Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

AM2022.06.22Ø

OL-2022-Ø-00035

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
22-06-2022
Sagsemne
unge, hensynsløs fareforvoldelse, færdsel / færdselsloven
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2022.06.22Ø] Retten i Roskildes

DOM

- 21. september 2021 - 5A-5227/2021 - 1200-73341-00039-21

Anklagemyndigheden mod T1 , født juli 2001 og T2 , født december 2004

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 17. august 2021.

T1 , … , og T2 , … , er tiltalt for 1. overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, ved i en periode forud for den 15. juli 2021, i flere tilfælde, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde, at have forvoldt nærliggende fare for flere trafikanters liv eller førlighed, idet de i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, fra gangbroen på Østre Ringvej i Ringsted kastede grene ned på kørebanen og mod de forbipasserende biler.

2. overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, ved den 15. juli 2021 ca. kl. 01.40, i grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde, at have forvoldt nærlig- gende fare for Fs liv eller førlighed, idet de i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, fra gangbroen på Østre Ringvej i Ringsted, kastede en gren ned på vejen, hvorved F måtte undvige for ikke at blive ramt, ligesom de forinden havde kastet flere grene mv. mod forbipasserende biler og køreba- nen.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte, T2 , som tillægsforanstaltning til en ubetinget fængselsstraf, jf. straffelovens § 74 b, eller som vilkår til en betinget dom, jf. straffelovens § 57, nr. 10, skal efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet efter §§ 12-14 i lov om be- kæmpelse af ungdomskriminalitet.

De tiltalte har nægtet sig skyldige.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af de tiltalte T1 og T2 og af vidnet F .

Forklaringer er lydoptaget og gengives ikke i dommen.

Under sagen er dokumenteret fotos optaget den 15. juli 2021 af grene fundet under gangbroen ved Østre Ringvej i Ringsted.

De tiltalte er ikke tidligere straffet.

Kriminalforsorgen har oplyst, at T1 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøve- tiden.

Tiltalte, T1 , har om sine personlige forhold forklaret, at hans forhold er som beskrevet i personundersø- gelsen fra Kriminalforsorgen.

Ungesamrådet for Midt- og Vestsjælland har i indstilling af 10. september 2021 udtalt, at det er Ungesam- rådets vurdering, at T2 er egnet til at få sin sag behandlet i Ungdomskriminalitetsnævnet med henblik på at underlægge sig en eventuel afgørelse efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Tiltalte, T2 , har om sine personlige forhold forklaret, at han går i 10. klasse og har et fritidsjob hos Re- staurant . Han har arbejdet der siden begyndelsen af sommerferien. Han vil færdiggøre 10. klasse.

Rettens begrundelse

og afgørelse Forhold 1 Begge de tiltalte har forklaret, at da sammen var på gangbroen på Østre Ringvej i Ringsted den 15. juli 2021 ca. kl. 01.40, og at de kastede grene af en vis størrelse ned på vejen. De har endvidere forklaret, at de begge to gange tidligere havde været på gangbroen, og at de også de to forrige gange havde kastet grene ned på vejen. Endelig har de begge forklaret, at formålet med at kaste grenen ned på kørebanen var at få biler til at køre hen over grenene, så det gav et knæk.

På den baggrund og sammenholdt med de dokumenterede billeder af grenene fundet ude under gang- broen på Østre Ringvej i Ringsted den 15. juli 2021 finder retten det bevist, at de tiltalte i mindst to tilfælde

forud for den 15. juli 2021 af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde har forvoldt nærliggende fare for flere trafikanters liv eller førlighed, idet de i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, fra gangbroen på Østre Ringvej i Ringsted kastede grene ned på kørebanen, så forbipasserende biler kunne køre hen over grenene.

Henset til de dokumenterede fotos og de tiltaltes forklaringer om grenenes størrelse, sammenholdt med forklaringerne om formålet med, at grenene blev kastet ned på kørebanen, findes forholdet at være omfat- tet af straffelovens § 252.

Retten finder derimod ikke, at der er ført det til domfældelse fornødne bevis for, at de tiltalte kastede gre- nene mod de forbipasserende biler, hvorfor de tiltalte frifindes for denne del af den rejste tiltale.

De tiltalte findes herefter skyldige i overtrædelse af straffelovens § 252 i det ovenfor beskrevne omfang.

Forhold 2 Efter den af vidnet F afgivne forklaring sammenholdt med de tiltaltes egne forklaringer finder retten det bevist, at de tiltalte i grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde, at har forvoldt nærliggende fare for Fs liv eller førlighed, idet de i forening og efter forudgående aftale eller fælles forståelse, fra gangbroen på Østre Ringve i Ringsted, kastede en gren ned på vejen, hvorved F måtte undvige for ikke at blive ramt, ligesom de forinden havde kastet flere grene mod kørebanen.

Retten finder derimod ikke, at der er ført det til domfældelse fornødne bevis for, at de tiltalte tillige har ka- stet grenene mod andre forbipasserende biler, hvorfor de tiltalte frifindes for denne del af den rejste tiltale.

De tiltalte findes herefter skyldige i overtrædelse af straffelovens § 252 i det ovenfor beskrevne omfang.

For T1 fastsættes straffen til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 252, stk. 1.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelo- vens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 80 timer.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdenes karakter og grovhed, men samtidig lagt vægt på tiltaltes unge alder og gode personlige forhold.

For T2 fastsættes straffen til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 252, stk. 1.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelo- vens § 56, stk. 1.

Da T2 er under 18 år, skal tiltalte tillige efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnæv- net efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse om ungdomskriminalitet, jf. straffelovens § 57, nr. 10.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdenes karakter og grovhed, men samtidig lagt vægt på tiltaltes unge alder og gode personlige forhold.

Thi kendes for ret

: Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 3 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom. 2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udføre ulønnet samfundstjeneste i 80 timer. 3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Tiltalte T2 skal straffes med fængsel i 3 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser:

1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom. 2. Tiltalte skal efterkomme en eventuel afgørelse fra Ungdomskriminalitetsnævnet efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger.

:::::::::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets 4. afdelings

DOM

- 22. juni 2022 - S-2751-21 (landsdommerne Kim Holst, Olaf Tingleff og Beth von Tabouillot med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod T1 , født juli 2001, (advokat Mads Lyshøj Ulrikkeholm, beskikket) og T2 , født december 2004, (advokat Susanne Merete Ravn, beskikket)

Retten i Roskildes dom af 21. september 2021 (5A-5227/2021) er anket af anklagemyndigheden med på- stand om domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale samt skærpelse.

T1 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

T2 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte T1 og T2 og af vidnet F .

T1 har supplerende forklaret bl.a., at det er ham, der har underskrevet afhøringsrapporten af 15. juli 2021. Han har sikkert sagt det, der står i rapporten, men flere udsagn i rapporten er ikke rigtige. T2 og han havde f.eks. alene kastet grene ned på vejbanen ved 2 lejligheder inden den 15. juli 2021 – og ikke som anført i rapporten 10 gange. Da han fik oplæst sin forklaring til rapporten hos politiet, var han stadig choke- ret. Han ville hurtigt væk og fik derfor ikke rettet de forkerte oplysninger.

Den 15. juli 2021 så de lysene fra lastbilen, inden T2 kastede grenen. Han ved ikke, om T2 kastede gre- nen ”mod” lastbilen. Han stod ca. 30 meter fra T2 , da denne kastede grenen.

De andre gange de kastede grene ned på kørebanen, kastede de ikke mod nogen. Tidligere den 15. juli 2021 var der en bil, der kørte over nogle af ”deres” grene. Den pågældende bil stoppede ikke op. Han ved ikke, om denne chauffør foretog en undvigemanøvre. Som han hørte det, bremsede bilen ikke. Det plejede at være sådan, at de hørte et knæk, når bilerne kørte over de grene, de havde kastet ned på kørebanen, hvor- efter bilerne så kørte videre uden at stoppe op.

Selv ville han blive bange, chokeret og ked af det, hvis han, mens han opholdt sig i en bil, havde set nogen på en bro, der kunne finde på at smide noget ned på vejbanen. Da han og T2 kastede grene ned på vejba- nen, tænkte han imidlertid ikke på konsekvenserne for trafikanterne. Dengang havde han ikke hørt om sa- ger om stenkast på veje på Fyn og i Sverige. I dag tænker han meget på det. Han er ked af, at han har bragt nogen i fare, og at nogen har været i risiko for at køre galt. Det plager ham. Han forstår ikke, at han kunne finde på det.

Foreholdt, at han til afhøringsrapport af 15. juli 2021 skulle have forklaret, at det var sjovt, når der lød et ”højt brag”, når bilerne kørte over træstykkerne, som ville gøre bilisterne ”forskrækkede”, har han forkla- ret, at det var efterfølgende, det gik op for ham, at bilisterne må være blevet forskrækkede. Det var ikke dengang deres formål med at kaste grenene.

T2 har som udgangspunkt ikke ønsket at afgive forklaring i landsretten. Han har dog afgivet en kort forkla- ring om to politirapporter af 15. juli 2021. For så vidt angår rapport af 15. juli 2021 om ”spontane udtalel- ser” er det rigtigt, at han den pågældende nat talte med en politimand. Det foregik stille og roligt.

Han blev ikke forinden oplyst om sine rettigheder, herunder at han ikke havde pligt til at udtale sig. Han brugte ikke ordet ”bjælker”. De kastede med grene. De kastede ikke mod nogen. Vedrørende afhøringsrapport af 15. juli 2021 har han forklaret, at han som anført nok afgav den pågældende forklaring kl. 09.30-09.50. Forin- den havde han opholdt sig i en celle på politistationen hele natten, hvor han ikke fik sovet.

Han husker ikke, om han forinden var blevet gjort bekendt med retten til at få tilkaldt en forsvarer.

F har supplerende forklaret bl.a., at han efter ulykken på Fyn, hvor en tysker blev dræbt, generelt holder godt øje med broer. Da afstanden mellem ham og broen omtrent var som det ses på foto nr. 3, så han, at der fra broen blev kastet noget. Han kørte på det tidspunkt 55-60 km/t. Han stoppede op 40-50 meter fra runddelen, der ligger 200 meter længere fremme, da han ikke mente, at dem, der kastede, skulle slippe.

Grenen havde retning mod kanten af vejbanen. Han så to personer på broen. Den indbyrdes afstand mel- lem de to var nok omkring en meter. Han så ikke, hvad de to foretog sig. Der var ikke lys på broen. Han bremsede og undveg over i den modsatte vejbane. Hans lastbil ville være blevet ramt, hvis ikke han var undveget. Han forsøgte derefter at stoppe andre bilister. Han råbte stop.

Det reagerede de andre bilister ikke på. Der var ”noget” trafik på det sted, selv om det var nat. Der kørte vel 5-6 biler forbi, mens han holdt stille.

Personlige oplysninger T2 Ungdomskriminalitetsnævnet har den 28. oktober 2021 truffet afgørelse om, at der hverken er grundlag for en straksreaktion eller et forbedringsforløb for T2 . Nævnet har i afgørelsen henstillet til kommunen, at han fortsat skal have samtaler med en rådgiver, således at han støttes i sin udvikling og fastholdes i sin ud- dannelse.

T2 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han netop har bestået 10. klasses afgangs- prøve. Han skal i august 2022 starte på en tømreruddannelse. Han har efter afgørelsen for Ungdomskrimi- nalitetsnævnet nogle gange talt med en fra kommunen, senest i februar 2022. Han har senere spurgt sags- behandleren, om hun mente, der var behov for en yderligere samtale, herunder til brug for landsretssagen. Hun svarede, at hun ikke fandt, at der var behov for yderligere samtaler før august 2022.

T1 T1 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han skal til svendeprøve om 2 måneder. Han er ved at tage kørekort. Han bor hos sine forældre.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet Efter en vurdering af de afgivne forklaringer, herunder om kast af et juletræ og flere grene, sammenholdt med de optagne fotografier, findes det bevist, at de tiltalte 3 nætter smed grene af en ikke ubetydelig stør- relse ned på kørebanen samt at flere biler, i overensstemmelse med de tiltaltes hensigter, kørte over gre- nene.

Landsretten finder det godtgjort, at de pågældende trafikanter herved blev udsat for nærliggende fare for deres liv eller førlighed, samt at de tiltalte, uanset deres benægtelser, vidste, at de ved deres hand- linger forvoldte denne fare, hvilket skete af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde.

Ved vidnet Fs overbevisende forklaring er det endvidere bevist, at de tiltalte kastede en gren mod den lastbil, som vidnet førte.

Landsretten er enige med byretten i, at der ikke er ført et til domfældelse tilstrækkeligt sikkert bevis for, at de øvrige kast blev foretaget ”mod” forbipasserende biler.

Herefter, og af de af byretten i øvrigt anførte grunde, tiltræder landsretten, at de tiltalte er fundet skyldige i det ved dommen anførte omfang.

Straffastsættelse Efter forholdenes grovhed stemmer 3 voterende for at tiltræde byrettens strafudmåling og 3 voterende for at forhøje straffen til fængsel 4 måneder. Da der således er stemmelighed, træffes der i medfør af retsple- jelovens § 216, stk. 1, afgørelse efter det for de tiltalte gunstigste resultat, dvs. fængsel i 3 måneder.

Samtlige voterende tiltræder efter omstændighederne, at straffene er blevet gjort betingede som bestemt af byretten, idet prøvetiden dog for begge de tiltalte bør nedsættes til 1 år. Landsretten har herved bl.a. lagt vægt på, at de tiltalte på henholdsvis 20 og 17 år (16 år på gerningstidspunktet) er ustraffede og har gode personlige forhold.

I øvrigt stadfæstes dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod T1 og T2 stadfæstes med den ændring, at prøvetiden for begge tiltalte ned- sættes til 1 år fra endelig dom.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.

AM2022.06.22Ø
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/cf0bf2ee-c090-4ace-9e04-a43e6b319106