VLR — Vestre Landsret
BS-31249/2022-VLR
OL-2025-V-00072
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 181.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 18. februar 2025
Sag BS-31249/2022-VLR (4. afdeling)
Appellant, tidligere Sagsøgte (advokat Louise Jensen)
mod
Appelindstævnte ApS 1, tidligere Sagsøger ApS 1 (advokat Dan Dahl Rahimian)
og
Appelindstævnte ApS 2, tidligere Sagsøger ApS 2 (advokat Dan Dahl Rahimian)
Retten i Horsens har den 10. august 2022 afsagt dom i 1. instans (sag BS-20392/2021-HRS).
Landsdommerne Jens Røn, Annette Dellgren og Anne Marie Schmidt (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellant, tidligere Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse. Appellant, tidligere Sagsøgte har endvidere gentaget sine tre betalingspåstande for byretten.
De indstævnte, Appelindstævnte ApS 1, tidligere Sagsøger ApS 1 og Appelindstævnte ApS 2, tidligere Sagsøger ApS 2, har påstået dommen stad-fæstet. Over for Appellants, tidligere Sagsøgte betalingspåstande har Appelindstævnte ApS 1, tidligere Sagsøger ApS 1 og Appelindstævnte ApS 2, tidligere Sagsøger ApS 2 påstået frifindelse.
2
Forklaring Vidne 2 har afgivet supplerende forklaring.
Vidne 2 har forklaret, at Appellant, tidligere Sagsøgte udelukkende var interesseret i at købe Virksomhed ApS 2, idet han mente, at det var alt for dyrt at leje Mobil bar. Ved salget stillede de ikke Appellant, tidligere Sagsøgte og Vidne 1 en bestemt omsætning i udsigt. En kunde, der havde lejet Mobil bar for 25.000 kr., omsatte for ca. ½ mio. kr. til en koncert på fængslet i Horsens.
Ved salget gav de Appellant, tidligere Sagsøgte og Vidne 1 et års kredit, så de kunne nå at generere om-sætning til at betale købesummen. Det er navnlig om sommeren, der er omsæt-ning i Mobil bar, og han hørte også, at Mobil bar efter salget havde været ude til nogle events og festivaler. Da de ikke modtog rettidig betaling, var der en dia-log, for de var villige til at finde en løsning, så Appellant, tidligere Sagsøgte og Vidne 1 kunne klare beta-lingen og beholde Mobil bar. De foreslog derfor nogle mindre afdrag end oprin-deligt aftalt. Han husker ikke, om det var på tale, at også andre skulle kautione-re.
De tiltrådte pantet den 4. oktober 2018. Appellant, tidligere Sagsøgte kontaktede dem ikke i den anled-ning, og han forsøgte heller ikke på det.
Der var ingen bud på Mobil bar, før den blev solgt. Den blev sat til salg i Den Blå Avis, som kontaktede ham, idet de ville lave en kampagne, fordi de syntes, at Mobil bar var et spændende objekt. Der blev herefter lavet en kampagne, og der var rigtig mange visninger, men der kom ingen bud. Han kan ikke huske, hvor lang tid der gik, før de satte prisen ned til 150.000 kr.
Der skete under forløbet af deres salgsbestræbelser en ændring i markedet, idet de store salgsvogne ikke længere var så attraktive som de små salgsvogne, som var mere nicheprægede. Efterspørgslen efter store vogne dalede således. Køberen af Mobil bar, Virksomhed ApS 5, kontaktede dem hurtigt, efter at prisen på Mobil bar blev sat ned til 100.000 kr. Det var vist kun 1 eller 2 dage efter.
Mens Virksomhed ApS 1 havde Mobil bar, malede Appellant, tidligere Sagsøgte loftet indvendig på den. Han kan ikke huske, om gulvet også blevet istandsat.
Anbringender
Appellant, tidligere Sagsøgte har for landsretten frafaldet sin påstand om afvisning og dermed heller ikke gentaget de anbringender, der blev gjort gældende til støtte herfor.
Parterne har i øvrigt i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten, dog har Appellant, tidligere Sagsøgte frafaldet sit anbringende om, at kautionserklærin-gen/gældsbrevet skal tilsidesættes i medfør af aftalelovens § 36.
3
Landsrettens begrundelse og resultat
I maj 2017 købte Virksomhed ApS 1 samtlige kapitalandele i Virksomhed ApS 2 af Appelindstævnte ApS 1, tidligere Sagsøger ApS 1 og Appelindstævnte ApS 2, tidligere Sagsøger ApS 2.
Det fremgår af overdragelsesaftalen, at købesummen udgjorde 500.000 kr., der skulle erlægges ved tre lige store rater á 166.666,67 kr., som forfaldt til betaling henholdsvis den 1. september 2017, den 1. september 2018 og den 1. september 2019.
Det fremgår endvidere, at Appellant, tidligere Sagsøgte og Vidne 1 indestod som selvskyldnerkautionister for købesummens betaling, og at sælger fik pant i de overdragne kapitalandele, hvilket skulle bestå, indtil køber havde betalt den fulde købesum. Overdragel-sesaftalen blev på vegne af Virksomhed ApS 1 underskrevet af Vidne 1 og Appellant, tidligere Sagsøgte.
I oktober 2017 blev der udarbejdet en allonge til overdragelsesaftalen, idet kø-ber ikke havde overholdt sine betalingsforpligtelser. Det fremgår af allongen, at den oprindelige overdragelsesaftale forblev uændret i kraft med de ændringer, der fulgte af allongen. Allongen blev på vegne af Virksomhed ApS 1 under-skrevet af Vidne 1 og Appellant, tidligere Sagsøgte.
Der blev samtidig op-rettet et gældsbrev, hvori Virksomhed ApS 1 erkendte at skylde 500.000 kr. til Appelindstævnte ApS 1, tidligere Sagsøger ApS 1 og Appelindstævnte ApS 2, tidligere Sagsøger ApS 2. Det fremgår af gældsbrevet, at Appellant, tidligere Sagsøgte og Vidne 1 kautionerede personligt som selvskyld-nere til sikkerhed for gælden i henhold til gældsbrevet.
Gældsbrevet blev på vegne af Virksomhed ApS 1 underskrevet af Vidne 1 og Appellant, tidligere Sagsøgte.
Både Appellant, tidligere Sagsøgte og Vidne 1 påtog sig i overdragelsesaf-talens punkt 5.1 og i det efterfølgende gældsbrev punkt 3 selvskyldnerkaution til sikkerhed for betaling af købesummen på 500.000 kr.
Appellant, tidligere Sagsøgte og Vidne 1 optrådte ved købet af Virksomhed ApS 2 i forening over for Appelindstævnte ApS 1, tidligere Sagsøger ApS 1 og Appelindstævnte ApS 2, tidligere Sagsøger ApS 2, og i overdragelsesaftalen og i gælds-brevet var de begge anført som selvskyldnerkautionister, ligesom de under-skrev dokumenterne stort set samtidig.
På denne baggrund har Appellant, tidligere Sagsøgte og Vidne 1 forpligtet sig som selvskyldnerkautionister på en sådan måde, at de hver med føje har kunnet påregne, at også den anden kom til at hæfte. Appellants, tidligere Sagsøgte forklaring for byretten, herunder om at kaution-serklæringerne ikke blev drøftet, kan ikke føre til et andet resultat.
I en mail af 4. oktober 2018 fra Advokat 1 til Appellant, tidligere Sagsøgte og Vidne 1 meddelte advokaten, at Appelindstævnte ApS 1, tidligere Sagsøger ApS 1 og Appelindstævnte ApS 2, tidligere Sagsøger ApS 2 havde tiltrådt deres pant i Virksomhed ApS 2, som var givet til sikker-hed for betalingen i den indgåede overdragelsesaftale, hvilket også var noteret i selskabets ejerbog og registreret i ejerregisteret ved Erhvervsstyrelsen.
4
Det fremgår således udtrykkeligt af e-mailen af 4. oktober 2018, at Appelindstævnte ApS 1, tidligere Sagsøger ApS 1 og Appelindstævnte ApS 2, tidligere Sagsøger ApS 2 havde tiltrådt deres pant i Virksomhed ApS 2. Tiltrædel-sen af pantet og derved kapitalandelene i Virksomhed ApS 2 er hjemlet i overdra-gelsesaftalens punkt 5.2. Appellant, tidligere Sagsøgte reagerede ikke på mailen, og der er ikke grundlag for at fastslå, at tiltrædelsen af pantet skal anses som en ophæ-velse af aftalen.
Ved overdragelsesaftale af 25. august 2020 solgte Virksomhed ApS 2 ”Mobil bar” til Virksomhed ApS 5 for 100.000 kr.
Virksomhed ApS 2 blev herefter likvideret, og det fremgår af likvidationsregnska-bet af 13. april 2021, at der blev overført 71.042 kr. til likvidationskontoen.
Appelindstævnte ApS 1, tidligere Sagsøger ApS 1 og Appelindstævnte ApS 2, tidligere Sagsøger ApS 2 var ikke – som anført af Appellant, tidligere Sagsøgte - forpligtet til at bortsælge kapitalandelene eller Mobil bar på tvangsauktion i medfør af retsplejelovens § 538 a.
Efter Vidne 2's forklaring om de salgsbestræbelser, der blev iværksat for at få solgt Mobil bar, og da denne forklaring ikke er imødegået af Appellant, tidligere Sagsøgte fx ved fremlæggelse af oplysninger om salg af tilsvarende eller lignende Mobil bar, lægger landsretten til grund, at Appelindstævnte ApS 1, tidligere Sagsøger ApS 1 og Appelindstævnte ApS 2, tidligere Sagsøger ApS 2 har overholdt tabsbegrænsningspligten. Dette gælder også for så vidt angår likvideringen af Virksomhed ApS 2.
Det er ubestridt, at Vidne 1 betalte 80.000 kr. til kreditor, Appelindstævnte ApS 1, tidligere Sagsøger ApS 1 og Appelindstævnte ApS 2, tidligere Sagsøger ApS 2, og at han herefter blev fritaget for sin kau-tionsforpligtelse for den resterende gæld. Appellant, tidligere Sagsøgte havde tidligere be-talt 58.004 kr., og restgælden udgjorde derfor 361.996 kr., da Vidne 1 blev fritaget for kautionsforpligtelsen. Restgælden blev efterfølgende nedbragt med de tilkendte sagsomkostninger på 7.500 kr. og likvidationsprove-nuet på 71.042 kr., således at den herefter udgjorde 283.454 kr.
I det indbyrdes forhold har Appellant, tidligere Sagsøgte og Vidne 1 oprin-delig kunnet påregne, at hvis kautionsforpligtelsen blev aktuel, skulle de hver betale halvdelen af gælden. Kreditor kan ikke ensidigt (eller sammen med kun den ene kautionist) forrykke det indbyrdes forhold mellem de to kautionister. Kreditor kan således ikke ved at fritage Vidne 1 for kautions-forpligtelsen stille Appellant, tidligere Sagsøgte ringere, end hvis Vidne 1 fortsat var forpligtet.
Fritagelsen for kautionsforpligtelsen indebærer, at Vidne 1 ikke skal betale nogen del af restgælden, og fritagelsen må under de foreliggende omstændigheder forstås således, at Vidne 1 heller ikke kan mø-des med et eventuelt fremtidigt regreskrav fra Appellant, tidligere Sagsøgte. Kreditor kan
5
imidlertid ikke eftergive Vidne 1 restgælden og samtidig kræve, at Appellant, tidligere Sagsøgte skal betale hele restgælden uden mulighed for at gøre et regreskrav gældende mod Vidne 1. Kreditor kan derfor kun kræve, at Appellant, tidligere Sagsøgte betaler sin andel af gælden, det vil sige halvdelen.
Gælden var oprindelig på 500.000 kr., og med fradrag af likvidationsprovenuet på 71.042 kr. udgjorde den 428.958 kr. Appellant, tidligere Sagsøgte skal derfor maksimalt betale halvdelen af dette beløb, dvs. 214.479 kr. Da han allerede har betalt 58.004 kr. og skal godskrives de 7.500 kr., som han er tilkendt i sagsomkostnin-ger, skal han yderligere betale 148.975 kr.
Renterne, der ikke er betalt, må betragtes på lignende måde som hovedstolen. Kreditor kan ikke kræve renterne betalt af Vidne 1, der heller ikke kan mødes med et regreskrav fra Appellant, tidligere Sagsøgte vedrørende renterne. I konsekvens heraf kan kreditor kun kræve, at Appellant, tidligere Sagsøgte skal betale ren-ter af sin andel af gælden.
Kreditor har nedlagt påstand om betaling af rente med 10 % p.a. fra den 1. juni 2018. På det tidspunkt havde Appellant, tidligere Sagsøgte betalt 58.004 kr. af sin andel af gælden på 250.000 kr., således at han skyldte 191.996 kr. Den 25. februar 2019 blev hans gæld nedbragt med sagsomkostningsbeløbet på 5.500 kr., således at gælden herefter udgjorde 186.496 kr.
Den 7. juni 2019 blev gælden nedbragt med sagsomkostningsbeløbet på 2.000 kr., således at den herefter udgjorde 184.496 kr. Den 13. april 2021 blev hans gæld nedbragt med 35.521 kr. (halvde-len af likvidationsprovenuet på 71.042 kr.), således at gælden herefter udgjorde 148.975 kr.
Appellant, tidligere Sagsøgte skal derfor betale rente med 10 % p.a. af 191.996 kr. fra 1. juni 2018 til 25. februar 2019, af 186.496 kr. fra 26. februar 2019 til 7. juni 2019, af 184.496 kr. fra 8. juni 2019 til 12. april 2021 og af 148.975 kr. fra 13. april 2021, til betaling sker.
Appelindstævnte ApS 1, tidligere Sagsøger ApS 1 og Appelindstævnte ApS 2, tidligere Sagsøger ApS 2 frifindes for Appellants, tidligere Sagsøgte selvstæn-dige påstande.
Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøgte i sagsomkostninger for begge retter betale 73.880 kr. til Appelindstævnte ApS 1, tidligere Sagsøger ApS 1 og Appelindstævnte ApS 2, tidligere Sagsøger ApS 2. 70.000 kr. er til dæk-ning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 3.880 kr. til retsafgift for by-retten af det vundne beløb. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.
THI KENDES FOR RET:
6
Appellant, tidligere Sagsøgte skal inden 14 dage til Appelindstævnte ApS 1, tidligere Sagsøger ApS 1 og Appelindstævnte ApS 2, tidligere Sagsøger ApS 2 betale 148.975 kr. med tillæg af rente 10 % p.a. af 191.996 kr. fra 1. juni 2018 til 25. februar 2019, af 186.496 kr. fra 26. februar 2019 til 7. juni 2019, af 184.496 kr. fra 8. juni 2019 til 12. april 2021 og af 148.975 kr. fra 13. april 2021, til betaling sker.
Appelindstævnte ApS 1, tidligere Sagsøger ApS 1 og Appelindstævnte ApS 2, tidligere Sagsøger ApS 2 frifindes for Appellants, tidligere Sagsøgte selvstæn-dige påstande.
I sagsomkostninger for begge retter skal Appellant, tidligere Sagsøgte inden 14 dage betale 73.880 kr. til Appelindstævnte ApS 1, tidligere Sagsøger ApS 1 og Appelindstævnte ApS 2, tidligere Sagsøger ApS 2. Beløbet forrentes efter rente-lovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 18-02-2025 kl. 10:00 Modtagere: Advokat (L) Dan Mahyar Dahl Rahimian, Appellant, tidligere Sagsøgte, Appelindstævnte ApS 1, tidligere Sagsøger ApS 1, Advokat (L) Louise Gjessing Lund Jensen, Appelindstævnte ApS 2, tidligere Sagsøger ApS 2
