347/2011

Pengeinstitut var ikke erstatningsansvarlig for tab på aktieinvesteringer A solgte sin erhvervsvirksomhed i 2004, og frem til oktober 2008 foretog han og hans selskaber yderligere meget omfattende investeringer i danske børsnoterede aktier, bl.a. for lånte midler. I oktober 2008 mistede aktieinvesteringerne en væsentlig del af deres værdi som følge af finanskrisen, og As og selskabernes aktiebeholdningerne blev efter et møde i banken den 22. oktober 2008 solgt med tab. A rejste herefter et erstatningskrav på ca. 65 mio. kr. mod Sydbank A/S. Han gjorde navnlig gældende, at banken havde handlet ansvarspådragende ved at tilsidesætte reglerne i investorbeskyttelsesbekendtgørelsen. Højesteret fastslog, at banken i henhold til bekendtgørelsen havde pligt til at indhente nødvendige oplysninger om As kendskab til og erfaring med de investeringer, som var omfattet af den investeringsrådgivning, som Sydbank havde ydet, og oplysninger om As finansielle situation og investeringsformål. Banken havde dog ikke pligt til at indhente oplysninger, som banken i forvejen havde. A havde været kunde siden begyndelsen af 1990’erne, og han havde betydelig erfaring med investeringer i aktier, ligesom bankens medarbejdere havde haft mange telefonsamtaler med A om aktieinvesteringerne. Flere af aktiehandlerne blev gennemført på As eget initiativ uden rådgivning fra banken, og han handlede også på egen hånd via en uafhængig internetmægler. Banken vidste, at A havde solgt sin virksomhed, og at han ikke havde arbejdsindtægter, ligesom banken løbende modtog regnskaber fra A og hans selskaber. Banken vidste således også, at han og selskaberne havde en betydelige formue, der i slutningen af 2007 var opgjort til ca. 56 mio. kr. Højesteret udtalte på den baggrund, at banken i november 2007 havde de oplysninger, banken havde pligt til, for så vidt angik As finansielle situation og hans kendskab og erfaring med aktieinvesteringer. Højesteret fastslog imidlertid også, at banken ikke havde bevist, at banken havde indhentet oplysninger fra A om hans risikoprofil, risikovillighed, investeringshorisont og investeringsformål, og banken havde derfor ikke fuldt ud opfyldt kravene i investorbeskyttelsesbekendtgørelsen. A havde dog handlet med aktier i et meget betydeligt omfang, herunder uden rådgivning fra banken, og han havde købt og solgt aktier på daglig basis. Han havde derfor en betydelig viden om aktiehandel, og han fulgte aktiekurserne nøje, ligesom han valgte at fortsætte sine investeringer i danske børsnoterede aktier på trods af tab. Højesteret udtalte, at A på den baggrund var fuldt ud klar over de risici, der var forbundet med hans og selskabernes investering i aktier for lånte midler, og banken kunne derfor med rette gå ud fra, at investeringerne lå inden for hans investeringsformål og investeringshorisont. Sydbank havde derfor ikke handlet ansvarspådragende over for A, selvom banken ikke fuldt ud havde overholdt reglerne i investorbeskyttelsesbekendtgørelsen. Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom.