Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

AM2022.09.15Ø

OL-2022-Ø-00051

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
15-09-2022
Sagsemne
medvirken / §§ 21-24, amfetamin, videreoverdragelse, DNA
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2022.09.15Ø] Retten i Hillerøds

DOM

- 4. marts 2022 - 9-4704/2021 - 0900- 71281-00021-21

Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født juli 1970 og Tiltalte2, født april 1982

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 26. november 2021.

Tiltalte1 og Tiltalte2 er tiltalt for 1. begge overtrædelse af straffelovens § 191. stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B nr. 29 (nu nr. 30), ved i tiden op til den 30. august 2021 ca. klokken 15.40 på Tiltalte1s adresse Adresse1 i Hillerød, i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse med en eller flere pt. ukendte medgerningsmænd, med henblik på videreoverdragelse, at have været i besiddelse af ca. 21,2 kg amfetamin (koster 1, 2 og 3).

1a. Tiltalte1 overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt. jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 29 (nu nr. 30), ved i tiden op til den 30. august 2021 ca. klokken 15.40 på Adresse1 i Hillerød, delvist med henblik på vide- reoverdragelse, at have besiddet ca. 312 gram amfetamin (koster 3, 4 og 5).

2. Tiltalte2 overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, jf. bilag 1. liste B, nr. 29 (nu nr. 30), ved den 9. september 2021 omkring klokken 10.00 på Adresse2 i Greve, delvist med henblik på videreover- dragelse, at have besiddet ca. 26 gram amfetamin (koster 1, 2 og 3).

3.

Tiltalte2 overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, jf. 1. pkt., jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27. stk. 2. jf. § 3, jf. bilag: 1, liste B, nr. 29 (nu nr. 30). ved på et ukendt tidspunkt forud for den 9. september 2021 klokken 10.01, at have videreoverdraget ca. 1 kg. amfetamin, som Person1, hvis sag behandles særskilt, blev fundet i besiddelse af den 21. september 2021 ca. klokken 21.00.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.

Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af den i forhold 1, 1 a, 2 og 3 nævnte amfetamin hos de til- talte, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

De tiltalte har nægtet sig skyldige, dog således, at Tiltalte1 i forhold 1a har erkendt besiddelse af amfetamin til eget brug og Tiltalte2 i forhold 2 har erkendt besiddelse af amfetamin til eget brug.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af de tiltalte Tiltalte1 og Tiltalte2 og af vidnerne politibetjent Vidne1, retskemiker Vidne2, Vidne3 og Vidne4.

Forklaringer er lydoptaget ved rumoptagelse og gengives ikke i dommen.

Tiltalte Tiltalte1 er af relevans for sagen tidligere straffet

• ved Retten i Helsingørs betingede dom af den 29. februar 2016 med fængsel i 1 år. Betingelser ind- til den 28. februar 2018.

For overtrædelse af straffelovens § 192a, stk. 1, nr. 1, jf. våbenlovens § 1, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, våbenbekendtgørelsens § 57, stk. 1, jf. § 16, stk. 1, nr. 3, 5, 7, 11 og bekendtgø- relse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. liste A, nr. 1, jf. lov om euforisernde stoffer § 3, jf. straffelovens § 89.

I medfør af straffelovens § 56, stk. 1, mod en prøvetid på 2 år fra endelig dom, heraf 1 år under tilsyn af Kriminalforsorgen på vilkår. Tiltalte fundet omfattet af straffelovens § 69. I medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskation af 1 oversavet dobbelt, glatløbet haglgevær ca. 12/ 70 mm, 1 cal. 22 reveolver mrk. Mondial mod. 1960, 1 pistol 8 mm mrk.

Protector Automatik, Håndgranat Mills NO36M uden detonator, 2 butterflyknive, 1 springkniv, 4 kasteknive, 1 bajonet, 1 rambokniv, 3 gasspray, cannabisplanter samt diverse effekter. • ved Retten i Helsingørs betingede dom af 27. september 2018 med fængsel i 4 måneder. Betingel- ser indtil den 27. september 2020.

For overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, jf. § 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, jf. § 2, og § 3, jf. bilag 1, liste A, nr. 1 og liste B, nr. 16. I medfør af straffelovens § 56, stk. 1, mod en prøvetid på 2 år fra endelig dom, heraf 1 år under tilsyn af Kriminalforsorgen på vilkår. Konfiskation af amfetamin og hash.

Tiltalte Tiltalte2 er tidligere straffet

• ved Retten i Glostrups udeblivelsesdom af den 16. oktober 2017 for overtrædelse af lov om eufori- serende stoffer § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste a, nr. 1 med bøde på 2.000 kr., forvandlingsstraf 6 dage.

Tiltalte Tiltalte1 har om sine personlige forhold forklaret, at han har været ude i et misbrug som led i selv- medicinering. Han er under varetægtsfængslingen sluppet ud af sit misbrug, og samtidig har han sluppet sin medicin. Han har aldrig haft det så godt, som han har nu. Han har ikke lyst til at falde i igen, og har derfor bedt sin familie, Vidne3 og det netværk, han nu har, om hjælp.

Tiltalte Tiltalte2 har om sine personlige forhold forklaret, at han har en kæreste, som han har kendt og boet sammen med i 12 år. De har 3 små piger sammen på henholdsvis 5, 8 og 9 år. Han har ingen uddannelse, men har været håndværker hele sit liv. Han har arbejdet på plejehjem i 2 år og i børnehave og vuggestue i 4 år og med autister i 2 år.

Han startede sit eget firma som brolægger for 5 år siden, men lukkede firmaet for 1 1/2 år siden, da han gik ned med stress og indlagde sig selv på psykiatrisk afdeling på Amager og har væ- ret sygemeldt siden. Hans misbrug af amfetamin kom til på grund af hans stress og satte ham i stand til at klare sit arbejde, sine børn og sin kæreste. Han har passet sine børn i mange år, fordi hans kæreste blev syg.

Amfetaminen blev hans redning. Han har brugt amfetamin i ca. et år, og før det har han aldrig rigtig taget hårde stoffer, men kun røget hash. Hans misbrug af amfetamin er helt væk. Han er gået i misbrugsbehand- ling fra dag 1, siden han blev anholdt. Han er også stoppet med at ryge og er ikke i tvivl om, at det er den største fejl, han har begået, at tage stoffer, når han har en kæreste og børn, der gør alt for ham.

Ser han på fremtiden, ønsker han nu at komme tilbage til familien for at tage sig af dem. Det har han ønsket fra dag 1. Han har ikke været så sund, som han er nu, men han har heller aldrig haft det dårligere psykisk. Han er knækket, og det har han været fra dag 1. Han savner sine børn. Planen med Københavns Kommune var, at han skulle tilbage og arbejde med autister, når han var færdig med sin sygdom.

Han fik en arbejdsskade som brolægger. Han fik en brosten i ansigtet og mistede de fleste af sine tænder og kunne ikke fastholde sit arbejde og sit familieliv. Han nåede lige at blive færdig med sine tænder, så blev han anholdt. Han har ar- bejdet hele sit liv og har altid sørget for sine børn og sin kæreste. Mens han har siddet inde, har han gået til matematik og har kun 1 fejl i sine prøver.

Han gør alt, hvad han kan, for bare at opretholde et nogenlunde normalt liv og hjerne, mens han sidder inde.

Tiltalte Tiltalte1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 30. august 2021.

Tiltalte Tiltalte2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. september 2021.

Rettens begrundelse

og afgørelse Ad forhold 1 Retten lægger på baggrund af de tiltaltes forklaringer og den dokumenterede WhatsApp-korrespondance til grund, at de tiltalte efter at have mødt hinanden hos fælles venner indledte et bekendtskab, som i vidt om- fang baserede sig på begges misbrug af narkotika.

Det fremgår således af WhatsApp korrespondancen og er bekræftet af de tiltaltes forklaringer, at de i perioden fra den 30. november 2020 til den 3. august 2021 drøftede køb og salg af narkotika og priser herpå, og at de i den forbindelse også mødtes fysisk flere gange, herunder på Tiltalte1s adresse på … i Hillerød.

Retten lægger endvidere til grund, at Tiltalte2 den 3. august 2021 rettede henvendelse på WhatsApp til Tiltalte1 med anmodning om lov til hos Tiltalte1 at opbevare en række effekter som følge af, at Tiltalte2 og hans familie pludselig var uden bolig, og at han i den forbindelse i beskeden viste en emojii med en sky af sne og en næse, der ubestridt symboliserer amfetamin, og skrev, at han havde brug for hurtig hjælp til opbevaringen.

Retten lægger endvidere til grund, at der ved politiets ransagning den 30. august 2021 hos Tiltalte1 i et klædeskab i soveværelset blev fundet ca. 21,2 kg amfeta- min fordelt på to umiddelbart tilgængelige lkea poser indeholdende et større antal vakuumpakker, samt at der på adressen blev fundet yderligere amfetamin i en fryser og i stuen.

Endelig lægger retten på baggrund af det af retskemiker Vidne2 forklarede til grund, at den amfetamin, som blev fundet i lkea poserne hos Til- talte1, den amfetamin, som i øvrigt blev fundet hos ham, den amfetamin, som blev fundet på Tiltalte2s adressse i ... og den amfetamin, der blev fundet hos Person1 kan stamme fra samme produktion.

Retten finder det på baggrund heraf samt på baggrund af dokumentationen for, at der på en af vakuumpak- kerne med amfetamin blev fundet DNA spor fra Tiltalte1 og på flere af poserne blev fundet DNA spor fra Tiltalte2, der med meget stor sandsynlighed forbinder dem med de fundne stoffer, sammenholdt med den betydelige mængde amfetamin, at det er bevist, at de tiltalte i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse var i besiddelse af amfetaminen med henblik på videreoverdragelse.

Retten tilsidesætter således Tiltalte1 forklaring om, at han ikke have kendskab til Ikea poserne og deres ind- hold, som utroværdig og henviser foruden til de fundne DNA spor til det af politibetjent Vidne1 forklarede om, at Tiltalte1 forud for ransagningen på hans adresse selv anviste politiet de steder, hvor der blev fundet amfetamin, herunder i soveværelset. Der henvises endvidere til politibetjentens sikre forklaring om, at man i forbindelse med ransagningen hos Tiltalte1 sikrede sig, at der ikke kunne finde sporkontaminering sted.

Også det af Tiltalte2 forklarede om, at DNA sporene fra ham på lkea poserne og vakuum pakkerne med am- fetamin må stamme fra en enkeltstående episode, hvor han i eufori over fundet af den store mængde am- fetamin hos Tiltalte1 rørte ved et større antal pakker, tilsidesætter retten som utroværdig.

Retten henviser i den forbindelse atter til indholdet af Tiltalte2s WhatsApp besked af den 3. august 2021 og til, at Tiltalte2s DNA også er fundet på på en bøtte i Tiltalte1 fryser samt på de hos Person1 fundne stoffer, som vurderes at stamme fra samme produktion som den øvrige i sagen fundne amfetamin, herunder den amfetamin, som her fundet hos Tiltalte2 selv.

Henset hertil finder retten Tiltalte1 og Tiltalte2 skyldige i tiltalen.

Ad forhold 1 a Tiltalte1 har erkendt besiddelsen af ca. 312 gram amfetamin fordelt på portioner i sin fryser, på sit sofabord og i en kommodeskuffe. Henset til mængden af stoffer og det af såvel Tiltalte1 som Tiltalte2 forklarede om Tiltalte1 forbrug af amfetamin finder retten det bevist, at besiddelsen af stofferne delvist var med henblik på videreoverdragelse. Henset hertil finder retten Tiltalte1 skyldig i tiltalen.

Ad forhold 2 Tiltalte2 har erkendt besiddelsen af ca. 26 gram amfetamin på adressen Adresse2 i Greve. Henset til mæng- den af stoffer og det af såvel Tiltalte1 som Tiltalte2 forklarede om Tiltalte2s forbrug af amfetamin finder retten det bevist, at besiddelsen af stofferne delvist var med henblik på videreoverdragelse. Henset hertil finder retten Tiltalte2 skyldig i tiltalen.

Ad forhold 3 Det er dokumenteret, at der på den vakuumpakke indeholdende ca. 1 kg. amfetamin, som blev fundet hos Person1, er fundet spor af DNA som med en meget stor grad af sandsynlighed stammer fra Tiltalte2, og at amfetaminen med stor sandsynlighed var overensstemmende med den produktion, som den amfetamin, der blev fundet i Ikea posernes hos Tiltalte1 og på ... hos Tiltalte2. Henset hertil er Tiltalte2 skyldig i tiltalen.

Straffen for Tiltalte1 fastsættes til fængsel i 10 år, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. be- kendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B nr. 29 (nu nr. 30).

Straffen for Tiltalte2 fastsættes til fængsel i 10 år, jf. straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. be- kendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B nr. 29 (nu nr. 30).

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på en samlet vurdering af sagens karakter og har herunder lagt vægt på stofmængden, stoffets farlighed og det oplyste om de tiltaltes forstraffe og personlige forhold.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte1 straffes med fængsel i 10 år.

Tiltalte Tiltalte2 straffes med fængsel i 10 år.

Hos de tiltalte konfiskeres ca. 21,2 kg amfetamin (forhold 1), ca. 312 gram amfetamin (forhold 1 a), ca. 26 gram amfetamin (forhold 2) og ca. 1 kg amfetamin (forhold 3).

De tiltalte skal betale sagens omkostninger, dog således at de hver især skal betale salær til eget forsvar.

::::::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets 6. afdelings

DOM

- 15. september 2022 - S-933-22 (landsdommerne Mikael Sjöberg, Julie Skat Rørdam og Gry Berdiin Maris (kst.) med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født juli 1970, (advokat Anders Riisager, besk.)

Hillerød Rets dom af 4. marts 2022 (9-4704/2021) er anket af tiltalte med påstand om frifindelse, subsidi- ært til formildelse af straffen.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, dog således at straffen fastsættes efter straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B nr. 29 (nu nr. 30).

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet Tiltalte2. Der er endvidere afgivet forklaring af vidnet retsgenetiker Vidne5.

De i byretten af vidnerne politibetjent Vidne1, retskemiker Vidne2, Vidne3 og Vidne4 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at WhatsApp korrespondancen den 26. januar 2021 må re- ferere til ham, som Tiltalte2 fik stoffer fra. Han kan ikke relatere ”50” til noget – det kan være hash, kokain eller amfetamin. Da Tiltalte2 kom med flyttelæsset, var både forsædet, bagsædet og bagagerummet fyldt med ting.

Han hjalp ad to eller tre gange Tiltalte2 med at bære ting op, men ellers bar Tiltalte2 stort set re- sten op. Det, han bar op, var tøj og sko. Det kunne han se i poserne. Han bar det ind i soveværelset. Til- talte2 bar resten op og satte selv det hele ind i skabet. Tiltalte satte ikke noget ind i skabet. Han havde sagt til Tiltalte2, at han bare kunne komme og hente sine ting, når han havde brug for det.

Tiltalte var ofte ikke hjemme, da han hjalp en gammel dame i Bagsværd. Tiltalte2 kom et par gange ugen, mens tiltalte var hjemme. Han ved, at Tiltalte2 også har været der, når tiltalte ikke var hjemme i hvert fald én gang, da Til- talte2 havde lagt de 800 kr., han havde lånt til fælge. Tiltalte2 var altid økonomisk på røven. Tiltalte2 fik lov til at lægge en pose i fryseren. Tiltalte har aldrig set madkassen før.

Det var ikke normalt, at han købte et kilo ad gangen. Han skulle spare sammen for at skrabe de 18.000 kr. sammen. Han er pensionist. Han havde solgt en havetraktor og en masse andre ting. Han har én gang købt et kilo af Tiltalte2 for 18.000 kr. Han tog

ca. 10 gram om dagen i den periode. Han havde en plastikskraldespand, hvor han opbevarede genbrugspla- stikposer, Rema-poser, Netto-poser og Ikea-poser mv. Spanden stod frit fremme. De Ikea-poser, hvorpå hans DNA blev fundet, kan have ligget i denne spand. Der kom to betjente i uniform. Han sad i sofaen i stuen, da de kom.

De sagde, at de havde fået en anmeldelse om amfetamin, og spurgte, om han selv ville påvise det. Han påviste det på bordet, det i fryseren og i kommoden. Det var det, han havde. I fryseren på- viste han sit eget og det, der tilhørte Tiltalte2. Han fortalte, at Tiltalte2 lagde det i fryseren samtidig med, at han kom med et flyttelæs, og han fortalte, at Tiltalte2s ting stod i skabet i soveværelset.

Han sagde ikke no- get om amfetamin i soveværelset, for han vidste jo ikke, at det var der. Det er rigtigt, at han spurgte Til- talte2, om der var våben i poserne. Han er tidligere straffet for våben, og med de stramninger, der har væ- ret vedrørende våbenbesiddelse, havde han ikke lyst til at opbevare våben. Til allersidst kom Tiltalte2 med den pose, som han fik lov til at opbevare i fryseren.

De emojis med sne og en næse, som Tiltalte2 brugte i sin besked den 3. august 2021, må referere til amfetamin, så han vidste godt, at Tiltalte2 nok havde noget med. Tiltalte2 skrev jo også, at han ikke kunne forlade sin bil. Beskederne den 7. og 8. januar 2021 handler om Person2, som Tiltalte2 blev uvenner med.

Han tror, at Person2 ville levere til Person3, hvilket Tiltalte2 også gerne ville, så der blev noget uvenskab. Tiltalte havde ikke noget med det at gøre, så når Tiltalte2 skri- ver: ”Hva siger han er vi ude eller hva” må Tiltalte2 omtale sig selv i flertal.

Vidnet Tiltalte2, har supplerende forklaret, at han kan henholde sig til det, han har forklaret i byretten – det er, som han forklarede der.

Vidnet retsgenetiker Vidne5, har forklaret blandt andet, at han er ansat på Københavns Universitet, Rets- medicinsk Institut, Retsgenetisk Afdeling. Han arbejder med retsgenetiske undersøgelser i straffesager – han undersøger prøver og effekter, der sendes ind af politiet og anklagemyndigheden, og skriver erklærin- gerne, hvoraf resultaterne fremgår.

Når man taler om overførsel af DNA fra person til genstand eller anden person taler man principielt om to forskellige mekanismer. Den ene er direkte eller primær overførsel, hvor en person f.eks. rører ved et bord, hvor politiet så kan finde vedkommendes DNA.

Man kan også forestille sig, at han som vidne f.eks. rører ved mikrofonen, som et tidligere vidne har rørt ved, og at det tidligere vidnes DNA derved kan afsættes på hans finger, og at han måske ved senere at røre ved noget andet kan afsætte DNA fra den tidligere vidne. Det er påvist i den videnskabelige litteratur, at sådan sekundær overførsel kan forekomme, men det er van- skeligt at angive sandsynligheder.

Han kan dog sige, at det er mere sandsynligt at se hans DNA på en gen- stand, hvis han selv har afsat det end ved sekundær overførsel. Hvis man lægger et håndklæde, man har brugt, kan det ikke udelukkes, at ens DNA kan havne på f.eks. effekter, som man lægger håndklædet på.

Det er vigtigt, at man, når man sikrer genstande mv., undgår at forurene med materiale fra sig selv. Man skal altså benytte mundbind og handsker, som forhindrer forurening fra personen selv. Man skal også for- hindre, at der sker forurening fra uvedkommende spor. F.eks. skal en plet af blod, der ligger ved siden af en plet af noget andet, så vidt muligt ikke blandes sammen.

Man skal forsøge at undgå at genstande kommer i kontakt med andre effekter, så det mest optimale er at sikre i DNA-poser på stedet og ikke proppe det hele i en stor sæk. Når han bliver spurgt, om der afsættes DNA i sengetøj, kan han ikke sige meget mere, end hvad en lægperson kan tænke sig til.

Det er forskelligt, hvor meget DNA personer afsætter, hvilket også gør det svært at svare på sandsynligheder i forhold til sekundær afsmitning mv. Man ved f.eks., at en, der lige har vasket hænder, afsætter mindre DNA. Man har et begreb, der kaldes ”shedder”, der er en person, der

afsætter mere DNA end gennemsnittet. En ”shedder” vil afsætte mere DNA end en, der ikke er ”shedder”. Han er bekendt med artikel ”Individual shedder Status and the origin of touch DNA”, men vil ikke kunne re- degøre for den. Artiklen er trykt i et anerkendt tidsskrift.

Den retsgenetiske undersøgelse er meget egnet til at påvise, hvem noget materiale stammer fra men ikke hvornår eller hvordan materialet er havnet der. Hvis der er tale om sekundær overførsel, er det forvente- ligt, at der vil findes DNA fra mere end én person.

Personlige oplysninger Tiltalte har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han lever af førtidspension og en sikring fra ATP, som er tegnet for mange år siden. Hans rådighedsbeløb er begrænset, men det løber rundt.

Tiltalte har været fortsat frihedsberøvet under anken.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig som anført i byrettens dom, dog således at der i overensstemmelse med anklagemyndighedens berigtigelse i forhold 1 er tale om 21,044 kg amfetamin.

Landsretten har endvidere lagt vægt på, at det ikke ved det af retsgenetiker Vidne5 forklarede kan lægges til grund, at sporsikring ikke er sket i overensstemmelse med retningslinjerne herfor, ligesom der ikke er rejst en sådan tvivl om den foretagne sporsikring, at det ikke kan lægges til grund, at de fundne DNA-spor stammer fra tiltalte.

Straffen, der fastsættes efter straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. lov om euforiserende stof- fer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 2, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 30 (dagældende bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 3, jf. bilag 1, liste B, nr. 29), findes passende.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte1 stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

AM2022.09.15Ø
I forening, opbevaret på T1's adresse for T2.
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/75b189f7-3716-425f-bcc6-b0c5de4cb5da