Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

AM2021.03.10Ø

OL-2021-Ø-00016

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
10-03-2021
Sagsemne
psykisk vold
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

1

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

______________ D O M Afsagt den 10. marts 2021 af Østre Landsrets 18. afdeling (landsdommerne Inge Neergaard Jessen, Michael Kistrup og Ulrich Vorstrup Rasmussen (kst.) med doms- mænd).

18. afd. nr. S-3326-20: Anklagemyndigheden mod T født i juli 1993 (advokat Kenn Regner Jørgensen, besk.)

Holbæk Rets dom af 19. november 2020 (30-3151/2020) er anket af med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse af straffen.

Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om domfældelse i overensstemmelse byrettens bevisre- sultat samt skærpelse.

F har for landsretten nedlagt påstand om en tortgodtgørelse på 25.000 kr.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten, men ikke beløbets størrelse.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne V3 , V1 , V2 og F .

Tiltalte har ad forhold 1 supplerende forklaret blandt andet, at det må være F selv eller en veninde, der har påført F mærkerne, som ses på billederne på byretsekstraktens side 46-61. I det større billede ved han dog ikke, hvor hun fik mærkerne fra. Han husker ikke, om han var sammen med F op til den 27. ja- nuar 2020. Han må have været sammen med F den 26. januar 2020. Ham bekendt, havde F ingen mær- ker, da han sidst så hende. Tiltalte blev foreholdt en sms, hvor han skrev, at det kunne blive ”fysisk farligt”

2 for F og en sms, hvor han kaldte F luder og skrev, at hun bare skulle have nogen ”store bank”. Tiltalte forklarede hertil, at han skrev sådan for at skræmme F Han er meget verbal og velformuleret, og det ud- nyttede han. Han har ikke slået. F Han og F har skændtes, hvor de stod overfor hinanden og begge skubbede til hinanden, men der har ikke været andet fysisk end det.

Han begyndte at komme mere regel- mæssigt hos F da han flyttede fra sin lejlighed i juni-juli 2019. Han boede i begyndelsen hos en kammerat ved navn X1 . Han kom dog samtidigt hos F . I september 2019 flyttede han ind hos F . Han var der næ- sten dagligt. I begyndelsen af forholdet talte de ikke til hinanden som i sms-beskederne. Tonen ændrede sig efterhånden, som tiden gik.

Han havde ikke lyst til det, som F havde lyst til, hvorfor han ville fremstå som en ucharmerende fyr, så F stak af.

Han havde ikke lyst til et fast forhold, men han havde ikke tag over ho- vedet, og han havde derfor ikke andre muligheder end at flytte ind hos F Han flyttede således ind af egoi- stiske grunde, og selv om han gerne ville bo hos F ville han ikke være kærester med hende, og han prø- vede derfor at skræmme F fra tanken om et kæresteforhold.

Tiltalte har ad forhold 2 supplerende forklaret blandt andet, at han i en mail af 10. september 2020 til F skrev, at ”Hver handling har en konsekvens”, fordi han mente, at F for sin egen samvittigheds skyld skulle tænke over, hvad hun ville sige i retten om ham. Det havde intet med vold at gøre.

Tiltalte har ad forhold 4 supplerende forklaret blandt andet, at F selv 100 % fandt på at klippe sit hår af. Han skaffede bagefter penge, så F kunne komme til en frisør. På det mentale plan skulle F bevise sig over for ham. Det er også derfor, at han kalder hende uintelligent, fordi hun tyede til sådanne ting for at bevise sig over for ham. Han har dagligt gjort F det klart, at hun måtte bevise, hvad hun bar med sig.

Han mener ikke, at der er en sammenhæng mellem, at han sagde sådan, og de ting, som F gjorde ved sig selv. Han blev hos F på grund af sin boligsituation. Han havde ondt af F og sagde, at hun skulle gå til psyko- log. F kom til psykolog og han fulgte hende dertil, selv om han havde ondt i ryggen. Han følte sig magtes- løs. Han kunne se, at F var ked af. Han har sagt, at F aldrig måtte gøre fysisk skade på sig selv.

Hun gjorde det alligevel, og det er også derfor, at han spillede med og var modbydelig over for hende. Han føler, at han har været med til at få F til at gøre noget ved sig selv, da han er gået med på den leg, som F le- gede. Han ved ikke, hvornår F skar bogstaverne ”KL” i sig selv.

Tiltalte har ad forhold 3 supplerende forklaret blandt andet, at han ikke har mødt F i Roskilde efter, at deres forhold var slut. Han foreslog, men bestemte ikke, at de skulle sove kl. 22. F vidste godt, hvor han stod, og han gad ikke svare pænt. Han blev træt i hovedet af, at F ikke ville forstå, at de ikke skulle være kærester, men bare være venner og have sex. De talte jo om det fem timer dagligt.

Han brugte ordene ”lu- der”, ”dreng”, ”ven” og ”bror” for at skræmme hende og få hende til at forstå, at de ikke var kærester. Han så F som en kattekilling, som man skal skræmme, når den følger efter en, for at den kan komme hjem, hvor den hører til. Det var F der fandt på det pointspil, som man kan se i sms-korrespondancen mellem dem. F lagde op til, at de spillede, og han spillede bare med.

Han tænkte ikke over, hvad han gjorde, da han skrev ”…Og har fuldt opgaven til punkt og prikke ...”. Han havde bedre ting at foretage sig end at finde på sådan et spil og tænke over, hvad han skrev. Han skrev beskeden med teksten ”Du kan prøve og se hvad du i stand til at vise en gangfor alle. Som var det en vulkan i udbrud.

Ellers så smutter jeg :)”, fordi F blev ved med at tage deres forhold op, og så måtte hun give ham noget mentalt. Hun gav ham ingenting men- talt. Hun måtte selv om, hvordan hun ville vise ham det. Han har aldrig bedt F om at drikke sin egen urin og spise sin egen afføring. Han ved ikke, hvad der er værre, da han som et svar på F’s sms om at drikke urin og spise afføring skrev ”…find på noget værre min ven”.

Han skrev sådan, fordi han blev vred, da han jo

3 havde sagt til hende, at hun ikke måtte skade sig selv. Han svarede derfor bare, at hun måtte gøre noget værre. Han har ikke prøvet at påvirke F til at skifte sin påklædning og ændre sig. De havde hinandens ko- der til mobiltelefonerne, men han tjekkede aldrig F’s telefon. Hun tjekkede hans dagligt. Han begyndte at få det så slemt af forholdet, at han søgte hjælp gennem sin læge.

Han fik en stor depression, som blev værre og værre. Han havde svært ved at fortælle andre om dét, der foregik derhjemme, men han har sagt noget om det til V3 Han har skrevet nogle sms’er om det den 15. november og 23. november, 30. novem- ber og 7. december 2019. Han har endvidere skrevet sms’er af 28. januar 2020.

Han fik antidepressiv medi- cin for sin depression, og han er først for en måned siden begyndt at trappe ud af medicinen.

Vidnet V3 har supplerende forklaret blandt andet, at han er en god kammerat til tiltalte. Tiltalte boede hos vidnet, indtil tiltalte flyttede ind hos F den 1. september 2019. Det var lidt frem og tilbage, at tiltalte var hos F indtil tiltalte flyttede. Tiltalte var i starten glad for forholdet til F men pludseligt var det ikke længere godt.

Tiltalte var ikke glad for at fortælle om, hvad der skete i forholdet med F Når vidnet spurgte, om de skulle mødes, og tiltalte svarede, at han ikke kunne, fik vidnet opfattelsen af, at der var no- get galt. På et tidspunkt skrev tiltalte en sms om, at han var på lykkepiller. Han har aldrig mødt F eller set tiltalte og F og tiltalte sammen. I begyndelsen af 2020 blev tiltalte smidt ud af F’s lejlighed.

Vidnet V1 har supplerende forklaret blandt andet, at hun både snakkede med F på arbejdet og uden for arbejdet. De havde bl.a. facetimet sammen om skol eopgaver. F slettede på et tidspunkt sin Facebook- profil. Dette skete, medens F var sammen med tiltalte.

F havde også snapchat, som hun og vidnet be- nyttede, men på et tidspunkt efter F havde indledt forholdet med tiltalte, holdt F op med at svare på henvendelser eller svarede med stor forsinkelse. F der tidligere havde talt meget, begyndte at blive stille og sad blot med sin telefon.

Vidnet så på et tidspunkt under et skoleophold to store sorte mærker på F’s underarme, men F sagde, det hidrørte fra sex, og vidnet slog det hen. Det var først senere, at F fortalte, hvad der rigtigt var sket. Det var nok i november. F fortalte på dette tidspunkt, at hun var blevet slået, men hun var lidt ambivalent, fordi hun elskede tiltalte. Der var også optaget lån i F’s navn.

F sagde, at når hun havde været syg og havde haft de sorte mærker, som vidnet havde set, hidrørte dette fra hendes forhold. Fra om sommeren 2019 talte hun med F om F’s forhold til tiltalte. F fortalte, at der blev udø- vet vold med knytnæveslag, og at F var blevet knebet. F fortalte også om en episode, hvor tiltalte havde taget halsgreb på F så hun var besvimet.

Vidnet har ikke fortalt om dette før, men man kan se mærker på F’s hals på de billeder, som vidnet tog af F på skadestuen. Udover de store mærker, som vidnet så under skoleopholdet, og de mærker, som F havde, da de var på skadestuen, har vidnet også mange andre gange set små mærker på F’s arme og også mærker på halsen. På et tidspunkt om somme- ren 2019 havde F et sår på hagen.

F forklarede såret med, at hun var faldet. Den dag F blev kørt på krisecenter, havde F gule mærker, herunder i ansigtet. Vidnet kørte F på Roskilde Sygehus, og F’s mor kørte F på krisecenter. Hun mødtes derpå med F og moderen på krisecenteret. På dette tidspunkt var F totalt paranoid, fordi tiltalte ikke måtte vide, at hun var gået fra ham. F kom på krisecenter, efter F havde betroet sig til deres chef.

Hun har en gang været hjemme hos F men dette var før, F og tiltalte kom i et forhold. Man talte på arbejdet om, at F var blevet sjusket i sit arbejde, og F havde også fået en advarsel på arbejdet. Det var hende, der sagde til F at hun skulle betro sig til deres chef, da deres chef så nok bedre ville forstå, hvorfor F var blevet sjusket og havde stort sygefravær.

Vidnet V2 har supplerende forklaret blandt andet, at det var hen mod sommeren 2019, at forholdet mel- lem vidnet og F begyndte at glide ud. Hun og F havde inden da både mødtes og skrevet sammen. På et

4 tidspunkt så hun tre mærker på F’s hals. F fortalte, at hun og tiltalte havde sloges for sjov, og at hun var faldet. Mærkerne lignede tre fingre. Senere så hun af og til F på stationen, når hun var på vej i skole, eller når hun var nede med skraldespanden. Det var unormalt, at hun kun så F men ikke mødtes med hende. De havde plejet at ses og spise sammen flere gange om ugen.

F skrev til hende efter ca. en uge på krise- center. F forklarede da, hvordan forholdet med tiltalte havde været. Hun kender ikke tiltalte og har aldrig mødt ham. Hun har dog set ham. Det var først, da F skrev til hende i 2020, at det gik op for hende, hvad der var sket med F . Hun kom da til at tænke tilbage på de mærker, hun havde set på F’s hals.

Det var primært tiltalte, der brød kontakten med F når F og tiltalte af og til brød op.

Vidnet F har ad forhold 1 og 4 supplerende forklaret blandt andet, at det før juli 2019 kun var små volds- episoder, som tiltalte udøvede. Der kunne være tale om skub, så hun faldt, og enkelte slag. Hun husker det, som om det begyndte ret tidligt i forholdet – allerede i marts eller april 2019. Tiltalte slog hende bl.a. på hovedet med flad hånd.

I begyndelsen var det ikke voldsomt, og det skete måske en gang om måneden. Hun husker ikke baggrunden for den første voldsomme episode i juli 2019. Tiltalte havde et klart problem med hendes tidligere seksualpartnere, men tiltalte blev også tit vred på hende over mindre ting, såsom manglende salt i maden eller forkert opvarmning af boller. Hun kunne ikke gøre noget rigtigt.

Halsgrebet i juli var hårdt, men ikke så hårdt, at hun besvimede. Hun husker ikke, hvad tiltalte blev sur over, da hun blev slået med stolen. Hun kan bare huske, at hun lå på gulvet, og så stod han over hende med stolen og slog hende mange gange. Om episoden med fingeren kan hun huske, at hun sad i sengen, og tiltalte var over for hende.

Han slog ud med en knytnæve, og hun fik afværget slaget, og så sagde det knæk i fingeren. Tiltalte sagde i september 2019, at hun skulle gøre et eller andet. Han sagde, at hans ekskæreste, X3 havde stuk- ket sig selv med en kniv, og at hun også skulle stikke sig med en kniv, for så ville han stoppe med at slå hende. Når hun besvimede af halsgrebene, ved hun ikke, hvor længe hun var væk.

Hun har svært ved at tale om det. Hun husker, at hun på et tidspunkt efter et halsgreb faldt og vågnede, lige inden hun ramte et bord. Tiltalte slog hende efterfølgende to gange i ansigtet. De andre gange tror hun, at hun var væk i læn- gere tid. Den 23. januar 2020 var hendes tog forsinket, og det skulle hun forklare tiltalte. Hun sad denne dag i sengen, og tiltalte sad ved bordet ved siden af.

Han spyttede hende i ansigtet og kom derpå farende og slog hende i ansigtet med knyttet hånd. Alle andre gange slog han hende med flad hånd i ansigtet og knyttet hånd på kroppen. Episoden varede en halv til en hel time, og den stoppede først, da hun havde skå- ret i sig selv. Det var tiltalte, der bad hende skære i sig selv, idet han sagde, at han herefter ikke ville slå.

Vidnet har ad forhold 2 og 3 supplerende forklaret blandt andet, at der ud over det i byretten forklarede også var andre situationer, hvor hun skulle skille sig af med ting. Hun har efter tiltaltes krav skilt sig af med møbler, seng og sengetøj og sit tøj og undertøj. Det med tøjet skete i november, og det med undertøjet skete lige før, hun tog på krisecenter.

Tiltalte ville ikke have, at hun talte med V2 fordi tiltalte mente, at V2 ”også var løs på tråden”. Tiltalte og V2 har aldrig direkte mødtes. Tiltalte kontrollerede alt, dvs. bl.a. hendes mobiltelefon og hendes bankkonti.

Hun gjorde tingene med at klippe sit hår, barbere øjenbrynene af, drikke sit eget tis og spise sin egen afhøring, fordi tiltalte krævede, at hun gjorde handlinger for at be- vise, at hun mente de ting, hun sagde. Hun ville gerne stoppe deres diskussioner, før tiltalte blev voldelig. Hun prøvede at sige fra, men hun turde ikke, da hun havde oplevet konsekvenserne.

Frem til august var hun sindssygt forelsket i tiltalte. Tiltalte kunne være meget sød over for hende, så hun tænkte, at hvis hun kunne undlade at gøre de ting, tiltalte ikke brød sig om, ville forholdet blive godt. Derefter blev hun af- hængig af tiltalte på grund af frygt. Hun vidste simpelthen ikke, hvordan hun kunne komme ud af det. Hun skulle i starten af sit ophold på krisecenteret vænne sig til opholdet.

Hun var bange for at anmelde tiltalte, og hun havde paranoiatanker. Først da hun havde bygget sig op igen, turde hun anmelde tiltalte.

5

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet blandt andet, at den første voldsomme episode var den 6. juli 2019. Forud herfor har tiltalte også slået hende. Foreholdt rapport af 20. april 2020, hvor hun sagde, at til- talte skubbede let til tiltalte, forklarede vidnet, at tiltalte også slog vidnet let. Vidnet forklarede videre, at hun måske ikke har fået forklaret det hele.

Ud over ”milde skub”, gav tiltalte i hvert fald også vidnet lussin- ger forud for episoden i juli. Foreholdt samme bilag, hvorefter vidnet skulle have sagt, at hun blev slået ca. en gang hver anden uge, forklarede vidnet, at dette passer meget godt med, at hun i retten har sagt, at det skete to til tre gange om måneden.

Helt i begyndelsen af deres forhold var halsgrebene nærmest en fast- holdelse, men tiltalte klemte også til. Første gang, hun besvimede af et halsgreb, var den 15. november 2019. Foreholdt en mail af 21. april 2020 til X5 forklarede vidnet, at mailen er fra hende. Hun mødte til- talte første gang i februar 2019. Fra omkring midt marts kom tiltalte hyppigere hos vidnet, måske fire gange om ugen.

Tiltalte boede i perioden fra omkring marts til august 2019 hos to venner, X1 og V3 men han var meget hos hende. Han var hos hende, medmindre det passede dårligt med hans vagter. I slutningen af juli og starten af august 2019 afbrød de forholdet i to uger, men pludselig skrev tiltalte, at han gerne ville bo hos hende, fordi han var på vej ud i en dårlig stime.

Han skrev, at han bare ville bo hos hende, men ikke være kærester, hvilket hun accepterede, men da tiltalte flyttede ind i slutningen af august, ville han gerne være kærester alligevel. Hun fortalte ikke om slagene med stolen til nogen, og hun gik ikke til lægen efter episoden. Hun skrev de tre ord på sig selv med kniv samme dag – den 23. januar 2020.

Hun ved ikke, hvor- for der står, at det skulle være sket den 26. januar i nogle af dokumenterne fra sygehuset.

Adspurgt af bistandsadvokaten har F supplerende forklaret, at hun fortsat arbejder hos Firma . Hun ar- bejder meget hjemme, og der bliver taget meget hensyn til hende. Hun har fortsat intet indtægtstab. Hun går til psykolog, men hun har ikke haft udgifter hertil. Hun er ikke kommet videre med at få fjernet sine ar. Mærkerne er ikke forsvundet af sig selv.

Personlige oplysninger Tiltalte har om sin personlige forhold supplerende forklaret blandt andet, at han siden dommen har været varetægtsfængslet. Han fik ved dommen stadig antidepressiv medicin. Han har nu fået det bedre mentalt. Han vil gerne i arbejde og begynde at leve sit liv igen.

Tiltalte har været varetægtsfængslet under anken.

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig i samme omfang, som fastslået ved byrettens dom.

Straffen findes passende at kunne fastsættes til fængsel i 2 år og 3 måneder. Landsretten har herved lagt vægt på de samme forhold, som byretten har lagt vægt på.

De juridiske dommere tiltræder, at tiltalte skal betale godtgørelse for tort som fastsat i byrettens dom.

6 Med den anførte ændring stadfæstes byrettens dom.

T h i k e n d e s f o r r e t : Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes med den ændring, at straffen fastsættes til fængsel i 2 år og 3 måneder. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

(Sign.) ___ ___ ___ Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den 15-03-2021

Cathrine Bergmann Christensen Retsassistent

1 RETTEN I HOLBÆK

Udskrift af dombogen

DOM

afsagt den 19. november 2020

Rettens nr. 60-31512020 Politiets nr. 1200-73241-00238-20

Anklagemyndigheden mod T Født juli 1993

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 21. september 2020.

T er tiltalt for

1.

Legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter og mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1, ved i perioden fra omkring den 1. marts 2019 til den. 27. januar 2020, primært på adressen Vej1 i gentagende tilfælde op til flere gange ugentligt af have udøvet vold mod F , der ligesom tiltalte boede på adressen, idet tiltalte i perioden − spyttede F i hovedet, − slog F med knyttet hænder og med flad hånd i hovedet, på overkroppen og på benene, herun- der mens tiltalte ved flere lejligheder sad overskrævs på F . − sparkede F på overkroppen og benene, − rev F rundt i rummet ved greb i håret, − tog halsgreb, i flere tilfælde indtil F mistede bevidstheden, − ligesom tiltalte en ukendt dag i perioden med en spisebordsstol slog F adskillige gange i hovedet og på kroppen, hvorved tre af stolebenene undervejs knækkede,

2 alt med blå mærker og hævelser i ansigtet, i hovedet, på halsen, på arme, på ben og på overkroppen til følge.

2.

Trusler efter straffelovens § 266, ved i perioden fra omkring den 1. marts 2019 til den. 27. januar 2020, ad- skillige gange, på adressen Vej1 , herunder som led i den under forhold 1 beskrevne vold, ved flere lejlig- heder i perioden at have udtalt - “jeg slår dig ihjel” eller lignende, ligesom tiltalte på SMS-beskeder - omkring den 26. september 2019 skrev “du skal bare have nogle store bank for at gå imod det ord gav mig dengang, at du ville være ærlig overfor mig.

Det ryger du i gulvet for”, og - omkring den 21. oktober 2019 skrev “du har syndet og du bliver straffet afdjævlen. Og det er mig” eller lignende hvilket alt var egnet til at fremkalde alvorlig frygt for F’s liv, helbred eller velfærd.

3.

Psykisk vold efter straffelovens § 243, ved i perioden fra ca. den 1. april 2019 til den 27. januar 2020 pri- mært på adressen Vej1 og over SMS-beskeder gentagende gange at have udsat F for groft nedværdi- gende, forulempende og krænkende adfærd på tiltalte og F’s fælles adresse idet tiltalte - gentagende gange tiltalte F som “luder”, promiskuøs og kaldte hende psykisk syg - formåede F til at afklippe eget hår, bla. for at bevise at hun ikke var prostitueret, - gentagende gange råbte ad F , - påbød F at ophold sig på afgrænsede steder i dennes lejlighed, - bad F ødelægge og bortskaffe egne personlige genstande og tøj, som indeholdte spor af tidli- gere seksualpartnere, - bad om redegørelser for hvor F fysisk befandt sig og hvem hun var i selskab med, - påbød F på sit arbejde alene at snakke med mandlige kollegaer om arbejdsrelaterede emner, - førte kontrol med hvem F på sin telefon var i kontakt med, - gav F point afhængig af hendes adfærd og dedikation til deres indbyrdes relation, - bad F om at drikke eget urin, idet hun derved skulle beviste hvem hun var og ellers ville han gå fra hende, hvilket alt var egnet til utilbørligt at styre F , idet F som følge af tiltaltes adfærd isolerede sig socialt.

4. Ulovlig tvang efter straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, ved under den i forhold 1 beskrevne vold og med trussel om at slå F ihjel at have tvunget F til med en kniv på sin egen krop at skrive “S”, “luder” og “KL”, samt på samme måde at have tvunget F til at barbere sine øjenbryn af.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf i ikke under 2 år.

3

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

F har påstået, at tiltalte skal betale en godtgørelse for tort på 75.000 kr., jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, subsidiært stk. 3.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne F , V1 , V3 og V2 .

Tiltaltes forklaring er i retsbogen gengivet således: “Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1, at han mødte F over dating-appen Tinder. De fik kontakt med hinanden omkring slutningen af 2018 og mødtes fysisk første gang omkring maj 2019. F kontaktede ham, og de begyndte at kommunikere. Relationen udviklede sig fra et bekendtskab til et forhold, hvor de også havde sex.

De begyndte at lære hinanden at kende lige så stille. Han brugte Tinder til at møde kvinder og få brugt noget energi. De kunne godt lide hinanden, og de begyndte at skrive sammen dagligt. I starten sås de med store mellemrum, måske en gang om ugen. Efter en periode begyndte de at ses oftere. Han var gået fra sin kæreste et år forinden, og han stod med en dyr lejlighed.

Det endte med økonomiske problemer og en opsigelse af lejemålet. I mellemtiden mødte han F på Tinder. De mødtes primært hjemme hos F på grund af hans bopælsforhold. Anden gang, de mødtes, havde de sex. Det var i maj 2019. Han begyndte at komme mere fast hos F omkring juni 2019. Han boede ikke hos F , men pendlede til og fra Roskilde .

Det trappede op således, at han fra omkring juni 2019 overnattede nærmest dagligt hos F . De var ikke kære- ster, selvom de havde sex sammen og selvom han kom dagligt i hendes hjem. Han tilkendegav klart for F fra starten, at de ikke var kærester, og det var F indforstået med. F var meget vild med ham fra start til slut.

F boede Vej1 . Det var en kolleg ielejlighed. F var under uddannelse. Lejligheden var omkring 25 kva- dratmeter og var på ét værelse. Han havde i starten en lille rejsetaske med tøj med, medens resten af hans ting stod hos hans kammerat X1 i Roskilde . F er en glad person, der gerne vil passe ind. Hun vil ikke gøre andre mennesker ondt.

Hun er meget underdanig over for andre, og hun indordner sig andre menne- sker generelt. F rettede i det store billede ind efter hans ønsker, men ikke til punkt og prikke. Det var ikke sådan, at hun bare gjorde alt, som han bad hende om. Hun var meget glad for ham, men han opfattede selv deres forhold som et venskabeligt forhold. De havde selvfølgelig sex sammen.

Han sagde løbende til hende, hvor han stod, og at hun stod frit, hvis hun ikke ville ses på hans præmisser. Han sagde, at han støttede hende, hvis hun ikke ville være i den type forhold, som han kunne tilbyde. Deres forhold ophørte omkring januar 2020.

De havde mange skænderier i løbet af deres forhold. Skænderierne handlede om, at F gerne ville have et andet type forhold, end han ønskede. Han afbrød forholdet flere gange, men genoptog det igen. Deres rela-

4 tion var usund og unaturlig, og han har stadig mén af det. Alle hans dårlige følelser stammer fra deres for- hold. I det større billede var deres forhold heller ikke godt for F . l starten var deres forhold positivt for F , og han bakkede hende op. Som tiden gik kunne han dog se, at deres forhold skadede F fordi hun var me- get forelsket i ham. Deres forhold udviklede sig ikke til fysisk vold.

De skændtes og råbte af hinanden, men det var det Han har set F · aggressiv, men i det større billede var hun ikke aggressiv. Han kan godt blive ag- gressiv selv, hvis man trykker på de rigtige knapper, men i det større billede er han ikke aggressiv. Han har ikke spyttet F · i hovedet, men han ved ikke. om spytpartikler kan have ramt hende tander et råbende skænderi. Han har ikke slået hende på nogen måde.

Han har ikke siddet overskrævs på hende i forbindelse med vold. Han har kun siddet overskrævs i en venskabelig sammenhæng. Han har ikke sparket hende, taget kvælertag. revet hende i håret og trukket hende rundt. Han har ikke slået hende med en stol, men han har kastet en stol ud i gangen, så der knækkede et stoleben af.

Han fik i januar 2020 en sms fra· F’s mor om, at hun havde talt med· F om, at de gerne ville have, at han skulle fraflytte F’s lejlighed med en eller to dages varsel. Han blev meget oprevet og skrev tilbage, at han ikke forstod beskeden. Han krævede at komme til at snakke med F , fordi han var forvirret og ked af det. Han vidste ikke, hvad der foregik. Sidste gang, han så F , var omkring dagen forinden sms'en fra F’s mor. Han husker ikke, hvordan denne dag var. Han husker, at F var fysisk træt, som hun plejer, fordi hun var dårlig til at gå i seng til tiden. F havde ingen mærker.

Foreholdt fil I, side 47, billeder fra skadestue, foto l og 2, forklarede tiltalte, at han ikke kan se, om bille- derne viser F’s arm. Han mindes ikke, at hun havde sådan et mærke, sidste gang han så hende. Han kan ikke se nogle mærker på F på billedet i fil 1, side 50. Han kender ikke noget til de mærker, der ses på bille- det på side 51 og 52.

Han kan godt se, at F har nogle mærker på halsen og i ansigtet på de billeder, der fremgår af fil 1, side 53, 54 og 55, men det havde hun ikke sidst, han så hende. Hun havde heller ikke mær- kerne på side 56 og 57 og 58. Han kan ikke svare på, om F havde mærket på låret. jf. billedet på side 60. for hun havde en tendens til altid at have mærker på sine lår.

Foreholdt fil 1, fotoet på side 62, forklarede tiltalte, at billedet viser F’s spisebord og stole. Han har ikke slået hende med en af disse stole. men han har smidt en af stolene ud i gangen, så det ene ben brækkede af.

Han har ikke på noget tidspunkt udøvet vold mod F .

Foreholdt fil 1, side 75, sms beskeder, forklarede tiltalte, at ... er hans telefonnummer. Han skrev beskeden i første kolonne nederst om at slå F i gulvet. Han skrev sådan. men han fulgte ikke op på beskeden; han slog hende ikke i gulvet eller gjorde andet mod hende.

Foreholdt til fil 1, side 77, sms beskeder, tredje kolonne, nederste besked, forklarede tiltalte, at han skrev beskeden om, at F ville blive straffet af djævlen, og at det var ham. Beskeden handlede om, at F gerne ville have ændret deres relation . Han ved ikke, hvad han mente med, at han var djævlen. Han vil tro, at han ville lade hende vide, at han var vred. Han har ikke afstraffet hende fysisk.

5 Vedrørende forhold 2 forklarede tiltalte, at F opfandt en masse metoder for at få ham til at ændre sine tanker om deres forhold. Hun kom næsten dagligt på alverdens ting. Han havde det dårligt med det og var meget ked af det og på randen til tårer. Han fortalte hende flere gange, at hun gjorde ham ked af det. Han var meget frustreret.

Han kommer fra en lidt hård jargon, så han ved ikke, om han i en ophidset stemning kan have sagt fx at han ville slå hende ihjel. Det har han nok sagt, men det har ikke været i en truende kon- tekst. Han kan godt have sagt det i en situation, hvor de var oppe at skændes, men han har aldrig fulgt det til dørs, og det har aldrig været i hans tanker. Det er sådan, han taler. Det er hans måde at afreagere på.

Det er rigtigt, at han har sendt de beskeder, der er omtalt i forhold 2, men det var ikke for at true· F . Han lagde intet i det, og det var ikke trusler.

Vedrørende forhold 4 forklarede tiltalte, at F selv har påført sin krop de mærker, der omtales i forhold 4. Det er ikke noget, som han har fået hende til. Det er noget, som hun selv påførte sig, når han ikke var i nær- heden. Hun skrev fx bogstavet "S" på sin mave. Det er noget, man aldrig glemmer, når man, som han blev det, bliver udsat for sådan noget. Det var aften, og han var på vej i bad.

De havde allerede skændtes lidt, og han brugte badet til at slippe ud af situationen. Han var bekymret over, hvad hun kunne finde på, medens han badede. Da han kom ud igen, stod hun klar for at lave et show. Hun stod med dådyrøjne og viste ham mærket på maven. Hun sagde: "Se hvad jeg har gjort for dig". Hun følte, at hun skulle bevise over for ham, at hun var en person, som han kunne acceptere.

Hun ville råde bod på noget ved at påføre sig selv smerte. De kendte hinanden rigtigt godt efter deres korrespondance i begyndelsen af forholdet. De havde da skre- vet om, hvor mange seksualpartnere de hver især havde haft. Hun havde haft 21 seksualpartnere, selvom hun kun var 20 år. Han skrev tilbage til hende, at han syntes, at det var for mange, og at hun derfor ikke var noget for ham.

Han skrev, at hun sikkert ville finde en partner, der var bedøvende ligeglad med det tal; det var han ikke. Hun blev meget oprevet over denne besked. Hun skrev efterfølgende, at hun havde byttet om på tallene, og at hun rettelig kun havde været sammen med 12 personer. Han var ikke romantisk involveret i F men han havde en holdning til, hvem han ville være sammen med.

S'et på hendes mave handlede om, at F ville vise ham, at hun var ked af de mange seksualpartnere, som hun havde haft, inden hun mødte ham. Han havde inden da fået at vide, at det rigtige tal var 21.

Foreholdt fil 1, side 77, første kolonne, næstsidste besked med ordet "l*der", forklarede tiltalte, at der nok skulle have stået "luder" i beskeden. Han mente hermed, at hun skulle grave dybt i sig selv og finde noget frem i sig, der kunne bevise over for ham, hvordan hun så på seksualpartnere. De sov jo stadig i samme seng og boede under samme tag og gik på gaden sammen, og derfor var det vigtigt for ham, hvordan hun var. Han holdt af F rent menneske-ligt, selvom han ikke var forelsket i hende. Han ville gerne have, at hun ikke var sådan en pige, som hun selv havde givet sig til kende som tidligt i deres forhold.

Foreholdt fil 1, side 78, første kolonne, anden besked, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han skrev til at hun skulle råde bod på, at hun havde været klassens billige tøs. Det, som hun skulle råde bod på, var, at til- talte ikke ville gå op ad en, der tidligere havde haft mange seksualpartnere.

Han gav udtryk for, at hun selv bestemte over sit eget liv, men at hvis hun skulle være sammen med ham, så måtte hun finde ud af. hvem hun var som menneske. Hun skulle give ham noget mentalt. Den måde, som hun gik på og talte på, og hvil ke mennesker hun associerede med, havde betydning for ham. Hun måtte tage et valg.

Hun havde været sammen med 21 seksualpartnere, hun gik rundt i maskulint tøj, og hun arbejdede på en bar. Hun var, hvad han vil betegne som en vestegnspige. Hvis hun ville være sådan, så var det ikke noget for ham. Hun måtte råde bod på sin dagligdag og adfærd, hvis hun ville være sammen med ham. Han har aldrig bedt hende om

6 at gøre skade på sig selv for hans skyld. Tværtimod har han sagt, at hun ikke måtte gøre sådan noget. Han har aldrig bedt hende om at skade sig selv.

Da han kom ud fra badeværelset, så han, at hun havde et stort "S" på maven og en køkkenkniv i hånden. Hun havde skåret et "S" på maven med kniven.

Forevist fil 1, side 66, foto af mave, forklarede tiltalte, at det var det "S", som han så på F’s mave. Han blev meget ked af det og vred og opgivende. Han følte sig drænet for energi. Han sagde til hende noget i retning af "Det har du fandeme ikke gjort igen". Han havde ikke truet hende til at skrive S'et på sig selv. Hun havde på et andet tidspunkt ridset ind på sin læg.

Det var højst sandsynligt en forkortelse for T . Ved den lejlighed lå han i sengen med en computer. Det var aften, og de havde tidligere på dagen højst sandsynligt haft skænderier om deres forhold. Hun rejste sig op og gik ud på toilettet. Han kunne høre på hende, at der var noget i gære. Det var en bevidst handling fra hendes side. Han så ikke, at hun tog noget med ud på toi- lettet.

Hun tændte vandet, og efter omkring 20 minutter, tænkte han gad vide, hvad hun laver, men tænkte derefter ikke videre over det. Han havde dog på fornemmelsen, at der var noget galt. Efter yderligere 10 minutter kunne han godt regne ud, at der var noget galt. Han bankede på døren, og hun svarede, at hun var færdig lige om lidt. Han kunne høre, at lyden kom fra gulvet.

Efter 40 minutter befalede han hende at åbne døren. Hun åbnede da døren nedefra og skubbede den væk. Hun havde skrevet ... på læggen og halvdelen af ordet "luder". Der gik hans verden helt ned.

Foreholdt fil 1, side 65, foto afbillede med ordet ... forklarede tiltalte, at det var det, som F ridsede ind i sit ben. Han mener. at hun også var halvvejs færdig med at skrive "luder". Han fik stoppet hende, så hun ikke blev færdig med at skrive "luder".

Foreholdt fil 1, side 66. foto af ben, forklarede tiltalte, at billedet godt kan forestille mærket med "luder".

Han blev meget oprevet og ked af det, da han så sårene. Han hjalp hende hen i sengen, og han tog sig af hende. Han tror, at hun skrev sådan på sin krop, fordi hun var meget underdanig. Han har ikke truet hende til at ridse i sig selv. Han mindes ikke, at hun skrev andre ting på sin krop. Han mindes ikke, at hun skrev "KL".

Foreholdt fil 1, side 65, foto til højre, forklarede sigtede, at billedet ikke siger ham noget.

Han ved ikke præcist, hvorfor F skar i sig selv, men han tror, at det var fordi, at hun er direkte uintelligent, eftersom hun griber til sådan noget. Det var ikke noget, han havde bedt hende om. Det lyder jo fuldstæn- digt psykotisk. Han vil tro, at hun skar i sit selv for at råde bod på sin fortid med mange seksualpartnere. Hun prøvede formentlig at ændre hans tanker om hende.

Hun barberede også sine øjenbryn af to gange, formentlig for at vise ham, hvor langt hun ville gå for ham, og hvor meget hun ville gøre for ham. Det var ikke noget, han fik hende til. Den første gang hun gjorde det, var en aften, hvor han lå i sengen. De var oppe at skændes, fordi hun blev ved med at tale om deres forhold. Hun ville gerne have. at han kunne lide hende på samme måde, som hun kunne lide ham.

Han fortalte hende gang på gang, hvordan han følte, og at han

7 ikke var forelsket i hende. Igen gik F ud på toilettet. Det var første eller anden gang, hvor hun gik til eks- tremer, så han havde ingen ide om, hvad der ville ske. Da hun kom ud fra toilettet, havde hun ingen øjen- bryn tilbage, og hun havde tårer i øjnene. Det var ikke noget, som han havde bedt hende om. Den anden gang, hun gjorde det, var medens han sov.

Han havde på daværende tidspunkt rigtigt store rygproblemer, så han var meget træt. Han sov generelt længe om morgenen, medens hun stod op tidligt. Da han vågnede, så han hende. Hendes blik var mærkeligt. Han satte sig op og så, at hun havde kørt øjenbrynene af igen. Han blev opgivende og sagde, at han gik i seng igen.

Han måtte løbe ned i Normal og finde en øjenbrynsska- belon, så hun kunne tegne øjenbrynene på igen. Hun var meget ked af det. Han overvejede at tage kontakt til F’s familie. Det endte med, at han tvang hende til at gå til psykolog. Han fik hende til at få en henvis- ning fra sin læge. Han hjalp hende med at komme til lægen. Han overvejede mange gange at flytte, men han havde ikke rigtig nogen steder at tage hen.

Han havde på daværende tidspunkt ikke et særligt godt for- hold til sin mor, og hans far var død, så han havde ingen steder at tage hen.

Vedrørende forhold 3 forklarede tiltalte, at hans omgangstone i forhold til F var normal. Han talte dog hårdt til hende, når de skændtes. Han har kaldt hende luder mere end 10 gange, og han har også skrevet det til hende mange gange. Det havde reference til, at hun havde haft mange seksualpartnere. Han har også sagt til hende. at hun var løs på tråden eller promiskuøs.

Han har sagt, at hun havde haft mange seksu- alpartnere. Det har han sagt til hende mange gange. Det kan godt have været i gennemsnit en gang om ugen. Han blev ved med at henvise til det. fordi hun blev ved med at tage emnet op dagligt. Det var ikke bogstaveligt talt, men hun blev jo ved med at forvolde skader på sig selv. eller hun tænkte højt i hans nær- vær om, hvor forfærdeligt hun havde opført sig tidligere.

Han fortalte hende, at han syntes, at hun var en luder, fordi hun havde haft så mange partnere. Så længe hun ikke lavede om på sig selv, var hun stadig en luder, også medens de var i et forhold. Han gjorde hende klar, at han så sådan på det. Han ved ikke af, at hun havde andre seksualpartnere end ham. medens de havde et forhold, men han kan ikke vide det med sikkerhed.

Han kaldte hende en luder, for at lade hende forstå, hvordan han så på deres forhold. Han har også mange gange kaldt hende psykisk syg. Det var i forbindelse med, at hun gjorde skade på sig selv. og da hun barberede sine øjenbryn af. Han har ikke fået hende til at klippe sit hår af. Det har hun selv gjort to gange. Den ene gang måne han betale for, at hun kunne komme til frisør for at rette op på det.

Han vil vur- dere, at F ikke var psykisk rask, medens de var sammen. Han styrede ikke, hvor hun opholdt sig, når de var sammen i lejligheden. Han har ikke beordret hende til at tage ophold på badeværelset. Han har ikke bedt hende om at smide sit undertøj ud. Han har ikke sagt, at hendes undertøj indeholdt spor af hendes tidligere seksualpartnere.

Han kan godt have gjort en reference til hendes undertøj under et skænderi, men han husker det ikke. Han kan ikke afvise, at hendes undertøj kan have haft spor af tidligere seksualpartnere i betragtning af det antal partnere, som hun har haft. Han har ikke bedt hende om at skille sig af med ting. Tværtimod har han sagt, at hun ikke måtte skille sig af med noget, fordi hun ikke havde særlig mange ting.

Hvad hun kan have forstået ud fra, hvad han har sagt, er en anden sag.

Foreholdt fil 1, side 81, første kolonne, tredjenederste besked om at skille sig af med 1-3 ejendele, forkla- rede tiltalte, at han husker korrespondancen. Det handlede om, at de talte om deres forhold dagligt. F skrev hele tiden til ham, og når de var sammen, så råbte og skreg hun.

Det ser ud som om, at det var hende, der psykisk blev udsat for en masse ting, men han føler, at det var ham, der blev udsat for en masse. Hun var dagligt over ham, og det var hende, der fandt på det der mærkelige spil, som korrespondancen handler om. Han gad ikke rigtigt spillet, og han håbede lidt, at hun opgav det. Han håbede, at hun ville vælge nogle ubetydelige ting. Han legede jo bare med for at få fred og ro.

Han prøvede at få hende til at hive i land og

8 smide håndklædet i ringen. Han ved ikke, hvad· F ville bevise med dette spil. Han sov næsten ikke på dette tidspunkt.

Han har ikke på noget tidspunkt ført kontrol med, hvor F var, men han interesserede sig for, hvor hun var. Det var helt sikkert på tale i ny og næ. Han har højst sandsynligt reageret på, hvor hun har været henne. Via Snapchat kan man se, hvor den anden person er henne, men det vidste han ikke, før F viste ham det. Han tror, at F normalt havde den funktion slået til. Det var ikke noget. som han havde bedt hende om. Hun sendte ham på et tidspunkt et billede af sin lokation. Han kiggede nogle gange om ugen på hendes place- ring, men det var ikke noget, som interesserede ham.

Foreholdt fil 1, side 74 og 75, sms-korrespondance, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han og· F , havde denne korrespondance. Han fulgte ikke hendes placering via Snapchat. Han sendte et screenshot med hendes placering til hende. fordi han var interesseret i. hvor den person som han var i forhold til, var henne. Han havde ingen mistanke om, at han var sammen med en anden mand.

Appen viste, at hun var et andet sted end det, som hun sagde. Han var interesseret i, hvilke mennesker, han gjorde sig i. Derfor var det interessant for ham at vide, hvor F var henne, og hvem hun omgikkes. Han havde andre venner og veninder end F men deres placering interesserede ham ikke. Han boede sammen med og sov med F , og derfor interesserede det ham, hvad hun lavede, og hvem hun var.

De havde fællesøkonomi, men var ikke romantisk involverede set fra hans synsvinkel. De var et power couple. F havde et job som elev trai- nee i et forsikringsfirma. Der var mandlige kollegaer på hendes arbejdsplads. Han rådede hende til at tage kontakt med dem, som hun arbejdede med, uanset om de var mænd eller kvinder. Han har ikke sagt til F , at hun ikke måtte tale med mandlige kollegaer om andet end arbejdet.

F sagde på et tidspunkt, at hun ikke ville tage med til firmajulefrokosten, men det endte med, at han tvang hende til at tage med, så hun kunne være social med sine kollegaer. Han har blandet sig i, hvem F havde kontakt med på sin telefon, men han har ikke ført kontrol med det. Han talte med· F om, hvem hun var i kontakt med, men han førte ikke kontrol.

Han har ikke bedt hende om at drikke sin egen urin for at bevise sin dedikation til ham. Det lyder jo fuld- stændigt psykotisk at bede om det. Det har han godt nok ikke gjort.

Foreholdt fil 1, side 77, sms-korrespondance, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at han skrev til F som anført. Det er rigtigt, at han skrev, at hun skulle finde på noget værre end at drikke sin urin og spise sin affø- ring. Det mener han ikke, at hun har gjort før. Han har ikke bedt hende om det. Deres forhold strakte sig over et år, og der er mange andre beskeder end disse.

De skrev enormt mange beskeder til hinanden i løbet af deres forhold, men har udvalgt lige disse mails og givet dem til politiet. Når de skrev om deres forhold, var tonen som i disse mails, men det var ikke tonen i deres mails i øvrigt. Han har ikke sagt eller gjort noget, der skulle styre F’s adfærd. Han har forsøgt at få indflydelse på hendes liv, men det var for at hjælpe hende, ikke styre hende.

Derudover ville han gerne vide. hvem han gjorde sig i.

Efter sigtelsen har han haft kontakt med F . Han mødte hende i Roskilde hvor han på daværende tids- punkt boede. Han var ked af, at F beskyldte ham for en masse ting. F har fundet på denne sag af hen- syn til sin familie. Det er ærgerligt, at det skal ende ud i en retssag. Han sendte en mail til hende om, at han

9 håbede, at hun havde det godt, og at hun skulle tænke over de valg, hun tog i livet, for alle valg har en kon- sekven s.

Foreholdt til 2, side 6, forklarede tiltalte, at det er den mail, som han sendte til F , efter at deres forhold var ophørt. Med konsekvenser mente han, at alt, hvad man foretager sig, har en konsekvens. Han ved, at F senere i livet ikke vil kunne se sig selv i øjnene, når hun kommer ind i retten og fortæller om ting, som hun mener, at han har tvunget hende til. Han fik efterfølgende et tilhold på grund af mailen. Mailen var ikke en trussel overhovedet.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han og F ikke var kærester, men i et venskabeligt forhold, hvor de havde sex. Han havde ikke romantiske følelser for F . I forhold til omverdenen er der også forskel på et kæreste forhold og et venskabeligt forhold. De havde fx ikke kontakt til hinandens familier og ven- skabskreds, fordi de ikke var kærester.

F vidste godt, at de ikke var kærester, selvom hun fortalte ham, at hun havde sagt noget andet til sin familie. F prøvede at få ham til at ændre standpunkt. Det gjorde hun ved at ødelægge ejendele og forvolde smerte på sig selv. Hun var ude i det ekstreme. Han har flere gange skrevet til hende om, hvor ked af det hun gjorde ham.

Foreholdt fil I, side 76. sms-korrespondance, forklarede tiltalte, at han husker korrespondancen. F sagde, at hun ville forsøge at ændre hans holdning til hende. Han var på tidspunktet for korrespondancen hjemme hos en kammerat, der havde købt et hus, der skul le istandsættes. De havde været i gang hele dagen, da· F om aftenen sms'ede ham. Både han og hans venner var rigtig trætte af alle F’s beskeder.

Da han kom hjem i sit håndværkertøj, nåede han dårligt nok ind ad døren, før han trådte i ting, der var blevet smadret. F havde smadret en hel masse ting, og forskellige papirer var revet i stykker og spredt over hele lejlighe- den. Det skete omkring efteråret 2019.

Det er rigtigt, at han har været med F på skadestuen. To dage før havde de bortskaffet F’s gamle seng. F og han kildede hinanden og grinede, men lige pludselig kom hendes finger i vejen, og hun sagde med det samme "av". Han havde ved et uheld ramt hendes finger. Han bad hende mærke efter, om der var sket no- get. Dagen efter gjorde det stadig ondt. Han sagde da, at så måtte de tage på skadestuen.

Da de nåede op til receptionen, fik F at vide, at der var rigtig lang kø, måske 50 mennesker foran hende, så de gik ud igen, og han gik ind i en kiosk og købte nogle ting. De gik ind igen efter 40 minutter. og da var køen stadig den samme. F sagde, at hun ikke gad at vente længere, og de tog derfor hjem. havde ikke andre skader, som hun fik tjekket. V2 bor skråt over for F .

Foreholdt fil I. side 63, billede af ben, forklarede tiltalte, at F stak sig selv i låret Hun sad med blod ned ad benet og sagde: “Se ...”. Han forstod det sådan, at hun ville vise ham, hvor meget hun ville gøre for hans skyld. Han ved ikke, præcis hvornår denne hændelse fandt sted.

Han bad F om at kontakte en psykolog, fordi han omkring midtvejs i deres forhold kunne se. at der var noget galt med F . F ringede til sin læge og fik en henvisning til psykolog. Han fulgte hende til 8 af de 10

10 samtaler, som hun havde med psykologen Han opfordrede hende til at få nogle flere samtaler. Han ople- vede, at F fik det bedre af at gå til psykolog, men deres relation ændredes i det store og hele ikke af, at hun gik til psykolog.

Han har tidligere haft et misbrug af hash. Han er ekstra hård mod sig selv, og derfor vil han betegne det som et misbrug. Andre ville nok kalde det et for brug. Han røg også hash under forholdet med F .

F optog i løbet af deres forhold diverse lån til at dække deres fællesudgifter og spilleudgifter samt hendes eget hashforbrug. De spillede sammen og røg også hash sammen. Tiltalte havde ikke noget netværk i Hol- bæk, og det var F’s kendskab til byen, som han gjorde brug af.

Forholdet til F tog rigtigt hårdt på ham. Han havde vanskeligt ved at sove, og han blev mere irritabel og mødte ikke op til aftaler. Han var meget forvirret og ked af det, som han gik igennem. Han betroede sig ikke til nogen, for di han syntes, at det var synd for F , og fordi han ikke ville udlevere hende. Til sidst betroede han sig til sin barndomsven V3 . Han tog ikke kontakt til F’s familie, fordi han ikke ville gå bag hendes ryg.

Da han startede med at bo hos F , var der mange gange. at F blev hjemme fra arbejdet. Han overhørte derfor, at hun fik en advarsel på grund af højt sygefravær. Hun blev ved med at have et højt sygefravær. Han blev på et tidspunkt selv færdig med sin uddannelse og kom på dagpenge. Han kunne derfor stå sent op. F havde i den periode svært ved at stå op og meldte sig tit syg. Derfor bestemte han, at de skulle gå i seng kl. 22, så hun kunne komme op til tiden. Hvis han ikke havde hjulpet hende, ville hun have haft et endnu højere sygefravær.

De boede i en meget lydt ejendom, hvor man kunne høre, hvad naboerne lavede. De havde fællesøkonomi, og han overførte i hvert fald 20.000 kr. til hende i løbet af deres forhold.

F’s forklaring er i retsbogen gengivet således: ”Vidnet forklarede, at hun kender tiltalte, som hun mødte på dating-appen Tinder i 2019. De mødte hinan- den i starten af februar 2019 og boede sammen fra ca. marts 2019 og frem til januar 2020. Tiltalte boede indtil marts 2019 i Roskilde, men idet han ikke kunne bo der mere, tilbød hun, at han kunne bo hos hende. De var fra starten meget tætte og kæresteagtige.

De var intime sammen og meget sammen derudover. Det var ikke et venskabsforhold. men tiltalte havde svært ved at kalde hende sin kæreste. Nogle gange ville han være kærester, og andre gange ville han ikke. Hun boede på Vej1 . Det var en etværelses lejlighed med te- køkken. Det afhang af tiltaltes arbejde, hvor meget han var hos hende, men han var der rigtigt ofte, måske fire nætter om ugen.

Der kom flere og flere af hans ting ind i lejligheden. De sås frem til januar 2020. Mel- lem august og oktober 20I 9 flyttede han sine ting ind, og samtidig ville han have, at hendes ting. bl.a. hen- des seng og hendes bord, blev smidt ud. I starten var deres forhold gik det rigtigt fint. og han var sød, venlig og omsorgsfuld. Omkring juli 2019 begyndte deres forhold at gå rigtigt ned ad bakke.

11 Vedrørende forhold 1 og 4 forklarede vidnet, at tiltalte flere gange har været voldelig over for hende. Han var voldelig også før juli 2019, men den første voldsomme episode var i juli 2019. Hun blev slået i ansigtet, spyttet i ansigtet og sparket. Episoden startede ved, at tiltalte kom farende imod hende og slog hende i an- sigtet med flad hånd flere gange, så hun mistede balancen og væltede.

Han satte sig overskrævs på hende og slog hende i ansigtet med flad hånd på kinderne og op mod tindingerne. Hun lå på ryggen. Han tog også halsgreb med begge hænder, medens hun lå ned. Det var ikke det hårdeste halsgreb, som han tog på hende. Han sparkede hende også i ryggen og på benene, medens hun lå ned. Tiltalte havde da rejst sig op. Hun blev blå og gul i ansigtet, og det var hævet.

Hun sygemeldte sig på arbejdet og holdt sig indenfor, til det var væk. Det gjorde hun, for at andre ikke skulle se, hvordan hun så ud. Det ville tiltalte ikke have. Han var meget fokuseret på, at hun ikke stod i vinduet, medens hun havde mærker i ansigtet. Der var en yderligere episode i juli med en stol. Hun havde fået et spisebordssæt af sin mormor. Det var helt nyt.

Tiltalte tog i sto- lens ryglæn og slog hende med stolen, medens hun lå ned på gulvet. Hun husker ikke, hvordan hun kom ned at ligge.

Forevist billede på ekstrakten, fil 1, side 62, forklarede vidnet, at det var en af de stole, som tiltalte slog med. Tiltalte holdt fast i ryglænet og slog stolen ned mod hende, så hun blev ramt af stolebenene. Som hun husker det, knækkede tre af benene af stolen. Hun blev slået mange gange. Hun fik mærker på både ryg og ben. Hun kunne godt tage på arbejde, for hun blev ikke ramt i ansigtet.

Der var rigtig mange voldsepisoder, og hun har svært ved at holde dem ud fra hinanden. Der var vold flere gange om måneden helt fra marts til, at de gik fra hinanden i januar 2020. Volden udviklede sig og blev voldsommere. Den 15. november 2019 var hun til et Team-arrangement. Hun kom hjem om aftenen, og han blev sur over, at han fandt et hår i køleskabet. Han var sur over, at hun ikke havde gjort ordentligt rent.

Han spyttede hende i ansigtet og kom hen mod hende. Han tog halsgreb på hende, medens hun stod op, og så besvimede hun. Hun stod foran bordet, og da hun vågnede, var bordet væltet. Hun husker det som om, at hun prøvede at rejse sig, men at hun faldt om igen flere gange. Hun er usikker på, hvorfor hun besvi- mede, da hun prøvede at komme op. Hun husker, at da hun vågnede op, skreg han, at hun skulle sætte sig ned.

Så fik hun to slag i ansigtet med flad hånd. Hun husker ikke, hvad der derefter skete. Hun havde mær- ker på halsen efter episoden, men de forsvandt i løbet af weekenden. Episoden fandt sted en fredag.

I august 2019 var der også en voldsepisode, men hun husker ikke rigtig, hvad der skete. Der var flere episo- der i august, og det var også da, at han bad hende klippe sit hår af.

I september 2019 var der også en voldsepisode. Der havde været en episode, hvor hun fik afværget et slag og i den forbindelse blev ramt på fingeren. Idet den stadig gjorde ondt efter nogle dage, tog de på skade- stuen for at få fingeren tilset. Hun kom med toget hjem fra arbejde, og tiltalte mødte hende nede ved ska- destuen, men de endte med at gå inden hun blev tilset, fordi der var meget lang ventetid.

De begyndte at gå hjem. Han ville gerne ryge hash, så hun skulle finde en måde at købe det. Han så i den forbindelse. at hun sendte en smiley til ham, som de skulle købe hashen af. Det blev tiltalte rigtig vred over og han gik og råbte og skreg på gaden og sagde, at han ville slå hende, når de kom hjem. Hun var derfor nervøs, da de kom hjem. Hun nåede nærmest kun lige ind ad døren, da tiltalte slog hende i hovedet.

Han slog hende mange gange i hovedet med flad hånd. Hun fik blå mærker af slagene. Han tog også halsgreb, medens hun

12 stod op ad hoveddøren. Han tog i alt to halsgreb, men hun besvimede ikke. Det var mere en form for fast- holdelse, men det var ikke sådan. at hun følte, at hun ikke kunne få vejret. Han bad hende også om at stikke en kniv i låret på sig selv og smadre sin telefon. Hun gjorde begge dele. Hun har i dag et ar efter knivstikket.

Lige i starten af oktober måned havde hun to ugers ferie, og hun måtte være indendørs den første uge af sin ferie, fordi tiltalte havde slået hende meget voldsomt over det hele. Hun havde mærker overalt. Selve volden fandt sted lige i slutningen af september.

Aftenen inden hun skulle i skole i midten af oktober, slog han hende i maven og på armene. så hun fik blå mærker, som hun måtte dække med tøjet. Det var mørkt, og de var i lejligheden. De stod ved radiatoren i stuen. Han stod med ryggen mod radiatoren. Han slog mod hendes mave med knyttet hånd. og han blev sur, da hun afværgede. To af slagene ramte hende i maven, medens de øvrige ramte hendes arme, fordi hun dækkede sin mave med armene. Det var hårde slag, der ramte hende. Hun mistede pusten, men væl- tede ikke.

Hun husker ikke, om der var andre voldsepisoder i oktober 2019. Hun prøvede bare at lukke af og komme igennem dagen. Der var mange voldsepisoder, indtil tiltalte flyttede. Han slog altid med knyttet hånd, når det var på kroppen, og med flad hånd når det var i ansigtet.

Den 23. januar om torsdagen kom hun hjem fra arbejde. Toget var forsinket fem minutter, hvilket hun for- klarede tiltalte. men han troede ikke på hende og mente i stedet, at hun havde talt med mænd. Han slog hende med knytnæver i baghovedet og i tindingen. Hun havde buler i hovedet bagefter. Hun blev også slået med flad hånd i ansigtet. På et tidspunkt lå hun på sengen, og han stod hen over hende og tog halsgreb, så hun besvimede. Da hun vågnede op, fonsatte han med at slå hende i ansigtet med flad hånd. og med knyt- næver i baghovedet og overalt på kroppen.

Foreholdt fil 1, side 46-61, fotografier, forklarede vidnet, at alle mærkerne på hendes krop stammer fra vol- den den 23. januar 2020. Det var en meget voldsom episode. Den endte med, at han bad hende om at skære et "S" i sit maveskind og "luder" på venstre læg og "KL" på indersiden af højre ben. Der skulle have slået "klam", men det blev det ikke til. Det var tiltaltes krav for at stoppe med at slå.

Hun skulle skære i sig selv for at bevise. at hun ikke havde talt med mænd. Hvis hun ikke gjorde det, så var det et bevis på, at hun havde talt med mænd. Det var ikke nok, at hun sagde, at hun ikke havde gjort noget. Det var en måde, som hun kunne bevise. at hun talte sandt. Volden stoppede, da hun skar i sig selv. Han sagde, at hvis hun ikke gjorde det, så ville han smadre hende.

Hun ridsede S'et på maven med en stor køkkenkniv. De andre bog- staver brugte hun også køkkenkniven til. Hun har ar efter det hele. Da hun havde skrevet "KL" bad han hende om at stoppe.

Foreholdt fil 1, side 66, fotografier. forklarede vidnet, at billederne viser hendes krop. Der står "luder" på billedet til venstre og "KL" på billedet til højre. Hun har stadig mærkerne. De er ikke så tydelige længere, men de er der.

13 Omkring september 2019 bad tiltalte om, at hun ridsede ordet "...” ind i sin hud. Han mente. at hun var en luder, og hvis hun ville bevise, at hun ikke var det, så skulle hun ridse hans navn ind i sin hud. Det skete i forbindelse med en diskussion. Han truede hende med. at han ville smadre hende, hvis hun ikke gjorde det. Hun gjorde, som han sagde. Hun turde ikke andet. Hun ridsede bogstaverne ind med en mindre køkkenkniv, end da hun ridsede de andre ting inde i huden den 23. januar 2020. Hun har stadig ar i dag.

Hun har også barberet sin øjenbryn af, fordi han bad hende om det. Hun husker ikke, hvad der var gået forud for dette. Hun mener ikke, at han havde slået hende. Han truede hende heller ikke til at gøre det. Det var bare det med, at hun skulle bevise, at det hun sagde, var rigtigt, og at hun ikke var en luder.

Dagen efter voldsepisoden den 23. januar 2020 meldte hun sig syg. Hun havde allerede faet en påtale for for højt sygefravær på arbejdet, så hun ville helst ikke melde sig syg. Hun havde stadig mærker mandag den 27. januar 2020, da hun skulle på arbejde. Dagen før havde hun prøvet en af tiltaltes trøjer for at se, om den kunne dække mærkerne. Da hun tog trøjen af, blev han sur over, at hun havde udvidet hans trøje.

Han sagde, at hun skulle gå ud på badeværelset og låse døren, idet han ellers ville slå hende. Han sagde gennem den lukkede dør, at hun skulle lægge sig ned, idet han ellers ville sparke døren ind. Hun mindes, at hun lå derude rigtigt længe, måske omkring to timer. Da hun kom ud, sagde tiltalte, at han var rigtigt stolt over, at de havde fundet en løsning, så han ikke behøvede at slå hende.

Hun kom på arbejde om mandagen. Den dag fortalte hun sin chef, hvad der foregik derhjemme. Chefen fik hende på et krisecenter, og hun tog di- rekte fra arbejdet til skadestuen. Hun boede på krisecenter fra den 27. januar 2020 til den 1. august 2020.

Tiltalte spyttede hende mange gange i ansigtet i forbindelse med vold. Der var mange voldsepisoder i løbet af deres forhold; måske omkring to til tre gange om måneden fra juli 2019 til januar 2020. Hun blev revet i håret flere gange. Hun husker bl.a. at hun på et tidspunkt blev revet ned fra sengen i sit hår. Hun husker tydeligt, at han også rev hende i håret den 23. januar 2020, så hun røg fra sengen og ned på gulvet.

Fra november 2019 til januar 2020 vil hun skyde på, at tiltalte tog halsgreb på hende omkring fem gange, hvor hun besvimede. Derudover var der gennem hele deres forhold også andre gange, hvor han tog hals- greb på hende, hvor hun ikke besvimede.

Foreholdt fil 1, side 62, forklarede vidnet, at der er tale om en udskrift fra hendes arbejdsgiver. "SY" betyder sygemeldt. Hun var syg med influenza i februar 2019 og i midten af oktober 2019 . Øvrige sygemeldinger skyldtes tiltaltes vold og mærkerne på hendes krop. Det er hende, der har lavet tidslinjen, der fremgår af fil 1, side 44 til 45.

Vedrørende forhold 2 forklarede vidnet, at hun flere gange blev truet med, at tiltalte ville slå hende ihjel og med, at hun ville blive slået. Tiltalte truede hende både via sms og mundtligt. Han holdt hende på et tids- punkt fast om halsen op ad hoveddøren og sagde, at han nok ville slå hende ihjel i dag. Det var næmest som om, at han diskuterede med sig selv. Hun husker, at hun besvimede. Så vidt hun husker, skete dette i de- cember 2019. Hun husker ikke andre konkrete episoder.

14 Vedrørende forhold 3 forklarede vidnet. at hendes og tiltaltes forhold var meget forvirrende og turbulent. Den ene dag ville tiltalte være kæreste, og den næste dag ville han ikke. Han sagde til hende, at hun ikke fortjente at leve, og at hun fortjente et liv i rendestenen. Det var både i forbindelse med skænderier og i al almindelighed.

Egentlig føler hun ikke, at hun skændtes med tiltalte, men tiltalte blev tit sur på hende. Det kunne være hvad som helst hår i køleskabe t, for meget salt i maden osv. Sådan var hans tone generelt i for - holdet. Tiltalte havde en hård tone. Tiltalte gik meget op i, hvem hun havde været sammen med, hvor mange hun havde været sammen med seksuelt og hvornår. Han kaldte hende en luder, der spredte ben for alt og alle.

Det skete rigtigt mange gange. Det, at hun tidli gere, inden hun mødte tiltalte, havde haft sex med andre mænd, var det grundlæggende problem og det, der gjorde, at hun skulle bevise over for ham, at hun ikke var en luder. Hun skulle ofre ting for at vise, at hun var den, hun sagde, at hun var, og ikke en lu- der. Hun ødelagde derfor sin studenterhue og sine konfirmationsting og studentergaver.

Han kaldte det, at hun havde syndet, og at hun måtte ofre ting for at råde bod på det, som hun tidligere havde gjort. Han sagde generelt også, at hun var psykisk syg, og at hun ikke havde nogen grænser. Han bad hende om at starte til psykolog. fordi der var noget galt med hende. Han mente, at hun ikke havde empati, og at hun ikke kunne udfylde hans følelsesmæssige behov.

Han mente, at hun ikke lyttede efter, hvad han sagde, og havde svært ved at svare ordentligt. I august 2019 klippede hun ca. 30-40 centimeter af sit hår. Det var første gang, han bad hende gøre noget mod sig selv. På billederne i fil 1, side 64. ses hendes hår før og efter afklip- ningen. Man kan også se, at hun ikke havde nogen øjenbryn. Dem havde tiltalte bedt hende barbere af for at bevise, hvem hun var.

Tiltalte råbte masser af gange af hende under forholdet. Det gjorde han både, når han var voldelig, og når han ikke var. Han kaldte hende alle mulige ting som allerede nævnt. Hun skulle også skaffe sig af med sin seng, sengetøj og håndklæder. Han sagde, at han ikke ville have noget, som andre mænd havde brugt, og at han ikke ville ligge i hendes seng, fordi der havde ligget andre mænd i den.

Hun skulle også skaffe sig af med alt sit tøj, hvilket hun gjorde. Han sagde bl.a., at hun skulle skaffe sig af med alt sit undertøj, fordi der var sædrester fra andre mænd. Da hun tog på krisecenter, havde hun hans bokser- shorts på, for hun havde ikke selv noget undertøj tilbage. Da hun skaffede sig af med sit tøj og skulle købe nyt, skulle han godkende købene.

Tiltalte kunne godt finde på at ringe for at få bekræftet, hvor hun var henne, og nogle gange bad han hende om at tage et screenshot, så han kunne se, hvor hun var. Han ville gerne have kontrol over, hvor hun var. Han holdt øje med, hvilke tog hun kom med osv. Han ville gerne være sikker på, at hun ikke løj over for ham.

Et eksempel på et screenshot fremgår af fil 1, side 84, hvor man kan se. at hun var i bil med sin mor. Tiltalte brød sig ikke om, at hun sås med sin veninde V2 . Han sagde ikke, at hun ikke måtte se hende, men han gjorde det klart, at han ikke brød sig om det, så kontakten med V2 stoppede i september 2019. Der var også en episode, hvor hun skulle i Borgerservice og derpå ud at handle.

Ved den lejlighed sendte hun et billede af sin tid hos Borgerservice for at bevise, hvad hun lavede, hvorefter han sendte et billede fra Snap, der viste, hvor hendes telefon befandt sig, fordi han ikke syntes, at det passede med hendes forkla- ring. Det startede en diskussion om, hvor hun var henne.

Medens hun boede sammen med tiltalte var hun elev i Firma . Hun måtte gerne tale arbejdsrelateret med de mandlige kollegaer, men tiltalte ville ikke have, at hun talte privat med dem. De dage, hvor tiltalte gerne ville være kæreste med hende, gjorde han hende det klart, at hun ikke måtte tale med mandlige kol- legaer om private ting eller tale med mennesker på gaden. Hendes adfærd ændrede sig meget i perioden, fordi hun blev bange for, hvad tiltalte fandt ud af. Tiltalte bad nogle gange om at få hendes telefon udleve- ret, så han kunne tjekke den. Han tjekkede både hendes kontakter og beskeder, og hvor hun havde brugt

15 penge og på hvad. Han bad hende om at slette sine Facebook- og lnstagram-konti omkring august 2019, så hun kommunikerede til sidst kun via Snapchat.

Der var en enkelt episode, hvor tiltalte kørte et pointsystem. Hun var på det tidspunkt på arbejde, da hun modtog beskederne fra tiltalte. Hun kørte bare med på tiltaltes spil. Som led i spillet skulle hun skille sig af med nogle ting, som hun var glad for. Hun udvalgte tingene, der skulle smides ud, medens hun var på ar- bejde, og med det samme, da hun kom hjem, smed hun tingene ud. Hun gjorde generelt, som der blev sagt, fordi hun var bange for, hvad der ville ske.

Hun drak to gange sin egen urin. Tiltalte havde bedt hende om at gøre det for at bevise noget. Han truede med, at hun ville blive slået, hvis hun ikke gjorde det. Hun prøvede til at starte på at sige fra over for at drikke urinen, men fordi han blev sur, valgte hun at drikke urinen. Det var det samme, der skete begge gange, hun skulle drikke sin urin. Det handlede om, at hun skulle bevise sit værd, og at hun ikke var en lu- der.

Hun følte sig til sidst ikke som et menneske. Når hun tænker tilbage på det, føles det som en film, som hun ikke har været en del af. Hun følte sig som en tom skal. Forholdet har påvirket hende meget psykisk efter- følgende. Hun har været i et terapiforløb på krisecentret, og hun er nu startet på et behandlingsforløb hos en psykolog. Hun er stadig meget påvirket i dag.

Hun er bange for at møde tiltalte, og hun bryder sig derfor ikke om at tage offentlig transport eller være ude alene om aftenen. Hun har svært ved at overskue mange mennesker på en gang. Hun har særlige aftaler på arbejdet, og ret til at arbejde hjemme flere dage om ugen. Hun har ikke haft en kæreste siden bruddet med tiltalte. Det er hun ikke klar til.

Hun har mistet tilli- den til andre mennesker, og den er svær at genopbygge.

Hun fortsatte forholdet til tiltalte trods volden på grund af frygt, og fordi hun var forelsket og håbede på, at hvis hun gjorde, som han sagde, så ville det blive godt. Han kom ind under huden på hende, og hun troede til sidst, at det var hende, der var noget galt med. Han var hjemme hele tiden fra juli 2019, fordi han var på dagpenge, så hun var aldrig alene. Hun vidste ikke, hvad hun skulle gøre.

I starten af november 2019 for- talte hun kollegaerne X2 og V1 om, hvad der foregik. De fik et kodeord, så hvis hun sagde, at hun var syg med hovedpine, så ville V1 vide, at der var noget galt. Hun talte efterfølgende også med V2 · om det.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at tiltalte flyttede sine ting ind hos hende i løbet af august til ok- tober. Deres forhold blev dog fast allerede i marts 2019. Deres forhold stoppede mandag den 27. januar 2020, da hun tog på krisecenter. Da boede tiltalte stadig i lejligheden. Hendes forældre skrev en sms til til- talte om, at han skulle flytte ud senest fredag. Den dag tjekkede hendes forældre uden hende, om han var flyttet, hvilket han var. Den 24. januar 2020 var hun sygemeldt på grund afmærker efter tiltaltes vold. Hun betroede sig til sin chef mandag den 27.januar 2020.

Hendes opfattelse var. at nogle gange var hun og tiltalte kærester, og andre gange var de ikke. Det afhang af tiltaltes humør. Hun opfattede dem som kærester, fordi de boede sammen og havde fællesøkonomi. Hun prøvede ikke at overbevise ham om, at de skulle være kærester.

16 Foreholdt fil 1, side 76, sms-korrespondance om, at hun skulle handle, forklarede vidnet, at hun godt hu- sker korrespondancen. Hun husker ikke datoen, men den er fra efter august 2019. Det var umuligt at svare rigtigt til tiltalte. Hun husker ikke, hvad hun gjorde for at bevise sig selv over for ham. Han bad hende om at bevise sin kærlighed til ham.

Det med at handle relaterede sig til hendes adfærd; ikke til indkøb. Han mente, at hun skulle handle ud fra sine ord og bevise med noget større at der var handling bag hendes ord. Hun husker ikke. hvad hun gjorde, da hun kom hjem. Hun mindes ikke at have ødelagt sine ting i den forbin- delse. Hun ødelagde sine studentergaver mv. efter hans ønske. men det var en anden dag, og da var tiltalte hjemme.

Hun har ikke selv fundet på ting at gøre for at bevise sin kærlighed til ham.

Hun anmeldte først tiltalte til politiet i april 2020, fordi hun ikke turde at anmelde ham før. Hun var bange for. hvad han ville gøre, hvis hun anmeldte ham. Krisecentret rådede hende til at anmelde ham. Hun havde ikke kærlighed til ham længere, da hun valgte at tage på krisecenter. Hendes anmeldelse til politiet er ikke udtryk for en evaluering af deres forhold, og hun har ikke nedtonet sin egen rolle i det, der skete.

Hun blev udsat for vold mellem november 2019 og januar 2020, men hun kan ikke beskrive disse episoder nærmere. Tiltalte gjorde næsten det samme hver gang, han angreb hende, og det var nok et par gange om måneden.

Der blev taget billeder af hendes skader. da hun var på skadestuen den 27. januar 2020. Det var hendes veninde V1 der tog dem. Der var da gået fire dage, siden tiltalte havde udsat hende for vold. Billederne viser de skader, hun pådrog sig som følge af volden den 23. januar 2020.

Foreholdt fil 1, side 67, skadestuejournal, hvor det er anført, at der også var en voldsepisode den 26. januar 2020, forklarede vidnet, at hun også har bidt mærke i den formulering i journalen. Hun ved ikke, hvorfor der er anført således, men hun tænker, at det kan være fordi, at hun den 26. januar 2020 blev bedt om at låse sig inde på toilettet i nogle timer. Hun blev dog ikke udsat for vold den dag. Hun mindes ikke at have forklaret præcist som anført i journalen.

Foreholdt at det af skadestuejournalen fremgår, at ridsesårene vurderedes at have forskellige aldre, forkla- rede vidnet, at hun ikke kan forklare, hvorfor nogle af sårene er skorpedækkede og andre ikke er. Ridse- sårene opstod den 23. januar 2020 med undtagelse af ordet "...” som blev ridset ind i hendes ben ved en tidligere lejlighed. Det er ikke sandt, at hun ridsede i sig selv på eget initiativ. Alle de mærker, der var på hendes krop den 27. januar 2020, skyldtes den vold, som tiltalte havde udsat hende for.

Den 6. juli 2019 blev hun også udsat for vold. Hun husker ikke rigtigt, hvorfor det skete. Hun var tilbage på arbejde et par dage efter. Hun tog generelt på arbejde, hvis mærkerne ikke var slemme, eller hvis de kunne dækkes med makeup. Der på et tidspunkt i løbet af sommeren en kollega, der spurgte ind til et mærke, som hun havde på hagen, men det fik hun forklaret sig ud af. Tiltaltes vold blev voldsommere og voldsommere, medens de var sammen.

17 Den 15. november 2019 blev hun også udsat for vold. Det var en fredag, så hun havde ikke nogen sygedage bagefter. Hun gik flere gange på arbejde med blå mærker, og nogle gange var der kollegaer, der spurgte ind til mærker, men de fleste mærker var på kroppen og kunne dækkes med tøj.

Den forstuvede finger, som hun havde på et tidspunkt, blev ikke forstuvet som følge af leg. Det var i forbin- delse med vold udøvet af tiltalte. De var på skadestuen, men de gik igen, fordi der var lang kø. Hun fortalte ikke noget om vold til personalet på skadestuen eller sine veninder.

Hun sendte billedet af sin finger til sin veninde V2 der har læst til sygeplejerske, og V2 skrev tilbage, at hun troede, at der måske var tale om en forstuvning. Hun fortalte ikke V2 , hvad der reelt var sket med fingeren. V2 er en god veninde, men hun betroede sig på dette tidspunkt ikke til hende. Efter de gik hjem fra skadestuen, overfaldt tiltalte hende.

Hun husker episoden som meget voldsom, men det kan godt være, at hun ikke havde sygedage bag- efter. Det er svært at huske præcist, hvilke episoder der førte til sygedage, og hvilke der ikke gjorde.

Hun tog selv billedet, der er gengivet i fil 1, side 64, af sin mor og hende i august 2019. Der var på dette tids- punkt ikke nogle mærker på hendes hals. Hun stak kniven i låret, fordi tiltalte bad hende om det. Hun gjorde det kun, fordi der var en trussel bag. Han sagde, at det havde han også fået sin ekskæreste til at gøre. Det skete den 23. august 2019.

Tiltalte sagde flere gange til hende, at han ville slå hende ihjel. Det blev sagt i dyb alvor og bl.a. en gang, medens han holdt hende op mod hoveddøren i et halsgreb.

Foreholdt fil l, side 77, sms-korrespondance, forklarede vidnet, at alle beskederne ikke er fra samme sam- tale. De tre nederste rækker på siden er fra samme samtale. Denne korrespondance handlede om, at til- talte truede med, at han vil tage hjem til en veninde og være sammen med hende i stedet for vidnet. Det var ren manipulation fra hans side. Det med urin var ikke hendes ide.

Det havde han tidligere fået hende til. Det var ren manipulation, når han skrev, at han ikke ville se på det. Tiltalte mente, at hun havde syndet ved at have haft for mange seksualpartnere, og det skulle hun straffes for og råde bod på resten af sit liv. Hvis hun ikke selv gjorde det, måtte han straffe hende. Han sagde til hende, at hun ikke fortjente at leve, og at hun fortjente et liv i rendestenen.

Hun opfattede det som en trussel om vold, at han skrev, at han ville straffe hende.

Hun klippede dele af sit hår af to forskellige gange. Det var første gang, at han bad hende om at gøre noget for at bevise sit ord. Det var efter en periode på to uger, hvor han havde taget sine ting og var gået. Efter de to uger skrev han til hende. at han kom tilbage, fordi han ikke kunne bo hos sin ven længere, og fordi han var på vej ud i noget dårligt med stoffer.

Da han kom tilbage, ville han gerne være kærester igen. En uge efter var han på besøg hos sin nevø X4 , og da han kom hjem sagde han, at de havde talt om hende og om, at hun havde haft for mange seksualpartnere. De havde talt om, at hun skulle bevise med handling, at hun ikke var en luder. Han bad hende om at klippe sit hår af for at bevise det. Hun elskede sit hår og havde det forfærdeligt med det.

Han bad hende også en anden dag om at barbere øjenbrynene af. Ingen af disse ting skete efter hendes ønske eller på hendes foranledning. Det skete udelukkende. fordi han ville have. at hun skulle bevise med handling, at hun ikke var en luder. Da hendes mor så, at hun havde klippet sit hår af, sagde hun, at hun trængte til en forandring. Hun tegnede sine øjenbryn op med en skabelon, efter at de var

18 blevet barberet af. Hendes mor rettede hendes hår til første gang. det var blevet klippet. Anden gang be- stilte hun selv en tid hos frisøren og fik håret klippet til. Det var ikke tiltalte, der bestilte frisørtiden. Hun be- troede sig ikke til nogen om. at hun var ked af, at hun havde klippet håret og barberet sine øjenbryn af. Hun satte en facade på.

På et tidspunkt var der en sms-korrespondance om en leg med et pointsystem. Det var noget, som tiltalte fandt på, og hun gjorde bare alt, hvad han bad hende om. Hun gik med til alt for at please ham. Det var umuligt at gøre noget rigtigt i forhold til ham. Legen var ikke noget, som hun ønskede, eller som hun fandt på. Hun prøvede at spille med i legen for at undgå, at hun blev sur.

Hele korrespondancen startede med, at han bad hende om at sende nøgenbilleder, medens hun var på arbejde. Det gjorde hun, og så startede kor- respondancen med spillet. Hun har ikke sendt nøgenbillederne til politiet, for det syntes hun blev for privat. Hun tilbød at skaffe sig af med forskellige ting, fordi hun gik med på legen. Hun turde ikke andet. Hun vid- ste, hvor sur tiltalte blev, hvis hun ikke spillede med.

Hun havde tidligere set konsekvenserne af, hvis hun sagde fra. Hun pleasede ham, så godt hun kunne, for det var hun nødt til.

Tiltalte bad hende på et tidspunkt om at gå til psykolog, fordi han mente, at hun var psykisk syg. Hun var ikke enig i hans vurdering, men hun kunne mærke, at hun havde angst indeni. Hun tog kontakt til sin sund- hedssikring, der dækkede 10 timers psykologbehandling. Hun gik alene til psykologen, og tiltalte fulgte hende ikke dertil. Det fandt sted omkring hendes fødselsdag i juni 2019.

Hun fortalte ikke psykologen om, hvad tiltalte udsatte hende for, for hun vidste, at psykologen skulle bryde sin tavshedspligt, hvis hun var i fare. De talte i stedet om hendes barndom og ungdomsliv, og hun fik værktøjer til at håndtere sin angst. Hun har under denne sag nægtet, at der gives indsigt i hendes journal vedrørende samtalerne med psykolo- gen.

Hun har ikke ridset mærker i sin krop på eget initiativ.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at tiltalte flyttede fast ind hos hende fra omkring august 2019. Fra marts til juni 2019 vil hun tro, at tiltalte var hos hende omkring fire gange om ugen, og fra juni til august var han der nærmest hver dag. De fik fællesøkonomi ret tidligt. Hun hjalp ham økonomisk allerede i marts 2019, hvor hun overførte 2.500 kr. til ham. Tiltalte tvang hende til at tage lån for ham, idet han ikke selv kunne tage lån, fordi han stod i RKI. Han havde brug for penge til at spille for. Hun kom ud af dette forhold med en gæld på I00.000 kr.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at tiltalte også overførte penge til hendes konto, idet de havde fællesøkonomi, og idet husleje mv. blev betalt fra hendes konto. Til sidst spillede de også sammen, men hun havde aldrig spillet om penge, inden hun mødte tiltalte.

Adspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet, at hun stadig er ansat i Firma . Hun færdiggjorde sin uddannelse i august 2020, og derefter blev hun fastansat. Hun har det godt i perioder, og i andre perioder går det mindre godt. Hun har derfor mange hjemmearbejdsdage. Hun går i behandling hos en psykolog, der indtil videre er betalt af hendes arbejdsgiver og af hendes sundhedsforsikring. Hun er pt. ikke i stand til at undvære psykologbehandlingen. Hun har fået ny bopæl. Hun har stadig meget tydelige ar på kroppen. Hun

19 ønsker at få arbehandling. Hun har været til en enkelt konsultation og har fået at vide, at det vil være mu- ligt at fjerne arrene med laserbehandling, da de ikke er særlig dybe. Hun har ikke haft noget indtægtstab som følge af denne sag."

V1 forklaring er i retsbogen gengivet således:

"Vidnet forklarede, at hun startede som elev i Firma . i august 2018 samtidig med· F . De har aldrig bare været kollegaer. De har hele tiden været gode veninder og snakket privat. Hun har aldrig mødt tiltalte før. Hun ved, at tiltalte og F har haft en relation. F begyndte i starten af2019 at fortælle, at hun skrev sam- men med tiltalte. De begyndte at mødes og blev kærester.

Det var de, indtil vidnet kørte F på krisecenter i maj 2020. F er en meget sød og uskyldig person. Hun taler så meget, at man næsten bliver irriteret, men man kan ikke rigtig blive sur på hende alligevel. De talte rigtigt meget sammen og lavede skoleopgaver sam- men. De havde daglig kontakt. Dette ændrede sig dog stille og roligt efter at F blev kæreste med tiltalte.

F blev mere og mere fraværende og svarede ikke på beskeder, og hun var fraværende på arbejdet. Hendes adfærd blev meget mærkelig og indelukket. Hun ville næsten ikke tale med vidnet. Hun blev stille, var træt og sjuskede sindssygt meget på arbejdet. Hun sad med mobiltelefonen hele tiden.

F’s forhold med tiltalte svingede meget. Det var rigtigt godt, og dernæst rigtigt skidt. De boede jo sam- men hos hende, men tiltalte ville nogle gange ikke være kærester, selvom de boede sammen. Det var mær- keligt. I sommeren 2019 sagde F at de var gået fra hinanden. Vidnet syntes, at det var mærkeligt, for et par dage forinden havde F sagt, at det hele gik rigtigt godt.

F sagde, at det var, fordi tiltalte mente, at hun havde haft for mange kærester. Lidt efter fandt de dog sammen igen, og derfra blev det bare mere og mere mærkeligt. Vidnet var rigtig irriteret på F i længere perioder, fordi F meget ofte var syg. Vidnet syntes at det var irriterende og mærkeligt, for de var elever, og de skulle jo netop vise deres værd, så de kunne blive fastansat efter elevtiden.

På et tidspunkt klippede F sit hår. Det var meget mærkeligt. F sagde, at det bare lige var noget, hun havde lyst til at gøre. F blev lidt efter ked af håret og sagde. at det skulle rettes, men lige pludselig kom hun og havde fået endnu kortere hår. F fortalte, at hun havde været til frisøren, og at hun og tiltalte var blevet enige om, at de kunne lide den nye frisure.

I oktober 2019 var F og vidnet på skole, og vidnet opdagede, at F havde sorte mærker på begge under- arme. Vidnet spurgte hende, hvad der var foregået. F svarede, at det var noget, som var sket under sex, og at vidnet ikke skulle blande sig i det.

Nogen tid efter, da de var tilbage på arbejde og stod udenfor og røg, forklarede F , at tiltalte havde været ubehagelig over for hende og havde slået hende rigtigt mange gange. Vidnet sagde til F , at hun skulle væk fra tiltalte, og at hun skulle tage på krisecenter. F sagde, at hun nok skulle finde ud af det selv, og at der også var nogle penge, som de skyldte væk.

F sagde også, at hun og tiltalte ville bo sammen uden at være kærester. Dette var i omkring november 2019. F havde en gang i mellem mærker på armene og på halsen i tiden herefter. Vidnet fik hendes adresse, sådan at vidnet kunne ringe anonymt til politiet, hvis der var problemer hjemme hos F . Det var F ikke super glad for.

F gav udtryk for, at hun ikke skulle være sammen med sin familie i julen, fordi hun skulle være sammen med tiltalte.

Om morgenen den 27. januar 2020 så vidnet, at F havde blå mærker i ansigtet, på halsen og armene. F sagde, at vidnet jo godt vidste, hvad der var sket. Andre kollegaer havde også bemærket F’s mærker og

20 havde spurgt vidnet, og hun vidste, hvad der foregik med F . Vidnet sagde til F , at hun syntes, at hun skulle tale med deres chef om det. Efter lang tid kom chefen hen til vidnet og sagde, at F var ved at være klar til at komme på krisecenter. Vidnet kørte derpå med F på krisecenter og på skadestuen, hvor vidnet tog billeder af hende.

F’s adfærdsændring handlede bl.a. om, at hun enten syntes, at noget var rigtigt godt eller rigtigt skidt, og at hun ikke mere kunne rumme andre mennesker. Det var omkring sommeren 2019. Det var også omkring dette tidspunkt, at hun slettede sin Facebook-profil. F havde rigtigt mange fine kjoler og nederdele. men hun begyndte at ændre tøjstil, så hun lignede en dreng med bukser og store hættetrøjer, og hun begyndte at se sjusket ud.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun og F var gode veninder, der betroede sig til hinanden. Vidnet mindes ikke, at F havde sygefravær, inden hun mødte tiltalte.

F sagde, at hun slettede Facebook-profilen, fordi den stressede hende. Hun sagde ikke, at det var noget, som tiltalte havde bedt hende om.

Da F klippede håret af, fortalte hun ikke, at det var efter tiltaltes ønske. Det fortalte hun først omkring november 2019.

På et tidspunkt fjernede F sine øjenbryn og sine øjenvipper. F sagde ikke noget om, at hun var blevet tvunget til dette af tiltalte.

F trak sig i kontakten fra alle sine kollegaer, både mandlige og kvindelige.

F har ikke fortalt vidnet om, hvorvidt hun tidligere har været selvskadende.”

V3’s forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede, at han har kendt tiltalte, siden han var seks år. De har altid været venner. De var hinan- dens fortrolige og var tit i kontakt med hinanden. De boede sammen sidste sommer og sommeren året før. Første gang var, da tiltalte mistede sin lejlighed. Det var i den periode, at tiltalte begyndte at skrive sammen med F . Det var vistnok i sommeren 2019.

Tiltalte boede hos vidnet, men var nogle gange hos F . Vidnet skulle på højskole den 1. september 2019, på hvilket tidspunkt hans forældre skulle flytte ind i lejligheden. Tiltalte skulle derfor flytte ud senest da. Tiltalte var begyndt at ses mere og mere med F . En gang omkring juli/august 2019 kom tiltalte hjem og sagde, at han ikke kunne være sammen med F længere.

En uge eller to senere fortalte han vidnet, at F havde klippet sit hår og barberet øjenbrynene af. Det var tiltalte meget ked af. Der havde vist også været noget utroskab inde over, men det er vidnet ikke helt sikker på. Tiltalte forstod ikke, hvorfor F havde gjort sådan, og han var ikke tilfreds med det. Det blev for meget for tiltalte, der selv havde stress og depression på det tidspunkt.

Derfor flyttede tiltalte tilbage til vidnet i et par uger, hvorefter han ombestemte sig og tog tilbage til F . Tiltalte gav udtryk for, at han kunne få mere ro hos F

21 i Holbæk end i Roskilde, hvor der var megen trafik og stress. Tiltalte havde over for vidnet givet udtryk for, at han havde sagt til F , at de ikke skulle have et romantisk eller seksuelt forhold, men at de skulle være et power couple, hvor man støttede hinanden.

Vidnet og tiltalte besluttede på et tidspunkt, at de skulle holde en pause fra hinanden, fordi de begge havde et hashmisbrug. Efter en uge begyndte de dog at skrive sammen igen. Tiltalte var i starten af september 2019 i godt humør, men stille og roligt ændrede det sig. Tiltalte havde ikke længere overskud til at mødes med vidnet. Det virkede som om, at tiltalte havde en depression.

I november 2019 fortalte tiltalte vidnet, at han var kommet på lykkepiller, og at det gav stærke bivirkninger, hvorfor han ikke kunne mødes med vid- net. Vidnet tror, at F’s klipning afhåret påvirkede tiltalte meget. Tiltalte er et meget omsorgsfuldt menne- ske, men han havde selv en depression og havde ikke overskud til at tage sig af F’s probleme r.

I slutningen af januar, omkring den 27. eller 28.januar 2020 ringede tiltalte til vidnet og sagde, at F ikke var kommet hjem. Han var forvirret og oprørt. Han sagde også, at han havde fået et opkald fra F’s mor om, at F ikke kom tilbage, og at han skulle være ude af lejligheden senest fredag. Tiltalte forstod ikke hvorfor. Han mente, at deres forhold var godt.

Tiltalte fortalte også engang i slutningen af december 2019, at F havde skåret i sig selv, måske som et råb om opmærksomhed. Tiltalte sagde, at det var utroligt stressende at være sammen med sådan et menneske.

Tiltaltes situation blev værre og værre, efter at han flyttede ind hos F . Han læste en bog, der hed Djæv- lens lærling. Stille og roligt fik tiltalte det værre. og han døjede med stress og søvnløshed.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at han en enkelt gang afleverede nogle af tiltaltes ting på adres- sen Vej1, men ellers har han ikke været på adressen."

V2’s forklaring er i retsbogen gengivet således: "Vidnet forklarede, at hun kender F fra kollegiet, hvor de begge to boede. De lærte hinanden at kende i 2018. F var en glad og meget smilende pige. De hyggede sig og lavede meget sammen. F var positiv og passede sine ting. F var glad i starten, da hun mødte tiltalte i januar 2019. Efter nogen tid løb vidnets og F’s kontakt ud.

Til at starte med var F og tiltaltes kontakt rigtig fin i januar og februar 2019. Kontakten mellem vidnet og F forsvandt efterfølgende lige så stille. Hun fik først kontakt med F igen i Januar 2020, hvor F sagde, at hun var på krisecenter. Hun fortalte, at tiltalte havde været voldelig over for hende, og at der var blevet skåret i hendes krop.

I perioden inden da så vidnet hende en gang imellem på kollegiet og enkelte gange på stationen. Vidnet så på et tidspunkt, at F pludselig var blevet helt korthåret. Det un- drede vidnet, for hun elskede sit lange hår. I april 2019 så hun tre blå mærker på F’s hals og spurgte ind til det. F sagde, at hun og tiltalte havde sloges for sjovt, og at hun havde faldet ned og slået sig på natbor- det.

Det kunne vidnet ikke helt få til at passe.

22 F har altid været glad for hættetrøjer, men når de skulle i byen, så gjorde hun meget ud af sig selv med kjoler og makeup. Det ændrede sig langsomt til, at hun generelt begyndte at gå i bukser, store trøjer og jog- gingtøj.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hendes og F’s lejligheder lignede hinanden. De boede i hver sin blok. F boede på første sal, og vidnet boede i stueetagen. Der er relativt lydt i bebyggelsen, så man kan godt høre det, hvis der tales højt eller spilles høj musik.

F begyndte at trække sig i kontakten til vidnet omkringjuli 2019. Vidnet oplevede inden da, at tiltalte og· F flere gange brød forholdet. Første gang, de slog op, var det fordi, at tiltalte ikke kunne forlige sig med det antal sexpartnere, som F havde haft. F havde det ikke godt med det. F var meget betaget af og forel- sket i tiltalte.

Vidnet har også set beskeder mellem F og tiltalte om, at hun gerne ville have ham tilbage, og at han skrev, at han ikke kunne forlige sig med antallet af sexpartnere. F prøvede i en masse beskeder at forklare sig for at få ham tilbage. Hun ville for eksempel sige sit job i en natklub op.

Tiltalte var ikke beg ej- stret for, at hun arbejdede på en natklub, fordi der kunne være en masse fulde mænd, der gjorde tilnær- melser. Tiltalte var jaloux over, hvad der kunne ske. F sagde derfor jobbet i natklubben op for at skåne tiltalte for denne følelse. I starten var det mest F det ville opretholde forholdet, men senere var det som om, at de begge ville forholdet."

Øvrige oplysninger i sagen Det fremgår af politiattest af 20. april 2020, at F den 27. januar 2020 henvendte sig på skadestuen, hvor følgende objektive fund blev gjort:

"Hø øje laterale øjenkrog ca 3x2 cm blågulig hævelse. Hø kind ca2z2 gulgrønt hævelse. Ve kind- ben ca 6x3 cam grønbrunt hævelse. Hø side af halsen tværgående rødgult 4x1 cm hævelse. Ve side af halsen to længdegående, delvist skropedækkee hudafskrapninger. Kraveben og brystkasse flere gul-grøn-brune hævelser spredt. Hø skulderblad ca 5x4 cm svagt gulligt hævelse.

Indersiden af begge overarme ca 3x2 cm store blå-gule hævelser. Hø underarm ca 4x3 gulgrønt hævelse. Ve underarm ca 5x4 cm rødbrunt hævelse Ve lår ca 7x4cm grønlillat hævelse − Abdomen(maven): ca 40x20 cm stort ”5” ridset i huden, skorpedækket. Ingen tegn til infek- tion − Ve underen: ca 30x7 cm stort ”Luder” ridset i huden, ikke skorpedækket.

Ingen infektion − Hø underben: Ca 7x7 cm stort mønster ridset i huden, ikke skorpedækket Ingen tegn til infek- tion. Ca 8x5 cm ... ridset i huden, rødbrunt arvæv.”

Oplysninger om tiltaltes personlige forhold Tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.

Der er i medfør af retsplejelovens § 808 gennemført en undersøgelse af tiltaltes personlige forhold, og Kri- minalforsorgen har den 24. august 2020 bl.a. oplyst følgende:

23

”På baggrund af de foreliggende oplysninger er det Kriminalforsorgens vurdering, at det ikke er påkrævet at udarbejde mentalundersøgelse

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at det er tvivlsomt, hvorvidt T er i stand til at gennemføre et vilkår om samfundstjeneste. Kriminalforsorgen skal dog erklære sig indforstået med at søge et sådant vilkår gennemført.

Det skal anbefales, at der til en hel eller delvist betinget dom med vilkår om samfundstjeneste fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen”

Tiltalte har vedstået oplysningerne i en af Kriminalforsorgen den 24. august 2020 udarbejdet personunder- søgelse og forklaret supplerende, at han stadig får antidepressiv medicin og anden medicin for tankemyl- der. Han har haft rygsmerter siden et motorcykelstyrt, da han var 18 år. For ca. et halvt år siden forsvandt smerterne helt efter, at han begyndte at udføre en strækøvelse, som han selv fandt frem til. Han er villig til at udføre samfundstjeneste. Han har tidligere haft fuldtidsarbejde, men pt. har han ikke noget arbejde. Han vil gerne arbejde indenfor kontorområdet eller i værste tilfælde i en butik.

Rettens begrundelse

og afgørelse Generelle bemærkninger: F har under sagen afgivet en detaljeret og troværdig forklaring. Hendes forklaring om den nærmere ka- rakter af forholdet mellem hende og tiltalte og herunder om, at hun har været udsat for vold mv. af tiltalte, er understøttet af de lægelige oplysninger i sagen fra skadestuebesøget den 27. januar 2020, af de i den forbindelse optagne fotos af hendes krop, af forklaringerne fra V1 og V2 og af sms-korrespondancen mellem F og tiltalte.

Retten lægger på den anførte baggrund F’s forklaring til grund ved sagens bedømmelse.

Forhold 1 F har forklaret detaljeret om en række konkrete episoder, hvor tiltalte udsatte hende for vold på den måde, som er beskrevet i forhold 2. Hun har herudover forklaret, at hun skønner, at hun blev udsat for vold af tiltalte omkring to til tre gange om måneden.

Af de lægelige oplysninger fremgår, at F blev tilset på skadestuen den 27. januar 2020, og at der i den for- bindelse blev konstateret bl.a. blå mærker i hendes ansigt og på halsen, torsoen og ekstremiteterne. Derud- over fandtes der sår og ar på hendes krop, herunder et stort "S" på maven, og ordene "luder" og "..." på

24 benene. Skaderne på F er tillige belyst ved de fotografier, som V1 optog af F i forbindelse med skade- stuebesøget.

V1 og V2 har begge forklaret, at de har set blå mærker på F ved forskellige lejligheder i 2019, og at F i løbet af 2019 trak sig i kontakten med dem. V1 har endvidere forklaret, at F omkring november 2019 betroede sig til hende og fortalte, at tiltalte mange gange havde været voldelig over for hende.

På den anførte baggrund er det bevist. at tiltalte har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, som beskrevet i forhold 1, dog således at det i forhold til antallet af voldsepisoder alene anses for bevist, at tiltalte har udøvet den beskrevne vold gentagne gange og op til tre gange om måneden.

Enkelte af voldsepisoderne har indebåret halsgreb med tab af bevidsthed, og en del af den udøvede vold er derfor i sig selv omfattet af straffelovens § 245, stk. 1. Henset til antallet af voldsepisoder udøvet over en længere periode anser retten derudover den samlede voldsudøvelse som mishandling, der er omfattet af straffelo- vens§ 245, stk. 1.

Forhold 2 F har forklaret, at tiltalte flere gange og herunder i forbindelse med vold har sagt, at han ville slå hende ihjel.

Tiltalte har erkendt at have sagt, at han ville slå F ihjel, men har benægtet, at ordene har været fremsat i en truende kontekst. Tiltalte har også erkendt at have sendt de i forhold 2 nævnte sms-beskeder til F men har benægtet, at der var tale om trusler.

På baggrund af F’s forklaring finder retten, at tiltaltes udtalelser om at slå F ihjel er trusler omfattet af straffelovens § 266. Endvidere finder retten, at de pågældende sms-beskeder er trusler omfattet af straffe- lovens § 266, idet retten herved bemærker, at beskederne må ses i konteksten af parternes forhold, der var præget af omfattende vold udøvet af tiltalte mod F .

Tiltalte er således i forhold 2 skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale

Forhold 3 Efter F’s forklaring lægger retten til grund, at tiltalte i løbet af deres forhold blev mere kontrollerende og voldelig, og at tiltalte, som forholdet skred frem, overtog styringen af hendes liv via de i forhold 3 be- skrevne handlinger, som hun som følge af tiltaltes vold og systematiske pres ikke var i stand til at modsætte sig.

F’s forklaring om de enkelte handlinger, der er beskrevet i forhold 3, er støttet af sms-korrespondancen mellem hende og tiltalte, og af V1's og V2’s forklaringer om, at F trak sig i kontakten fra dem og æn- drede påklædning og væremåde samt klippede sit hår kort.

25

F’s forklaring er til dels også støttet af tiltaltes forklaring om, at han mange gange kaldte hende bl.a. lu- der og psykisk syg. Det bemærkes i den forbindelse også, at det efter tiltaltes forklaring kan lægges til grund, at omfanget af F’s tidligere seksuelle erfaringer var et tilbageværende tema for tiltalte.

Retten finder på den anførte baggrund, at tiltaltes adfærd har været groft nedværdigende, forulempende og krænkende, og at hans adfærd var egnet til utilbørligt at styre F .

Tiltalte er således i forhold 3 skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Forhold 4 F har forklaret, at hun ved en episode i september 2019 ridsede ordet "...” ind i huden, og at hun den 23. september 2020 skar et stort "S" ind i huden på maven samt ridsede ordet "luder" ind i huden på det ene ben og bogstaverne "KL", der var de første to bogstaver i ordet "klam", ind i huden på det andet ben. Hun har forklaret, at hun gjorde dette. fordi tiltalte udtalte, at han ellers ville smadre hende.

F’s forklaring støttes af de lægelige oplysninger og billederne af hendes krop samt af karakteren af hen- des og tiltaltes forhold som beskrevet ovenfor i forhold 1 til 3.

Tiltaltes forklaring om, at F påførte sig disse skader efter eget ønske og initiativ tilsidesættes som utro- værdig.

På den anførte baggrund finder retten, at tiltalte har gjort sig skyldig i ulovlig tvang efter straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1.

Efter F’s forklaring er der ikke grundlag for at anse barberingen af hendes øjenbryn for ulovlig tvang efter straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1. Det bemærkes, at barberingen efter det oplyste skete efter tiltaltes anmodning, men at den imidlertid ikke skete i forbindelse med vold eller trussel om vold.

I det anførte omfang er tiltalte skyldig i forhold 4.

Strafudmåling og erstatning Straffen fastsættes til fængsel i 2 år, jf. straffelovens§ 245, stk. I,§ 266, § 243 og § 260, stk. 1, nr. 1.

Retten har ved straffens udmåling lagt vægt på forholdenes meget grove, langvarige og systematiske karak- ter samt følgerne heraf, bl.a. i form af skamfering af forurettedes krop.

26 Efter karakteren af forholdene er der grundlag for i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, at fast- sætte en godtgørelse for tort. Godtgørelsen fastsættes efter retsformandens bestemmelse til 20.000 kr.

Thi kendes for ret

: Tiltalte, T skal straffes med fængsel i 2 år.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til F ved advokat Jens Klokhøj, Parallelvej 50 1, 4300 Holbæk, betale 20.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 19. november 2020.

Kinna Eidem dommer

Udskriftens rigtighed bekræftes. RETTEN I HOLBÆK, den 27. november 2020

Vicky Grenaa Bodi kontorfuldmægtig

AM2021.03.10Ø · TfK: TfK2021.548
Retten lagde ved strafudmålingen vægt på forholdenes meget grove, langvarige og systematiske karakter og følgerne heraf.
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/8fc6bef4-b48e-4b94-96c9-a5607170a20c