AM2013.04.30Ø

S4l 08009- HEJ UDSKRIFT AF ØSTRELANDSRETSDOMBOG

DOM

Afsagt den 3 O. april 2013 af Østre Landsrets 23. afdeling (landsdommerne Gunst Andersen, Tine Vuust og Katrine Bork (kst.) med domsmænd). 23. afd. nr.

S-4108-12: Anklagemyndigheden mod l) 11 (cpr.nr. ·****) (advokat Elisa Boelskifte, besk.) 2) •\l (cpr.nr. 3) ·n -****) ( •***) ep r. nr. (begge ved advokat Rasmus Kieffer-Kristensen, besk.) Dommen afsagt afRetten på Frederiksberg den 14. december 2012 (2-820112012) er anket af 1'1 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse, og af T2 og 13 med påstand om formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse efter anklageskriftet, således at forholdet henføres under straffelovens § 288, stk. 2, men i øvrigt domfældelse i overensstemmelse med byrettens bevisresultat, samt om skærpelse. har gentaget sin påstand for byretten om erstatning på 11.980 kr.

Tiltalte tiltalte Forklaringer 11 ~~ og - 2- har heroverfor påstået frifindelse, subsidiært stadfæstelse. De har påstået stadfæstelse. Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af de tiltalte og af vidnet F~ der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.

Tiltalte har forklaret bl.a., at efter at være vendt tilbage til Køben- havn mødtes han med nogle russiske personer i nærheden af restaurant'' ", og han så, at medtiltalte T'\ ;ar i nærheden, men de var ikke sammen .

Om aftenen inden røveriet fik han og medtiltalte Il- rarevist guldsmedforretningen af en af de russiske personer, som kendte forretningen godt, og som gav dem instruktioner om, hvordan de skulle gennemføre røveriet. Han så første gang guldsmeden, da de begik røveriet.

Fore­ holdt uddrag af forklaringen til politiet den 24. august 2012 forklarede tiltalte, at han ikke har forklaret til politiet, at medtiltalte 11 var med i Jylland. Det er dog korrekt, at han forklarede, at de alle tre sov i bilen, herunder medtiltalte T1 Han ville ikke dengang fortælle om de russere, der var indblandet i røveriet.

Han forklarede til politiet, at de tre havde kørt forbi guldsmedeforretningen, at de havde set guldsmeden, og at det var deres plan at bagbinde guldsmeden og tage smykkerne, men det var alene for at undgå, at der blev foretaget en dyberegående efterforskning, som kunne afsløre russernes medvirken.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at medtiltalte -r.l. vidste, at han skulle hjælpe med at stjæle smykker fra guldsmedeforretningen, men at han ikke forklarede 1"2. om alle detaljer, for det ville være for kompliceret. Det er korrekt, at guldsmede­ forretningens adresse var indtastet i den mobiltelefon, der blev fundet i bilen.

Det var guld­ smeden, der selv søgte ind under bordet, fordi alarmknappen var under bordet. Herefter gav han guldsmeden tape på, fordi han var bange for, hvad guldsmeden kunne finde på. Han anvendte ikke vold mod guldsmeden, og det var heller ikke meningen. Han tog ikke halsgreb på guldsmeden. Det kan godt passe, at de kørte tilbage til København den l. au­ gust 2012.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han ikke tidligere er straffet.

-3- Tiltalte har forklaret bl.a., at han ikke var klar over, at der skulle begås et røveri. Han blev alene bedt om at komme til stede for at lægge nogle guldvarer i en taske og aflevere tasken til nogle russere. Det var medtiltalte ·13 der bad ham om at gøre dette.

Den forklaring, han afgav til politiet, skulle bekræfte medtiltalte f3's forkla­ ring, og han ønskede at blive færdig med afhøringen så hurtigt som muligt. Det er korrekt, at han forklarede til politiet, at de alle tre var kørt til Jylland, sov i bilen og sammen kørte tilbage til Københ avn, hvor de mødte nogle russere, som bad dem lave et røveri.

Han blev alene bedt om at bekræfte ·13' s. forklaring, hvilket han gjorde. Han kan ikke huske, om han tillige forklarede til politiet, at han vidste, at de to andre medbragte en legetøjspi­ stol i forretningen, som de skulle bruge til at true guldsmeden med, men det forholder sig således, som han forklarede indledningsvis. Under røveriet ventede russerne i nærheden .

Han taler ikke så godt russisk, og derfor kan han ikke sige så meget om disse russere. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at da han første gang hørte om røveriet, aftenen for det blev begået, troede han ikke på det. Næ ste morgen blev han alligevel overtalt til at køre medtiltalte 1"3 til guldsmedforretningen. Han blev bedt om at være med til at stjæle, men det ville han ikke.

Han blev herefter overtalt til at tage en taske, bære den ud af butikken og aflevere den til russerne. Da han kom ind i guldsmedeforretningen, så han de to andre med tiltalte. Medtiltalte 'f?> bad ham om at lægge smykker i tasken, hvilket han gjorde, indtil medtiltalte ·11 bad ham lade være og i stedet vente på politiet. Han satte sig på en stol i baglokalet.

Han har i Litauen arbejdet i byggebranchen sammen med medtiltalte 13 der foreslog, at de sammen kørte til Danmark . Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har arbejdet i Tyskland inden for byggeri. Han er ikke tidligere straffet. Tiltalte T 'l har om sine personlige forhold forklaret, at han ikke tidligere er straffet.

Vidnet F.2 , har forklaret bl.a., at der under røveriet på skift var tre forskel- lige personer bag hans arbejdsbord. Politiet registrerede efter røveriet, at han havde for­ skellige skader, herunder friske røde mærker på begge sider af halsen. Ingen af disse ska­ der havde han før røveriet.

De smerter fra struben, som han beskrev på Rigshospitalets Traumecenter, stammede fra det halsgreb, som blev taget på ham under røveriet. Røveren tog hårdt fat rundt om hans hals med en hånd. Han erindrer ikke, om han derved fik vejr-

-4- trækningsbesvær. Da han så pistolen, følte han sig truet på livet. Han har efter røveriet haft symptomer på PTSD, som han bliver behandlet for med forskellige former for beroligende medicin. Han er ved at trappe ud af medicinen. Skaden er anmeldt til Arbejdsskadestyrel­ sen som en arbejdsskade. Forinden episoden fik han medicin til behandling af astma og en hjertelidelse. Den i byretten af vidnet V1 jelovens § 923. afgivne forklaring er dokumenteret i medfør af retsple-

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte T1 . af de grunde, der er an fort i dommen, skyldig i overensstemmelse med byrettens bevisresultat Det tiltrædes efter en samlet vurdering af omstændighederne \ed roveriet, herunder at der ikke blev anvendt skarpladt våben, at forholdet er henført under straffelovens § 288, stk. l. nr. l.

Straffen for alle de tiltalte tindes af de grunde, der er anført i dommen, passende udmålt. Dommens bestemmelser om konfiskation og udvisning tiltrædes. De juridiske dommere stadfæster dommens bestemmelse om godtgørelse. Bestemmelsen i erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, er efter forarbejderne tiltænkt et ret snævert virkeom­ råde, og fortolkes på den baggrund i praksis restriktivt.

Uanset røveriets grove karakter og oplysningerne om forurettedes betydelige psykiske gener tiltrædes det derfor, at der ikke er grundlag for at tage påstanden om krænkelsesgodtgørelse til følge. Landsretten stadfæster derfor dommen . De tiltalte har under anken været fiihedsberøvet.

Thi kendes for ret

:

Byrettens dom i sagen mod stadfæstes. T1 • 5- og 13 De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten vedrørende dem. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 6 MAJ 2013

Retten på Frederiksberg Udskrift af dombogen

DOM

afsagt den 1-L december 201 2 Rettens nr. 2-820 l '20 12 Politiets nr. APK 0109-76313-00097-12 Anklagemyndigheden mod 11 cpr-nummer p t. cpr-num mer pl. og cpr-numm er p t. Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag er behandlet med domsmænd.

A nklageskrift er modtaget den 17. september 2012 . l 'l og for overtrædelse af er tiltalt røveri af særlig groY heskaffenhed efter straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. t. nr. l. ved den 3. august 2012 ca. kl. 11.25 hos F'\ ApS, , i forening og efter forudgående aftale og planlægning, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved vold eller trussel om vold, at have indfundet sig i butikken, iført forklædning, medbringende en attrappistol, hvorefter 'Fl fik sat pistolen for panden , fik taget halsgreh samt bagbundet på hænder, arme, ben og fødder med medbragt gaffatape, hvorefter han blev anbragt på gulvet, i hvilken forbindelse de fratog 'fl smykker til en værdi af2.645.366,00 kr.

Anklagemyndigheden har nedlagt pastand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos de tiltalte i medfor af straffelovens§ 75, stk. 2, konfiskeres l attrappistol og l paryk. Anklagemyndigheden har emh idere nedlagt påstand om , at de tiltalte 1 medfor af udlændingelovens § 49, stk. l, j f. § *,og § 32, stk. l, udvises med indrejseforbud i et af retten nærmere fastsat tidsmm.

Tiltalte T'l har nægtet sig skyldig og nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom. De tiltalte ll. og l'?, har nægtet roveri efter straftelovcns § 288, stk. l. men erkendt roveriefter § 288, stk. l, nr. l. De tiltalte har nedlagt påstand om rettens mtldestc dom.

De ttltalte har 1kke protestctd tnou kunfisk:ltionspåstanden De tiltalte har ikke protesteret mod ud\ isningspåstanden. f'l har påstået, at de ti !talte s k Hl betale l l. 980 kr. i erstatning. Belabet er opgjort således: side 2 Svie -og smerte, Il dage å 180 kr. tortgodtgørelse, jf. EAL § 26, stk. 3 1.980,00 kr. 10.000,00 kr. l alt l J .980.00 kr.

Der er i øvrigt taget generelt forbehold for at gøre yderligere erstatningskrav gældende. Tiltalte T'\ har nægtet erstatningspligten. De tiltalte 16 og U har med erkendelsen i et vist omfang anerkendt erstatningspligten, men har i øvrigt O\ er! ad t spørgsmålet om erstatningspligten og storreJsen til retten. Forklaringer.

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidneme \j~ og Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: ., ..... at det er korrekt, at han er fra Litauen. Han kom til Danmark i bil. Han

korte fra Riga og til Danmark via Stockholm sammen de to medtiltalte. De kørte gennem S verige og O\ er broen til Danmark . Han havde været i Danmark i cirka 4 dage, inden de blev anholdt. Forevist sagens bilag 27-1 forklarede tiltalte, at det er korrekt, at de korte i den \is te bil. Han for':iøgte at finde et arbejde, mens han var i Litauen.

Det skete via i n ternettet Det prøvede han i cirka 2 uger, inden han tog af sted. Han havde fået et tilbud i Danmark. men han huskt::r ikke i hvilken by. Planen var, at han skulle ankomme til den by, og så skulle han udføre et arbejde der. Han kan ikke uddybe det meget nærmere , men han \ed, at der var flere personer, der skulle komme til Danmark. Han mener, at Tl også skulle være med .

Da de ankom til adressen, efter at have krydset to broer, eksisterede adressen slet ikke. Aftalen var. at der skulle \ære en litauisktalende arbejdsgiver, der skulle være på adressen, men han dukkede ikke op. De kunne ikke finde det sted, hvor de skulle modes med denne person. H an talte me st med Il og har ikke rigtigt haft andre at tale med .

Denne by var ikke særlig stor, og han kunne forstå, at det var en m~get lille by med få loh.dk ind bygge re. De havde ikke penge nok til ..11 g ennem fore rejsen hJem til Litnuen. Derfor tog han og 12 den beslutning , at de skulle tilbnge til K øbenhavn, fordi det er en storb) med man ge inunigranter, og der er flere muligheder for at kommunik ere pa russisk og maske også litauisk.

De ville prøve pd egen hånd at finde et andet arbejde. Tiltalte forstod ikke, hvorfor anklageren stiller sporgsm ål om, h\orvidt ·11 tog med fra denne by til Kobenhavn. Han ved, at 11 stod af i København, men kender ikke til resten. Tiltalte og T1 har haft meget dårlig kommunikation sammen, og de passede ikke så godt sammen .

Efter at T'l var stået af, kørte tiltalte og Il videre. side 3 Det første de gjorde var, at de begyndte at opsøge centrum- altså de steder, hvor der var mange mennesker , som de kunne tale med· f eks. barer. De ville gerne finde et arbejde. Det gjorde de i cirka 2-3 dage.

Tiltalte kom i kontakt med en russisktalende person, han ved ikke, om han var fra Rusland, men han talte russisk . .I starten talte. de om arbejde, og hvordan man kunne finde et sted, hvor de kunne komme i arbejde. De første par dage kunne han ikke finde noget. Den efterfolgende dag kom en person hen til tiltalte og spurgte, om tiltalte havde fundet et arbejde.

Situationen var meget nedtrygt, fordi han ikke kunne finde job, og det var deprimerende. Tiltalte var hovedsagligt sammen med -r.l . men ~r var også tider, hvor han var alene. t\·lan kan godt sige, at tiltalte på et tidspunkt fik et tilbud om noget kortvarigt arbejde. På en måde kunne han godt forstå, hvilken slags arbejde, der var tale om.

Han overvejede at sige ja til det, men han havde brug for noget ekstra ustyr, for at kunne gennemføre det. Det var et tilbud om at begå et rø\ eri. Di!l var fordi den personer eller lit:: pt::rsoner som han kommunikerede med talte med ham i 2-3 dage og kunne se, at han var i en meget dårlig situation og derfor var villig til at begå noget i den retning.

Han vil ikke fornærme Il , men det var noget, som børn ikke skulle være

med til at aftale. 1.1 deltog derfor ikke i de samtaler. T1 så han sjældent i den tid. En af de russiske personer hem end re sig tiltalte og bad om at tale med tiltalte på tomandshånd . l den situation, som tiltalte var i. kunne han se det som en mulig løsning for at komme ud af den situation og de kunne ikke rejse hjem uden midler, og derfor gik han til på at begå roveri.

Da han beg) ndte at forhandle med de andre og sagde. hvad han havde brug for i form af paryk, briller og tøj. Personerne tilbød også tiltalte et våben, men det sagde tiltalte nej til -det ville komplicere det hele bagefter. Tiltaltes hensigt \'ar bare at skræmme personen eller forskrække ham. Efter røveriet ville han sælge nogle af tingene til de personer, som havde givet tiltalte tilbuddet.

Foreli det\ ar upraktisk at være alene til den slags roveri, begyndte han at tale med Il og få ham med på det. l løbet af rejsen kunne tiltalte fornemme at 12 havde nogle svage sider og tiltalte kunne gøre indtlydelse pa ham , så ban gik med .

Han har pa egen hånd forsogt at linde ud af. h'·ordan de kom videre, men uden resultater. l Ian henvendte sig til Il inden hdn h em enJte sig dem. da han skulle brugt! pdf) !-..ker i to farver. Tiltalte ha\.de brug fo r en ebtta person ul d~nne opga\e. Tiltalte foler sig sk) !dig i at have inddraget '11 i denne sag. filtalte 0\ertalte 12. til at beg{l dette røveri.

Da tiltalte provedc at overtale ·11 skulle han rortælle ham. h\.td hans arbejde var, og han fortalte ham folgcnde. ·T;l., skulle have en taske til varerne og herefter kaste tingene ned i tasken ~det var det eneste, han skulle gøre. De modtes aftenen inden raveriet for at gennemtiek.ke deres aftale. Han traf her et par andre personer, som han ikke havde set før.

Disse personer gav ham en adresse 9g fortalte at der kun var en medarbejder. Og her var der ingen vej tilbage. Han følte sig psykologisk presset og følte at han ikke kunne trække sig. side 4 På et tidspunkt følte han, at når han kom tilbage med guldet, ville de gøre det af med tiltalte.

Derfor fik 'han en fornemmelse af at han skulle gøre noget for at redde sig selv og derfor tændte sin mobil, så der blev forbindelse til masten for at få adressen. Mobilen havde ikke væ ret tændt før, men han ville være sikker på at han kunne findes- at politiet kunne spore telefonen. Aftenen før tændte han telefonen, mens de modtes med de andre personer.

Tiltalte følte sig meget nedtrygt og følte sig presset og vidste ikke, hvad det kunne ende med. "'12. kunne måske slippe, men tiltalte var ikke sikker på, at han slap levende fra det og ville Jerfor sætte nogle spor. Foreholdt at han ikke tidligere har oplyst dette forklarede tiltalte, at han ved godt, at politiet som det første tjekker mobiltelefonerne, og det var derfor

han håbede, at politiet ville gore det. Han ved ikke, om det er gjort. Dagen for de gik hen ttl butikken havde ·12 og tiltalte aftalt, at de ikke ville fortælle politiet noget. l\len her efter der er gået noget tid, er han blevet mere rolig og vil nu gerne fortælle om det. Effekterne som de brugte til røveriet fik han det fra den samme gruppe mennesker, som han har omtalt.

Det drejer sig om 2 parykker, en blazer, et par bukser, så han skulle Yære velklædt og ikke en, der bare kom fra gaden. Dentdover fik han handsker og 2 ruller gaffatape. Plastikpistolen var den vigtigste ting. Foreholdt overvågningsvideoen kan tiltalte bekræfte, at han var den forste person, der hem endte sig til butikken. Han \'ar primusmotor i dette røveri.

På en måde har hans bdggrund noget med hans rolle at gøre. men det har ikke at gøre med noget kriminelt. Han har arbejdet i en milit..er organisation og har mange års erfaring med dette . . -\dspu1 gt tot 1--larede tiltt1ltc, .tt det er !..( rrcl·a. at nnn skulle nn~e pa 05 der stt kom en person og åbnede.

Det hd\ de han f.tet oplyst inden 1~ fter han var kommet ind, ~mækkede døren 1khe igen, og doren var derfor 1kke !dst. Han vidste nu, at han ikke skulle vende tilbage for at åbne doren for den næste. side 5 Det var ikke forudset, at manden med den hvide bollehat skulle komme ind i butikken bagefter. Det var ikke planlagt.

Man kan godt kalde det meget mærkeligt sammentræf, for det var slet ikke aftalt. .Men måske har ·a'\ fornemmet, at hnn og ·1:1 havde brug for hjælp. De havde ikke talt sammen. Han så godt, at T1 var forskellige steder og i det miljø, men de talte ikke sammen.

Adsp~rgt hvad der skete med guldsmeden efter de tre personer forsvandt på overvågningsvideoen, forklarede tiltalte, at tiltalte gik hen til guldsmeden, efter at have taget våbenet frefllo og vist at guldsmeden skulle tie stille, så skulle det gå fint. Der gik måske l sekund før guldsmeden forstod, hvad det drejede. sig om.

Guldsmeden tog hænderne op, som om han var indforstået med, hvad der skete og kom ind under bordet. Guldsmeden havde taget sine hænder bag på ryggen og tiltalte kunne se, at der var noget rod t og hvidt-en knap- og kunne forstå, at guldsmeden nok havde trykket på en alarmkndp.

Han så nu, at 'fl\ gerne ville hjælpe tiltalte, og han rullede en gaffarulle, hen til tiltalte. ·11 ville gerne hjælpe, men tabte det ved en fejl. Han samlede det op og vidste guldsmeden det, og at han skulle tie stille. Guldsmeden blev urolig .og han var bange for hvad der skulle ske, bandt tiltalte hans ben og arme. med gaffatape.

Tiltalte ville også lukke hans mund, hvis han skulle begynde at skrige og forbipasserende skulle se det. Guldsmeden viste med nogle tegn, at han havde problemer med lungerne og derfor tapede han ikke munden . Adspurgt forklarede tiltalte, at guldsmeden selv kravlede under bordet, fordi

side 6 al annknappen \ar under bordet. Det var tiltalte, der bandt guldsmeden. Han var bange for, at han ville miste kontrollen over situationen. Tiltalte har ikke placeret guldsmeden under bordet, det var guldsmeden selv, der kravlede under bordet.

Tiltaltes oprindelige ide var, at han måske skulle ned i kælderen for ikke at lave noget, men det nåede tiltalte ikke, idet guldsmeden havde til hensigt at komme hen til kndppen under bordet, som han gjorde. !\lens guldsmeden var under bordet, fik tiltalte oje p:i kasseapparatet og abnede det, fordi de havde brug for penge.

Han samlede også monterne fra kasseapparatet. filtalte havde ikke nogen forestilling om, In or stort belobet var. De havde ingen forståelse at~ hvor mange penge røveriet drejede sig om.

Han har efterfølgende set, at der stod noget med 2 millioner. lian ved godt, at der var nogle værdifulde ting i butikken, og han har også taget nogle ting. som han fandt omkring sig. l iltdlte tog pisto len frem og\ idste guldsm eden den. m en ford1 Jet\ .1r en lcgetiJjspisto l. pegede han pl':itolen ned m od guh et. _å man tl.J.e "-unnc e . ..11 det \m legetøj. 1\-lan ville hume se, at det var en legetojspistol.

Il\ is han pegede direkte p::l guldsmeden. l·h is der var personer udenfor butikken, der kiggede ind. ville de kunne se pistolen og derfor viste han bJre guldsmeden pistolen. Han pegede på en måde på guldsmeden med pistolen, for det\ i !le være underligt, hvis han pegede op i f.eks. loftet.

Foreholdt tiltaltes forklaring afgivet under grundlovsforhoret den 4. august 20 12, forklarede tiltalte, at det er delvist, hvad han forklarede. Som han sagde i dag, havde han og -r.l aftalt på forhånd, at de ikke ville udlevere andre personfir. Han vidste ikke, hvad der så ville ske, og han vidste ikke, om de ville kunne nå dem . Så kunne de måske senere fortælle om det senere, og det er så det, han har gjort.

Adspurgt ·af forsvareren forklarede tiltalte, at det arbejde, som de oprindeligt kom til Darunark for at udføre, var noget i byggebranchen -noget tømrerarbejde. Han har tidligere arbejdet med træ, og man kan også se det på hans fingre.

Selvfolgelig forventede han ikke at skulle få et godt arbejde med det samme . l\·lan kan godt sige, at han havde et arbejde i Litauen, men selvem man knokler, får man stadig gæld. tvlan kan godt sige, at han har nogle i Litåuen. som. han skal forsørge. Man kan se, at der er sket nogle ting, hvor det begyndte at udvikle sig til dette.

Adspurgt forklarede tiltalte, at hvis man gør noget for første gang i sit liv, kan man ikke forvente den store kvalitet, og derfor ved han godt, at det ikke va1 sæd i~ gutlt hi\ et. Man har brug for en vis erfaring tor at planlægge det. Tiltalte har overvejet, at det var muligt, at det kunne ende galt. Han var meget træt og de ovemattede i bilen og var meget stressede, og det gjorde det ikke lettere.

Man kunne f.eks. se, at l'\ kom ind i butikken, og

side 7 så måtte de bare handle derefter. Adspurgt forklarede tiltalte, at afstanden mellem guldsmeden og tiltalte \ar for stor, så han kunne tkke nå at tage et halsgreb pa guldsmeden. Hvis han havde nået ham , var han endt et andet sted-nemlig i kælderen som tiltalte havde planlagt.

På et tidspunkt, da guldsmeden blev bundet, og tiltalte kiggede omkring sig, holdt tiltalte sin hånd nede med pistolen for ligesom at holde guldsmeden nede. Det u~r står i rapponen om , at tiltalte skulle holde ham om halsen eller peget mod hans pande, \ar en overdrivelse, for det var slet ikke nødvendigt. Tiltalte ville også gætte pa, at h\ is han havde taget et halsgreb, ville der være fingeraftiJ k på guldsmeden .

Adspurgt forklarede tiltalte, at han godt kan forstå, at guldsmeden har tolket det på en sådan måde, at tiltalte skulle have peget direkte mod guldsmedens pande, for tiltalte var meget stresset i denne situation. Personligt så tiltalte det ikke som en nød\endighed at pege på ham med pistolen for guldsmeden var passificeret og tiltalte havde mere travlt med at se sig omkr ing og <;e, om der kom nogle nclefrJ.

T iltalte kunne for~ t<1 . ,lt pi::.tolen faktisk \ar en lighter. og :-~t der slet d ... .ke \ M hul i m undingen pil p1stolen, m en at der \ar b:~ re \ar påtegnet et hul. Det var aftalen, at tiltalte og personerne skulle mode 'i ved togstationen, han ved ih..ke, om det \ar Hovedbanegården. Tiltalte sh.ulle hare gå frem og tilbage og v1se, at alt \ar over~tået , sa de kunne konune hen til ham.

Der var ingen konkret aftale om , hvad tiltalte ville få for at begå røveriet. De ville lige se an og se, hvad der var kommet ud af røveriet.

Som tiltalte kan se, var det meget komfortabelt for personerne, for tiltalte ville bare være glad for at få penge til at rejse hjem efter dette roveri, og de ville jo havde fået resten af beløbet-personerne ville have tjent meget godt på det." Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: " ..... at det er korrekt, at han steg på i Riga og steg af i København, hvorefter de andre kørte videre.

Tiltalte kendte ikke de to medtiltalte i forvejen. Tiltalte har en ven, der er fra Litauen, og som arbejder i København, og han havde købt en billet til tiltalte. Han kørte med de to medtiltalte, fordi de mødte hinanden ved færgen. ivfen fordi man ikke kunne komme ombord som fodgænger havde han forsøgt at finde nogen i en bil og på den måde kunne han også komme ombord.

Han stod af på hovedbanegården for at mødes med sin ven. Han overnattede i en park og kom i tale med nogle russisktalende personer. Den person, som han nævnte, var en bekendt, der havde sagt at der var et job i København og he~vde købt billetten til tiltalte. Personen arbejder selv i byggebranchen og var i gang med tagdækning. Tiltalte arbejdede ikke i København. Det var første gang, t!ltalte var i Danmark .

Han mødtes ikke med de medtiltalte i de efterfølgende dåge.

Foreholdt sagens bilag 28, foto 2, forklarede tiltalte. at det er korrekt, at det er ham på billedet og genkender også T'l.. , men de talte ikke sammen. Det er forst efter, at politiet har vist ham dette billede, at han fandt ud af, at også 12.. \ar i Nettobutikken.

De russisktalende personer havde påstået at tiltalte skyldte dem penge, fordi rle havde betlit for hans kost og ophold i Danmark , og derfor tog de ham med til stedet, for at han skulle binde guldsmeden. Personerne ha\ de ikke pa forhånd fonalt tiltalte, hvad planen var, og at der \ar andre. Han skulle bare binde guldsmeden , og så \'ar der andre. der skulle komme og binde ham op.

Han vidste ikke, at "1":, skulle være med . Han troede, at det måske \ar nogle af de russisktalende personer, der skulle \'ære med. Tiltalte kunne ikke genkende · ~~ . da han så ham i guldsmedebutikken. Han har ikke lagt mærke til, om· 1"'0 ; havde en pistol Tiltalte gik hen til side 8 guldsm eden og fandt gaffatapen frem. Guldsmeden viste tegn p:t, at han ikke \il le havde et godt med at gå gaffatape på.

Tiltalte tabte g..1f1Jtapen og tdtalte \·il le forlade butikken. men moJt t: ~~ 0~ gik tdb.:~ g. e . D a han kom ulbage, s<\ han, at guiLism eden allerede Htr bundet. Tiltnile J...unne rUe kende l:l Tiltalte troede, at de russisktalende personer må ske ville komme og befri guldsmeden. Tiltalte horte T.:L sige noget på russisk eller noget muml end<:! og vendte sig derfo r om.

Tiltalte :;kubb ede til nog le J...asser med guld\arer i og viste sig i \'induet, fordi han gerne vtlle have opmærksomhed fra gaden og håbede, at nogen ville ringe til politiet lian hørte nu , at de andre personer talte litauisk, og han henvendte sig nu til dem . Forsl pa dette tidspunkt genkendte han de to andre.

Til taltes forklaring afgivet under grundlovsforhøret den -l. august 2012 blev " læst op. filtalte forklarede supplerende, at ha har sagt, at han bandt personen, fordi han var bange for at blive løsladt til gaden og til de omtalte russere, men det er ikke sådan, at russerne har bragt dem sammen Tiltalte kender ikke de medtiltalte fra tidligere, og han tror ikke. at de har grund til at være bange for tiltalte.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at russerne betalte kost og logi for tiltalte, mens han var i Danmark.

Russerne lagde pres på tiltalte og truede ham, fordi han skyldte dem nogle penge. ·Tiltalte blev kørt hen til guldsmedeforretningen af en af russerne, som viste tiltalte stedet. liltalte vidste ikke, at de medtiltalte også var i butikken, og genkendte dem ikke med det samme som værende dem, han fulgtes med til · .Darunark.

Tiltalte var bange for russerne, fordi han ikke ha\ de klaret den opgave, som de ha\ de giYet ham. Han så ikke noget våben i forretningen. han forstod ikke med det samme, at det \ar et røveri. Det \ar forst, da han så ·--r2 tage ting ned i en taske. at han forstod, at det var et rO\ eri. de \ar i gang med.

Han var bange for at komme ud, for udo\·er den ene russer som korte ham til butikken \ar der to andre ms se re der ogsa \ entede og derfor var han bange for at komme ud af forretningen. Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte, at han skyldte dem penge for mad og\ and og for nogle nætter, hvor de kø11e ham til for,.kellige ~leder, hvor han kunne O\ ernatte.

Røvenet \ar ikke som sådan en opg a\ e, han fik, men det var noget, personerne efterfølgende tmedc ham til." Tiltalte har til retsbogen afgivet folgende forklaring: .. . at hnn kan beluæfte. at han sam m en m ed de to ancl1e tJit<1ltc: korte 1 bli fra R1 ga u l StocJ...holm og\ 1Jtn: til D ,mmark clen 3 1. juli. Tiltalte kan ligeledes bekræfte, at '"li\ steg af i Kobenhavn.

Tiltalte kom til D arunark for at tinde arbejde. Det var 12> , der fik tiltalte med til røveriet. Tiltalte har ikke set, at der blev udleveret ting. men han hørte det fra 13 , og han næ\ n te, at det var til et roveri. men det tog tiltalte ikke seriøst. V talte om det hele aftenen og tiltalte nægtede at være med . Den næste morgen talte de igen om det, og så sagde tiltalte til sidst ja til det.

Efter 30 minutter tog de af sted. Tiltalte vidste godt. hvor de skulle foregå. Russerne havde udleveret adressen til dem. Det var aftalt, at tiltalte også skulle komme ind i butikken, det fik tiltalte at vide. Tiltalte \ idste ikke, at 11 skulle komme ind i butikken. Han havde fået at vide, at der kun skulle komme en person mere end udover tiltalte.

Efter -n set '11 steg af i København og indtil røveriet skete, har tiltalte i en nettobutik helt tilfældigt. ' . Foreholdt sagens bilag 28, foto 2. forklarede tiltalte, at det er korrekt, at det er tiltalte og "11 . der er på fotoet. De mødtes tilfældigt. Tiltalte forklarede, at han kun set 11 på vej mod Danmark, i Netto og herefter under røveriet. For at sige det mere præcist tog tiltalte med lo til Darunark.

T1 steg på i Riga og herefter til Danmark . T1 skulle også til København og sagde, at tiltalte og ·-r'?> kunne kør~ ham . så han slap for at betale for b1lletten. Adspurgt om tiltaltes rolle i røveriet forklarede tiltalte, at han skulle samle C' gu,ldvarerne i en taske. Tiltalte så ikke, at ~~ havde en pistol side 9

frenune, da tiltalte var i en choktilstand og gjorde bare det, han havde fået at vide, han skulle gøre. Tiltalte fik øje på gaffatapen senere, da politiet var ankommet og tiltalte selv lå på gulvet. Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at det ikke er korrekt, at han ikke ensker at udtale sig om 11 rolle, men han har bare ikke så meget at fortælle om ham.

Hvis han og fl\ havde \æret sammen i de 5 dage inden roveriet, kunne han måske forklare mere, men de var ikke sammen." \'idnet har til retsbogen afgivet følgende forklaring: " ..... at han er indehaver af den omhandlede guldsmedbutik og har arbejdet der i 36 år til marts 20 13. De første 13 år sad han alene, men han har herefter udlært 4 lær! inge. H an s son er også udlært af ham, og arbejder nu i butikken.

Sønnen havde ferie den 3. august. Der var også ferie i frisørsalonen ved siden af guldsmeden den 3. august. Han åbner normall kl. l O. men præcis den dag, skulle han ud og hente nogle varer og fik en person til at sætte en seddel på doren, lnor der stod <li hnn åbnede J...l. 10.30 side IO Da han kom til butikken, gtk han ned i kælderen for at slibe pa en ring, og mens han var i kælderen, ringede det på <.loren.

Doren er oftest låst, og man ~kal så ringe på. Han så en person og troede, at det var en gammel dame. Han åbnede døren, og personen, der viste s1g at være en mand, kom ind og sagde på gebrokkent engelsk, at han vilk kigge på nogle smykker. Han tænkte at det var tidsspi Id og gik hen for at vaske hænder. Det \ar her, han blev overfaldet.

Personen sprang frem mod vidnet og greb ham om halsen og sagde, at det var et røveri. Han sagde "l kill you" og holdt en pistol op for tindingen af vidnet. Det var forfærdeligt, og han har haft det dårligt siden. Han så at en af de ti-ltalte ville give vidnet gaffatape på for munden og da han har problemer med astma, gik han helt amok. Han blev tvunget ned pa gulvet.

Han vidste, at han h~' de en alarmknap, lige hvor han blev presset ned i gulvet, og der ville han bare hen. Personen sagde "down" og skubbede ham ned på gulvet. Han ·husker ikke, hvad der blev sagt ordret, men han skulle bare ned. Han ramte gulvet meget hårdt, og har også haft smerter siden. Han fik try~et på alarmen og blev herefter bundet på arme og ben. Han hørte nu, at hans varer bare blev kastet ned i noget.

Disken blev ryddet. Han så en fyr, som han vil betegne som en blegfis, der gik og stjallidt ting. Han tog tingene ned fra hylden og kiggede på tingene. Han gik også i kasseapparatet. Vidnet husker, at den unge fyr havde noget hvidtpå-måske en bluse. Han mener ikke, at fyren havde en hat på. Han sa aldrig manden med den hvide bt.:!llcllat.

Den første person, der kom ind, havde noget stort på hovedet, briller og en jakke, mere husker vidnet ikke. Vidnet så ikke, at der var en 3. person, for på det tidspunkt lå han

indenunder et skrivebord. De må have troet, at de havde god tid. Ham , der havde overfaldet ham, var på et tidspunkt helt nede ved vidnet, tæt på og pegede på bok sen, og sagde '\\hat's this" og skulle til at pille ved det, men så kom politiet. Det\ ar forfærdeligt at have et merme ske så tæt på, og det har været forfærdeligt efterfølgende -også for hans familie.

Vidnet var helt sikker på, at han blev taget om halsen. Det er korrekt, at vidnet blev skubbet ned, men selv hoppede hen under bordet for at trykke på knappen. Han fornemmede at den voldsomme person var meget ivrigt efter at se, hvad der var bagved vidnet, fordi han havde travlt med at komme derhen. Han var efterfølgende på skadestuen og fik tjekket halsen.

Han har også efterfølgende fået rygproblemer. som opstod i forbindelse med at han blev t\'l.111get ned på gulvet side 11 Vidnet ::.a forste gang pistolen, efter han ha\·de fået taget halsgren og\ telnet prø\cde at slå ud efter tiltalte. Det var herefter, at tiltalte viste pistolen og sagde "ro bben" . Han pegede med pistolen lige i panden på vidnet.

De tiltalte mumlede ttl hinanden, men han m~ner ikke, at de talte sammen . Ad spurgt om der var nogen af de ttltalte, der virkede som om, de \ar passive. forklarede tiltalte, at han mener . at de alle var aktive. Vidnets søn og politiet har været med til at lave opgørelsen. Vidnet tror ikke, at de har opgjort alle smykkerne i butikken. Adspurgt forklarede vidnet, at han ikke længere har ondt i halsen.

Ryggen døjer han stadig med. F.eks. hvis han skal sidde og arbejde og skal op og stå. får han ondt i ry·ggM og ballen. Han kan ikke arbejde, som han plejede. Den 14. november 2012 prøvede han at gå på fuldtid igen, men han kan ikke arbejde som han plejer. Hans son har heldigvis hjulpet ham meget. F areholdt sagens bilag 11-1-1, politiattest, oplyste vidnet, at han fik sovemedicin.

Han troede ikke på daværende tidspunkt ville påvirke ham, men det har det efterfølgende vist sig at gøre. Han har svært ved at sove, står op og går rundt og forsøger at sove igen. Han er urolig og føler, af og til, at der er nogen bag ham. Han har været ved psykolog rigtig mange gange pa grund af deiU1e episode, og han er ikke færdig.

En læge har også henvist ham til en fysioterapeut med 12 behandlinger. men det har ikke hjulpet. l Ian er efterfølgende blev henvist hl endnu en rygspecialist, og så må de se, om det hjælper. Adspurgt af forsvarer, advokat Rasmus Kieffer-Kristensen, forklarede

vidnet, at han sa to personer, som han kan genkende. Forevist sagens bilag 7, fotos, forklarede vidnet. at han ikke har set tiltalte T1 før. Han genkender tiltalte i:l. der stille gik og pillede ting ud, og tiltalte Ib som 'ar den voldelige. Vidnet huskede forkert, da han mente, at den unge fyr havde en hvid T-shirt på.

F areholdt sagens bilag 5, politirapport, forklarede \id net, at han ikke ved, hvordan opgørelsen er lavet, da han ikke var til stede. Beløbet var ikke O\ erraskendc, da det er dyre varer. Vidnets søn kan have\ æret overrasket over. hvor mange penge der egentlig \ar for. Det er muligt, at sonnen har opgjort efter udsalgsprisen. l\lan kan som kunde ikke forhandle om prisen.

Foreholdt sagens bilag 11-4, side 3, ikke underskrevet afhoringsrapport, forklarede v1dnet. at han havde en ung politibetjent som kunde for nogle år siden. De ha\ de sludret, og betjenten havde sagt, at i tilfælde af ro\·eri, var det\ Jl!tigt at gore ~ i g så lille som muligt og få tryh..ket p5 ai:lm1knappen.

Ytdnet reage1eJe forst voldo;omt. men heteftr:r huskede ht~n rfldt.t og pro\ ede at gnre 51g !t11e side 12 Han ble\ presset ned og i det "ekund vidste han godt, hvor han skulle hen ug forsagte at komme hen under bordet og få tryh.kd. Vtdnet skreg op. Han havde alarmen i baghovedet.

Tiltalte \ar me get interesseret i at se, h\ ad der var bag ved vidnet -og garanterd fordi han vidste, at der 'ar en alarmknap bag viunel. Ad spurgt afbistandsadvokaten, advokat Camilla Sverdlin-Hojer, forklarede vidnet, at han den 14. november 2012 vendte tilbage til sit arbejde, men har ikke kunnet arbejde, som han plejede.

Hans son har arbejdet hele tiden og de har ikke kunnet få erstatning for den ekstra dag, sønnen nu må arbejde i forh~ld til tidligere. Derudover er de bagud her op til jul. Han forsøger, men får så ondt i .cygge~ og arbejder ikke ordentligt. De har ødelagt sii meget for ham og. hans familie. Det foregik helt på militær\ is. en ryddede skabet og den 3. bar tid til at gå rundt.

Det virkede som om, de havde prø\'et det for:· Vidnet \J~ har til retsbogen afgivet følgende forklaring: " ....• foreholdt sagens bilag 12-1, at den håndskrevne del af bilaget er skrevet af ham . De nævnte smykkers værdi har han fra varelaget - ved at slå det op i systemet på et nummer , da der er et "stelnummer" på. Der er nogle smykker, hvor der er ikke var priser på, og de er derfor slået op.

Politiet havde gjort det op, der var priser på, men det uden priser. fik de tilbage. Det der ikke var priser p~. har han slået op i systemet og noteret. Grunden til at der på nogen af smykkerne ikke er priser på, er fordi, at det er upraktisk. Derfor er der et nummer på smykkerne, som man så kan slå op. Der er for eksempel en prisliste, hvor han har sat flueben ved de smykker, som er fundet i posen.

Råmetallerne har han prissat ved hjælp af opslag på dagsprisen. Værdien af

modellerne har han gjort op som arbejdstid og værdien på råvarerne Fn model kan være ret dyr, hvis der ikke er lavet flere. idet modellen i sig selv kan have taget 20 timer at lave. Jo flere smykker man lavere efterfølgende, jo billigere vil de bli\e. Han har også opgjort nogle støbninger. De laver en model og kan stabe den. Herefter kan man ldve flere smykker på en gang.

Stobedrbejdet i timer er opgjort som arbejdstid eller arbejdsløn. Der var en model , der tkke var færdig. den var støbt men ikke færdiggjort ved handarbejde. Adspurgt af forsvareren, advokat Rasmus Kieffer-Kristensen, forklarede vidnet. at han var meget overra~ket over, at der var opgjort så hojt et beløb. Deres varelager er forsikret til indkobspris, så han tænker ikke over udsalgspric;en i dens samlede værdi.

De blander seh materialerne, sa det får den ønskede karat. Det bliver lavet som en plade. Pladcm.:; ligger neder~t i smykkemontreme, i små skuffedarier, så de ikke bliver blandet. side 13 Adspurgt hvo nidt m odeller har en \·,l.!rJi for rovere, torh.lnreul:! \idnet at der er noget \·ærdi i clet ekstra arbeJde og i mJtenalet der er brugtul den forste model.

Den kan have en såJan huj værdi af to gmnde. l l vis den har taget lang tid at lave og der kommer en og vil kobe netop den ring. Den anden hvis den sh.ulle laves til en bestemt. tvlodelleme sælges ogsa. Hvis modellen, som for eksempel er urlfonnet som en ring, ikke er færdig, men halvfærdig, kan den sagtens sælges til en høj \ærdi alligevel.

En stobning er for eksempel en ring, der mangler noget for at være helt færdig. Adspurgt af forsvarer, advokat .Clisa Boebkifte, forklarede vidnet foreholdt sagens bilag, at der er tre sider med vielsesringe. De har forskellige udgaver li-ggende. Ud fra kolonneme kan man se prisen, herunder om de er med eller uden sten, hvilket materiale, der er lavet af og om de er blanke eller matte.

Han har sat flueben i bilaget ved de ringe, der skulle med i opgørelsen."' Oplysningerne i sagen. Der er under sagen dokumenteret YideoO\ ervågning fra guldsmedeforretningen samt billeder taget af politiet umiddelbart efter episoden. henmder billeder af rl der var bundet på hænder, anne, ben og fødder, billeder af de tiltalte, taget umiddelbart efter episoden.

Der er endvidere dokumenteret politiattest af 8. september 2012 fra F~ henvendelse på skadestuen den 3. august 2012. Det fremgår heraf, at det skønnes, at patienten kan få varige psykiske men som følge overgrebet. Det skønnes ikke, at patienten vil få varige fysiske men , men der kan komme forbigående men efter trykken mod halsen i form af hæshed og klumpfornemmelse (globulusfomemmelse ).

Der er herudover dokumenteret billeder af de værdigenstande og opgørelse

over de værdier, der var lagt ned i en sort taske samt de pa en af de tiltalte fundne genstande. Der er endvidere dokumenteret kvitteringer og GPS-søgninger til dokumentation af de tiltaltes færden. l den forbindelse er der endvidere dokumenteret billeder fra overvågningskamera i Netto, , fra den 2. augu st 2012 omkring kl. 16.30. Personlige oplysninger.

Tiltalte 1"~ har om sine personlige forhold forklaret. at Tiltalte 'f:, har om sine personlige forhold forklaret, at Tiltalte '1;2. har om sine pero;onlige forhold forklaret. at De tiltalte er ikke tidligere straffet. D e tiltalte har lmdcr sag~:n \Xr~t frihedsbero\et lr..1 den 3. <lllgust 2012.

Rettens begrundelse

og afgorclsc. Det fremgår af sagen, at de ti !talte ble\ taget i b u u kk.cn i ti l kil) t n mg til 1'0\eriet, idet "f~ havde ti)kket på o\crfnldsalannen i butikken. Det er ubestridt, at 'f l af tiltalte l?> ble' t r ut:t r ned en attrappistol, og at han blev bundet på hænder , anne, ben og fødder med gaffatape.

Retten tinder det endvidere efter bevisførelsen bevb t, at der blev taget halsgreb på "F~ og at han blev anbragt på gulvet. Den opgjorte værdi tindes tilstrækkelig godtgjort.

Efter bevisførelsen lægges det derudover til grund, at der har været tale om et planlagt røveri mellem de tre tiltalte. side 14 Retten har herved især lagt \'ægt på, at det fremgår af videoovervågningen, at de tre tiltalte kom ind i butikken en efter en, meget kort tid efter hinanden. r-..lan kan se, at de tiltalte l'\ og Il gik forbi forretningen. idet tiltalte ~~ 5ik ind. Herefter kom T1 ind og til sidst ll.

Røveriet blev i værkat i sammenhæng med de tiltaltes entre. Retten finder, at det fremgår af overvågningen, at alle tre vidste præcis, hvad de skulle gøre, og det er tydeligt, at alle tre kendte deres rolle, hvilket ogsa findes bestyrket ved f l'~ forklaring.

Retten har således også lagt vægt på forklaringen fra f :l , de i bilen i øvrigt fundne genstande og den søgte adresse i bilens GPS samt overvågningen fra N etto af 2. august 1011, der viser. at tiltalte 'T'\ og T2.. var sammen dagen forud for røveriet. Retten finder på baggrund af bevisførelsen, at røveriet har haft et·

l • professionelt tilsnit, idet det efter bevisførelsen er tydeligt, at alle tre kendte deres roller under røveriet. Herved er der samtidig lagt vægt på den hurtighed og koordinering, der har været under roveriet. l lerefter findes de tiltalte skyldige i roveri, som beskrevet i anklageskriftet, dog med den modifikation, at "f"2. ikke ses at være bdgbundet, men bundet.

Henset til praksis i lignende sager og den nedlagte strafpåstand, findes der - trods grovheden og karakteren af røveriet - ikke grundlag for at henfore forholdet under straffelovens § 288, stk. 2. De tiltalte tindes herefter skyldige i roveri efter straffelovens § 288, stk. l, nr. l. Straffen fastsæltes for hver af de tiltalte til fæng sel i 3 ;\r, jf. straffelovens§ 288. stk. 3. jf. st". l, nr. l.

Retten har \ed strahlclmfllingen b g t \·ægt på, n t d~ r hJr \æ ret tale om et planlagt rO\eri med professio nelt tilsnit, forholdets unodige grovhed, hvonmder de tiltalte har bundet :fl med gaffatape, så han ikke side 15 k.unne be\ ..ege sig, værdien af det rovede og at raveriet er begået kun få dage efter, de tiltalte kom til landet.

Påstanden om konfiskation tages i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt. Påstanden om udvisning tages i medfør af de påberåbte bestemmelser til følge som nedenfor bestemt, idet udlændingelovens § 26 ikke findes til hinder herfor. Retten har herved lagt vægt på, at de tiltalte hver er-idømt fængsel i 3 år, og ingen af de tiltalte har nogen egentlig tilknytning til Danmark.

Den nedlagte erstatningspåstand tages efter retsformandens bestemmelse til følge som nedenfor fastsat. Der er herved lagt Yægt på, at der ikke ud fra praksis findes at være grundlag for tilkendelse af lorterstatning. Dc:;r tillægges procesrente fra 7.januar 2013.

Thi kendes for ret

: Tiltalte skal straffes med fængsel i 3 år. Tiltalte udvises afDarunark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for be:;tandie Tiltalte 1'"2. skal straffes med fængsel i 3 år. Tiltalte udvises af Darunark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandig.

'· filtalte. skal straffes med fængsel i 3 ar. Tiltalte ud\ises afDanrnark. Tiltalte pålægges indrejseforbud for bestandig. l los de tiltalte konfiskeres l attrappistol og l paryk. De tiltalte skal betale sagens omkostninger, Jog således. at hver af de tiltalte betaler salær til egen forwarer. De tiltalte skal endvidere inden 14 dage til f'.2.. kr. med till,eg <lf procesrente fra den 7. januar 2013.

Fmilie Therese Sylow dommerfuldmægtig betale 1.980 ,.. Berigtiget i medfor af rclsplc.iclovcns ~ 221, den 9. januar 2013 Fmilie Therese Sylow dommerfuldmæ gtig * 22. april 2013: Rcri~tigct i melHor af rctsplejclo\CnS § 221 til: 2-t, nr. l, j f. § 22, nr. 6 og § 32 , stk. 2, jf. stk. l, udv1scs med mureJseforbud 1 et af retten fa>tsat 1td5rum Emilie Therese Sylow dommerfuldmægtig Udskriftens rigtighed bekræftes.

Retten på Frederiksberg, den 25. april 2013 Linda Andkjær Kontorfuldmægtig side 16