35416/2024

Afgørelsen om sagsomkostninger i en bevissikringssag kunne ikke henvises til en anlagt erstatningssag og skulle afgøres ud fra udfaldet af bevissikringssagen Kæren angik fogedrettens fastsættelse af sagsomkostninger i en bevissikringssag. Fogedretten havde bestemt, at VAC Consulting til Azitech skulle betale i alt 107.050 kr. i sagsomkostninger i bevissikringssagen. Fogedrettens sagsomkostningsafgørelse blev stadfæstet af landsretten. Højesteret tiltrådte af de grunde, som var anført af landsretten, at fogedretten i forbindelse med bevissikringssagens afslutning traf afgørelse om fordelingen af omkostningerne forbundet med bevissikringssagen, jf. retsplejelovens § 653 d, jf. § 643. Som anført af landsretten var der ikke på tidspunktet for fogedrettens sagsomkostningsafgørelse anlagt en krænkelsessag af Azitech, jf. § 653 c, stk. 1, og fogedretten kunne derfor ikke henskyde sagsomkostningsafgørelsen til senere afgørelse, jf. § 643, sidste punktum. Højesteret bemærkede herved, at § 643 efter ordlyden og forarbejderne ikke kan anses for at hjemle adgang til, at fogedretten henskyder sagsomkostningsafgørelsen i bevissikringssagen til afgørelsen om sagsomkostninger i en senere erstatningssag, som er anlagt af rekvisitus – her en erstatningssag, som VAC Consulting havde anlagt mod Azitech ved Sø- og Handelsretten. Det følger af retsplejelovens § 653 d sammenholdt med § 643, at fogedrettens afgørelse om sagsomkostninger i en bevissikringssag skal træffes efter reglerne i kapitel 30 om sagsomkostninger i civile sager. VAC Consulting havde med henvisning til Sø- og Handelsrettens dom i erstatningssagen anført, at Azitech måtte anses for den tabende part, fordi Azitech ikke havde godtgjort, at VAC Consulting havde krænket Azitechs rettigheder. Højesteret fandt, at afgørelsen af, hvem der er den tabende part i en sag om bevissikring, må træffes ud fra udfaldet af bevissikringssagen. Der skal således ikke tages hensyn til udfaldet af en krænkelsessag anlagt af rekvirenten eller en erstatningssag anlagt af rekvisitus, jf. retsplejelovens § 653 c, stk. 1 og 4. Hvis det under krænkelsessagen eller erstatningssagen f.eks. fastslås, at rekvirentens ret ikke består eller ikke kan gøres gældende, kan rekvisitus i medfør af retsplejelovens § 653 c, stk. 3-4, på objektivt grundlag kræve erstatning af det tab, der er lidt herved, herunder de omkostninger, der har været forbundet med bevissikringssagen. I lyset af det anførte kunne Højesteret ved bedømmelsen af, hvem der var den tabende part i den foreliggende bevissikringssag, ikke tage hensyn til udfaldet af erstatningssagen. Af de grunde, som landsretten havde anført, tiltrådte Højesteret, at VAC Consulting måtte anses som den tabende part og derfor skulle betale sagsomkostninger i bevissikringssagen. Herefter, og da der ikke for Højesteret var gjort indsigelse mod størrelsen af de tilkendte sagsomkostninger, som VAC Consulting skulle betale til Azitech i bevissikringssagen, stadfæstede Højesteret landsrettens kendelse.