BS-20331/2022-HJR

Bech-Bruun var erstatningsansvarlig med et beløb på 400 mio. kr. for Skatteforvaltningens tab som følge af uberettigede refusioner af udbytteskat Bech-Bruun rådgav i 2014 den tyske bank, North Channel Bank, om bankens mulige ansvar ved at medvirke i transaktioner med danske børsnoterede aktier. Transaktionerne indebar, at banken udstedte udbyttenotaer, der kunne anvendes ved indgivelse af ansøgninger til SKAT (nu Skatteforvaltningen) om refusion af udbytteskat. I løbet af 2014 og 2015 udstedte North Channel Bank de nævnte udbyttenotaer, som blev vedlagt ansøgninger til SKAT om refusion af udbytteskat. På baggrund af ansøgningerne udbetalte SKAT ca. 1,135 mia. kr. Refusionsansøgningerne viste sig efterfølgende i det hele at være uberettigede, idet ansøgningerne var baseret på fiktive transaktioner, da der hverken var aktier, udbytter eller pengestrømme. Der var således tale om uberettigede refusioner af udbytteskat. Sagens hovedspørgsmål var, om Bech-Bruun på baggrund af rådgivningen af North Channel Bank var erstatningsansvarlig for det tab, som Skatteforvaltningen led som følge af de uberettigede refusioner af udbytteskat. Dette afhang bl.a. af, om Bech-Bruun havde handlet ansvarspådragende, og om der var årsagsforbindelse og adækvans mellem Bech-Bruuns rådgivning og Skatteforvaltningens tab. Højesteret udtalte, at det ved vurderingen af, om en advokat ved sin rådgivning af en klient har handlet ansvarspådragende over for skattemyndighederne, er afgørende, om advokaten på uforsvarlig måde har tilsidesat skattemyndighedernes interesser. Hvorvidt det er tilfældet, beror på en samlet vurdering af omstændighederne på tidspunktet for advokatens rådgivning. I vurderingen indgår som et centralt element, om de dispositioner, som advokaten har rådgivet om, havde et forretningsmæssigt formål, og om dispositionerne havde en usædvanlig karakter. Herudover indgår det nærmere indhold af advokatens opdrag samt den rådgivning, som advokaten har ydet i det enkelte tilfælde. Højesteret udtalte, at advokat A fra Bech-Bruun efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder under sin rådgivning af North Channel Bank måtte indse, at der var en nærliggende risiko for, at banken sammen med andre var involveret i at udarbejde en model for uberettiget refusion af udbytteskat. Han havde derfor på uforsvarlig måde tilsidesat skattemyndighedernes interesser ved at rådgive banken som sket under sagen. Højesteret fandt således, at advokat A havde handlet ansvarspådragende over for Skatteforvaltningen. Endvidere fandt Højesteret, at det måtte lægges til grund, at der forelå den fornødne årsagsforbindelse mellem Bech-Bruuns ansvarspådragende rådgivning og det forhold, at Skatteforvaltningen havde lidt et tab som følge af den uretmæssige refusion af udbytteskat. Sagen angik beløbsmæssigt lidt over 700 mio. kr. med tillæg af renter, idet Skatteforvaltningen havde reduceret sit krav på i alt ca. 1,135 mia. kr. med betalinger, som Skatteforvaltningen havde modtaget gennem forlig indgået med forskellige aktører. Højesteret udtalte, at det i den foreliggende situation var velbegrundet, at Skatteforvaltningen indgik de omhandlede forlig, og at Skatteforvaltningen under de foreliggende omstændigheder var berettiget til at foretage fradrag af forligsparternes indbetalinger som sket. Herudover udtalte Højesteret, at der ikke forelå forhold, der kunne begrunde, at Bech-Bruuns erstatningsansvar bortfaldt eller blev begrænset ud fra betragtninger om egen skyld eller accept af risiko. Skatteforvaltningens krav var desuden ikke forældet. På baggrund af adækvansbetragtninger udtalte Højesteret, at Bech-Bruuns erstatningsansvar ud fra en samlet vurdering alene omfattede et beløb på 400 mio. kr. og således ikke Skatteforvaltningens fulde krav på lidt over 700 mio. kr. Højesteret udtalte endelig, at Skatteforvaltningens krav skulle forrentes med procesrente fra sagens anlæg den 8. juni 2020. Landsretten var kommet til et andet resultat. Læs landsrettens afgørelse i Domsdatabasen