66/2022

[AM2022.11.17H] Retten i Hernings

DOM

- 9. juli 2021 - 99-2969/2021 - 4100- 84169-00097-19

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født 1980

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 10. juni 2021.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1A. Hjemrejselovens § 24, stk. 6, 2, pkt., jf. § 23, stk. 2, jf. udlændingelovens tidligere § 42a, stk. 8, 1. pkt., ved i nedenstående periode at have undladt at overholde sin af Udlændingestyrelsen den 9. januar 2017 pålagte opholdspligt på Udrejsecenter Kærshovedgård, Kærshovedgård 17 ved Ikast (forkyndt 24. januar 2017): Fra den 31. januar 2017 til den 31. maj 2019.(i alt 850 overtrædelser)

1B. Straffelovens § 143, jf. hjemrejselovens § 24, stk. 6, 2, pkt., jf. § 23, stk. 2, jf. udlændingelovens tidligere § 42a, stk. 8, 1. pkt., ved i nedenstående periode, under særligt skærpende omstændigheder, at have undladt at overholde sin af Udlændingestyrelsen den 9. januar 2017 pålagte opholdspligt på Udrejsecenter Kærshovedgård, Kærsho- vedgård 17 ved Ikast (forkyndt den 24. januar 2017): Fra den 1. juni 2019 til den 13. april 2021. (23 måneder med 10+ overtrædelser)

2A.

Hjemrejselovens § 24, stk. 6, 2, pkt., jf. § 23, stk. 2, jf. udlændingelovens tidligere 34, stk. 5, ved i nedenstående tilfælde at have undladt at overholde sin af politiet af 24. januar 2017 pålagte melde- pligt hver mandag, onsdag og fredag kl. 9.00-15.00 hos politiet på Udrejsecenter Kærshovedgård, Kærsho- vedgård 17 ved Ikast (forkyndt 24. januar 2017): - 12 gange i februar 2017, d. 1, 3, 6, 8, 10, 13, 15, 17, 20, 22, 24 og 27, - 14 gange i marts 2017, d. 1, 3, 6, 8, 10, 13, 15, 17, 20, 22, 24, 27, 29 og 31, - 12 gange i april 2017, d. 3, 5, 7, 10, 12, 14, 17, 19, 21, 24, 26 og 28, - 14 gange i maj 2017, d. 1, 3, 5, 8, 10, 12, 15, 17, 19, 22, 24, 26, 29 og 31,

- 13 gange i juni 2017, d. 2, 5, 7, 9, 12, 14, 16, 19, 21, 23, 26, 28 og 30, - 13 gange i juli 2017, d. 3, 5, 7, 10, 12, 14, 17, 19, 21, 24, 26, 28 og 31, - 13 gange i august 2017, d. 2, 4, 7, 9, 11, 14, 16, 18, 21, 23, 25, 28 og 30, - 13 gange i september 2017, d. 1, 4, 6, 8, 11, 13, 15, 18, 20, 22, 25, 27 og 29, - 13 gange i oktober 2017, d. 2, 4, 6, 9, 11, 13, 16, 18, 20, 23, 25, 27 og 30, - 13 gange i november 2017, d. 1, 3, 6, 8, 10, 13, 15, 17, 20, 22, 24, 27 og 29, - 13 gange i december 2017, d. 1, 4, 6, 8, 11, 13, 15, 18, 20, 22, 25, 27 og 29, - 14 gange i januar 2018, d. 1, 3, 5, 8, 10, 12, 15, 17, 19, 22, 24, 26, 29 og 31, - 12. gange i februar 2018, d. 2, 5, 7, 9, 12, 14, 16, 19, 21, 23, 26 og 28, - 13. gange i marts 2018, d. 2, 5, 7, 9, 12, 14, 16, 19, 21, 23, 26, 28 og 30, - 13 gange i april 2018, d. 2, 4, 6, 9, 11, 13, 16, 18, 20, 23, 25, 27 og 30, - 13 gange i maj 2018, d. 2, 4, 7, 9, 11, 14, 16, 18, 21, 23, 25, 28 og 30, - 13 gange i juni 2018, d. 1, 4, 6, 8, 11, 13, 15, 18, 20, 22, 25, 27 og 29, - 12 gange i september 2018, d. 3, 5, 7, 10, 12, 14, 17, 19, 21, 24, 26 og 28.(i alt 233 overtrædelser)

2B. Hjemrejselovens § 24, stk. 6, 2, pkt., jf. § 23, stk. 2, jf. udlændingelovens tidligere 34, stk. 5, ved i nedenstående tilfælde at have undladt at overholde sin af politiet af 24. januar 2017 pålagte melde- pligt hver mandag, onsdag og fredag kl. 9.00-15.00 hos Hjemrejsestyrelsen på Udrejsecenter Kærshoved- gård, Kærshovedgård 17 ved Ikast (forkyndt 24. januar 2017): - 3 gange i december 2020, d. 25, 28 og 30, - 13 gange i januar 2021, d. 1, 4, 6, 8, 11, 13, 15, 18, 20, 22, 25, 27 og 29, - 12 gange i februar 2021, d. 1, 3, 5, 8, 10, 12, 15, 17, 19, 22, 24, og 26.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 2 udvises med et indrejseforbud for bestandig i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte.

Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Tiltalte er straffet ved

• dom af 25. januar 2016 med fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276 tillige med udvisning af Danmark og • dom af 28. april 2021 med fængsel i 10 dage for overtrædelse af straffelovens § 174 tillige med ud- visning af Danmark.

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 25. maj 2021.

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte er pålagt opholds- og meldepligt. Disse pligter er forkyndt for tiltalte ved engelsk tolk. Herefter og da tiltalte i retten har forstået engelsk tolk lægger retten til grund, at tiltalte var bekendt med disse pligter og deres indhold.

Efter tiltaltes egen forklaring, hvorefter han aldrig har taget ophold på udrejsecenteret Kærshovedgård, lægger retten til grund, at tiltalte forsætlig ikke har overholdt sine pligter, som angivet i tiltalten. Retten finder ikke grundlag for, at indholdet af den meddelte meldepligt indeholder forvaltnings- retlige fejl således, at meldepligten på det grundlag er ugyldig og dermed uvirksom overfor tiltalte.

Der er tale om overtrædelser i en periode fra 31. januar 2017 og frem til anholdelsen den 13. april 2021. Henset til denne periode og omfanget af overtrædelser, finder retten, at der er tale om særligt skærpende omstændigheder, hvorfor forhold 1B, som påstået, henføres under straffelovens § 143 i den angivne peri- ode. Dette uanset, at tiltalen for overtrædelse af meldepligten i forhold 2B ikke er rejst efter straffelovens § 143, og at den pålagte underretningspligt ikke har været forkyndt for tiltalte, hvorfor der alene har været tale om overtrædelse af opholds- og meldepligten.

Straffen fastsættes som en tillægsstraf på fængsel i 3 år, jf. hjemrejselovens § 24, stk. 6, 2, pkt., jf. § 23, stk. 2, jf. udlændingelovens tidligere § 42a, stk. 8, 1. pkt., straffelovens § 143, jf. hjemrejselovens § 24, stk. 6, 2, pkt., jf. § 23, stk. 2, jf. udlændingelovens tidligere § 42a, stk. 8, 1. pkt., hjemrejselovens § 24, stk. 6, 2, pkt., jf. § 23, stk. 2, jf. udlændingelovens tidligere 34, stk. 5, jf. straffelovens § 89.

Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på antal overtrædelser og periode herunder hvilken straf de enkelte forhold ville have skullet fastsættes til efter udlændinge- og hjemrejseloven.

Tiltalte har ikke lovligt ophold i Danmark og er idømt en ubetinget fængselsstraf. Retten tager derfor udvis- ningspåstanden til følge i medfør af udlændingelovens § 26, stk. 2, da udvisningen ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Retten har herved lagt vægt på, at der ikke er kom- met nye oplysninger siden tiltaltes seneste udvisning af Danmark i henhold til dom af 28. april 2021.

Thi kendes for ret

: Tiltalte skal straffes med en tillægsstraf på fængsel i 3 år.

Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandigt.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

::::::::::::::::::::::::::::::

Vestre Landsrets 3. afdelings

DOM

- 7. december 2021 - S–1562–21 (dommerne Erik P. Bentzen, Annette Dellgren og Flemming Krog Bjerre (kst.) med domsmænd)

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født 1980, (advokat Tyge Trier, Frederiksberg)

Retten i Herning har den 9. juli 2021 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 99-2969/2021).

Påstande

Tiltalte, har påstået frifindelse, subsidiært formildelse af frihedsstraffen og således, at en eventuel udvis- ning af Danmark begrænses til en periode på 6 år.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Supplerende oplysninger Der er for landsretten fremlagt en mail af 1. december 2021 fra Person1 til forsvareren, advokat Tyge Trier, hvoraf det bl.a. fremgår, at han mødte tiltalte i Lund i sommeren 2017, og at han mødte tiltalte igen efter nogle måneder i Malmø, men tiltalte tog tilbage til Danmark.

Flygtningenævnets afgørelse af 25. august 2016, hvor tiltalte fik afslag på asyl, er endvidere fremlagt.

Der er endelig fremlagt referater fra Udlændingestyrelsen vedrørende samtaler med tiltalte fra henholdsvis den 12. februar 2016, 11. marts 2016 og 1. april 2016.

Tiltalte er både ved dommen af 25. januar 2016 og dommen af 28. april 2021 udvist af Danmark med indrej- seforbud i 6 år.

Forsvareren har oplyst, at tiltalte rettelig hedder Tiltalte.

Forklaring

[FORKLARINGER UDELADT]

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte blev ved dom af 25. januar 2016 udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år.

Tiltalte, der er fra Uganda, har forklaret, at han taler luganda, og han har til støtte for sin påstand om frifin- delse gjort gældende, at han ikke har forstået, at han var pålagt opholds- og meldepligt på Kærshovedgård.

Politiassistent Person2 har i rapport af 24. november 2016 vedrørende udrejsekontrol anført, at der var en tolk til stede, og der er enighed om, at det var en engelsk tolk. Det er endvidere anført, at tiltalte oplyste, ”at der ingen sproglige problemer er mellem tolken og udlændingen”. Rapporten er underskrevet af tolken, men ikke af tiltalte.

Den 9. januar 2017 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om, at tiltalte havde pligt til at tage ophold på Ud- rejsecenter Kærshovedgård. Den 24. januar 2017 traf politiet afgørelse om, at tiltalte i medfør af udlændin- gelovens § 34, stk. 5, skulle give møde hos politiet i Udrejsecenter Kærshovedgård hver mandag, onsdag og fredag mellem kl. 10.00-12.00.

Det fremgår af en rapport af 24. januar 2017 om forkyndelse, der er udar- bejdet af politiassistent Person2, at der var en engelsk tolk til stede ved forkyndelsen, og at der var ”ingen sproglige problemer”. Det fremgår endvidere, at tiltalte fik oplæst afgørelsen af 9. januar 2017 om opholds- pligt og gjort bekendt med meldepligt, og at kopi blev udleveret.

Det fremgår endelig af retsbogen fra grundlovsforhøret den 25. maj 2021 i Retten i Hillerød, at der mødte en ugandisk tolk, og at sigtede meddelte, at han også forstår og taler engelsk, ligesom det fremgår af rets- bog af 9. juli 2021 fra Retten i Herning, at der var mødt en engelsk tolk, og at tiltalte og tolken bekræftede, at de forstod hinanden.

Uanset at rapporten af 24. januar 2017 ikke er underskrevet af politiassistenten, tolken eller tiltalte, er det på denne baggrund ubetænkeligt at lægge til grund, at der er truffet gyldige afgørelser om opholds- og mel- depligt, at tiltalte har fået forkyndt afgørelserne om opholds- og meldepligt, og at han har forstået indhol- det af disse.

Det tiltrædes herefter, at tiltale er fundet skyldig som sket, herunder at forhold 1B er henført under straffe- lovens § 143.

Det tiltrædes med samme begrundelse, som byretten har anført, at tillægsstraffen efter en samlet vurde- ring er fastsat til fængsel i 3 år. Den omstændighed, at tiltalte efter sin forklaring opholdt sig i Sverige i nogle få måneder i sommeren 2017, kan ikke føre til et andet resultat. Der er endvidere ikke grundlag for at fastsætte en lavere straf med henvisning til straffelovens § 82, nr. 4, 6, 13 eller 14.

Tiltalte har 6 børn i Uganda, herunder to adoptivbørn, og der er ikke oplysninger om, at han har familie i Danmark. Tiltalte er født i 1980, og han kom først til Danmark i 2015 som 35 årig. Han har således haft hele sin opvækst og en stor del af sin voksentilværelse i Uganda. Han taler ikke dansk. Herefter, og af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at tiltalte er udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig, idet der efter de foreliggende oplysninger ikke er grundlag for at fastsætte et kortere indrejseforbud i med- før af udlændingelovens § 32, stk. 5.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

::::::::::::::::::::::::

Højesterets 2. afdelings

DOM

- 17. november 2022 - 66/2022

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, (advokat Tyge Trier, beskikket)

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Herning den 9. juli 2021 (99-2969/2021) og af Vestre Landsrets 3. afdeling den 7. december 2021 (S-1562-21).

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Vibeke Rønne, Lars Hjortnæs, Kristian Korfits Nielsen og Rikke Foersom.

Påstande

Dommen er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse for overtrædelse af straffe- lovens § 143, og i øvrigt formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af straffen og stadfæstelse af udvisningen.

Sagsfremstilling

Tiltalte blev ved Københavns Byrets dom af 25. januar 2016 fundet skyldig i tyveri efter straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 276. Ved dommen blev han idømt 30 dages fængsel og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år.

Udlændingestyrelsen har i referat af 12. februar 2016 fra en oplysnings- og motivsamtale med Tiltalte an- ført, at han taler, læser og skriver engelsk.

Ved Flygtningenævnets afgørelse af 25. august 2016 fik Tiltalte afslag på asyl. Ved afgørelsen blev hans for- klaring om asylmotivet tilsidesat med den begrundelse, at forklaringen på centrale punkter fremstod utro- værdig og konstrueret til lejligheden. Det fremgår af oplysningerne i sagen, at han har anmodet Flygtninge- nævnet om at genoptage asylsagen, og at genoptagelsessagen forventes behandlet inden udgangen af 2022.

Tiltalte blev den 24. november 2016 gjort bekendt med Flygtningenævnets afgørelse af 25. august 2016. Af Nordsjællands Politis rapport af 24. november 2016 vedrørende udrejsekontrol fremgår, at han på fore- spørgsel oplyste, at der ikke var sproglige problemer mellem ham og tolk nr. … , og at han havde forstået alt, hvad tolken havde sagt. Det fremgår af sagen, at tolk nr. … er engelsk tolk.

Den 9. januar 2017 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om opholdspligt for Tiltalte efter den dagældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 8 (nu hjemrejselovens § 13, stk. 2, nr. 2). Af afgørelsen frem- går bl.a.:

”Udlændingestyrelsen træffer hermed afgørelse om, at du indtil videre har pligt til at tage ophold på Udrejsecenter Kærshovedgård, Kærshovedgård 17, Isenvad, 7430 Ikast, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 8, fordi du er udvist ved dom.

…

Du kan straffes, hvis ikke du overholder afgørelsen om, at du har pligt til at opholde dig i Udrejsecen- ter Kærshovedgård. Straffen er bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 1 år jf. udlændingelovens § 60, stk. 1”

Nordsjællands Politi traf den 24. januar 2017 afgørelse om meldepligt efter den dagældende udlændinge- lovs § 34, stk. 5 (nu hjemrejselovens § 12, stk. 3), og bestemte, at Tiltalte skulle give møde hos politiet i Ud- rejsecenter Kærshovedgård hver mandag, onsdag og fredag mellem kl. 10-12.

Samme dag – den 24. januar 2017 – blev afgørelserne om opholdspligt og meldepligt forkyndt for Tiltalte. Af politiets rapport, der ikke er underskrevet, fremgår bl.a.:

”Engelsk tolk nr. … til stede ingen sproglige problemer. …

Udlændingen fik oplæst US afgørelse af den 09.01.2017 om, at han skal tage ophold på Kærshoved- gård indenfor 7 dage.

Han ønskede ikke at underskrive forkyndelsen og havde ingen spørgsmål.

Forespurgt oplyste udlændingen, at han stadig ikke ønskede at udrejse til Uganda og [han] ønskede ikke at underskrive blanketten ”Erklæring om medvirken til udsendelse af Danmark.” … Han blev gjort bekendt med Udlændingelovens § 34, stk. 5, om at give møde hos politiet i Udrejse- center Kærshovedgård hver mandag, onsdag og fredag mellem kl. 10.00 - 12.00.

Kopi udleveret.”

Af forkyndelsesblanket af 24. januar 2017 fremgår, at Udlændingestyrelsens afgørelse om opholdspligt blev udleveret til Tiltalte og forkyndt for ham ved brug af tolk. Forkyndelsesblanketten er underskrevet af tolken og politiassistent Person2.

Det fremgår af politiets anmeldelsesrapporter vedrørende Ts overtrædelser af opholdspligt og meldepligt, at han var registreret med ukendt adresse og ukendt kommune.

Af mail af 18. juli 2019 fra Udlændingestyrelsen til Midt- og Vestjyllands Politi fremgår, at Udlændingesty- relsen denne dato lukkede anmeldelsesperioden for Tiltalte, da han havde været forsvundet i mere end 2 år.

Tiltalte blev anholdt den 13. april 2021. Den 14. april 2021 blev han varetægtsfængslet af Retten på Frede- riksberg.

Det fremgår af retsbogen fra grundlovsforhøret, at der var en engelsk tolk til stede, og at han blev gjort bekendt med, at han var sigtet for personelfalsk efter straffelovens § 174 ved den 13. april 2021 at have gjort brug af et dansk sundhedskort og et foto af et engelsk pas tilhørende en anden person til at legi- timere sig over for politiet.

Han erkendte sig skyldig og blev ved Retten på Frederiksbergs dom af 28. april 2021 straffet med fængsel i 10 dage og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Efter dommen blev han varetægtsfængslet, indtil bestemmelsen om udvisning kunne fuldbyrdes, jf. den dagældende udlændin- gelovs § 35, stk. 1, jf. stk. 3.

Den 25. maj 2021 blev Tiltalte fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Hillerød. Det fremgår af retsbogen, at han i grundlovsforhøret blev gjort bekendt med sigtelserne for overtrædelse af opholdspligt og melde- pligt. Det fremgår også, at der mødte en ugandisk tolk, og at sigtede meddelte, at han også forstår og taler engelsk.

Denne sag blev hovedforhandlet ved Retten i Herning den 9. juli 2021. Under hovedforhandlingen deltog en engelsk tolk, og det fremgår af retsbogen, at Tiltalte og tolken bekræftede, at de forstod hinanden. Af by- rettens gengivelse af hans forklaring i retsbog af 14. juli 2021 fremgår bl.a.:

”Hans modersmål er luganda. Han gik i skole i Uganda, fra han var 6-7 år. I skolen talte de luganda og engelsk. Han talte luganda med sin familie og venner. Han talte en smule engelsk med sine børn, da de har engelsk i skolen. Han taler bedre luganda end engelsk. De taler britisk/engelsk i Uganda.”

Tiltalte har under denne sag været varetægtsfængslet siden den 25. maj 2021.

Retsgrundlag Ved lov nr. 982 af 26. maj 2021 om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (hjemrejseloven), der trådte i kraft den 1. juni 2021, blev de tidligere bestemmelser om opholds- og meldepligt i udlændingelo- vens § 34, stk. 5, § 42 a, stk. 8, og § 60, stk. 2, ophævet og videreført i hjemrejselovens § 12, stk. 3, § 13, stk. 2, nr. 2, og § 23, stk. 2.

De nævnte bestemmelser i hjemrejseloven er sålydende:

”§ 12 Hjemrejsestyrelsen eller politiet kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre en udlændings tilstedeværelse eller medvirken til udrejse, bestemme, at udlændingen skal give møde på nærmere angivne tidspunkter i følgende tilfælde: … 3) Hvis udlændingen ikke efterkommer et pålæg om opholdspligt efter § 13, stk. 1 eller 2, eller flytte- påbud efter § 9, stk. 2, 2. pkt., eller udlændingelovens § 42 a, stk. 7, 3. pkt. … § 13

… Stk. 2. Hjemrejsestyrelsen bestemmer, at en udlænding skal tage ophold på et bestemt indkvarteringssted, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, medmindre særlige grunde taler derimod, hvis … 2) udlændingen er udvist ved endelig dom efter udlændingelovens §§ 22-24 og ikke er varetægts- fængslet efter § 14, … § 23 … Stk. 2. Overtrædelse af pålæg om meldepligt efter § 12, stk. 2-4, opholdspligt efter § 13, stk. 2, og underret- ningspligt efter § 13, stk. 4, straffes med fængsel indtil 2 år.”

Den tidligere bestemmelse om meldepligt i udlændingelovens § 34, stk. 5, var i den for sagen relevante pe- riode (januar 2017 – februar 2021) sålydende:

”§ 34 …

Stk. 5. Politiet bestemmer, medmindre særlige grunde taler derimod, at en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter § 35, skal give møde hos po- litiet på nærmere angivne tidspunkter med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af bestemmel- sen om udvisning.”

Den tidligere bestemmelse om opholdspligt i udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1. pkt., havde frem til hjem- rejselovens ikrafttræden den 1. juni 2021 i det væsentlige følgende ordlyd:

§ 42 a … Stk. 8. Udlændingestyrelsen bestemmer, medmindre særlige grunde taler derimod, at en udlænding, hvis opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. § 32, stk. 1, eller § 21 b, stk. 1, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, men som ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter §§ 2224, og som ikke er varetægtsfængslet efter § 35, skal tage ophold på et bestemt indkvarteringssted for de i stk. 1 og 2 nævnte udlændinge.”…

Overtrædelse af pålæg om bl.a. melde- og opholdspligt blev frem til den 1. marts 2017 straffet efter den dagældende udlændingelovs § 60, stk. 1, med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år.

Ved lov nr. 189 af 27. februar 2017, der trådte i kraft den 1. marts 2017, blev der indsat et nyt stk. 2 i den dagældende udlændingelovs § 60, hvorefter overtrædelse af pålæg om bl.a. melde- og opholdspligt blev straffet med fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår bl.a. (Folketingstidende 2016-17, tillæg A, lov- forslag nr. L 51, s. 11ff.):

”3. Strafskærpelse 3.1. Gældende ret … 3.2. Ministeriets overvejelser Gennemgangen af retspraksis viser, at overtrædelser af opholds- og meldepligten i dag straffes med advarsel, bøde eller en kortere ubetinget fængselsstraf på op til 40 dage. En udlænding, der har over- trådt sine forpligtelser op til 100 gange, vil således som udgangspunkt alene blive meddelt en advar- sel eller idømt en bødestraf.

Selv i meget grove tilfælde af overtrædelser af opholds- og meldepligten idømmes alene fængsel i op til 40 dage. … 3.3. Den foreslåede ordning … Det foreslås i den forbindelse, at der indsættes et nyt stykke i § 60, således at udlændinge på tålt op- hold og kriminelle udviste, der overtræder deres opholds-, melde- eller underretningspligt, straffes efter det foreslåede stk. 2.

Der lægges endvidere op til, at der skal ske en betydelig forhøjelse af strafudmålingsniveauet for overtrædelse af opholds- og meldepligt i udlændingelovens § 60, stk. 2, i forhold til det gældende strafniveau… … Med forslaget forudsættes det, at staffen for overtrædelse af den foreslåede § 60, stk. 2, fremover som udgangspunkt fastsættes efter et takstmæssigt fastlagt strafniveau, hvor antallet af overtrædel- ser som udgangspunkt vil være afgørende for den konkret udmålte straf, jf. bilag 1.”

Det fremgår af det nævnte bilag 1 bl.a., at straffen i førstegangstilfælde forudsættes udmålt til fængsel i 60 dage ved 1.001-1.500 overtrædelser begået efter den 1. marts 2017 (Folketingstidende 2016-17, tillæg A, lovforslag nr. L 51, s. 76).

Ved lov nr. 174 af 27. februar 2019 blev der gennemført en yderligere skærpelse af strafniveauet efter den dagældende udlændingelovs § 60, stk. 2, idet principperne for strafudmålingen blev ændret, og strafmaksi- mum blev forhøjet til fængsel i 2 år med virkning fra den 1. juni 2021. Samtidig blev der indsat en ny be- stemmelse i straffelovens § 143 med følgende ordlyd:

”Med fængsel indtil 4 år straffes den, som under særligt skærpende omstændigheder overtræder et pålæg nævnt i udlændingelovens § 60, stk. 2. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig et betydeligt antal overtrædelser over en længere periode.”

Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget (Folketingstidende 2018-19, tillæg A, lovforslag nr. L 140, s. 67ff.) fremgår bl.a.:

”9. Skærpet straf for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt 9.1. Straf for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt … 9.1.2. Ministeriets overvejelser … Efter den hidtil gældende ordning fastsættes straffen ud fra det samlede antal overtrædelser, uanset over hvor lang en periode overtrædelserne har fundet sted.

Den foreslåede ændring indebærer, at straffen fastsættes ud fra antallet af overtrædelser inden for en kalendermåned. Ved overtrædelser i flere kalendermåneder, dvs. i gentagelsestilfælde, indebærer dette, at straffen vil skulle fastsættes ud fra de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10, og der vil således være tale om en skærpelse i forhold til de gældende regler.

Formålet er hermed at understrege, at den enkelte udlænding løbende har pligt til at overholde de pålagte kontrolforanstaltninger og samtidig sikre, at det også har konsekvenser, hvis en udlænding løbende overtræder de pålagte kontrolforanstaltninger et mindre antal gange. … Det er endvidere ministeriets vurdering, at der er behov for en selvstændig skærpelse af straffen for særligt grove tilfælde af overtrædelse af kontrolforpligtelserne.

Det foreslås derfor, at der indsættes en bestemmelse i straffeloven med en højere strafferamme end strafferammen i udlændingelovens § 60, stk. 2. Den forhøjede strafferamme vil give mulighed for at idømme højere straf for de særligt grove tilfælde af overtrædelser af en pålagt opholds-, underretnings- og meldepligt.

Indsættelsen i straffeloven af en regel om særligt grove tilfælde af overtrædelser af en pålagt opholds-, underret- nings- og meldepligt vil samtidig være en markering af, at forholdet har en sådan strafværdighed, at det skal straffes efter straffeloven og ikke blot efter bestemmelserne i udlændingeloven.

9.1.3. Den foreslåede ordning Det foreslås, at der inden for den gældende strafferamme i udlændingelovens § 60, stk. 2, på 1 år og 6 måneder skal ske en betydelig skærpelse af strafniveauet for overtrædelse af opholds-, underret- nings- og meldepligt i forhold til det gældende strafniveau.

Strafskærpelserne foreslås i første omgang at træde i kraft for overtrædelser af kontrolforpligtelser, der er begået efter den 1. juni 2019. Strafudmålingen for overtrædelser begået forud for denne dato skal således ske efter de hidtil gældende takstmæssige niveauer.

Det foreslås endvidere, at strafniveauet skærpes yderligere for overtrædelse af kontrolforpligtelser, der er begået efter den 1. juni 2021. Det foreslås samtidig, at strafferammen i udlændingelovens § 60, stk. 2, forhøjes fra 1 år og 6 måneder til 2 år.

Med forslagene forudsættes det, at straffen for overtrædelse af opholds-, underretningsog melde- pligten som nævnt i udlændingelovens § 60, stk. 2, fortsat som udgangspunkt fastsættes efter et takstmæssigt fastlagt strafniveau, hvor antallet af overtrædelser som udgangspunkt vil være afgø- rende for den konkret udmålte straf, jf. lovforslagets bilag 1 og 2.

Det betyder f.eks., at udgangspunktet for strafudmålingen fra den 1. juni 2019 for henholdsvis 6-9 overtrædelser pr. kalendermåned i førstegangstilfælde vil være 40 dages fængsel. Det betyder også,

at der i andengangstilfælde eksempelvis vil være tale om en fængselsstraf i 50 dage for 6-9 overtræ- delser pr. kalendermåned, ligesom der i fjerdegangstilfælde vil være tale om en fængselsstraf i 3 må- neder for det samme antal overtrædelser pr. måned. … Der henvises i øvrigt til lovforslagets bilag 1 og 2.

Det gælder for begge de foreslåede skærpelser, at der allerede ved 10 overtrædelser inden for en kalendermåned sker en skærpelse af straffen. Der foreslås ikke i de takstmæssige strafniveauer fast- sat en yderligere skærpelse af straffen ved et højere antal overtrædelser inden for en kalendermå- ned.

Dette skal ses i sammenhæng med, at der allerede sker en markant skærpelse af straffen ved 10 overtrædelser eller derover, og at straffastsættelsen fremover sker på grundlag af overtrædelser pr. kalendermåned. Fordeler overtrædelserne sig over flere måneder, vil den pågældende udlænding skulle idømmes straf for hver kalendermåned, jf. nærmere nedenfor.

Hvis antallet af overtrædelser er betydeligt højere end 10 inden for en kalendermåned, eller hvis der er tale om 5. gangstilfælde eller derover, vil der dog kunne fastsættes en højere straf end dem, som fremgår af de takstmæssige strafniveauer.

Det forudsættes endvidere som hidtil, at én overtrædelse svarer til én overtrædelse af meldepligten eller underretningspligten eller én dags overtrædelse af opholdspligten. Hvis både opholds-, under- retningsog meldepligten overtrædes i en dag, svarer dette derfor til tre overtrædelser.

Fastsættelse af straffen for en udlænding, der i flere kalendermåneder har begået et større antal overtrædelser af opholds-, underretnings- eller meldepligten, vil skulle ske efter den almindelige be- stemmelse i straffelovens § 88, hvorefter der fastsættes en fælles straf inden for den foreskrevne strafferamme, hvis nogen ved en eller flere handlinger har begået flere lovovertrædelser.

Det bety- der, at en udlænding, der har begået flere overtrædelser af en pålagt opholds-, underretnings- og/el- ler meldepligt, som skal pådømmes under samme sag, skal have en fælles straf, som ligger inden for den strafferamme, som gælder for overtrædelse af en pålagt opholds-, underretnings- og/eller mel- depligt.

Fastsættelsen af straffen vil i øvrigt fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte til- fælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn- digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en ny bestemmelse i straffelovens § 143, hvorefter den, som under særligt skærpende omstændigheder overtræder et pålæg nævnt i udlændingelovens § 60, stk. 2, straffes med fængsel i indtil 4 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig et bety- deligt antal overtrædelser over en længere periode.

Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke en udvidelse af det strafbare område for overtrædelse af en pålagt opholds-, underretnings- og meldepligt. Bestemmelsen er alene en overbygning på straf- febestemmelsen i udlændingelovens § 60, stk. 2.

Der vil eksempelvis kunne være tale om særligt skærpende omstændigheder, hvis en udlænding, som er pålagt alle tre typer af kontrolforpligtelser, i en periode på flere måneder slet ikke opholder sig på

det indkvarteringssted, som udlændingen er pålagt at opholde sig på efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, hvorved den pågældende som udgangspunkt dagligt i hele perioden overtræder alle tre typer af kontrolforpligtelser. En sådan situation vil kunne medføre, at den pågældende op mod flere hund- rede gange overtræder de givne pålæg og vil derfor falde ind under den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde.

Der vil ligeledes kunne være tale om særligt skærpende omstændigheder, hvis en udlænding, der er pålagt opholds-, underretnings- og meldepligt, tidligere adskillige gange er blevet dømt for overtræ- delse af opholds-, underretnings- og meldepligt.”

Af lovforslagets bemærkninger til udlændingelovens § 60, stk. 2, fremgår bl.a. (Folketingstidende 2018-19, tillæg A, lovforslag L 140, s. 100f.):

”Til nr. 23 Efter udlændingelovens § 60, stk. 2, kan en udlænding, der har overtrådt sin opholds-, underretnings- og meldepligt straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Bestemmelsen omfatter udlændinge, som er omfattet af det skærpede kontrolregime, der gælder for udlændinge på tålt ophold, kriminelle udviste, og som med dette lovforslag også kommer til at om- fatte fremmedkrigere og udlændinge, der er udvist i medfør af udlændingelovens § 25, jf. lovens § 1, nr. 22.

Bestemmelsen indebærer, at retten som udgangspunkt skal udmåle straffen for overtrædelser af op- holds-, underretnings- og meldepligt efter et takstmæssigt fastlagt strafniveau.

Det foreslås, at udlændingelovens § 60, stk. 2, affattes på ny således, at overtrædelse af pålæg med- delt i medfør af § 34, stk. 4-6, og § 42 a, stk. 8, 1. og 3. pkt., og stk. 10 givne pålæg straffes med fæng- sel indtil 1 år og 6 måneder. Formålet med nyaffattelsen er – i overensstemmelse med finanslovsaf- talen for 2019 – at skærpe strafniveauerne for overtrædelse af opholds-, underretnings- og melde- pligt i forhold til det gældende strafniveau.

Den foreslåede forhøjelse af strafudmålingsniveauet indebærer, at udlændinge på tålt ophold, krimi- nelle udviste, fremmedkrigere og udlændinge, der er udvist i medfør af udlændingelovens § 25, frem- over skal idømmes en som udgangspunkt højere straf end i dag, hvis de overtræder deres pålagte opholds-, underretnings- og meldepligt.

Strafskærpelserne foreslås at træde i kraft for overtrædelser af kontrolforpligtelser, der er begået efter den 1. juni 2019, jf. lovforslagets § 11, stk. 2.

Det forudsættes, at straffen for overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt som hidtil som udgangspunkt fastsættes efter et takstmæssigt fastlagt strafniveau, dog således, at antallet af overtrædelser pr. kalendermåned fremover som udgangspunkt vil være afgørende for den konkret udmålte straf. De foreslåede takstmæssige strafniveauer fremgår af bilag 1 til lovforslaget.

De foreslåede skærpelser af straffen har til formål at sikre, at det har klare konsekvenser for den en- kelte udlænding, der ikke overholder de pålagte kontrolforpligtelser. Formålet er endvidere at bi- drage til at forhindre nye overtrædelser af kontrolforpligtelserne, og at forpligtelserne dermed i hø- jere grad overholdes.

Formålet er også – ved at forebygge overtrædelse – at sikre, at Udlændingesty- relsen og politiet løbende får oplysninger til brug for Udlændingestyrelsens og politiets kontrol med udlændinge på tålt ophold, kriminelle udviste, fremmedkrigere og udlændinge, der er udvist i medfør af udlændingelovens § 25.

De foreslåede skærpelser af straffen vil omfatte udlændinge på tålt ophold, kriminelle udviste, frem- medkrigere og udlændinge, der er udvist i medfør af udlændingelovens § 25. De foreslåede straf- skærpelser vil også omfatte de udlændinge på tålt ophold, som ikke længere er pålagt opholdspligt, fordi denne kontrolforanstaltning er ophævet ved dom eller administrativ afgørelse, men som fortsat eller på ny er pålagt meldepligt.

Det betyder f.eks., at udgangspunktet for strafudmålingen fra 1. juni 2019 for henholdsvis 6-9 over- trædelser pr. kalendermåned i førstegangstilfælde vil være 40 dages fængsel. Det betyder også, at der i andengangstilfælde eksempelvis vil være tale om en fængselsstraf i 50 dage for 6-9 overtrædel- ser pr. kalendermåned, at der i tredjegangstilfælde vil være tale om en fængselsstraf i 60 dage for 6-9 overtrædelser pr. kalendermåned, ligesom der i fjerdegangstilfælde vil være tale om en fængselsstraf i 3 måneder for det samme antal overtrædelser pr. måned, jf. nærmere herom bilag 1.

De foreslåede strafudmålingsniveauer indebærer, at der allerede ved 10 overtrædelser inden for en kalendermåned sker en skærpelse af straffen. Der foreslås ikke i de takstmæssige strafniveauer fast- sat en yderligere skærpelse af straffen ved et højere antal overtrædelser inden for en kalendermå- ned.

Det foreslås dog, at der i tilfælde, hvor der alene skal fastsættes straf inden for én kalendermå- ned fastsættes en yderligere skærpelse af straffen for et særligt højt antal overtrædelser af kontrol- forpligtelserne. Formålet hermed er, at sikre at straffen også i disse tilfælde skærpes i forhold til de gældende strafniveauer. Se hertil bilag 1.

Hvis antallet af overtrædelser er betydeligt højere end 10 inden for en kalendermåned, vil der dog kunne fastsættes en højere straf end dem, som fremgår af de takstmæssige fastsatte strafniveauer.

Det skal som hidtil anses som en skærpende omstændighed i forbindelse med strafudmålingen for en overtrædelse af opholds-, melde- og underretningspligten, hvis udlændingen tidligere har været dømt for overtrædelse af de nævnte forpligtelser. Den nærmere strafskærpelse i gentagelsestilfælde forudsættes ligeledes fastsat efter det takstmæssigt fastlagte strafniveau, hvoraf også fremgår, hvilke skærpelser af straf der som udgangspunkt skal idømmes i gentagelsestilfælde.

Ved vurderingen af gentagelsestilfælde gælder også overtrædelser af kontrolforpligtelser, der har medført en straf i medfør af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 143, jf. lovforslagets § 8, nr. 3.

Fastsættelsen af straffen vil i øvrigt altid bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte til- fælde af samtlige omstændigheder i sagen. Det angivne strafniveau vil derfor kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstæn- digheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Efter det fastlagte strafudmålingsniveau forudsættes det, at én overtrædelse svarer til én overtræ- delse af meldepligten eller underretningspligten eller én dags overtrædelse af opholdspligten. Op- holdspligten vil udgøre en fortsat forbrydelse i relation til forældelsesretlige spørgsmål, men det for- udsættes, at hver enkelt dag, hvor opholdspligten ikke overholdes, vil gælde som én overtrædelse ved straffens fastsættelse.

Hvis både opholdspligten, meldepligten og underretningspligten overtrædes på én dag, svarer dette derfor som udgangspunkt til tre overtrædelser. Som eksempel herpå kan nævnes en udlænding, som i strid med opholdspligten overnatter uden for indkvarteringsstedet, som ikke har underrettet ind- kvarteringsoperatøren om, at han opholder sig uden for indkvarteringsstedet i tidsrummet mellem kl. 23.00 og 06.00, og som ikke melder sig til politiet den samme dag. Der vil her være tale om samlet tre overtrædelser.”

Af bemærkningerne til straffelovens § 143 fremgår bl.a. (Folketingstidende 2018-19, tillæg A, lovforslag L 140, s. 130):

”Til nr. 3 … Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i straffelovens § 143, hvorefter den, som under særligt skærpende omstændigheder overtræder et pålæg nævnt i udlændingelovens § 60, stk. 2, straffes med fængsel i indtil 4 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig et betyde- ligt antal overtrædelser over en længere periode.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at overtrædelser under særligt skærpende omstændighe- der af meldepligt (udlændingelovens § 34, stk. 4-6), opholdspligt (udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1. og 3. pkt.), eller underretningspligt (udlændingelovens § 42 a, stk. 10), kan straffes med fængsel indtil 4 år.

Den foreslåede bestemmelse indebærer ikke en udvidelse af det strafbare område for overtrædelse af melde-, opholds- og underretningspligt. Bestemmelsen er alene en overbygning på den gældende strafbestemmelse, som findes i udlændingelovens § 60, stk. 2, og som foreslås ændret i dette lov- forslags § 1, nr. 22-24.

Den foreslåede bestemmelse i straffeloven tilsigtes derfor anvendt i de særligt grove tilfælde af over- trædelse af pålagt melde-, opholds- eller underretningspligt, der har en sådan strafværdighed, at det skal straffes efter straffeloven og ikke blot efter bestemmelserne i udlændingeloven.

Der vil eksempelvis kunne være tale om særligt skærpende omstændigheder, hvis en udlænding, som er pålagt alle tre typer af kontrolforpligtelser, i en periode på flere måneder slet ikke opholder sig på det indkvarteringssted, som udlændingen er pålagt at opholde sig på efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, hvorved den pågældende dagligt eller næsten dagligt i hele perioden overtræder alle tre typer af kontrolforpligtelser. En sådan situation vil kunne medføre, at den pågældende op mod flere hund- rede gange overtræder et pålæg og vil derfor falde ind under den foreslåede bestemmelses anven- delsesområde.

Der vil ligeledes kunne være tale om særligt skærpende omstændigheder, hvis en udlænding, der er pålagt opholds-, underretnings- og meldepligt tidligere adskillige gange er blevet dømt for overtræ- delse af opholds-, underretnings- og meldepligt.

Straffen for overtrædelse af straffelovens § 143 fastsættes skønsmæssigt. Det forudsættes dog, at straffen overstiger de takstmæssige strafpositioner, som gælder ved straffastsættelsen efter udlæn- dingelovens § 60, stk. 2, jf. bilag 1 og 2 til lovforslaget. Ved straffastsættelsen efter straffelovens § 143 bør der dog – ligesom ved fastsættelsen af straffen efter udlændingelovens § 60, stk. 2 – lægges vægt på, hvor mange gange inden for en måned en kontrolforpligtelse er overtrådt, og om der er tale om mange gentagelsestilfælde.

Ved vurderingen af gentagelsestilfælde gælder også overtrædelser af kontrolforpligtelser, der har medført en straf i medfør af udlændingelovens § 60, stk. 2, for så vidt angår overtrædelser, der er begået efter den 1. juni 2019.

Bestemmelsen forudsættes ikke udelukkende anvendt i tilfælde, hvor strafferammen i udlændingelo- vens § 60, stk. 2, ikke findes at være tilstrækkelig. Det forudsættes således, at den forslåede bestem- melse i § 143 kan anvendes i tilfælde, hvor forholdet skønnes at være så groft, at samfundets reak- tion bør komme til udtryk ved anvendelse af straffeloven frem for udlændingeloven. Dette gælder også, selvom den konkret forskyldte straf fastsættes til mindre end den strafferamme, som gælder efter udlændingelovens § 60, stk. 2.”

Det fremgår af bilag 1 til lovforslaget bl.a., at straffen i førstegangstilfælde med 10 eller flere overtrædelser pr. måned forudsættes udmålt til fængsel i 60 dage (Folketingstidende 2018-19, tillæg A, lovforslag L 140, s. 135).

Af hjemrejselovens § 24, stk. 6, fremgår, at overtrædelse af pålæg om meldepligt efter udlændingelovens § 34, stk. 4-6, og pålæg om opholdspligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1. og 3. pkt., der er meddelt forud for lovens ikrafttræden, straffes efter hjemrejselovens § 23, stk. 2.

Anbringender

Tiltalte har anført bl.a., at de pålagte kontrolforpligtelser udgør et uproportionalt indgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til privat- og familieliv.

Endvidere er det ikke godtgjort, at der er sket behørig forkyndelse af afgørelserne om melde- og opholds- pligt. Det fremgår af politirapporten af 24. januar 2017, at der ikke er sket forkyndelse på luganda, der er hans sprog. Politirapporten er ikke underskrevet, og det er efter rapporten uklart, hvad forkyndelsen angår.

Politirapporten indeholder heller ingen angivelse om de strafferetlige konsekvenser ved manglende over- holdelse af meldepligten. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 2. august 2017 i sag 15944/11 (Vasiliciuc mod Moldova), at myndighederne skal sikre sig bl.a., at han har fået ”adequ- ate notice”, og at han er oplyst om konsekvenserne ved manglende opfyldelse af pålagte pligter.

Spørgsmål om ”adequate notice” og fastsættelsen af retlige begreber som ”forkyndelse” og ”tolkning” er omfattet af Højesterets prøvelsesadgang.

Hans eventuelle forpligtelser er bragt til ophør ved hans udrejse til Sverige i juni 2017. Det fremgår af Ud- lændingestyrelsens afgørelse af 9. januar 2017, at afgørelsen om opholdspligt var gældende ”indtil videre”, og han var berettiget til at gå ud fra, at der skulle træffes en ny afgørelse, hvis forpligtelserne skulle genind- føres. Straffesagen mod ham burde have handlet om ulovlig indrejse i Danmark i strid med det meddelte indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 59 b.

Der er indtrådt forældelse for en del af perioden. Der gælder efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, en 2-årig forældelsesfrist på grund af strafferammen i den dagældende udlændingelovs § 60. Forældelsesfristen blev først afbrudt, da han blev sigtet for overtrædelserne af opholds- og meldepligten under grundlovsforhøret den 25. maj 2021.

Straffelovens § 143 finder ikke anvendelse i denne sag, idet der ikke er tale om ”særligt skærpende om- stændigheder”. Ifølge forarbejderne til § 143 finder bestemmelsen kun anvendelse i situationer, hvor der sker overtrædelse af både opholds-, underretnings- og meldepligt. En samlet vurdering af sagens omstæn- digheder fører til, at § 143 ikke kan bringes i anvendelse. Han er ikke på nogen måde blevet advaret om straffelovens § 143. Afgørelsen om opholdspligt henviser alene til udlændingelovens § 60, og han har ikke haft forsæt til at overtræde straffelovens § 143.

Sagen må vurderes ud fra den strafferamme på bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel ind- til 1 år, der efter udlændingelovens § 60 var gældende forud for den strafskærpelse, der trådte i kraft den 1. marts 2017. Denne strafskærpelse og de senere strafskærpelser var ikke påregnelige for ham.

Hvis Højesteret stadfæster landsrettens dom, vil det være i strid med kravet om ”legal certainty” og der- med udgøre en krænkelse af hans rettigheder efter Menneskerettighedskonventionen, herunder artikel 6, stk. 1, om retfærdig rettergang, der skal ses i sammenhæng med artikel 8 om retten til privat- og familieliv.

Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der ved straffastsættelsen skal foretages en samlet afvejning med udgangspunkt i strafværdigheden af hans adfærd. Retmæssigheden af en langvarig fængsels- straf for en førstegangsovertrædelse skal afbalanceres i forhold til, at han er homoseksuel og risikerer for- følgelse i Uganda, og at han ikke er straffet for alvorlig kriminalitet.

Ved straffastsættelsen må det indgå, at han har handlet i undskyldelig uvidenhed om eller undskyldelig mis- forståelse af retsreglerne, jf. straffelovens § 82, nr. 4. Endvidere fører straffelovens § 88 og princippet om modereret kumulation til, at der skal fastsættes en lavere straf end den straf, som byretten og landsretten har fastsat.

Udvisning af ham vil efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder være i strid med Menneskerettig- hedskonventionens artikel 8 om retten til privat- og familieliv. Ved vurderingen må der lægges vægt på sa- gens karakter og hans særlige behov for beskyttelse. Hvis Højesteret mener, at der er grundlag for at udvise ham, skal varigheden af indrejseforbuddet fastsættes til 6 år.

Anklagemyndigheden har anført bl.a., at de pålagte kontrolforpligtelser ikke udgør et uproportionalt ind- greb i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8, og at afgørelserne af 9. og 24. januar 2017 om opholdspligt og meldepligt er gyldige.

Rammen for Højesterets prøvelse er det faktum, som blev lagt til grund af landsretten, jf. herved retspleje- lovens § 933, stk. 2, jf. § 912, stk. 1, nr. 4, modsætningsvis. Højesteret må således lægge til grund, at Tiltalte har fået forkyndt afgørelserne om opholdspligt og meldepligt, og at han har forstået indholdet af disse af- gørelser.

De forhold, som Tiltalte er fundet skyldig i, er ikke forældede. Hans overtrædelser af opholds- og meldeplig- ten må anses som en fortsat forbrydelse i forældelsesmæssig henseende, hvilket for så vidt angår opholds- pligten følger direkte af forarbejderne til bestemmelsen. De strafbare forhold er først ophørt den 13. april 2021, hvor han blev anholdt, og forældelsen er afbrudt den 25. maj 2021, hvor han blev sigtet for overtræ- delse af opholdspligten og meldepligten.

Hvis overtrædelserne af meldepligten ikke kan anses for at være en fortsat forbrydelse, vil det kun få betyd- ning for de overtrædelser (12 tilfælde), der er begået i februar 2017. Spørgsmålet om forældelse har der- med ingen betydning for strafudmålingen.

Straffen i denne sag skal i medfør af straffelovens § 88, stk. 1, fastsættes som en fællesstraf inden for den strengeste strafferamme på fængsel i 4 år, jf. straffelovens § 143, og straffen skal fastsættes ud fra princip- pet om modereret kumulation, jf. herved også UfR 2021.2534 H.

En isoleret bedømmelse af de 1083 overtrædelser, der er omfattet af forhold 1A og 2A, ville ifølge bilag 1 til lovforslag nr. 51 af 9. november 2016 medføre en straf på fængsel i 60 dage. En fastsættelse af straffen for forhold 1B og 2B (23 måneder med mere end 10 overtrædelser pr. måned) ville ifølge bilag 1 til lovforslag nr. 140 af 15. januar 2019 medføre en straf på knap 4 års fængsel.

Forhold 1B er med rette henført under straffelovens § 143. Straffen skal ifølge forarbejderne fastsættes skønsmæssigt, idet det dog er forudsat, at straffen skal overstige de takstmæssige strafpositioner, som gæl- der ved straffastsættelse efter hjemrejselovens § 23, stk. 2, jf. den dagældende udlændingelovs § 60, stk. 2. Efter forarbejderne er det ikke en betingelse for at henføre et forhold under § 143, at alle tre kontrolfor- pligtelser (opholds-, melde- og underretningspligt) er overtrådt.

Udgangspunktet for strafudmålingen i denne sag må i hvert fald være en straf på mere end 1 år og 6 måne- ders fængsel, jf. den strafferamme, der var gældende efter udlændingelovens § 60, stk. 2. Tiltalte har aldrig opholdt sig på Udrejsecenter Kærshovedgård, og han har i perioden fra den 1. juni 2019 til den 13. april 2021 overtrådt opholdspligten 682 gange.

Ved strafudmålingen må det tillægges vægt, hvordan straffen for de enkelte forhold ville skulle fastsættes efter de takstmæssige positioner, der fremgår af forarbejderne til den dagældende udlændingelovs § 60, stk. 2. Den samlede straf kan efter anklagemyndighedens opfattelse passende udmåles i niveauet 3 år og 6 måneders fængsel.

Udvisning af Tiltalte med indrejseforbud for bestandig vil ikke stride mod Danmarks internationale forplig- telser. I det omfang han måtte være beskyttet af artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen, må en pro- portionalitetsafvejning af på den ene side grovheden af det strafbare forhold og på den anden side hans tilknytning til henholdsvis Uganda og Danmark føre til, at udvisning ikke vil være i strid med artikel 8.

Spørgsmålet, om Tiltalte ved en tilbagevenden til Uganda risikerer at blive udsat for behandling i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 3, må afgøres i forbindelse med, at der efter udlændingelovens regler skal tages stilling til, om han må udsendes fra Danmark, jf. herved UfR 2016.5235 H og UfR 2018.769 H.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstillinger Tiltalte er fundet skyldig i at have undladt at opfylde sin pligt til at opholde sig på Udrejsecenter Kærsho- vedgård i perioden fra den 31. januar 2017 til den 31. maj 2019, jf. hjemrejselovens § 24, stk. 6, 2. pkt., jf. § 23, stk. 2, jf. dagældende udlændingelovs § 42 a, stk. 8, 1. pkt. (forhold 1A).

Han er endvidere fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 143 ved under særligt skærpende omstændigheder at have undladt at overholde sin opholdspligt fra den 1. juni 2019 til den 13. april 2021 (forhold 1B).

Desuden er han fundet skyldig i at have undladt at overholde sin meldepligt fra februar 2017 til september 2018 (forhold 2A) samt 3 gange i december 2020, 13 gange i januar 2021 og 12 gange i februar 2021 (forhold 2B), jf. hjemrejselo- vens § 24, stk. 6, 2. pkt., jf. § 23, stk. 2, jf. dagældende udlændingelovs § 34, stk. 5.

Ved landsrettens dom blev straffen fastsat til fængsel i 3 år, og han blev udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Sagen angår navnlig, om forhold 1B, der vedrører overtrædelser af opholdspligten fra juni 2019 til april 2021, med rette er henført under straffelovens § 143, og straffastsættelsen.

Opholdspligt og meldepligt Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at der er truffet gyldige afgørelser om op- holdspligt og meldepligt, at Tiltalte den 24. januar 2017 har fået forkyndt afgørelserne om opholdspligt og meldepligt, og at det må lægges til grund, at han har forstået indholdet af disse.

Højesteret finder, at overtrædelserne af opholdspligten og meldepligten udgør en fortsat forbrydelse i for- ældelsesmæssig henseende, og at der derfor ikke er indtrådt forældelse.

Straffelovens § 143 Efter straffelovens § 143, 1. pkt., straffes med fængsel indtil 4 år den, som under særligt skærpende om- stændigheder overtræder et pålæg nævnt i hjemrejselovens § 23, stk. 2 (tidligere udlændingelovens § 60, stk. 2). Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig et betydeligt antal overtrædelser over en længere periode, jf. straffelovens § 143, 2. pkt.

Anvendelsesområdet for straffelovens § 143 er efter bestemmelsens ordlyd og forarbejder ikke begrænset til gentagelsestilfælde eller tilfælde, hvor en udlænding er pålagt både melde-, opholds- og underretnings- pligt og overtræder alle tre typer af kontrolforpligtelser.

Tiltalte er i forhold 1B fundet skyldig i at have overtrådt sin opholdspligt i 23 måneder med mere end 10 overtrædelser pr. måned fra juni 2019 til april 2021. Efter antallet af overtrædelser og længden af perioden finder Højesteret, at forhold 1B med rette er henført under straffelovens § 143.

Straffastsættelse Tre dommere – …, … og … – udtaler: Det afgørende ved straffastsættelsen er Ts overtrædelse af straffelovens § 143 i forhold 1B.

Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 143, at bestemmelsen er en overbygning på strafbestem- melsen i udlændingelovens § 60, stk. 2, der på tidspunktet for overtrædelserne omfattet af forhold 1B havde en strafferamme på fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

Det fremgår endvidere af forarbejderne, at straffen for overtrædelse af straffelovens § 143 fastsættes skønsmæssigt, idet det dog er forudsat, at straf- fen overstiger de takstmæssige strafpositioner, som gælder ved straffastsættelsen efter udlændingelovens § 60, stk. 2, jf. bl.a. bilag 1 til lovforslaget.

Af forarbejderne fremgår også, at der ved straffastsættelsen efter straffelovens § 143 – ligesom ved fastsættelsen af straffen efter udlændingelovens § 60, stk. 2 – bør lægges vægt på, hvor mange gange inden for en måned en kontrolforpligtelse er overtrådt, og om der er tale om mange gentagelsestilfælde.

Højesteret har i et tilfælde, hvor overtrædelserne fordelte sig over flere måneder, fastslået, at straffen efter den dagældende udlændingelovs § 60, stk. 2, skal fastsættes som en fælles straf inden for den foreskrevne strafferamme efter straffelovens § 88, stk. 1, 1. pkt., jf. herved Højesterets dom af 18. maj 2021 (UfR 2021.3637). Tilsvarende må gælde ved straffastsættelse efter straffelovens § 143, der som nævnt er en overbygning på udlændingelovens § 60, stk. 2.

Vi finder, at der ved fastsættelse af straffen for Tiltalte må lægges vægt på antallet af overtrædelser af op- holdspligten i perioden fra juni 2019 til april 2021. Ved straffastsættelsen må det indgå, at han aldrig tog ophold på Udrejsecenter Kærshovedgård. Det må samtidig indgå, at han ikke tidligere er straffet for over- trædelse af de pålagte kontrolforpligtelser, og at der således er tale om et førstegangstilfælde.

Efter en samlet vurdering stemmer vi herefter for at nedsætte straffen til fængsel i 2 år og 6 måneder.

Dommerne … og … udtaler: På det foreliggende lovgrundlag finder vi, at straffen bør fastsættes til fængsel i 2 år. Vi har herved på den ene side lagt vægt på, at der er tale om et betydeligt antal overtrædelser begået over en længere periode. På den anden side har vi lagt vægt på, at straffen for overtrædelse af overbygningsbestemmelsen i straffe- lovens § 143 skal fastsættes skønsmæssigt under anvendelse af princippet om modereret kumulation, jf. straffelovens § 88, og at der er tale om et førstegangstilfælde, der omfatter en kæde af ensartede undladel- ser.

Vi stemmer herefter for at nedsætte straffen til fængsel i 2 år.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at straffen nedsættes til fængsel i 2 år og 6 måneder.

Udvisning Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at udvisning af Tiltalte med indrejseforbud for bestandig ikke vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til respekt for privat- og familieliv.

Der skal ikke i forbindelse med afgørelsen af spørgsmålet om udvisning tages stilling til, om udlændingen i hjemlandet risikerer at blive udsat for behandling i strid med artikel 3 i Menneskerettighedskonventionen. Denne vurdering skal først ske, når der skal tages stilling til, om udlændingen skal udsendes fra Danmark, jf. herved bl.a. Højesterets dom af 14. november 2017 (UfR 2018.769).

Konklusion mv. Højesteret stadfæster landsrettens dom med den ændring, at straffen nedsættes til fængsel i 2 år og 6 må- neder.

Tiltalte har fortsat været fængslet under anken.

Thi kendes for ret

: Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at Tiltalte straffes med fængsel i 2 år og 6 måneder.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsret og Højesteret.