Tilbage til sager

BRByretterne

BS-17364/2021-ESB

OL-2021-BYR-00338

Appelleret
Dato
16-08-2021
Sagsemne
Sag om, hvorvidt eksisterende samværsordning med fælles barn skal fortsætte uændret
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 181.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I ESBJERG

DOM

afsagt den 16. august 2021

Sagen er behandlet for lukkede døre

Sagen er behandlet for lukkede døre

Sag BS-17364/2021-ESB

Mor (advokat Jesper Brock)

mod

Far (beskikket advokat Nicolai Kryger)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Familieretshuset har den 4. maj 2021 indbragt denne samværssag for familieret-ten.

Mor har fremsat følgende påstand om samvær:

” Hverdags- og weekend: Weekendsamvær i lige uger fra fredag efter institution til søndag kl. 18.00 ved samværsforælderens adresse

Vinterferie:

2

Fra fredag i uge 6 efter institution/kl. 15.00 ved bopælsforælderens adresse til søndag kl. 15.00 ved bopælsforælderens adresse. Ferien følger skoleferien på det sted, hvor Barn bor.

Efterårsferie: Fra fredag i uge 42 efter institution/kl. 15.00 ved bopælsforælderens adresse til tirsdag kl. 15.00 ved samværsforælderens adresse.

Jul/nytår: I ulige år fra den 24. december kl. 16.00 ved bopælsforælderens adresse til den 26. december kl. 16.00 ved samværsforælderens adresse. I lige år fra den 31. december kl. 14.00 ved bopælsforælderens adresse til dagen før første skoledag (jf. distriktsskolen) ved samværsforælderes adresse kl. 14.00, dog senest 2. januar kl. 14.00.

Sommerferie: 2 perioder af 4 dage løbende fra torsdag i en lige uge efter dagpleje/ kl. 15.00 ved bopælsforælderens adresse til mandag eftermiddag kl. 15.00 ved samværsforælderens adresse. Sommerferiesamværet placeres efter nærmere aftale. Det henstilles, at forældrene indgår en skriftlig aftale inden den 1. april 2020.

Såfremt forældrene ikke kan blive enige om placeringen, placeres samværene i de 2 første lige uger i skolernes sommerferie i henhold til distriktskolens ferieplan.

Kristi Himmelfart, Pinse, Store Bededag: Falder weekendsamværet i forbindelse med disse helligdage, udvides weekendsamværet til også at omfatte helligdagen - for Kristi Himmelfartsferiens vedkommende også med fredagen. Samværet begynder og slutter på samme klokkeslæt som weekendsamværet.”

Far har overfor Mors påstand om nedsættelse af samværet nedlagt påstand om frifindelse.

Far har fremsat følgende selvstændige påstand om udvi-delse af hans samvær med Barn, Født 2017:

” Den nugældende samværsordning mellem sagsøgte, Far og Barn, Født 2017, fastsættes som følger, subsidiært i en optrapningsordning fastsat af Retten.

3

Hverdags- og weekendsamvær: Weekendsamvær hver anden torsdag (ulige uger) med afhentning i institution (eller kl. 15.00 ved bopælsforælders adresse) til den følgende mandag med aflevering mandag morgen i institution (eller kl. 09.00 ved bopælsforælders adresse).

Hverdagssamvær hver anden onsdag (lige uger) eftermiddag med afhentning i institution (eller kl. 15.00 ved bopælsforælders adresse) og aflevering torsdag morgen i institution (eller kl. 09.00 ved bopælsforælders adresse).

Feriesamvær

Vinterferien - uge 7: Samvær hvert andet år (lige år) fra fredag i uge 6 med afhentning i institution til mandag i uge 8 med aflevering i institution.

Efterårsferie – uge 42 Samvær hvert andet år (ulige år) fra fredag i uge 41 med afhentning i institution til mandag i uge 43 med aflevering i institution.

Jul/nytår: Samvær i ulige år fra den 24. december kl. 16.00 ved bopælsforælderens adresse til den 26. december kl. 14.00 ved samværsforælderens adresse.

Samvær i lige år fra den 31. december kl. 14.00 ved bopælsforælderens adresse til dagen før første skoledag (jf. distriktsskolen) ved samværsforælderes adresse kl. 14.00.

Sommerferie: Samvær i sommerferien i en periode på 10 dage fra fredag efter institution (eller kl. 15.00 ved bopælsforælderens adresse) til mandag 2 uger senere med aflevering i institution (eller kl. 09.00 ved bopælsforælderens adresse).

Hvis parterne ikke kan blive enige om sommerferiesamværets placering, bestemmer Far først i de lige år, mens Mor vælger først i ulige år.

Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. marts.

Hvis fristen ikke bliver overholdt, må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 1. april.

Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1. maj.

4

Kristi Himmelfart, Pinse, Store Bededag: Falder weekendsamværet i forbindelse med disse helligdage, udvides weekendsamværet til også at omfatte helligdagen - for Kristi Himmelfartsferiens vedkommende også med fredagen. Samværet begynder og slutter på samme klokkeslæt som weekendsamværet.

Påske Samvær hvert andet år (lige år) fra fredag kl. 15.00 til onsdag kl. 18.00 Samvær hvert andet år (ulige år) fra onsdag kl. 15.00 til mandag kl. 18.00”

Oplysningerne i sagen Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Parterne har fælles forældremyndighed over Barn, der er deres eneste fælles barn. Barn har siden parternes samlivsophævelse i 2019 boet hos Mor.

Familieretshuset traf den 18. december 2019 afgørelse om samvær mellem Barn og Far. Denne afgørelse blev stadfæstet af familieret-ten ved dom af 1. marts 2020.

Der er i forbindelse med sagen afgivet udtalelser fra Institution den 10. marts 2021, af Kommune den 11. marts 2021 og af Lægehus, By 1, den 20. april 2021.

Far har fri proces under sagen.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af Mor og Far.

Mor har forklaret, at hun er 30 år gammel. Siden den 1. april 2021 har hun været ledig. Hun har tidligere arbejdet som Stilling 1 i Arbejdsplads 1. Hun søger for øjeblikket nyt arbejde, og skal til en jobsamtale i næste uge. Hun bor i den lejlighed, hvor hun og Far også boede, da de var sammen. Lejligheden er 89 m2 stor, og lig-ger i By 1. Barn har sit eget værelse.

Barn er en dejlig, sød og omsorgsfuld lille pige. Hun kan give udtryk for følel-ser og sætte ord på det både, hvis hun er glad, og hvis hun er ked af det. Hun har krudt i røven men er også sårbar og følsom. Der skal ikke ret meget til for at vælte hendes verden. F.eks. reagerer hun voldsomt, hvis hun gerne vil hjem til sin mormor og morfar og ikke kan komme det. Hun bliver også ked af det, når

5

hun skal på ferie hos sin far. I forbindelse med ferier bliver Barn ked af det. Da Barn skulle have sommerferie med Far, fik hun hende overtalt til at tage med, og Barn var både tryg og glad, da hun blev hentet. Barn er et me-get sensitivt barn, og det har hun været, lige siden hun blev født. Hun har brug for faste rammer, tryghed og forudsigelighed for at kunne fungere.

Barn var 1½ år gammel, da hun og Far gik fra hinanden. Hun har aldrig nægtet Far at have samvær, og hun er grundlæggende enig i, at han og Barn skal se hinanden. Far smed oprindeligt en samværsaftale i hovedet på hende, som hun ikke kunne være med til. De blev ikke enige, fordi Far øn-skede en 7/7-ordning, hvilket hun ikke synes, de kunne byde så lille et barn.

Far indbragte sagen for Familieretshuset, der fastsatte kontaktbevarende samvær. Det var hende, der i forbindelse med behandling af sagen foreslog, at der skulle etableres et onsdagssamvær, fordi der ellers ville komme til at gå for lang tid mellem, at Barn så sin far. Det kontaktbevarende samvær indebar en enkelt overnatning i weekenden og et onsdagssamvær, og denne ordning fun-gerede rigtig godt for Barn.

Uden først at snakke med hende om det, sendte Far i 2019 en anmodning om yderligere samvær til Familieretshuset. Familieretshuset traf kort efter afgø-relse om udvidelse af samværet til hver anden weekend og fastholdt onsdags-samværet. Hun synes ikke, at hun blev hørt, eller at Barns forhold blev tilgo-deset ved afgørelsen.

Afgørelsen indebar, at Barn kun skulle være hjemme hos hende 2 dage, før hun igen skulle afsted på julesamvær med Far. Samværsordningen fik derfor en dårlig start, og Far var ikke indstillet på at imødekomme hende. Weekendsamværene fungerede heller ikke, fordi de ikke kunne finde ud af at bytte med hinanden for eksempel i forbindelse med fami-liefester.

Barn begyndte kort efter, at den nye samværsordning var trådt i kraft, at sove dårligt og lide af mareridt. I dag lider Barn af nightterror.

Nogen tid efter afgørelsen fra 2019 begyndte hun og Far igen at ses. Far kom jævnligt hos hende og Barn, og Barn overnattede også fortsat hos Far uden at det gav problemer. Det skyldes efter hendes opfattelse den om-stændighed, at Far ofte kom hjemme hos dem, og at samarbejdet mellem dem var godt. Da Far kort efter igen trak sig, gik de tilbage til afgørelsen fra 2019.

Hen over foråret 2020 var de til og fra hinanden flere gange, men de kunne alligevel godt få deres samarbejde til at fungere. I sommeren 2020 var de sammen på ferie i Skagen. De havde en god ferie, også selvom de ikke længere var et par. Da ferien var slut, gik det igen galt, og deres samarbejde blev påny dårligere. Det bølgede frem og tilbage med hensyn til, om de kunne samarbejde eller ej hen over efteråret 2020.

Omkring efterårsferien 2020 bad Far om at få samvær med Barn fra fredag til tirsdag. Hun foreslog i stedet en gradvis op-trapning og kom også med flere forslag, som Far dog ikke ville være med til. Hun syntes, at det var umuligt at lave en optrapning af samværet på grund

6

af det dårlige samarbejde, der var mellem dem. Barn reagerede på samværene ved voldsomme vredesudbrud, ligesom hun begyndte at bide andre børn. Hun afviste også sine bedsteforældre, som hun ellers er meget glad for. Da hun for-søgte at involvere Far i problemerne, var han ligeglad. Barns dagplejer sagde, at det var klart, at Barn reagerede hos hende, da det var der, hun følte sig tryg og havde sin base.

De fortsatte med at efterleve samværsafgørelsen fra december 2019, også selvom Barn op til onsdagssamværene ofte spurgte, om ikke hun kunne hente hende i stedet for hendes far. Også i weekenderne ville Barn helst blive hjemme. Barn sagde, at hun savnede at have sin far for sig selv, og at hun ikke ville dele sine legesager med sin lillesøster.

Selvfølgelig er Barn glad for at se sin far, men når han henter hende, trækker hun tiden og spørger blandt andet til, om Far ikke kan lide hendes mor og lignende. For kort tid siden har Barn været på det 3. feriesamvær med Far, og der gik igen kun ganske få dage fra, at ferien var slut, til at hun skulle til samvær igen. Det har taget hende 3 uger at få Barn i harmoni med sig selv ovenpå feriesamværet.

Barn reage-rer på samværene med søvnbesvær, ligesom hun tager på, selvom hun knap nok spiser noget.

De er i 2020 startet et forløb på sygehuset omkring Barns vægt. Siden april 2020 har hun været tilknyttet Familieværkstedet, fordi Barn er fanget i deres konflikt og har det svært. Far har sagt nej til at deltage i tilbuddet. Når Barn kommer hjem efter samvær, klamrer hun sig til hende. Hun reagerer panisk på det, hvis hun skal noget uden Barn.

Hun tror ikke, at det vil have den store indflydelse på Barns hverdag, hvis hun kommer til at være mindre sammen med sin far. En indskrænkning af samværet vil være mindre stressende for Barn. Onsdagssamværene er for-bundet med meget stress og en fravigelse af de normale rutiner, som Barn kender og profiterer af. Det er hendes opfattelse, at Barn er stresset. Barn har ondt i maven og lider af koncentrationsbesvær, og sådan skal en 3-årig ikke have det. Det er hendes opfattelse, at Barn mistrives.

Hun har drøftet sagen med børnehaven, og de synes heller ikke, at de korte onsdagssamvær er gode for Barn, idet de kan mærke, at hun reagerer på dem. Det er baggrunden for, at hun har startet denne sag. Formålet er, at der ikke skal være lige så mange skift i Barns hverdag. Hun har prøvet at tale med Far om at finde en løsning, men han vil ikke være med til noget. Barn har ret til at se sin far, men så længe hun ikke trives, skal samværet ændres, så der ikke er så mange skift.

7

Far er på mange punkter en god far. Han har dog også, da Barn var min-dre, gjort nogle dumme ting, som at råbe hende ind i hovedet, da hun kun var ganske få måneder gammel.

I nytåret 2020 skulle Far have Barn fra nytårsaften til den 2. januar ifølge den afgørelse der blev truffet i 2019. Hun havde rådført sig med en advokat og Mødrehjælpen om forståelsen af afgørelsen. Hun havde fået at vide, at ferie-samværet overtrumfede det almindelige weekendsamvær, og at Barn skulle hjem til hende den 2. januar.

Da hun afleverede Barn, aftalte hun med Far, at hun skal have lov til at ringe til hende og ønske hende godt nytår. Da hun ringede nytårsaften, tog Far ikke sin telefon. Derfor Facetimede hun i stedet med hans mor. Da Barn så hende, begyndte hun at græde. Det førte til, at Fars far begyndte at råbe af hende og sige, at det kunne hun fandeme ikke være bekendt overfor sit barn.

Hun fik talt Barn ned og sagde til hende, at hun skulle hjem til hende igen den 2. januar. Den 2. januar blev Barn ikke af-leveret, og hun kunne ikke få fat i Far. Det gjorde hende rigtig bekymret for, hvad der var sket med hendes barn. Hun kontaktede både Fars forældre og politiet. Fars forældre oplyste, at Far og Barn befandt sig i Nordjyl-land.

Fra Fars chef hørte hun, at hun heller ikke kunne få fat i Far, og derfor lavede hun et opslag på Facebook med et billede af Barn og overskrif-ten: ”Hvem har set min prinsesse” . Det var måske lidt voldsomt, men hun skrev det så sobert, hun kunne, uden at hænge Far ud for at kidnappe Barn. Det var ikke hende men Fars chef, der fik fat i Far, der var i Blåvand sam-men med Barn.

Fars chef fik ham til at aflevere Barn til hende. Da hun ikke fik Barn hjem, gik hun i panik, og hun og hendes familie kørte rundt i byen for at lede efter Far og Barn. Barn kom hjem den 2. januar 2021 om aftenen.

Efterfølgende er samarbejdet mellem hende og Far blevet dårligere og dårli-gere. Han svarer ikke på hendes henvendelser, og derfor har hun været nødt til at kontakte hans nye kæreste, når hun har brug for at få oplysninger fra ham. Hun samarbejder udmærket med Fars nye kæreste. Hun har ikke proble-mer med, at Far er blevet far igen og har fået en ny kæreste.

Da forløbet omkring afhjælpning af Barns vægtproblemer startede op, følte hun ikke, at Far var særlig interesseret. Han sagde ja til at deltage i mødet med diætisten. Af de lister, han udfyldte med hensyn til, hvad Barn fik at spise, kunne hun se, at han gav hende både chokolade og is. Det virkede også indimellem, som om han bare skrev noget på listen, og hun måtte konstant rykke ham for at udfylde skemaerne.

Far har sagt nej til at deltage i forløbet i Familieværkstedet, hvor hensigten ellers er, at de skal forsøge at bedre deres samarbejde for at hjælpe Barn med hendes problemerne med vægt, vredesud-brud og manglende tillid til egne evner.

8

Barn fortæller, at hun hjemme hos Far ikke må give udtryk for, at hun savner sin mor. Det gjorde ondt på hende at høre, da Barn sagde, at hun kun måtte savne sin mor nede i børnehaven. Barn må heller ikke ringe hjem, når hun er hos Far. Omvendt må hun gerne ringe til sin far eller savne ham, når hun er hjemme hos hende.

Barn er glad for at se Far og giver ham et klem eller et kys på kinden, når de mødes. Når Far afleverer Barn efter samvær, siger han ikke ordentligt farvel til hende. Han interesserer sig heller ikke for hende, når hun er syg eller skal have dræn i ørerne. Barn kan godt give udtryk for, at hun savner sin far. Så tilbyder hun hende, at de kan ringe til ham. Det sker dog kun sjældent. I de-res 3 uger lange sommerferie talte Barn ikke om sin far. Omvendt ved hun, at Barn savner hende, når hun ikke er hjemme. Det har Barn selv fortalt.

Da Far i efteråret 2020 ønskede, at de skulle gå frem efter afgørelsen fra 2019, ville hun have, at de på en blid måde skulle vende Barn langsomt til at have feriesamvær. Hun foreslog, at de delte ferierne op. Det var ikke en decide-ret konflikt, de havde på det tidspunkt, men de var ikke enige. På samme måde var de heller ikke enige om samværet hen over nytåret.

Overordnet er det nok sådan, at deres samarbejde ikke fungerer, fordi hun ikke synes at Barn trives med de mange skift, afgørelsen om samvær indebærer. Hun ved ikke, om deres samarbejde vil blive bedre, fordi der kommer en dom. Hun tror stadig ikke, at hun vil få svar på sine spørgsmål til Far.

Fars samværspåstand er fuldstændig urealistisk. Den indebærer for mange skift, også selvom der kun skal være onsdagssamvær hver anden uge. Han har lagt op til, at det almindelige samvær skal udvides, så det kommer til at ligne feriesamværet. Der er ingen af elementerne i hans forslag, hun kan gå ind på. Hun kender sin datter så godt, at hun ved, at et onsdagssamvær med overnat-ning ikke vil fungere.

Hun tror ikke, at det kommer til at blive et problem, at der går længere tid mellem, at Far og Barn ser hinanden, hvis retten følger hendes forslag. Det er hendes opfattelse, at Barn har det bedst med at være hos hende i hverdagene og kun se Far i weekenderne. Hun synes, at ferie-samværene, trods Barns reaktioner, har fungeret godt.

Hun kan end ikke overskue, hvordan det vil være, hvis Barn skal have længere ferier sammen med Far.

Barn fortæller, at hun hjemme hos Far får pizza, og at de ofte spiser på McDonalds. Hun er kommet frem til, det er Fars eget valg at modarbejde hendes forsøg på at give deres barn en sund livsstil, og at det må han leve med. Men selvfølgelig synes hun, at det er træls, at han ikke bakker hende op.

Barn har aldrig ringet hjem, når hun har været til samvær hos sin far. Hun har sagt, at det vil hendes far ikke have. Når hun ønsker at bytte uge, skyldes det, at

9

Barn med den nuværende ordning ikke kan se sine fætre og kusiner ret tit, idet de også er delebørn. Hun kan heller ikke ret tit se sin morfar, der arbejder i lige uger og har fri i ulige uger. Barns fætre og kusiner er jævnaldrende med hende.

Far har forklaret, at er 31 år gammel og bor i en 85 m2 stor 3-værelses lejlighed. Han bor alene, og hans kæreste bor i lejligheden ovenover hans. I november fik han og hans kæreste et barn. Han har på et tidspunkt for-søgt at uddanne sig til pædagog, men han afsluttede uden at fuldende studiet på grund af ordblindhed. I de sidste 5 år har han arbejdet i Arbejdsplads 2 som Stilling 2. Som Stilling 2 spiser han dagligt sammen med børnene og har deltaget i kurser om børns ernæring.

Hans netværk består af hans forældre og en bror, der bor i By 1, og dem ser han stort set dagligt. Derudover har han en bror, der bor i By 2.

Barn er en smilende, glad og meget aktiv pige. Han oplever hende som en pige i trivsel. Han deltager i møder i børnehaven og hos diætisten. Han mener selv, at han har deltaget i de tiltag, der er iværksat for at afhjælpe Barns over-vægt. Når han henter Barn i børnehaven, er hun glad og smilende. I forbin-delse med det seneste møde i børnehaven i juni i år, sagde personalet, at de ikke kunne se på Barn, at hendes forældre ikke var enige. Personalet nævnte heller ikke noget om vredesudbrud men beskrev derimod Barn som velfungerende.

Han kan tilslutte sig Mors forklaring om samværene efter deres brud. Det var svært for ham kun at se Barn i meget begrænset omfang umiddelbart ef-ter, at han var flyttet. Barn virkede glad for at se ham. Det var hans opfattelse, at hun savnede ham, når de ikke var sammen. Som følge af bruddet var hans og Mors samarbejde ikke særlig godt i starten. Deres forhold har været præget af perioder, hvor det er gået skidt med samarbejdet, og perioder hvor det er gået godt. På trods heraf har de været i stand til at holde ferier sammen.

I forbindelse med sommerferien 2020 gik det rigtig godt mellem dem. I efteråret 2020 gik det mindre godt. Han forsøgte at få igennem, at de skulle samarbejde som voksne mennesker. Han har opfattelsen af, at det dårlige samarbejde eska-lerede, da han bad om at få mere samvær og bad om et mæglingsmøde. Efter mødet var der dårlig stemning mellem ham og Mor.

I 2019 blev der truffet afgørelse om, at han skulle have mere samvær med Barn. Han var glad for at få mere tid sammen med hende. Barn var også glad, og han kunne mærke på hende, at hun havde brug for mere tid sammen med ham. Han har ikke oplevet eller bemærket, at Barn har reageret med vredes-udbrud eller lignende, når hun har været hos ham. Hun har heller ikke haft problemer med at sove. Det kom først i forbindelse med det netop overståede

10

samvær, hvor han registrerede, at hun snakkede i søvne om natten og drømte en del. Barn har altid været glad og tilpas, når de har haft samvær.

Onsdagssamværene forløber på den måde, at han henter hende i enten børne-haven eller hos hendes mor omkring kl. 14.30. De tager på legepladsen eller går en tur frem til kl. 17.30, hvor han forbereder hende på, at hun skal hjem, og at de skal ses igen 2 dage senere. Han forsøger at være meget udenfor sammen med hende.

I forbindelse med weekendsamværene er det nogle gange nødvendigt for ham at opmuntre Barn til at komme ud ad døren, når han henter hende hjemme ved Mor. Han opmuntrer hende ved at foreslå, at de skal gå på legepladsen eller noget lignende. Nogle gange kan det tage op til 20 minutter at få hende med. Men hun ender altid med at være glad, når hun går med ham. Når han ankommer, siger hun hej far og har et smil i øjnene.

I weekendens løb leger de blandt andet med togbane. Han sørger for, at hun har en struktureret hverdag. Han har alenetid med hende om morgenen og om aftenen, og i løbet af dagen besøger de hans kæreste og Barns lillesøster, ligesom de prioriterer at besøge hans familie, så Barn kan få en relation til dem. Han oplever ikke, at Barn efterspørger mere tid alene med ham.

Barn savner selvfølgelig sin mor indi-mellem, men han har aldrig sagt til hende, at det er forbudt. Når de siger farvel, og Mor henter Barn, går der også indimellem op til 20 minutter for Barn med at tage afsked med ham. Især om onsdagen, kan hun være ked af det, når hun skal sige farvel til ham. Det er hans opfattelse, at han og Barn har fået op-bygget en tæt relation.

Når han kun har deltaget i et enkelt møde med diætisten, skyldes det, at det ikke har været muligt for ham at tage til flere møder på grund af sit arbejde. Han følger op på at føre kostdagbogen og sørger for, at den følger Barn. Han modarbejder ikke Mor med hensyn til sunde spisevaner. De spiser grønt til aftensmad, og Barn er selv med til at lave mad. Han bruger det, han har lært om børns ernæring for at hjælpe hende til at tabe sig. Han går også mange lange ture med hende. Mor behøver ikke at bekymre sig for, om Barn spiser junkfood hos ham. Han tænker over, hvad de spiser og passer på Barns vægt.

Han har sagt nej til at deltage i møderne i Familieværkstedet, fordi han ikke har haft de problemer med Barn, som Mor beskriver. Han fik opfattelsen af, at forløbet vedrørte problemerne hjemme hos Mor, og derfor syntes han ikke, det var relevant for ham at deltage. Hvis forløbet også vedrører spørgsmålet om en bedring af samarbejdet, vil han gerne deltage.

Konflikten hen over nytår skyldes fortolkningstvivl med hensyn til afgørelsen om samvær. Det samme gør mange af de andre konflikter, han og Mor har

11

haft. Han tænker, at de med en klar dom, vil kunne få deres samarbejde til at fungere igen.

Han ønsker onsdagssamvær hver anden uge for at forblive en del af de daglige rutiner og for at få mere tid med sin datter på hverdage. Det er svært med de meget korte samvær, de har nu. De færre skift vil være til gavn for Barn. Han ønsker weekendsamværet udvidet for at få længere tid sammen med Barn. Det er også Barns behov at få mere tid med ham.

Da Familieretshuset traf af-gørelsen i 2019, sagde de, at samværet løbende skulle optrappes. Sådan er det imidlertid ikke blevet. Når han fortsat ønsker at have de ulige weekender, skyl-des det, at det er, hvad Barn er vant til, og at han har indrettet sit liv på denne ordning. Det var oprindeligt Mor, der valgte, hvilken uge hun skulle have.

Han ønsker længere ferier, fordi de nuværende ferier af 2-3 dages varighed er for korte og ikke giver ham og Barn mulighed for at komme ud og opleve no-get sammen. Når han ønsker, at julesamværet skal starte kl. 14.00, er det for, at han kan at få Barn med i kirke.

Hvis slet ikke, der skal væres onsdagssamvær, vil der gå alt for lang tid mellem, at Barn ser ham. Hun er vant til at se ham jævnligt. Det er aldrig fastslået, at Barn er et særligt sensitivt barn. Han synes ikke, at hun er mere sensibel end andre børn på samme alder. Hjemme hos ham går Barn i seng kl. 20.00. Når hun skal begynde i skole, kommer hun nok til at tidligere i seng, eventuelt om-kring kl. 19.30.

Han er modstander af, at Mor ringer til Barn, når Barn er hos ham. Han er bange for, om Barn vil reagere. Hvis Barn boede hos ham, ville han ikke kræve, at han fik lov til at ringe, fordi man med en opringning ri-sikerer, at barnet bliver ked af det. Hvis omvendt Barn selv ønsker at ringe til sin mor, får hun selvfølgelig lov til det. Det har hun fået lov til flere gange.

Parternes synspunkter

Parterne har ikke ønsket at procedere sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Barn har siden kort efter parternes samlivsophævelse i 2019 haft regelmæssigt samvær med Far, og parterne har, trods deres uenigheder, i vidt omfang formået at efterleve samværsafgørelsen fra december 2019.

Efter oplysningerne i sagen lægger retten til grund, at Barn er et velfunge-rende barn, der trives i børnehaven og er alderssvarende udviklet. Retten læg-ger videre til grund, at Far er i stand til at tage vare på Barn og bakke op om de tiltag, der er iværksat med henblik på at afhjælpe hen-des vægtproblemer. Det lægges endelig til grund, at Barn ikke synes at være påvirket af det dårlige forhold mellem hendes forældre, og at der er en god re-lation mellem Barn og hendes far.

12

Efter en samlet vurdering af Barns forhold, finder retten, at det vil være bedst for Barn at have samvær med Far, jf. forældreansvarslovens § 19 og § 21, som nedenfor bestemt.

Retten har ud over det, der er anført ovenfor lagt vægt på at samværsordningen bør støtte op om, at Barn fastholder sin relation til hendes far, at hun får mu-lighed for at have længere ferier med ham, og at ugerne ikke ændres af hensyn til ikke at give hende yderligere skift.

THI KENDES FOR RET:

Barn, Født 2017, skal have samvær med Far således:

Weekendsamvær hver anden fredag (ulige uger) med afhentning i institution (eller kl. 15.00 ved bopælsforælders adresse) til den følgende mandag med aflevering mandag morgen i institution (eller kl. 09.00 ved bopælsforælders adresse).

Hverdagssamvær hver anden onsdag (lige uger) eftermiddag med afhentning i in-stitution (eller kl. 15.00 ved bopælsforælders adresse) og aflevering torsdag morgen i institution (eller kl. 09.00 ved bopælsforælders adresse).

Feriesamvær Vinterferien - uge 7: Samvær hvert andet år (lige år) fra fredag i uge 6 med afhentning i institution til mandag i uge 8 med aflevering i institution.

Efterårsferie – uge 42 Samvær hvert andet år (ulige år) fra fredag i uge 41 med afhentning i institution til mandag i uge 43 med aflevering i institution.

Jul/nytår: Samvær i ulige år fra den 24. december kl. 16.00 ved bopælsforælderens adresse til den 26. december kl. 14.00 ved samværsforælderens adresse.

Samvær i lige år fra den 31. december kl. 14.00 ved bopælsforælderens adresse til dagen før første skoledag (jf. distriktsskolen) ved samværsforælderes adresse kl. 14.00.

Sommerferie: Samvær i sommerferien i en periode på 10 dage fra fredag efter institution (eller kl. 15.00 ved bopælsforælderens adresse) til mandag 2 uger senere med aflevering i in-stitution (eller kl. 09.00 ved bopælsforælderens adresse).

13

Hvis parterne ikke kan blive enige om sommerferiesamværets placering, bestem-mer Far først i de lige år, mens Mor vælger først i ulige år.

Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens pla-cering senest den 1. marts.

Hvis fristen ikke bliver overholdt, må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked senest den 1. april.

Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1. maj.

Kristi Himmelfart, Pinse, Store Bededag: Falder weekendsamværet i forbindelse med disse helligdage, udvides weekend-samværet til også at omfatte helligdagen - for Kristi Himmelfartsferiens vedkom-mende også med fredagen. Samværet begynder og slutter på samme klokkeslæt som weekendsamværet.

Påske Samvær hvert andet år (lige år) fra fredag kl. 15.00 til onsdag kl. 18.00

Samvær hvert andet år (ulige år) fra onsdag kl. 15.00 til mandag kl. 18.00.

Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i over-ensstemmelse med bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. § 9.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.

Sag om, hvorvidt eksisterende samværsordning med fælles barn skal fortsætte uændret
Civilsag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/1987