Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

SS-2589/2021-OLR

OL-2022-Ø-00121

Endelig
Dato
24-02-2022
Sagsemne
Byrettens dom i sag om forsøg på manddrab stadfæstet. Påstand om erstatning
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

Microsoft Word Viewer - S258900T.DOC

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 115.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 24. februar 2022 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Anne Thalbitzer, Malou Kragh Halling og Sarah Schæffer (kst.) med nævninger).

11. afd. N nr. S-2589-21: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (CPR nr. (født 1998)) (advokat Glenn Verding Hein, besk.)

Retten i Holbæks dom af 31. august 2021 (60-4022/2020) er anket af tiltalte til frifindelse i det ikke erkendte omfang, subsidiært formildelse af straffen.

Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om stadfæstelse.

Bistandsadvokaten, advokat Rikke Omme, har nedlagt påstand om en samlet erstatning og godtgørelse på i alt 91.593,37 kr., hvoraf 82.000 kr. er godtgørelse for svie og smerte, 2.245,12 kr. er til dækning af udgifter til behandling ved fysioterapeut, 5.044 kr. til dækning af udgifter til behandling ved psykolog, 509,25 kr. til dækning af udgifter til medicin og 1.795 kr. er til dækning af udgift til et nyt ur. Der er endvidere taget forbehold for fremsættelse af yderligere erstatningskrav.

Tiltalte har anerkendt erstatningspligten, men bestridt kravets størrelse som følge af manglende eller utilstrækkelig dokumentation, herunder for årsagssammenhæng.

Forklaringer

- 2 -

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte samt af vidnerne Forurettede og Vidne 1.

Tiltalte har supplerende forklaret, at han i begyndelsen af episoden rettelig sagde til Forurettede, at han skulle tage hjem til sin familie og passe sin søn. Han tror, at det var årsagen til, at Forurettede blev så aggressiv. Glasset blev først kastet, efter politiet var kørt. Han ville ramme Forurettede med kniven på ballen og derved skade ham.

Da han svingede sin arm, ramte han ved et uheld i stedet Forurettede på lænden. Han ramte endvidere Forurettedes arm én gang, da Forurettede slog ud efter ham. De stod på det tidspunkt front mod front. De øvrige skader på Forurettedes arm stammer fra den tumult, der opstod efterfølgende. Han ville ikke ramme Forurettede på overkroppen. Han overvejede ikke, at Forurettede kunne dø af de stik, han blev påført.

Han ville alene påføre Forurettede skader, som han ikke kunne dø af. Han havde ikke tænkt nærmere over, hvor alvorlige skaderne skulle være. Allerede dengang han begyndte at gå med kniv, besluttede han sig for, at han i givet fald kun ville stikke mod vedkommendes balle. I situationen tænkte han ikke på andet, end at han ville skade Forurettede. Det var en impulsiv reaktion. Han gik også efter læggen.

Efter det første stik på armen, stak han Forurettede i ballen. Han opdagede ikke, at han ramte Forurettede i halsen. Han var stadig vred på Forurettede, efter han kom op at stå, hvilket var grunden til, at han gik tilbage til ham. Han bøjede sig frem og råbte ad Forurettede. Herefter samlede han nogle ting op og bøjede sig frem for at stikke ham igen. Han så på Forurettede imens.

Han så noget blod, men ikke ved Forurettedes ansigt. Vidne 1 holdt hans arm fast. I situationen vidste han ikke, om Vidne 1 prøvede at stoppe eller angribe ham. Derfor ville han ikke give slip på kniven. Han forsøgte at trække armen til sig, og det var i den forbindelse, at kniven snittede Forurettedes hals. Forurettedes hoved var tæt på det sted, hvor han selv støttede sin arm mod jorden.

Han brugte sin højre hånd, hvori han holdt kniven, til at forsøge at rejse sig op. I den forbindelse tog Vidne 1 fat i hans hånd. Kniven var på det tidspunkt ca. 20-30 cm fra Forurettedes overkrop og ansigt. Han så ikke, at Forurettede blev ramt på halsen. Han så, at Vidne 1 trak sig væk. Han har efterfølgende tænkt, at det var fordi, Vidne 1 blev ramt af kniven.

Inden han stak Forurettede, råbte han, at han ville stikke. Han har ikke på noget tidspunkt råbt, at han ville slå Forurettede ihjel. De råbte begge to grimme ting til hinanden. Forurettede smed sin jakke for at gøre sig klar til slåskamp. Det kunne han se på måden, Forurettede agerede på. Vidne 1 var også højtråbende, men forsøgte samtidig at stoppe dem. Vidne 1 råbte ikke skældsord.

Mens de lå ned, blev der råbt og skreget. Efter episoden råbte han blandt andet til Forurettede, at han havde stukket ham, og hvad han nu ville gøre. Forurettede råbte, at tiltalte havde stukket ham og havde slået ham ihjel, hvilket ikke gav nogen mening. Forurettede lå på ryggen imens. Han lagde ikke mærke til skaderne på Forurettedes hals men så, at der var blod rundt om Forurettede.

- 3 -

Han tror, at Person 1 prøvede at hjælpe Forurettede. Han har ikke tal på, hvor mange gange han stak Forurettede, inden han kom op at stå. Efter han havde rejst sig, stak han Forurettede to gange i ballen. Han sigtede efter ballen, men ramte ham på lænden. Det var hans advokat, der rådede ham til ikke at udtale sig til politiet. Han har hele tiden erkendt, at han stak Forurettede, men har nægtet, at det var et drabsforsøg.

Forurettede har forklaret, at han, efter at han og tiltalte havde råbt ad hinanden, gik væk fra tiltalte. Vidne 1 skubbede tiltalte væk og gik sammen med vidnet fra stedet. Tiltalte kom herefter hen til ham og gav ham et dybt stik i lænden og et i ballen. Han så ikke kniven, før han blev stukket. Han vidste ikke, at tiltalte havde en kniv.

Tiltalte sagde 3-4 gange under episoden, at han ville slå vidnet ihjel, herunder også inden han stak første gang, og mens de lå ned. Han husker ikke, hvorfor han havde taget sin jakke af. Han slog ikke tiltalte. Han vendte sig om, da han blev stukket første gang, og han og tiltalte faldt om på jorden. Tiltalte stak ham herefter flere gange. De lå begge to på siden; han på sin højre side og tiltalte på sin venstre.

Han prøvede at få fat i kniven, men kunne ikke. Han sagde flere gange til tiltalte, at tiltalte var ved at slå ham ihjel. Han blev stukket 4 gange i ryggen, 2 gange på armen og 2 gange på halsen. Tiltalte holdt kniven, som man holder en brødkniv. Han blev ramt på halsen, både mens han stod op, og da han lå ned.

Han kan ikke præcist huske, hvornår han første gang blev stukket i halsen, men han mener, at han stod op ved det første stik. Han er helt sikker på, at han blev stukket to gange i halsen. Han blev også stukket i ryggen, på ballen og i siden. Han husker ikke længere i detaljer, hvor han blev stukket hvornår. Han mistede bevidstheden, da han fik det andet stik i halsen.

Det første stik i halsen registrerede han, fordi det gjorde ondt. Mens han lå ned, kom der en kammerat forbi, som hjalp med at presse på såret på halsen. Kammeraten så ikke selve episoden. Vidne 1 var på det tidspunkt selv blevet ramt af kniven. Det var ikke en fejl, at tiltalte stak ham i halsen. Han så kniven i det øjeblik, han blev stukket. Tiltalte holdt den mod hans hals, som man holder en brødkniv.

Han husker ikke, i hvilken hånd tiltalte havde kniven. De lå begge to ned, da Vidne 1 blev skåret i sin hånd. Han så, at Vidne 1 blev skåret i hånden. Det var inden, han besvimede. Vidne 1 forsøgte at tage kniven fra tiltalte, men han husker ikke, om de sloges om kniven. Han så ikke, hvor kniven var placeret, da Vidne 1 tog fat i den.

Det var først efter, han blev stukket i halsen, at Vidne 1 forsøgte at få fat i kniven. Han husker ikke, om han blev stukket andre steder, mens Vidne 1 holdt fast i kniven. Han har svært ved at huske hele episoden. Han er fortsat under behandling ved psykolog og psykiater.

- 4 -

Vidne 1 har forklaret, at han så, Forurettede blev stukket i halsen. Forurettede stod op, da det skete. Vidnet befandt sig to meter fra tiltalte og Forurettede, da det skete, og han kunne se Forurettede bagfra. Tiltalte stak Forurettede i et sving mod halsen med strakt arm. Tiltalte svingede flere gange med kniven frem og tilbage mod Forurettede.

Han så kun ét stik mod halsen, men Forurettede blev også stukket i maven. Stikket i halsen førte til, at Forurettede faldt ned på jorden. Foreholdt afhøringsrapport af 29. august 2020 hvorefter han til politiet skulle have forklaret, at Forurettede blev stukket i halsen, mens han lå ned, har han forklaret, at han ikke husker, om Forurettede også blev stukket i halsen, mens han lå ned.

Han forsøgte at skille Forurettede og tiltalte ad, mens de råbte til hinanden. De stod ansigt til ansigt. Forurettede slog tiltalte med en knytnæve. Han mener, at tiltalte havde stukket med kniven, før Forurettede slog tiltalte. Tiltalte havde kniven i sin højre hånd.

Foreholdt samme afhøringsrapport af 29. august 2020, hvorefter han til politiet skulle have forklaret, at Forurettede blev stukket to gange inden han faldt, henholdsvis i mellemgulvet og i venstre side, har han forklaret, at Forurettede blev stukket i halsen, mens han stod op. Tiltalte sagde ”jeg dræber dig” på en aggressiv måde til Forurettede. Han mener, at det var ordvalget.

Han hørte tiltalte sige det én gang hen mod slutningen af episoden, og mens Forurettede lå ned. Der blev råbt, at politiet kom, hvorefter tiltalte stak af. Han husker ikke, om tiltalte stak Forurettede efter udtalelsen om, at han ville slå Forurettede ihjel. Tiltalte havde kniven mod jorden, da vidnet tog fat i tiltaltes håndled for at få fat på kniven. Hans hånd gled herefter ned på kniven og blev skåret.

Kniven ramte ikke noget i den bevægelse, hvor hans hånd blev skadet. Kniven bevægede sig kun på et lille område, mens han og tiltalte kæmpede om at få fat i den. Kniven kan ikke have ramt Forurettede, mens de kæmpede om den. Han havde ikke fokus på, hvor kniven befandt sig, efter at han var blevet skåret. Han prøvede at få kontakt til tiltalte, hvilket ikke lykkedes, da tiltalte var meget sur.

Han kan ikke huske, hvem der kastede med en flaske. Han mener, at den blev kastet, efter politiet havde forladt stedet.

De i byretten af vidnerne Vidne 2, Vidne 3, politibetjent Vidne 4, Vidne 5 og vicestatsobducent Vidne 6's afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Personlige oplysninger Tiltalte er yderligere straffet ved Retten i Holbæks dom af 3. november 2020 med 20 dages betinget fængsel med en prøvetid på 1 år samt en bøde på 3.000 kr. for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 279 a, jf. § 89, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1.

Tiltalte har været frihedsberøvet under anken.

- 5 -

Landsrettens begrundelse og resultat

Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår:

”Også efter bevisførelsen for landsretten tiltræder samtlige nævninger og dommere af de grunde, som byretten har anført, at tiltalte forsætligt har tilføjet Forurettede de i byrettens dom anførte knivlæsioner, herunder halslæsionen, og at tiltalte i hvert fald indså det for overvejende sandsynligt, at Forurettede ville blive dræbt som følge heraf.

Landsretten stadfæster derfor, at tiltalte er fundet skyldig som fastslået af byretten. ”

Straffastsættelse Der er afgivet 18 stemmer for at fastsætte straffen til fængsel i 6 år. Straffen fastsættes som en fællesstraf i medfør af straffelovens § 237, jf. § 21, jf. § 61, stk. 1 og 2, idet straffen tillige omfatter de betingede domme af 10. september 2019 og 3. november 2020.

Ved fastsættelsen af straffen har landsretten ligesom byretten lagt vægt på, at straffen for drabsforsøg efter sædvanlig praksis er fængsel i 6 år i tilfælde, hvor der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan bevirke nedsættelse eller forhøjelse af straffen. Landsretten finder, at der i denne sag ikke er grundlag for at nedsætte straffen.

Erstatning og godtgørelse De juridiske dommere tiltræder, at kravene om erstatning og godtgørelse henvises til behandling ved Erstatningsnævnet eller eventuelt civilt søgsmål.

T h i k e n d e s f o r r et :

Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.

Tiltalte betaler sagens omkostninger for landsretten.

- 6 -

Byrettens dom i sag om forsøg på manddrab stadfæstet. Påstand om erstatning
Straffesag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/2479