AM2019.08.30V

AM2019.08.30V Retten i Aarhus

DOM

Dato: 11. oktober 2018 Rettens sagsnr.: 3097/2018 Politiets sagsnr.: - Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, (advokat Person48), Tiltalte2, (advokat Kåre Philmann), Tiltalte3, (advokat Henrik Fibiger Hansen) og Tiltalte4, (advokat Henrik Feldt-Rasmussen) Sagens baggrund I denne sag skal der tages stilling til, om ledende personer i de nu opløste selskaber Selskab1 og Selskab2 (navnet registreret som Selskab2) har gjort sig skyldige i overtrædelse af straffelovens § 298 a og i bedrageri, jf. straffelovens § 289, i forbindelse med ansøgninger om og udbetaling af jobrotationsydelse i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. den dagældende lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013, indeholder i § 98 a bestemmelser om, at private og offentlige arbejdsgivere har ret til at fa udbetalt en jobrotationsydelse af jobcenteret, når en beskæftiget midlertidigt deltager i uddannelse, og der i uddannelsesperioden for den beskæftigede ansættes en person som vikar, som skal være ledig.

Jobrotationsydelsen udgjorde for private arbejdsgivere, der indgik aftale om en jobrotationsordning i perioden fra den 1. januar 2013 og indtil 1. juli 2014, 194,84 kr. for hver time, en beskæftiget var i uddannelse og der samtidig var ansat en vikar.

Den 30. oktober 2013 ansøgte Selskab1 om jobrotationsydelse for 24 ansatte, hvoraf 22 ansatte skulle på uddannelse på Uddannelsested1, en på Uddannelsested2 og en på Uddannelsested3 og fik af en samlet bevilling på 7.681.656,60 kr. i december 2013 og januar 2014 udbetalt i alt 1.027.038,77 kr.

Den 11. november 2013, 2. januar og 23. januar 2014 ansøgte Selskab2 om jobrotationsydelse for i alt 21 ansatte og fik i december 2013 og januar 2014 udbetalt i alt 466.000,46 kr. i rotationsydelse af en samlet bevilling på 8.752.685,20 kr.

Til grund for bevillingen lå, at Selskab2 havde oplyst, at de pågældende medarbejdere skulle på kursus/uddannelse, henholdsvis på Uddannelsested1 og (for så vidt angår 9 ansatte) på Uddannelsested3. Yderligere udbetalingerne til de to selskaber blev bremset, da Aarhus Kommune konstaterede, at der var blevet afgivet urigtige oplysninger.

Selskab1 og Selskab2 (og Uddannelsested1) indgik i en koncern med Selskab3 som moderselskab. Tiltalte1 (i det følgende blot Tiltalte1) har indtaget en ledende rolle i selskabskoncernen og har i perioder været direktør for Selskab1 og Selskab2. Selskabskapitalen i Selskab3 ejes af Tiltalte2, der er søn af Tiltalte1, og han var i en kortere periode direktør i Selskab2.

Tiltalte4 og Tiltalte3 var ansat i selskabskoncernen. Tiltalte4 var i en periode direktør i Selskab1, og Tiltalte3 har efter det foreliggende haft en ledende administrativ rolle. Selskab2 og Selskab1 er efter navneændring til Selskab2 og Selskab1 blev taget under konkursbehandling. Under konkursbehandlingen er der afsagt kendelse om konkurskarantæne for Tiltalte1 og Tiltalte2.

Aarhus Kommune indgav anmeldelse til Østjyllands Politi den 1. april 2014 mod Selskab1 og Selskab2 under henvisning til, at de to selskaber havde hjemtaget jobrotationsydelse på baggrund af forkerte og urigtige oplysninger. Under efterforskningen blev Tiltalte1 den 8. juli 2014 sigtet for overtrædelse af straffelovens § 289 og § 298 a, jf. § 21. Den 12. september 2017 blev Tiltalte4 sigtet og afhørt.

Tiltalte2 blev sigtet den 19. oktober 2017, men blev først afhørt 6. februar 2018., det fremgår ikke umiddelbart af sagen, hvornår Tiltalte3 blev sigtet.

Tiltalen Ved anklageskrift af 8. august 2018, som erstattede anklageskrift af 4. maj 2018, som erstattede anklageskrift af 25. april 2018, og som berigtiget under hovedforhandlingen, er Tiltalte1, Tiltalte2, Tiltalte3 og Tiltalte4 tiltalt til straf for overtrædelse af Forhold 1 (alle) straffelovens § 289a, stk.

I, jf. stk. 4, jf. § 289, jf. til dels § 21, ved i perioden fra den 20. september 2013 til 13. marts 2014 i selskabet Selskab2, cvr. nr. ..., hvor Tiltalte1 i perioden fra den 20. september 2013 til den 23. oktober 2013 var direktør, hvor Tiltalte2 var ejer og i perioden fra den 23. oktober 2013 til den 22. november 2013 var direktør, hvor Tiltalte4 i perioden fra den 22. november 2013 til den 28. februar 2014 var direktør, og hvor Tiltalte1 fra den 3. marts 2014 var direktør, og hvor Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte3 tillige var de reelle daglige ledere i forening at have afgivet urigtige og vildledende oplysninger til Aarhus Kommune af betydning for afgørelsen om jobrotation af særlig grov karakter, idet de, den 11. november 2013 ansøgte Aarhus Kommune om jobrotation for 6 ansatte (Vidne2, Vidne3, Person3, Person4, Person5 og Person6) på Uddannelsested1, Adresse1 i By1) der den 27. november 2013 traf afgørelse om jobrotation med hensyn til 15.544 timer af 194,84 svarende til et beløb på 3.028.592,90 kr. den 2. januar 2014 ansøgte Aarhus Kommune om jobrotation for 6 ansatte (Person7, Person8, Person9, Vidne20, Vidne21 og Vidne22 på Uddannelsested1, Adresse1 i By1), der den 7. januar 2014 traf afgørelse om jobrotation med hensyn tiI 11.544 timer af 198,34 kr. svarende til et beløb på 2.289.636,90 kr. den 23. januar 2014 ansøgte Aarhus Kommune om jobrotation for 9 ansatte (Vidne23, Vidne24, Vidne25, Vidne26, Vidne27, Vidne28, Vidne29, Vidne30, Vidne31 på Uddannelsested3) der den 27. januar 2014 traf afgørelse om jobrotation med hensyn til 17.316 timer af 198,34 kr. svarende til et beløb på 3.434.455,40 kr. i alt 8.752.685,20 kr., hvorefter de tiltalte på baggrund af kommunens afgørelser den 4. december 2013 anmodede om udbetaling af jobrotationsydelse for 162,8 timer, som den 11. december 2013 blev udbetalt af Aarhus Kommune med 31.719,96 kr. den 2. januar 2014 anmodede om udbetaling af jobrotationsydelse med 604,32 timer, som den 6. januar 2014 blev udbetalt af Aarhus Kommune med 117.745,72 kr. den 31. januar 2014 anmodede om udbetaling af jobrotationsydelse med 1.632 timer, som den 7. februar 2014 blev udbetalt med 50.880, 16 kr. og den 10. februar 2014 med 265.654,62 kr. i alt 466.000,46 kr., alt hvorunder de tiltalte svigagtigt havde oplyst, at uddannelsen på Uddannelsested1 havde et reelt indhold, at uddannelsen på Uddannelsested1 var et offentligt eller privat kursus, hvor andre også kunne købe og deltage i kurserne, at de ansatte, der skulle deltage i en uddannelse på Uddannelsested1, deltog i uddannelsen, at der ikke ville blive anmodet om udbetaling af jobrotationsydelsen, før lønudgiften til de ansatte var afholdt, eller at have undladt at oplyse, at disse oplysninger ikke var korrekte, eller at forholdene ikke var tilstede, ligesom de tiltalte svigagtigt havde undladt at oplyse, at de ansatte, der skulle deltage i uddannelse på Uddannelsested3 allerede var studerende på ansøgningstidspunktet og derfor ikke deltog i anden uddannelse end den, de allerede var indskrevet på, at der i mindst et tilfælde (Vidne32) blev benyttet en fiktiv lønseddel, hvor vikarens arbejdstimer blev forhøjet i forhold til det antal timer, der var arbejdet, og som Aarhus Kommune benyttede som grundlag for udbetaling af jobrotationsydelsen, alt med forsæt til at opnå uberettiget vinding for sig eller andre på 8.752.685,20 kr., hvorved Aarhus Kommune led en væsentlig risiko for et tilsvarende formuetab og et reelt tab på 466.000,46 kr., idet bevillingerne blev tilbagekaldt af kommunen den 13. marts 2014.

Forhold 2 Tiltalte1, Tiltalte2 Tiltalte3, straffelovens § 289a, stk. l, jf. stk. 4, jf. § 289, jf. til dels § 21, ved i perioden fra den 20. september 2013 til 13. marts 2014 i selskabet i selskabet Selskab1, cvr. nr. ..., hvor Tiltalte1 i perioden fra den 20. september 2013 til den 23. oktober 2013 var direktør, hvor Tiltalte2 var ejer og i perioden fra den 23. oktober 2013 til den 28. februar 2013 var direktør, hvor Tiltalte1 var direktør fra den 3. marts 2014, og hvor Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte3 tillige var de reelle daglige ledere, i forening at have afgivet urigtige og vildledende oplysninger til Aarhus Kommune af betydning for afgørelsen om jobrotation af særlig grov karakter, idet de den 30. oktober 2013 ansøgte Aarhus Kommune om jobrotation for 24 ansatte (Vidne33, Vidne34, Vidne35, Vidne36, Vidne37, Vidne38, Vidne39, Tiltalte3, Person30, Person31, Person32, Person33, Person34, Person35, Vidne7, Person37, Person38, Person39, Tiltalte2, Vidne9, Tiltalte4, Person41 på Uddannelsested1, Adresse1 i By1, Vidne8 på Uddannelsested3 og Vidne9 på Uddannelsessted2), der den 15. november 2013 traf afgørelse om jobrotation med hensyn til 39.427 timer a 194,84 svarende til et beløb på 7.681.956,60 kr. hvorefter de tiltalte på baggrund af kommunens afgørelse den 4. december 2013 anmodede om udbetaling af jobrotationsydelse for 1.694,60 timer, som den 12. december 2013 blev udbetalt af Aarhus Kommune med 330.175,91 kr., den 2. januar 2014 anmodede om udbetaling af jobrotationsydelse med 3.576,59 timer, som den 6. januar 2014 blev udbetalt af Aarhus Kommune med 696.862,86 kr., i alt 1.027.038,77 kr., ligesom de tiltalte den 31. januar 2014 anmodede om udbetaling af jobrotationsydelse med 3.847,92 timer, svarende til et beløb på 749.728,73 kr., som Aarhus Kommune undlod at udbetale, da den blev opmærksom på forholdene i selskabet, alt hvorunder de tiltalte svigagtigt havde oplyst, at uddannelsen på Uddannelsested1 havde et reelt indhold at uddannelsen på Uddannelsested1 var et offentligt eller privat kursus hvor andre også kunne købe og deltage i kurserne, at de ansatte, der skulle deltage i en uddannelse på Uddannelsested1, deltog i uddannelsen, at der ikke ville blive anmodet om udbetaling af jobrotationsydelsen før lønudgiften til de ansatte var afholdt, eller at have undladt at oplyse, at disse oplysninger ikke var korrekte, eller at forholdene ikke var tilstede, ligesom de tiltalte svigagtigt havde undladt at oplyse, at de ansatte, der skulle deltage i uddannelse på Uddannelsested3 og Uddannelsessted2 allerede var studerende på ansøgningstidspunktet og derfor ikke deltog i anden uddannelse end den, de allerede var indskrevet på, at der i mindst 4 tilfælde (Vidne11, Vidne12, Vidne13 og Vidne14) blev benyttet fiktive lønsedler, hvor vikarens arbejdstimer blev forhøjet i forhold til det antal timer, der var arbejdet, og som Kommunen benyttede som grundlag for udbetaling af jobrotationsydelsen, alt med forsæt til at opnå uberettiget vinding for sig eller andre på 7.681.956,60 kr., hvorved Aarhus Kommune led en væsentlig risiko for et tilsvarende formuetab og et reelt tab på 1.027.038,77 kr., idet bevillingerne blev tilbagekaldt af kommunen den 13. marts 2014.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at de tiltalte indtil videre frakendes retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser jf. straffelovens § 79, stk. 2, jf. stk. 3. De tiltalte har nægtet sig skyldige og påstået frifindelse for rettighedsfrakendelsespåstanden.

Sagens behandling Hovedforhandlingen, hvor domsmænd har medvirket, blev indledt 21. august 2018 og afsluttet 28. september 2018, hvor sagen blev optaget til dom. Hovedforhandlingen har omfattet 9 retsdage. Hovedforhandlingen har fundet sted på grundlag af en "digital ekstrakt", der har været opdelt i 8 filer, hvor den ene fil (fil 1) er opdelt i 7 filer.

Denne opdeling har i høj grad besværliggjort behandlingen af sagen, idet der ikke kan søges på tværs af filerne, og fordi der ikke har været udarbejdet en indholdsfortegnelse med sidehenvisninger, som kunne have lettet søgningen i og overblikket over ekstraktmaterialet. Hertil kommer, at ekstrakten indeholder mange gentagelser og bilag, der åbenlyst ikke har nogen relevans for straffesagen.

Sagens originale akter har ikke været tilgængelig for retten. Hertil kommer de begrænsninger i den tilsigtede funktionalitet, som må tilskrives det udstyr, der er til rådighed. Der er i den følgende sagsfremstilling i et vist omfang henvist til den digitale ekstrakt med angivelse af filnavn og sidetal.

Ekstrakten findes som fil 1, der er en filmappe, som indeholder filerne A, B, C, D, E, Fog G, fil 2, fil 3, fil 4, fil 5, fil 6 og fil 7. Bilagsnumre er ikke angivet. Der er citeret fra sagens dokumenter i et større omfang end sædvanligt i en dom i en straffesag for at få et så dækkende billede af sagens omstændigheder som muligt. Visse gentagelser har ikke kunnet undgås.

Sagens oplysninger

Jobrotationsordningen Jobrotationsordningen er beskrevet således i et "fakta-ark" fra Aarhus Kommune, beskæftigelsesforvaltningen: ”… Hvad er jobrotation? Formålet med dette fakta-ark er, at du er bekendt med reglerne for din ansættelse som vikar under jobrotation. Jobrotation Jobrotation er en ordning, hvor en virksomhed får støtte til at ansætte en vikar, mens dets eget personale er på efteruddannelse.

I en jobrotationsansættelse bliver en eller flere vikarer ansat i en fastlagt periode. Som ansat i jobrotationsstilling vil du kunne vikariere for flere beskæftigede. Jobrotation er en del af den akutpakke, som skal skabe bedre muligheder for at ledige kommer i beskæftigelse. Dagpengeret Dit lokale Jobcenter underretter din a-kasse, når du ansættes som vikar i forbindelse med jobrotation.

Som vikar skal du være opmærksom på, at du ikke optjener dagpengeret under ansættelsen, da en del af jobrotationsydelsen er en støtte til virksomhedens udgifter til din vikarløn. Perioder med ansættelse i vikarjobbet forbruger ikke af dagpengeperioden, men forbruger af referenceperioden. Dagpengeperioden er den periode, hvor du kan modtage dagpenge. Det kan du i 2 år.

De 2 år kan spredes ud over 3 år det kalder vi referenceperioden. Vikarens ansættelsesforhold Som vikar ansættes du med overenskomstmæssig løn. Du vil under ansættelsen være omfattet af gældende regler for lønmodtagere, der er fastsat ved lov eller ved kollektiv overenskomst mv. Da der er tale om en jobrotationsansættelse, vil din dagpengesats efter endt jobrotation være uændret.

Ansættelsen skal som minimum være på 10 timer pr. uge og kan maksimalt vare i 12 måneder. Hvis du ansættes på mindre end 30 timer, har du mulighed for at modtage supplerende dagpenge, og skal da stadig stå til rådighed med de forpligtelser der hører til. Du bedes kontakte din a-kasse for nærmere oplysninger herom. Tilmelding jobnet.dk Når du starter dit arbejde som vikar, skal du afmelde digjobnet.dk.

Vær opmærksom på at tilmelde dig igen, hvis vikariatet stopper før tid, eller du ikke efter endt vikariat har fundet ordinært job. …” Til ansøgningsblanketten om jobrotation hørte følgende vejledning: ”… Kort om blankettens anvendelse Blanketten anvendes, når en virksomhed har aftalt en jobrotation efter reglerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Blanketten skal anvendes uanset om aftalen om jobrotation er indgået med eller uden støtte fra jobcenteret når jobrotationsydelsen skal udbetales. Kort om jobrotation Private og offentlige virksomheder har ret til at få jobrotationsydelse frajobcenteret, når en ansat midlertidigt deltager i uddannelse, og der i uddannelsesperioden ansættes en ledig som vikar.

Jobrotationsydelsen udgør et fast beløb pr. time den ansatte er i uddannelse, og der samtidigt er ansat en vikar. Jobrotationsydelsen reguleres årligt ved udsendelse af satscirkulære fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Du kan få oplyst aktuelle satser i dit jobcenter. Se i øvrigt www.ams.dk. Betingelser for hvilke ansatte, der kan indgå i jobrotation Den ansatte skal modtage sædvanlig løn i uddannelsesperioden.

Virksomheden må ikke modtage godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen og efteruddannelse. Og den ansatte må ikke modtage støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Den ansatte må ikke have en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år.

Fravigelser fra 5-års-betingelsen Der er afsat en afgrænset pulje, der kan anvendes til ansatte med anvendt kort eller mellemlang uddannelse, således at de kan indgå i jobrotationen alligevel. Denne pulje administreres af Arbejdsmarkedsstyrelsen efter princippet først til mølle.... Hvilke uddannelser kan den ansatte deltage i?

Arbejdsgiveren bestemmer selv, hvilke offentlige eller private uddannelser den ansatte kan deltage i. Virksomheden skal selv betale udgiften til private uddannelser og uddannelser med brugerbetaling. Betingelser for hvilke ledige, der kan indgå i jobrotation Den vikar, der ansættes, medens den ansatte er i uddannelse, skal være ledig.

Den ledige skal have været ledig i mindst 3 måneder og have modtaget arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Løn og ansættelsesforhold for vikaren Vikaren er omfattet af de gældende regler fastsat i lov eller den overenskomst mv., der er gældende for de øvrige ansatte. Virksomheden skal betale vikaren overenskomstmæssig løn eller for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn.

Vikaren skal som minimum være ansat i 10 timer om ugen og kan maksimalt være ansat som vikar i en jobrotationsordning i 12 måneder. Andre offentlige tilskud til vikaren Der må ikke samtidigt med jobrotationsydelsen modtages løntilskud til virksomheden for vikaren. Anmodning om udbetaling Der kan først anmodes om udbetaling efter, at lønudgiften til den ansatte er afholdt.

Hvis udbetalingen af jobrotationsydelsen deles i flere portioner, skal der afkrydses i del periode, og delperioden skal opgives. Der må ikke modtages VEU-godtgørelse til den ansatte og løntilskud til vikaren samtidigt med, at der modtages jobrotationsydelse.... Underretning og oplysningspligt Jobcenteret underretter den lediges dagpengemodtagers A-kasse om ansættelse som vikar i forbindelse med jobrotation.

Arbejde som vikar i forbindelse med jobrotation medregnes ikke ved opgørelsen af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring. Virksomhedens oplysningspligt Virksomheden bedes besvare spørgsmålene på blanketten for at lette jobcenterets behandling af henvendelsen, jf. retssikkerhedslovens § 11, stk. 1.

Efter retssikkerhedslovens§ 11, stk. 2, har virksomheden pligt til straks at underrette jobcenteret om ændringer i ansættelsesforhold og uddannelsesforløb for den ansatte og vikaren. Forkerte eller manglende oplysninger kan medføre, at der rejses krav over for virksomheden om tilbagebetaling af jobrotationsydelsen jf. retssikkerhedslovens § 12, stk. 1, nr. 4.

Hvis virksomheden ved grov uagtsomhed eller bevidst afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, kan virksomheden idømmes bøde efter retssikkerhedslovens § 12b eller tiltales efter straffelovens § 289a. AB 522 (12/2012) … Udarbejdet af KL … …” Om lovgrundlaget henvises til afsnittet herom senere i dommen.

De involverede selskaber De selskaber, der er anført i tiltalen, indgår i en selskabskonstruktion (koncern) med Selskab3 som moderselskab med datterselskaberne Selskab4, Selskab1 og Selskab5. De 3 datterselskaber havde hver et datterselskab, henholdsvis Selskab2 under konkurs (tidligere Selskab2), Selskab1 under konkurs (tidligere Selskab1) og Selskab6.

Moderselskabets indehaver og direktør var Tiltalte2, der således var den reelle indehaver af koncernen. Af en BIQ rapport, udskrevet af 5. februar 2018, fremgår, at Tiltalte2 har været registreret direktør i følgende selskaber: Selskab7 Adm. Dir 06-01-2014 Selskab8 Under konkurs 01-12-2015 Adm. Dir 06-01-2014 Selskab9 Adm. Dir 22-11-2013 Selskab10 Adm. Dir 06-01-2014 Selskab11 Under konkurs 20-10-2015 Adm.

Dir 06-012014 Selskab12 Selskab13 Selskab14 Selskab15 Selskab4 Selskab16 Under konkurs 22-03-2016 Selskab17 Selskab18 Under konkurs 20-10-2015 Selskab19 Under konkurs 05-01-2016 Selskab20 Selskab1. Under konkurs 13-01-2016 Selskab1 Selskab2.

Under konkurs 13-01-2016 Selskab21 Stiftelser Selskab22 Selskab9 Reel ejer af Selskab22 … Ejerskaber Selskab22 Ejerandel Stemmeandel 100% 100% Af de nævnte selskaber er følgende selskaber opløst efter konkursbehandling: Selskab11, Selskab1, Selskab2, Selskab19, Selskab16, Selskab8 og Selskab18. Om de enkelte selskaber er det oplyst: Selskab1 blev stiftet 20. september 2013 med en selskabskapital på 80.000 kr.

Selskabets formål var "udvikling af hjemmesider og online tjenester" (D, side 1). Advokat Person48 afgav indeståelse for, selskabskapitalen var indbetalt på selskabets klientkonto. Selskabets direktør var Tiltalte1. Det er oplyst, at Tiltalte1 havde været personligt konkurs fra 13. februar 2012 til slutningen af 2012. Han fratrådte som direktør den 23. oktober 2013 og blev erstattet af Tiltalte2.

Den 25. oktober 2013 blev selskabets adresse, Adresse2, By2 ændret til Adresse3, Aarhus C. Den 28. februar 2014 (registreret den 3. marts 2014) udtrådte Tiltalte2 som direktør og Tiltalte1 indtrådte som direktør. Selskabet blev navneændret til Selskab1 den 20. marts 2014 og blev taget under konkursbehandling den 27. marts 2014.

Selskab2 blev stiftet af Selskab4 samtidig med Selskab1 med samme selskabskapital, indeståelse, adresse og direktion. Selskabets formål var "administration o9g vedligeholdelse af et socialt netværk på internettet" (D, side 3). Tiltalte2 var direktør for Selskab4, der ejes af Selskab3. Tiltalte1 fratrådte som direktør for Selskab2 den 23. oktober 2013 og blev erstattet af Tiltalte2.

Den 25. oktober 2013 blev selskabets adresse, Adresse2, By2 ændret til Adresse3, Aarhus C. Den 22. november 2013 indtrådte Tiltalte4 som direktør i stedet for Tiltalte2. Tiltalte4 udtrådte den 3. marts 2014 som direktør og Tiltalte1 indtrådte som direktør. Selskabet blev navneændret til Selskab2 den 20. marts 2014, og den 27. marts 2014 blev selskabet taget under konkursbehandling.

I en skrivelse af 31. oktober 2013 fastholdt SKAT et tidligere rejst krav om sikkerhedsstillelse for momsregistrering (Fil 6, side 208). Selv om Tiltalte1 var udtrådt af og Tiltalte2 indtrådt som direktør fastholdt SKAT kravet, da det var SKATs opfattelse, "at den reelle driver af virksomheden er Tiltalte1 og ikke hans søn Tiltalte2".

I en "Introduktion til Selskab2" (udateret) er Tiltalte1 anført som CEO (i en anden version som Adm. Direktør), Tiltalte3 som "Administration, graphics and design, Tiltalte4 som "Head of Development" (i en anden version som udviklingschef, databasestyring), Vidne2 som "Design" og Tiltalte2 som "Design, e-Sport".

Der er i dokumentet forskellige vejledninger om Koden, e-mails og udviklingsprocessen med oplysninger om tidsfrist, rapportering, aflevering m.v. Ved sygdom indskærpes det, at man melder sig syg fra første sygedag og senere raskmelder sig. Om Uddannelsested1 er det oplyst, at selskabet blev stiftet 18. september 2013 (C side 18) af Selskab18 med adresse Adresse2, By2.

Selskabet var på forespørgselsestidspunktet registreret med en selskabskapital på 367.000 kr. og som selskabsejere er anført Selskab10. Selskabet har beskrevet sig selv på sin hjemmeside som følger (bilag 3-7-2-, ekstrakten C, side 29): ”… Uddannelsessted1 Uddannelsested1, som står for … akademi, er en helt ny og effektiv måde at opkvalificere og videreuddanne sig på.

Ved at gøre brug af styrken fra sociale netværk, kombineret med coaching og e-learning med indbyggede video tutorials, projektbaserede opgaver fra "det virkelige liv" og koncentrerede kursusforløb, skaber Uddannelsested1 et mix, der aldrig tidligere er set, men som med stor sandsynlighed vil være med til at sætte en standard for undervisning fremadrettet. Hos Uddannelsested1 har alle en chance for at komme i gang.

Du er velkommen til at tilmelde dig til et specifikt kursus for at opnå den viden som du umiddelbart har behov for, eller du kan deltage i et længere forløb der typisk vil give dig indsigt i et større (fag) område Uddannelsen skal passe til dig og dine behov og ikke omvendt.

I forbindelse med længere varende forløb kan man vælge at blive eksamineret og dermed få dokumentation for forløbet samt den viden man har opnået.

Der tilbydes en række nye uddannelser/kurser som ikke er set før, eksempelvis streamingjockey og antihacker, men det betyder ikke nødvendigvis at Uddannelsested1 har fået dækket alle områder ind, derfor er vi altid åbne for nye forslag til uddannelser/kurser fra samarbejdspartnere, undervisere og ikke mindst fra tidligere, nuværende og kommende kursister. …” Den 30. december 2015 ændrede selskabet navn til Uddannelsessted1.

Ved selskabets stiftelse fik selskabet adresse på Adressse2, By2 og den 23. oktober 2013 flyttede det til Adresse1, By1. Efter 2 adresseændringer fik det i november 2014 atter adresse på Adresse1. Tiltalte1 var direktør i selskabet fra 18. september 2013 til 23. oktober 2013 og igen fra 1. juni 2014. I den mellemliggende periode var Tiltalte2 direktør.

I konkursboet registrerede kurator et krav på vederlag for uddannelser for Selskab2 på 375.500 kr. Kravet er opgjort pr. 13. marts 2014, hvor rotationsprojektet blev afbrudt (D side 101).

I en mail af 28. maj 2018 har Person47, Erhvervsstyrelsen, givet følgende oplysninger: ”… Hermed fremsendes oplysninger vedr. følgende to selskaber: CVR-nr. ...Selskab1 (ophørt)tidligere Selskab1 CVR-nr. ...Selskab2 (ophørt)tidligere Selskab2 Selskab1 (ophørt)tidl.

Selskab1 (CVR: ...) 25/09-13: Stiftelse A Stifter: Selskab1, CVR: ... (Tiltalte1 indtrådte stillingen som adm. direktør og underskrev stiftelsesdokumentet) 1 b Stiftelsesdokumentet og dokument vedr. selskabets kapitaloplysninger er underskrevet digitalt og indsendt af Person48 (… Advokatanpartsselskab, CVR: …) 23/10-13: Ændring i direktionen Dokumentet er underskrevet og indsendt af Tiltalte1 (Selskab18 CVR-nr. ...) Beslutningsreferat underskrevet af Tiltalte1 25/10-13: Ændring af adresse Dokumentet er underskrevet og indsendt af Tiltalte1 (Selskab18 CVR-nr. ...) 3/03-14: Ændring i direktionen Dokumentet er underskrevet og indsendt af Tiltalte1 (Selskab18 CVR-nr. ...) Beslutningsreferat underskrevet af Tiltalte2 20/03-14: Ændring af selskabets navn Dokumentet er underskrevet og indsendt af Tiltalte1 (Selskab18 CVR-nr. ...) Beslutningsreferat underskrevet af Tiltalte1 Stiftelsesdokument og ændringer er registreret digitalt via webreg. 02/04-14: Konkursdekret afsagt pr. 27/03-14 03/02-16: Konkursbehandling afsluttet pr. 13/01-16.

Virksomheden er opløst Selskab2 (ophørt)tidl.

Selskab2 (CVR: ...) 25/09-13: Stiftelse Stifter: Selskab4, CVR: ... (Tiltalte1 besad stillingen som adm. direktør og underskrev stiftelsesdokumentet) Stiftelsesdokumentet og dokument vedr. selskabets kapitaloplysninger er underskrevet digitalt og indsendt af Person48 (… Advokatanpartsselskab, CVR: ...) 23/10-13: Ændring i direktionen Dokumentet er underskrevet og indsendt af Tiltalte1 (Selskab18 CVR-nr. ...) Beslutningsreferat underskrevet af Tiltalte1 25/10-13: Ændring af i direktion Dokumentet er underskrevet og indsendt af Tiltalte1 (Selskab18 CVR-nr. ...) 22/11-13: Ændring i direktionen Dokumentet er underskrevet og indsendt af Tiltalte1 Beslutningsreferat underskrevet af Tiltalte2 03/03-14: Ændring i direktionen Dokumentet er underskrevet og indsendt af Tiltalte1 (Selskab18 CVR-nr. ...) Beslutningsreferat underskrevet af Tiltalte4 20/03-14: Ændring af selskabets navn Dokumentet er underskrevet og indsendt af Tiltalte1 (Selskab18 CVR-nr. ...) Beslutningsreferat underskrevet af Tiltalte1 Stiftelsesdokument og ændringer er registreret digitalt via webreg. 02/04-14: Konkursdekret afsagt pr. 27/03-14 03/02-16: Konkursbehandling afsluttet pr. 13/01-16.

Virksomheden er opløst. …” Der er fremlagt en redegørelse af 7. oktober 2015 fra Advokatfirmaet … (Kammeradvokaten) med en vurdering vedrørende udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond i sagskomplekset Selskab1 m.fl.

Pengeoverførsler Anklageren har i et hjælpebilag (nr. 5) nærmere redegjort for de pengeoverførsler, der har fundet sted mellem de involverede selskaber indbyrdes og med advokat Person48 i forbindelse med selskabernes stiftelse og med Aarhus Kommune i forbindelse med udbetaling af jobrotationsydelserne. Hjælpebilaget er udarbejdet på grundlag af blandt andet to rapporter af 8. december.

For fuldstændighedens skyld citeres de to rapporter nedenfor. I den førstnævnte rapport (Fil C, side 34) hedder det: ”… Efterforskning vedrørende Selskab1s konto i Nykredit viste, at der sås overførsler som ikke vedrørte Aarhus Kommune eller de ansatte/vikarer., Indledningsvis blev der den 20. november 2013 i anpartskapital indskudt 78.660,00, som dagen efter den 21. november 2013 blev overført til Selskab23.

Efterfølgende blev den 12. december 2013 fra Aarhus Kommune indsat i alt 330.175,91 kr. i jobrotationsydelse på baggrund af indsendte lønsedler vedrørende vikarlønninger for november 2013. Dagen efter den 13. december 2013 blev der foretaget aflønning af i alt 33 ansatte og vikarer og den 16. december 2013 yderligere en ansat.

Differencen mellem det indsatte fra kommunen og lønningerne, i alt 2.074,00 kr. blev den 16. december 2013 overført til konto nr. … tilhørende Selskab3. Den 6. januar 2014 blev fra Aarhus Kommune indsat i alt 696.862,86 kr. i jobrotationsydelse på baggrund af indsendte lønsedler vedrørende vikarlønninger for december 2013. Samme dag blev der overført 14.547,00 kr. til ansat, Tiltalte3.

Den 7. januar 2014 blev der overført 682.192,00 kr. til Selskab4. Den 28. januar 2014 blev der indsat 5000,00 kr. fra Virksomhed1. Den 30. januar 20 14 blev der overført 4000,00 kr. til Tiltalte3. Af yderligere interesse blev den 12. marts 2014 indsat 10.798,00 kr. fra Københavns Kommune.

Den 13. marts 2014 blev foretaget "overførsel efter aftale", i alt kr. 10.854,00 kr., hvorefter kontoen var tømt. …” I den anden rapport (C side 47) hedder det: ”… Efterforskning vedrørende Selskab2’s Nykredit konto, … viste at der sås overførsler som ikke vedrørte Aarhus Kommune eller de ansatte/vikarer.

Indledningsvis blev der den 20. november 2013 i anpartskapital indskudt 78.660,00 kr. som dagen efter den 21. november 2013 blev overført til Selskab23 ApS. Den 11. december 2013 blev der fra Aarhus Kommune indsat i alt 31.791 ,96 kr. i jobrotationsydelse på baggrund af indsendte lønsedler vedrørende vikarlønninger for november 2013. Den 13. december 2013 blev der foretaget aflønning af i alt 3 vikarer/ansatte.

Den 16. december 2016 blev differencen mellem det indsatte fra kommunen og lønningerne, i alt 3.440,00 kr. overført til konto nr. … tilhørende Selskab3. Aarhus Kommune indsatte den 6. januar 2014 i alt 117.745,72 kr. i jobrotationsydelse. Dagen efter den 7. januar 2014 blev der overført 117.736,00 kr. til Selskab4. Aarhus Kommune indsatte den 7. februar 2014 i alt 50.880,16 kr. i jobrotationsydelse.

Samme dag blev overført 4.000,00 kr. til Selskab3. Aarhus Kommune indsatte den 10. februar 2014 i alt 265.654,62 kr. i jobrotationsydelse. Fra 10. februar 2014 til 28. februar 2014 blev der foretaget aflønning af i alt 31 ansatte/vikarer. Differencen mellem det indsatte fra kommunen og lønningerne blev overført til konto nr. … i alt 26.414,00 kr.Selskab3 i alt 163.00 kr. Selskab4, i alt 35,00 kr.

Selskab1, i alt 44,00 kr. og til Virksomhed2, i alt 1.703,65 kr. hvorefter kontoen var tømt den 13. februar 2014. …” Sagens behandling hos Aarhus Kommune Vidne1, Aarhus Kommune, Beskæftigelsesforvaltningen, har udarbejdet følgende oversigt over sagsforløbet.

Redegørelsen blev udarbejdet til brug for og er sendt sammen med anmeldelsen til Østjyllands Politi (henvisning til bilag er udeladt): ”… 28.10.2013: Opringning fra Tiltalte1 ang. møde om jobrotation. 30.10.2013: Mai) fra Tiltalte3-udfyldt AB 52218 ansatte. 1.11.2013: Tiltalte3 spørger til de tilsendte papirer og jeg skriver tilbage at de ser udmærket ud men at jeg har nogle afklarende spørgsmål. 5.11.2013: Møde med Tiltalte1 & Tiltalte3 fra kl. 13.00. 5.11.2013: sendt brochure mv. til Tiltalte1 og Tiltalte3.

Den første rekrutteringsopgave er, at finde en administrativ medarbejder. I den forbindelse kontaktes jeg af HK vedr. en ledig, som har fremvist ansættelseskontrakten. Ansættelseskontrakten opfylder ikke de overenskomstmæssige vilkår. Jeg taler med Person49 derom og vi aftaler at jeg sender en mail ang.

Ansættelse på overenskomstmæssige vilkår. 12.11.2013: Tiltalte3 orienterer mig om, at de er i færd med at følge op på spørgsmålet om hjemmearbejdsplads og overenskomstmæssig løn. 15.11.2013: Modtager MaiI fra Tiltalte1, hvor han bekræfter at vilkårene som beskrevet i vejledningen AB 522 bliver fulgt i forbindelse med ansættelse af vikarer ved Selskab24. 22.11.2013: Modtager MaiI fra Tiltalte1, hvor han bekræfter at vilkårene som beskrevet i vejledningen AB 522 bliver fulgt i forbindelse med ansættelse af vikarer ved Selskab2. …” Den første ansøgning om jobrotation fremkom 25. oktober 2013 og omfattede 18 ansatte i Selskab1.

Ansøgningen blev indgivet på en blanket. I rubrikken "Uddannelsens navn" er anført "Webudvikling, Uddannelsested1" og startdatoen er angivet som 1. november 2013. For så vidt angår Vidne8 er uddannelsens navn anført som "Datamatiker, Uddannelsested3" og startdato er anført som 26. august 2013. Blandt de ansatte ses Tiltalte2 og Tiltalte3.

Ansøgningen af 25. oktober 2013 blev erstattet af en ansøgning af 30. oktober 2013 (8 side 104), der omfattede 23 ansatte i Selskab1, der skulle på uddannelse i Uddannelsested1. Ansøgningen blev fremsendt af Tiltalte3 den 30. oktober 2013 efter aftale med Tiltalte1. Ansøgningen omfattede de i anklageskriftets forhold 2 nævnte ansatte, herunder Tiltalte2, og Tiltalte4.

I en mail, afsendt 8 minutter senere, konstaterede Vidne1 at virksomheden havde til huse i By2 og spurgte, hvornår virksomheden flyttede og til hvilken adresse. I en mail, afsendt senere på formiddagen oplyste Tiltalte3 den nye adresse (Adresse3., Aarhus) og anførte, at han vedhæftede en rettet version af AB 522 (ansøgningsblanketten). Vidne1 kvitterede for modtagelsen af mailen ("Det er i orden").

Den 31. oktober 2013 spurgte Tiltalte3 om status på papirerne. I mail af 1. november 2013 svarede Vidne1, at det så "udmærket ud" men at hun ville afvente et møde, der snart skulle afholdes, inden sin endelige stillingtagen.

Det fremgår af mails af 5. november 2013 og af 25. februar 2014 fra Vidne1 til henholdsvis til Tiltalte3 og Vidne10, at mødet blev afholdt den 5. november 2013, hvor Vidne1 blev orienteret om, at Uddannelsested1 var et "kursussted, hvor andre også kunne købe og deltage i kurser, hvorfor der ikke var tale om intern uddannelse" (B side 96).

Den 11. november 2013 ansøgte Selskab2 om jobrotationsydelse for 6 ansatte i Selskab2 (Vidne2, Vidne3, Person3, Person4, Person5 og Tiltalte1. (B, side 121). De er alle anført med en ugentlig arbejdstid på 37 timer og uddannelsens navn som Webudvikling, Uddannelsested1, f.s.v. ang. Person5 dog "Billedbehandling, Uddannelsested1".

Der er i ansøgningen anført 3 ledige med ansættelsesstart henholdsvis den 9. december 2013 og 8. januar 2014. Det bemærkes, at Person5 var Tiltalte1s (tidligere?) ægtefælle. Der er fremlagt (udaterede) kursusbeskrivelser vedrørende et 12 måneders kursus (Webudvikling) og et 6 måneders kursus (Unity 3D) på Uddannelsested1 (Fil 6, side 54 ff).

I det førstnævnte (D side 211) hedder det: Fakta Varighed 12 måneder Timer pr. uge: 37 timer Tilrettelæggelse: Tiltalte1, Tiltalte3, Tiltalte2 Hovedmål At opnå kompetencer til at fungere som webudvikler og arbejde med såvel grafisk webdesign som programmering i HTML, CSS, PHP, Java, JaveScript, AJAX m.m.

På uddannelsen lærer eleven at arbejde med udvikling af klassiske hjemmesider samt avancerede webapplikationer og mobile applikationer. Undervisningsform Undervisningen tilrettelægges som selvstændig opgaveløsning og gruppearbejde, hvor eleven vil arbejde på mange forskellige testprojekter med løbende evaluering og coaching.

Vi tilstræber at undervisningen simulerer virkeligheden for at skabe arbejdsparate webudviklere, der er klar til at stramme deadlines fra første dag tilbage på en travl arbejdsplads.

Deltagere Start pr. 1. november 2013: Vidne34, Vidne35, Vidne36, Vidne37, Person51, Tiltalte4 (18 timer), Person30, Person41, Person32, Person39, Person33, Vidne2, Person34, Person35, Person3 Start pr. 15. december 2013: Person7, Vidne20, Person11 Start pr. 2. januar 2014: Person8, Person12, Person9 Det bemærkes, at kursusbeskrivelserne efter det foreliggende først er fremkommet i marts 2014.Sammenholdes kursusbeskrivelsen med ansøgningen om jobrotation (8 side 121) kan det konstateres, at der på kursusbeskrivelsen mangler følgende "kursister": Tiltalte2, Vidne3, Tiltalte3, Person4, Person5 og Tiltalte1 (hvor Tiltalte1, Tiltalte3, Tiltalte2 står anført som tilrettelæggere).

Kursusbeskrivelsen vedrørende "Unity 3D" er nogenlunde af samme indhold. Det er de samme tilrettelæggere, der er anført. Kurset har start pr. 1. november 2013 og der er anført 3 kursister. I en mail af 15. november 2013 bekræftede Tiltalte1 på given foranledning, "at vilkårene, beskrevet i vejledningen AB 522, naturligvis bliver fulgt i forbindelse med ansættelse af vikarer i rotation hos Selskab1." (B, side 102).

Mailen blev sendt cc til Tiltalte3. Den 15. november 2013 bevilgede Vidne1 jobrotationsydelse for de medarbejdere, der var søgt for den 30. oktober 2013. Ved afkrydsning i en rubrik er det anført, at de pågældende medarbejdere er godkendt til jobrotation. For så vidt angår Vidne8 er det ikke angivet, at han er godkendt. Bevillingen var anført som 39.427 timer a 194,84 kr., i alt 7.681.956,60 kr.

I en mail af 22. november 2013 bekræftede Tiltalte1 på given foranledning, "at vilkårene, beskrevet i vejledningen AB 522, naturligvis bliver fulgt i forbindelse med ansættelse af vikarer i rotation hos Selskab2." (B, side 103). Denne mail blev (i modsætning til mailen af 15. november 2013 vedrørende Selskab1) ikke sendt cc til Tiltalte3).

Den 26. november 2013 havde Tiltalte3 og Vidne1 en mailkorrespondance (Fil 6, side 56 f). Den blev indledt med Tiltalte3s mail, hvori det hedder: ”… Hej Vidne1, Ang. Person49 og ferie, er vi blevet enige om at hun holder fri på helligdagene samt den 24. Det vil sige, at resten er arbejdsdage. Jeg har for en god ordens skyld lavet en oversigt over de vikarer, vi har på kontrakt nu, så vi har et samlet overblik.

Den er vedhæftet. Dernæst har jeg et par spørgsmål fra vores nye kontorassistent, som sidder og regner på månedens budget samt likviditet: Når vi anmoder om midlerne for november måned, bliver de så baseret på timerne for medarbejderne på efteruddannelse, det vil sige en fuld måneds tilskud pr. mand, eller på vikarernes arbejdstid, det vil sige en mere specifik beregning af timerne fra hver enkelt vikars startdato?

Hvad er ekspeditionstiden normalt fra I modtager anmodningen til midlerne er til rådighed på vores nem konto? Mange tak for hjælpen. …” Vidne1 svarede: ”… Hej Tiltalte3 Tak for oversigten. Midler fra nov. Måned: udgangspunktet er vikarernes timetal. I får ikke flere timer udbetalt end timer, hvor I har udbetalt løn. Tjek venligst lønsedlerne, så vires bogholderi kan se, hvor mange timer I har udbetalt.

Ekspeditionstid: Det tør jeg ikke svare konkret på, da det også afhænger at, hvor mange anmodninger om udbetalinger der kommer ind samt deres kompleksitet. 14 dage kan der godt gå, før sagen er behandlet herfra. …” Den i Tiltalte3s mail nævnte oversigt over vikarer i de 2 selskaber viser, at der i Selskab1 var 20 vikarer og i Selskab2 var 4 vikarer (fil 6, side 58).

Den 27. november 2013 bevilgede Vidne1 jobrotation i overensstemmelse med ansøgningen af 11. november 2013 fra Selskab2. Bevillingen omfatter 6 ansatte (Vidne2, Vidne3, Person3 Person4, Person5 og Tiltalte1) og 6 vikarer, herunder Person49. For så vidt vikaren Person22 er der ikke i det benyttede skema krydset af, om hun er ledig eller modtager andre offentlige ydelser, eller at hun er godkendt til jobrotation.

Bevillingen omfatter 15.544 timer og 3.628.592,90 kr. Det fremgår ikke af bevillingen, for hvilke periode, der er givet. Anklagemyndigheden har oplyst, at det formentlig beror på en skrivefejl fra Vidne1s side, når bevillingen (udbetalingen) omfatter 15.544 timer. Det rigtige tal er 11.544 timer, altså en difference på 4.000 time, for hvilke der er udbetalt jobrotationsydelse.

Aarhus Kommune har ikke bekræftet, at der foreligger en regne- eller skrivefejl, men det lægges til grund, jf. nærmere i dommens præmisser. Der foreligger i sagen en ansøgning om jobtilskud, underskrevet 4. december 2013 (af vistnok Tiltalte3), omfattende 162,80 timer for perioden 15. november til 30. november 2013 (B, side 169).

Skemaet er imidlertid ikke udfyldt, men der er fremlagt lønsedler for Person22 og Person52, der omfatter 2. halvdel af november 2013. Den 4. december 2013 skrev Vidne1 til Tiltalte3 (B side 251), at han skulle udfylde punkterne 1, 4 og 5 og vedlægge alle vikarernes lønsedler. Samme dag sendte Tiltalte3 anmodningerne AB 522 "til hver af de to selskaber/sager". Tiltalte3 vedlagde to filer med alle vikarernes lønsedler.

Den 2. januar 2014 sendte Tiltalte3 (8, side 253) udbetalingsanmodninger for Selskab1 (8 side 172) og Selskab2 (B side 197) og vedlagde vikarernes lønsedler. Vedrørende Selskab1 blev der ansøgt om udbetaling af rotationstimer for december med 3.576,59 timer. Der foreligger vedrørende Selskab1 22 lønsedler, der omfatter hele december og en lønseddel for 16. 31. december 2013.

For så vidt angår Selskab2 blev der den 2. januar 2014 (B, side 197) ansøgt om jobrotation for 604,32 time, og der foreligger 4 lønsedler, hvoraf de 3 vedrører hele december, mens den fjerde omfatter perioden 9. 31. december 2013. I begyndelsen af 2014 (B, side 253), den nøjagtige dato lader sig ikke læse, søgte Selskab2 om udbetaling af jobrotationsydelse.

Ansøgningen er blevet påtegnet "Tillægsbevilling" og omfatter 6 ansatte (Person7, Person8, Person9, Vidne20, Vidne21 og Vidne22), og der er for alle 6 søgt om jobrotation med henblik på uddannelsen "Webudvikling, Uddannelsested1". Alle 6 er anført med en ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Ansøgningen omfatter 162,80 timer Der blev søgt om jobrotation til 8 ledige, men der blev ikke anmodet om udbetaling af jobrotationsydelse. Selskab1 anmodede i december 2013 om jobrotationsydelse, svarende til 1.964,60 timer, dækkende perioden 11. november til 30. november 2013.Skemaet er ikke udfyldt fuldstændigt. Det er vanskeligt at se, hvem der har underskrevet, men formentlig Tiltalte3.

Ansøgningen var vedlagt lønsedler. Selskab1 anmodede den 2. januar 2014 om udbetaling af jobrotationsydelse for december måned for 3.576,59 timer Den 7. januar 2014 blev der bevilget Selskab2 jobrotationsydelse for 6 ansatte (Person7, Person8, ...) og 8 vikarer med i alt 11.544 timer til 2.289.636,90 kr. Bevillingen er underskrevet af Vidne1 (B side 132).

Det er oplyst, at Person53 i en mail af 22. januar 2014 (E, side 138) rettede henvendelse til Vidne1 om Selskab2, som han skulle have været i virksomhedspraktik hos og senere i jobrotation. Hans kontaktperson var Tiltalte1. Person53 gav udtryk for, at der var tale om et fupforetagende. Den 27. januar 2014 blev der truffet afgørelse om jobrotationsydelse for 17.316 timer til i alt 3.434.455,40 kr.

Afgørelsen er truffet på blanket, underskrevet af Vidne1 (B, side 139). Det fremgår af blanketten, at bevillingen er sket på grundlag af ansættelse af 4 ledige, og at der var 7 ansatte (i Selskab2?), der midlertidigt deltog i uddannelse.

Den 2. februar 2014 fremsendte Tiltalte3 udbetalingsanmodninger fra Selskab2 og Selskab1 vedrørende januar måned 2014.(B side 254) For så vidt angår Selskab2 blev der anmodet (B, side 233) om jobrotationsydelse på grundlag af 1632,92 uddannelsestimer. For Selskab1 blev der anmodet om jobrotationsydelse på grundlag af 3.847,92 uddannelsestimer.

Begge anmodninger er underskrevet af Tiltalte3, som også har fremsendt udbetalingsanmodningerne (på mail). Det er oplyst, at der alene blev udtalt jobrotationsydelse til Selskab1. Den 18. februar 2014 sendte Jobcenter Aarhus en bevilling vedrørende Selskab2.

Det fremgår af bevillingen (fil 6, side 60), at Selskab2 i forbindelse med efteruddannelse af medarbejdere ønskede at ansætte 20 vikarer for perioder, der varierede fra 15. november2013 til 17. februar 2014. Bevillingen omfattede 44.404 timer, svarende til 8.807.089,30.

Af disse timer var 20.198,87 timer "allokeret ovenstående vikaransættelser." Det fremgår af bevillingen, at "arbejdsgiver skal i perioden afholde overenskomstmæssig løn til vikarerne. Vikarernes ferie, overarbejde og lignende dækkes ikke af refusionsbeløbet." Det blev indskærpet, at AB 522 var gældende og skulle udfyldes for hver periode, der ønskedes udbetalt refusion for.

Aarhus Kommune, Beskæftigelsesforvaltningen, lod sin såkaldte kontrolenhed foretage en undersøgelse af jobrotationsordningen. I et notat af 24. februar 2014 blev der redegjort for undersøgelse (B, side 9).

Det fremgår af notatet, at kontrolenheden fik kontakt med 22 af de 44 faste medarbejdere (i Selskab2 og Selskab1), som alle oplyste at de i et eller andet omfang arbejdede, men "hovedparten" af dem var ikke bekendt med, at de deltog i et uddannelsesforløb. Der foreligger et kortfattet referat af de enkelte samtaler. Den 24. februar 2014 blev der afholdt et møde på firmaadressen Adresser4.

I mødet deltog Tiltalte1 og Tiltalte3. I kontrolenhedens referat af mødet hedder det (håndskrevne tilføjelser er ikke citeret): ”… Tiltalte1 fortæller om hvad for en type virksomhed Selskab24 er. Deres ide er at skabe et socialt netværk (a'la Facebook), men baseret på forskellige former for undergrupper hvor man kan have venner med særlige interesser f.eks. heste, høns etc.

Vi begynder at gennemgå de enkelte ansatte og deres forklaring til kontrolenheden omkring uddannelsesforløb. Tiltalte1 forklarer at det medarbejderen oplyser omkring hans arbejdsfunktion ikke har nogen hold i virkeligheden. Men at det er jobbeskrivelser der er lavet for at motivere medarbejderne. Det er en del af undervisningsforløbet, at det af deltagerne skal opleves som en arbejdslignende situation.

Den undervisning som de modtager er Projektbaseret undervisning "On the job training" leger virksomhed Oplæring i konkrete arbejdsfunktioner Praktik i eget job Når medarbejderne svarer at de arbejder er det fordi de tror at de arbejder men det de laver er ikke anvendelig fordi de ikke har de fornødne kompetencer endnu. Tiltalte1 kommer med den samme forklaring til samtlige medarbejdere.

Alle medarbejderne har forskellige begrænsninger i deres arbejdsevne, der gør at det ikke er rigtig arbejde det de laver. Dog med afvigelser i forhold til de personer, der går på Uddannelsessted3. Vi spørger ind til hvem der passer virksomheden når samtlige medarbejdere er på uddannelse. Tiltalte1 forklarer at virksomheden er så ny at de alle er i gang med at lære deres funktioner.

Selskab24 orienteres om at vi (kontrolenheden) har ikke kompetence til at træffe afgørelse i denne sag. Men at det er jobcenteret, der træffer afgørelse. Der laves følgende aftaler med Selskab24 De skal for hver enkelt medarbejder beskrive hvilke uddannelsestiltag der hidtil er foregået og hvordan og af hvem det har været organiseret, hvis medarbejderen har arbejdet skal det beskrives.

Der skal laves tro og love erklæringer for alle medarbejdere. De skal for hver enkelt medarbejder beskrive hvilke uddannelsestiltag der er planlagt og i hvilket regi, hvis medarbejderen arbejder skal omfang og art beskrives. Der skal laves tro og love erklæringer for alle medarbejdere. 5 personer trækkes under alle omstændigheder ud af rotationsprojektet fordi de er vitale nøglepersoner.

Det drejer sig om Tiltalte1, Tiltalte2 Tiltalte3 Vidne3 2 x halve projektledere på hvert af undervisningsforløbene. Af en opgørelse, som Tiltalte1s forsvarer har fremlagt (Fil 6, side 20), fremgår, at der i oktober 2013 i Selskab1 var 29 ansatte, i november 2013 23 ansatte og 20 vikarer, i december 2013 23 ansatte og 23 vikarer og i januar 2014 23 ansatte og 24 vikarer.

For så vidt angår Selskab2 var de tilsvarende tal 6 (0 vikarer), 6 ansatte og 2 vikarer, 20 ansatte og 4 vikarer og 21 ansatte og 12 vikarer. Det samlede antal beskæftige er i de pågældende måneder 29, 51, 70 og 80.

Tiltalte1s forsvarer har fremlagt 32 underskrevne tro og loveerklæringer. 17 af disse erklæringer har følgende ordlyd: Undertegnede bekræfter ved denne Tro og Love erklæring at være ansat på kontrakt i Selskab1, ... samt at deltage i uddannelse på Uddannelsested1 ... hvortil undertegnede har modtaget og forstået uddannelsesplanen.

En af erklæringerne er afgivet af og fremtræder som underskrevet af Tiltalte2. 5 erklæringer har samme indhold, dog er arbejdsgiveren anført som Selskab2. En af disse erklæringer er afgivet af og fremtræder som underskrevet af Tiltalte1. En anden erklæring er afgivet af Vidne3.

Erklæringerne er daterede den 5. eller 6. marts 2014. 8 erklæringer har følgende ordlyd: Undertegnede bekræfter ved denne Tro og Love erklæring at være ansat på kontrakt i Selskab2 ... samt at deltage i Datamatikeruddannelsen på Uddannelsessted3, cpr: ... En erklæring (underskrevet af Vidne8) har samme ordlyd som de 8 erklæringer, dog at arbejdsgiveren er anført som Selskab1.

Den 6. marts 2014 blev der afholdt et møde hos Aarhus Kommune. Mødet blev afholdt i Sted1. Fra Aarhus Kommune, Beskæftigelsesforvaltningen deltog forvaltningschef Person54, Person55, Person56 og Vidne10. Fra Selskab24 og Selskab2 deltog Tiltalte1, Tiltalte3 og Vidne3. Sidstnævnte har udarbejdet et referat af mødet, ligesom der også foreligger referat fra kommunen. I kommunens referat af mødet hedder det:

Baggrund

og indledende bemærkninger Jobcenterchef Person54 indledte mødet med en skitsering af sagen set fra jobcentrets side. Det blev herunder bl.a. nævnt, at Jobcenter Aarhus har iværksat nærmere undersøgelser af, om de etablerede jobrotationsprojekter hos Selskab1 og Selskab2 opfylder betingelserne for rotationsprojekter med jobrotationsydelse.

Jobcenterchefen redegjorde kort for de af jobcentret iværksatte undersøgelser, hvor beskæftigelsesforvaltningens kontrolenhed via en række medarbejderinterviews har konstateret, at ingen af medarbejderne har vidst, at de har været på efteruddannelse eller indgået i et såkaldt jobrotationsprojekt.

De adspurgte medarbejdere har oplyst over for jobcenteret, at de har arbejdet almindeligt siden ansættelsesstart og ikke har deltaget i nogen form for offentlig eller privat udbudt efteruddannelse. Tiltalte1 forklarede, at Selskab24 gruppen består af i alt 19 virksomheder, herunder Selskab1 & Selskab2 hvor medarbejderne er placeret.

Tiltalte1 gav herefter en længere redegørelse omkring virksomhedernes grundværdier og virke. Tiltalte1 oplyste, at de har brugt omkring kr. 2 mio. på etablering og udvikling mv. i forbindelse med opstart af jobrotationsprojekter i virksomhederne. Efteruddannelsen Tiltalte1 forklarede, at efteruddannelsens to overordnede linjer er web og grafiker uddannelse, og at der også har indgået coaching i uddannelsesforløbene.

Det blev endvidere oplyst af Tiltalte1, at der har været anvendt eksterne undervisere (fremhævet her) til medarbejdernes uddannelsesforløb under de to rotationsprojekter. Tiltalte1 forklarede, at samtlige medarbejdere, der er indgået i jobrotation i de to virksomheder, har været almindeligt ordinært ansat i minimum en måned forud for igangsatte efteruddannelsesforløb.

Tiltalte3 oplyste, at 44 medarbejdere er tilmeldt jobrotation, men at alene 15 af disse har været under uddannelsesforløb hos Uddannelsested1. Tiltalte3 forklarede, at 10 af medarbejderne, der har deltaget i jobrotation, er datamatikere. Jobcenteret ønskede at vide, hvordan medarbejderne er overgået fra ordinær ansættelse til efteruddannelsesforløbene.

Tiltalte1 forklarede, at medarbejderne ikke har fået noget at vide herom på skrift (fremhævet her), og at medarbejderne heller ikke har foretaget tilmelding eller lignende til uddannelsesforløbene. Der har alene været tale om en mundtlig briefing.

Uddannelsested1 Tiltalte1 oplyste, at Uddannelsested1 ejes af samme personer, som ejer Selskab1 og Selskab2 Tiltalte3 oplyste, at det kun er ansatte (fremhævet her) i Selskab24 gruppen, der har kunnet deltage i undervisning hos Uddannelsested1.

Tiltalte3 oplyste endvidere, at det er tanken, at undervisningen hos Uddannelsested1 på sigt skal udbydes til andre end egne medarbejdere, men at systemet endnu ikke fungerer optimalt nok hertil. Økonomi og dokumentation Tiltalte1 forklarede, at der er sket afregning for de igangsatte uddannelsesforløb det blev oplyst, at Selskab1 således har betalt Uddannelsested1 mellem kr. 3.000 5.000 pr. uddannelsesmåned.

Jobcenter Aarhus forklarede, at der efter det oplyste pt. ikke bliver udbetalt lønninger fra Selskab1 og Selskab2. Tiltalte3 fremlagde tro og love erklæringer fra flere at medarbejderne, hvor de ansatte bekræfter at være ansat på kontrakt hos Selskab1 og Selskab2 samt bekræfter at have deltage i uddannelse hos Uddannelsested1. Erklæringerne er indhentet efterfølgende primo marts 2014....

I Vidne3s referat hedder det: Tiltalte1 forklarer de grundlæggende ideer og tanker bag Uddannelsested1 ..., dens struktur og den undervisningsform der kan tilbydes. Det forklares, at Selskab24-gruppen består af 19 virksomheder, heriblandt Selskab2 og Selskab1 og har kontor i Ålborg og Århus, og et kursuscenter på Sydsjælland der er taget i brug.... Det blev meldt klart ud i de indledende møder med Jobcenter Århus (v.

Vidne1) at al arbejde og undervisning hovedsageligt ville foregå hjemmefra. I øjeblikket er det kun ansatte ved Selskab24 der deltager i undervisningen, men det er meningen at undervisningen skal tilbydes til andre, når systemet fungerer optimalt. ...

De ansatte har modtaget en mundtlig briefing [om at de rent faktisk modtager undervisning], men at der måske ikke har været en klar nok skillelinje mellem, hvad der regnes for regulært arbejde og projekter/produkter der arbejdes på som led i en undervisning. Noget som nok skal blive udbedret i fremtiden... Tiltalte2 ... kan ... fortælle, at ... 44 medarbejdere er tilmeldt jobrotation.

Af de 44 er 10 af dem datamatikere, der deltager i en fuldtidsuddannelse på Sjælland samt 1 enkelt fuldtidsstuderende på Uddannelsested2. Af de resterende, er det kun 15 af de ansatte under uddannelse på Uddannelsested1, der er blevet ringet op, og 9 af dem har udtrykt at de kender til uddannelsen.... ... Til det spørges der, om firmaets lønudbetaling er afhængig af jobrotationsordningen, hvilket Tiltalte1 bekræfter.

Den 7. marts 2014 fremsendte Tiltalte3 til Vidne10 en mail (F, side 62), hvori det hedder: ”… Vi aftalte af fremsende de sidste Tro og Love erklæringer, når de kom ind, så jeg sender her et par stykker mere. Vi aftalte også at fremsende dokumentation vedr. Uddannelsested1, så jeg vil i den anledning henvise til hjemmesiden http://www.Uddannelsessted1.com/ Den har eksisteret siden starten.

Jeg har vedhæftet et sceneshow af en såkaldt who-is-søgning, der viser, at domænet blev oprettet den 10. september 2013. Der er oprettet kurser og uddannelsesforløb på hjemmesiden tilbage i august og september, da siden blev opbygget. Jeg har også vedhæftet et screenshot fra Google Analytics med statistik over hjemmesidens trafik. I september og oktober. Som du kan se, er der nogle store peaks i begge måneder. ...

Men som Tiltalte1 nævnte, har vi ikke markedsført uddannelsen udadtil, og derfor er der også perioder med næsten ingen trafik.

Til daglig har deltagerne ikke haft behov for at besøge hjemmesiden, da de har modtaget materiale og testprojekter løbende ved direkte kontakt med os via telefon, e-mail og Skype. ..." Ligeledes den 7. marts 2014 sendte Vidne34, der var en af de 23 ansatte i Selskab1, som der den 30. oktober 2013 var ansøgt om jobrotation for, en mail til Tiltalte1 og Tiltalte3, hvori det hedder: Hej Efter at have gennemlæst gårsdagens opfølgningsmail af mødet og konsulteret med min fagforening må jeg tilbagetrække og annullere Tro og Love Erklæringen, samt blive oplyst om hvem der har fået fremsendt kopier deraf.

Endvidere vil jeg gerne vide hvad min status i forhold til ansættelsen er pt. -er jeg stadig ansat og skal fortsætte arbejdet eller afskediget eller? -kan det forventes at der bliver lønudbetaling d. 15? M.v.h. Person24. Tiltalte1 svarede samme dag: ”… Du er fortsat ansat, da du ikke har fået en opsigelse fra vores side og at skyldig løn som bekendt er blevet betalt til dig.

Det burde din fagforening også have oplyst dig og har de en anden opfattelse bør de kontakte mig omgående. Hvad angår næste lønudbetaling holder vi jer løbende informeret i henhold til hvad der sker hos Jobcentret. Vi har som tidligere informeret fortsat ikke en endelig afklaring og den afventer vi.

I forhold til Tro & love erklæringen kan jeg ikke se hvad problemet er da man jo udelukkende bekræfter at man har læst og forstået papirerne og at man har en ansættelseskontrakt fra den givne dato. For god ordens skyld kan jeg oplyse at vi ikke har fremsendt den. ...” Der fremkom lignende annullationer af tro og loveerklæringen fra Person34 og Vidne7.

Den 13. marts 2014 meddelte Aarhus Kommune, Jobcenter, at centret med øjeblikkelig virkning havde besluttet at ophøre samarbejdet med virksomheden Selskab1 i forhold til den indgåede aftale om jobrotationsprojekt. Jobcentret fremsatte samtidig krav om tilbagebetaling af den udbetalte rotationsydelse på i alt 1.027.038 66 kr.

Det hedder blandt andet i brevet: ”… Begrundelse Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fastsætter rammerne for anvendelse af jobrotation.

En betingelse for at hjemtage jobrotationsydelse er bl.a., at de involverede medarbejdere er fraværende fra arbejdspladsen for at deltage i efteruddannelse, og at uddannelsen er etableret som en offentlig eller privat udbudt uddannelse, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 98 a.

I forbindelse med samarbejdets opstart orienterede jobcentret virksomheden omkring reglerne for jobrotation med rotationsydelse, herunder hvilke regler der gælder for efteruddannelse af medarbejdere. Virksomheden fik af jobcentret udleveret ansøgningsblanketten til jobrotation (AB 522) med den tilhørende vejledning, hvori vilkårene for jobrotation er nærmere beskrevet.

Virksomheden havde dog allerede forinden opstartsmødet indsendt en færdigudfyldt ansøgningsblanket. Virksomheden har endvidere modtaget jobcentrets egne brochurer, der beskriver rammerne for jobrotation. Virksomheden har efterfølgende udtrykkeligt bekræftet over for jobcentret, at vilkårene i vejledningen til AB 522 vil blive fulgt.

Efter jobrotationsprojektets opstart har jobcentret imidlertid iværksat en undersøgelse af, om projektet opfylder betingelserne for jobrotationsprojekter med jobrotationsydelse.

Beskæftigelsesforvaltningens kontrolenhed har i den forbindelse afholdt interviews med en række af virksomhedens medarbejdere, og det har vist sig, at ingen af medarbejderne har vidst, at de har været på efteruddannelse eller indgået i et såkaldt jobrotationsprojekt.

De adspurgte medarbejdere har oplyst over for jobcenteret, at de har arbejdet almindeligt siden ansættelsesstart og ikke har deltaget i nogen form for offentlig eller privat udbudt efteruddannelse.

Det er jobcentrets vurdering, at Selskab1 har hjemtaget jobrotationsydelse på baggrund af forkerte og urigtige oplysninger, hvorfor der rejses krav om tilbagebetaling for den udbetalte jobrotationsydelse, jf. retssikkerhedslovens § 12, stk. 1, nr. 4. Jobcenteret har afholdt møde med virksomheden den 6. marts 2014.

Dette møde har dog ikke givet anledning til ændring i jobcentrets vurdering af sagen. ...” Samtidig blev tilsvarende skrivelse fremsendt til Selskab2. Den 14. marts 2014 sendte Tiltalte3 en mail til "alle fastansatte i Selskab1 og Selskab2", hvori det hedder: I dag har Jobcentret omsider truffet en afgørelse og meddelt os at samarbejdet ophører og rotationsprojektet er afbrudt.

Vedr. dette kan jeg desværre ikke oplyse yderligere. Det får desværre den konsekvens, at vores advokat har rådet os til at opsige alle vikarer, da rotationsordningen var en forudsætning for deres ansættelse. De får besked nu. Det får også den konsekvens for de af jer, der har deltaget i uddannelsen på Uddannelsested1, at vi må afbryde den. I kan derfor vende tilbage til arbejde og rapportere hos jeres daglige leder.

Udviklere kan rapportere til Tiltalte4. Skribenter, oversættere og andre med ansvar for indhold på siden kan rapportere til Vidne3. øvrige kan rapportere til Vidne2. Samtidig er vi desværre i den situation, at hele forløbet har påvirket vores produktivitet og likviditet og vi er ikke i stand til at udbetale løn i morgen.

Den 20. marts 2013 ændrede Selskab1 og Selskab2 navn til henholdsvis Selskab1 og Selskab2. (Fil 6, side 90 og 103). Det er oplyst, at Lønmodtagernes Garantifond i konkursboerne Selskab1 og Selskab2 har anmeldt krav på henholdsvis 3.210.303,49 kr. og 1.984.410,97 kr. SKAT har tilsvarende anmeldt henholdsvis 1.899.143 kr. og 1.198.167,39 kr.

Der er samlet af lønmodtagernes Garantifond udbetalt 3.144.738 kr. til ansatte i Selskab1, herunder Tiltalte4, Tiltalte3 og Tiltalte2. Til ansatte i Selskab2 har LG udbetalt 1.906.679 kr. Fiktive lønsedler? Der er fremlagt lønsedler for december 2013 vedrørende Vidne11, Vidne12, Vidne13 og Vidne14.

I lønsedlerne til de ansatte er timeantallet for december 2013 anført med 111 timer, mens timeantallet på de lønsedler, der har dannet grundlag for udbetaling af jobrotationsydelsen, er anført med 160 timer. Politiets og anklagemyndighedens behandling Aarhus Kommune indgav politianmeldelse mod Selskab1 og Selskab2 den 1. april 2014. Af anmeldelsen (B, side 1) fremgår: ”…

Baggrund

Virksomhederne Selskab1 (CVR …) og Selskab2 (CVR …) har etableret to større jobrotationsprojekter via Jobcenter Aarhus med opstart ultimo 2013. De to virksomheder har samme ejerkreds og er efter det oplyste en del af et virksomhedskonsortium på i alt 18 virksomheder med de samme ejere. Det er jobcentrets vurdering, at de to virksomheder har hjemtaget jobrotationsydelse på baggrund af forkerte og urigtige oplysninger.

Samarbejdet med virksomhederne er derfor med øjeblikkelig virkning ophørt, og der er rejst krav om tilbagebetaling for den udbetalte jobrotationsydelse, jf. retssikkerhedslovens § 12, stk. 1, nr. 4. Selskab1 fik oprindeligt en samlet bevilling på i alt Kr. 7.682.056,62, og Selskab2 fik en bevilling på i alt Kr. 8. 752.684,34.

Som det fremgår af de to skrivelser (bilag 1) har de to virksomheder nået at hjemtage i alt (kr. 466.000,43 + kr. 1.027.038,66) kr. 1.493.039,09 i jobrotationsydelse, forinden samarbejdet blev lukket ned fra jobcentrets side. Det er jobcentrets vurdering, at sagen er af en sådan karakter og omfang, at den herved anmeldes og videresendes til Østjyllands Politi, ...

Jobrotationsordningen Jobrotation indebærer, at virksomheder har mulighed for at hjemtage jobrotationsydelse, når virksomheden sender en eller flere medarbejdere på efteruddannelse og erstatter medarbejderne med ledige vikarer i uddannelsesperioden. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) fastsætter rammerne for anvendelse af jobrotation.

En betingelse for at hjemtage jobrotationsydelse er bl.a., at de involverede medarbejdere er fraværende fra arbejdspladsen for at deltage i efteruddannelse, og at uddannelsen, som medarbejderne deltager i, er etableret som en offentlig eller privat udbudt uddannelse, jf. LAB § 98 a. For hver time en medarbejder er på uddannelse, og der samtidig er ansat en ledig vikar, kan virksomheden således få jobrotationsydelse.

YdeIsen udbetales løbende af jobcentret iht. bevilling og er et tilskud til vikarens løn og udgifterne til medarbejderens efteruddannelse. Ved efteruddannelse kan virksomheder vælge mellem en række offentligt eller privat udbudte uddannelser, jf. LAB § 98 a, stk. 5. Interne kurser kan aldrig godkendes i jobrotation kun offentligt eller privat ud budte uddannelser.

Privat eller offentligt udbudt uddannelse skal i forbindelse med jobrotation forstås som offentligt opslået uddannelse, hvor alle har mulighed for på lige fod at søge uddannelsen og ikke kun den enkelte virksomheds egne beskæftigede.

Fremstilling af sagen I forbindelse med jobrotationsprojekternes opstart orienterede jobcentret virksomhederne omkring reglerne for jobrotation med rotationsydelse, herunder hvilke regler der gælder for efteruddannelse af medarbejdere mv.

Virksomhederne fik af jobcentret udleveret ansøgningsblanketten til jobrotation (AB 522) med den tilhørende vejledning samt eksemplarer af jobcentrets egne brochurer omkringjobrotation, jf. Bilag 2. Virksomhederne har efterfølgende udtrykkeligt bekræftet over for jobcentret, at vilkårene i vejledningen til AB 522 ville blive fulgt.

Efter jobrotationsprojekternes opstart har jobcentret imidlertid iværksat en undersøgelse af, om betingelserne for jobrotation med jobrotationsydelse blev fulgt under de to rotationsprojekter.

Beskæftigelsesforvaltningens kontrolenhed har i den forbindelse afholdt interviews med en række af virksomhedernes medarbejdere, der blev hjemtaget jobrotationsydelse for, og det har vist sig, at ingen af medarbejderne har vidst, at de har været på efteruddannelse eller indgået i et såkaldt jobrotationsprojekt.

De adspurgte medarbejdere har derimod oplyst over for jobcenteret, at de har arbejdet almindeligt siden ansættelsesstart og ikke har deltaget i nogen form for offentlig eller privat udbudt efteruddannelse. Som bilag 3 vedlægges kopi af kontrolenhedens undersøgelsesrapport af 24.02.14 med de tilhørende medarbejderinterviews. (Jobcenteret har afholdt møde med virksomhederne den 6. marts 2014.

Der vedlægges kopi af referater fra mødet, jf. bilag 4.) På mødet fremlagde virksomhederne tro og love erklæringer fra flere af de ansatte medarbejder, jf. bilag 5. Erklæringerne er indhentet efterfølgende.

Mødet og de fremlagte erklæringer har dog ikke givet anledning til ændring i jobcentrets vurdering af sagen, og det er jobcentrets klare vurdering, at medarbejderne slet ikke har modtaget efteruddannelse, der modsvarer de hjemtagne ydelser.

Størstedelen af medarbejdernes eventuelle efteruddannelse har i øvrigt ifølge virksomhederne fundet sted på Uddannelsested1, som er en selvstændig virksomhed med samme ejerkreds som Selskab1 og Selskab2. Uddannelsen på Uddannelsested1 var ikke en privat eller offentligt udbudt uddannelse, da virksomhederne hjemtog rotationsydelsen fra jobcentret.

Jobcentret har efterfølgende modtaget følgende oplysninger: Medarbejderne ikke har faet udbetalt løn, efter jobcentret har besluttet at ophøre samarbejdet med virksomhederne ...”” Den 19. juni 2014 blev Tiltalte1 anholdt, sigtet og afhørt. Tiltalte1 blev afhørt igen den 8. juli 2014. Den 4. august 2014 blev der efter anmodning beskikket forsvarer for Tiltalte1.

Den 2. december 2014 skete der afbeskikkelse og som ny forsvarer blev beskikket advokat Person48. Den 12. december 2016 anmodede Østjyllands Politi om rettens kendelse om edition af kontoudskrifter vedrørende de involverede selskaber hos Nykredit og Jyske Bank. Kendelse, hvor editionsanmodningen blev taget til følge, blev afsagt den 22. december 2016.

Den 21. august 2017 blev Tiltalte2 tilsagt til afhøring hos politiet (F, side 50). Den 12. oktober 2017 blev sigtelserne fremsendt til den advokat, som Tiltalte2 ønskede at få beskikket. Den 1. november 2017 blev der beskikket forsvarer for Tiltalte2 og den 13. november 2017 skete der ombeskikkelse til advokat Kåre Pihlmann.

Tiltalte2 blev afhørt om sigtelserne den 6. februar 2018 (F, side58) Civilretlige krav rejst mod Tiltalte1 og Tiltalte2 Advokatfirmaet … har til Lønmodtagernes Garantifond udarbejdet en vurdering til brug for LG's overvejelser om anlæggelse af retssag. Det hedder heri blandt andet: ”...

Jeg har på baggrund af de indkomne besvarelser fra lønmodtagerne sammenholdt med sagens øvrige oplysninger vurderet, hvorvidt det på det foreliggende grundlag er dokumenteret, at der er udført et arbejde, der berettiger til dækning fra LG....

Det kan ikke udelukkes, at enkelte medarbejdere, som følge af den dog begrænsede kontrol, der i realiteten har været foretaget i selskaberne, jf. nærmere nedenfor under afsnit 5.2., såvel tidsmæssigt som indholdsmæssigt kun har udført arbejde af meget begrænset karakter.... 6.2 Erstatningsansvarssager Som drøftet på telefonmødet den 28. august 2015, bør LG overveje, om der skal rejses en sag om erstatningsansvar mod den tidligere ledelse i selskaberne.

Ansættelsen af det meget store antal medarbejdere i Selskab1 og Selskab2 synes alene at være foretaget med henblik på at opnå jobrotationsydelse fra Aarhus Kommune, hvilket under de konkrete omstændigheder helt åbenbart synes at være i strid med tilskudsvilkårene. Selskabernes eneste indtægt var således helt åbenbart uberettiget, hvilket burde have stået ledelsen klart.

Det er på denne baggrund min klare vurdering, at LG og tillige Skats tab ved opstarten og videreførelsen af selskabernes aktivitet er ansvarspådragende for ledelsen af selskaberne.

Videre er det min vurdering, at de øvrige erstatningsretlige betingelser tillige er opfyldt. ...” Det er oplyst, at Lønmodtagernes Garantifond og SKAT den 21. november 2016 har indleveret stævning til Københavns Byret mod Tiltalte1 og Tiltalte2 med påstand om betaling (in solidum) af 5.140.335, 17 kr. til LG og 3.062.173,28 kr. til SKAT. Derudover påstås Tiltalte2 dømt til at betale 70.727,27 kr. til LG.

Fra stævningen citeres: ”… Sagen drejer sig om, hvorvidt de sagsøgte, Tiltalte1 og Tiltalte2, som den faktiske ledelse i Tiltalte1 [tidligere Selskab2] og Selskab2 [tidligere Selskab1] har handlet ansvarspådragende, og derved pådraget sig et erstatningsansvar for det tab som LG og SKAT har lidt ved selskabernes manglende betaling af nettoløn og afregning af A-skat og AM-bidrag for i alt kr. 8.188.116,05 (svarende til påstandsbeløbene), som følge af at Tiltalte1 og Tiltalte2 fortsatte selskabernes drift efter håbløshedstidspunktet.

Det er sagsøgernes opfattelse, at de sagsøgte har drevet virksomhed via en række selskaber, hvis eneste formål var at få udbetalt jobrotationstilskud, der var bevilliget på urigtigt grundlag, fra en kommune. Der var i den forbindelse ansat ca. 100 medarbejdere, der overvejende aldrig modtog løn, hvilket har medført meget betydelige tab for LG og SKAT.

Virksomhedens drift har ikke på noget tidspunkt haft en rentabel drift, idet der aldrig har været en omsætning eller indtægter fra konkrete kunder, hvilket skal ses i lyset af, at virksomhederne ikke på noget tidspunkt har haft en positiv egenkapital.

Herudover angår sagen LG's tilbagesøgningskrav på i alt kr. 70.727,27 mod Tiltalte2 for uberettiget udbetaling af erstatning for manglende løn i Selskab1 under konkurs. …” Konkurssagerne Selskab1 (tidligere Selskab1) og Selskab2 (tidligere Selskab2) blev taget under konkursbehandling den 27. marts 2014.

Tiltalte1 forklarede i skifteretten (D, side 88): ”… ..., at selskabet og selskabet Selskab1 tidligere Selskab1 er en del af en mindre koncern.

Virksomhederne havde en aftale med Jobcenter Aarhus om vikaransættelser og uddannelse af medarbejdere, men på baggrund af en kontrol fra Jobcentret, hvorefter Jobcentret har været af den opfattelse, at man ikke levede op til aftalen, har Jobcenter Aarhus opsagt aftalen, hvorved hele grundlaget for virksomhedernes eksistens faldt bort. Selskabet ejer ikke aktiver.

Medarbejderne har arbejdet hjemmefra og har anvendt egne computere. Selskabet ejer ikke hardware og har ikke lejet lokaler. Dette ligger i et andet selskab. Selskabet har en gæld på ca. 3,8 mio. kr., hvoraf en stor del er lønkrav og afregning med koncernforbundne selskaber.

Jobcenter Aarhus har fremsat krav om tilbagebetaling af 466.000,43 kr. …” Kurator i Selskab1 (tidligere Selskab1) har den 24. juni 2016 afgivet følgende redegørelse i medfør af konkurslovens § 143 om selskabets forhold (D, side 49): ”… Indledning Den 27. marts 2014 blev Selskab1 (cvr.nr. ...) erklæret konkurs ved Skifteretten i Århus, på baggrund af en begæring modtaget den 25. marts 2014.

Konkursbegæring blev indgivet af en fagforening på vegne af en lønmodtager. For selskabet mødte Tiltalte1 som meddelte, at kravet ikke kunne betales. På denne baggrund afsagde skifteretten konkursdekret og udpegede Person57, som kurator.... Virksomheden Selskab1 (herefter blot benævnt "skyldner") blev stiftet den 20-09-2013. Skyldners formål var i henhold til vedtægterne at udvikle hjemmesider og online tjenester.

Skyldner blev stiftet med kontant 80.000 kr. Direktøren oplyste under skifteretsmødet, at skyldner drev virksomhed med vikaransættelser og uddannelse af medarbejdere, hvilket må siges ikke at være helt i overensstemmelse med formålet.

Under bo behandlingen fik kurator yderligere oplyst, at selskabet drev virksomhed med udvikling af software/platforme til sociale medier, hvor de ansatte medarbejdere ifølge direktøren havde været under uddannelse til at skrive artikler m.v. til sådanne sider. Selve konceptet over hjemmesiderne/platformene var ejet af et andet selskab.

Selskabet havde ikke haft indtjening, da koncepterne/platformene endnu ikke var færdigudviklede på tidspunktet for afsigelse af dekret. Selskabet havde alene modtaget betaling fra Aarhus Kommune i form af tilskud til jobrotation for samtlige medarbejdere, og dette var de eneste indkomne beløb på selskabernes konti. Ledelsen af skyldners virksomhed blev varetaget af Tiltalte1.

Direktørens søn, Tiltalte2, havde tidligere været indsat som direktør. Skyldners drev sin virksomhed fra Adresse3, Århus C. Disse lokaler var lejet af et tilknyttet selskab, hvorfor skyldner ikke havde indgået en lejeaftale.

Lokalerne var fraflyttet på tidspunktet for afsigelse af dekret. … Der er aldrig udarbejdet årsrapport. … Årsag til konkursen Der var formentlig mange årsager til konkursen, men den primære årsag var borttagelse af tilskud fra Aarhus Kommune til alle medarbejderne, der alle var ansat i jobrotation. Samtidig med borttagelse af tilskud blev skyldner tilmed pålagt at tilbagebetale allerede udbetalt tilskud.

Da skyldners indtægt alene var baseret på denne tilskudsordning, og derfor hverken kunne overleve uden tilskud og ej heller kunne eller ville tilbagebetale allerede modtaget tilskud, gik selskabet konkurs. Aktiver: Det blev oplyst under skifteretsmødet, at skyldner ikke ejede aktiver.

Konkursboets behandling: … Omstødelige forhold I forbindelse med gennemgang af skyldner kontoudtog erfarede kurator, at stiftelseskapitalen på 78.660 kroner blev overført til nærtstående selskab straks efter stiftelsen. Dette nærtstående selskab var Selskab3 (CVR nummer …), hvor Tiltalte2 var direktør. Den 7. januar 2014 blev der overført 682.192 kroner til det koncernforbundne selskab Selskab4 (CVR nummer …).

På dette tidspunkt var Tiltalte2 direktør i nærværende konkursbo og i Selskab4, men Tiltalte1 var efter det oplyste også involveret i ledelsen af nærværende konkursbo på dette tidspunkt. Direktør Tiltalte1 forklarede over for kurator, at de overførte beløb vedrørte betaling af løn både til medarbejdere ansat i Selskab1 (nærværende konkursbo) og søsterselskabet Selskab2.

Dette skyldtes, at løn blev betalt via Selskab3, idet holdingselskabet var arbejdsgiverregistreret, hvorfor løn for hele koncernen blev indberettet via Selskab3. Løn skulle være indberettet og afregnet over for SKAT, men kurator modtog ikke under konkursbehandlingen dokumentation herfor. Det blev under konkurskarantænesagen oplyst af Tiltalte1, at der var foretaget efterindberetning til SKAT.

Kurator undersøgte ikke dette nærmere, da det ikke havde betydning for boets behandling.

Kurator fremsatte et krav om tilbagebetaling af beløbene, men da selskaberne ikke kunne betale blev der ikke indledt sag om omstødelse. …” I en tilsvarende redegørelse af 13. juni 2016 vedrørende Selskab2 (tidligere Selskab2) har kurator anført D, side 90): ”… Indledning: Den 27. marts 2014 blev Selskab2 (cvr.nr. ...) erklæret konkurs ved Skifteretten i Aarhus, på baggrund af en begæring modtaget den 18. marts 2014.

Konkursbegæring blev indgivet af en fagforening på vegne af en lønmodtager. For selskabet mødte Tiltalte1 og meddelte, at kravet ikke kunne betales. På denne baggrund afsagde skifteretten konkursdekret og udpegede Person57, som kurator. Virksomheden Selskab2 (tidligere Selskab4 herefter blot benævnt "skyldner") blev stiftet den 20.09.20 l 3. Selskabet blev stiftet med kontant betaling på 80.000 kr.

Selskabet var ejet af Selskab4 (CVR.nr. …). Skyldners formål var i henhold til vedtægterne administration og vedligeholdelse af et socialt netværk på internettet. Direktøren oplyste under skifteretsmødet, at skyldner drev virksomhed med vikaransættelser og uddannelse af medarbejdere, hvilket må siges ikke at være i overensstemmelse med formålet.

Under konkursbehandlingen har kurator fået oplyst/specificeret, at selskabet drev virksomhed med udvikling af software/platforme til sociale medier, hvor de ansatte medarbejdere ifølge direktøren havde været under uddannelse til at skrive artikler m.v. til sådanne sider. Selve konceptet over hjemmesiderne/platformene var ejet af et andet selskab.

Selskabet havde ikke haft indtjening, da koncepterne/platformene endnu ikke var færdigudviklede på tidspunktet for afsigelse af dekret. Selskabet havde alene modtaget betaling fra Aarhus Kommune i form af tilskud til jobrotation for samtlige medarbejdere, og dette var den eneste "indtjening".

Ledelsen af skyldners virksomhed blev varetaget af skyldners direktør, som på tidspunktet for afsigelse af dekret var Tiltalte1, men dennes søn, Tiltalte2 havde tidligere været direktør for en kort periode. Skyldners drev sin virksomhed fra Adresse3, Århus C. Lokalerne var fraflyttet på tidspunktet for afsigelse af dekret.

Derudover oplyste en tidligere ansat, at denne var i besiddelse af nøgler tilhørende nye lokaler i Aalborg, som selskabet kort tid før konkursen havde erhvervet sig.

Kurator fik disse nøgler udleveret og kontaktede udlejer. … Det var ikke indleveret regnskab for skyldner. … Årsager til konkursen Der var formentlig mange årsager til konkursen, men den primære årsag var borttagelse af tilskud fra Aarhus Kommune til alle medarbejderne, der alle var ansat i jobrotation. Samtidig med borttagelse af tilskud blev skyldner tilmed pålagt at tilbagebetale allerede udbetalt tilskud.

Da skyldners indtægt alene var baseret på denne tilskudsordning, og derfor hverken kunne overleve uden tilskud og ej heller kunne eller ville tilbagebetale allerede modtaget tilskud, gik selskabet konkurs. Aktiver: Det blev oplyst under skifteretsmødet, at skyldner ikke ejede aktiver. Kurator har ej heller under bo behandlingen noteret sig, at skyldner ejede aktiver.

Konkursboets behandling … Boets behandling i øvrigt: Lønmodtagere: Alle vikarer var opsagt på tidspunktet for afsigelse af dekret, mens de faste medarbejdere ikke var opsagt. Kurator afskedigede 30 medarbejdere straks efter afsigelse af dekret. ... Omstødelige forhold … I den forbindelse erfarede kurator ved gennemgang af kontoudtog, at der var sket flere betalinger til nærtstående selskabet.

For det første blev stiftelseskapitalen på 78.660 kroner straks efter stiftelsen af selskabet overført til nærtstående selskab Selskab3 (daværende navn CVR.nr. …). Tiltalte2 var direktør i konkursselskabet og Selskab3 på tidspunktet for overførslen.

For det andet blev der den 7. januar 2014 overført et beløb på 117.736 kroner til andet nærtstående selskab, nemlig ejer af nærværende konkursbo, Selskab4 (daværende navn CVR.nr. …). På dette tidspunkt var Tiltalte4 direktør i Selskab2, men den reelle ledelse blev ifølge kurators oplysninger varetaget af Tiltalte1.

For det tredje blev der den 14. februar 2014 overført 26.000 kroner til endnu et nærtstående selskab Selskab21 (Cvr.nr…). Direktør i Selskab21 var på dette tidspunkt Tiltalte2. Direktør på tidspunktet for afsigelse af dekret (Tiltalte1) oplyste, at alle overførsler vedrørte betaling af løn for medarbejderne i nærværende konkursbo samt Tiltalte1, som blev betalt via Selskab3.

Dette skyldtes, at holdingselskabet var arbejdsgiverregistreret og derfor kunne indberette løn på vegne af hele koncernen. Beløbet på 117.736 kroner blev dog midlertidig overført til Selskab4 og ikke til Selskab3, som ifølge oplysningerne skulle have afholdt lønudgifterne. Ifølge Tiltalte1 skulle beløbet efterfølgende være videreoverført fra Selskab4 til Selskab3, men Tiltalte1 kunne ikke dokumentere dette.

Der blev således efter kurators opfattelse overført et beløb til nærtstående selskab, der ikke havde et tilgodehavende hos skyldner. Kurator modtog dokumentation for, at der skete betaling af nettoløn fra konto tilhørende Selskab3 til medarbejdere i både Selskab1 og Selskab2 i perioden 14-16. januar 2014. Beløbet dækkede dog ikke de fulde lønudgifter herunder betaling af A-SKAT.

Efter det oplyste blev der hverken indberettet eller afregnet til SKAT. For god ordens skyld skal oplyses, at den manglende indberetning ifølge Tiltalte1 blev forsøgt korrigeret efter afsigelse af dekret, men kurator har ikke undersøgt dette nærmere, da det ikke var af betydning for konkursboets behandling.

Kurator fremsatte et omstødelseskrav mod både Selskab3 samt Selskab23, men det blev oplyst, at ingen af disse selskaber var i stand til at betale beløbet. Der blev derfor ikke indledt omstødelsessag. …” I kurators cirkulæreskrivelse nr. 4 af 8. august 2014 (D, side 77): 1.

Selskabets baggrund ... kurator på nuværende tidspunkt behandler to konkursboer, som efter kurators opfattelse er sammenhængende: Selskab1 under konkurs (tidl. Selskab1), CVR.nr. … Selskab2 under konkurs, (tidl. Selskab2), CVR.nr. … (indeværende konkursbo) Kurator indstiller for begge boer, at der indledes en sag om konkurskarantæne konkurskarantænesag mod Tiltalte1 og Tiltalte2.

Kurator vil derfor indstille, at disse sager behandles samlet. For begge selskaber gælder, at de er Stiftet den 20. september 2013, hvor der blev indsat stiftelseskapital på 78.660 kroner på hver af selskabernes konti.

Den 21. september 2013 blev selskabskapitalen trukket og overført til Selskab3 (CVR.nr. …) Konkursdekret afsagt den 27. marts 2014 Kurator er ikke i besiddelse af bilagsmateriale Direktør på tidspunktet for afsigelse af dekret var Tiltalte1 Tiltalte2 har tidligere været direktør i selskaberne. Tiltalte1 er far til Tiltalte2.

Selskaberne drev virksomhed med udvikling af software/platforme til sociale medier, hvor de ansatte medarbejdere ifølge direktøren har været under uddannelse til at skrive artikler m. v. til sådanne sider. Selve konceptet over hjemmesiderne/platformene er ejet af et andet selskab. Selskaberne har ikke haft indtjening, da koncepterne/platformene endnu ikke var færdigudviklet på tidspunktet for afsigelse af dekret.

Selskaberne har alene modtaget betaling fra Aarhus Kommune i form af tilskud til jobrotation for samtlige medarbejdere, og dette er de eneste indkomne beløb på selskabernes konti. 2. Særligt vedrørende Selskab2 under konkurs 2.1.: Ejerforhold og formål: Selskab2 under konkurs er ejet afSelskab4 (CVR.nr. …), hvor Tiltalte2 er direktør. Selskab4 er ejet af Selskab3 (CVR.nr. …), hvor Tiltalte2 er direktør og eneejer.

Selskabets formål var ifølge den fuldstændige udskrift fra Erhvervsstyrelsen administration og vedligeholdelse af et socialt netværk på internettet. 2.2.

Direktører i Selskab2: ... 5.: Nærmere vedrørende karantæne for både Selskab1 og Selskab2: Det er kurators opfattelse, at Tiltalte1 og Tiltalte2 har sammenblandet koncernselskabernes økonomiske forhold på en sådan vis, samt gennem selskabernes korte levetid disponeret over selskabets midler og tilgodeset koncernforbundne selskaber på en sådan vis, at der er tale om groft uforsvarlig forretningsførelse, hvorfor det efter kurators opfattelse er rimeligt at pålægge konkurskarantæne jf. konkurslovens § 157.

Dette gælder både Tiltalte1 og Tiltalte2, idet begge parter er involveret enten qua deres stilling som direktør eller indirekte ejer. Tiltalte1 og Tiltalte2 har tømt selskabernes konti dette allerede fra tidspunktet for selskabets stiftelse således at der ikke var midler i selskaberne til betaling af andre kreditorer.

Dertil skal tilføjes, at beløbene blev overført til koncernforbundet selskaber, herunder også Selskab4, om ikke efter det oplyste havde et tilgodehavende. Kapitalgrundlaget i selskaberne borttages straks efter stiftelsen.

Disse handlinger medfører en overtrædelse af selskabslovens regler jf. § 118 stk. 1 vedrørende direktionens forpligtelse til forsvarlig formueforvaltning og§ 118 stk. 2 vedrørende direktionens forpligtelse til enhver tid at sikre forsvarlig kapitalberedskab.

Selskabets øvrige kreditorer lider efter kurators opfattelse et tab som følge af Tiltalte1s og Tiltalte2s handlemåde, hvorfor de kan ifalde et erstatningsansvar over for disse kreditorer jf. selskabslovens § 361. Dette kan muligvis også være en overtrædelse af straffelovens § 280 om mandatsvig.

Kurator mangler fortsat dokumentation for, at selskaberne har foretaget korrekt bogføring samt mangler udlevering af bogføringsmateriale. Derfor kan bogføringslovens regler tilmed være overtrådt. Ud over tilbagebetalingskravet mod Selskab4, så har selskaberne efter det oplyste ikke indberettet eller afregnet korrekt A-SKAT. ...

Når kurator har modtaget oplysninger fra SKAT, herunder beregning af SKA Ts krav vil kurator tage stilling til, hvorvidt den manglende overholdelse af skattelovgivning ingen samt bogføringsloven kan medføre anlæggelse af sideløbende straffesag jf. straffelovens§ 289. For så vidt angår Tiltalte1, så ses det under punkt 4, at Tiltalte1 har været involveret i en del konkurser inklusiv sin egen.

Dette indikerer tilmed at Tiltalte1 ikke er egnet til at deltage i ledelse af en erhvervsvirksomhed. Betingelserne i konkurslovens § 157 om konkurskarantæne er derfor efter kurators opfattelse opfyldt, hvorfor der kan indledes en sag om konkurskarantæne mod Tiltalte1 og Tiltalte2. Den 18. marts 2014 (fristdagen) modtog skifteretten i Århus en begæring mod selskabet som følge af manglende betaling af løn.

Den 27. marts 2014 blev der afsagt konkursdekret. På tidspunktet for afsigelse af dekret var der ansat 50 medarbejdere ud over direktøren. … Den 8. august 2014 var der anmeldt et samlet krav i konkursboet på 948.644,02 kroner, hvor der hovedsageligt er tale om lønmodtagere. 3.: Beløb trukket fra selskabets konto Den 21. november 2013 blev stiftelseskapitalen på 78.660 kroner overført til Selskab3 (CVR.nr. …).

Direktør i Selskab2 på dette tidspunkt var Tiltalte2. I selve kontoudtoget fra banken står, at overførslen er sket til Selskab23, men kurator har fået oplyst, at modtager af beløbet var Selskab3. Den 6. januar 2014 blev der overført 117.736 kroner til Selskab4 (ejer af Selskab2). På dette tidspunkt var Tiltalte4 direktør i Selskab2, men den reelle ledelse blev varetaget af Tiltalte1.

Den 14. februar 2014 blev der overført 26.000 kroner til Selskab21, også i Tiltalte4s direktørtid. Direktør i Selskab21 (CVR.nr. …) var Tiltalte2. Selskabet var ejet af Selskab5 (CVR.nr. …), som igen var ejet af Selskab3. 3.1.

Nærmere redegørelse vedrørende overførslerne: Direktør på tidspunktet for afsigelse af dekret Tiltalte1 har oplyst, at alle overførsler vedrører betaling af løn for medarbejderne i Selskab1 og Selskab2, som blev betalt via Selskab3. Dette skyldtes, at holdingselskabet var arbejdsgiverregistreret og derfor kunne indberette løn for hele koncernen.

Ifølge Tiltalte1 var lønnen indberettet til SKAT via Selskab3 og muligvis også betalt. Dette er dog ikke dokumenteret. Beløbet på 117.736 kroner blev dog midlertidig overført til Selskab4 og ikke Selskab3, som skulle have afholdt lønudgifterne.

Ifølge Tiltalte1 skulle beløbet efterfølgende være videreoverført fra Selskab4 til Selskab3, men Tiltalte1 har endnu ikke kunne dokumentere dette over for kurator trods anmodning herom.

Kurator har modtaget dokumentation for, at der er sket betaling af nettoløn fra konto tilhørende Selskab3 til medarbejdere i både Selskab1 og Selskab2 i perioden 14-16. januar 2014 på ca. 686.000 kroner. 3.1.1.: Konkursboets krav mod koncernforbundne selskaber Kurator har indtil videre fremsat et omstødelseskrav/tilbagebetalingskrav mod Selskab4 på 117.736 kroner, da det er Selskab4, som modtager beløbet og derfor også det selskab, kravet skal rettes imod.

Det er ifølge kurator uden betydning, hvis beløbet efterfølgende er overført til Selskab3. Det er dog uvist for kurator, om Selskab4 var kreditor til Selskab2, idet Selskab4 ikke ifølge kurators oplysninger har afholdt udgifter på vegne af Selskab2. Der er således flere forhold end blot omstødelseskravet at tage højde for. Derudover har kurator taget forbehold for omstødelseskrav mod Selskab3 på 78.660 kroner.

Tiltalte1 har over for kurator bestridt, at der var tale om en omstødelig betaling både for så vidt angår betal ingen til Selskab4 samt Selskab3, da der ikke på betalingstidspunktet var indikationer eller formodning for, at Selskab1 og Selskab2 ville gå konkurs.

Derudover oplyste Tiltalte1, at Selskab4 ikke har midler til at tilbagebetale beløbet. 3.2.: Forhold omkring overførslerne For det første vælger Tiltalte1 dagen efter stiftelsen at udtrække stiftelseskapitalen fra selskabets konto. Dernæst vælger Tiltalte1 og Tiltalte2 at overføre det fulde indestående på selskabets konto til et nærtstående selskab.

Dette selvom modtager Selskab4 ikke efter det oplyste har et tilgodehavende mod Selskab1 eller Selskab2. Dertil skal tilføjes, at beløbet ifølge Tiltalte1 skulle dække lønudgifter via Selskab3.

Men dette er både nettolønudgifter for Tiltalte1 og Selskab2, mens SKAT efter det oplyste ikke er afregnet. …” Konkurskarantænesagerne Det er oplyst, at Skifteretten i Aarhus efter kurators indstilling indledte sag om konkurskarantæne for Tiltalte1 og Tiltalte2, og at skifteretten ved kendelse af 11. maj 2015 (C side 168) pålagde Tiltalte1 og Tiltalte2 konkurskarantæne i 3 år.

Det er oplyst, at kendelsen blev kæret til og stadfæstet af Vestre Landsret. Under sagen forklarede Tiltalte2, at han ikke kunne huske, om han underskrev dokumenterne vedrørende jobrotationsordningen, men han underskrev mange dokumenter. Han underskrev dog ikke dokumenter i blinde. Han kan huske, at der blev lavet en aftale med kommunen, men han var ikke involveret i aftaleindgåelsen.

Han har ikke baggrundsviden til at tage sådanne beslutninger, så han spurgte altid sin far til råds. Han trådte ud af ledelsen, da de kunne se, hvad der var i vente. Det var et forsøgt på at beskytte ham. Han var ikke involveret i tilrettelæggelsen af bogføringen. Han har alene haft fokus på udvikling. Han har ladet andre tage stilling til de ting, som de var bedre til end ham, herunder bogføring.

Han ville have fortalt medarbejderne, at de var i jobrotation, hvis han vidste det, og han har fortalt det til de medarbejdere, som han vidste var en del af ordningen. Han har selv stået for en del af kurserne, som har været individuelt tilrettelagt. Det var primært internetbaseret kurser. Han tildelte medarbejderne opgaver, hvis det var udviklingsopgaver.... Det udtales i skifterettens præmisser: ”…

Rettens begrundelse

og afgørelse Det fremgår af sagen. at selskaberne blev erklæret konkurs ved dekret af 27. marts 2014 med fristdag den 25. marts 2014, ligesom det fremgår, at såvel Tiltalte1 og Tiltalte2 har deltaget i ledelsen i skyldnernes virksomhed senere end 1 år før fristdagen, jf. konkurslovens § 157, stk. 1.

Der har ikke under sagen været uenighed om de i selskaberne foretagne dispositioner, herunder transaktioner foretaget mellem selskaberne og holdingselskabet i perioden. hvor såvel Tiltalte1 og Tiltalte2 har været direktør i selskaberne.

Parterne er derimod uenige om. hvorvidt forretningsførelsen kan karakteriseres som groft uforsvarlig under hensyn til handlemåde og omstændighederne i øvrigt, jf. konkurslovens § 157, stk. 1 og 2. … Efter det under sagen oplyste. herunder oplysningerne om virksomhedens kapitalgrundlag allerede på stiftelsesstidspunktet, hvor selskaberne blev stiftet med en selskabskapital på 80.000 kr., tegnet til kurs 100, er det skifterettens opfattelse, at kapitalgrundlaget har været for spinkelt til at drive en virksomhed med ca. 100 ansatte med de økonomiske forpligtelser, som det medførte for selskaberne.

Omfanget af virksomheden tilskriver, at der burde have været udarbejdet en forretningsplan. samt at den økonomiske ud vikling af selskaberne burde have været styret ved udarbejdelse af budgetter og balancer, hvilket ikke har været tilfældet. Det er endvidere skifterettens opfattelse, at den begrænsede bogføring ikke er tilstrækkelig til økonomisk styring af en virksomhed af den pågældende størrelse.

Skifteretten finder ikke, at jobcentrets tilbagetrækning af tilsagnet om jobrotationsordningen kan betragtes som værende en pludselig hændelse, som omtalt i [Konkursrådets] betænkningen, idet virksomheden allerede på tidspunktet for opstarten har haft for usolidt økonomisk grundlag til at påtage sig forpligtelser af den pågældende størrelse.

Selskaberne har, uanset at der nu er foretaget korrektioner og efterangivelser til Skat, ikke på tidspunktet for lønudbetalingerne handlet forsvarligt i forhold til lønindberetninger til Skat. Driften af selskaberne har endvidere resulteret i store tab til såvel Skat som Lønmodtagernes Garantifond, idet der ikke forventes dækning til de anmeldte krav.

Efter en samlet vurdering af Tiltalte1 og Tiltalte2s handlemåde og omstændighederne i øvrigt, herunder det ovenfor anførte om kapitalgrundlaget for virksomheden. selskabernes økonomistyring og skatteangivelser, er det skifterettens vurdering, at der har været tale om groft uforsvarlig forretningsførelse.

Det er skifterettens opfattelse, at ansvaret for forsvarlig drift af virksomheden påhvilede såvel Tiltalte1 og Tiltalte2. uanset de afgivne forklaringer, hvorfor Tiltalte1 og Tiltalte2 på baggrund af ovenstående må anses som uegnede til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Da der hverken for Tiltalte1 eller Tiltalte2 foreligger omstændigheder. der kan begrunde nedsættelse af konkurskarantænens længde fastsættes denne til 3 år, j f. konkurslovens § 158. stk. 1. …” Forklaringer De 4 tiltalte og de vidner, som er nævnt i det følgende, har afgivet forklaring under hovedforhandlingen.

Forklaringerne blev lydoptaget, men gengives i det følgende (med få redaktionelle ændringer) således som de løbende under hovedforhandlingen er gjort tilgængelige for parterne: [FORKLARINGER UDEALDT] Personlige oplysninger Tiltalte1 er tidligere straffet Ved dom af 24. juni 2014 med fængsel i 1 år en tillægsbøde på 2 mio. kr. efter straffelovens§ 289, jf. den dagældende momslov, jf. til dels straffelovens § 21.

Straffen blev gjort betinget med prøvetid på 2 år. Det fremgår af dommen, at de pådømte overtrædelser af momsloven (anvendelse af bilag med urigtigt indhold som grundlag for momsgodtgørelse) blev begået i perioden 1. april 2007 30. september 2008. Ved udeblivelsesdom af 7. februar 2017 med bøde for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1, 1. pkt.

Anklagemyndigheden har oplyst, at der ikke er foretaget rettergangsskridt i nærværende sag inden udløbet af prøvetiden i den betingede dom af 24. juni 2014. Der er for hver af de tiltalte foretaget en undersøgelse efter retsplejelovens § 808. Kriminalforsorgen har udtalt, at alle de tiltalte er egnede til at modtage en betinget dom og at Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte3 er egnede til at udføre samfundstjeneste.

Tiltalte4 anses ikke egnet til at udføre samfundstjeneste på grund helbredsmæssige problemer.

Retsgrundlaget

I beskæftigelsesindsatsloven, Uf. nu lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016), hedder det i den dagældende lovbekendtgørelse nr. 415 af 24. april 2013: ”… Afsnit VII Indsatsen over for beskæftigede Kapitel 18 Jobrotation §~97. Private eller offentlige arbejdsgivere kan i forbindelse med beskæftigedes midlertidige fravær aftale jobrotationsordninger med jobcenteret, hvor ledige erstatter beskæftigede. Stk.~2.

Hvor private eller offentlige arbejdsgivere indgår aftale om jobrotation i tilknytning til beskæftigedes fravær på grund af orlov, uddannelse m.v., udbetales der støtte i overensstemmelse med de gældende regler herom. Stk.~3. Hvis der i forbindelse med jobrotation ansættes en ledig med løntilskud, finder reglerne i lovens kapitel 12 anvendelse. §~98. (Ophævet) §~98 a.

Private og offentlige arbejdsgivere har ret til at få udbetalt en jobrotationsydelse af jobcenteret, når en beskæftiget midlertidigt deltager i uddannelse og der i uddannelsesperioden ansættes en person som vikar for den beskæftigede. Stk.~2. Jobrotationsydelsen udgør 173,09 kr. (pr. 1. januar 2013) for hver time, en beskæftiget er i uddannelse og der samtidig er ansat en vikar.

Jobrotationsydelsen til private arbejdsgivere, der indgår aftale om en jobrotationsordning, der påbegyndes i perioden fra den 1. januar 2013 og indtil den 1. juli 2014, udgør dog 194,84 kr. (pr. 1. januar 2013). Stk.~3.

Det er en betingelse for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, at den beskæftigede, der deltager i uddannelse, ikke har en erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles med erhvervsuddannelse, medmindre uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år, den beskæftigede modtager sædvanlig løn fra arbejdsgiveren i uddannelsesperioden, den beskæftigede eller arbejdsgiveren ikke modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte og der ikke udbetales løntilskud til arbejdsgiveren for vikaren efter reglerne i kapitel 12.

Stk.~4. Har den beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotation, en kort videregående uddannelse eller en mellemlang videregående uddannelse, vil der inden for en afsat pulje kunne udbetales jobrotationsydelse til arbejdsgiveren, når betingelserne i stk.~3 er opfyldt, bortset fra betingelsen i stk.~3, nr. 1, 2. led, om, at uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år. Stk.~5.

Arbejdsgiveren afgør, hvilke offentlige eller privat udbudte uddannelser der kan indgå i en jobrotation, og betaler udgiften til private uddannelser og uddannelser med brugerbetaling. §~98 b.

For at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse, skal den person, der ansættes som vikar, være omfattet af §~2, nr. 1, og ved ansættelsen have en sammenlagt ledighedsperiode på mindst 3 måneder, være omfattet af §~2, nr. 2 eller 3, og ved ansættelsen have modtaget kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder eller modtage kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik og være omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder.

Stk.~2. Vikaren skal som minimum være ansat 10 timer pr. uge og kan maksimalt være ansat i en periode på 12 måneder. Stk.~3. Arbejdsgiveren skal betale overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn til vikaren. Vikaren er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v. Stk.~4.

Arbejde som vikar i forbindelse med jobrotation medregnes ikke ved opgørelsen af beskæftigelseskravet efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. …” I Arbejdsmarkedsstyrelsens skrivelse af 4. juli 2013 til kommuner, jobcentre, beskæftigelsesregioner, ankestyrelsen og a-kasse hedder det: ”… 1. Målgruppe.

Offentlige og private arbejdsgivere har ret til jobrotationsydelse fra jobcenteret, når en beskæftiget, der ikke har en uddannelse, der overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles hermed, deltager i uddannelse. Målgruppen omfatter tillige ansatte med en højere uddannelse, som ikke har haft beskæftigelse inden for uddannelsens område i de sidste 5 år.

Inden for en økonomisk ramme er der endvidere mulighed for, at arbejdsgiveren kan få jobrotationsydelse til beskæftigede med en kort eller mellemlang videregående uddannelse.... Det fremgår af lovens § 98 a, stk. 1, at jobrotationsordningen er en mulighed for "beskæftigede". Det er derfor en forudsætning for at bruge ordningen, at personen, der går i uddannelse, allerede er ansat hos samme arbejdsgiver.

Den beskæftigede, der indgår i et jobrotationsforløb, skal som minimum have været ansat ordinært i en normal lønperiode, der normalt svarer til 1 måned, og som er indberettet til el indkomst, før der kan ydes jobrotationsydelse til arbejdsgiveren. Ansættelsen skal som minimum have været 30 t. pr. uge.

Tilbud efter LAB, herunder virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, eller anden støttet beskæftigelse samt elev-, lærlinge og tilsvarende uddannelsesansættelse anses i denne forbindelse ikke for ordinær ansættelse. 2. Ansættelse af vikar.

For at få jobrotationsydelsen skal arbejdsgiveren ansætte vikar i et antal timer, der svarer til de timer, de ansatte deltager i uddannelse. 1 den periode, et jobrotationsprojekt løber, vil der kunne være perioder, hvor de beskæftigede ikke er i uddannelse, fx kan der være 1-4 ugers pause mellem uddannelsesperioder.

I projektperioden behøver der ikke være et fuldstændig tidsmæssigt sammenfald mellem den periode, hvor beskæftigede deltager i uddannelse, og den periode, hvor vikaren er ansat. Det afgørende for, at arbejdsgiveren kan få udbetalt jobrotationsydelse i projektperioden, er, at der er en time til time relation mellem beskæftigede på uddannelse og vikaren/vikarerne.

Har arbejdsgiveren en vikar ansat ud over det antal timer, som beskæftigede deltager i uddannelse, kan der ikke udbetales jobrotationsydelse for disse timer. 3. Den beskæftigede. Den beskæftigede modtager sædvanlig løn fra arbejdsgiveren under uddannelsen. 4. Uddannelsen. Arbejdsgiveren afgør selv, hvilken offentlig eller privat udbudt uddannelse den beskæftigede skal deltage i.

Der kan dog med virkning fra 1. juli 2013 ikke bevilges jobrotationsydelse, når arbejdsgiveren udbetaler løn, som er knyttet til en uddannelsesaftale, der fører frem til en erhvervsuddannelse i henhold til lov om erhvervsuddannelser eller i henhold til lov om maritime uddannelser, herunder i perioder hvor den beskæftigede deltager i praktik på arbejdsgiverens virksomhed.

Dette medfører, at beskæftigede, der er elever, lærlinge eller voksenlærlinge, ikke er omfattet af jobrotationsordningen, og dermed ikke kan erstattes af jobrotationsvikarer. Bestemmelsen har virkning for jobrotationsprojekter, hvortil jobrotationsydelsen er bevilget den 1. juli 2013 eller herefter.

At ydelsen skal være bevilget betyder, at der mellem jobcenteret og arbejdsgiveren skal være indgået bindende aftale om, at ydelsen vil blive bevilget, hvis alle øvrige betingelser er opfyldt. Aftalen skal ud over at være bindende i forhold til arbejdsgiveren overholder betingelserne for at kunne danne grundlag for udbetaling af refusion fra AMS. Personer, som deltager i GVU, kan deltage i jobrotationsprojekter.

Er der tale om private uddannelser og uddannelser med brugerbetaling, betaler virksomheden selv deltagergebyret. 5. Krav til vikaren. Den ledige, der ansættes som vikar, skal være enten dagpenge eller kontanthjælpsmodtager. Er vikaren dagpengemodtager, skal denne ved ansættelsen have haft en sammenlagt ledighedsperiode på mindst 3 måneder.

For kontanthjælpsmodtagere er kravet, at de ved ansættelsen skal have modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder. 6. Vikarens ansættelsesforhold. Vikaren ansættes med overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn.

Vikaren vil under ansættelsen være omfattet af de for lønmodtagere gældende regler, der er fastsat ved lov, i henhold til lov eller ved kollektiv overenskomst m.v. Ansættelsen skal som minimum være på 10 timer pr. uge og kan maksimalt vare i 12 måneder. Såfremt vikaren ikke ansættes på fuld tid, vil det være muligt at modtage supplerende dagpenge efter de almindelige regler herom.

Ledige ansat i jobrotationsstillinger vil kunne vikariere for flere beskæftigede. 7. Dagpengeret. Vikaren optjener ikke dagpengeret under ansættelsen, da en del af jobrotationsydelsen er en støtte til virksomhedens udgifter til vikarens løn. Perioder med ansættelse i vikarjobbet forbruger ikke af ydelsesperioden, men forbruger af referenceperioden. 8. Jobcenterets rolle.

Jobcenteret skal sørge for, at den ledige, der ansættes som vikar, er bekendt med, at ansættelsen ikke kan anvendes til at optjene dagpengeret. Jobcenteret skal underrette a-kassen, når en forsikret ledig ansættes som vikar i forbindelse med jobrotation. 9. Sats.

For at fremme brugen af jobrotation i den private sektor er jobrotationsydelsen på forsøgsbasis forhøjet fra 160 pct. til 180 pct. af højeste dagpengesats for private arbejdsgivere. Forhøjelse af jobrotationsydelsen er en midlertidig ordning gældende fra 1. januar 2013 frem til 1. juli 2014. Jobrotationsydelsen reguleres årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.

Jobrotationsydelsen udgør 173,09 kr. (pr. 1. januar 2013) for hver time, en beskæftiget er i uddannelse, og der samtidig er ansat en vikar. Jobrotationsydelsen til private arbejdsgivere, der indgår aftale om en jobrotationsordning, der påbegyndes i perioden fra den 1. januar 2013 og indtil den 1. juli 2014, udgør dog 194,84 kr. pr. 1. januar 2013. 10. Sammenhæng med anden godtgørelse.

Der kan ikke udbetales jobrotationsydelse, hvis der udbetales VEU-godtgørelse i forbindelse med, at en ansat deltager i uddannelser, der berettiger til godtgørelse efter VEU-lovgivningen eller støtte efter lov om statens voksenuddannelse (SVU). Arbejdsgiveren kan desuden ikke samtidig med udbetaling af jobrotationsydelsen modtage løntilskud efter reglerne herom til vikaren.

Endelig kan ydelsen ikke modtages, hvis arbejdsgiveren har adgang til at modtage lønrefusion fra AUB. …” Bekendtgørelse nr. 209 af 1. marts 2013 om forsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet indeholder nogle midlertidige bestemmelser i tilslutning til jobrotationsordningen. Disse bestemmelser var ophørt med at gælde, da Selskab1 og Selskab2 ansøgte om jobrotationsydelse og omtales derfor ikke nærmere.

Procedure Anklagemyndigheden og forsvarerne for Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte4 har indlevet skriftlig procedure og har procederet i overensstemmelse hermed. Byrettens resultat og begrundelse Selskab2 og Selskab1 blev stiftet i slutningen af september 2013. Selskaberne havde intet fast forretningssted, men blev registreret med en adresse i By2 hos en af de ansatte (Vidne2).

Det kan lægges til grund, at selskabskapitalerne i de to selskaber umiddelbart efter stiftelsen blev trukket ud af selskaberne. Selskaberne havde i løbet af kort tid ansat 60 - 80 ansatte og vikarer, som arbejdede hjemmefra med egen computer. Der blev afholdt ugentlige møder i et klublokale i tilknytning til den boligbebyggelse, som Vidne2 boede i.

Selskaberne havde bankkonti, men der foreligger ingen regnskaber eller bogføring, og det må lægges til grund, at selskaberne indtil konkurserne i april 2014 ikke har haft indtægter overhovedet ud over jobrotationsydelserne fra Aarhus Kommune.

Det må endvidere lægges til grund, at indtægterne fra jobrotationsordningen er med gået til men dog ikke har været tilstrækkelige til betaling af lønninger, men at der på intet tidspunkt er afsat eller afregnet indeholdt A-skat.

Når bortses fra de to kursusbeskrivelser, der først fremkom efter mødet den 24. februar 2014, er der hverken under sagens efterforskning eller under hovedforhandlingen fremkommet et eneste dokument der har været et resultat af det arbejde eller den kursusaktivitet, der måtte have været udført i de 2 selskaber.

Det kan endvidere lægges til grund, at der blev søgt om jobrotationsydelse for samtlige ansatte i Selskab1 og Selskab2, og at ansøgningerne også omfattede personer i selskabets ledelse, selv om det måtte have været åbenbart for denne ledelse, at jobrotationsordningen ikke var tiltænkt denne persongruppe og ville have umuliggjort en almindelig og forsvarlig drift af selskaberne.

Det må lægges til grund, at de to kursusbeskrivelser først er fremkommet efter at Aarhus Kommune i februar måned 2014 havde stillet spørgsmål ved ordningens lovlighed og først er blevet udsendt til de ansatte på dette tidspunkt i forbindelse med, at der blev indhentet de tro og love erklæringer, som kommunen havde forlangt.

Det fremgår ikke direkte af sagen, hvor mange ansatte, der underskrev tro og loveerklæringerne, men af de meningstilkendegivelser, der fremkom fra nogle ansatte, og efter de forklaringer, der er afgivet under hovedforhandlingen i retten, kan det lægges til grund, at der ikke reelt har været tale om nogen kursusaktivitet overhovedet.

Dette støttes af, at der heller ikke under sagens behandling er fremkommet oplysninger om fakturering af endsige afregning for nogen kursusvirksomhed overhovedet. Retten lægger nogen vægt på den forklaring, som Vidne4 har afgivet.

Hendes forudsætninger for at udføre et slags lønningsbogholderi må anses for yderst begrænsede; hun har udarbejdet lønsedler, men har intet haft med lønnens udbetaling eller afregning af A-skat at gøre; hun har efter sin forklaring ikke haft noget kendskab til driften af den virksomhed, som blev udført i de to selskaber og hun, der var fuldtidsansat brugte 5 timer om måneden på arbejdet.

Det må efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger lægges til grund, at ingen ansatte bortset fra de personer, der fulgte en uddannelse på Uddannelsested3 og Uddannelsested2 reelt deltog i noget uddannelsesforløb, som kunne danne grundlag for en jobrotationsydelse.

Det kan ikke føre til andet resultat, at Tiltalte2, der selv var omfattet en af ansøgningerne om jobrotation, i skifteretten under behandlingen af konkurskarantænesagen forklarede, at han selv havde stået for en del af kurserne, som havde været individuelt tilrettelagt.

Det må endvidere lægges til grund, at der ikke har været nogen driftsmæssig eller forretningsmæssig baggrund for ansættelsen af det meget store antal ansatte og vikarer.

Retten kan derfor tiltræde anklagemyndighedens vurdering, hvorefter det udelukkende har været jobrotationsordningen, der skulle finansiere ansættelse af personer, der kunne bidrage til udvikling af den it-platform, som selskabets nøglepersoner tidligere havde igangsat og var gået konkurs med.

For så vidt angår de personer, der fulgte en tidligere eller samtidig påbegyndt uddannelse på Uddannelssted3 eller på Uddannelsested2 bemærkes, at det savner enhver driftsmæssig begrundelse at ansætte personer, der er i gang med eller agter at påbegynde en længerevarende erhvervsmæssig uddannelse for efter en måneds forløb at sende dem på en sådan uddannelse af 6 eller 12 måneders varighed og ansætte vikarer for dem.

Det må derfor og med støtte i de forklaringer, der er afgivet under hovedforhandlingen herom, lægges til grund, at formålet med disse ansættelser har været at udnytte de pågældendes arbejdskraft som en bibeskæftigelse til deres uddannelse. Da de pågældende arbejdede hjemmefra var det en mulighed, selv om uddannelsesstedet og muligt også bopælen lå langt fra "arbejdsstedet".

Der er herved ikke taget stilling til, om det i sig selv er i strid med jobrotationsordningen at lade ansatte fortsætte en igangværende uddannelse for derved at opnå jobrotationsydelse til hel eller delvis betaling af vikarer.

Det er åbenbart, at en mere kritisk og dybdegående kontrol fra kommunens side med de oplysninger, som kommunen fik om de 2 selskabers virksomhed, ville have afsløret, at ansøgningerne om jobrotationsydelse ikke byggede på et reelt, forretningsmæssigt eller driftsmæssigt forsvarligt grundlag, og at der ikke fandtes et reelt, tilrettelagt og åbent uddannelsestilbud, der kunne udnyttes som oplyst i ansøgningerne.

Der er imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at kommunens forvaltning af jobrotationsordningen i relation til de to selskaber direkte har været mangelfuld, eller at kommunen efter de oplysninger, som kommunen faktisk fik, indså eller kunne have indset, at der ikke var grundlag for at yde jobrotationsydelser.

Det bemærkes, at det sidste led i denne argumentation kun har betydning for bedømmelsen af sagen i relation til straffelovens § 289, men ikke i forhold til § 289 a, som ikke forudsætter, at der hos kommunen er fremkaldt en vildfarelse.

Ved bedømmelsen af hvem, der har handlet på vegne af Selskab2 og Selskab1 i forbindelse med ansøgningerne om jobrotation, og dermed er ansvarlige for afgivelse af de urigtige og vildledende oplysninger, kan det for så vidt angår den fremdragne mailkorrespondance lægges til grund, at den hidrører fra den angivne afsender.

Der foreligger ingen mailkorrespondance fra Tiltalte2 og vistnok heller ikke fra Tiltalte4, men (kun) fra Tiltalte3 og Tiltalte1.

Ved vurderingen af om underskrevne dokumenter i øvrigt hidrører fra den angivne underskriver må det tages i betragtning, at det under bevisførelsen er kommet frem, at de to selskaber i et omfang, som ikke nærmere lader sig anslå, har benyttet sig af indscannede underskrifter, således at der ikke i sig selv kan lægges afgørende vægt på selve den angivne underskrift.

Dette gør sig især gældende med hensyn til Tiltalte2s underskrift, hvor han i en enkelt relation har anerkendt en underskrift som sin, men benægtet at havde skrevet under i andre, hvor underskriften også fremtræder ganske anderledes.

Det er bevist, at der den 11. november 2013 og 2. januar blev ansøgt om jobrotation for henholdsvis 6 og 6 ansatte på Uddannelsested1 og den 23. januar 2014 for 9 ansatte på Uddannelsested3 (i alt 21 ansatte), og at Aarhus Kommune henholdsvis den 27. november 2013 og den 7. og 27. januar 2014 traf afgørelse om jobrotation til et beløb på i alt 8.752.685,20 kr., hvoraf der den 4. december 2013 samt 2. og 31. januar 2014 blev udbetalt 466.000,46 kr.

Det er tilsvarende bevist, at der den 30. oktober 2013 for Selskab1 blev ansøgt om jobrotation for 24 ansatte, hvoraf 22 ansatte på Uddannelsested1, en på Uddannelsested3 og en på Uddannelsested2, og at der på grundlag af en samlet bevilling på 7.681.956,60 kr. henholdsvis den 4. december 2013 og 2. januar 2014 blev udbetalt i alt 1.027.038,77 kr.

Det kan endvidere lægges til grund, at det på mødet den 5. november 2013 med Vidne1, hvor Tiltalte1 og Tiltalte3 deltog, jf. mailen af 5. november 2013 (B side 97), blev oplyst, at Uddannelsested1 var "et kursussted, hvor andre også kunne købe og deltage i kurser, hvorfor der ikke var tale om intern uddannelse", og at Tiltalte1 i de foran citerede mails af 15. november og 22. november 2013 bekræftede, at "vilkårene, beskrevet i vejledningen AB 522, naturligvis bliver fulgt i forbindelse med ansættelse af vikarer".

Efter Vidne1s forklaring kan det endvidere lægges til grund, at hun havde fået opfattelsen af, at kurserne på Uddannelsested1 havde et reelt indhold, og at hun støttede sin opfattelse på de oplysninger, hun havde modtaget fra selskaberne. Tiltalte1s forklaring om, at uddannelsen var færdig på mødetidspunktet den 5. november 2013 må tilsidesættes.

At der ikke var og heller ikke blev tale om nogen reel uddannelse bekræftes af Tiltalte1s oplysning på mødet den 6. marts 2014, hvorefter ingen medarbejdere havde fået noget at vide om overgang fra arbejde til uddannelse, og at medarbejderne ikke har foretaget tilmelding til uddannelsen.

Det tilføjes, at Tiltalte1 er citeret for på mødet at have oplyst, at Selskab1 har betalt mellem 3.000 og 5.000 kr. pr. måned (uge?) til Uddannelsested1s oplysning, der efter de nu foreliggende oplysninger er urigtig. Tiltalte3 er i refereret for, at 44 medarbejdere var tilmeldt jobrotation, men at alene 15 af disse ansatte har været under uddannelsesforløb hos Uddannelsested1.

Det er oplyst og anført i tiltalen, at 10 ansatte fortsatte et uddannelsesforløb på Uddannelsested3 og en afsat på Uddannelsested2, og der mangler således oplysninger om, hvor de resterende var eller skulle være på uddannelse.

På mødet den 6. marts 2014 oplyste Tiltalte3, at det kun var ansatte i Selskab24 gruppen, der har kunnet deltage i undervisningen hos Uddannelsested1, og at det var tanken, at undervisningen "på sigt" skulle udbydes til andre end ansatte. Der kan i denne sammenhæng ikke lægges vægt på de forklaringer, som andre ledende medarbejdere har afgivet om dette spørgsmål.

Forklaringen viser, at Tiltalte3 vidste, at de kurser, som medarbejderne skulle deltage i, ikke opfyldte betingelserne for at kunne danne grundlag for jobrotationstilskud, og det er ubetænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte1, der i 2 mails erklærede, at alle betingelser blev overholdt, også har haft samme viden.

Da det lægges til grund, at der slet ikke har været tale om udbud af reelle kurser, har spørgsmålet for så vidt ingen selvstændig betydning, men viser, at Tiltalte3 og Tiltalte1 i strid med sandheden har forsøgt at over for Aarhus Kommune at give udtryk for, at der har været tale om reelle kurser, der blot midlertidigt ikke har stået åbent for alle.

Efter Tiltalte3s forklaring kan det lægges til grund, at han var klar over, at formålet med den usædvanlige bestemmelse i ansættelseskontrakterne om, at lønnen udbetales den 15. i den følgende måned var at sikre, at der var penge til rådighed på udbetalingstidspunktet fra jobrotationstilskuddet.

Det er helt ubetænkeligt at lægge til grund, at Tiltalte1 og de øvrige tiltalte også har haft denne viden, og at i al fald Tiltalte1 og Tiltalte3 har været bekendt med vilkåret i jobrotationsbestemmelserne, som Vidne1 henviste til i mailen af 26. november 2013, og at de ved ikke at lade udbetalingstidspunktet fremgår af lønsedlerne ville holde denne oplysning skjult for kommunen, der blev gjort bekendt med lønsedlerne i forbindelse med ansøgningen om udbetaling af den bevilgede jobrotationsydelse, men ikke efterspurgte dokumentation for udbetalingen af lønningerne.

Det fremgår ikke direkte af jobrotationsreglerne, om en ansat, der overgår til uddannelse, kan fortsætte et tidligere påbegyndt studieforløb. Umiddelbart forekommer det vanskeligt at forene en bekræftende besvarelse med lovens formål.

Som anført ovenfor må konstruktionen ses som udtryk for, at ledelsen i de to selskaber via jobrotationsreglerne har forsøgt at skabe mulighed for at udnytte de pågældendes arbejdskraft som en art fritidsbeskæftigelse hos de involverede 2 selskaber, samtidig med, at de "jobroterede" fortsatte deres studier.

Da anklagemyndigheden har påstået frifindelse for den del af anklageskriftet hvori det er anført "at de ansatte, der skulle deltage i uddannelse på Uddannelsested3 og for så vidt angår forhold 2 Uddannelsested2 allerede var studerende på ansøgningstidspunktet og derfor ikke deltog i anden uddannelse end den, de allerede var indskrevet på", tager retten ikke stilling til dette led.

Det er efter bevisførelsen godtgjort, at der vedrørende forhold 1 i mindst 1 tilfælde og i forhold 2 i mindst 4 tilfælde over for kommunen som dokumentation for betalte vikartimer har været anvendt lønsedler, hvor timetallet for december måned er anført med 160 timer, mens timetallet i lønsedlen til vikaren er anført med 111 timer, og at der er afregnet nettoløn i overensstemmelse hermed.

Vidne4 har forklaret, at det er hende (som vikar), der har udarbejdet lønsedlerne på grundlag af oplysninger, hun har modtaget fra Tiltalte3. I hendes egen lønseddel er anført 160 timer, og hun har fået løn i overensstemmelse hermed (selv om hendes faktiske arbejdstimetal var væsentligt mindre).

Vidne4s forklaring har ikke kastet lys over forholdet, men det ligger fast, at den udbetalte løn svarer til (netto)lønnen for 111 timer, mens den løn, der er søgt om tilskud til, svarer til 160 timer. Da anklagemyndigheden ikke har været i stand til at afdække de nærmere omstændigheder ved dette forhold, kan der ikke selvstændigt dømmes for disse led i anklageskriftet.

Anklagemyndigheden har påpeget, at der i forbindelse med bevillingen af 27. november 2013 til Selskab2 (8 side 126) er foretaget en fejlberegning af antallet af vikartimer, på grundlag af hvilke jobrotationsydelsen blev udbetalt. 6 kursister, der deltog i et årskursus, udløste jobrotationsydelse for 11.544 timer (37 x 52 x37), som også anført i bevillingen af 7. januar 2014, men der blev den 27. november bevilget jobrotation for 15.544 timer.

Differencen udgør 4.000 timer, svarende til 738.956 kr. Der blev således bevilget jobrotationsydelse for 4.000 for mange timer a 194,84 kr.= 779.360,02 kr. Det fremgår ikke af de foreliggende oplysninger, hvorledes denne regnefejl er opstået, men der er intet grundlag for at antage, at fejlen er fremkommet som følge af en vildfarelse hos kommunen, fremkaldt af Selskab2 eller Selskab1.

Forholdet er heller ikke særskilt omtalt i anklageskriftet. Det må imidlertid lægges til grund, at i al fald Tiltalte1 og Tiltalte3 har indset, at bevillingen byggede på et fejlagtigt antal vikartimer, eller at de ved et minimum af kontrol ville være blevet klar over dette forhold.

Det kan imidlertid ikke lægges til grund, at regnefejlen beror på oplysninger fra nogen af de tiltalte, som derfor ikke har haft forsæt til at overtræde straffelovens § 289 og § 289 a i relation til dette beløb. Det beløb, der i anklageskriftet er anført som opnået på grundlag af ansøgningen af 11. november 2013, skal derfor reduceres med 779.360,02 kr.

Det tilføjes, at forholdet ikke er fremdraget af de tiltalte, men af anklagemyndigheden.

Der er i det beskrevne omfang og i den angivne periode afgivet oplysninger til Aarhus Kommune af betydning for afgørelsen om jobrotation, som har været urigtige og vildledende, hvorved der samlet blev opnået bevilling af jobrotationsydelse på i alt 16.434.641,80 kr. 779.360,02 kr. = 15.655.281,78 kr., hvoraf blev udbetalt i alt 1.493.039,23 -779.360,02 kr.= 713.679,21 kr.

Forholdene må på den baggrund anses for at være af særlig grov karakter, og kan henføres til straffelovens § 289 a, stk. 1, jf. stk. 4, jf. § 289, jf. til dels § 21. Tiltalte1 erklærede under hovedforhandlingen, at han påtog sig det fulde ansvar, uden at der heri lå en erkendelse af forholdene. Tiltalte1 må imidlertid også umiddelbart anses for ansvarlig for de skete overtrædelser.

Han har indtaget en ledende rolle og må uanset de formelle ejerforhold anses som den, der reelt har ledet selskaberne, og som har deltaget i drøftelserne med kommunen om jobrotationsansøgningerne. Han må derfor anses for skyldig i den rejste tiltale med de anførte begrænsninger. Tiltalte3 har ligeledes indtaget en central rolle.

Han har fremsendt ansøgningerne om jobrotationsydelse og har deltaget i møder med kommunen sammen med. Han har varetaget korrespondancen med kommunen og har efter de forklaringer, der er afgivet herom, indtaget en ledende rolle over for ansatte og vikarer. Han har fungeret som en slags stedfortræder for Tiltalte1.

Det kan lægges til grund, at han har været bekendt med alle forhold i relation til ansøgningerne om jobrotationsydelserne, og at han i hvert fald i hovedtræk har været bekendt med selskabernes økonomiske forhold, herunder at det var jobrotationsydelserne, der skulle finansiere lønudbetalingerne, ikke alene til de ansatte vikarer, men også de fastansatte.

Det er derfor bevist, at Tiltalte3 i forening med Tiltalte1 som reelle daglige ledere af de to selskaber har afgivet urigtige og vildledende oplysninger til Aarhus Kommune af betydning for kommunens afgørelser om jobrotation for ansatte i de to selskaber.

Tiltalte2 har i perioden 20. september 2013 til den 22. november 2013 været registreret som direktør for Selskab2 og har i perioden 23. oktober 2013 til den 3. marts 2014 været registreret som direktør for Selskab1. Hertil kommer, at han er ejer af selskabskapitalen i Selskab3, som ejede selskabskapitalen i Selskab2 og Selskab1.

Han er dermed den reelle indehaver af Selskab24 koncernen (eller den del af koncernen, som er involveret i denne sag). Han har varetaget visse ledelsesmæssige opgaver, herunder underskrivelse af ansættelseskontrakter. Det er imidlertid uklart i hvilket omfang, han reelt har indtaget en ledende rolle.

Der kan på grund af brugen af indscannede underskrifter ikke lægges særlig vægt på, hvem der har underskrevet de forskellige dokumenter, og efter vidneforklaringerne fra de ansatte og vikarerne har han ikke optrådt som en del af ledelsen, men højst som en slags HR-chef.

Det er ikke godtgjort, at han reelt har haft adgang til selskabernes bogholderi, og det er uklart i hvilket omfang han har haft adgang til at disponere over selskabernes midler, herunder disponere over selskabernes (få) bankindeståender. Det er heller ikke godtgjort, at han reelt har været med til at træffe dispositionerne over selskabernes selskabskapital eller selskabernes bankindeståender.

Han har efter det foreliggende intet haft at gøre med ansøgningerne om jobrotationsydelserne eller med anmodningerne om udbetaling af de bevilgede midler. Der er intet oplyst om baggrunden for og formålet med koncernopbygningen, og der er ikke fremkommet oplysninger om baggrunden for, at Tiltalte2 i en (ikke sammenfaldende) periode har været indsat som direktør i hvert af de to selskaber.

Tiltalte2s unge alder må også tages i betragtning. Det kan derfor ikke udelukkes, at det er hans far, Tiltalte1, der reelt har truffet alle relevante beslutninger, og at det var Tiltalte1s egen økonomiske situation, der var baggrunden for at indsætte Tiltalte2 som selskabsejer og for en tid direktør.

Det er ikke under sagen godtgjort, at Tiltalte2 har haft en aktiv rolle i forbindelse med ansøgningerne om jobtilskud, og der er derfor ikke grundlag for at antage, at han i forening med Tiltalte1 og Tiltalte3 har handlet med fortsæt til besvige Aarhus Kommune.

Han kan næppe have været uvidende om, at der blev søgt om jobrotationsydelse, med det henstår efter bevisførelsen som uklart, om han har haft en sådan viden om ordningens enkeltheder, at der er grundlag for at antage, at han indså, at selskabernes ansøgninger med stor sandsynlighed hvilede på et urigtigt grundlag som ville påføre kommunen tab, såfremt jobrotationsydelse blev bevilget eller at han har accepteret, at det eventuelt kunne forholde sig således.

Tiltalte2 frifindes derfor for den tiltale, der er rejst imod ham. Der er ikke tilvejebragt oplysninger om baggrunden for, at Tiltalte4 blev indsat som direktør for Selskab2 den 22. november 2013, og hvorfor han den 28. februar 2014 blev af registreret som direktør.

Bortset fra denne formelle stilling i en kortere periode, er der intet grundlag for at antage, at han har indtaget nogen ledende rolle i Selskab2 eller i Selskab24-koncernen i øvrigt, eller at han på anden måde har foretaget sådanne dispositioner eller indtaget en sådan stilling, at der er grundlag for at antage, at han i forening med Tiltalte1 og Tiltlate3 har pådraget sig et strafferetligt ansvar for de dispositioner, der er foretaget i forhold til jobrotationsansøgningerne vedrørende Selskab2, jf. forhold 1.

Også Tiltalte4 frifindes derfor for tiltalen imod ham. Straffene for Tiltalte1 og Tiltalte3 fastsættes således: Tiltalte1 straffes med fængsel i 2 år, jf. straffelovens § 289 a, stk. 1, jf. stk. 4, jf. § 289, jf. til dels§ 21. Straffen er fastsat som en tillægsstraf til de ved dommene af 24. juni 2014 og 7. februar 2017 idømte straffe, jf. straffelovens§ 89.

Ved udmålingen af straffen er der på den ene side taget hensyn til de pådømte forholds grovhed, herunder størrelsen af de beløb, som Tiltalte1 har tilegnet og har forsøgt at tilegne sig. Der er på den anden side også taget hensyn til den tid, der er gået siden de pådømte forhold blev begået. Der er uanset dette forhold ikke fundet grundlag for at gøre straffen betinget, hverken helt eller delvist.

Tiltalte3 straffes med fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 289 a, stk. 1, jf. stk. 4, jf. § 289, jf. til dels § 21. Der er herved taget hensyn til, at han trods sin ledende rolle dog har indtaget en mere underordnet rolle og ikke har handlet med personlig vinding for øje. Også under hensyn til den tid, der er gået siden forholdene blev begået, er det forsvarligt at gøre straffen betinget som anført nedenfor.

Frakendelsespåstanden, jf. straffelovens § 79, stk. 2, 2. pkt., jf. stk. 3, tages til følge for så vidt angår Tiltalte1, idet de pådømte forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af en ledende stilling af en erhvervsmæssig virksomhed uden at hæfte personligt eller ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Frakendelsestiden fastsættes til 5 år fra endelig dom.

Thi kendes for ret

: Tiltalte1 straffes med fængsel i 2 år. Tiltalte1 frakendes i 5 år fra endelig dom retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personlig og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. Tiltalte3 straffes med fængsel i 1 år. Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på betingelse af, at Tiltalte3 ikke begår strafbart forhold. Tiltalte1 og Tiltalte3 skal betale de dem hver især vedrørende sagsomkostninger. Tiltalte2 og Tiltalte4 frifindes. :::::::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 15. afdelings

DOM

(dommerne Henrik Bjørnager Nielsen, Eva Staal og Lise Bitsch (kst.) med domsmænd) Dato: 30. august 2019 Rettens sagsnr.: S–2174–18 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født december 1962, (advokat Jan Schneider, Aarhus), Tiltalte3, født december 1977, (advokat Henrik Fibiger Hansen, Aarhus), Tiltalte2, født marts 1993, (advokat Kåre Pihlmann, København) og Tiltalte4, født april 1968, (advokat Henrik Feldt-Rasmussen, Aarhus) Retten i Aarhus har den 11. oktober 2018 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 3097/2018).

Påstande

m.v. Tiltalte Tiltalte1 har påstået frifindelse. Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale samt skærpelse i forhold til de tiltalte Tiltalte1 og Tiltalte3. For så vidt angår de tiltalte Tiltalte2 og Tiltalte4 har anklagemyndigheden påstået domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale.

For alle fire tiltalte har anklagemyndigheden dog ikke gentaget den del af tiltalen i forhold 1 og 2, der vedrører ”at de ansatte, der skulle deltage i uddannelse på Uddannelsested3 [og i forhold 2 tillige Uddannelsessted2] allerede var studerende på ansøgningstidspunktet og derfor ikke deltog i anden uddannelse end den, de allerede var indskrevet på”. Anklagemyndigheden har påstået de tiltalte idømt en tillægsbøde.

For så vidt angår tiltalte Tiltalte1 har anklagemyndigheden påstået stadfæstelse af byrettens bestemmelse om rettighedsfrakendelse, og anklagemyndigheden har for de tre øvrige tiltalte gentaget påstanden om rettighedsfrakendelse, dog således at rettighedsfrakendelsesperioden fastsættes til 5 år.

I forhold 1, 2. afsnit har anklagemyndigheden berigtiget tallet 15.544 timer, idet der rettelig skal stå ”med hensyn til 11.544 timer”. I samme afsnit er beløbet 3.028.592,90 kr. berigtiget til 2.249.233 kr., og det samlede beløb er berigtiget fra 8.752.685,20 kr. til 7.973.325,26 kr. 1 forhold 2 er ”24 ansatte” berigtiget til 23 ansatte.

Anklagemyndigheden har under hovedforhandlingen præciseret, at den del af tiltalen, der angår bevillingsansøgninger og ansøgninger af udbetaling for de ansatte, der var under uddannelse på Uddannelsested3 og Uddannelsested2, i alt 11 ansatte, er begrænset til spørgsmålet om, hvorvidt der for disse ansatte uberettiget blev anmodet om jobrotationsydelse, før lønudgiften var afholdt.

Tiltalte Tiltalte3 har påstået frifindelse. De tiltalte Tiltalte2 og Tiltalte4 har påstået stadfæstelse. Det fremgår af retsbog af 6. august 2019 fra byretten, at vidneforklaringerne fra Vidne7, Vidne8, Vidne9, Vidne10, Vidne11, Vidne12, Vidne13, Vidne14 og Vidne4 ikke er gengivet i dommen, hvorfor forklaringerne er gengivet i retsbogen.

Det fremgår endvidere af retsbogen, at Person24 ifølge retsbogen for den 28. august 2018 afgav forklaring i dette retsmøde, men at der savnes notater fra denne forklaring. Tiltalte Tiltalte1s forsvarer har gjort gældende, at processen i byretten på en lang række punkter har været mangelfuld, uden at dette dog skal føre til en ophævelse af byrettens dom.

Forsvareren har i den forbindelse bl.a. henvist til, at Tiltalte1s forsvarer i byretten var inhabil, ligesom det også er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at byretten kan have lagt vægt på en vidneforklaring, som ikke er gengivet, idet notaterne tilsyneladende er bortkommet. Forklaringer De tiltalte og vidnerne Vidne1, Vidne2, Vidne3 og Vidne4 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne5 og Vidne6. Efter anmodning fra tiltalte Tiltalte1s forsvarer har byretten udleveret lydfilen med Vidne1s forklaring for byretten, og dele af lydfilen har været afspillet i landsretten. [FORKLARINGER UDELADT]

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet Jobrotationsydelse må anses for offentlige midler omfattet af straffelovens § 289 a, stk. 1.

Det er kommunerne, der efter loven administrerer jobrotationsordningen og efter ansøgning udbetaler jobrotationsydelse, og der er i forhold til formuleringen af straffelovens § 289 a, stk. 1, ikke grundlag for at fastslå, at det er en fejl ved tiltalen, at det i relation til spørgsmålet om tab og risiko for tab er Aarhus Kommune, der er anført som den forurettede part.

Det forhold, at kommunerne ifølge den daværende lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kunne få refunderet udgifter til jobrotationsydelse af staten, kan ikke føre til et andet resultat.

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at Tiltalte1 omkring 2010 samlede en mindre gruppe mennesker, herunder Vidne2 og Tiltalte3, for at føre sønnen, Tiltalte2s idé om at skabe et ”Facebook for spillere” (hjemmesiden Selskab2) ud i livet. Tiltalte4 var ikke med fra starten, men han blev omkring 2012 en del af inderkredsen i projektet.

Tiltalte2 var tilknyttet projektet, men deltog de første år kun sporadisk. I sommeren 2013 blev han tilknyttet projektet på fuld tid. Der blev kontinuerligt fra omkring 2010 til ind i 2014 arbejdet på udvikling af hjemmesiden Selskab2 – med Tiltalte1 som leder og beslutningstager.

Det lægges videre til grund, at de fire tiltalte var en del af inderkredsen i projektet, selv om de ikke alle var tilknyttet i hele perioden. Selskabet Selskab25, der på et tidligere tidspunkt udgjorde rammerne for udviklingen af projektet, blev taget under konkursbehandling i juli 2013.

Efter Spillenationens konkurs blev der fortsat arbejdet på projektet, og i slutningen af september 2013 stiftede Tiltalte1 en række selskaber, hvori udviklingen af projektet kunne fortsætte. Det drejede sig bl.a. om selskaberne Selskab2 og Selskab1. Selskaberne var ejet af Selskab3. Tiltalte2 var direktør i og ejer af holdingselskabet.

Det lægges på baggrund af forklaringerne for landsretten til grund, at det var de tiltaltes opfattelse, at udviklingen af projektet var i den afsluttende fase i efteråret og vinteren 2013/2014. Til trods herfor var der dog ingen indtægter i selskaberne, hverken fra salg, investorer eller andet, og de eneste indtægter, selskaberne havde, var jobrotationsydelserne fra Aarhus Kommune.

Det er ubestridt, at der på de pågældende tidspunkter blev ansøgt om og givet de bevillinger, der er beskrevet i tiltalen, ligesom det er ubestridt, at der efter ansøgninger skete udbetaling af de ydelser, der er angivet i tiltalen.

Vedrørende den del af tiltalen i forhold 1 og 2, som angår om de tiltalte svigagtigt har oplyst over for Aarhus Kommune, ”at der ikke ville blive anmodet om udbetaling af jobrotationsydelsen, før lønudgiften til de ansatte var afholdt”, fremgår kravet alene af vejledningen til ”Ansøgning om jobrotation/Anmodning om jobrotationsydelse”, AB 522.

Kravet fremgår ikke af loven eller bekendtgørelse, og landsretten finder ikke, at der i strafferetlig henseende foreligger det fornødne hjemmelsmæssige grundlag for kravet. De tiltalte frifindes derfor allerede som følge heraf for den del af tiltalen i forhold 1, der vedrører bevillingsansøgningen den 23. januar 2014 på i alt 3.434.455,40 kr.

De tiltalte i forhold 2 frifindes endvidere i relation til bevillingsansøgningen af 30. oktober 2013 for et skønsmæssigt beløb på 1.125.000 kr. ud af den samlede bevilling på 7.681.956 kr., ligesom de tiltalte i relation til de udbetalte beløb frifindes for et skønsmæssigt beløb på 100.000 kr. ud af det samlede beløb på 1.027.038 kr.

For de resterende 12 ansatte i forhold 1 og 21 ansatte i forhold 2 er spørgsmålet efter tiltalen herefter navnlig, om ”uddannelsen på Uddannelsested1 havde et reelt indhold”, og om ”de ansatte, der skulle deltage i en uddannelse på Uddannelsested1, deltog i uddannelsen”.

Som anført af byretten havde selskaberne intet fast forretningssted, men var registreret først med en adresse i By2 hos en af de ansatte og senere med en postadresse i Aarhus. Alle ansatte og vikarer arbejdede hjemmefra med egen computer, og der blev alene afholdt et kortere mandagsmøde, hvor de ansatte havde mulighed for at møde op. Uddannelsested1 blev stiftet samtidig med stiftelsen af de øvrige selskaber.

Bortset fra de to kursusbeskrivelser, der fremkom i slutningen af februar 2014 i forbindelse med mødet hos kommunen, er der ikke eller kun i meget begrænset omfang tilvejebragt materiale, der underbygger, at Uddannelsested1 reelt udbød og afholdt undervisning og uddannelsesforløb.

Under hovedforhandlingen for landsretten er der fra de tiltaltes side yderligere henvist til enkelte data tilvejebragt gennem en søgning over historiske hjemmesidedata.

Som anført af byretten fremkom kursusbeskrivelserne først, efter at Aarhus Kommune havde stillet spørgsmål til ordningens lovlighed, og det lægges også efter bevisførelsen for landsretten til grund, at kursusbeskrivelserne først blev udsendt til de ansatte omkring marts 2014 i forbindelse med, at der blev indhentet tro og love erklæringer hos de ansatte.

Der blev endvidere søgt om jobrotationsydelse også for personer i selskabets ledelse. Det lægges efter bevisførelsen til grund, at det arbejde, de ansatte i jobrotation udførte, ikke ændrede karakter, efter at de ifølge ansøgningerne skulle overgå til uddannelse.

Næsten alle ansatte, der har afgivet vidneforklaring under sagen, har forklaret, at de ikke var klar over, at de var på kursus/under uddannelse, og at de opfattede det, de lavede, som deres almindelige arbejde.

Det samme fremgår også af de meningstilkendegivelser, der er afgivet af flere af de ansatte i forbindelse med underskrivelsen af tro og love erklæringerne, og af notaterne fra de telefoninterviews med de ansatte, der blev gennemført af kommunen.

Vidne4, der også var søgt om jobrotationsydelse for, har endvidere forklaret, at hun selv mente, at hun var ansat med løntilskud, da hun ikke overtog opgaverne fra en anden bogholder. Det lægges til grund, at der endvidere ikke skete fakturering for uddannelsesaktiviteter fra Uddannelsested1 til selskaberne.

Herefter og af de grunde, som byretten har anført, er det ubetænkeligt at lægge til grund, at stiftelsen af Uddannelsested1 og uddannelsen af de fastansatte medarbejdere og de beskrevne uddannelsesforløb ikke havde noget reelt indhold og byggede på en konstruktion alene med det formål at opnå jobrotationsydelse med henblik på at finansiere selskabernes fortsatte drift og færdiggørelsen af projektet.

De oplysninger, der er fremkommet for landsretten, herunder synspunktet om, at uddannelsesforløbene på grund af forskellige omstændigheder ikke var gået i gang som anført i ansøgningerne, men at der blev arbejdet herpå, kan ikke føre til et andet resultat.

Vidne4 har også for landsretten forklaret, at det var hende, der som vikar udarbejdede lønsedlerne på baggrund af oplysninger, hun modtog fra Tiltalte3, og at de lønsedler, hun udarbejdede, var med et timetal på 160 timer.

Tiltalte3 varetog den overordnede funktion i relation til bl.a. løn, ligesom han var Vidne4s foresatte med adgang til hendes dropbox-mapper, og den, der gav Vidne4 de oplysninger, som hun udarbejdede lønsedler på baggrund af.

Landsretten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at uoverensstemmelserne mellem på den ene side de lønsedler, der blev sendt til kommunen med henblik på udbetaling af jobrotationsydelse, og de lønsedler, som vikarerne rent faktisk fik, kan henføres til Tilalte3 og Tiltalte1, der godkendte Tiltalte3s arbejde.

Landsretten finder det herefter bevist, at der vedrørende forhold 1 i mindst ét tilfælde og forhold 2 i mindst fire tilfælde over for kommunen som dokumentation for betalte vikartimer blev anvendt lønsedler, hvor timetallet for december måned 2013 var anført med 160 timer, uagtet at timetallet som anført i tiltalen reelt var lavere.

Fradraget de beløb, der vedrører de ni personer, der i forhold 1 var tilmeldt Uddannelsested3, angår tiltalen herefter et bevillingsbeløb på 4.538.869 kr. I forhold 2 angår tiltalen efter fradrag af den del af bevillingen og udbetalinger, der vedrører de to ansatte, der var tilmeldt Uddannelsested3 og Uddannelsested2, et bevillingsbeløb på 6.556.956 kr. og et udbetalt beløb på 927.038 kr.

Tiltalte1 Efter bevisførelsen, herunder Tiltalte1s egen forklaring, lægges det uanset de formelle ejerforhold til grund, at Tiltalte1 var den reelle leder af og havde bestemmende indflydelse på alle væsentlige dispositioner i selskaberne.

Tiltalte1 deltog endvidere i møderne med kommunen, og den kommunale sagsbehandler Vidne1 har i den forbindelse forklaret, at hun i relation til ansøgningerne betragtede Tiltalte1 som både direktør og leder, og at hun ligeledes anså ham for at være den, der bestemte i selskaberne.

Herefter og af de af byretten anførte grunde og efter det ovenfor anførte om, at Uddannelsested1 byggede på en konstruktion, og at de beskrevne uddannelsesforløb var uden realitet, finder landsretten, at Tiltalte1 må have indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at selskaberne ikke var berettiget til at modtage jobrotationsydelse.

Landsretten tiltræder derfor, at Tiltalte1 med de anførte begrænsninger er skyldig i den rejste tiltale. Landsretten finder herefter ikke anledning til at tage stilling til de led i tiltalen, der angår, om ”uddannelsen på Uddannelsested1 var et offentligt eller privat kursus, hvor andre også kunne købe og deltage i kurserne”.

Tiltalte3 Tiltalte3 indtog i forhold til det administrative vedrørende jobrotationsordningen en aktiv og ledende rolle. Han har i kraft af de ansøgninger til kommunen, han udfyldte, været fuldt bekendt med de oplysninger, der tilgik kommunen, og han kan i forløbet ikke have været i tvivl om, at de uddannelsesforløb, der var angivet i ansøgningerne, var uden reelt indhold.

Det tiltrædes herefter, at det er bevist, at Tiltalte3 er skyldig i den rejste tiltale i samme omfang som Tiltalte1 ved at have afgivet vildledende og urigtige oplysninger til Aarhus Kommune.

Tiltalte2 Både Tiltalte1 og Tiltalte2 har i landsretten forklaret, at baggrunden for, at Tiltalte2 skulle indsættes som ejer af og direktør i holdingselskabet Selskab3 var, at Tiltalte2 var ophavsmand til idéen bag projektet, og at han derfor også skulle eje rettighederne hertil.

Landsretten lægger til grund, at Tiltalte2 over flere år var en del af inderkredsen i projektet, og at han havde en ledende rolle i forhold til udviklingen af e-sportsdelen.

Det er imidlertid efter bevisførelsen for landsretten ikke bevist, at Tiltalte2 deltog og medvirkede i forbindelse med ansøgningerne om jobrotationsydelse til kommunen, eller at han i øvrigt havde en sådan indsigt i forholdene vedrørende jobrotationsordningen, at han i forening med Tiltalte1 og Tiltalte3 har gjort sig skyldig i den rejste tiltale. Det tiltrædes derfor, at Tiltalte2 er frifundet som sket.

Tiltalte4 Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det, at Tiltalte4 er frifundet som sket. Sanktionsspørgsmålet Tiltalte Tiltalte1 er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289 a, stk. 1, jf. stk. 4, jf. § 289, jf. til dels § 21.

Straffen skal fastsættes som en tillægsstraf til straffene i dommene af 24. juni 2014 og 7. februar 2017, jf. straffelovens § 89. 5 dommere stemmer for at fastsætte tillægsstraffen til fængsel i 1 år og 6 måneder.

Under henvisning til sagens langvarige forløb finder vi, at det er forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste. 1 dommer stemmer for at stadfæste byrettens fastsættelse af straffen til ubetinget fængsel i 1 år. Efter stemmeflertallet nedsættes tillægsstraffen herefter til fængsel i 1 år og 6 måneder, der gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste som anført nedenfor.

Tiltalte idømmes endvidere en tillægsbøde på skønsmæssigt 2 mio. kr. Forvandlingsstraffen for tillægsbøden fastsættes til fængsel i 60 dage. Af de grunde, der er anført af byretten, og efter de oplysninger, der foreligger om Tiltalte1s involvering i andre selskaber, der er gået konkurs, tiltrædes det, at er sket rettighedsfrakendelse i 5 år.

Tiltalte Tiltalte3 er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 289 a, stk. 1, jf. stk. 4, jf. § 289, jf. til dels § 21. Det tiltrædes, at straffen for Tiltalte3, som har haft en underordnet rolle i forhold til Tiltalte1, er fastsat til fængsel i 1 år.

Det tiltrædes endvidere, at straffen under hensyn til den tid, der er gået, siden forholdene blev begået, og til Tiltalte3s underordnede rolle er gjort betinget som sket, dog regnes prøvetiden for den betingede dom fra landsrettens dom.

Under hensyn til Tiltalte3s underordnede rolle og til, at der for ham ikke var tilsigtet nogen økonomisk vinding, finder landsretten ikke grundlag for at idømme Tiltalte3 en tillægsbøde. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Herefter og efter oplysningerne om tiltaltes forhold i øvrigt er der ikke grundlag for rettighedsfrakendelse. Tiltalte frifindes derfor for påstanden herom.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at straffen for Tiltalte1 nedsættes til fængsel i 1 år og 6 måneder, der gøres betinget, idet fuldbyrdelse af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år og 6 måneder fra denne dom på betingelse af, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af kriminalforsorgen, og at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 250 timer efter kriminalforsorgens bestemmelse inden for en længste tid på 1 år og 6 måneder.

Tiltalte Tiltalte1 skal betale en tillægsbøde på 2 mio. kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage. Statskassen skal betale sagens omkostninger for alle de tiltalte.