OLR — Østre Landsret
BS-48187/2019-OLR
OL-2020-Ø-00102
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 290.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 28. oktober 2020
Sag BS-48187/2019 (22. afdeling)
Domea.dk s.m.b.a. (advokat Claus Rosenkilde)
mod
Skatteministeriet (advokat Steffen Sværke)
Retten i Glostrup har den 24. juni 2019 afsagt dom i 1. instans (sag BS-10072/2018).
Landsdommerne Michael Kistrup, Alex Puggaard og Lars Larsen Lihme (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten, Domea.dk s.m.b.a., har nedlagt påstand om, at indstævnte, Skatte-ministeriet, skal anerkende, at appellanten er berettiget til omkostningsgodtgø-relse med 50 % af 17.500 kr. (inkl. moms).
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
2
Sagen angår, om Domea.dk s.m.b.a. (herefter: Domea) opfylder betingelserne for at få omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 52 for Advokatfirmas (herefter: Advokatfirma) honorar.
Det fremgår udtrykkeligt af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 52, at om-kostningsgodtgørelse er betinget af, at den skattepligtige ”skal betale eller har betalt” rådgiverhonoraret, og det er således en betingelse for at få omkostnings-godtgørelse, at den skattepligtige hæfter for udgifterne til rådgiverbistand.
Højesteret har i dom af 30. juni 2015 (UfR 2015, side 3383) fastslået, at der i en situation, der som udgangspunkt svarer til den foreliggende, ikke er krav på omkostningsgodtgørelse.
Til forskel fra situationen, der forelå til prøvelse i Højesterets dom af 30. juni 2015, har Domea i den foreliggende sag fremlagt en aftale om advokatbistand mellem Domea og Advokatfirma, underskrevet den 18. april 2013.
Efter indholdet af Virksomhed ApS' (herefter: Virksomhed ApS) oversendelsesbrev til Advokatfirma, der danner baggrund for aftalen om advokatbistand, må det lægges til grund, at overdragelsen til Advokatfirma skete på Virksomhed ApS' foranledning i hen-hold til den generalfuldmagt, som Domea havde udstedt til Virksomhed ApS, og at formålet med aftalen om advokatbistand var, at Advokatfirma skulle sikre sig Do-meas skriftlige samtykke hertil.
Af oversendelsesbrevet fremgår videre, at Virksomhed ApS havde givet Domea tilsagn om tilskud til sagsførelsen, hvis Advokatfirmas ho-norar ikke blev dækket – eller ikke blev dækket fuldt ud – efter reglerne om omkostningsgodtgørelse, og at Advokatfirma skulle rette henvendelse til Virksomhed ApS med henblik på indfrielse af Advokatfirmas eventuelle krav mod Domea.
Landsretten finder, at de fremlagte dokumenter, der ikke ses at ændre på det oprindelige aftalegrundlag mellem Virksomhed ApS og Domea, ikke indebærer en reel hæftelse for Domea for betalingen af Advokatfirmas honorar. Det forhold, at Advokatfirma har udstedt en salærnota, der er stilet til Domea, ses heller ikke at ændre herved.
Denne forståelse af dokumenterne understøttes også af den af Domea fremlagte erklæring af 8. april 2015 til Advokatfirma, hvoraf fremgår, at Advokatfirmas fulde honorar vil blive dækket af omkostningsgodtgørelse og/eller tilskud, og hvor det videre er anført:
”Som klient hæfter vi eller boligorganisationen overfor Advokatfirma, hvis Virksomhed ApS som følge af konkurs ikke er i stand til at honorere sin tilskudsforpligtelse, og der måtte være en del af honoraret, der ikke dækkes af omkostningsgodtgørelse.”
3
Landsretten finder, at Domeas erklæring om hæftelse har karakter af simpel kaution, og at denne form for hæftelse ikke opfylder betingelserne i skattefor-valtningslovens § 52.
Med denne begrundelse tiltræder landsretten, at Domea ikke har bevist, at be-tingelserne i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, er opfyldt.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Efter sagens udfald skal Domea.dk s.m.b.a. i sagsomkostninger for landsretten betale 20.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og betydning.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal Domea.dk s.m.b.a. inden 14 dage betale 20.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
