283/2010

Anmodning om ekstraordinær appel blev ikke imødekommet, hvorved Højesteret ikke fandt, at en byretsdommer havde været inhabil A anlagde sag ved byretten mod X Kommune og Transportministeriet, Vejdirektoratet, som følge af en afgørelse om delvis ekspropriation af A's ejendom. Ministeriet var under sagen repræsenteret af kammeradvokaten ved advokat B. Kammeradvokaten er statens faste advokat i civile sager, og han er sammen med bl.a. advokat C interessent i kammeradvokatens advokatfirma, Advokatfirmaet Poul Schmith. Under behandlingen af sagen ved byretten medvirkede dommer D, som er ægtefælle til advokat C. Byretten frifandt kommunen, og afviste sagen mod ministeriet som følge af en overskridelse af en søgsmålsfrist. A indbragte sagen for Østre Landsret, som afviste at tage sagen under pådømmelse, da A ikke havde appelleret rettidigt. Procesbevillingsnævnet afslog efterfølgende, at landsrettens afgørelse kunne indbringes for Højesteret. A anmodede derpå Højesteret om tilladelse til ekstraordinær appel af sagen. A anførte, at dommer D havde været inhabil. Dette var foranlediget af, at Østre Landsret bl.a. i en anden sag havde bestemt, at dommer D var inhabil i en lignende situation, hvor kammeradvokaten ved en anden advokat end advokat C havde repræsenteret en statslig myndighed. Højesteret udtalte, at ingen må handle som dommer i en sag, hvis der foreligger omstændigheder, som er egnet til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed. Herved indgår et dobbelt formål, nemlig dels at undgå en reel risiko for, at afgørelsen i den konkrete sag påvirkes af uvedkommende hensyn, dels at undgå, at der hos parterne eller omverdenen opstår mistillid til upartiskheden hos de dommere, der skal medvirke i sagen. Et flertal på otte dommere i Højesteret fandt ikke, at der forelå inhabilitet. Flertallet lagde vægt på oplysningerne om advokatfirmaets størrelse og struktur, hvor advokat C var tilknyttet en anden faggruppe end den, der behandlede sagen. Der blev også lagt vægt på, at det måtte lægges til grund, at advokat C på intet tidspunkt havde haft med sagen at gøre. Sagen havde endvidere ikke haft en særlig betydning for hverken staten eller advokatfirmaet. Det forhold, at dommeren var advokat C's ægtefælle, kunne derfor ikke rejse berettiget tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed. Et mindretal på én dommer fandt, at der forelå inhabilitet, idet der ud fra en objektiv målestok var omstændigheder, som var egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed, herunder den nære relation mellem dommeren og advokat C, som var medejer af advokatkontoret. Spørgsmålet blev afgjort efter stemmeflertallet, og Højesteret afslog anmodningen om ekstraordinær appel.