, at jeg kunne komme til Canada nu, og at han ville arrangere det hele, men det ville tage tid, og i mellemtiden måtte jeg gøre, hvad han sagde.
Lejligheden var lille, og manden sov i det samme værelse som jeg. Han talte meget i telefon med X3 og X2 , men jeg ved ikke om hvad. Han lod mig ikke komme ud. Han købte mad, og jeg lavede mad og gjorde rent, og han havde sex med mig, når det passede ham. I week-ends kørte han mig ud, og så skulle jeg have sex med andre mænd, som betalte ham. Han kørte mig til hoteller og lejlig- heder.
Dette dårlige liv fortsatte i ca. 3 mdr., indtil han en dag kom med mine rejsedokumenter. Der var et pas med et billede af mig taget på Sted8 tror jeg – men med et andet navn og alder. Han sagde til mig, at jeg måtte lære mig mit nye navn og alder.
D. 18.12.2019 lod han mig gå, og jeg tog til lufthavnen, hvor jeg blev anholdt for at besidde falske papirer. …”
Af politirapport af 12. marts 2020 om afhøring af tiltalte vedrørende udlændingelovens § 26 fremgår blandt andet:
”Tilknytning til hjemlandet og Danmark: Afh. oplyste om sin sociale, kulturelle og familiemæssige tilknytning til hjemlandet, at afh.s ene- ste tilknytning til sit hjemland er sønnen, der nu er er 9 år, og som afh. ikke har set fysisk siden 2015. Afh. har dog talt i tlf med ham og senest i 2017, mens afh.s bror fortsat var i live. Afhs bror døde i 2017, og derefter tog naboerne afh.s søn til sig. Afh. har siden da og frem til juli
11 2019 haft telefonisk kontakt til sin søn, når afh. har ønsket at ringe til ham/tale med ham. Afh.s øvrige familie er forsvundet i forbindelse med urolighederne i afh.s hjemland. Afh har talt med sin søn igen i slutningen af oktober 2019, hvor den person, der er i ledtog med personerne i hjemlandet, ringede til afh.s søn, så afh. kunne tale med ham.
Afh. oplyste om sin sociale, kulturelle og familiemæssige tilknytning til Danmark, at hun har gået på sprogskole i Danmark, hun har en omgangskreds med andre personer fra Cameroun. Afh. havde et par danske venner, mens hun gik på skolen og fra arbejdet, de steder, hvor afh. nu har arbejdet. Afh. er gift med en litauisk mand dog uden dansk statsborgerskab. Afh. oply- ste, at hendes mand ikke længere er i Danmark.
Hun har ikke set ham siden juni 2019. Vedr. forskellige jobs i Danmark, kunne afh. oplyse, at hun har været ansat hos ... 2015-2018, hvor afh. har gjort rent i hele perioden i Sted9 . Mens afh. var hos ... ansøgte hun om og fik job som pakker hos ... . Her var hun ansat til 070719. Den eneste årsag til, at afh. stoppede hos ... var, at hendes arbejdstilladelse udløb den 090719.
Afh har yderligere haft et job fra 2016 til juli 2019 hos ... som rengøringsassistent. ** Afh. oplyste om det seneste indrejsetidspunkt i Danmark, at hun kom til Danmark i maj 2015, og hun har opholdt sig i Danmark siden det tidspunkt. Afh. har kun forladt Danmark ifb med mindre ferieophold i Sverige.
Afh. har været i Sverige mange gange. ** Familie: Afh. oplyste som nævnt ovenfor, at hun er gift med en litauisk mand, som hun dog ikke har set siden juni 2019. Afh.s mand er ikke dansk statsborger, og afh. har bare fået at vide, at han er rejst til USA. Manden havde sagt, at han ville komme tilbage og bo sammen med afh..
Afh. oply- ste, at han har ringet til hende 2 gange, men afh. kan ikke huske, hvornår han sidst havde ringet til hende. Hun huskede, at det var før, hun blev fængslet, hvilket var den 181219. Afh. har været gift med sin litauiske mand siden den 010618. Før da var afh. gift med en anden mand, hun var gift med ham fra 2014 og frem til efteråret 2017. Det var ham, der tog afh. med til Danmark.
Han var fra Cameroun ligesom afh. selv. Årsa- gen til de tog til Danmark var, at afh.s mand havde fået et skoleophold i Danmark, nærmere Ål- borg. De boede i Ålborg i en kortere periode, afh. husker ikke, om det var et år eller mindre. Derefter flyttede de til København.
Som tidligere beskrevet har afh. en søn på 9 år, sønnen har ingen kontakt/kendskab til sin far. Sønnen er blevet kidnappet, og afh. ved ikke, hvor han er. Det er de mennesker, der sendte afh. til Danmark i sin tid, der nu har kidnappet afh.s søn. Hun tog med sin mand til Danmark, da han havde fået et studieophold, men årsagen til, at afh. overhovedet var taget med til Danmark, er en helt anden. Afh. blev presset til at tage til Dan- mark, så hun kunne tjene penge, der skulle bruges til betaling af folk, som mente, at afh. skyldte dem penge. Afh. blev udnyttet og snydt til at tage til Danmark. **
12 Andre forhold: Hvis afh. bliver sendt tilbage til Cameroun, vil det få store konsekvenser for afh. Afh. forklarede, at hun havde svoret en hellig ed til de personer, der havde presset hende til at tage til Dan- mark, Før afh. tog til Danmark, levede hun sammen med sin bror og sin søn. Afh. blev lokket til at gifte sig med den mand, hun tog til Danmark sammen med.
Hun vidste ikke, at han kendte de personer, der havde udnyttet og snydt hende til at tage til Danmark, da hun mødte ham. Det var først, da afh. kom til Danmark, at hun fandt ud af, at han stod i ledtog med førnævnte per- soner. Afh. er overbevist om, at det hele tiden har været en del af deres plan. Derudover er der jo den igangværende krig/uroligheder i Cameroun, som afh. naturligvis fryg- ter. …”
Af udtalelse af 24. marts 2021 fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration fremgår blandt an- det:
”Opholdsgrundlag og længde Den 13. maj 2015 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR).
Pågældende fik den 17. april 2015 opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 n, stk. 1 med gyldighed til den 31. december 2016. Denne tilladelse blev senest den 7. december 2016 forlænget til den 5. juli 2017.
Pågældende fik efterfølgende opholdstilladelse i medfør af dagældende udlændingelovs § 19 m, stk. 1, gældende fra den 21. juli 2017 til den 9. juli 2019. Pågældende søgte den 17. juli 2018 om opholdstilladelse som familiesammenført til ægtefællen, X5 i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsen.
Statsforvaltningen meddelte den 14. februar 2019 T afslag. Afgørelsen var begrundet med, at der er grund til at antage, at ægteskabet er indgået med det ene formål at opnå et selvstændigt opholdsgrundlag for pågældende, og at hendes ansøgning således er udtryk for misbrug af EUret- tens regler.
Afslaget blev påklaget til Udlændingenævnet. Pågældende har ret til at blive i Danmark under klagesagens behandling. Ved henvendelse den 22. marts 2021 oplyser Udlændingenævnet til SIRI, at klagesagen fortsat er under behandling.
13 Pågældende har ingen opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingeloven, ej heller intet registreringsbevis i medfør af EU-opholdsbekendtgørelsen, og der er ikke registreret nogen ny sag hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).
Pågældende har således intet gyldigt opholdsgrundlag i Danmark, har således ikke lovligt ophold i Danmark i udvisningsbestemmelsernes forstand, jf. herved bestemmelsen i udlændingelovens § 27.
Udvisningshjemmelen Styrelsen for International Rekruttering og Integration er af den opfattelse, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 24, nr. 2.
§ 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af T med sikkerhed kan an- tages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Styrelsen for International Rekruttering og Integration henvise til politiets afhøringsrapport af 12. marts 2020.
Heraf fremgår, at T blandt andet har oplyst at − hun har en 9-årig søn, som bor i Cameroun, og som hun ikke har set siden 2015. − sønnen er blevet kidnappet af de samme mænd, som sendte hende til Danmark. − hun blev presset og snydt til at tage til Danmark for at tjene penge til folk, som mente, at hun skyldte dem penge. − hun er gift med en mand fra Litauen. − hun har ikke set ægtefællen siden juni 2019. − hun har fået fortalt, at ægtefællen er rejst til USA. − ægtefællen har sagt til hende, at han vil vende tilbage til Danmark og bo sammen med hende. − hun har tidligere været gift med en mand fra Cameroun, som hun rejste til Danmark sam- men med, og som hun blev lokket til at gifte sig med. − det vil få store konsekvenser for hende, at blive sendt tilbage til Cameroun, idet hun skylder folk penge og derudover pga. igangværende uroligheder i Cameroun.
Statsadvokaten har tillige vedlagt Kriminalforsorgens undersøgelse af 30. marts 2020 af pågæl- dende i medfør af retsplejelovens § 808. Heri har pågældende bl.a. oplyst, at hun er sund og rask.
14 Opslag i CPR kan det konstateres, at pågældende fortsat er bopælsregistreret i Danmark og at hun den 8. januar 2021 fødte en søn. Pågældendes ægtefælle, som er litauisk statsborger, er re- gistreret som forældremyndighedshaver. Sønnen er registreret som litauisk statsborger, og bo- siddende på samme adresse som pågældende.
SIRI er ikke i besiddelse af oplysninger omkring barnet og dets nationalitet.
SIRI er ikke i besiddelse af oplysninger om, hvor den litauiske ægtefælle befinder sig på nuvæ- rende tidspunkt, eller om han har opholdt sig i Danmark på noget tidspunkt siden juni 2019, hvor T oplyser, at hun sidst har set ham.
Ved opslag i CPR kan det konstateres, at ægtefællen siden den 14. januar 2020 er registreret som ” ... 9999 Ukendt”.
Endelig skal det bemærkes, at SIRI ej heller er i besiddelse af eventuelle oplysninger om samvær mellem det herboende barn og den litauiske far.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration bemærker, at det ikke vil have opholdsret- lige konsekvenser for pågældendes ægtefælle, såfremt pågældende bliver udvist af Danmark. …”
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet Tiltalte har i landsretten erkendt sig skyldig i den rejste tiltale. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 171, stk. 1, og stk. 3, jf. § 172, stk. 1.
Strafudmålingen Straffen findes passende udmålt.
Udvisningspåstanden Tiltalte har først efter sin anke af byrettens dom forklaret, at hun har været udsat for menneskehandel, og at overtrædelsen af straffelovens § 171, stk. 1, og stk. 3, jf. § 172, stk. 1, som hun er domfældt for, er en følge heraf.
Oplysningerne støttes alene af tiltaltes egen forklaring, og tiltalte har ikke fremlagt dokumenta- tion for pengeoverførsler, navne, telefonnumre, adresser eller lignende, der kan sandsynliggøre forklarin- gen.
Trods politiets opfordring til tiltalte om at komme med oplysninger, der kan anvendes i efterforsknin- gen, har tiltalte først i sin forklaring for landsretten oplyst et efternavn på den person, som hun efter det oplyste giftede sig med i Cameroun, som bragte hende til Danmark, og som angiveligt sendte penge til med-
15 gerningsmænd i Cameroun. Center mod Menneskehandels rapport af 19. februar 2020 konkluderer, at til- talte er handlet, men rapporten indeholder ingen nærmere begrundelse herfor, ud over en gengivelse af tiltaltes forklaring.
Endvidere fremgår det af sagen, at tiltalte kort efter ophøret af det ægteskab, som op- rindeligt gav hende opholdstilladelse i Danmark, indgik ægteskab med en litauisk statsborger, og at Stats- forvaltningen den 14. februar 2019 meddelte afslag på opholdstilladelse som familiesammenført med den nye ægtefælle, da ægteskabet blev anset for indgået med det formål at opnå selvstændigt opholdsgrund- lag, og at der forelå misbrug af EU-rettens opholdsregler.
På denne baggrund finder landsretten, at tiltalte ikke i tilstrækkelig grad har sandsynliggjort, at hun har væ- ret udsat for menneskehandel, hvorfor udlændingelovens § 26 a ikke kan anses for at være til hinder for udvisning af tiltalte.
Tiltalte, der er statsborger i Cameroun, kom til Danmark i 2015 og har haft lovligt ophold fra den 21. juli 2017 til den 9. juli 2019. Hun har ikke lovligt ophold i Danmark, jf. udlændingelovens § 27, og er nu idømt en straf på 40 dages fængsel for dokumentfalsk. Betingelserne for udvisning efter udlændingelovens § 24, nr. 2, er derfor opfyldt.
Det anførte indebærer, at tiltalte skal udvises, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2, (tidligere § 32, stk. 2, nr. 1), skal indrejseforbuddet fastsættes til 4 år.
Spørgsmålet er herefter navnlig, om udvisning med indrejseforbud i 4 år vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Tiltalte, som er 34 år, har boet i Danmark siden 2015, men taler ikke dansk og har efter det oplyste ingen dansk omgangskreds eller familie i Danmark ud over sin nyfødte søn. Hendes ægtefælle, der er fra Litauen, og som hun ingen kontakt har med, opholder sig efter sagens oplysninger ikke i Danmark. Tiltalte har ikke taget en uddannelse i Danmark. Hun har haft en vis tilknytning til det danske arbejdsmarked, men har ikke haft arbejde siden juli 2019. På denne baggrund finder landsretten, at tiltalte har en meget begrænset til- knytning til Danmark.
Tiltalte er født og opvokset i Cameroun, hvor hun også har en søn, der er 9 år gammel. Hun har i januar 2021 født en søn, som bor hos hende. Barnet er således undfanget efter, at tiltalte blev udvist af byretten. Faderen, som efter det oplyste er fra Nigeria, men opholder sig i Danmark, er efter det oplyste forlovet og samlevende med en anden kvinde, med hvem han – efter det oplyste – har to børn. Tiltalte har oplyst, at faderen ønsker samvær med barnet, men at han for tiden ikke udlever dette samværsønske, da tiltalte bor på krisecenter.
Landsretten finder herefter ud fra en samlet vurdering, at det ikke er uproportionalt og dermed i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, at tiltalte idømmes indrejseforbud i 4 år.
16 Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte skal udvises med indrejseforbud i 4 år. Landsretten stadfæster der- for dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
(Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 06-04-2021
Ingrid Elisabeth Pedersen retsassistent
1 Københavns Byret
Udskrift af dombogen
DOM
afsagt den 21. januar 2020 i sag
SS 3-391/2020 Adv. BB 0100-70811-00975-19 Anklagemyndigheden mod T Fød juni 1986
Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskriftet er modtaget den 7. januar 2020.
T er tiltalt for
dokumentfalsk efter straffelovens § 171, stk. 1 o stk. 3, jf. § 172. stk. 1 ved den 18. december 2019 ca. kl. 11.10 i at have gjort brug af et falsk dokument til at skuffe i et retsfor- hold, idet tiltalte over for paskontrollør, V1 i forbindelse med udrejse til Canada, foreviste et falsk malte- sisk nationalitetspas
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens§ 75, stk. 2, nr. 1 konfiskeres et falsk maltesisk nationalitetspas, et falsk maltesisk id-kort og et maltesisk statbor- gerskabscerfikat, jf. straffelovens § 77 a.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 2 og § 32, stk. 2, nr. I, udvises med indrejseforbud i 4 år.
2
Tiltalte har nedlagt påstand om rettens mildeste dom.
Tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden.
Tiltalte har påstået frifindelse for udvisningspåstanden.
Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnet paskontrollør V1 .
Forklaringerne gengives ikke i dommen, idet disse er blevet lydoptaget.
Oplysningerne i sagen Der er dokumenteret fra udateret udtalelse fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, hvoraf fremgår blandt andet, at tiltalte indrejste i Danmark den 15. maj 2015 og samtidig blev tilmeldt CPR. Tiltalte har haft opholdstilladelse frem til 9. juli 2019. Tiltalte har søgt om ophold i henhold til EU-opholdsbekendtgørelsen og fik afslag den 14. februar 2019.
Denne afgørelse er påklaget til Udlændingenævnet og er endnu ikke fær- digbehandlet. Tiltalte har ret til at blive i Danmark under sagens behandling. Tiltalte har derfor ingen op- holdstilladelse og har således ikke lovligt ophold i Danmark i udvisningsbestemmelsernes forstand, jf. her- ved bestemmelsen i udlændingelovens§ 27.
Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at hun i maj 2015 kom til Danmark med sin første ægte- fælle, som hun boede med i Danmark frem til 2017. Hun havde ikke anden familie i Cameroun. Hun mødte sin anden ægtefælle, der er fra Litauen, i november 2017, og de blev gift i Danmark 1. juni 2018. Hendes anden ægtefælle rejste i juni 2019 til USA. Hun har arbejdet for blandt andet ... og ... men hun har ikke ar- bejdet, siden hendes arbejdstilladelse udløb i juli 2019. I 2016 udbrød der krig i Cameroun med drab dag- ligt, og hun ved ikke, om hun kan vende tilbage, men hun ønsker det ikke.
Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 18. december 2019.
Rettens begrundelse
og afgørelse Tiltalte har forklaret, at hun fik pas og andre dokumenter af en mand, hun havde mødt på gaden, og at det ikke var hendes navn, der stod på dokumenterne, ligesom hun ikke har maltesisk statsborgerskab. Hun er- kender at have forvist passet i lufthaven, fordi hun ønskede at rejse til USA.
Vidnet har forklaret, at tiltalte foreviste passet i lufthavnen i forbindelse med, at tiltalte ønskede at rejse til Toronto.
3
Det er ubestridt, at passet var falsk, og efter forklaringerne, herunder tiltaltes forklaring om hvordan hun anskaffede sig passet og øvrige dokumenter, er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med til- talen.
Straffastsættelse Straffen fastsættes til fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 171, stk. 1 og stk. 3, jf. § 172, stk. 1.
Retten har ikke fundet grundlag for at gøre straffen betinget.
Konfiskation Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.
Udvisning Da udvisning ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, tager retten i medfør af de påberåbte bestemmelser påstanden om udvisning til følge som nedenfor bestemt, jf. udlæn- dingelovens § 26, stk. 2.
Thi kendes for ret
: Tiltalte T straffes med fængsel i 40 dage.
Hos tiltalte konfiskeres et falsk maltesisk nationalitetspas, et falsk maltesisk id-kort og et maltesisk statsbor- gerskabscertifikat.
Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 4 år. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 10.497,50 kr.+ moms i salær til den beskikkede forsva- rer, advokat Finn Bachmann.
Lasse Bødker Grymer
Udskriftens rigtighed bekræftes. Københavns Byret, den 22. januar 2020
4 Simone Lærkekvist retsassistent
