94/2019

Domstolsstyrelsen var ikke erstatningsansvarlig for lang sagsbehandlingstid i forbindelse med indførelse af digital tinglysning Sagen angik, om Domstolsstyrelsen var erstatningsansvarlig over for en række private boligejere, der efter indførelsen af den digitale tinglysning i 2009 blev udsat for lang sagsbehandlingstid for tinglysningsekspeditioner. Højesteret fastslog, at det påhvilede foreningen Gruppesøgsmål.nu at godtgøre, at Domstolsstyrelsen eller andre involverede statslige myndigheder havde foretaget ansvarspådragende dispositioner i forbindelse med indførelsen af den digitale tinglysning. Højesteret anførte, at indførelsen af digital tinglysning skulle ske inden for nærmere angivne rammebetingelser, som indebar, at tinglysningsopgaven skulle centraliseres ved ét embede (Tinglysningsretten), som blev placeret i Hobro, at idriftsættelsen skulle ske samtidig for hele landet ("big bang") uden forudgående pilotdrift, og at den forventede personalemæssige besparelse skulle opnås allerede fra idriftsættelsestidspunktet. Der var tale om grundlæggende rammer for det digitale tinglysningssystem, som var fastsat ved lov og i aktstykker tiltrådt af Folketingets Finansudvalg. Højesteret fandt, at der ikke forelå sådanne helt særlige omstændigheder, at det var ansvarspådragende, at Domstolsstyrelsen ikke søgte rammebetingelserne ændret. Spørgsmålet var herefter, om Domstolsstyrelsen – inden for de fastsatte rammebetingelser – havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med indførelsen af det digitale tinglysningssystem. Højesteret bemærkede, at det er en særdeles kompliceret opgave at udvikle og gennemføre et it-system som det digitale tinglysningssystem. Selv med en omhyggelig planlægning og gennemførelse kan der vise sig problemer af teknisk, administrativ, organisatorisk eller anden art, som fører til forlængede sagsbehandlingstider. Under hensyn hertil fandt Højesteret, at erstatning efter culpareglen for forlængede sagsbehandlingstider, som er en følge af overgangen til den digitale tinglysning, må forudsætte, at der er tale om en betydelig forsinkelse, og at denne forsinkelse skyldes væsentlige og klare fejl eller forsømmelser. Højesteret fandt, at foreningen Gruppesøgsmål.nu ikke havde påvist væsentlige og klare fejl eller forsømmelser. Der var herefter ikke grundlag for at pålægge Domstolsstyrelsen erstatningsansvar over for de boligejere, som var tilmeldt gruppesøgsmålet. Landsretten var nået til samme resultat.